HF5 sygepleje Flashcards
(140 cards)
1
Q
nævn 1 fordel og 1 ulempe ved assisteret fodring + hvor lang tid må du give assisteret fodring
A
Fordel = kan have den fordel at dyret selv begynder at spise
ulempe = der kan ske foder-aversion (foder-modvilje)
nødløsning → max 2 dage
2
Q
Hvilken str. måles sonder i og hvilket materiale findes sonder i?
A
FG (French Gauge) → jo højere, jo større diameter
gummi (kan genbruges) og plastik (er rtg tætte)
3
Q
Hvor går en Orogastrisk sonde fra og til
A
mund til mavesæk
4
Q
Hvor lang tid må man bruge en Orogastrisk sonde og hvad skal man altid huske
A
må bruges i 2-3 dage (tages ud hver gang) og man skal altid huske en mundspærre
5
Q
Hvor går en Naso-oesophageal sonde fra og til
A
= fra næse til oesophagus
6
Q
Hvor lang tid må man bruge en Naso-oesophageal og må den sidde samme sted hele tiden + hvad skal man altid huske
A
2-3 uger + der skal skiftes næsebor efter 3-4 dage + husk altid at skylle inden og efter
7
Q
Hvor går en Pharyngostomi-sonde (P-tube) fra og til
A
= fra svælget til oesophagus
8
Q
Fordele ved p-tuben?
A
- må ligger i flere uger
- munden er fri (evt hvis ætsninger i munden)
9
Q
ulemper ved p-tuben
A
- kirurgisk indgreb
- kan genere strubehovedet
- dyret skal overvåget → kan få opkast eller savl, som de kan fejlsynke
10
Q
Hvor går Oesophagostomi-sonde (E-tube) fra og til
A
fra spiserør til spiserør
11
Q
Hvad generer dyret mindst p-tuben el. e-tuben
A
e-tuben
12
Q
skal e-tube patienter overvåges
A
ja pga opkast
13
Q
Hvor går Gastrostomi-sonde - PEG tube fra og til
A
fra flanken til mavesæk
14
Q
hvor lang tid skal Gastrostomi-sonde / PEG tuben minimum sidde? og hvorfor?
A
3-4 mdr fordi maven sætter sig fast på bugvæggen. Fjernes den inden har vi en ventrikel med hul i
15
Q
Hvor skal gastrostomi-sonden / PEG tuben sidde i forhold til mavesækken
A
øverste ⅔ dele af flanken, så der naturligt ikke er mad lige ved sonden
16
Q
Hvornår ville man bruge Enterostomi / Jujenostomi-sonde
A
I sjældne tilfælde, hvor ventrikel og duodenum ikke tåler foder, kan en sonde placeres direkte i jejunum
17
Q
Hvordan skal dyrets position være ved sondefodring
A
- stå/sidde op
- brystleje
- ligger på højre side → mavesækken er på venstre side, så hvis den ligger på venstre, så “klapper” mavesækken mere sammen
18
Q
Der kan fodres enten kontinuerlig eller periodevis, hvad betyder dette?
A
kontinuerlig = pumpe som hele tiden kører → kritiske patienter
periodevis = kobler fra og til
19
Q
Hvad er ventrikelkapaciteten for hund og kat
A
hund = 90ml/kg
kat = 60-100ml/kg
20
Q
Hvor stor skal portionen være ved sondefodring og hvad er minimums antal for fodringen pr døgn
A
20 ml/kg
- eller max 1/3 del af daglig mængde ad gangen
Minimum 3 måltider om dagen
21
Q
hvor lang tid skal der sondefodres over + temp. på foder
A
minimum 5-10 min + stuetemp.
22
Q
hvor meget af fodermængden skal dyret selv spise før sonden kan seponeres
A
75%
23
Q
hvilke mekaniske komplikationer kan der være ved sondefodring
A
- tilstopning → foder el. tabl.
- kinkning
- opgylpning
- irritation
- atrofi af slimhinde
24
Q
hvilke gastrointestinelle komplikationer kan der være ved sondefodring
A
- opkastning (for hurtig indgift af foder)
- oppustethed (obstruktion af pylorus) = sonden sidder - fysisk i tarmåbningen
- diarré (lavt fiberindtag el. medicinering)
- forstoppelse
25
hvilke stofskiftemæssige komplikationer kan der være ved sondefodring
diæt sammensætning
26
hvilke infektiøse komplikationer kan der være ved sondefodring
- nekrose (tryk) → ved forbindingen rundt om sonden
- betændelse ved incision (lækage) = betændelse ved incision stedet
- aspirationspneumoni = lungebetændelse
27
Hvad er parenteral fodring? og hvornår bruges der?
= udenom tarmen (via blodbanen) bruges evt ved konstant opkast
bruges KUN hvis enteral (via tarmen) ernæring ikke kan bruges
28
hvor placeres parenteral fodring
Vena Jugularis
29
Komplikationer ved parenteral fodring
- Katetersepsis (blodforgiftning)
- Mekaniske/tekniske problemer (tilstopning/frakobling)
- Metaboliske forandringer (dehydrering, ændring i mineralbalancen, glukoseustabilitet) = mineralbalance
- Manglende opretholdelse af enterocytfunktionen (optagelse af næringsstoffer i tarmen) → atrofi og bakteriel translokation fra tarm til kredsløb → blodforgiftning
30
Hvor stor skal næse-svælg sonden være?
Til kat/mini hund
Til mindre hund
Til større hund
Til kat/mini hund
5-6 FG
Til mindre hund
8 FG
Til større hund
10-12 FG
31
Hvad er ulempen hvis man er nødt til at vælge en sonde med lille lumen (lavt FG)
Det begrænser fodringen til blot flydende diæter
32
Hvad hedder de 3 væske rum og "hvor" findes de
+ hvilke rum er del af det ekstracellulære væskerum (ECV)
Det intracellulære væskerum (ICV) = i cellerne
Det interstitielle væskerum = mellem cellerne
Plasma væskerum = i blodbanen
Det interstitielle væskerum + Plasma væskefasen = det ekstracellulære væskerum (ECV)
33
hvilket væskerum er det største
Det intracellulære væskerum (ICV)
34
i hvilket væskerum finder vi ioner og plasmaproteiner
plasma væskerum
35
hvilke "elementer" kan diffundere over cellemembranen
- vand
- små gasser (O2 (ilt) og CO2(kulstoffer))
- urinstof og ethanol
36
hvilke "elementer" kan diffundere over kapillæremembranen
- vand
- gasser
- ioner (Na+, Cl- , K+)
- urinstof og ethanol
37
Forklar:
Det osmotiske tryk
Det kolloidosmotiske tryk
Det hydrostatiske tryk
Det osmotiske tryk = kroppen sørger for at der er ligevægt → vand flytter sig fra lav ionkoncentration til høj ionkoncentration
Det kolloidosmotiske tryk = suger væsken tilbage i blodbanen → er et osmotisk tryk, der afhænger af kolloiderne (plasmaproteiner) i blodet (plasmaproteiner er med til at trække væske til sig)
Det hydrostatiske tryk = presser vand ud af blodbanen → fordi vores blod sættes under tryk → ergo det hydrostatiske tryk = blodtryk
38
hvad gør hyperton væske og hvordan er koncentrationen cellen cellerne og væsken udenfor
væske ud af cellerne
højere koncentration af ioner udenfor, så cellerne sender væske ud
39
hvad gør hypoton væske og hvordan er koncentrationen cellen cellerne og væsken udenfor
cellerne holder på væsken + trækker væske ind
lavere koncentration af ioner udenfor, så de trækker mere væske ind
40
hvad gør isoton væske
isoton → balance (cellerne tager lige meget væske ind som ud)
41
hvis dyret er dehydreret hvilke type væsketab er det?
hypoton væsketab (kun vand)
42
hvis dyret har diarre el. ascites (væske i bughulen), hvilken type væsketab er det?
Isotont væsketab = vand + ioner (elektrolyt tab)
43
hvis dyret har brandsår + indre/ydre blødning, hvilken type væsketab er det
Tab af plasma eller fuldblod
44
hvad betyder sammensat væsketab
flere typer væsketab fx ikke drukket + blodig diarre
45
ved hypoton væske tab, hvilke væskerum tabes der væske fra? forklar hvorfor
alle væskerum fordi:
1) det ekstracellulære væskerum får en opkoncentrering af elektrolytter (for lidt væske)
2) opstår en koncentrationsforskel
3) cellerne vil derfor sende væske fra det intracellulære væskerum (ergo for lidt væske der også), for at udligne → alle rummene deles om væsketabet
46
hvor mange % af kropsvægten kan dyret tåle at miste ved hypoton væsketab før hypovolæmi? og hvorfor
15-20% fordi væsketabet fordeler sig over alle rum
47
hvad er symptomer på hypoton væsketab?
tørre slimhinder, nedsat hudelasticitet, indsunkne øjne, øget kapillærfyldningstid
48
hvilken type væske vil du bruge til hypoton væsketab
isoton glukose = får hurtigt væske ind i cellerne → op til 60-80% af væsken + hurtig energi
isoton væske (Ringer Acetat) → 30-20% af væsken
49
ved isoton væske tab, hvilke væskerum tabes der væske fra? forklar hvorfor
det ekstracellulære væskerum fordi:
1) det osmotiske aktivitet ikke ændres
2) fordi vi både har tabt vand og ioner, så der er ikke sket noget ved koncentrationen (osmolaritet) → ergo hjælper cellerne ikke til
50
hvor mange % af kropsvægten kan dyret tåle at miste ved isoton væsketab før hypovolæmi? og hvorfor
4-5% tab før symptomer fordi væsken ikke udlignes vil det hurtigere føre til hypovolæmi
51
symptomer på isoton væsketab
- kredsløbsdepression = sænket kredsløb
- hæmatokritten og plasmaprotein-værdien stige → medmindre dyret har tabt blodlegemer eller plasmaprotein
52
hvilken væske vil du bruge til isoton væsketab
- isoton væske → hvilken afhænger af hvilke elektrolytter der er mistet
fx opkast = mistet mavesyre, som er saltsyre = giv NaCL
- man kan give hyperton væske = cellerne sender væske ud
53
ved tab af fuldblod el. plasmablod, hvilke væskerum tabes der væske fra? forklar hvorfor
plasmavæskerummet + lidt interstitielle (ekstracellulære væskerum) Fordi:
1) det osmotiske aktivitet ikke ændres
2) Igen tabes der både væske og ioner, så ICV hjælper ikke til.
3) Det interstitielle væskerum vil bidrage med lidt væske, når det hydrostatiske tryk (blodtryk) falder
54
hvor mange % af kropsvægten kan dyret tåle at miste ved tab af fuldblod el. plasmablod før hypovolæmi?
1,5 – 2 % af kropsvægten
55
symptomer ved tab af fuldblod el. plasmablod
- kredsløbspåvirkninger ses hurtigt
- tab af erytrocytter = blodet fortyndes senere i forløbet
56
hvad er terapien ved tab af fuldblod el. plasmablod
plasma-/blodtab erstattes med flere forskellige typer væske
- isoton væske i 3-4 gange større mængde end tabet
- hypertonisk væske suppleret med isoton væske
- blodtransfusion
- plasmaekspanders (kolloidvæsker) + isoton væske → obs mange ulemper
57
hvordan vurderes hvilken væske der skal gives ved sammensat væsketab
ud fra anamnese og kliniske symptomer, hvilke væskerum der har mistet væske
58
hvad betyder hypovolæmi og hvad kan årsagerne være?
= Utilstrækkelig volumen af intravaskulær væske
Årsager:
- blødning (indre/ydre)
- Vitamin K-antagonist-forgiftning
- alvorlig dehydrering (fx parvo-hvalpe)
59
kredsløbsterapis (4) prioriteringer
1) isoton shock bolus → høj mængde
2) hyperton → nr 2 prioritering, fordi de ofte allerede ligger på isoton ellers nr. 1
3) kolloid væske
4) blodtransfusion
60
4 kritiske kredsløbs symptomer
- forlænget crt (kapillærfyldningstid)
- hurtig/svag puls
- blege slimhinder
- kolde ekstremiteter
61
hvordan kan vi vurdere hvor stort et væsketab dyret har haft?
- klinisk vurdering af dehydreringsprocenten
- observeres tab (tælle opkast / diarre)
- ud fra blodprøve → hæmatokrit (PCV) + total protein + elektrolyt
62
når vi skal observerer tab kan vi tælle opkast/diarre, hvor mange ml siger vi, at vi mister pr. opkast/diarre
4ml/kg
63
hvor mange % skal dehydreringsprocenten være på før der vises symptomer
under 5% giver ikke symptomer
64
Hvilke former for væske findes der (ikke hypo,hyper og iso)
Krystalloider
Kolloider
Blodprodukter
65
Hvad gør/er krystalloid væske
= fordeler sig i hele organismen → bliver ikke i blodbanen
= en krystalloid væske er en opløsning af vand med forskellige elektrolytter, salte eller sukker (samt evt. en buffer) = er kategoriseret efter sin osmolaritet i forhold til plasma fx isoton krystalloid
66
Hvad er/gør kolloide væske
= plasma”substitut” → forsvinder ikke fra blodbanen + absorberer væske til sig
- øger det kolloidosmotiske + hydrostatiske tryk
- øger volumen i blodbanen
- syntetiske kollioder kan være svære for nyrerne at udskille
- kan give for højt blodtryk
67
Hvad er/gør blodprodukter
= blod fra bloddonorer
- fuldblod
- plasma → fungere som kolloid væske
- pakkede røde blodlegemer → fokus på iltbærende elementer
68
hvad betyder en buffer?
opløsning med molekyler som mindsker/øger pH ændringer → opretholder pH i blodet
69
hvad betyder en bolus?
når noget indgives i en bestemt (ofte lidt større) mængde, hvor man har til hensigt at øge koncentrationen i kroppen
70
må man give glukoseholdige væsker til hypovolæmiske patienter?
nej, fordi vi skal have væske i blodbanen og ikke ind i cellerne
71
nævn de 4 tegn på kredsløbssvigt
1) øget CRT
2) blege slimhinder
3) hurtig, svag puls
4) kolde ekstremiteter
72
giv eks på isotone væsker
NaCl 0.9% og Ringer acetat + laktat + fundin
73
til hvilken patient vil du bruge NaCl væske?
opkast
74
til hvilken patient vil du bruge Ringer væske
diarre
75
giv eks på hyperton væske
NaCl fx 7%
76
til hvilke patienter vil du bruge hyperton væske
til patienter med kredsløbssvigt
77
hvornår vil du bruge fuldblod el. plasmaekspander
til patienter med kredsløbssvigt
78
hvornår vil du bruge glukose væsker
bruges til hypotont væsketab (evt oral tilførelsen af hypotonvæske ved dehydrering)
79
nævn 3 krystalloide væsker
Ringer
NaCl 0.9%
NaCl fx 7%
80
nævn 2 kolloid væsker
fuldblod og plasmaekspander
81
når vi skal vurdere hvor meget væske en patient skal have, hvilke 3 "gear" er der?
1) forebyggende (under OP)
2) behandling af konkret dehydrering (sund og rask men mangler væske)
3) behandling af hypovolæmi (shock pga væsketab) → kredsløbspatienter
82
hvilke 3 parameter skal der tages hensyn til, når vi vurdere væsketab
(ikke de 3 "gear" men hvad tages der hensyn til ved behandling af konkret dehydrering)
1) tab indtil nu
2) vedligehold
3) fremtidlig tab / forventet tab
83
når vi har vurderet væsketabsmængden skal vi så monitoreres patienten og justeres væskemængden undervejs?
ja, altid
84
hvad er hovedreglen for udregningen af væske mængden
(angående str.)
Jo mindre art/race, jo større væskebehov pr. kg → nyfødte = størst
85
hvor meget er væskebehovet pr. kg hos: kat, stor hund, lille hund, hvalp/killing
Kat: kat: 50 ml/kg/døgn
Stor hund: 50 ml/kg/døgn
Lille hund: 75 ml/kg/døgn
Hvalp/killing: 130 ml/kg/døgn
86
hvordan ser formelen ud ved udregning af væskebehov?
tab indtil nu + vedligehold + forventet tab = væskemængde
87
kan vi forebygge "forventet tab", når dyret sendes hjem?
nej
88
hvilke metoder er der til at udregne "tab indtil nu" (3 stk.)
1) ud fra dehydreringsprocent
(vægt x dehydreringsprocent i decimaltal x 1000)
2) ud af observeret tab
(4ml x vægt x antal uheld)
3) laboratorie resultater
89
hvilke metoder er der til at udregne "vedligehold"
ml/kg/døgn
90
hvad er prioritet 1, 2 og 3 ved valg af væske
1) Afhjælpning af hypovolæmi
2) Korrektion af syre-basebalance
3) Ernæring
91
CAVE ved væske og nyrepatienter
ingen kaliumholdige væske (nyren har nedsat evne til at udskille kalium)
Syntetiskekolloidersværeatudskille
92
CAVE ved væske og leverpatienter
ingen laktatholdige væsker (laktat omdannes til bikarbonat og det belaster leveren)
93
CAVE ved væske ved patienter med risiko for alkalose
væskermed bikarbonat som er basisk og medvirker yderligere til alkalose.ringerlaktat+acetat
94
CAVE ved væske ved hypovolæmiske patienter
glukoseholdige væsker+hypotonevæsker
95
Ved afhjælpning af hypovolæmi, kan vi benytte os af disse væsker. Forklar hvad de gør
Isotone krystalloidvæsker
blodprodukter
Kolloider væsker
Hypertone krystalloidvæsker
- Isotone krystalloidvæsker = vil fordele sig i alle væskerum → kredsløb stabiliseres → hurtigt store mængder indgives
- Blodprodukter = erytrocytter + plasma, giver det vi har mistet
- Kolloider væsker = bliver i blodbanen! → obs bivirkninger ved syntetiske væske
- Hypertone krystalloidvæsker = trækker væske fra intracellulære til ekstracellulære + ændre i koncentrationen, så det osmotiske tryk vil sende væske til blodbanen → ofte brugt til store dyr (stor effekt med små mængder)
96
Hvilken væske er kontraindiceret for afhjælpningen af hypovolæmiske patienter
alt med glukose og hypotone væsker
97
hvad er patienten i risiko for ved opkast og hvad mister patienten og hvilken væske vil du give
alkalose og mister saltsyre og NaCl
98
hvad er patienten i risiko for ved diarre og hvad mister patienten og hvilken væske vil du give
acidose og mister bikarbonat og Ringer acetat el. laktat
99
hvilken væske vil du give til en patient med opkast og diarre
Ringer (fordi der også er NaCl i) + gerne med en buffer, som er med til at stabilisere pH
100
hvad er blodets naturlige pH
7.35-7.45
101
hvordan vil pH'en være ved alkalose
>7.45
102
hvordan vil pH'en være ved acidose
<7.35
103
må man give hypoton væske iv
nej
104
de 2 første symptomer på overhydrering
- besværet respirationsfrekvens
- øget urinering
105
andre symptomer på overhydrering
- Hoste
- Øget nasal eksudation
- Knitrelyde fra lungerne ved auskultation
- Perifert ødem
106
hvordan ser formlen ud på udregning af "forventet tab"
4ml x vægt x antal forventet uheld
107
Er det en god ide at varme iv væske i mikroovn
nej
108
hvilke slags væsker kan du give p.o.
hypoton, isoton og let hyperton
109
fordele og ulemper ved o.p væske indgivelse
fordele: billigt, nemt, behøver ikke være sterilt
ulemper: langsomt, ikke til akutte
110
hvilke slags væsker kan du give rektalt
hypoton, isoton og let hyperton
111
fordele og ulemper ved rektalt væske indgivelse
fordel: billigt, ikke sterilt
ulemper: langsomt, ikke til diarre, det sviner
112
hvilke slags væsker kan du give s.c.
kun steril isoton væske
113
fordele og ulemper ved s.c. væske indgivelse
fordele: depot væske, god til små dyr
ulemper: langsomt, risiko for infektion
114
hvilke slags væsker kan du give i.p (Intraperitonealt = i bughulen)
kun steril isoton
115
hvornår bruges i.p. væske indgivelse
kun hvis ikke iv er en mulighed eller på små neonatale dyr
ulemper: tænk meget over temp. på væske, risiko for at stikke hul på organer
116
hvilke slags væsker kan du give i.v
kun steril hyperton og isoton
117
fordele og ulemper ved iv væske indgivelse
fordele: hurtig,
ulemper: risiko for infektion
118
hvilke slags væsker kan du give i.o (Intraosseøst = i knoglemarven)
steril isoton (+ alle væsker der kan bruges iv, men ikke blodprodukter eller produkter med kolloider)
119
hvornår bruges i.o. væske indgivelse
kun nødløsning
- ligeså effektivt som iv, men høj risiko
120
Nødvendige oplysninger til beregne hastighed af iv-drop
- Væskemængde (udregningen)
- Hvor mange timer skal væsken gives over
- Dropssættets dråbefaktor
121
hvad betyder dropsættets dråbefaktor
hvor mange dråber der er pr. ml
122
hvad hedder dropsættets dråbefaktor normalt i dk
20 el. 60
123
hvad hedder udregningen til udregning af infusionssættets dråbehastighed
totale mængde væske i ml x dråbefaktor / antal timer x 3600 = dråber pr. sek.
124
er et indlagt venekateter et fremmedlegeme
ja
125
hvor kan et venekateter ligge
- v. cephalica
- v. saphena
- v. jugularis
- hale
- øre
- under tunge
126
fordele ved lille diameter i venflon
- færre gener
- reducerer den mekaniske irritation
- bedre blodgennemstrømning uden
om kateter
127
fordele ved stor diameter i venflon
- Væsken kan løbe hurtigere
- Mindre risiko for koagulation/prop
128
hvordan skal vinklen være ved venflon
10-45° (30)
129
hvor mange dage må venflon ligge
3 dage
130
hvilken væsketype er rehydrex
isoton (NaCl + glukose)
131
når væske med glukose kommer ind i dyret, hvilken væsketype er det så
Isoton+glucose-->Indicellerne-->despiserglukosen-->tilbageharduenhypotonvæske
132
hvilken væsketype er 0.9% NaCl
isoton væske + krystalloid
133
hvilken væsketype er 7,5 % NaCl og er det krystalloid el. kolloid
hypertont krystalloid
134
må man bruge sterilt vand i dyret
nej
135
hvilke væsketyper er Ringer
isoton krystalloider
136
hvad bliver kolloider opdelt i
syntetisk og narturligt
137
hvad skal vi være OBS på ved syntetiske kolloider
det kan være svært for nyrerne at udskille
138
hvad er det eneste naturligt kolloid
fuldblod el. plasma
139
hvad betyder Tonicitet
2 væskers osmolaritet overfor hinanden
140
Hvad hedder de 3 væske rum og "hvor" findes de
+ hvilke rum er del af det ekstracellulære væskerum (ECV)
Det intracellulære væskerum (ICV) = i cellerne
Det interstitielle væskerum = mellem cellerne
Plasma væskerum = i blodbanen
Det interstitielle væskerum + Plasma væskefasen = det ekstracellulære væskerum (ECV)
