Aortaaneurismer, Trombokardiologi, Aortasygdomme, Antitrombotika, C16+C17+C19+C28 Flashcards
(118 cards)
1
Q
E16
Nedenstående ekkokardiografi billede (transthorakal ekkokardiografi) er fra en patient med akut indsættende dyspnø og efterfølgende kortvarigt hjertestop. Patienten er nu genoplivet. Umiddelbart før hjertestop ses der en dilateret højre ventrikel (RV) og en lille venstre ventrikel (LV). Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
a) Lungeemboli.
b) Akut venstresidigt hjertesvigt.
c) AMI (akut myokardieinfarkt).
d) Hjertetamponade.
e) Dilateret højre ventrikel på baggrund af arvelig hjertesygdom.
A
a) Lungeemboli.
2
Q
E16
En 77-årig kvinde er henvist til ambulatoriet, da hun i 4 måneder har haft væskende forandringer på højre skinneben. Ankel-Arm-Index er 0.9. Hvilken diagnose er mest korrekt?
a) Decubitus.
b) Toksisk kontakteksem efter anvendelse af kompressionsbind.
c) Ulcus cruris arterioscleroticum.
d) Kronisk venøs insufficiens med ødem, eksem og begyndende ulcus cruris.
e) Blandingssår af arteriel og venøs genese.
A
d) Kronisk venøs insufficiens med ødem, eksem og begyndende ulcus cruris.
3
Q
E16
Patienten i opgave 4. allokeres til et af følgende regimer. Hvilket behandlings regime er mest korrekt?
a) Kompressionsbehandling med kortstræksbind og påsmøring af lokal steroid.
b) Sårbehandling med skumprodukt.
c) Røde bade til staseeksem.
d) Alle ovenstående ( a)-c) ).
e) Tåtryksmåling med henblik på mulig karkirurgi.
A
d) Alle ovenstående ( a)-c) ).
4
Q
E16
Hvad skyldes kredsløbssvigt/kollaps hos en patient med en betydende lungeemboli? Angiv det mest korrekte svar.
a) Hypoksi og lavt minutvolumen (cardiac output).
b) Hyperdynamisk venstre ventrikel.
c) Hypodynamisk venstre ventrikel og deraf lavt minutvolumen (cardiac output).
d) pH forskydninger.
e) Lungeødem og hypoksi.
A
a) Hypoksi og lavt minutvolumen (cardiac output).
5
Q
E16
Hvad er forskellen på en trombe og en embolus? (Vælg det mest korrekte svar)
a) En embolus opstår lokalt på stedet, hvorimod en trombe kommer fra et andet sted.
b) Der er ingen forskel på hvordan en trombe og en embolus opstår, det afhænger af lokalisationen over eller under diafragma niveau.
c) Der er ingen forskel.
d) En embolus kommer fra et andet sted, hvorimod en trombe opstår lokalt på stedet.
e) Det hedder trombe på arteriesiden og embolus på venesiden.
A
d) En embolus kommer fra et andet sted, hvorimod en trombe opstår lokalt på stedet.
6
Q
E16
Det typiske fund ved en lunge-ventilations-perfusions-scintigrafi hos en patient med lungeemboli er? (Vælg det mest korrekte svar)
a) Spredte ventilations- og perfusionsdefekter.
b) Påvisning af mismatch mellem perfusion og ventilation.
c) Manglende ventilation og perfusion til et velafgrænset lungeafsnit.
d) Ingen påvisning af mismatch mellem perfusion og ventilation.
e) Normal lungeperfusion- og ventilationsfordeling.
A
b) Påvisning af mismatch mellem perfusion og ventilation.
7
Q
E16
Billedet nedenfor viser en thorakal aorta. Vælg den mest korrekte beskrivelse af billedet?
a) Thorakal aorta uden aterosklerose.
b) Thorakal aorta med lokaliseret svær aterosklerose.
c) Thorakal aorta med en lokaliseret ulceration på baggrund af syfillis (hård chanker).
d) Thorakal aorta med lokaliseret ulceration på baggrund af Mönckebergs mediasklerose.
e) Thorakal aorta med lokaliseret moderat aterosklerose.
A
b) Thorakal aorta med lokaliseret svær aterosklerose.
8
Q
E16
En 73-årig mand har igennem 2 år været behandlet hos hudlæge med kompressionsstrømper for ulcus cruris. Vælg med udgangspunkt i foto og forløb det mest korrekte udsagn blandt følgende:
a) Der er mistanke om blandet arterielt og venøst sår.
Patienten skal have foretaget tåtryksmåling og duplexscanning.
b) Der er mistanke om at såret er bakterielt inficeret.
Der skal podes og behandlingen rettes ind efter dyrkningssvar.
c) Der er mistanke om pyoderma gangrænosum.
d) Huden findes sklerotisk og der mistænkes en underliggende bindevævssygdom.
e) Der er mistanke om et diabetisk sår.
A
a) Der er mistanke om blandet arterielt og venøst sår.
Patienten skal have foretaget tåtryksmåling og duplexscanning.
9
Q
E16
Hvilket af nedenstående udsagn om lungeemboli er mest korrekt?
a) Normal perifer saturationsmåling udelukker for alle praktiske formål lungeemboli.
b) Arteriegas-tallene viser altid skævheder, når D-dimer er forhøjet ved lungeemboli.
c) Hvis D-dimer er normal og der er lav klinisk sandsynlighed for lungeemboli, kan man for alle praktiske formål udelukke lungeemboli.
d) Der er altid lungeemboli, hvis der er dyb venøs trombose (DVT).
e) Der er altid DVT, hvis der er lungeemboli.
A
c) Hvis D-dimer er normal og der er lav klinisk sandsynlighed for lungeemboli, kan man for alle praktiske formål udelukke lungeemboli.
10
Q
E16
En 58-årig mand med kendt colitis ulcerosa og myelofibrose (hæmatologisk lidelse) indlægges med smertefulde sår på crura igennem 6 uger. Han er i behandling med Salazopyrin.
Hvilket udsagn er mest korrekt?
a) Malignitet må mistænkes, der skal tages biopsi.
b) Mistanke om pyoderma gangrænosum, biopsi er kontraindiceret grundet Köbner-fænomen.
c) Mistanke om pyoderma gangrænosum, der skal tages biopsi og påbegyndes behandling med Prednisolon.
d) Mistanke om vasculitis, der foretages bakteriepodning og opstartes antibiotisk behandling.
e) Mistanke om lymfomudvikling, der skal bestilles en PET-CT scanning.
A
c) Mistanke om pyoderma gangrænosum, der skal tages biopsi og påbegyndes behandling med Prednisolon.
11
Q
E16
22-årig mand med en nydiagnosticeret hæmatologisk lidelse kommer til rutineundersøgelse i hjertemedicinsk ambulatorium. Han har ingen kardiovaskulære symptomer. Patientens ekkokardiografi er vist i nedenfor. Hvilket af følgende tiltag er mest korrekt?
a) Kirurgisk intervention.
b) Behandling med Acetylsalicylsyre og Clopidogrel.
c) Behandling med Alteplase (blodprop opløsende) og ufraktioneret Heparin.
d) Akut koronararteriografi.
e) Behandling med lavmolekylært Heparin og Marevan.
A
e) Behandling med lavmolekylært Heparin og Marevan.
12
Q
E16
Hvilket udsagn er den mest korrekte beskrivelse af ”kritisk iskæmi” i underekstremiteterne?
a) Det kan ikke behandles fordi det er for sent.
b) Det er altid forudgået af claudicatio intermittens.
c) Det er en betegnelse for iskæmiske sår og gangræn.
d) Det er en betegnelse for hvilesmerter, iskæmiske sår og gangræn
e) Det behøver ikke behandles med Magnyl og Simvastatin
A
d) Det er en betegnelse for hvilesmerter, iskæmiske sår og gangræn
13
Q
E16
Hvilket udsagn er ikke korrekt om en asymptomatisk patient med ABI < 0.9 (ABI = Ankle-Brachial Index)?
a) Patienten har høj risiko for hjertesygdom.
b) Der er højst sandsynligt lavet en fejlmåling, hvis patienten kan gå 1 km.
c) Patienten skal tilbydes operation for åreforkalkning.
d) Patienten har øget dødelighed.
e) Patienten bør holde op med at ryge.
A
c) Patienten skal tilbydes operation for åreforkalkning.
14
Q
E16
En 67 årig mand henvises med ondt i benene. Angiografien nedenfor viser aorta og karrene til begge underekstremiteter. Hvilket operativt indgreb skal patienten tilbydes ved kritisk iskæmi i underekstremiteterne?
a) En femoro-popliteal bypass.
b) En cross-over bypass fra højre arteria femoralis til venstre arteria femoralis.
c) En cross-over bypass fra venstre arteria femoralis til højre arteria femoralis.
d) En aorto-bifemoral bypass (fra aorta til begge arteria femorales).
e) En axillo-bifemoral bypass ((fra den ene Axil til begge arteria femorales).
A
d) En aorto-bifemoral bypass (fra aorta til begge arteria femorales).
15
Q
E16
Hvilket af følgende symptomer er ikke symptom på dyb venetrombose? (Vælg det mest korrekte svar)
a) Rødme.
b) Varme.
c) Claudicatio.
d) Ødem.
e) Ømhed.
A
c) Claudicatio.
16
Q
E16
Hvilken af følgende undersøgelser er bedst til at diagnosticere en type B Aortadissektion? (Vælg det mest korrekte svar)
a) Oversigt over abdomen.
b) 12-aflednings elektrokardiogram (EKG).
c) Spiral CT med kontrast.
d) Transthorakal ekkokardiografi.
e) Ventilations-perfusions scintigrafi .
A
c) Spiral CT med kontrast.
17
Q
E16
Hvilket af nedenstående udsagn om lungeemboli er mest korrekt?
a) Patienter med hæmodynamisk betydende lungeemboli har ofte lungeødem.
b) Forhøjede koronar-markører (troponin) kan ses ved lungeemboli.
c) Ekkokardiografi kan udelukke lungeemboli.
d) Et normalt EKG udelukker for alle praktiske formål lungeemboli. e) Ingen af ovenstående påstande er sande.
A
b) Forhøjede koronar-markører (troponin) kan ses ved lungeemboli.
18
Q
F18
Ved påvisning af akut lungeemboli med involvering af > 50% af lungekarsengen og ledsagende hjertepåvirkning vil man se følgende forandringer ved ekkokardiografi:
a) Venstre ventrikel dilatation
b) Højre ventrikel dilatation
c) Øget diameter af truncus pulmonalis
d) Venstre ventrikel hypertrofi
e) Højre ventrikel hypertrofi
A
b) Højre ventrikel dilatation
19
Q
F18
Well’s score anvendes til at:
a) Forudsige 30-dagsmortaliteten ved lungeemboli
b) Afgøre om patienten skal opstarte Vitamin K-antagonist behandling
c) Afgøre behandlingslængden med Vitamin K-antagonist
d) Sandsynliggøre diagnosen lungeemboli, således at en høj score giver høj sandsynlighed for lungeemboli
e) Afgør om patienten skal have udført ekkokardiografi akut
A
d) Sandsynliggøre diagnosen lungeemboli, således at en høj score giver høj sandsynlighed for lungeemboli
20
Q
F18
To-stofs trombocythæmmende behandling medfører en høj grad af trombocythæmning og er derfor en effektiv blodfortyndende behandling. Da blødningsrisikoen er høj bør to-stofs behandling dog begrænses til situationer med særligt høj tromboserisiko. Ved hvilken af nedenstående kardiovaskulære tilstande er to-stofs trombocythæmmende behandling indiceret:
a) Central lungeemboli
b) Mekanisk hjerteklap
c) Atrieflimren, hvor antikoagulerende behandling er kontraindiceret
d) Nyligt akut koronart syndrom
e) Svær symptomgivende perifer arteriesygdom
A
d) Nyligt akut koronart syndrom
21
Q
F18
En patient med claudicatio intermittens og en gangdistance på 500 m, som har okklusion af hele infrarenale aorta, bør tilbydes følgende behandling?
a) Femoro-femoral cross-over bypass.
b) Endovaskulær behandling med stent bilateralt.
c) Konservativ behandling.
d) In situ bypass til a. poplitea bilateralt.
e) Aortobifemoral bypass (bukseprotese).
A
c) Konservativ behandling.
22
Q
F18
Hvilken af nedenstående undersøgelser er den absolut vigtigste hos en akut påvirket, men ABC-stabil patient til at diagnosticere en mistænkt lungeemboli?
a) Akut angiografi via vena femoralis og højresidig hjertekaterisation.
b) Ekkokardiografi.
c) Bestemmelse af D-dimer.
d) Telemetri.
e) Spiral CT-skanning af thoraks med kontrast.
A
e) Spiral CT-skanning af thoraks med kontrast.
23
Q
F18
Hvilken af nedenstående tilstande kan være årsag til dyb venøs trombose?
a) Daglig motion.
b) Immobilisation.
c) Amning.
d) Ventrikelflimren.
e) Ventrikel ulcus.
A
b) Immobilisation.
24
Q
E19
Ved påvisning af akut lungeemboli med involvering af mere end 50% af lungekarsengen og ledsagende hjertepåvirkning vil man mest sandsynligt se følgende forandringer ved ekkokardiografi?
a. Venstre ventrikel dilatation
b. Højre ventrikel dilatation
c. Øget diameter af truncus pulmonalis
d. Venstre ventrikel hypertrofi
e. Højre ventrikel hypertrofi
A
b. Højre ventrikel dilatation
25
E19
Hvad anvendes Well’s score til?
a. Forudsige 30-dagsmortaliteten ved lungeemboli
b. Afgøre om patienten skal opstarte Vitamin K-antagonist (tablet marevan) behandling
c. Afgøre behandlingslængden med Vitamin K-antagonist (tablet marevan)
d. Sandsynliggøre diagnosen lungeemboli, således at en høj score giver høj sandsynlighed for lungeemboli
e. Afgøre om patienten skal have udført ekkokardiografi akut
d. Sandsynliggøre diagnosen lungeemboli, således at en høj score giver høj sandsynlighed for lungeembol
26
E19
Patient med svær åndenød henvender sig i skadestuen (FAM). Blodtryk: 85/44 mmHg. Ekkokardiografi med højre ventrikel dilatation og nedsat systolisk funktion. Hvad er den vigtigste næste diagnostiske undersøgelse?
a. Måling af D-dimer
b. Pulmonal CT-angiografi
c. Ventilations-perfusions lungeskintigrafi
d. EKG
e. Ultralydsscanning af underekstremiteterne
b. Pulmonal CT-angiografi
27
E19
Patient med påvist lungeemboli. Ved CT-angiografi vurderes risikoen for 30-dages mortalitet at være intermediær-lav. Hvilken behandling anbefales?
a. Lav molekylært heparin og magnyl livslangt
b. Lav molekylært heparin og clopidogrel i 1 år
c. Trombolyse
d. (Lav molekylært heparin (indtil INR: 2-3, dog mindst 5 dages behandling) + vitamin K-antagonist) eller NOAC-behandling
e. Mekanisk support (VA-ECMO (pumpe)) og reperfusion
d. (Lav molekylært heparin (indtil INR: 2-3, dog mindst 5 dages behandling) + vitamin K-antagonist) eller NOAC-behandling
28
E19
Ankel-brachial index (ABI) på højre side udregnes på følgende måde?
a. Højeste blodtryk på højre arm / højeste blodtryk på højre fod
b. Højeste blodtryk på begge arme / højeste blodtryk på højre fod
c. Højeste blodtryk på begge fødder / højeste blodtryk på højre arm
d. Højeste blodtryk på højre fod / højeste blodtryk på begge arme
e. Gennemsnittet af blodtrykkene på højre fod / gennemsnittet af blodtrykkene på begge arme
d. Højeste blodtryk på højre fod / højeste blodtryk på begge arme
29
E19
Hvilket udsagn beskriver bedst kronisk kritisk iskæmi?
1) Det er en fællesbetegnelse for tilstand med hvilesmerter, sår eller gangræn på iskæmisk basis
2) Det er en fællesbetegnelse for en tilstand med sår eller gangræn på iskæmisk basis
3) Det kan ses uanset hvor højt eller lavt ankel-brachial indexet er
4) Forekommer kun ved personer med diabetes mellitus type 2
5) Forekommer hos alle, der har claudicatio intermittens
1) Det er en fællesbetegnelse for tilstand med hvilesmerter, sår eller gangræn på iskæmisk basis
30
E19
Acetylsalicylsyre (ASA) er en COX-1 hæmmer. Hvordan udøver acetylsalicylsyre (ASA) sin blodfortyndende effekt?
a. Via hæmning af PGI2 (Prostacyclin)
b. Via hæmning af TXA2 (Thromboxan)
c. Via kombineret hæmning af PGI2 og TXA2
d. Via blokade af ADP-receptorerne
e. Via hæmning af koagulationsfaktor Xa
b. Via hæmning af TXA2 (Thromboxan)
31
E19
Antikoagulantia (NOAC og Vitamin K antagonister) bruges især ved iskæmisk apopleksi, atrieflimren og venøse tromboser. Hvad er den primære forklaring på at de er effektive?
a. De blokerer ADP-receptorerne
b. De hæmmer funktionen af trombocytterne
c. De aktiverer plasminogen til plasmin og dermed øger nedbrydningen af fibrin
d. De hæmmer dannelsen af fibrin via en hæmning af koagulations-faktor(er)
e. De hæmmer PGI2 (Prostacyclin) og TXA2 (Thromboxan)
d. De hæmmer dannelsen af fibrin via en hæmning af koagulations-faktor(er)
32
E19
Til vurdering af risikoen for tromboemboli hos patienter med nonvalvulær atrieflimren anvendes CHA2DS2-VASc scoren. Hvilken risikofaktor indgår IKKE i denne score?
a. Hjertesvigt.
b. Diabetes mellitus.
c. Hypertension.
d. Nedsat nyrefunktion.
e. Tidligere apopleksi.
d. Nedsat nyrefunktion.
33
E19
Du bliver kaldt til KARMA, hvor en 64-årig mand netop blev indlagt med hjertebanken gennem de sidste 3 dage. På indlæggelsesdagen har han desuden fået lidt åndenød ved fysisk aktivitet. Der er ingen brystsmerter. Patienten er kendt med PCI og stentning af en stenose midt på LAD for 5 måneder siden på grund af non-ST-elevationsmyokardieinfarkt (NSTEMI) og blev i denne sammenhæng sat i antitrombotisk behandling med Magnyl 75 mg x 1 og ticagrelor 90 mg x 2. Patienten er desuden kendt med hypertension gennem ca. 10 år og hyperkolesterolæmi, som har været velbehandlet. Herudover har patienten ikke fejlet noget. Blodtrykket ved ankomsten til KARMA 145/95. EKG viser atrieflimren med ventrikelfrekvens omkring 120/min. Ekkokardiografi viser normal systolisk funktion af venstre ventrikel. Standardblodprøverne er normale (inkl. væsketal). Du påbegynder frekvensregulerende behandling med metoprolol og beslutter, at patienten skal DC-konverteres. Patienten har en CHA2DS2- VASc score på 2. Hvilken antitrombotisk behandling er mest hensigtsmæssig fra nu af?
1) Den nuværende antitrombotiske behandling med Magnyl og ticagrelor er tilstrækkelig og skal bibeholdes uændret.
2) Patienten skal ophøre med Magnyl og ticagrelor. I stedet påbegyndes behandling med apixaban 5 mg x 2 dagligt som monoterapi.
3) Der tillægges apixaban 2,5 mg x 2 dagligt til behandlingen med Magnyl og ticagrelor, som begge fortsætter uændret.
4) Der påbegyndes behandling med apixaban 5 mg x 2 dagligt, Magnyl seponeres og ticagrelor udskiftes med clopidogrel 75 mg x 1 dagligt.
5) Der tillægges rivaroxaban 20 mg x 1 dagligt, Magnyl bibeholdes uændret og ticagrelor udskiftes med prasugrel 10 mg x 1 dagligt.
4) Der påbegyndes behandling med apixaban 5 mg x 2 dagligt, Magnyl seponeres og ticagrelor udskiftes med clopidogrel 75 mg x 1 dagligt.
34
E18
Du ser en patient på 71 år med bilateral claudicatio intermittens i ambulatoriet. En scanning har vist okklusion af aorta samt arteria iliaca communis på højre side. Patienten har en gangdistance på 500 meter, så han bør tilbydes
a. Endovaskulær stent i aorta og a. iliaca dxt.
b. Femoro-femoral cross-over bypass
c. In situ bypass til a. poplitea under knæ på højre side
d. Aortobifemoral bypass
e. Konservativ behandling
e. Konservativ behandling
35
E18
Du sidder i almen praksis og følger på en patient, der netop har været ved en meget grundig, nyuddannet læge, der har undersøgt hende fra top til tå. Lægen har fundet en mislyd med stetoskop over højre a.carotis og sendte hende herefter til ultralydsscanning, hvor de fandt en stenose på højre a.carotis interna på 51 %. Hvad skal du nu gøre?
a. Intet, men I skal snakke om livsstil, om hun fejler andet, der skal reguleres bedre, rygning, motion og kost
b. Hun skal have en henvisning til karkirurgisk ambulatorium, og så skal hun opereres indenfor 14 dage uanset tilstedeværelse/fraværelse af symptomer
c. Hun skal have en henvisning til karkirurgisk ambulatorium, og så skal hun opereres indenfor 14 dage, hvis hun har haft blodprop i hjernen indenfor det sidste år
d. Hun skal lægge sig på sofaen, mens du kontakter vagtlægen
e. Hun skal kontrolleres om 6-12 måneder, og hvis stenosen er blevet større, så skal hun henvises til karkirurgisk ambulatorium med henblik på snarlig operation
a. Intet, men I skal snakke om livsstil, om hun fejler andet, der skal reguleres bedre, rygning, motion og kost
36
E18
Du ser en patient på 71 år i ambulatoriet mistænkt for at have perifer arteriel sygdom. Du kan ikke mærke nogle pulse i lysken eller på benet, men du måler følgende blodtryk: højre arm 150/70 mmHg, venstre arm 125/70 mmHg, højre ben 75 mmHg og venstre ben 50 mmHg. Hvad er sandt i forhold til ankel-brachial index (ABI)?
a. ABI er 50 % på højre side, 40 % på venstre
b. ABI er 50 % på højre side, 33 % på venstre
c. ABI er 60 % på højre side, 40 % på venstre
d. ABI er 60 % på højre side, 33 % på venstre
e. ABI er irrelevant, når der ikke mærkes pulse
a. ABI er 50 % på højre side, 40 % på venstre
37
E18
Hvilket udsagn er forkert om abdominalt aortaaneurisme?
a. Er årsag til pludselig død
b. Kan diagnosticeres ved ultralydsscanning
c. Vokser hurtigere hos rygere
d. Skal behandles uanset størrelse
e. Ses hyppigst hos mænd
d. Skal behandles uanset størrelse
38
E18
Ved påvisning af akut lungeemboli med involvering af \> 50% af lungekarsengen og ledsagende hjertepåvirkning vil man se følgende forandringer ved ekkokardiografi:
a. Venstre ventrikel dilatation
b. Højre ventrikel dilatation
c. Øget diameter af truncus pulmonalis
d. Venstre ventrikel hypertrofi
e. Højre ventrikel hypertrofi
b. Højre ventrikel dilatation
39
E18
Well’s score anvendes til at:
a. Forudsige 30-dagsmortaliteten ved lungeemboli
b. Afgøre om patienten skal opstarte Vitamin K-antagonist behandling
c. Afgøre behandlingslængden med Vitamin K-antagonist
d. Sandsynliggøre diagnosen lungeemboli, således at en høj score giver høj sandsynlighed for lungeemboli
e. Afgør om patienten skal have udført ekkokardiografi akut
d. Sandsynliggøre diagnosen lungeemboli, således at en høj score giver høj sandsynlighed for lungeemboli
40
E18
Hvilket af følgende antikoagulerende lægemidler har den største andel af sin totale udskillelse gennem nyrerne?
a. Warfarin
b. Dabigatran
c. Rivaroxaban
d. Phenprocoumon
e. Apixaban
b. Dabigatran
41
F19
Ved påvisning af akut lungeemboli med involvering af \> 50% af lungekarsengen og ledsagende hjertepåvirkning vil man se følgende forandringer ved ekkokardiografi:
a. Venstre ventrikel dilatation
b. Højre ventrikel dilatation
c. Øget diameter af aorta ascendens
d. Venstre ventrikel hypertrofi
e. Højre ventrikel hypertrofi
b. Højre ventrikel dilatation
42
F19
Du sidder i ambulatoriet med fem patienter, der netop har fået konstateret en venstresidig carotis interna stenose på 80 %. Hvilken af følgende patienter skal IKKE tilbydes carotisoperation?
a. 61-årig mand med nyopstået højresidig hemiparese og ingen gangfunktion
b. 62-årig kvinde med venstresidig amaurosis fugax for en uge siden
c. 65-årig mand med højresidig transitorisk cerebral iskæmi (TCI) for en uge siden
d. 85-årig kvinde med flere højresidige TCI-tilfælde gennem de sidste uger
e. 57-årig mand med nyopstået højresidig hemiparese med fuld remission
a. 61-årig mand med nyopstået højresidig hemiparese og ingen gangfunktion
43
F19
Du står i FAM med en 61-årig herre, hvor der er mistanke om akut iskæmi i benet. Hvad er symptomerne?
1) Hævet ben, manglende puls, smerte, rødme og føleforstyrrelse
2) Hævet ben, manglende puls, smerte, bleghed og sår
3) Manglende puls, føleforstyrrelse, manglende reflekser og bleghed
4) Manglende puls, føleforstyrrelse, bleghed, påvirket motorik og smerte
5) Manglende puls, smerte, rødme, føleforstyrrelse og sår
4) Manglende puls, føleforstyrrelse, bleghed, påvirket motorik og smerte
44
F19
En 32-årig kvinde, gravid i uge 20, indlægges med åndenød 2 dage efter hjemkomst fra Thailand. CT- skanning viser mindre lungeembolier på begge sider. Hvad vil den mest korrekte behandling være?
a. Marevan efter skema
b. Eliquis 5 mg x 2
c. Ingen blodfortyndende behandling, da patienten kun har mindre lungeembolier
d. Lav molekylær heparin 1 gang dagligt justeret efter vægt
e. Xarelto 20 mg x1
d. Lav molekylær heparin 1 gang dagligt justeret efter vægt
45
F19
Hepariner er antikoagulerende lægemidler. Hvad er deres specifikke virkningsmekanisme?
a. Hæmmer koagulationsfaktorer direkte via binding til disse
b. Hæmmer koagulationsfaktorer indirekte via antitrombin
c. Hæmmer syntesen af koagulationsfaktorer
d. Hæmmer syntesen af fibrinogen
e. Øger nedbrydningen af fibrin
b. Hæmmer koagulationsfaktorer indirekte via antitrombin
46
F19
NSAID (Non Steroide Anti-Inflammatoriske Drug) interagerer med warfarin. Hvad er interaktionsmekanismen og hvad er den kliniske effekt af interaktionen?
1) Farmakokinetisk interaktion. NSAID hæmmer den CYP-afhængige omsætning af warfarin medførende øget virkning af warfarin og derved øget blødningsrisiko
2) Farmakokinetisk interaktion. NSAID øger den CYP-afhængige omsætning af warfarin medførende nedsat virkning af warfarin og derved øget risiko for blodpropper
3) Farmakokinetisk interaktion. Warfarin hæmmer den CYP-afhængige omsætning af NSAID medførende øget virkning af NSAID og derved øget risiko for nyreskade
4) Farmakodynamisk interaktion. Warfarin og NSAID virker begge skadelige for nyrerne og samtidig behandling øger risikoen for nyreskade yderligere
5) Farmakodynamisk interaktion. Warfarin og NSAID medfører begge øget risiko for gastrointestinal blødning, samtidig behandling øger risikoen for gastrointestinal blødning yderligere
5) Farmakodynamisk interaktion. Warfarin og NSAID medfører begge øget risiko for gastrointestinal blødning, samtidig behandling øger risikoen for gastrointestinal blødning yderligere
47
F19
Ved indlæggelse med akut koronart syndrom er den korrekte antitrombotiske efterbehandling:
1) Acetylsalicylsyre (Hjertemagnyl) 75 mg dagligt livslangt samt ticagrelor (Brilique) 90 mg x morgen og aften i 12 måneder
2) Acetylsalicylsyre (Hjertemagnyl) 75 mg dagligt livslangt samt clopidogrel 75 mg i 12 måneder
3) Acetylsalicylsyre (Hjertemagnyl) 75 mg dagligt livslangt
4) Antitrombotisk efterbehandling er kun relevant, når der foretages PCI med indsættelse af en stent
5) Acetylsalicylsyre (Hjertemagnyl) 75 mg dagligt eller clopidogrel 75 mg dagligt i 12 måneder
1) Acetylsalicylsyre (Hjertemagnyl) 75 mg dagligt livslangt samt ticagrelor (Brilique) 90 mg x morgen og aften i 12 måneder
48
F19
26-årig kvinde kendt med Marfan syndrom besvimer pludseligt forudgået af smerter i brystet og mellem skulderbladene. Ved ambulancens ankomst findes blodtryk 80/60 og saturation 75-80%. Der tages nedenstående EKG. Kvinden er vågnet og klager over åndenød. Mest sandsynlige diagnose er?
1) Lungeemboli
2) Inferiort STEMI
3) Anteriort STEMI
4) NSTEMI
5) Aortadissektion
5) Aortadissektion
49
F19
En patient får en højresidig hemiparese. Ultralydsscanning viser bilateral stenose af a. carotis interna på 75%. Hvad er årsagssammenhængen?
a) Der kommer for lidt blod gennem stenoserne.
b) Patienten har en trombe, der aflukker højre arteria carotis interna helt.
c) Der er emboli fra et ustabilt plaque i venstre arteria carotis interna.
d) Patienten har en trombe i højre hemisphære.
e) Patienten har en trombe, der aflukker venstre arteria carotis interna helt.
c) Der er emboli fra et ustabilt plaque i venstre arteria carotis interna.
50
F19
76-årig kvinde ses i almen praksis med nyopstået sår ved venstre, mediale malleol, tilkommet over de sidste måneder. Patienten klager over hævelse af venstre underekstremitet samt smerter. Aktuelt velbehandlet hypertensio arterialis med Corodil® (enalapril), 20 mg x 1 dgl.. Hun har røget 10 cigaretter dagligt gennem 60 år. Ved din objektive undersøgelse finder du let ødem af venstre underekstremitet, bevaret sensibilitet bilateralt, svagt palpable fodpulse bilateralt samt ankel-arm-index på 1,1.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a) Ulcus cruris arterialis.
b) Ulcus cruris venosum.
c) Blandet venøst-arterielt sår.
d) Ulcus cruris diabeticum.
e) Decubitus.
b) Ulcus cruris venosum.
51
F19
Hvilken af nedennævnte faktorer har betydning for dannelsen af tromber?
a) Muskelmasse.
b) Hjertets vægt.
c) Lungefunktion.
d) Alder.
e) Atherosclerose.
e) Atherosclerose.
52
F17
Hvilken behandling bør tilbydes en patient med med claudicatio intermittens og en gangdistance på 500 meter, som har okklusion af hele infrarenale aorta ?
a) Aortobifemoral bypass (bukseprotese).
b) Konservativ behandling.
c) Femoro-femoral cross-over bypass.
d) Endovaskulær behandling med stent bilateralt.
e) In situ bypass til a. poplitea bilateralt.
b) Konservativ behandling.
53
F17
Hvilken af nedenstående tilstande kan være årsag til dyb venetrombose ?
a) Hårdt fysisk arbejde.
b) Amning.
c) Immobilisation.
d) Atrieflimren.
e) Diabetes Mellitus type 1.
c) Immobilisation.
54
F17
Hvilket udsagn er falsk om claudicatio intermittens?
a) Omkring 5 % vil opleve større amputationer over en 5 års periode.
b) Hovedparten vil progrediere til hvilesmerter.
c) Op mod 50 % vil dø inden der er gået 5 år.
d) Sygdommen forværres ved diabetes mellitus.
e) Sygdommen forværres ved tobaksrygning.
b) Hovedparten vil progrediere til hvilesmerter.
55
F17
Hvad viser billedet taget under en obduktion?
a) Tværsnit af venstre ventrikel.
b) En PCI stent i en arterie.
c) Et fremmedlegemegranulom.
d) En trombe i en arterie.
e) Svær aterosklerose i en arterie.
d) En trombe i en arterie.
56
F17
Hvilket udsagn er forkert om abdominalt aorta aneurisme (AAA)?
a) AAA er hyppigst hos mænd.
b) AAA skal behandles uanset aneurismestørrelse.
c) AAA er årsag til pludselig død.
d) AAA har familiær ophobning.
a) AAA kan diagnosticeres ved ultralydsscanning.
b) AAA skal behandles uanset aneurismestørrelse.
57
F17
En 60-årig mand kendt med Mb. Crohn i behandling med Metex® (methotrexat), 15 mg 1 gang ugentligt. Han indlægges nu med smertefuldt, voksende sår på højre, laterale malleol gennem 7 uger.
Hvilket udsagn er mest korrekt?
a) På mistanke om Pyoderma gangrenosum foretages hud-stanse-biopsi og initieres højdosis prednisolon, 1 mg/kg.
b) På mistanke om arterielt sår, udføres ankel- og tåtryksmåling samt opstartes sårpleje.
c) På mistanke om cutan vasculitis bestilles blodprøver: C-ANCA, sænkningsreaktion, leukocytter, CRP, samt ordineres højdosis tbl. Prednisolon®, 1 mg/kg.
d) Der laves hud-stanse-biopsi på mistanke om malignitet.
e) Såret et bakterielt inficeret, der podes og behandles efter dyrkningssvar.
a) På mistanke om Pyoderma gangrenosum foretages hud-stanse-biopsi og initieres højdosis prednisolon, 1 mg/kg.
58
F17
Der er opstået akut dyspnø hos en tidligere rask patient. Ekkokardiografisk ses der en forstørret højre ventrikel og påvirkning af septum interventriculare og D-konfiguration af venstre ventrikel i tværsnit (se billedet nedenfor). Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a) Ventrikel-septum defekt med venstre-højre shunt.
b) Uerkendt kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).
c) Aorta-dissektion og perikardietamponade.
d) Lungeemboli.
e) Ventrikel-septum defekt med højre-venstre shunt.
d) Lungeemboli.
59
F17
Hvilken patient skal ikke tilbydes carotisoperation?
a) En 55-årig mand med venstresidig 90% stenose på a. carotis interna (CIA) og med en nyopstået højresidig hemiparese.
b) En 45-årig mand med højresidig 90% stenose på a. carotis interna (CIA) og med en højresidig amaurosis fugax for 3 uger siden.
c) En 57-årig mand med højresidig 90% stenose på a. carotis interna (CIA) og med en venstresidig hemiparetisk uden gangfunktion.
d) En velbevaret 78-årig mand med højresidig 90% stenose på a. carotis interna (CIA) og med en venstresidig transitorisk cerebral iskæmi (TCI) for 14 dage siden.
e) En 65-årig mand med højresidig 90% stenose på a. carotis interna (CIA) og med flere tilfælde med transitorisk cerebral iskæmi (TCI) i venstre arm gennem den sidste uge.
c) En 57-årig mand med højresidig 90% stenose på a. carotis interna (CIA) og med en venstresidig hemiparetisk uden gangfunktion.
60
F17
Hvilket udsagn er falsk om akut iskæmi til underekstremiteten?
a) Akut iskæmi til underekstremiteten skyldes oftest emboli.
b) Akut iskæmi til underekstremiteten er mere alvorlig hos yngre mennesker.
c) Akut iskæmi til underekstremiteten skyldes oftest trombose.
d) Akut iskæmi til underekstremiteten er oftest ensidig.
e) Akut iskæmi til underekstremiteten kan ses efter traumer.
a) Akut iskæmi til underekstremiteten skyldes oftest emboli.
61
F17
69-årig kvinde kendt med venøs insufficiens og stasedermatitis på venstre underekstremitet kontakter vagtlæge en fredag eftermiddag, da hun er alment påvirket og febril, temperatur målt til 39,3 °C.
På benet er der igennem de sidste 2 døgn tilkommet rødme, varme og hævelse. Derudover fortæller patienten, at det ser ud som om, at det afficerede område er blevet større over de seneste 24 timer.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a) Erythema nodosum.
b) Pyoderma gangrenosum.
c) Vaskulitis.
d) Erysipelas.
e) Necrobiosis lipoidica.
d) Erysipelas.
62
F17
Hvilket udsagn er forkert om en åben abdominalt aorta aneurisme (AAA) operation?
a) Operationen er indiceret ved en aneurismestørrelse \> 5-6 cm.
b) Operationen er forbundet med en risiko for død på ca. 5%.
c) Operationen er et ligeværdigt alternativ til EndoVascular Aneurism Repair (EVAR).
d) Operationen foretages i lokalbedøvelse via lyskerne.
e) Operationen består i implantation af en karprotese.
d) Operationen foretages i lokalbedøvelse via lyskerne.
63
F17
Hvad består en embolus sædvanligvis ikke af?
a) Vegetationer.
b) Fedt.
c) Koagler.
d) Luft.
e) Muskulatur.
e) Muskulatur.
64
F17
Hvilket udsagn om ”kronisk kritisk iskæmi” i en underekstremitet er korrekt?
a) Det er forudgået af claudicatio intermittens.
b) Det er fælles betegnelse for sår og gangræn på iskæmisk basis.
c) Det behandles primært medicinsk, da patienterne er for syge til at tåle operation.
d) Det er fælles betegnelse for hvilesmerter, sår og gangræn på iskæmisk basis.
e) Det kan ses uanset ankeltryk.
d) Det er fælles betegnelse for hvilesmerter, sår og gangræn på iskæmisk basis.
65
F17
Hvilken behandling skal en nydiagnosticeret patient med claudicatio intermittens anbefales, hvis han/hun ikke fejler andre sygdomme?
Blodglukose er normalt, BT er 128/78. LDL-kolesterol er 2.5.
a) Tobaksophør, hjertemagnyl og gangtræning.
b) Tobaksophør, hjertemagnyl, gangtræning og statin.
c) Tobaksophør, clopidogrel, gangtræning og statin.
d) Tobaksophør, ACE-hæmmer, hjertemagnyl, gangtræning og statin.
e) Tobaksophør, ACE-hæmmer, clopidogrel, gangtræning og statin.
b) Tobaksophør, hjertemagnyl, gangtræning og statin.
66
F17
Hvornår er der størst gevinst ved profylaktisk TrombEndArterektomi (TEA) af arteria carotis interna?
a) Hos de ældre, hos mænd og ved hurtig indgriben.
b) Hos de yngre, hos mænd og ved hurtig indgriben.
c) Hos de ældre, hos kvinder og ved hurtig indgriben.
d) Hos de ældre, hos mænd og ved indgreb efter 2 uger.
e) Ingen af ovenstående.
a) Hos de ældre, hos mænd og ved hurtig indgriben.
67
F17
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a) Decubitus.
b) Neuropatisk fodsår.
c) Ulcus pedis diabeticum.
d) Patomimi (abnorm psykisk tilstand, hvorunder en person forsætligt påfører sin krop skade or herved at efterligne symptomer ved legemlige sygdomme)
e) Ulcus pedis arterioscleroticum.
c) Ulcus pedis diabeticum.
68
F17
Hvilken af nedenstående personer er ikke umiddelbart disponeret til dyb venøs trombose?
a) Den gravide kvinde.
b) Den overvægtige person.
c) Den ældre person.
d) Cykelrytteren.
e) Kræftpatienten.
d) Cykelrytteren.
69
F17
Hvilket af følgende symptomer kan relateres til dyb venøs trombose ?
a) Åndenød.
b) Hovedpine.
c) Claudicatio.
d) Lammelse af overekstremitet.
e) Bradykardi.
a) Åndenød.
70
F17
85-årig mand har udviklet venøst bensår på højre crus over de sidste 6 måneder. Pt. ses i speciallægepraksis, hvor der findes nedsat behåring på højre crus, ødem, og palpable fodpulse bilateralt.
Hvilket behandlingsregime vil du iværksætte?
a) Sårskifte 2-4 gange ugentligt samt smertelindring.
b) Daglig måling af blodtryk på ankel niveau for at se om kredsløbet gradvist bedres.
c) Kompressionsbehandling bør undgås pga. nekrose, hvorfor der i stedet bør tilrådes kirurgisk revision.
d) Kompressionsbehandling samt smertelindring.
e) Indlæggelse til behandling med maddiker samt smertelindring.
d) Kompressionsbehandling samt smertelindring.
71
F17
Du tilkaldes til medicinsk afdeling, fordi en 72 årig mand har udviklet pludseligt indsættende stærke rygsmerter. Som en del af din udredning foretages CT-scanning med kontrast af thoraks/abdomen. Hvad viser CT-scannings billederne nedenfor?
(vælg det mest korrekte svar)
a) Hjertetamponade.
b) Rumperet aortaaneurisme.
c) Aortadissektion.
d) Bicuspid artaklap.
e) Lungetumor.
c) Aortadissektion.
72
F17
Hvilke følger, lokalt i et kar, ses ikke sædvanligvis efter en thrombe?
a) Lyse og resolution.
b) Organisering med arvæv.
c) Rekanalisering.
d) Afløsning af embolus.
e) Dilatation.
e) Dilatation.
73
F17
Nedenstående billede er en CT-scanning fra en patient indlagt med akut dyspnø. Hvad viser scanningen?
a) Pneumothorax.
b) Lungeemboli i den ene side.
c) Bilaterale lungeembolier.
d) Aorta-dissektion.
e) Infiltrative forandringer.
c) Bilaterale lungeembolier.
74
F17
Hvad er forskellen på en trombe og en embolus?
a) Det hedder trombe på arteriesiden og embolus på venesiden.
b) En embolus opstår lokalt på stedet, hvorimod en trombe kommer fra et andet sted.
c) Der er ingen forskel på hvordan de opstår, det afhænger af lokalisationen.
d) Der er ingen forskel.
e) En trombe opstår lokalt på stedet, hvorimod en embolus kommer fra et andet sted.
e) En trombe opstår lokalt på stedet, hvorimod en embolus kommer fra et andet sted.
75
E15
Hvilken af nedennævnte faktorer har betydning for dannelsen af tromber? (vælg det mest korrekte svar)
a) Muskelmasse.
b) Hjertets vægt.
c) Lungefunktion.
d) Alder.
e) Atherosclerose.
e) Atherosclerose.
76
E15
Hvilket af følgende udsagn om venøse bensår er ikke korrekt? (Vælg det mest korrekte svar)
a) Sår er oftest lokaliseret distalt på crus.
b) Klapinsufficiens i kommunikantvener indgår i patogenesen.
c) Lipodermatosklerose og Atrofia Blanche er karakteristisk.
d) Der er ofte ledsagende stasedermatitis og hæmosiderinaflejring.
e) Risiko for komplicerende kontaktallergi er mindre end ved andre typer sår.
e) Risiko for komplicerende kontaktallergi er mindre end ved andre typer sår.
77
E15
Du står i FAM og får en 50 årig mand ind med pludseligt indsættende stærke rygsmerter. Som en del af din udredning foretages CT-scanning med kontrast af thoraks/abdomen. Hvad viser CT- scannings billederne?
(vælg det mest korrekte svar)
a) Aortadissektion.
b) Rumperet aortaaneurisme.
c) Hjertetamponade.
d) Akut myokardieinfarkt.
e) Svær pneumoni.
a) Aortadissektion.
78
E15
Du behandler ofte patienter med venetromboser. Hvilket af nedenstående udsagn er mest korrekt?
a) Hvis man påviser DVT (dyb venetrombose) udreder man altid for lungeemboli.
b) Man udreder for DVT (dyb venetrombose) hos patienter diagnosticeret med lungeemboli.
c) Man behandler kun en diagnosticeret lungeemboli, hvis patienten har symptomer.
d) Måling af D-dimer er rutinemæssigt løbende monitorering af tilstanden.
e) Nydiagnosticeret lungeemboli kræver næsten altid livslang blodfortyndende behandling.
b) Man udreder for DVT (dyb venetrombose) hos patienter diagnosticeret med lungeemboli.
79
E15
Hvilken af nedenstående forklaringer kan være årsag til dyb venetrombose? ( Vælg det mest korrekte svar)
a) Hårdt fysisk arbejde.
b) Amning.
c) Immobilisation.
d) Atrieflimren.
e) Diabetes mellitus.
c) Immobilisation.
80
E15
Det typiske fund ved en lunge-ventilations-perfusions-scintigrafi hos en patient med lungeemboli er?
a) Normal lungeperfusion- og ventilationsfordeling.
b) Spredte ventilations- og perfusionsdefekter.
c) Manglende ventilation og perfusion til et velafgrænset lungeafsnit.
d) Ingen påvisning af mismatch mellem perfusion og ventilation.
e) Påvisning af mismatch mellem perfusion og ventilation.
e) Påvisning af mismatch mellem perfusion og ventilation.
81
E15
Hvilket af følgende symptomer er ikke symptom på dyb venetrombose? (Vælg det mest korrekte svar)
a) Varme.
b) Claudicatio.
c) Rødme.
d) Ømhed.
e) Ødem.
b) Claudicatio.
82
E15
Hvad er de 2 hyppigste symptomer/fund hos patienter med lungeemboli?
a) Dyspnø og brystsmerter.
b) Tør hoste og hæmoptyse.
c) AV-blok og sinusbradykardi.
d) Ventrikulær takykardi og besvimelse.
e) Ingen af ovenstående.
a) Dyspnø og brystsmerter.
83
E15
Hvilket udsagn om lungescintigrafi er mest korrekt ? (vælg det mest korrekte svar)
a) Lungescintigrafi kan også påvise om patienter har dyb venøs trombose (DVT) i underekstremiteterne.
b) Lungescintigrafi er den eneste undersøgelse, der kan afgøre om en patient har lungeemboli.
c) Lungescintigrafi er dårligere end CT af lungekarrene til at påvise lungeemboli.
d) Lungescintigrafi kan med høj sikkerhed afklare om en patient har aktuelle lungeembolier.
e) Lungescintigrafi er kontraindiceret hos kræftpatienter.
d) Lungescintigrafi kan med høj sikkerhed afklare om en patient har aktuelle lungeembolier.
84
E15
Hvilke følger lokalt i et kar, ses ikke sædvanligvis efter en trombe ? (vælg det mest korrekte svar)
a) Lyse og resolution.
b) Organisering med arvæv.
c) Rekanalisering.
d) Afløsning af embolus.
e) Dilatation.
e) Dilatation.
85
E15
Hvilket af følgende udsagn er mest korrekt for en type A aortadissektion?
a) Involverer aldrig aorta ascendens.
b) Defineres som alle aortadissektioner, der inddrager aorta ascendens enten som indgangs- og / eller udgangsport.
c) Ubehandlet er prognosen god, og over 90 % patienter overlever det første døgn.
d) Den vigtigste behandling er stram blodtrykskontrol, hvor et systolisk blodtryk på 150-160 mmHg er ønskeligt.
e) Smerterne kan ofte lindres ved hjælp af svage analgetika, f.eks. paracetamol.
b) Defineres som alle aortadissektioner, der inddrager aorta ascendens enten som indgangs- og / eller udgangsport.
86
E15
Se på billedet nedenfor. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a) Arterielt sår.
b) Decubitus.
c) Pyodermagangrænosum.
d) Vasculitis.
e) Spinocellulærtkarcinom.
a) Arterielt sår.
87
E15
Du modtager et tele-EKG fra ambulancen. Ambulancen behandler en 55 årig tidligere rask mand der er besvimet med kraftige brystsmerter. Det initielle blodtryk er 60/40 mmHg, dette er nu øget til 100/65 mmHg. Pulsen er 100 slag/minut og saturationen er 100% på 10 liter ilt pr. minut. Patienten har forsat brystsmerter. EKG er uden tegn til iskæmi. Ambulancelægen har hørt en systolisk mislyd ved stetoskopien. Hvilken diagnose skal udelukkes?
(vælg det mest korrekte svar)
a) Uerkendt svær aortastenose.
b) Uerkendt svær mitralstenose.
c) Aortadissektion.
d) Vasovagal Synkope.
e) Alvorligt galdestensanfald.
c) Aortadissektion.
88
E15
Hvilken af nedenstående undersøgelser er den absolut vigtigste hos en akut påvirket, men ABC- stabil patient til at diagnosticere en mistænkt lungeemboli?
(vælg det mest korrekte svar)
a) Akut angiografi via vena femoralis og højresidig hjertekaterisation.
b) Ekkokardiografi.
c) Spiral CT-skanning af thoraks med kontrast.
d) Bestemmelse af D-dimer.
e) Ekkokardiografi.
c) Spiral CT-skanning af thoraks med kontrast.
89
E15
Akut opstået dyspnø hos en tidligere rask patient. Ekkokardiografisk ses der en forstørret højre ventrikel og påvirkning af septum interventriculare og D-konfiguration af venstre ventrikel i tværsnit. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a) Ventrikel-septum defekt.
b) Uerkendt kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).
c) Aorta-dissektion og perikardietamponade.
d) Lungeemboli.
e) Septal myokarditis.
d) Lungeemboli.
90
E15
Hvad er forskellen på en trombe og en embolus ? (vælg det mest korrekte svar)
a) Det hedder en trombe på arteriesiden og en embolus på venesiden
b) En embolus opstår lokalt på stedet, hvorimod en trombe kommer fra et andet sted..
c) Der er ingen forskel på hvordan de opstår, det afhænger af lokalisationen.
d) Der er ingen forskel.
e) En trombe opstår lokalt på stedet, hvorimod en embolus kommer fra et andet sted.
e) En trombe opstår lokalt på stedet, hvorimod en embolus kommer fra et andet sted.
91
E15
En 65 årig mand er lige kommet hjem fra Thailand og efterfølgende har han bemærket hævelse af det ene ben og nu åndenød ved mindste anstrengelse. Han indlægges i den fælles akut modtagelse (FAM) på mistanke om lungeemboli, EKG med sinustakykardi frekvens 120 slag/minut og uden tegn til iskæmi. Blodtryk 100/65 mmHg, Saturation 92% med nasalt tilskud af 2 liter ilt/minut. Hvilken udredning og behandling vil du vælge at begynde med ?
( Vælg det mest korrekte svar)
a) Start af Marevan behandling, herefter bestille kardiologisk tilsyn med henblik på ekkokardiografi, overflytning til hjertemedicinsk afdeling.
b) Bestilling af D-dimer, for at udelukke lungeemboli og derefter stillingtagen til yderligere udredning når svar på D-dimer foreligger.
c) Akut CT-skanning og start af lavmolekylær heparin behandling.
d) Start af Marevan behandling og henvisning til lunge ventilations-/perfusionsskintigrafi.
e) Udrede med arterie prøve (A-gas), røntgen af thorax, infektionstal, nyre/væsketal og levertal, samt temperaturmåling og bloddyrkning for at udelukke eksotisk infektionssygdom.
c) Akut CT-skanning og start af lavmolekylær heparin behandling.
92
E15
Hvilket udsagn om Røntgen af thorax hos patienten med lungeemboli er mest korrekt?
a) Man laver altid røntgen af thorax forud for evt. CT-skanning hos patienter mistænkt for lungeemboli.
b) Røntgen af thorax er ofte normalt hos patienter med lungeemboli.
c) Røntgen af thorax er aldrig relevant for patienter som mistænkes for havende lungeemboli.
d) Der ses ofte pneumothorax i forbindelse med lungeemboli.
e) Patienterne kan have accentueret lunge-kar-tegning som tegn til inkompensation.
b) Røntgen af thorax er ofte normalt hos patienter med lungeemboli.
93
E15
Hvilket af nedenstående svar er sædvanligvis ikke en betanddel af en embolus? (vælg det mest korrekte svar)
a) Vegetation.
b) Fedt.
c) Muskel.
d) Væske.
e) Luft.
c) Muskel.
94
E15
Ét af følgende udsagn om sår på baggrund er arteriel insufficiens er ikke korrekt – hvilket? (vælg det mest korrekte svar)
a) De er ofte ledsaget af claucatio.
b) Et målt ankel-arm index er oftest over 0,8.
c) Sekundære infektioner er hyppige.
d) Bedring af smerter ved at lejre underekstremiteterne deklivt.
e) Sår er ofte nekrotiske og smertefulde.
b) Et målt ankel-arm index er oftest over 0,8.
95
E15
En 38-årig kvinde henvises med flere små sår på venstre crus, med gradvis debut i løbet af ca. 6 måneder. Ingen sikker udløsende årsag. Patienten ryger 20 cigaretter dagligt og har en tabletbehandlet diabetes mellitus. Der er ikke betydende ødem og der er palpable fodpulse. Området vokser langsomt. Der har været anvendt forskellige fugtighedscremer. Hvad vil du foretage som næste skridt i udredningen?
(vælg det mest korrekte svar)
a) Overveje neuropatisk sår og udrede med nerveledningshastighed.
b) Overveje pyoderma gangrænosum og påbegynde Prednisolon behandling.
c) Overveje kontaktallergi som årsag og bestille epikutantestning.
d) Overveje vasculitis og henvise patienten til reumatolog.
e) Overveje necrobiosis lipoidica som er associeret med diabetes.
e) Overveje necrobiosis lipoidica som er associeret med diabetes.
96
E15
Hvilket af følgende udsagn om ulcus cruris er ikke korrekt? (vælg det mest korrekte svar)
a) Necrobiosis lipoidica kan give sårdannelse og er associeret med diabetes.
b) Ved mistanke om pyoderma gangrænosum bør der foretages hurtig kirurgisk revision.
c) Purpura og petekkier kan være tegn på vasculitis.
d) Nogle patienter udvikler komplicerende kontaktallergi.
e) Er langt oftest af venøs type.
b) Ved mistanke om pyoderma gangrænosum bør der foretages hurtig kirurgisk revision.
97
E15
En patient får en venstresidig hemiparese på grund af en 75% stenose på højre a. carotis interna. Hvad er årsagssammenhængen?
a) Patienten har en trombe i venstre hemisphære.
b) Der kommer for lidt blod gennem stenosen.
c) Patienten har en intakt circulus arteriosus Wilisii siden det kan ske.
d) Patienten får en trombe, der aflukker a. carotis interna helt.
e) Der er emboli fra et ustabilt plaque i a. carotis interna.
e) Der er emboli fra et ustabilt plaque i a. carotis interna.
98
E15
25-årig kvinde med en nydiagnosticeret hæmatologisk lidelse kommer til rutineundersøgelse i hjertemedicinsk ambulatorium. Hun har ingen kardiovaskulære symptomer. Patientens ekkokardiografi er vist i nedenfor. Hvilket af følgende tiltag er mest korrekt?
a) Behandling med Acetylsalicylsyre og Clopidogrel.
b) Behandling med lavmolekylært Heparin og Marevan.
c) Behandling med Alteplase (blodprop opløsende) og ufraktioneret Heparin.
d) Akut koronararteriografi.
e) Kirurgisk intervention.
b) Behandling med lavmolekylært Heparin og Marevan.
99
F16
Hvilken af nedenstående tilstande kan være årsag til dyb venøs trombose? (Vælg det mest korrekte svar)
a) Hårdt fysisk arbejde.
b) Amning.
c) Immobilisation.
d) Atrieflimren.
e) Diabetes mellitus.
c) Immobilisation.
100
F16
Hvilken af følgende undersøgelser er bedst til at diagnosticere en aortadissektion type B? (Vælg det mest korrekte svar)
a) Myokardiescintigrafi.
b) Transthorakal ekkokardiografi.
c) Ventilations-/perfusions-scintigrafi.
d) Spiral CT med kontrast.
e) Måling af koagulationsstatus.
d) Spiral CT med kontrast.
101
F16
Hvilket udsagn vedrørende behandling af et abdominalt aortaaneurisme er ikke rigtigt? (Vælg det mest korrekte svar)
a) Rygestop, Magnyl behandling og Statin behandling hører til forebyggelsen af abdominal aortaaneurisme sygdom.
b) Middel væksthastigheden af et ikke operationskrævende abdominalt aortaaneurisme er ca. 2,5 mm/år.
c) Årlig kontrol med ultralydsskanning er tilstrækkelig ved et abdominalt aortaaneurisme med en diameter under 5 cm.
d) Halvdelen af små abdominale aortaaneurismer med en diameter under 5 cm opereres på et senere tidspunkt.
e) Statin behandling nedsætter væksthastigheden af et abdominalt aortaaneurisme.
e) Statin behandling nedsætter væksthastigheden af et abdominalt aortaaneurisme.
102
F16
En 75-årig mand kommer i lægepraksis grundet behandlingsrefraktære sår omkring venstre mediale malleol (se billedet nedenfor). Sårene har eksisteret igennem 6 måneder. Hjemmesygeplejersken har skiftet sår med hydrokolloider, skumprodukter og senest anvendt hydrogel.
Han er kendt med hypertension. Han har røget 20 cigaretter dagligt igennem 50 år og har kronisk obstruktiv lungesygdom. Han har tidligere haft lungeemboli. Han behandles med tablet Centyl (thiazid diuretikum) og tablet Atenolol (beta-blokker) for forhøjet blodtryk samt tablet Marevan (vitamin K antagonist) som blodfortyndende behandling. Du har ingen doppler-måler i praksis, men kan palpere fodpulse.
Hvad er dit vigtigste behandlingstiltag i forhold til sårheling?
a) Foretage bakteriepodning og behandle systemisk efter dyrknings- og resistenssvar.
b) Hjælpe patienten til rygeophør.
c) Påbegynde kompressionsbehandling med kortstræksbind.
d) Initiere behandling med tablet Prednisolon på mistanke om immunologisk sår.
e) Henvise til tåtryksmåling.
c) Påbegynde kompressionsbehandling med kortstræksbind.
103
F16
Patienten fra opgave 108. henvises til dermatolog, hvor ankel-armindex måles til 0.70 ved et arm- blodtryk på 170/95 mmHg. Hvilket af følgende udsagn er mest korrekt?
a) Patienten har et overvejende arterielt sår, hvorfor behandling med tablet Atenolol (beta- blokker) bør ophøre for at forbedre kredsløbet.
b) Patienten har et overvejende venøst sår og har formentlig tidligere haft dyb venetrombose i relation til sin lungeemboli.
c) Patienten har et blandingssår.
d) Pyoderma gangrænosum er en relevant differentialdiagnose, idet blodtrykket ikke indicerer væsentlig arteriel insufficiens.
e) Patienten bør udredes for trombofili.
b) Patienten har et overvejende venøst sår og har formentlig tidligere haft dyb venetrombose i relation til sin lungeemboli.
104
F16
Hvilket af følgende symptomer karakteriserer ikke dyb venøs trombose? (Vælg det mest korrekte svar)
a) Varme.
b) Dyspnø.
c) Rødme.
d) Ømhed.
e) Ødem.
b) Dyspnø.
105
F16
En patient med type 2 diabetes mellitus, mangeårig tobaksryger, henvises på mistanke om claudicatio intermittens på grund af en gangdistance på under 50 meter. Der er ingen hvilesmerter. Du bemærker et lille udstandset sår på spidsen af højre storetå. Ankel-Arm-Indeks måles til 0.28. Du er yngre læge på karkirurgisk afdeling, hvad skal du ikke gøre for patienten?
(Vælg det mest korrekte svar)
a) Supplere med en tåtryksmåling.
b) Opfordrer til rygestop, og anvise støttemuligheder med henblik på vedvarende rygestop.
c) Initiere behandling med tablet Magnyl og tablet Atorvastatin (Statin).
d) Instruere i gangtræning og aftale klinisk kontrol om 6 mdr.
e) Bestille arteriografi mhp. karkirurgisk rekonstruktion.
d) Instruere i gangtræning og aftale klinisk kontrol om 6 mdr.
106
F16
55 årig mand med diabetes mellitus type 2 har røget tobak gennem 40 år. Han har claudicatio intermittens lignende syptomer i højre ben med en gangdistance på 100 meter. Ultralyds-doppler undersøgelse viser svær stenose af højre Arteria Femoralis Communis. Hvilken behandling er der umiddelbart ikke indikation for?
(Vælg det mest korrekte svar)
a) Rygestop.
b) Behandling med tablet Magnyl.
c) Behandling med tablet Atorvastatin (Statin).
d) Forebyggende karkirurgisk rekonstruktion.
e) Gangtræning.
d) Forebyggende karkirurgisk rekonstruktion.
107
F16
68-årig kvinde kendt med langsomt helende venøst sår. Hjemmesygeplejersken har de seneste tre uger anlagt fast zinklimbandage med Tensoplast. Pludseligt bliver benet rødt og kløende.
Hvilken årsag er den mest sandsynlige?
a) Okklusionsbehandlingen har ført til overvækst af Candida.
b) Pseudomonas kolonisation har medført en grønlig sekretion.
c) Patienten har udviklet kontaktallergi overfor et eller flere af behandlingsmidlerne.
d) Patienten har udviklet dyb venøs trombose.
e) Den langvarige okklusion har medført maceration af huden.
c) Patienten har udviklet kontaktallergi overfor et eller flere af behandlingsmidlerne
108
F16
Hvad er forskellen på en trombe og en embolus ? (Vælg det mest korrekte svar)
a) En embolus kommer fra et andet sted, hvorimod en trombe opstår lokalt på stedet.
b) En embolus opstår lokalt på stedet, hvorimod en trombe kommer fra et andet sted.
c) Der er ingen forskel på hvordan en trombe og en embolus opstår, det afhænger af lokalisationen over eller under diafragma niveau.
d) Der er ingen forskel.
e) Det hedder trombe på arteriesiden og embolus på venesiden
a) En embolus kommer fra et andet sted, hvorimod en trombe opstår lokalt på stedet.
109
F16
Billedet nedenfor viser en thorakal Aorta. Vælg den mest korrekte beskrivelse af billedet?
a) Thorakal aorta med lokaliseret svær aterosklerose.
b) Thorakal aorta med lokaliseret moderat aterosklerose.
c) Thorakal aorta uden aterosklerose.
d) Thorakal aorta med lokaliseret ulceration på baggrund af Mönckebergs mediasklerose.
e) Thorakal aorta med en lokaliseret ulceration på baggrund af syfillis (hård chanker).
a) Thorakal aorta med lokaliseret svær aterosklerose.
110
F16
En 65-årig kvinde med kendt med tablet-behandlet diabetes mellitus type 2 kontakter lægevagten en lørdag grundet hævelse af højre forfod (se billede nedenfor). Hun er febril med temperaturen 38.9 °C. Hun har gennem længere tid haft nogle små sår og skæl på tæerne. Hvilket udsagn om tilstanden er mest korrekt?
a) Der er mistanke om erysipelas, der anbefales podning fra sårene, patienten sættes i behandling med penicillin og følges ambulant.
b) Der er mistanke om sårinfektion, patienten indlægges akut.
c) Der måles CRP, hvis CRP er normal informeres patienten om at kontakte egen læge førstkommende mandag.
d) Der foretages svampeskrab fra tæer og negle.
e) Der er mistanke om at patientens diabetes mellitus er dysreguleret og dette forklarer tilstanden.
b) Der er mistanke om sårinfektion, patienten indlægges akut.
111
F16
Der er opstået akut dyspnø hos en tidligere rask patient. Ekkokardiografisk ses der en forstørret højre ventrikel og påvirkning af septum interventriculare og D-konfiguration af venstre ventrikel i tværsnit (se billedet nedenfor). Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a) Ventrikel-septum defekt med venstre-højre shunt.
b) Lungeemboli.
c) Uerkendt kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).
d) Aorta-dissektion og perikardietamponade.
e) Ventrikel-septum defekt med højre-venstre shunt.
b) Lungeemboli.
112
F16
Det typiske fund ved en lunge-ventilations-perfusions-scintigrafi hos en patient med lungeemboli er? (Vælg det mest korrekte svar)
a) Normal lungeperfusion- og ventilationsfordeling.
b) Spredte ventilations- og perfusionsdefekter.
c) Påvisning af mismatch mellem perfusion og ventilation.
d) Manglende ventilation og perfusion til et velafgrænset lungeafsnit.
e) Ingen påvisning af mismatch mellem perfusion og ventilation.
c) Påvisning af mismatch mellem perfusion og ventilation.
113
F16
En patient på 60 år har fået foretaget en ultralyds-doppler undersøgelse af carotiderne på begge sider af halsen som viser bilateral 70% stenose på begge carotider. I hvilken af nedenstående cases er der ikke indikation for carotis thrombendarterektomi?
(Væg det mest korrekte svar)
a) Patient med forbigående blindhed af venstre øje.
b) Patient med svær højresidig hemiparese med lammelse af overekstremiteter og underekstremiteter. Patienten er sengeliggende.
c) Patient med en episode med styringsbesvær af højre arm i en times tid.
d) Patient indlagt med svær venstresidig hemiparese, nu fuldt ud remitteret.
e) Patient med expressiv afasi og facialisparese.
b) Patient med svær højresidig hemiparese med lammelse af overekstremiteter og underekstremiteter. Patienten er sengeliggende.
114
F16
Du tilkaldes til medicinsk afdeling, fordi en 65 årig kvinde har udviklet pludseligt indsættende stærke rygsmerter. Som en del af din udredning foretages CT-scanning med kontrast af thoraks/abdomen. Hvad viser CT-scannings billederne nedenfor?
(vælg det mest korrekte svar)
a) Rumperet aortaaneurisme.
b) Hjertetamponade.
c) Aortadissektion.
d) Bicuspid artaklap.
e) Lungetumor.
c) Aortadissektion.
115
F16
Hvad viser ekkokardiografien ved en hæmodynamisk betydende lungeemboli?
a) En hypertrofisk venstre ventrikel.
b) En nedsat åbning af mitralklappen (mitralstenose).
c) En dilateret højre ventrikel.
d) En dilateret venstre ventrikel.
e) En høj trykgradient over aortaklappen (aortastenose).
c) En dilateret højre ventrikel.
116
F16
Du finder tilfældigt et 6.7 cm bredt Abdominalt Aorta Aneurysme på en ultradslydsskanning i Urologisk ambulatorium. Hvilken af følgende råd og behandlinger er der ikke behov for? (Vælg det mest korrekte svar)
a) Henvisning til CT skanning af Aorta med kontrast.
b) Henvisning til karkirurgisk vurdering.
c) Forbud mod tungere løft (over 2 kg).
d) Initiering af behandling med tablet Magnyl.
e) Initiering af behandling med tablet Statin.
c) Forbud mod tungere løft (over 2 kg).
117
F16
Hvilket af følgende udsagn om bensår er ikke korrekt?
a) Lipodermatosklerose kan optræde sammen med venøse bensår.
b) Palpabel purpura giver mistanke om vasculitis.
c) Bensår er oftes af venøs ætiologi.
d) Smerter ved arterielt sår lindres ved elevation af benet.
e) Necrobiosis lipoidica kan ulcerere.
d) Smerter ved arterielt sår lindres ved elevation af benet.
118
F16
Nedenstående billede er en CT-scanning fra en patient indlagt med akut dyspnø. Hvad viser scanningen?(Vælg det mest korrekte svar)
a) Pneumothorax.
b) Perikardieeksudat.
c) Bilaterale lungeembolier.
d) Aorta-dissektion.
e) Infiltrative forandringer.
c) Bilaterale lungeembolier.
