Danmark som forvaltningsland + den aktuelle styrings- og forvaltningspolitik (uge 37)

Question 1

Hvad forstås ved “kommunalfuldmagten”?

Answer 1

At kommunerne har ret til at varetage opgaver som ikke er direkte lovhjemlede og har derfor spillerum til optagelsen af ny opgaver. Dog med følgende begrænsninger:
a) de må ikke drive erhvervsvirksomhed
b) de må ikke varetage opgaver der udelukkende er henlagt andre myndigheder

Question 2

Hvilke strukturelle træk karakteriserer den danske forvaltning?

Answer 2

1) Ministerstyre
2) Kommunalt selvstyre
3) Korporatisme
4) Fri-forvaltning
5) Nedtonet myndighedsprofil - fyldig stat

Question 3

Hvad forstås ved “korporatisme” i den danske forvaltning?

Answer 3

Interesserne i det danske samfund er velorganiserede (f.eks. fagforeninger, erhvervsorganisationer) og de berørte parter høres og inddrages i betydeligt omfang ved både udarbejdelser af love samt (på nogle områder) ved implementering.

Question 4

Nævn Hofstede’s 4 kulturelle dimensioner samt hvordan DK placerer sig relativt til andre lande

Answer 4

1) Power distance (lavt)
2) Individualism (lidt højt)
3) Masculinity (lavt)
4) Uncertainty avoidance (lavt)

Question 5

Hvad karakteriserer New Public Management?

Answer 5

Hovedelementer:
- performance measures/standarder
- resultatorientering (output og outcome)
- omkostningsbevidsthed
- disaggregering af enheder
- konkurrence
- privat-lignende ledelsesformer/professionel ledelse
- frit-valgs-ordninger + borgeren som forbruger
- incitamentsstyring

De store linjer (ikke helt sikker på hvad han mener med store linjer jf. Esmark:
- teknologisk innovation (automatisering, digitalisering)
- Nedskæringsdagsorden og budgetreformer
- Internationalisering (internationale standarder og dagsordener)
- Velfærdstatens tilbagetrækning
- privatisering
- Neo-liberalisme og mindre stat

Question 6

Hvad kendetegner Regulatory (New) Governance?

Answer 6

Ifølge Lobel består “the new governance model of regulation” af 8 “tilgange” (til statslig regulering):

1)Øget involvering af ikke-statslige aktører
2) Offentlig-privat samarbejde
3) Diversitet og konkurrence på markedet
4) decentralisering
5) Integration af policy-domæner
6) Soft law, eks. APV, whistleblowning
7) tilpasning og konstant læring
8) koordinering

Hvad er Regulatory Governance?
^Lobel siger han undersøger “New Governance” fra et “regulatory” perspektiv - tror kort sagt at Regulatory Governance hører “ind under”/ er det samme som New Governance og handler om hvordan regeringen kan regulere under “new governance bølgen”, handler (bl.a.) om at samarbejde om regulering med private aktører

Question 7

Er NPM, NPG, DEG etc teorier?

Answer 7

Nej det er reformprogrammer for den offentlige sektor.

Det er først og fremmest observerede empiriske fænomener og ikke sammenhængende teorier for hvordan den offentlige sektor kan/bør indrettes.

Question 8

Hvilken NPM styringsmekanisme er det gradvis opgør med tjenestemandsansættelser?

Answer 8

Professionel ledelse, herunder større ledelsesrum hvor fyringer og ansættelse fx gøres nemmere

Question 9

Hvem var den første til at bruge begrebet New Public Management om en række gjorte observationer i den offentlige sektor?

Answer 9

Hood

Question 10

Hvilke kulturelle træk karakteriserer den danske offentlige forvaltning?

Answer 10

1) tillid (til den offentlige sektor og generelt)
2) lav korruption
3) offentlige værdier (og høj grad af værdihomogenitet i den off. sektor)
4) lavt struktureringsbehov
5) evolution frem for revolution (reformer og inkrementel forandring)

Question 11

Hvad kendetegner “netværks”-reformdagsordenen?

Answer 11

• Fokus på selvorganiserende netværk frem for hierarki eller markedsmekanismer
  -Fleksibilitet, information, koordination, samarbejde mellem flere vifte af aktører i et netværk

Question 12

Hvad kendertegner “New (Public) Governance”

Answer 12

• Typisk netværksbaseret
• Samarbejde med bredes spektrum af private, civile og offentlige
  aktører
• Fokus på at løse komplekse problemstillinger
• Horisontal integration frem for vertikal kontrol

^Tror det er det samme som “New Governance”

Question 13

Hvad kendetegner “Neo-Weberian State”

Answer 13

• Modernisering af det traditionelle statsapparat, så det bliver mere professionelt, efficient og orienteret mod borgerens behov
• Nedgradering af NPM’s markedstænkning (ser staten som en klart afskåret enhed fra det private)

Question 14

Hvad kendetegner “Digital Era Governance”?

Answer 14

• Fokus på digitalisering og brugervenlighed
• Reintegration via vertikal og horisontal samling
  *behovsbaseret-holisme

Question 15

Hvad kendetegner Post-NPM?

Answer 15

En sambetegnelse for ”third wave” reformdagsordnerne. Hovedideen er ”bring the system back together”: øget styring, sammenlægning og samordning - reaktion på fragmenteringen under NPM

Herunder:
* øget vertikal og horisontal integration/despecialisering
* fokus på fælles kultur på tværs af enheder, sektorer mv
*mere fokus på kulturelle end strukturelle ændringer
*værdi-baseret ledelse - brede lederkompetencer

Question 16

Nævn de 3 overordnede reformbølger, og hvad der karakteriserer dem?

Answer 16

1) Klassisk offentlig administration
- Webers bureaukrati
- Rationel hierarkisk planlægning og cost-benefit analyse
- Videnskab og ekspertise skaber fremgang
2) New Public Management
- Konkurrence
- Resultatfokus,
- Decentralisering,
- Incitamentsstyring
3) Post-NPM, NPG, DEG, NWS
osv.
- ikke én dominerende model men kernebegreber som:
- netværk
- samarbejde
- digitalisering
- “joining up” / centralisering
- partnerskaber
- transparens og tillid

Question 17

Hvordan forholder de forskellige reformdagsordener sig til hinanden gennem tiden?

Answer 17

De lægger sig som arkæologiske lag (der også diffunderer), frem for at erstatte hinanden 100% - kan også kaldes en hybridisering

Question 18

Hvad betyder “Ministerstyre” og hvilke implikationer har det for den danske forvaltning?

Answer 18

• Ministerstyre: Ministeren har (inden for lovens rammer og de økonomiske rammer) beslutningskompetence inden for alle sager på ministerområdet
• Ministeransvar: ministeren har det fulde både politiske og juridiske ansvar for området
• Ministerierne er formelt uafhængige af hinanden
• Ministerstyret giver en uformel sammenblanding af politik og administration: minister både politiker og administrativ leder
• Ministerier er indrettet forskelligt, da ministeren har ret til at bestemme indretningen

Question 19

Kan en borgmester afsættes mellem valg?

Answer 19

Nej - kun i helt særlige tilfælde

Question 20

Hvad forstås ved “fri-forvaltning” ?

Answer 20

Lokalinitieret civilforvaltning i form af en ret for grupper af borgere til at oprette egne institutioner (f.eks. friskoler)

Question 21

Hvad forstås ved at dansk forvaltning har en “nedtonet myndighedsprofil” ?

Answer 21

Myndighedsstaten er gennem tiden nedtonet til fordel for “velfærds- og hverdagsstaten” - staten er ikke kun til stede når der er problemer, men i vid udstrækning i “hverdagslivet”.

Question 22

Hvad indeholder det sæt af “offentlige værdier”, der regulerer offentlige ansattes adfærd i den danske forvaltning?

Answer 22

4 Klassiske offentlige værdier:

1) ansvar for samfundet generelt
2) offentligt indseende
3) Retssikkerhed
4) uafhængige profesionelle standarder

Herudover blandt andet at en klassisk kaldsetik er vigtigere end løn og karriere som motivationsfaktorer

Question 23

Hvad er den lavest rangerede værdi blandt ansatte i den danske offentlige sektor?

Answer 23

“at lytte efter den offentlige opinion”

Question 24

Hvad betyder det, at danskere har et lavt struktureringsbehov?

Answer 24

Har i situationer med usikkerhed sjældent behov for at støtte sig til regler og ledere: kan handle og tænke selv

Implikation: decentrale beslutninger er mulige + samt effektivt fordi man kan spare ledelseskapacitet

Question 25

Hvad er individer/private aktørers rolle i reguleringsprocesser under “Regulatory (New) Governance”

Answer 25

Individer er her normgenererende subjekter i modsætning til under den traditionelle regulatory model hvor private aktører/ individer bare er objekter for regulering (Lobel s. 67)

Question 26

Hvad er årsager til NPM’s svækkelse ifølge Christensen (2010)?

Answer 26

1) NPM har bidraget til at svække den politiske styring (bl.a. gennem vertikal specialisering: øget decentralisering og uddelegering + men også grundet horisontal specialisering)

2) NPM kan ikke/ har ikke kunne levere øget effektivitet i den offentlige forvaltning

3) Modstand mod NPM som følge af en mere usikker verden (post 9/11) der skaber behov for mere styring

4) Myterne, der er relateret til NPM er på tilbagetog og modmyterne i fremgang

5) Øget brug af IT - IT gør post-NPM agendaen om øget sammenlægning, samordning og styring nemmere

Question 27

Hvad forstås ved henholdsvis vertikal og horisontal integration/ despecialisering?

Answer 27

Vertikal: f.eks. integrering af direktorater i departementet eller styrke ledelsens styringsinstrumenter over for direktoraterne, de statslige selskaber etc

Horisontal integration: f.eks. sammenlægning af departementer eller direktorater.

Question 28

Hvor i verden har spredningen af NPM været særligt stor?

Answer 28

De angelsaksiske lande

Question 29

BHvad er Esmarks “Late Modern Technocracy”?

Answer 29

LMT findes i fællesmængden af overlappende egenskaber/idéer fra hhv. “connective government”, “risk management” og “perfomance management” <- disse 3 (connectivity, risk og perfomance) er ifølge Esmark gennemgående egenskaber ved båd NPM og Post-NPM (det vil sige de reformdagsordenen, der adskiller sig fra det klassiske bureaukrati) - forstår det altså som at han mener at der findes en ny form for teknokrati (som ses på forskellige måder i de 3 management former) i disse nyere reformbølger, hvilken er i modsætning til bureaukratiet

Question 30

Hvordan definerer Esmark “performance management”?

Answer 30

Overordnet af forbedre offentlig administration og politik gennem at måle effekter. Herunder key points:

• Viden som primær ressource
  *Perfomance som systematisk måling af policy outcomes
• “Best practice og what works”
• Experimental governance
• evidensbaseret

Question 31

Hvordan definerer Esmark “Risk management”?

Answer 31

Overordnet fokus på at det offentlige er udrustet og i stand til at løse kriser/problemer. Regulering kan grundlæggende forstås som offentlig risikostyring. Herunder key points:

• Traditionel styring overvældes af kompleksitet
• tekonologi -> kompleksitet -> risiko
  *risikofleksivitet og “ironi”
  *opbygning af robusthed/resilience
  *alghoritmic governance

Question 32

Hvordan definerer Esmark “Connective Governance”?

Answer 32

Overordnet fokus på samspillet mellem teknologi og organisationsform

Question 32

Hvordan definerer Esmark “Connective Governance”?

Answer 32

Overordnet fokus på samspillet mellem teknologi og organisationsform.

Fx DEG, E-governance