Faghistorie og store spørgsmål (både forelæsning 1 + 2 uge 36)

Question 1

Hvilke 3 ting kendetegner PA-faghistoriens 1. del (1887-1945)?

Answer 1

1) Politik-administrations-dikotomien
2) Efficiency er det højeste mål
3) Søgen efter videnskabelige principper til opnåelse af effektivitet

Question 2

Hvad er rationalet bag politik-administrations-dikotomien?

Answer 2

Forvaltningen skal afskærmes fra politik, gøres videnskabelig og hjælpe til at holde politikerne ansvarlige

Question 3

Hvad menes der med skelnen “Locus vs. focus” i faghistorien?

Answer 3

Locus: Hvor er PA?
Focus: Hvad ser PA på?

Question 4

Hvad kendetegner PA’s locus i faghistoriens 1.del?

Answer 4

Politik-administrations-dikotomien

Question 5

Hvad kendetegner PA’s focus i faghistoriens 1. del?

Answer 5

1) Efficiency som mål for PA
2) Principper for videnskabelig administration (til opnåelse af effektivitet)

Question 6

Hvilken implikation har PA-dikotomien for borgernes mulighed for at tilskrive ansvar?

Answer 6

Opdeling mellem politik og administration betyder at ansvar for resultater alene kan tilskrives politikerne og ikke administrationen

Question 7

Hvad er det videnskabsteoretiske fundament i PA-faghistoriens 1. del?

Answer 7

PA som positivisme og enhedsvidenskab: - PA adskiller sig ikke fundamentalt fra naturvidenskaben.
- Fakta og værdier kan adskilles
- Drømme om videnskabelige eksperimenter, men udføres ikke rigtig i praksis

Question 8

Hvordan opnås efficiency (i følge faghistoriens 1.del)

Answer 8

Efficiency opnås gennem videnskabelige principper for offentlig administration

Question 9

Hvem på pensum præsenterer politik-administrations-dikotomien?

Answer 9

Wilson (1887)

Question 10

Hvad indebærer politik-administrations-dikotomien?

Answer 10

Politik og administration kan og skal adskilles

Wilson: Politik “udtrykker en vilje”, administration “udfører denne vilje”

Question 11

Hvilke faghistorie teoretikere tilslutter sig politik-administrations-dikotomien?

Answer 11

1) Wilson
2) Gulick

Question 12

Hvilke faghistorie teoretikere tilslutter sig efficiency som højeste mål?

Answer 12

1) Wilson
2) Simon
3) Gulick

Question 13

Hvilke faghistorie teoretikere mener at OF skal udvikle generelle principper?

Answer 13

1) Gulick
2) (Wilson) (nuancering/indvending, Wilson mener at “science of administration” skal tilpasses fra en europæisk til en amerikansk kontekst, Wilson s. 202 + samtidigt dog på s. 210 at administration har nogle “greater principles” og at formålet med videnskaben er at finde “stable principles” - det er for Wilson centralt at man i hvert fald godt kan lære de bedste administrationsmetoder fra andre lande, selvom konteksten er forskellig, men samtidigt at man kan tale om amerikanske principper der skal bygge på amerikanske værdier s. 219)

Question 14

Hvem tilhører citatet:

“The Gospel of Efficiency […] In the Middle Ages they were such words as faith, grace, and God; in the eighteenth century they were such words as reason, nature, and rights; during the past fifty years in America they have been such words as cause, reaction, scientific, expert, progress—and efficient. Efficiency is a natural ideal for a relatively immature and extrovert culture”

Answer 14

Waldo (1948) p. 19

Question 15

Hvem tilhører citatet:

”The assessment and raising of taxes, for instance, the hanging of a criminal, the transportation and delivery of the mails, the equipment and recruiting of the army and navy, etc., are all obviously acts of administration; but the general laws which direct these things to be done are as obviously outside of and above administration. The broad plans of governmental action are not administrative; the detailed execution of such plans is administrative “

Answer 15

Wilson (1887) p. 212

Question 16

Hvilke faghistorie teoretikere kritiserer efficiency som mål?

Answer 16

1) Waldo
2) Dahl

Question 17

Hvem tilhører citatet:

“The object of administrative study is to rescue executive methods from the confusion and costliness of empirical experiment and set them upon foundations laid deep in stable principle.”

Answer 17

Wilson (1887) s. 210

Question 18

Er det ifølge Gulick muligt at skille værdier og “fakta” ad i samfundsvidenskaben?

Answer 18

JA. I følge Gulick skal man (så godt som muligt) skelne mellem sammenhænge (fakta) og “value judgements” (se mere s. 200)

Question 19

Hvad er ifølge Gulick “the basic ‘good’” i PA?

Answer 19

Efficiency. Efficiency er den højeste “Værdi” inden for PA i følge Gulick, (dog da PA er en del af “political science”-feltet, kan det selvom efficiency rangerer højest nogle gange være nødvendigt at tilgodese andre værdier også, fx demokratiske hensyn, dette ændrer dog ikke på at efficiency er det højeste værdi, betyder blot at man skal forholde sig til konteksten) (s. 201-202)

Question 20

Er der i følge Gulick forskel på privat og offentlig administration? Hvilken?

Answer 20

Ikke en central skelnen. Det gælder for begge at målet er efficiency (s. 201)

Question 21

Hvad er udfordringen ved at studere samfundsvidenskab og herunder PA iflg. Gulick?

Answer 21

1) Mennesket er vores ”unit-of-analysis”, de er i deres følelsers vold, og variationen er større end antallet af individer
2) Vi kan sjældent foretage videnskabelige eksperimenter

s. 202

Question 22

Hvem på pensum definerer PA’s videnskabsteoretiske fundament som positivistisk og en enhedsvidenskab?

Answer 22

Gulick

Question 23

Hvordan skal vi studere samfundsvidenskab og heraf PA ifølge Gulick?

Answer 23

1. Analysis of phenomena from which we may derive standard nomenclature,
   measurable elements, and rational concepts;
2. The development of extensive scientific documentation based upon these
   analyses, and
3. The encouragment of imaginative approach to social phenomena, and the
   publication and circulation of hypotheses so that they may be scrutinized by
   others in the light of experience, now and in future years.

s. 203

Question 24

I hvilken tekst introduceres skelnen mellem “locus” og “focus” og hvordan disse to ændres gennem faghistorien?

Answer 24

Henry 1975, “Paradigms of Public Administration”

Henry mener at når “focus” har været centralt i et faghistorie paragdime, så har locus ikke fyldt så meget i det paradigme og omvendt (s. 378)

Question 25

Hvilke 5 paradigmer opstiller Henry inden for PA-feltets udvikling (frem til 1975)?

Answer 25

1) Politik-administrations-dikotomien, 1900-1926
- Locus-orienteret (bureaukratiet)
- Politik-administrations-dikotomien kobles til værdi-fakta-dikotomien (skel mellem hvad PA og political science skal beskæftige sig med)

2) Principper for administration, 1927-1937
- Der findes generelle principper for PA
- Focus-orienteret (locus er faktisk overalt grundet generelle principper)

Opstår dog kritik af både 1 & 2 i 40’erne

3) PA som “political science”, 1950-1970
- Locus-orienteret (bureaukratiet) (samtidigt mangel på focus, ikke klart afgrænset hvad PA skal beskæftige sig med)
- PA forsvinder først lidt ind i og senere måske helt ud af Political Science i denne periode (se s. 381-382).

4) PA som en administrativ videnskab, 1956-1970
- Focus frem for locus
- fx Organisationsteori i centrum for PA
- Problem: er der så overhovedet brug for PA? Hvad er forskellen mellem offentlig og privat?

5) PA som PA, 1970-?
- focus: ikke sikker se s. 383
- svært ved at indkredse focus,(“developed countries” er dog locus i praksis)

Question 26

Hvad går 40’ernes kritik af politik/administrations-dikotomien og generelle principper i OF ud på?

Answer 26

1) Man kan aldrig rent faktisk adskille politik og administration
2) Principper for PA er logiske inkonsistente

Question 27

Hvilken teoretiker bringer social psykologien ind i PA?

Answer 27

Simon

Question 28

Hvilke teoretikere (på pensum) kendetegner faghistoriens 2. del?

Answer 28

1) Simon
2)Waldo
3)Dahl

Question 29

Hvad kendetegner faghistoriens 2. del?

Answer 29

1) Kritik af 1. del (kritik af PA dikotomi og generelle principper)
2) søgen efter en ny identitet for PA

Question 30

Hvad skyldes aflivningen af politik/administration-dikotomien?

Answer 30

Empirisk forskning

Question 31

Hvad siger Waldo om PA og værdier?

Answer 31

Det “gamle PA” har nogle implicitte værdier om neutralitet, efficiency, hierarki osv. Disse værdier er ofte i direkte konflikt med demokratiske værdier. PA skal være eksplicit om offentlige værdier.

Question 32

Hvilke(n) teoretiker(e) (faghistorie) mener at efficiency som mål er en værdi i sig selv?

Answer 32

1) Waldo
2) Dahl

Question 33

Hvilke 3 kritikpunkter af PA-felte rejser Dahl?

Answer 33

1) Efficiency som mål er en værdidom i sig selv
2) PA’s fundament er menneskelig psykologi - dette gør eksperimentel videnskab umulig
3) Den bredere samfundsmæssige kontekst mangler

Question 34

Hvad er der i følge Simon galt med de eksisterende principper i OF?

Answer 34

De er modstridende og uvidenskabelige

Question 35

Hvad er Simons to bidrag til PA?

Answer 35

1) Teorien om begrænset rationalitet -> fra economic man til administrative man, fra optimizer til satisfier. (succesfuldt)
2) Psykologi og PA skal integreres. arbejdsdeling af feltet i en “pure science PA” og en anvendt “design science” (tror jeg!)

Question 36

Hvad mener Simon om brugen af eksperimenter i PA?

Answer 36

Vi kan og skal lave eksperimenter, de har bare ikke været videnskabelige nok hidtil (tror jeg)

Question 37

Hvad kendetegner behavorial public administration (BPA)?

Answer 37

1) I BPA er individer eller grupper af fx borgere eller medarbejdere analyseenheden (analyse på mikroniveau)

2) Der er fokus på disse individers adfærd og holdninger

3) Analysen foretages på baggrund af teorier fra psykologien og “behavorial sciences” - trækker så at sige psykologien ind i PA

Question 38

Hvad skal man stræbe efter i indretningen og driften af (offentlige) administrative institutioner ifølge Simon?

Answer 38

Efficiency:

“In the design of administrative organizations, as in their operation, over-all efficiency must be the guiding criterion.” (s. 62, Simon 1946)

Obs: lidt i tvivl om hvor “normativt” Simon skal forstås, på s. 64 taler han om at efficiency er en definition af hvad der er godt inden for PA, frem for et princip om hvordan man bør agere.

Question 39

Hvem peger udover Simon på en mangel af inddragelsen af psykologien (i hvert fald i nogen grad) i PA?

Answer 39

Waldo & Dahl