Normperspektiver på organisationsteori - (Kap. 3 og 5 BB - Uge 38) Flashcards

1
Q

Hvem definerer kultur således:
“[…] a pattern of shared basic assumptions that was learned by a group as it solved its problems of external adaption and internal integration, that has worked well enough to be considered valid and, therefore, to be taught to new members as the correct way to perceive, think and feel in relation to those problems”

A

Schein 2004, s.17

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er kulturens tre niveauer ifølge Schein?

A

1) Artefakter
2) Fremviste overbevisninger og værdier
3) De grundlæggende antagelser (der spiller en central rolle i definitionen af kultur)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er social validering ifølge Schein?

A

Når værdier og overbevisninger optages i gruppers repertoirer, fordi gruppen bliver enige om dem.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvordan adskiller de grundlæggende antagelser i Scheins model sig fra præferencer?

A

Antagelserne er så dybt forankret blandt medlemmerne af et fællesskab at de er indiskutable. Derudover er de antagelser om hvordan verden er.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad søger individer, grupper og organisationer grundlæggende set i Scheins teori?

A

Kognitiv stabilitet; dvs. sammenhængende forklaringer og stabilitet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvem skal gennemføre forandring i organisationskulturen hos Schein?

A

Lederen. Det involverer:
- at gennemskue behovet for reform
- overbevise gruppens medlemmer at de skal åbne sig for kognitiv usikkerhed
- indføre og skabe en ny kultur der stabiliserer igen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er værdier ifølge Jørgensen?

A

“[…] en forestilling, implicit eller eksplicit, karakteristisk for et individ eller en gruppe, om det ønskværdige, som former valget af mulige handlingsveje” (Kluckhohn i Jørgensen 2003a, s.25)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilke offentlige værdier skelner Jørgensen mellem?

A

Type I, II og III:
I - Det ønskværdige - principper der har karakter af abstrakte goder (minder om Scheins grundlæggende antagelser)
II - Kan både være konsekvens- eller konsensusprægede værdier (ligger mellem de fastere Type I og de omskiftelige Type III)
III - Omskiftelige præferencer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilke fem værdier er fremtrædende i den offentlige sektor i Danmark?

A

1) Fornyelse/Innovation
2) Uafhængige profesionelle standarder
3) Generelt samfundsansvar
4) Offentligt indseende
5) Retssikkerhed
(Jørgensen & Vrangbæk 2013)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvordan kan værdier forandres ifølge Jørgensen?

A

1) Nye værdier fortrænger gamle
2) Nye værdier lægger sig i periferien af af allerede eksisterende kerneværdier
3) Nye værdier lægger sig oven på gamle som geologiske lag
4) Nye værdier lægger sig ved siden af gamle værdier i en funktionel arbejdsdeling
5) Nye værdier er nytolkning af gamle værdier
(Jørgensen 2003, 2007)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvem udtaler følgende:
“A narrative, in its most basic form, requires at least three elements: an original state of affairs, an action or an event, and the consequent state of affairs”

A

Czarniawska (1998)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad kan analysen af narrativer i en organisation fremhæve?

A

Institutionelle klassifikationer; forståelse for det der er legitimt og illegitimt i en organisation, hvad der skaber stabilitet, orden og hvad der former vores følelser om ting (Czarniawska)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad kan narrativer anvendes til i en organisation?

A

1) At afdække identiteter
2) At afdække magtforhold
3) At styrke en funktionel organisationskultur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvorfor anses Hawthorne-eksperimentet som et vendepunkt i organisationsteorien?

A

Fordi det beviste at mennesker motiveres af mere og andre ting end bare materielle belønninger (som vist i eksperimentet blot at blive undersøgt)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er Theory X og Theory Y? (McGregor)

A

Theory X refererer til en pessimistisk antagelse om at mennesker ikke kan lide at arbejde, skal motiveres gennem “pisk” og ikke ønsker ansvar eller har særlige ambitioner.
Theory Y er dog mere optimistisk hvad angår msk. lyst til arbejde, at de motiveres af andet end straf og at selvrealisering er den højeste belønning for msk.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan kan man sige at organisationelle mål “efterrationaliseres”?

A

De kan formuleres i “baglæns løb” som resultat af handlinger vejledt af tradition, tilfældighed eller andet (March 1988)

17
Q

Hvor kommer Weick’s interesse for individers ageren i organisationer fra?

A

Organisationspsykologien

18
Q

Hvem siger således?
“While the categories external/internal or outside/inside exist logically, they do not exist empirically. The ‘outside’ or ‘external’ world cannot be known. There is no methodological process by which one can confirm the existence of an object independent of the confirmatory process involving oneself”

A

Weick (2001)

19
Q

Hvad er de tre centrale elementer af sensemaking?

A

1) At der ikke én rigtig forståelse af en given situation
2) At det er en social process, der ikke kan foretages uafhængigt af omgivelserne
3) At individerne forsøger at skabe kognitiv stabilitet gennem sensemaking, i en verden der er i konstant forandring
(Weick BB. s. 138)

20
Q

Hvad betyder sensemaking?

A

Meningsskabelse

21
Q

Hvordan mener Weick at individer fastsætter præferencer?

A

Efter handlinger - at de handler først, og dernæst fastsætter præferencer som efterrationalisering.

22
Q

Hvilke krav stiller omgivelserne til organisationen ifølge Weick?

A

Kravet om at fremstå rationel og legitim

23
Q

Hvordan anskuer Weick organisationen?

A

Som ramme for kollektiv sensemaking der dog kræves at fremstå rationel og derigennem legitim grundet dens offentlige karakter

24
Q

Hvordan mener Weick at organisationer “spiller” (producerer) deres omgivelser?

A

Gennem “enactment”, dvs. ved at organisationen har nogle forventninger til omgivelserne/strukturen, er med til at skabe den (selvopfyldende profetier - sensemaking - reiifikation)

25
Q

På hvilke måder er en organisation afhængig af omgivelserne ifølge Brunsson?

A

1) Tilførslen af kapital og arbejdskraft
2) At blive anset som legitim

26
Q

Hvad er tre kilder til legitimitet for en organisation ifølge Brunsson?

A

A) Handlinger
B) Beslutninger
C) Tale

27
Q

Hvem siger?
“If real-world behavior is to be understood, other explanations are needed; and so long as real behavior is not fully understood, then the recommendations of [rationel, red.] research may be irrelevant, confusing or even harmful”

A

Brunsson, 2000.

28
Q

Hvordan kan en stærk organisationsideologi medvirke effektiv beslutningstagning hos Brunsson?

A

Ved at afgrænse antallet af valgmuligheder, således at analysen af hvad der er bedst indskærpes

29
Q

Hvilke typer omgivelser skelner Brunsson mellem?

A

A) De tekniske, der vurderer organisationen på baggrund af dens produktion og resultater
B) De institutionelle, der vurderer organisationen på baggrund af dens strukturer, processer og ideologier

30
Q

Hvilke to idealtypiske organisationsformer svarer Brunssons skelnen i omgivelser til?

A

A) Den handlende organisation, der svarer til at tilfredsstille de tekniske omgivelser
B) Den politiske organisation, der svarer til at tilfredsstille de institutionelle krav, dvs. afspejler de normer og værdier der er i omgivelserne

31
Q

Hvad betyder afkobling?

A

At man internt i organisationen adskille den del der forholder sig til de tekniske omgivelser fra den der forholder sig til de institutionelle

32
Q

Hvilket begreb og teoretiker?
“______ is a fundamental type of behavior in the political organization: to talk in a way that satisfies one demand, to decide in a way that satisfies another, and to supply products in a way that satisfies a third”

A

Hykleri (Hypocrisy). Brunsson, 2002.

33
Q

Hvem siger:
“A loosely coupled system is a problem in causal inference. For actors and observers alike, the prediction and activation of cause-effect relations is made more difficult because relations are intermittent, lagged, dampened, slow, abrupt and mediated […]. It is a social and cognitive solution to constant environmental change, to the impossibility of knowing another mind, and to limited information-processing capabilities. Loose coupling is to social systems as compartmentalization is to individuals, a means to achieve cognitive economy and a little peace”

A

Weick 2001, s.44