F og H ern 3 Flashcards
Beskriv ernæring for børn i forhold til voksne.
Næringsstofbehovet pr. kg. kropsvægt er væsentlig større for børn end for voksne, idet behovet til vækst skal dækkes. Næringsstofindtagelsen skal dog ikke overdrives, og fedme hos børn er et stigende problem, som har stor indflydelse på sundheden igennem hele livet.
Angiv fordele og ulemper ved amning for mor og barn
Fordele:
- Amning har betydning for mor/barn kontakt
- Modermælk indeholder nødvendige næringsstoffer
-fx n-3 og n-6 festsyrer
-immunologiske faktorer
som beskytter mod
infektion
-hormoner og vækstfaktorer
-kan beskytte mod udvikling af fedme
Ulemper:
- Der kan være potentielt skadelige stoffer i modermælk
- Kviksølv fra fisk
- HIV fra HIV positive mødre - Modermælk har ikke meget vitamin D, jern eller vitamin K
Angiv den primære sundhedsmæssige risiko for barnet ved at anvende modermælkserstatning frem for modermælk
Barnet får ikke vigtige hormoner, vækstfaktorer, antistoffer (beskytter mod infektion) osv. Idet det ikke findes i modermælkserstatning.
Redegør for hvad der ligger til grund for hver enkel af de officielle kostanbefalinger til børn op til 2 år
Anbefalinger for børn op til 2 år
- Op til 6 mdr. anbefales udelukkende amning. Der findes ingen næringsstofanbefalinger.
o Dette er fordi modermælk indeholder en masse nødvendige næringsstoffer som er vigtige for barnet (syn og CNS især).
o Modermælk indeholder vækstfaktorer
o Antistoffer som beskytter barnet mod infektion
- 6-11 måneder
o Protein: 7-15E%
Barnet kan ikke tåle særlig meget protein fordi nyrerne ikke er udviklede
o Fedt: 30-45E%
Barnet skal have ekstra fedt fordi det har den høje energitæthed som hjælper til at børn vokser.
o Kulhydrat:45-60E%
o Modermælk eller erstatning – ikke komælk
Ikke komælk fordi det har for meget protein som barnets nyre ikke er udviklet til. Der er også alt for meget salt i (natrium) som barnet ikke kan tåle.
- 12-23 måneder
o Protein: 10-15E%
Stiger fordi barnets nyre godt kan tåle lidt mere protein
o Fedt: 30-35E%
Falder lidt så barnet ikke bliver alt for overvægtig
o Kulhydrat: 50-55E%
o Må gerne få komælk
- Indtagelse af salt (NaCl) < 0,5 g/MJ
o Nyrerne kan ikke klare så meget salt
o De må ikke vende sig til at maden smager salt
- Børn < 3 år skal undgå at spise rovfisk, herunder dåsetun
o Fordi der kan være for høj koncentration af miljøstoffer (fx kviksølv) i dåsetun
Hvordan vil du skitsere BMI-skema kurverne for hhv. overvægtige børn og fede børn? Angiv de omtrentlige nedre BMI-grænser for hhv. en overvægtig og en fed pige på 8 år
Overvægt og fedme defineres ud fra BMI=25 og BMI=30 for en 18 årig.
Den lilla linje er overvægt.
Den grønne linje er fedme.
For en pige på 8 år er den nedre BMI grænse for overvægt ca. ved 19 og den nedre grænse for fedme er ca. ved 22
Redegør for hvad der ligger til grund for hvert enkelt af de officielle kostråd til gravide
- Følge de officielle 10 kostråd og spis ikke for to
o Øget energibehov men man skal passe på med at tage for meget på - Folinsyre (400 microgram per dag) fra planlægning af graviditet til 12 graviditetsuge
o For lidt folinsyre kan give neuralrørsmisdannelser fx spina bifida - Undgår større mængder A-vitamin (fra lever og levertran)
o For meget Animalsk A-vitamin kan give misdannelser og fosterskader. Særligt øjne. - Jern (40-50 microgram/dag) fra 10. graviditetsuge
o Pga. øget energibehov til fosteret og moderen. Dvs. Ekstra blod skal dannes. - D-vitamin 10 microgram i hele graviditeten
o D vitamin hjælper til dannelse af knogler, dvs. vækst af barnet. - Tilskud af calcium (500 mg/dag), hvis du ikke spiser/drikker mælkeprodukter
o Calcium sænker risikoen for svangerskabsforgiftning - Multivitamintablet daglig fra graviditetsplanlægning til 4. graviditetsmåned
o For en sikkerhedsskyld - Undgå koffein i større mængder (< 3 kopper kaffe, te og cola)
o For meget koffein kan øge risiko for tidlig abort - Undgår alkohol
o Kan føre til misdannelser. For lav fødselsvægt, føtal alkoholsyndrom. - Undgår rovfisk fzx tun, sværdfisk, gedde (miljøgifte fx kviksølv). Spis højst 1 dåse tun om ugen og <125g østersølaks om måneden (højt dioxinindhold)
o Kviksølv kan skade udviklingen af CNS hos fosteret
Redegør kort for betydningen af kvindens vægt for graviditets- og fødselskomplikationer. Hvilke råd om vægtstigning vil I give til gravide?
Overvægt øger risiko for graviditets- og fødselskomplikationer (gestationel diabetes, svangerskabsforgiftning, hypertension, kejsersnit). Undervægt øger risikoen for lav fødselsvægt og præmatur fødsel. Råd om vægtstigning under graviditet: Undervægtig: 13-18 kg Normalvægtig: 10-15 kg Overvægtig: 8-10 kg Svært overvægtig: 6-9 kg
Beskriv faktorer af betydning for fejlernæring hos ældre, og diskuter om man kan rette op på nogle af disse faktorer for at forebygge fejlernæring
- Tygge- og synkeproblemer (”kedelig” mad)
- Nedsat appetit (ændringer i smags- og lugtesans samt appetitregulering)
- Depression (appetitløshed og madlede)
- Demens
- Nedsat fysisk funktionsevne (besvær med indkøb, madlavning og spisning)
- Medicinforbrug (pga. diverse bivirkninger)
- Akutte infektioner (fx influenza, blærebetændelse)
- Kroniske sygdomme (KOL, parkinson, kræft, etc)
- Sygehusophold.
Man kan gøre følgende:
- Mange små måltider
- Give valgmuligheder på sygehuset
- Give mad der er lettere at tygge og synke
- Proteindrik
- Drikke sine kalorier
Den ernæringsmæssige risiko hos de ældre vurderes ud fra vedlagte MNA-skema (Mini Nutritional Assessment – Kort udgave). Redegør for hvordan de enkelte punkter kan bruges til at sige noget om ernæringstilstanden
Punkt A – faldet fødeindtagelse
- Dette kan bruges til at sige noget om ernæringstilstand ved at fortælle om de spise mindre mængder mad end før.
Punkt B – vægttab
- Dette kan fortælle om patienten spiser mindre mad end før, dvs. får ikke nok næringsstoffer.
- Måske cancer
Punkt C – mobilitet
- Dette kan fortælle noget om de har tab af muskelmasse og øget fedtmasse. Dette vil ofte føre til nedsat appetit fordi man ikke bevæger sig så meget.(ernæringsrisiko) Det fortæller noget om ens energibehov.
Punkt D – Psykisk stress eller akut sygdom
- Dette kan sige noget om de har være på sygehus besøg eller har besvær ved fysisk funktionsevne fx at købe ind, lave mad og spise. Infektioner gør at man mister appetit og derfor spiser mindre og er fejlernæret.
Punkt E – demens eller depression
- Dette betyder ofte at de mister appetit eller glemmer at spise
Punkt F – BMI og læggens omkreds
- BMI og læggens omkreds: viser om de er normalvægtige, undervægtige, overvægtige eller fedme. Særlig opmærksom på undervægtige fordi de er underernæret.
Gør rede for hvilken kost der anbefales, hvis den ældre ikke er i ernæringsmæssig risiko
Samme ernæringsbehov for ældre og yngre hvis de ikke er i ernæringsmæssig risiko. Dog skal ældre over 75 år indtage mere vitamin D pga. nedsat omdannelse af D- vitamin i huden og forebyggelse af osteoporose. Ældre over 65 år skal indtage mere protein (15-20E%) end yngre for at modvirke tab af muskelmasse. Ældre bør også drikke ca. 1500ml væske om dagen.
Hvilken kost vil I anbefale, hvis den ældre er i ernæringsmæssig risiko
Jeg vil så anbefale en kost rig i fedt, så de får mere energi. Kost med høj calcium og vitamin D for deres knogler. Høj protein indhold så de ikke taber så meget muskelmasse. Fiberfattig kost så de ikke har så hurtig mæthedsfornæmmelse
Beregn energibehovet for hr. Hansen, som er 65 år og indlagt med lungekræft (korrektionsfaktor 1,2). Patienten vejer 60 kg og er 182 cm høj. Patienten er sengeliggende (aktivitetsfaktor 1,1) og har feber (38°C). Beregningen foretages både vha. Harris & Benedicts formlen og vha. ”Udregning ved sengen”
Harris og Benedicts formlen er for mænd:
BMR= 66,5+13,860kg+5,0182 cm-6,865 år=1362,5
Korrigering af BMR: BMR1,2=1362,51,2=1635.
Patienten har også feber så 1362,510%=136 1635+136=1771 kcal
Total energibehov: korrigeret BMRaktivitetsfaktor 1,1=17711,1=1948,1 kcal pr. dag
Udregning ved sengen:
65 år så 30 kcal pr. kg legemsvægt pr. dag= 30kcal60kg=1800 kcal pr. dag
Patienten er sengebunden: -10% =0,11800=180. dvs. 1800-180=1620kcal
Patient er undervægtig: + 10% = 0,11800=180 1620+180= 1800 kcal
Patienten har feber (38grader): +10 % = 0,11800=180 1800+180=1980 kcal pr. dag.
Diskuter forskellen på de to resultater samt fordele og ulemper ved de to beregningsmetoder
H&B og udregning ved sengen
Udregning ved sengen giver et højere tal end udregning med H&B.
H&B er mere detaljeret og skelner mellem lettere og svær sygdom. Den er dog besværlig at anvende.
Udregning ved sengen formlen er en standard formel og tager ikke højde for køn. Dvs. den er lettere at bruge især hvis man står ved sengen og skal udregne det.
Beregn proteinbehovet for den samme patient og sammenlign med proteinbehovet for en rask person
Proteinbehov for patienten pr. kg legemsvægt pr. dag
1,0 g*60kg=60 g pr. dag
Proteinbehov for rask person:
0,8*60kg=48 g pr. dag
Den syge har brug for mere protein fordi de har stressmetabolisme, dvs. de har stor vævsnedbrydning.
Hr. Hansen får ordineret sygehuskost under indlæggelsen. Redegør for baggrunden for de retningslinjer, der er for sammensætning af sygehuskosten, herunder sygehuskost til småtspisende patienter
Sygehuskost er protein- og energirig samt fiberfattig. Anvendes til patienter med ernæringsmæssig risikoscore på 1 eller 2. Kan evt. Suppleres med fibertilskud eller laktulose. Hvilken sygehuskost de skal have kommer an på deres alder, køn og sygdom. Man bruger risikoscore til at bedømme det.
Retningslinier for sammensætning for sygehuskost:
- Et energiindhold svarende til patientens aktuelle behov dvs. via Harris og Benedicts formel eller udregning ved sengen
- Et fedtindhold på ca. 40E% (50E% til småtspisende)
o Dette er fordi fedt har den højeste energiholdhed. Dvs. man får mere energi pr. gram. Godt for småtspisende.
- Et kulhydratindhold på ca. 42E% (32E% til småtspisende)
- Et proteinindhold på ca. 18E%
- Et vitamin-mineralindhold svarende til anbefalingerne
- En vitamin-mineraltablet daglig
- Måltidfordeling på 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider
o Hjælper til at spise mere.
