Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

B6 David > H fys 4 > Flashcards

H fys 4 Flashcards

1
Q

Angiv om du for aflukning af a. hepatica vil se ascites (øget dannelse af interstitialvæske i kapillærerne i mave-tarm kanal gebetet)?

A

Nej fordi der er anastomoser, hvor blodet kan løbe igennem istedet for a. hepatica.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Angiv om du for aflukning af a. hepatica vil se hepatomegali (forstørret lever)?

A

Nej fordi blodet løber uden om leveren pga. aflukning af a. hepatica. SÅ der sker ikke opstasning af blod i leveren.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Angiv om du for aflukning af a. hepatica vil se splenomegali (forstørret milt)?

A

Nej fordi der sker autoregulering i arterierne sp selvom der er lukket vil de andre organer ikke stresses. Der kommer blod til milten men ikke nok til den bliver forstørret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Angiv om du for aflukning af a. hepatica vil se intestinal stase (ophobning af blod i mave-tarm gebetet)?

A

Nej fordi arterierne kompenserer med autoregulering. Der vil stadig komme blod til mave-tarm gebet men ikke mere selvom a. hepatica er lukket.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Angiv om du for aflukning af v. portae vil se ascites (øget dannelse af interstitialvæske i kapillærerne i mave-tarm kanal gebetet)?

A

Ja fordi v. portae skal drænere hele GI gebetet. Så der vil ske væskedannelse da blodet ikke kan løbe andre veje.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Angiv om du for aflukning af v. portae vil se hepatomegali (forstørret lever)?

A

Nej fordi blodet er stoppet før v. portae. V. portae går til leveren og er aflukket så leveren forstørres ikke.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Angiv om du for aflukning af v. portae vil se splenomegali (forstørret milt)?

A

Ja fordi milten er før v. portae, dvs. før aflukning. Blodet ophobes i milten og de andre organer før leveren.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Angiv om du for aflukning af v. portae vil se Intestinal stase (ophobning af blod i mave –tarm gebetet)?

A

Ja fordi v. portae er lukket så blodet går ikke videre til leveren, det ophobes i organerne før. Dette er mave-tarm gebetet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Angiv om du for nedsat pumpefunktion af hjertets højre ventrikel vil se ascites (øget dannelse af interstitialvæske i kapillærerne i mave-tarm kanal gebetet)?

A

Ja fordi der er et stase problem i hjertet så der er øget tryk i blodkarrene. Problemer ved v. cava inferior og derved ascites.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Angiv om du for nedsat pumpefunktion af hjertets højre ventrikel vil se hepatomegali (forstørret lever)?

A

Ja fordi der er et stase problem i hjertet så der er øget tryk i blodkarrene. Leveren er upstrøms og vil derfor blive forstørret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Angiv om du for nedsat pumpefunktion af hjertets højre ventrikel vil se splenomegali (forstørret milt)?

A

Ja fordi det er upstrøms for problemet. Dvs. der er et tryk problem i v. portae og derfor et tryk problem i milten.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Angiv om du for nedsat pumpefunktion af hjertets højre ventrikel vil se Intestinal stase (ophobning af blod i mave –tarm gebetet)?

A

ja fordi det er upstrøms for problemet. Øget tryk i blodkarren og derved i v. portae så et tryk problem i tarmene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

A. Efter et fedtrigt måltid vil man se den højeste koncentration af chylomikroner i

  1. Ductus thoracicus
  2. V portae
  3. A. hepatica
  4. Ductus choledochus
  5. Aorta abdominalis
A
  1. Ductus thoracicus fordi chylomikronerne går til lymfen. Ductus thoracicus er den eneste lymfekar her.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

B. Den laveste ilttension vil de leverceller udsættes for, som findes

  1. -tættest på portale triade
  2. -i begyndelsen af sinusoiderne længst fra centralvenen
  3. -midt imellem centralvene og portale triade
  4. -imellem galdegangene
  5. -tættest på centralvenen
A
  1. -tættest på centralvenen fordi zone 3 er mindst oxygeneret, dvs. har laveste ilttension.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

C. Angiv det korrekte udsagn vedr. flow i vv. hepaticae

  1. Udgør ca 15 % af hjertets minutvolumen i hvile
  2. Er summen af flow i a. mesentarica superior og -inferior
  3. Er lig med flow i truncus coeliacus
  4. Er større end flow i v. Portae
  5. Er lig med flow i v. portae
A
  1. Er større end flow i v. Portae fordi der er mange vv. hepaticae, der tømmer. A. hepaticae og v. portae tømmes ind til leveren hvor vv. hepaticae kommer ud fra leveren. Blodet fra begge a. hepatica og v. portae skal over i de små vv. hepaticae.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

D. Hos en rask yngre person falder tyndtarms-perfusionen fra 40 til 10 ml/100 g væv efter personen har udført en handling. Personen har højst sandsynligt:

  1. injiceret sig med insulin
  2. Spist et stort fedtrigt måltid
  3. Løbet 8 km i Svanninge bakker
  4. Drukket 4 liter fadøl på relativt kort tid
  5. Aktiveret afføringsrefleksen
A
  1. Løbet 8 km i Svanninge bakker fordi der er mindre blod til vævet, pga. sympaticus fight og flight.
17
Q

E. Arteria hepatica har et middeltryk på 90 mmHg. I leverens sinusoider hersker et tryk på 8-9 mmHg. Det betyder, at

  1. Den vaskulære modstand i sinusoiderne er stor
  2. Den vaskulære modstand i arteriolerne i de portale triader er stor
  3. Den vaskulære modstand i vv. hepaticae er stor
  4. Trykfaldet mellem a. hepatica og sinusoider er lille
  5. Trykfaldet mellem sinusoiderne og vv. hepaticae er stort
A

Svar: 2. Den vaskulære modstand i arteriolerne i de portale triader er stor

  1. Den vaskulære modstand i sinusoiderne er stor nej fordi så vil trykket også være rigtig højt. Dette gør at blodet i v. Portae ikke kan komme ind i leveren fordi trykket her er lavt. Det kan ikke komme forbi det høje tryk.
  2. Den vaskulære modstand i vv. hepaticae er stor Nej fordi dette er efter leveren, så lille tryk og derfor lille modstand.
  3. Trykfaldet mellem a. hepatica og sinusoider er lille Trykfaldet skal være stor hvis det skal passe med påstanden.
  4. Trykfaldet mellem sinusoiderne og vv. hepaticae er stort Trykfaldet her er lille fordi vv. Hepaticae er efter leveren (sinusoiderne)

V. cava inferior vil have et mindre tryk end i sinusoider og leveren fordi det er efter leveren så blodet skal kunne komme derhen.

18
Q

F. Angiv det korrekte udsagn vedrørende det særlige vaskulære gebet, der omfatter leveren.

  1. Største del af blod-flow gennem leveren finder sted ved lavt tryk og høj modstand
  2. Nedsat pumpefunktion af højre hjerteventrikel kan medføre ascites (væske i bughulen), forstørret lever og milt
  3. Fjernelse af milten (splenektomi) kan medføre forstørret lever
  4. Flow gennem v. portae er lig med flow gennem i vv hepaticae
  5. Leverens normale dannelse af lymfe er lav og svarende per gram til lymfeproduktion i skeletmuskler
A
  1. Nedsat pumpefunktion af højre hjerteventrikel kan medføre ascites (væske i bughulen), forstørret lever og milt
19
Q

Forklar hvor primære galdesalte og sekundære galde salte dannelse foregår.

A

Cholesterol omdannes til primære bile syre (cholic acid and chenodeoxycholic acid) i hepatocytterne i leveren. Omdannelse til sekundære bile syrer (litocholic acid og deoxycholic acid) foregår i colons lumen katalyseret af bakterielle enzymer.
Ikke alle omdannes til sekundære galdesalte fordi de ukonjugerede galdesalte reabsorberes i den terminale ileum.

20
Q

Ved stimulering af galdeblæretømning under et fedtrigt måltid udskilles der galdesyre/salte til tarmens lumen. Redegør kort for effekten af galdesyrer på galdesekretion fra leveren

A

Galdesyre sekretion stimularer deres egen passage gennem tarmen igen, så det kan genbruges, dvs. jo mere galdesyre, der sekreteres, jo mere stimuleret bliver galdesyresekretionen.
Når galdesyre kommer tilbage til leveren stimuleres mere galdesyre sekretion.
Fyldt galdeblære -> fedtrigt måltid -> masse galde ud i tarmen -> fedt nedbrydes -> galde genoptages > Galdesalte tilbage til leveren -> øger leverens sekretion af galde. (nysyntesen hæmmes fordi galdesalte genbruges)

21
Q

I tyndtarmen forløber processen nedenfor såvel fuldstændigt i den ene retning såvel som den anden retning. Beskriv kort 1) hvor de 2 modsatrettede processer foregår, og 2) betydningen af galdesyrer for processen

A

1) Processen (Tg -> 2 MG + FA) foregår i lumen under indvirkning af galdesalte og pankreatisk lipase. Gendannelsen af TG (2 MG+FA > TG) sker i tarmvæggen i epithelet (enterocytten).
2) Galdesyren emulgerer fedtet, så det bliver mere tilgængeligt for pankreatisk lipase.

22
Q

Angiv hvilket sted følgende ses: Oxygentension ca 95 mmHg, [glukose]=5 mmol/L og [Na+]=140 mmol/L

A

Aorta fordi der er høj ilttension så en arterie. Aorta er den eneste arterie.

23
Q

Angiv hvilket sted følgende ses: Partikler > 15 mm i diameter; amylose og maltotriose

A

ventriklen fordi partiklerne er så store. Skal være under 20 mm før det sendes videre til duodenum.

24
Q

Angiv hvilket sted følgende ses: Konjugeret bilirubin, blandede miceller

A

duodenum fordi konjugeret bilirubin kommer fra ductus choledochus. Blandede miceller er simple miceller med optaget nedbrydningsprodukter fra chymus.

25
Q

Angiv hvilket sted følgende ses Pepsin, intrinsic factor og pH 4

A

ventriklen fordi parietal celle har intrinsic factor som er dannet i ventriklen. Pepsin er også i mavesækken. Lav pH så ventrikel.

26
Q

Angiv hvilket sted følgende ses pCO2 ca 46 mmHg, [glukose] 7 mmol/L, flow=1,2 l/min

A

V. portae fordi ilttensionen er lav. Højt flow fordi det går til leveren.

27
Q

Angiv hvilket sted følgende ses Konjugeret bilirubin, simple miceller

A

galdeblæren og ductus choledochus fordi det er simple miceller.

28
Q

Angiv hvilket sted følgende ses [Ikke-konjugeret bilirubin]=15 mikromol/L, chylomikroner, [K+]=4,5mmol/L, LDL, pCO2 ca 40mmHg

A

aorta fordi chylomikroner laves i tarmepithelet og løber i blodet. Ukonjugeret så er ikke nået hen til leveren endnu.

29
Q

Det enterohepatiske galdesyrekredsløb er drevet af 2 ”mekaniske pumper” og 2 ”kemiske pumper”. Beskriv kort de 4 ”pumper”, der driver galdesyrekredsløbet

A

De 2 mekaniske pumper:
1. motoraktivitet i galdeblæren
2. tarmens peristaltik
De to kemiske pumper:
1. BSEP (bile salt export pump) sidder apikalt på hepatocytten i leveren. Den pumper galdesalte ud aktivt, mod et koncentrations gradient.
2. ASBT (apikal sodium bile transporter) som sidder i enterocytten i den terminale ileum. Den presser galde ind i enterocytterne.

30
Q

En patient har tidligere fået fjernet ca 50 cm af proximale tyndtarm. Beskriv mulig effekt på udskillelse af galdesyre med fæces

A

Der vil ikke være nogen effekt på galdesyre i fæces fordi det er den distale del af ileum, hvor reabsorbering af galdesyre sker.
Galde optages ikke i proximale tyndtarm > derfor bliver størstedelen af galden optaget og findes i pt.

31
Q

En patient lider af Mb. Crohn, en svær betændelsestilstand i tarmen, medførende svært nedsat funktion af ileum. Diskuter hvor stor en del af den mærkede galdesyre der genfindes i patienten efter 1 døgn.

A

Der vil være mindre mærket galdesyre efter 1 døgn fordi ileum er nedsat funktionsmæssigt og derfor vil der ikke ske så meget reabsorption af galdesyre. Dvs. mere galdesyre vil udskilles i fæces.

32
Q

En patient har fået fjernet dele af pankreas, ventrikel og duodenum (Whipples operation) og galdeafløbet er sikret til tarmen. Beskriv om det påvirker mængden af mærket galdesyre i fæces.

A

Terminale Ileum er ikke påvirket så reabsorbering kan ske. Der er stadig galdeafløb til tarmen så der er ikke påvirkning af mængden af mærket galdesyre i fæces.

33
Q

En patient har galdesten med total aflukning af ductus choledochus. Diskuter hvor stor en del mærket galdesyre der detekteres i patienten efter 3 døgn

A

Alt mærket galdesyre kan detekteres i pankreas i patienten fordi der er en aflukning af ductus choledochus

34
Q

Beskriv kort princippet Leverens ekskretion i de cellulære processer under ”Phase 1” og ”Phase 2”

A

De cellulære processer under fase 1 hvor fedtopløselige og toksiske stoffer transporteres til leveren. Her vil de undergå oxidation, reduktion, hydrolyse, hydration eller dehalogenation. Dette er ofte tilføjelse af -OH gruppe eller -COOH gruppe.
De cellulære processer under fase 2 er sulfation, glucoronidation, glutathion konjugering, acetylation. Amino syre konjugering og metylering. Stoffet ligeres så det kan transporteres i blodet, dvs. bliver mere vandopløselig.

35
Q

B Om Fase I og II reaktioner i leveren gælder, at

  1. de er fordelt ens langs sinusoider i en lobulus
  2. de indgår i deaminering og urinstofcyklus
  3. de omfatter forbrug af ilt og syntesereaktioner
  4. de omfatter ekskretion over den apikale membran
  5. de helt overvejende kun inddrager exogene toxiner
A
  1. de omfatter forbrug af ilt og syntesereaktioner
36
Q

C. Et nyfødt velskabt barn udvikler gulsot (ikterus). En måling viser, at det er konjugeret bilirubin, der cirkulerer i øget koncentration i plasma. Hvad er den mest sandsynlige blandt de anførte årsager:

  1. Det må dreje sig om enten levercelleskade eller obstruktion
  2. Bakteriel overvækst i tarmen, så bilirubin ikke dekonjugeres
  3. Mangel på funktionelt UGT-enzym, der katalyserer dannelse af 2 glukoronsyre-bindinger til bilirubin
  4. Øget tilbud af hæmgrupper til makrofag-systemet
  5. Der er ophævet enterohepatisk recirkulation af bilirubin
A
  1. Det må dreje sig om enten levercelleskade eller obstruktion

B6 David (18 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions