Hjerte-kar sygdomme

Question 1

ATEROSKLEROSE (åreforkalkning)

Answer 1

• Kronisk, inflam. karsygdom der giver anledning til dannelse af plaques (i karvæggen af store eller mellemstore arterier).

forsnævring, tillukning eller udposning af arterier.

Question 2

ATEROSKLEROSE (åreforkalkning)- forekomst

Answer 2

ca. 150,000 danskere har symptomer på iskæmisk hjertesygdom

Ca. 100,000 at have iskæmiske symp. fra hjernen eller benene

Question 3

ATEROSKLEROSE (åreforkalkning)- patogenese

Answer 3

1. Kolesterol partikler og monocytter fra blodet trænger ind i karvæggen
2. Egenskaberne for kolesterol partiklerne ændres, bl.a ved oxidation
3. Monocytterne optager kolesterol partiklerne og omdannes til kolesterolholdige makrofager (skumceller)
4. Medfører skadelig påvirkning med vækst af bindevæv og herved plaque

Plaque:
• Består af en central masse af kolesterol partikler, makrofager og skumceller (fedtnekrose eller athere (= waxy plaque on the inside of blood vessels)) og det omkringliggende arvæv (= fibrøs kappe eller skleros (= meaning hard))
• Kan vokse med tiden
• Kan efterhånden → stenose (= forsnævring af karret)
o Når det er så stort at halvdelen er forsnævret, kan → ↘ blodgennemstrømning (= iskæmi)
• Nedbrydning af karvæggen kan → aneurismedannelse (= udposning af karvæggen)

Aterosklerose øger risikoen for aterotrombose med dannelse af tromber (blodpropper)

Question 4

ATEROSKLEROSE (åreforkalkning)- ætiologi

Answer 4

køn, alder, Hyperkolesterolaemi = forhøjet kolesterol i blodet

Question 5

ATEROSKLEROSE (åreforkalkning)- symptomer

Answer 5

• første symptom er ofte (ca. 75%) et akut myokardieinfarkt og/eller pludselig død

Question 6

ATEROSKLEROSE (åreforkalkning)- diagnostik

Answer 6

• kliniske fund afhænger af hvilket kar område eller organ der er ramt
o derfor bliver diagnostiske undersøgelser gennemgået under iskæmisk hjerte-kar-syg. og cerebrovaskulære syg. (sidstnævnte i kapitel 4)

Question 7

ATEROSKLEROSE (åreforkalkning)- behandling

Answer 7

• INGEN BEHANDLING KAN HELBREDE ARTEROSKLEROSE
o men der findes behandling som kan bremse udviklingen
• initiale behandling = forsøg på at reducere de modificerbare risikofaktorer ved livsstilsændringer og/eller medicin

Question 8

STABIL ANGINA PECTORIS(STABIL HJERTEKRAMPE)

Answer 8

nedsat iltforsyning til hjertet grundet aterosklerose i kranspulsårene. Hvilket giver brystsmerter og åndenød.

Question 9

STABIL ANGINA PECTORIS(STABIL HJERTEKRAMPE)- forekomst

Answer 9

ca. 150000 af danskerne lider af stabil angina pectoris.

Question 10

STABIL ANGINA PECTORIS(STABIL HJERTEKRAMPE)- patogenese

Answer 10

ubalancen mellem iltbehovet og iltforsyningen. Der sker en nedsættelse af gennemblødningen på over 50%. Iltbehovet vil i sådan en situation være større end forsyningen og der udløses hypoxi(iltmangel).

Question 11

STABIL ANGINA PECTORIS(STABIL HJERTEKRAMPE)-symptomer

Answer 11

brystsmerter, åndenød

Question 12

STABIL ANGINA PECTORIS(STABIL HJERTEKRAMPE)- ætiologi

Answer 12

skyldes nedsat iltforsyning til hjertet pga. aterosklerose

Question 13

STABIL ANGINA PECTORIS(STABIL HJERTEKRAMPE)- diagnostik

Answer 13

elektrokardiogram(EKG) –>
Her registreres hjertets aktivering og afslapning (depolarisering og repolarisering)

EKKOKARDIOGRAFI er en ultralydsundersøgelse af hjertet, der giver informationer om både strukturelle og funktionelle forhold i hjertet.

Question 14

STABIL ANGINA PECTORIS(STABIL HJERTEKRAMPE)- behandling

Answer 14

Koronarintervention PCI eller ballonbehandling: Føres et kateter med ballon vha. røntgengennemlysning op til hjertet. Når ballonen er ved stenosen presses der væske ind i ballonen, der derved udvides og presser de aterosklerotiske plaque sammen i karvæggen. Ballonen vil oftest være påmonteret et stent som vil holde karvæggen på plads og sikre en god passage. Ballonkateteret fjernes så stenten er tilbage.
koronar bypassoperation (GABG): En anden behandlingsmulighed er GABG. Her åbnes brystkassen og vha. nye blodårer, fra andre steder i kroppen fx håndled eller anklerne,  ledes blodet uden om stenosen.

Question 15

ATRIEFLIMREN (FORKAMMERFLIMREN)

Answer 15

Atrieflimren er hurtig, uregelmæssig, hvirvelstrømsagtig aktivering af atrierne.

Nedsættelse af minutvolumen pga. ophævet synkroni mellem atrierne og ventriklerne.

Question 16

ATRIEFLIMREN (FORKAMMERFLIMREN)- ætiologi

Answer 16

En række hjertesygdomme såsom iskæmisk hjertesygdom, hjerteinsufficiens og hjerteklapsygdomme samt andre sygdomme såsom hypertension, diabetes, KOL og hypertyreose øger risikoen for atrieflimren.

Question 17

ATRIEFLIMREN (FORKAMMERFLIMREN)- diagnostik

Answer 17

EKG viser ingen tydelige p-takker, men en flimrelinje, der til tider kan veksle samt en uregelmæssig og ofte påskyndet ventrikelrytme.

Question 18

ATRIEFLIMREN (FORKAMMERFLIMREN)- behandling

Answer 18

Behandlingen sker på at fokuserer på arytmikontrol, hvor man søger at fastholde patienten i normal sinusrytme og frekvensregulering, hvor man accepterer, at patienten har permanent atrieflimren og alene tilstræber en passende ventrikelfrekvens.

Question 19

KRONISK HJERTEINSUFFICIENS (HJERTESVIGT)

Answer 19

Det er en kronisk syndrom med tegn på væskeophobning, åndenød eller udtrætning i hvile eller under anstrengelse og med tegn på reduceret systolisk funktion af venstre ventrikel i hvile.

Question 20

KRONISK HJERTEINSUFFICIENS (HJERTESVIGT)- forekomst

Answer 20

Der er 60.000 patienter med hjerteinsufficiens i DK.

Question 21

KRONISK HJERTEINSUFFICIENS (HJERTESVIGT)- patogenese

Answer 21

Den nedsatte funktion af venstre ventrikel starter med myokardieskade som fx myokardieinfarkt med nedsat evne til at opretholde minutvolumen, blodtryk.

Question 22

KRONISK HJERTEINSUFFICIENS (HJERTESVIGT)- symptomer

Answer 22

åndenød

Træthed pga. nedsat minutvolumen

Question 23

Hypertension (forhøjet blodtryk)

Answer 23

Forhøjet blodtryk defineres som blodtryk, der vedvarende er 140/90 mmHg.

Question 24

Hypertension (forhøjet blodtryk)- forekomst

Answer 24

10-20% af den voksne befolkning har vedvarende forhøjet blodtryk, der er behandlingskrævet.

I alt har omkring 950.000 danskere hypertension og flere end 260.000 af dem ved ikke, at deres blodtryk er forhøjet.

Question 25

Hypertension- patogenese

Answer 25

Blodtrykket niveau bestemmes af hjertets minutvolumen og den totale perifere karmodstand.
De vigtigste faktorer, der har betydning for udvikling af hypertension, er det sympatiske nervesystem, modstandsarterierne og nyrerne. Der kan påvises øget aktivitet af sympatiske nervesystem ved forhøjet blodtryk, men tidligt i forløbet udvikles der en fortykkelse af de små modstandsarterier i kredsløbet.

De forsnævrede kar giver en øget modstand og dermed behov for et højere blodtryk for at opretholde en uændret blodforsyning til organerne.

Question 26

Hypertension-ætiologi

Answer 26

Skyldes en række livsstilsfaktorer:
stress
nedsat fysisk aktivitet
overvægt
kost

Question 27

Hypertension-diagnostik

Answer 27

Diagnosen stilles på baggrund af blodtryksmåling under en konsultation. Eventuelt kan der suppleres med måling af blodtrykket ved hjemme- eller døgnblodtryk.

Question 28

Kronisk underekstremitetsiskæmi

Answer 28

Et klinisk syndrom, der skyldes en kronisk nedsat blodforsyning af underekstremitet.

Question 29

Kronisk underekstremitetsiskæmi- ætiologi

Answer 29

tobak, fedme og inaktivitet

Question 30

Kronisk underekstremitetsiskæmi- diagnostik

Answer 30

Diagnosen stilles sædvanligvis på baggrund af anamnese og de kliniske undersøgelser, specielt baseret på pulspalpation af ben og fødder.

Question 31

Kronisk underekstremitetsiskæmi- behandling

Answer 31

Som udgangspunkt behandles risikofaktorerne med specifik medicinsk behandling. Alle patienter med kritisk iskæmi og en del patienter med claudicatio og kort gangdistance skal vurderes med henblik på revaskulatiserende behandling i form af perkutan transluminal angioplastik(ballonudvidelsesbehandling).