Mave-tarmsygdomme Flashcards
Ulcussygdomme
Ulcus(mavesår) ses i ventrikel eller duodenum pga. øget syrepåvirkning af slimhinden.
Ulcus- og reflukssygdomme- forekomst
10% af befolkningen(550.000 danskere)
Reflukssygdomme
Ved refluks kan der hos nogle ses øsofagitis (syre-erosioner i slimhinden i spiserøret).
Tilbageløb af mavesyre op i øsofagus.
Ulcussygdomme- patogenese
Den del af mave-tarm kanalens slimhinde, der naturligt udsættes for mavesyre, nemlig slimhinden i ventriklen og første del af duodenum, har beskyttende faktorer mod ætsning af mavesyre.
De beskyttende faktorer omfatter:
mucus(slim) på overfladen af slimhinden
bevægelser i væggen, der reducerer slimhindens udsættelse for syre og hæmning af syreproduktionen, når der ikke er føde i ventriklen.
Disse beskyttende faktorer kan svækkes, hvorved slimhinden er dårligere beskyttet mod syren og der kan opstå ulcerationer.
Reflukssygdomme- patogenese
Ved refluks påvirkes øsofagusslimhinden af syre fra ventriklen og der kan pga. ætsning opstå refluksøsofagitis.
Syrepåvirkningen skyldes:
at lukkemusklen mellem ventriklen og øsofagus ikke lukker fast nok til, som gør at ventrikelindholdet løbet op i øsofagus.
Denne proces forværres hvis indholdet af syre i ventriklen er stort eller hvis faktorerne er store.
Ulcussygdomme- ætiologi
Hyppigste årsager til Ulcus:
Tidligere var den hyppigste årsag til ulcus en infektion med mavesårsbakterien- Helicobacter pylori. Dette er blevet formindsket med bedre hygiejne.
Nuværende hyppig årsag til ulcus er medicinsk behandling med:
Acetylsalicylsyre(ASA), som er forebyggende mod blodpropper)
Non-steroide anti-inflammatoriske stoffer (NSAID), som anvendes til smerter og gigt.
Reflukssygdomme- ætiologi
Hyppigste årsager til refluks
Risikoen for refluks stiger hvis:
lukkemusklen mellem øsofagus og ventriklen svækkes. Det er:
- øget syreproduktion
- øget pres i abdomen
Den øget mængde syreproduktion, som svækker lukkemusklen, skyldes alkohol og rygning.
Desuden er det overvægt, som er skyld i pres i abdomen.
Ulcussygdomme- symptomer
Dyspepsi: er en samlet betegnelse for symptomerne halsbrand og eller svien og brændende fornemmelse i epigastriet (midt øvre del af abdomen).
Smerterne kan være ledsaget af lindring ved fødeindtag, nedsat appetit, kvalme og evt. opkastninger.
Hvis der er større blødninger fra et ulcus, kan der være hæmatemese(blodigt opkast) og melæna(ildelugtende afføring).
Ved langvarig blødning opstår der anæmi(blodmangel).
Reflukssygdomme- symptomer
Ved refluks:
Smerterne beskrives som brystsmerter og kan veksles med smerter fra hjertet.
Refluks- og ulcussygdomme- diagnostik
Hos den praktiserende læge stilles diagnosen på baggrund dyspepsi ud fra en anamnese og en objektiv undersøgelse, hvor der evt laves en test for helicobacter pylori-test, som en direkte måling af helicobacter pylori antigen af afføring eller en pusteprøve.
Gastroskopi:
Patienten kan også blive henvist til gastroskopi(kikkertundersøgelse), hvor der bliver kørt en slange ned langs øsofagus og til ventriklen. Slangen har et lys og kamera siddende. På den måde kan slimhinden i ventriklen og øsofagus observeres og der kan tages en biopsi(vævsprøve).
Refluks- og ulcussygdomme- behandling
Både ulcus, refluks og dyspepsi behandles med protonpumeinhibitorer. PPI hindrer udpumpningen af brintioner i ventriklen og stopper dermed syredannelsen.
Hvis der ved gastroskopi ses et frisk blødende kar, er det nødvendigt at stoppe blødningen. Det kan ses ved:
en metalclips på karret
at varme- og kuldebehandle karret
eller ved at indsprøjte karsammentrækkende stoffer under det blødende kar.
Cøliaki
Cøliaki er glutenallergi, skyldes at der kommer en inflammation i slimhinden i tyndtarmen. Overfladearealet bliver mindre, da vi får en avilløs slimhinde.
Cøliaki- forekomst
Cøliaki(glutenintolerans) forekommer hos 25.000 danskere .
Cøliaki- patogenese
Ved cøliaki bliver tyndtarmsepitelet kronisk inflammeret ved udsættelse af gluten hos personer med sygdommen. Gluten er proteiner der findes hvede, rug osv.
Inflammationen resulterer i krypthypertrofi= øget længde af slimhindekrypter og villusatrofi= afkortning af slimhindevilli i tyndtarmslimhinden, hvilket giver dårlig nedbrydning og absorption af næringsstoffer.
Cøliaki- ætiologi
En del former for malabsorptionen er arvelige.
Cøliaki- symptomer
diarre og vægttab samt følgetilstande ved mangel af næringsstoffer.
Generel proteinmangel giver ødemer og ascites(væske i bughulen).
Fedtabsoptionen giver steatorre(fedtet diarre) og ofte mangel på fedtopløselige vitaminer.
Kulhydratmalabsorptionen giver diarre og luft i maven.
Mangel på jern og B-12 vitaminer giver anæmi(blodmangel) med dypsnø, træthed og svimmelhed.
Cøliaki- diagnostik
Diagnosen stilles på baggrund af vævsprøver herunder vævstype (HLA-DQ2/DQ8) og vævsprøver fra duodenum, hvor der vil være inflammation og evt. atrofi(svind) af villi, endoskopi og blodprøver.
Der tages blodprøver, som kan vise mangel på fx. proteiner, jern og andre næringsstoffer.
Ved mistanke om cøliaki foretages der tyndtarmsbiopsi, og antistoffer mod gluten måles i blodet.
Cøliaki- behandling
Cøliaki behandles med livslang glutenfri diæt. dvs. uden gluten, som findes i hvede, rug og byg.
Laktoseintolerans
Laktoseintolerans er mælkesukkerintolerans, som skyldes mangel af laktase enzymer.
Laktoseintolerans- forekomst
Laktoseintolerans(manglende evne til nedbryde og absorbere mælkesukker ses hos 5% af personer. Der er ca. 300.000 med laktoseintolerans.
Laktoseintolerans- patogenese
ved laktoseintoleranse mangler der enzymet laktase, der spalter laktose(mælkesukker).
Laktoseintolerans- ætiologi
arvelige, laktoseintolerans er det normale da mennesket mister sit laktaseenzym i barndommen.
Laktoseintolerans- symptomer
giver diarre og oppustet mave ved indtagelse af laktoseholdige fødevarer.
Laktoseintolerans- diagnose
ved laktoseintoleranse kan der foretages laktosebelastning –> hvor blodsukkeret måles efter laktoseholdige væske. Ved laktoseintoleranse vil der ikke ske en stigning af blodsukkeret, da patienten ikke nedbryder og optager laktosen.
Laktoseintolerans og cøliaki- følgesygdomme
Malabsorptionen kan give følgesygdomme, som infektioner, svær anæmi eller hjertesvigt.
Cøliaki kan give osteoporose, nedsat fertilitet, nedsat vækst hos børn.
Inflammatoriske tarmsygdomme
Det er autoimmune sygdomme, hvor aktivitet i immunsystemet giver perioder med inflammation i større eller mindre dele af mave-tarm-kanalen.
De to hyppigste er morbus chron og colitis ulcerosa
Colitis ulcerosa
Her ses kronisk uspecifik inflammation/betændelse i større eller mindre dele af colon og stort set altid involvering af rectum. Det er alvorligt hvis hele tyktarmen er ramt.
morbus chron
Morbus(Crohn): Her ses kronisk uspecifik segmentær inflammation hvor som helst i fordøjelseskanalen, men især i ileum og caecum.
35% sidder sygdommen på overgangen
30% alene i tyndtarmen
30% alene i tyktarmen
segmentvis udbredning
Det er en dybdegående betændelse. Områder med betændelse veksler med områder med rask slimhinde.
morbus chron - forekomst
Det er en hyppig lidelse i DK med en prævalens på ca. 53.000 heraf 18000 med Crohn
colitis ulcerosa- forekomst
ca. 35000 med colitis ulcerosa.
Inflammatoriske tarmsygdomme- patogenese
Autoimmun sygdom –> ved inflammatoriske tarmsygdomme opstår der dysregulering af tarmslimhindens immunsystem, så de inflammationsfremkaldende mikroorganismer bliver dominerende –> immunsystemet angiver tarmslimhinden og -væggen.
Colitis ulcerosa- patogenese
inflammationen holder sig til selve tarmslimhinden og fremkalder ulcerationer og små abscesser.
Morbus Cron- patogenese
inflammationen findes inflammationen i hele tarmvæggen inkl. slimhinden. Inflammationen medfører dybe ulcerationer fra slimhinden ned gennem hele tarmvæggen og samtidig fortykkelse af tarmvæggen.
Inflammatoriske tarmsygdomme- ætiologi
EN kombination af genetiske og miljømæssig faktorer er årsagen.
