Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Patologi > Kapitel 3: Inflammation og heling > Flashcards

Kapitel 3: Inflammation og heling Flashcards

1
Q

Nævn de to hovedkomponenter/reaktioner i inflammatorisk vævsreaktion.

A
  1. Vaskulær reaktion

2. Cellulær reaktion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Nævn årsagerne til både infektiøse og non-infektiøse reaktioner fra makroorganismen:

A

Infektiøse: Virus, Bakterier, Svampe, Protozoer, Metazoer (Orme, Mider, scabies, Flåter, Insekter, lus og lopper)

Non-infektiøse: Immunologisk (hypersensitivitet), Fysiske skader (traume, ioniserende stråling, kulde og varme), Kemiske skader (fx ætsning) og Vævsnekrose (infarkt)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvornår kommer der inflammation?

A

Ved infektion (bakteriel, virus-betinget, svampe), hypersensitivitet (immunologisk), vævsnekrose, fremmedlegemer, kemiske skader m.m.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Nævn de to inflammationstyper

A

Akut inflammation og kronisk inflammation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad sker der ved akut inflammation og hvilke symptomer kommer der?

A 
Starter i løbet af få minutter. 
Neutrofile granulocytter (polymorfnukleære celler) → uspecifik, effektiv overfor især ekstracellulære bakterier, hurtigt indsættende og hurtigt væk. Generel reaktion, altid samme reaktion.

Symptomer: Varme, rødme, hævelse, smerte, nedsat funktion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Nævn de 5 forskellige former for akut inflammation.

A

Morfologiske typer af akut inflammation inddeles efter eksudatets karakter:

Serøs: Sker især i hud og slimhinder → i starten er der kun væske og få betændelsesceller. Eks. skoldkopper, forbrænding, herpes, børnesår, forkølelsessår, gigt (gigt har tendens til at blive kronisk).

Fibrinøs: Ses på hulheder i kroppen beklædt med mesotel, eks. pericardiet. → hvis man har betændelse i hjertemusklen vil det ses i pericardiet → så glider de ikke fint på hinanden mere, da der så ligger fibrin på dem og de ikke længere er glatte.

Hæmoragisk: Kan ligne blødninger lige under hudoverfladen → betændelse i karrene → eks. meningitis, hvor det er spredt til karrene. Blodkarrene er ødelagte og blodet er derfor rendt ud af karrene.

Pseudomembranøs betændelse: eks. i slimhinder → ses hos patienter, der har været i meget langvarig antibiotikabehandling → man slår normalfloraen i tarmen ihjel → overvækst af tarmbakterier, der danner membran hen over tarmen → eks. difteri.

Purulent (suppurativ): Mange typer → kan være lokaliseret (abces, empyem) eller diffust udbredt (furukel, flegmone, cellulitis). Eks. betændelse i gummerne/tandkødet, som spreder sig eller rodbetændelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Væv inddeles i 3 grupper efter deres delingsaktivitet, hvilke?

A
  • Væv med kontinuert celledeling (labile celler = celler som gennem hele livet deler sig som erstatning for celler, der afstødes og dør → hud, slimhinder)
  • Hvilende væv (stabile celler = celler, som har bevaret evnen til at dele sig, hvis behovet opstår → leverceller, pancreas, fibroblaster)
  • Ikke delende væv (permanente celler = celler, som har tabt evnen til at dele sig efter fødslens → nerveceller, muskelceller)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilke former for purulent (suppurativ) inflammation findes der? (6)

A

Absces: Gule knopper/pus eller ikke præformeret hulrum med pus (loklaiseret)

Empyem: Inflammation i et præformeret hulrum (især stafylokker) (loklaiseret)

Flegmonøs (cellulitis): Diffust udbredt purulent inflammation eks. omkring negleroden → Dårligt afgrænset/diffust udbredt (især streokokker)

Furunkel: bums → purrulent inflammation i en hårfollikel

Karunkel: mange bumser/acne

Latrogen: Når lægen eller andre udefrakommende påfører en betændelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Definér en absces og giv eksempler herpå:

A

Afgrænset purulent inflammation i et ikke-præformeret hulrum

  • Peritonsillær absces ved halsbetændelse
  • Abscesser som følge af traume
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Definér et empyem

A

Et empyem er purulent infektion i et præformeret hulrum (serøs hulhed, eller fx sinus)
- Især stafylokker

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Definér en flegmone

A

Diffust udbredt purulent inflammation

- Især streptokokkker

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Definér furunkel

A

Purulent inflammation i en hårfollikel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Definér karbunkel

A

En gruppe furunkler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad sker der ved kronisk inflammation og hvornår kan den opstå?

A

Lymfocytter, plasmaceller og makrofager (Mononukleære celler) → Specifik, genkender fjende vha. antistof, langsommere virkende, men vedvarende respons. Virker ved virus.

En kronisk inflammation kan opstå fra en akut inflammation og kan fortsætte i flere uger eller måneder.

Langvarig inflammation eller inflammation med intracellulære organismer, uorganiske elementer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Nævn nogle sygdomme, som er kroniske fra starten.

A
  • Autoimmune sygdomme
  • Længerevarende hypersensibilitet / allergi
  • Kronisk inflammatorisk tarmsygdom (colitis ulcerosa / morbus Crohn)
  • Langvarig eksponering af toxiske partikler
  • Exogener, som fx kan skabe lungesygdomme
  • Endogene
  • (Morforlogiske forandringer: Se slides)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er en granulomatøs inflammation?

A

Ansamling af makrofager/histiocytter (histiocytter er makrofager som ligger ude i vævene).

Makrofagerne kan fusionerer og blive til flerkernede kæmpeceller. De ansamler sig i runde formationer.

Eks. en sjælden form for lungebetændelse eller ved et ar, hvor patienten reagerer på sutur (eks. efter operation), hårsække der indkapsler sig og herved bliver et “fremmedlegeme”

Granulomer skal tiltænkes under kroniske sygdomme

Granulomer med nekrose: tuberkolose

17
Q

Hvilke fire systemer indgår under en inflammation?

A

Komplementsystem, koagulationssystemet, kininsystemet og det fibrinolytiske system.

18
Q

Hvad er hyperæmi og hvad sker der?

A

Hyperæmi er ændret kargennemstrømning, hvor det hydrostatiske tryk øges → udsivning af vand, elektrolytter (transsudation) → kan fortynde inflammationsfremmende stoffer.

Den aktive hyperæmi (øget arteriel tilførsel) erstattes af passiv hyperæmi (venøs ophobning, stase).

19
Q

Hvilke hensigtsmæssige virkninger er der ved ekssudatet i den akutte inflammation?

A
  • Fortynde skadelige stoffer
  • Komplement og antistoffer kan komme til væv
  • Fibrinogen kommer frem → fibrin dannes → koagulation
  • Forsyne celler med ilt og nærring
  • Stimulere immunsystem
  • Transport af medicin til området
20
Q

Hvilke systemiske virkninger (symptomer) kommer der ved inflammation?

A
  • Feber → feberfremkaldende stoffer ved inflammation, eks. bakterie- eller leukocytprodukter.
  • Leukocytose → Øget mængde af leukocytter, da der dannes flere
  • Vægttab → katabolisme, IL-1 og TNF øger omsætning.
  • Akutfaseproteiner → mængden øges
  • Amyloidose → vedvarende dannelse af akutfaseproteiner kan føre til sekundær amyloidose (reduceret organfunktion)
21
Q

Ved inflammation sker der et vaskulært respons. Forklar, hvad det går ud på

A

Øget kargennemstrømning/
Dilatation og hyperæmi: Flowet bliver langsommere. Det hydrostatiske tryk inde i karrene stiger, og der sker en stigning af transsudation som er udsivning af karvæske.

Øget karpermeabilitet: Histamin og andre kemiske mediatorer, får endotelcellerne til at trække sig sammen. Dette gør karrene mere permeable, og der kan nu udsive ekssudat, som er udsivning af karvæske inkl.
plasmaproteinerne som nu kan komme ud af blodbanen → det kolloid-osmotiske tryk kan ikke suge væsken tilbage (ish) → hævelse → yderligere øget karpermiabilitet.

22
Q

Ved inflammation sker der nogle cellulære responser. Forklar, hvad de går ud på

A

Leukocytresponsen udgøres af flere punkter:
- Marginalisering; blodets viskositet øges, strømningshastighed nedsættes pga. kardilation og udsivning, ved dilation og øget kargennemstrømning bliver flowet langsommere → cellerne kommer ud af centralstrømmen og kan sprede sig mere i karret og binde til endothelcellerne (Adhæsion)

Emigration: Neutrofile granulocytter udvandrer fra blodbanen og følger den komotaksiske gradient til der hvor vævet er ødelagt.

Fagocytose

23
Q

Forklar det systemiske respons ved en inflammation.

A
  • Feber → forskellige årsager
  • Leukocytose (øget antal leukocytter i blodet)
  • Vægttab
  • Amyloidose → ophobning af forskellige proteinstoffer
  • Akutfaseproteiner
    Måles i bloprøver: CRP (C-reaktivt protein/plasma protein, hvor koncentrationen bliver høj ved bakteriel infektion)
24
Q

Giv eksempler på organer, hvor der ved opheling altid sker arvævsdannelse (fibrinogenese)

A
  • Hjerte
  • Hjerne
  • Skeletmuskulatur
    Disse celler har ved fødslen fraskrevet sig muligheden for regeneration.
25
Q

Hvad er transsudat?

A

Extravaskulær væske uden plasmaprotein og blodceller, som skyldes osmotisk ubalance (fx. albumin mangel)

26
Q

Hvad er ødem?

A

Væske overskud i interstitielt væv eller kropshuler, og kan være både trans- eller ekssudat - Øget væskemængde i det interstitielle rum (eller alveoler for lungeødem) ➤ Normalt et transsudat (modsat ekssudat ved inflammation)

27
Q

Hvad er pus?

A

Ekssudat rigt på leukocytter (neutrofile granulocytter), debris af døde celler og evt. mikroorganismer

28
Q

Hvad er ekssudat?

A

Extravaskulær væske/udsivet karvæske inkl. plasma protein og blodceller, som skyldes forøget karpermeabilitet (fx. inflammation)

29
Q

Hvad kan være uhensigtsmæssige virkninger af akut inflammation? (7 punkter)

A

Oftest er der ingen, men følgende kan ske:

  • Purrulent betændelse, herunder:
    Abces
    Flegmone
    Empyem
  • Spredning af infektionen (via lymfen
  • Hævelse/tumordannelse
  • Hypersensitivitetsreaktion
  • Ardannelse
  • Progression til kronisk inflammation
  • Ophav til cancer
30
Q

Hvordan opstår en purrulent betændelse?

A

Sker hvis neutrofile granulocytter dør i kampen mod bakterier → deres reaktive iltforbindelser og hydrolytiske enzymer frigives til vævet → der kommer pus og nekrose

31
Q

Ved akut inflammation ses komplikationer som?

A
  • Abscesdannelse
  • Spredning via lymfesystemet til andre dele af organismen (fx sepsis/blodforgiftning)
  • Hypersensitivitetsreaktion
  • Ardannelse
32
Q

Hvad sker der ved regeneration og heling af væv?

A

Heling kan foregå på to måder:
1. Ved resulotion/regeneration = komplet opheling og uden arvævsdannelse.
- Oftest denne form for heling
- Minimal celledød og vævsbeskadigelse
- Vævets normale forhold genoprettes → væske og nedbrudte proteiner bortdræneres og rester fjernes af makrofager og neutrofile granulocytter
- Inflammatoriske celler fjernes ved apoptose
- Ny syntese og celledeling forekommer à tilbage til før inflammation
- Betingelser for denne form for heling:
Hurtig og komplet fjernelse af årsag
Hurtig og komplet fjernelse af væske, rester, nedbrudte proteiner
Begrænset celledød og vævbeskadigelse
Ny syntese
- Hud, øvre luftveje og levervæv har stor regenerativ kapacitet

  1. Heling med arvævsdannelse (fibrose):
    - Hvis betingelserne for resolution ikke er til stede sker der arvævsdannelse
    - Dødt væv erstattes af prolifererende fibroblaster og fremstår som et granulationsvæv (blødt, rødt, nopret) → fibroblasterne danner kollagen og arvævet vil over tid mere fast, hvidt og skrumpe.
    - Hvis celler ikke har evne til at dele sig, vil der komme arvæv. Eks. i hjertet.
33
Q

Ardannelse inkluderer hvad? (4 punkter)

A
  • Inflammation
  • Angiogenese
  • Migration og proliferation af fibroblaster
  • Remodellering af bindevæv
34
Q

Nævn patologiske aspekter ved ardannelse

A
  • Excessiv granulationsvævsdannelse
  • Excessiv arvævsdannelse
  • Kontraktur
  • Fibrose
35
Q

Hvad betyder kontraktur?

A

Heling med bindevæv, som gør det svært/umuligt at bukke led.

36
Q

Hvilke celler findes der i forbindelse med regulering af cellevækst? Eks. ved heling ved resolution.

A

Labile celler: I delende væv. Celler der deler sig kontinuerligt, da cellerne i vævet udstødes eller dør f.eks. hud, slimhinde og tarm.

Stabile celler: I hvilende væv. f.eks. lever eller pancreas

Permanente celler: I ikke delende væv f.eks. muskulvæv

37
Q

Hvad findes af akutte inflammationsmediatorer?

A

Se tabel 3.3, s. 85

38
Q

Hvordan hjælper en neutrofil granulocyt ved inflammation?

A

Den hjælper ved akut inflammation og er uspecifik.

  • Haster til slagmarken (kemotaxi)
  • Genkender fjenden (opsonisering)
  • Æder dem (fagocytose)
  • Hurtigt indsættende, hurtig væk igen (1-3 dage)
  • Ikke del af kronisk inflammatorisk respons
  • Er særligt effektiv overfor ekstra-cellulære bakterier.
39
Q

Hvordan hjælper en lymfocyt ved inflammation?

A

Den findes ved kronisk inflammation og er en del af det specifikke immunforsvar:

  • Genkender fjenden (bl.a. vha. antistof)
  • Frigiver cytotoxiske stoffer
  • Dræber værtscellen inkl. evt. intracytoplasmatisk virus etc.
  • Langsommere indsættende, mere vedvarende respons
  • Er især effektive overfor intracellulære bakterier og virus.

Patologi (8 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions