Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Patologi > Kapitel 5: Kredsløbssystemet - Hæmodynamiske sygdomstilstande > Flashcards

Kapitel 5: Kredsløbssystemet - Hæmodynamiske sygdomstilstande Flashcards

1
Q

Hvad er shock?

A

En tilstand af cirkulatorisk kollaps, hvor der sker nedsat perfusion/vævsgennemblødning.
Det opdeles i to kategorier
Kompenseret shock → kompensatoriske mekanismer forsøger at opretholde funktion

Ukompenseret shock → hvis kompensatoriske mekanismer svigter → hypotension og multiorgansvigt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilke 5 specifikke former for ukompenseret shock findes der?

A
  • Kardiogent shock → betydelig reduktion af minutvolumen ofte pga. akut infarkt i venstre ventrikel
  • Hypovolæmisk shock → som følge af stort væsketab fra karsystemet, eks. blødning, diarré → medføre reduceret slagvolumen
  • Septisk shock → som følge af endotoksiner i blodet (endotoksæmi) ved svær systemisk infektion à sker pga. mange cytokiner og NO i kredsløbet → hypotension m.m.
  • Anafylatisk shock → systemisk type I hypersensitivitetsreaktion → vasodilation og øget karpermeabilitet
  • Neurogent shock → hjerneskade, rygmarvsskade, øget karpermeabilitet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er infarkt?

A

Infarkt er nekrose af væv som følge af iskæmi.

Det skyldes næsten altid tromboser eller embolier.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvorfor er nogle infarkter røde?

A

Fordi der er dobbelt blodforsyning til organet med infarktet (eks. lunge, tyndtarm).
Eller der ved hjertet er lavet genetablering af blodforsyningen (reperfusion).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvorfor er mange infarkter hvide?

A

Fordi blodforsyningen stopper.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Nævn så mange iskæmiske hjertesygdomme, som du kan og hvilke komplikationer kan opstå hermed

A

Iskæmi: utilstrækkelig perfusion og dermed oxygenforsyning af et væv i forhold til dets metaboliske behov.

  • akut koronart syndrom
  • akut myocardie infarkt (AMI)
  • Stabil/ ustabil angina pectoris
  • Pludselig hjertedød
  • Kronisk iskæmisk hjertesygdom
  • Hjerteinsufficiens
  • Arytmi

Komplikationer:

  • Pludselig død (timer)
  • Arytmier (timer - dage - måneder)
  • Kardiogent shock (timer - dage - uger)
  • Akut mitralinsufficiens (få dage)
  • Myokardieruptur (3 - 5 dage)
  • Muraltrombe (dage til uger)
  • Embolier (dage til uger)
  • Perikarditis (2 - 4 dage)
  • Ventrikelaneurisme (måneder)
  • Hjerteinkompensation
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Nævn nogle forskellige typer infarkter og nogle typiske organer de findes i

A

Blegt (hjerte, nyre, milt, hjerne)
Rødt (lunge, tyndtarm)
Gangræn (ekstremitet, tarm)
Septisk infarkt (lunge, hjerne)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er iskæmi?

A

Resultatet af nedsat vaskulær perfusion og dermed reduktion af ilttilførslen til vævet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Nævn 5 neoplastiske lidelser for hjerte/kar

A
  • Myksom (benign)
  • Fibroelastom (benign)
  • Hæmangiom (kan ses i huden som jordbær, benign vaskulær neoplasmer)
  • Lymfagiom og vaskulær malformation
  • Angiosarkom (kar, malign)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Nævn 3 inflammatoriske lidelser for hjerte/kar

A
  • Endocarditis
  • Myocarditis
  • Pericarditis → er hyppigst uden infektion, skyldes myocardie infakt eller dårlig nyrefunktion.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er aktiv hyperæmi?

A

Øget tilførsel af blod via arteriesystemet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er passiv hyperæmi/stase?

A

Venøs ophobning af blod pga. hæmmet afløb i venerne ved svigt af højre eller venstre side af hjertet → her kommer der øget tryk og ødem.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er ascites?

A

Væske i peritonealrummet, kan eks. forekomme ved øget hydrostatisk tryk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er ødem? Hvad skyldes det?

A

Ophobning af væske ude i vævene. Når ødem skyldes hjertesvigt, vil man oftest finde det i underekskremiteterne.

Ved akut stase (passiv hyperæmi) kan der ophobes blod i alveole væggenes kapillærer, dette medfører ofte udsivning af transsudat til alveolerne, dette kaldes lungeødem.

Ved kronisk stase, vil man generelt se meget ødem, grundet nedsat cirkalation → øget blodvolumen → øget tryk.

Skyldes:

  • Øget hydrostatisk tryk (blodkar)
  • Øget intercellulært osmotisk tryk
  • Øget permeabilitet af endotelet
  • Obstruktion af lymfebaner
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Nævn tre former for generaliseret ødem

A
  • Hjerte ødem
  • Renalt ødem
  • Hunger ødem (mangelsygdom med væakeansamling i kroppen pga. underernæring ofte pga. mangel/underskud af albumin)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Nævn syv former for lokaliseret ødem

A
  • Venøs obstruktion
  • Ascitis og hydrothorax
  • Inflammatorisk ødem
  • Angioneurotisk ødem
  • Lymfødem
  • Lungeødem
  • Hjerneødem
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er hæmostase?

A

Hæmostase er standsning af blødning ved læsion af kar → thrombocytter og koagulationsfaktorer.
Der er primær (trombocytter og karvæg) og sekundær hæmostase (koagulationsfaktorer)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er non-infektiøs endocarditis?

A

Betændelse i/omkring hjerteklapperne, som opstår pga. en Iimmunologisk reaktion, Bakterielle antigener (febris rheumatica = gigtfeber), Tumorassocierede antigener og Autoimmunologiske (Lupus erythematosus)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er DIC?
Dissemineret Intravaskulær coagulation
Hvornår og hvordan optræder det?

A

Intravaskulær aktivering af koagulationsssystemet med øget trombinforekomst. Fibrintromber i mikrokarrene med efterfølægende fibrinolyse og forbrug af trombocytter og koagulationsfaktorer, som fører til hæmoragisk diatese (blødningstendens).
Ses med sepsis, større traumer, metastaserende cancer, obstretiske komplikationer og nogle leversygdomme.
Ses som mikrotromber i arterioler, kapillærer og venoler, som fører til iskæmiske organforandringer, hvilket eventuelt ses som blødninger i hud eller små infarkter i organer. Ses bl.a. i nyrerne eller hjernen som små infarkter.
- den tilgrundliggende lidelse behandles, hvilket bl.a. indebærer antibiotika.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er trombose?

A
  • Dannelse af blodprop (trombe) i karsystemet, patologisk proces
  • Tromben er sprød, stribet, opbygget af erythrocytter og trombocytter/fibrin
  • Arterielle tromber er en af de hyppigste årsager til sygdom i DK
  • Symptomer på trombe afhænger af lokalisation (vener er typisk asymptomatisk)
  • Kan afrives af karret og blive til et embolus
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er et koagel?

A

Størknen af blod udenfor karbanen eller portmortelt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad er en embolus og hvordan inddeles de?

A

Masse, som flyttes i karret med strømmen indtil den ikke kan komme videre pga. karlumens indsnævring → kan medføre obstruktion af karrets lumen.

  1. Afficerede kar
    - arteriel embolus
    - venøs embolus
  2. Det materiale, der opbygger embolus (tumorcellem vegetationer, fedt, luft, amnionvæske, fremmedlegeme)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er en saddelembolus?

A

En stor embolus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad er en paradoks embolus?

A

En embolus, der opstår i den venøse cirkulation og ledes uden om lungekredsløbet ved at passere igennem inkomplet lukket foramen ovale/septum defekt, og således når venstre side af hjertet med blokering af flow til de systemiske arterier.

25
Q

Hvor udgår systemiske tromboembolismer fra?

A
  1. Hjertet
    - AMI (akut myocardie infarkt)
    - Dilateret venstre atrium/atrieflimren
    - Hjerteklapper
  2. Komplicerede aterosklerotiske plaques
  3. Aneurismer

Endestationer:

  • oftest i underekstremiteter - ca. 75%
  • hjernen - ca. 10%
  • eller i tarme, nyrer, milt
26
Q

Hvad kan en komplikation til den venøse embolus være?

A

venøs embolus → højre hjerte halvdel → aa. pulmonales → lungeemboli (10-15% medfører lungeinfarkt)

27
Q

Hvad kan en embolus være opbygget af?

A

Embolus kan være opbygget af;

  • Trombe materiale (lunge eller systemisk)
  • Ateromatøst materiale
  • Tumorceller → hvis karcinom vokser ind i kar
  • Vegetationer → udvikles i hjertet ved endokartitis, eks. ved beskadigede hjerteklapper, hvor bakterier indfanges → inflammation og betændelsesceller
  • Fedt → typisk fra knoglemarven
  • Luft → får adgang via åbne sår på hals, thorax m.m.
  • Amnionvæske → i forb. med fødsel, sjælden men høj mortalitet. Dramatiske symptomer med cyanose og shock.
  • Fremmedlegeme → eks. stoffer der sprøjtes i blodbanen hos narkomaner, tatoveringer, kemo
  • Septisk emboli (emboli er inficeret med bakterier og kan sætte sig på hjerteklapperne)
  • Aterosklerotisk debris (kolesterol emboli)
  • Paradoks emboli
28
Q

Forklar infektiøs endocarditis. Hvad er prævalensen? Og nævn nogle disponerende faktorer. Hvor kommer de infektiøse bakterier ofte fra?

A

Betændelse i hjertet og primært i en hjerteklap. 90% af tilfældene skyldes det bakteriel infektion. Ca. 300-400 tilfælde årligt i DK, primært ældre.

Disponerende faktorer: Klapproteser og misdannelser (fx bicuspid aortaklap), tandlægebehandling eller kirurgi - Stiknarkomani (iv. højresidigt), svækket immunforsvar.

Bakterierne stammer ofte fra munden, men også fra hud, tarm og urinveje. Derfor skal man være opmærksom på infektioner, efter indgreb disse steder.

Diagnose stilles ved hjælp af stetoskopi, EKG og bloddyrkning.
Behandling inkluderer antibiotika iv. (kan tage flere måneder), Kirurgi), antibiotikaprofylakse hos disponerede (forebyggende)

Patoanatomi:
Man ser vegetationer af mikroorganismer → spredning og destruktion
Feber!
Embolikilde
Mikroskopisk ses trombocytter, fibrin, neutrofile granulocytter omkring hjerteklappen

29
Q

Hvorfor er det vigtigt for tandlæger at være opmærksom på infektiøs endocarditis?

A

Fordi bakterierne til ophav for infektiøs endocarditis ofte stammer fra mundhulen, og hvis patienten har blødende tandkød eller generelt direkte sår/skader i mundhulen, så er der direkte adgang til blodbanen, hvor bakterier kan indtrænge. Vær derfor opmærksom på at forebygge gingivitis samt opmærksom under operationer og små indgreb, samt hvis patienten har klapproteser og misdannelser på hjertet, hvor bakterier bedre etablerer sig eller hvis patienten har svækket immunforsvar.

30
Q

Hvad er symptomerne ved infektiøs endocarditis?

A
  • Feber gennem mere end fem dage
  • Uforklarlig vekslende feber gennem uger eller måneder
  • Generelle smerter i led eller muskler
  • Influenza lignende symptomer
  • Hovedpine
  • Madlede
  • Vægttab
  • Uforklarlig træthed og uoplagthed
31
Q

Hvad er Myocarditis? Hvad er den hyppigste årsag?

A

Myokardiel inflammation med nekrose og/eller degeneration af kardiomyocytter. Hjertemuskelvæv kan ikke regenere sig, fordi det ikke kan dele sig, derfor kan det gå ud over pumpefunktionen.

Kan enten være infektiøs eller non-infektiøs, den non-infektiøse ligner den non-infektiøse endocarditis.

Den hyppigste årsag er viral infektion fx Coxsackie/enterovirus), men også Lymfocytær inflammation og nekrose ved fulminant viral myocarditis

Medfører ofte hjerteinsufficiens, måske død.
Behandling er understøttende, men der findes ikke noget specifikt.

32
Q

Hvad er pericarditis? Nævn de mange forskellige årsager og den patologiske reaktion.

A

Betændelse i hjertesækken. Der er mange forskellige årsager, men forskellige reaktioner:

  1. infektiøs
    - idiotisk → fibrinøs
    - viral → fibrinøs
    - bakteriel → purulent/ekssudativ
  2. følger af anden sygdom
    - uræmisk (kronisk nyresygdom) → fibrinøs
    - iskæmisk ved AMI → fibrinøs, senere fibrose udvikling
  3. følger af hjertesygdom/hjertebetændelse
    - postmyokardieinfarktsyndrom → fibrinøs
    - efter hjerte kirurgi → fibrinøs
  4. Medikamentelt eller strålebetinget
    - strålebetinget ved behandling af maligne tumorer i naboorganer → overvejende fibrinøs, men kan komme sent i forløbet
  5. Neoplastisk betinget
    - metastatisk sær fra mamma- og lungecancer → ekssudativ, evt. hæmoragisk
    - lymfomer → ekssudativ, evt. hæmoragisk
33
Q

Hvad er febris rheumatica, hvor ses det og hvorfor opstår det?
Hvad er konsekvenserne ved det?

A

Det kaldes også gigtfeber, kommer i kølvandet af infektioner med nogle bakterierarter. Tilstanden skyldes en vævsreaktion i ugerne efter halsinfektionen og kan udover at påvirke hjerte- og hjerteklapper forårsage forandringer i led, hud og nervesystem
Den kroniske påvirkning af hjertet viser sig i nogle tilfælde først årtier efter den akutte sygdom

Konsekvenser: få (1 %) dør akut, der er senkomplikationer så som klapfejl betinget af kommisur sammenvoksning og chordaskrumpning, mitralfejl som er hyppigst (utæthed/stenose), aorta (næsthyppigst), pulmonal og trikuspidal (sjælden)

34
Q

Hvilke tre forskellige patogenetiske arterielidelser (ateriosklerose) findes der?

A

Arterosklerose → åreforkalkning, akkumuleret lipid, bindevæv og betændelsesceller (”plaque”)
Rammer ca. 50.000 pr. 1 mio i DK
Rammer store og mellemstore arterier

Arteriolosklerose → Rammer arterioler som følge af vedvarende hypertension
Inddeles i benign og malign
Ved malign er BT meget forhøjet → kan påvirke øjne, hjerne, hjerte og nyrer.

Mönckebergs mediasklerose → forkalkninger i store og middelstore muskulære arteriers media.
Ses typisk hos ældre, hos diabetikere og hos personer med svær kronisk nyresygdom
Arterierne er dilaterede, uden elasticitet. Det har sjældent klinisk betydning.

35
Q

Hvad er hæmoragi og hvordan benævnes visse af disse?

Hvad kan årsager være hertil og hvad er en komplikation til blødning?

A

Hæmoragi betyder blødning, som kan defineres som tab af blod fra blodbanen, og er hyppigt forekommende. Årsager hertil er mangfoldige og kan skyldes mange ting bl.a. traumer eller defekter i koagulationssystemet (defekt af hæmostase).
Opdeles i:
- Hæmatom → blødning i legemets organer som hud, hjerne, nyrer, lunger, hvor der dannes blodansamlinger (“blå mærker”)
- Blødning i kroppens bløddele (bindevæv, fedtvæv, muskulatur eller indre lukkede rum som bughule og ledhuler
- Epitaxis → næseblødning
- Hæmoptyse → blodigt sekret fra lungerne
- Hæmatemese → blodigt opkast fra oesophagus eller mavesæk
- Hæmaturi → blod i urin fra nyre/urinveje
- Melæna/hæmatokexia → blod i afføring/sort afføring
Intracerebral hæmoragi
- Hæmopericardium

Årsager: MANGE. Traumer, arterosklerotiske tilstande, defekter i koagulationssystemet, trombocytopeni, mangel på koagulationsfaktorer (fx ved hæmofili), ydre påvirkninger, hormonforstyrrelser, maligne tumorer.

Komplikation til blødning: hypovolæmisk shock

36
Q

Hvad er purpura?

Og hvad opdeles det i?

A

Spontant opstået blødning i hud eller slimhinde:

  • Petekkier (punktformede blødninger)
  • Ekkymoser (mere udbredte blødninger)
  • Suggillation (større men tynd blodudtrædning under huden)
  • Hæmatom (tumoragtig blodansamling)
37
Q

Hvad er fibromuskulær dysplasi?

A

En sjælden ikke-inflammatorisk tilstand hos yngre kvinder af ukendt årsag
Der ses fortykkelse af væggen i store og middelstore muskulære arterier.
- Det er en kongenit karlidelse.

38
Q

Hvad er en aneurisme? Hvordan inddeles de?

A

En dilation af en arterie eller hjerte, hvor dilationen er på mindst 50 % sammenlignet med dens normale diameter.
Det skyldes forandringer eller svækkelse af væggen.

Man inddeler dem i erhvervede (er hyppige) og kongenitte.

39
Q

Hvad er en aterosklerotisk aortaaneurisme?

A

En dilation på mindst 3 cm på aterosklerotisk aorta (se fig 5.16, s. 134).
Aneurismen er ofte tenformet og lokaliseret til den abdominale del af aorta under nyrearteriernes afgangssted.
Der ses udtynding af tunica media, som erstattes med fibrøst væv og de elastiske komponenter er fragmenterede. Væggen er inflammeret og der ses ofte vægtromber i forbindelse med arterosklerotiske ulcerationer.
Det er ofte asymptomatisk, men kompression af omgivende væv kan give ubehag.
Hvis der sker ruptur, kan hæmatomet i retroperitonealt være fatalt.

Kan behandles med en bukseprotese, et “net” på karret.

40
Q

Hvad er vaskulitis?

A
  • Inflammation af kar. Kan være alt fra aorta til kapillære til vener.
  • Kan være immunologisk, infektiøs, mekanisk, toxisk eller strålebetinget.
  • De hyppigste former er leukocytoklastisk vaskulitis og kæmpecelle artritis i hudkar.
  • Primære og sekundære:
    se tabel 5.9, s. 141
41
Q

Hvad er hypertension? Hvilke to undergrupper inddeles det i?

A

Øget intraarterielt tryk. Forhøjet blodtryk.
Man skelner mellem benign hypertension og malign hypertension.
95% af alle tilfælde er benign. Er ikke kronisk.
Ved malign hypertension ses et diastolisk tryk på >130 mmHg over længere tid.
Kan medføre ateriosklerose → Øger den perifere modstand → øget belastning for hjertet → cardie hypertrofi.

I starten er tilstanden asymptomatisk, men også den benigne hypertension vil medføre skade på karrene med tiden.

Den maligne form har mere udtalte primære symptomer, her kan der opleves både svimmelhed, synsforstyrrelser, kvalme og hovedpine, grundet det forhøjede intrakranielle tryk.
De sekundære symptomer hænger sammen med de organskader hypertensionen medføre.

42
Q

Fortæl alt du ved om aterosklerose

A

Indgår i gruppen af sygdomme, der samlet betegnes arteriosklerose, og opstår pga. plaque-dannelser akkummuleret af lipid, bindevæv og betændelsesceller.

Prævalens: 50.000 pr. 1 mio.

Ætiologi: langvarig kompleks interaktion mellem blod, karvæg og hæmodynamisk forhold, hvor hypertension og hyperlipidæmi spiller en stor rolle.

Patogenese: dysfunktion af endotelet, der medfører øget celle turn-over og øget permeabilitet, hvilket medfører influx og ophobning af matrixproteiner samt lipoproteiner og lipidholdige makrofager (skumceller), som aflejres i tunicas intima i cellevæggen, hvilket skaber forsnævringer i arterievæggen.

Komplikationer: skaber skader på endotelet, som kan give anledning til dannelse af trombose, samt kan plaques afrives og skabe emboli, der kan medfører blodpropper. Ateroskelose kan også helt tillukket kar og medføre iskæmi.

43
Q

Hvilke typer af aterosklerotiske plaques findes?

A
  1. Modne (stabile) aterosklerotiske plaques
    - blød komponent af ekstracellulært lipid, som består af hård stabil kappe af kollagent bindevæv
  2. Vulnerable (ustabile) plaques
    - grødet, blødt materiale af kolesterolkrystaller, cellerester og retineret LDL kun adskilt af karlumen af en tynd fibrøs kappe
  3. Kompliceret plaque
    - dannes på baggrund af det vulnerable plaque, hvor der sker en blødning ind i plaquet og/eller trombedannelse → stor risiko for at rumpere det tynde plaque
44
Q

Fortæl alt du ved om ateriolosklerose

A

Indgår i gruppen af sygdomme, der samlet betegnes arteriosklerose.

Er reaktive forandringer i arterioler, pga. vedvarende hypertension. Det inddeles i benign og malign arteriolosklerose.

  • Benign: Skyldes mild hypertension i lang tid, som kan føre til karfortykkelse med aflejringer i arteriolevæggen → hyalin arteriolosklerose.
  • Malign: er hurtigt udviklede karforandringer ved svært forhøjet blodtryk (over 200/30 mmHg). Kan give symptomer i øjne, hjerne, hjerte og nyrer, hvor der kommer dilaterede kar med øget permeabilitet i organerne og nekrose af glatte muskelceller i karvæggene, da plasmaproteiner og fibrin deponeres her. Derudover små infarkter i organerne.
45
Q

Fortæl alt du ved om Mönckebergs mediasklerose

A

Indgår i gruppen af sygdomme, der samlet betegnes arteriosklerose, men ses oftest i forbindelse med diabetikere eller patienter med kronisk nyresygdom.
Der ses kalcifikationer i store og middelstore muskulære arterier i lamina media og mange gange også i lamina elastica interna. Ses typisk ved ældre personer, diabetikere og personer med nyresygdom.
De centrale glattemuskelceller erstattes med hyalint fibrøst væv.
Det har sjældent klinisk betydning.

46
Q

Fortæl alt hvad du ved om aortadissektion/arteriedissektion.

A

Blodet i aorta eller anden en arterie spalter karrets væg indefra, og der dannes en falsk ny blodåre i tunica media (laget består af glatte muskelceller). Blodet løber altså i den nye falske åre parallelt med den originale blodåre. Må ikke forveksles med en aneurisme, da denne tilstand ikke omfatter alle karrets lag.
Kan mærkes ved pludseligt opståede smerter i bryst og ryg. Det kan medføre iskæmi i overekstremiteterne da aortas sidegrene kan afklemmes.

47
Q

Hvad er aortastenose?

A
  • Aldersbetinget kalcifikation (>60 år)
  • Kalcifikation i bikuspide klapper (<60 år) • Forkalkning og fibrose
  • Myokardiehypertrofi
  • Synkope, angina, ve. hjerteinsufficiens
  • Risiko for letal arytmi ved belastning
  • Hyppigste opererede
48
Q

Hvad er mitralinsufficiens?

A

Destruktion af klap-apparat.
Kan opstår pga. af: AMI, infektiøs endocarditis og febris rheumatica. Der sker dilation af annulus fibrosus, som er den bindevævsskive, der forefindes i hjertets klap → utæt.
Der kan som del af behandling indsættes kunstige/biologiske klapper, hvortil der kan ske komplikationer som endocarditis, sekundær arvævsdannelse, samt forkalkninger af biologiske klapper og tromboemboli samt hæmolyse ved mekaniske klapper.

49
Q

Hvad er kardiomyopati?

A

Sygdom i hjertemusklen, hvor musklen kan være store og slap eller tyk og stiv, hvilket medfører nedsættelse af pumpefunktionen førende til hjerteinsufficiens.

Kardiomyopati - morfologisk inddeling:

  • Dilateret kardiomyopat
  • Hypertrofisk kardiomyopati
  • Restriktiv kardiomyopati
  • Arytmogen højre ventrikel kardiomyopati (ARVC)

Fælles for de forskellige kardiomyopatier er, at man ofte ikke ved, hvorfor de opstår og at de er arvelige.

50
Q

Beskriv dilateret kardiomyopati

A

Hjertet er stort og slapt (dilateret), og der er nedsat pumpefunktion.

51
Q

Beskriv hypertrofisk kardiomyopati

A

Her er hjertemusklen meget fortykket. Nogen gange er det kun dele af hjertemusklen, andre gange er det hele hjertemusklen. Pumpefunktionen er ofte normal.

52
Q

Beskriv restriktiv kardiomyopati

A

Hjertemusklen er fyldt med bindevæv i stedet for muskelfibre. Det gør musklen stiv så hjertet har svært ved at fyldes.

53
Q

Beskriv arytmogen højre ventrikel kardiomyopati (ARVC)

A

Rammer primært højre hjertekammer. Hjertemusklen i højre hjertekammer er fyldt med fedtvæv og bindevæv i stedet for muskelfibre.

54
Q

Hvad er Virchow’s triade?

A

Beskriver hvad der kan føre til trombose. Følgende tre faktorer kan føre til trombose:
- skader på epitelet
abnormalt blodflow
hyperkoagilitet

Her kan endotelskader føre til abnormale blodflow, og modsat kan abnormalt blodflow føre til endotelskader.
Både endotelskader og abnormaltblodflow kan påvirke koagulationen og medføre hyperkoagulitet (her skulle have været et billede, men dette er ikke muligt at sætte ind).

55
Q

Nævn fire kongenitte karlidelser

A
  • Coarctatio aortae(medfødt forsnævring på aorta ved overgang til aortabuen)
  • Pulmonal stenose
  • Fibromuskulær dysplasi
  • (Marfan etc.)
56
Q

Hvad kan erhvervede klapsygdomme være, og hvad kan de være betingede af?
Hvordan diagnosticeres det og hvilke kirurgiske behandlinger laver man?

A

Stenose og insufficiens af klapperne (eller i kombination).
Det kan være betinget af inflammation, fibrose, forkalning, myksomatøs degeneration og nekrose (AMI)
- Diagnostik: stetoskopi, EKG, ekkokardiografi.
- Kirurgisk behandling: Kunstig klap, biologisk klap, plastik.

57
Q

Nævn de neoplastiske lidelser i/omkring hjertet, både benigne og maligne

A

Myksom, fibroelastom (benigne), metastaser og sjældent kan man se primært sarkom (malign)

58
Q

Beskriv hvad et myksom er

A

Hyppigste primære hjertetumor (benign), arvelig form hos yngre (Carney syndrom), oftest lokaliseret i venstre atrium (~90%), stilket tumor, max 10 cm, IL-6: feber og utilpashed, potentiel embolikilde og mekanisk hindring.
Opsporing og behandling: Ekkokardiografi og kirurgi

59
Q

Nævn tre inflammatoriske betændelseslidelser i hjertet.

A

Endocartitis, myocarditis, pericarditis

Patologi (8 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions