Kapitel 4: Patoanatomisk undersøgelse

Question 1

Hvad betyder makroskopisk ift. patoanatomisk undersøgelse?

Answer 1

Undersøgelse foregår med det blotte øje og palpation. Dette er vigtigt, specielt ved større vævsprøver, hvor det ville tage alt for lang tid at undersøge hele prøven i mikroskop. Så udvælger læge og/eller bioanalytiker dele at prøven ved makroskopisk undersøgelse, som der skal kigges nærmere på.

Question 2

På hvilke tre niveauer foregår en patoanatomisk vurdering af vævs- eller celleprøver?

Answer 2

• Makroskopisk undersøgelse
• Mikroskopisk undersøgelse
• Molekylærbiologiske undersøgelser

Question 3

Hvad er en patoanatomisk undersøgelse?

Answer 3

En undersøgelse af organer, væv og celler med henblik på at påvise morfologiske og molekylære forandringer i forbindelse med beskrivelse og udredning af sygdommens årsager, opståen, mekanisme og manifestationer.

Question 4

Hvilke indikationer er der for prøvetagning?

Answer 4

• Diagnostisk udredning
• Kontrol af behandling
• I forb. med behandlingsvejledning
• Screening
• Obduktion, eks. ved kvalitetskontrol af stillede diagnoser og behandling.
• Forskning

Question 5

Hvad betyder mikroskopisk ift. patoanatomisk undersøgelse? Nævn nogle metoder.

Answer 5

Mikroskopisk undersøgelse af vævsprøver kan ske digitalt. Nogle prøver kan gennemgås af en computer, som kan fravælge nogle normale væv. Dette sparer tid da lægen/bioanalytikeren ikke skal gennemgå så mange prøver prøver.
Mikroskopien kan foregå på flere måder:
- I et alm. mikroskop med farvninger så man kan adskille celler og ekstracellulære komponenter mm.
- Med elektronmikroskopi
- Flowcytometri (væskestrøm under en laserstråle)
- In situ-hybridisering
- FISH
- PCR
- Sekventering

Question 6

Hvad skal man være opmærksom på ift. screening og resultater?

Answer 6

Falsk negative og falsk positive resultater

Normalt vil man først køre en test hvor der er lav sandsynlighed for falsk negativ, og derefter en test med lav sandsynlighed for falsk positivt resultat.

Question 7

Hvad er en finnålsaspiration?

Answer 7

Man bruger en meget tynd nål, man kan suge cellerne ud. Bruges ved en svulst i halsen eller knuder, det er i stedet for at lave en stor operation. Det her går ret hurtigt, man kan gøre det på få minutter. Man får ikke de histologiske baggrunde med, som man ville gøre ved en biopsi.
Man vejledes af Ct- eller ultralydsscanning for at få taget præcise prøver.

Question 8

Hvad er en giemsafarvning?

Answer 8

Bruges til cytologiske materialer, f.eks. prøver fra finnålsaspirater og blod- og marvudstrygninger.

Question 9

Hvad er en biopsi? Og hvilke forskellige typer biopsier findes der?

Answer 9

Udtagelse af små vævsstykker. Her får man den histologiske baggrund med. De kan variere meget i størrelse.
Grovnål
Tang → f.eks. vha. kikkert
Abrasion → udskrabning
Stansebiopsi → Lille skarp, rund kniv. Især til hud og knogle.
Knivsbiopsi → med skalpel/kniv

Der findes også operationspræparater → Større klump/masse/del udtages under operation.

Question 10

Hvad er en excitionsbiopsi og en incitionsbiopsi?

Answer 10

Ved excition fjernes hele det område, der ønskes undersøgt. Eks, en hel tumor eller malignt melanom.
Ved incitionsbiopsi fjernes et område, eks. hvis tumor er for stor til at tage det hele.

Question 11

Hvad betyder fiksering?

Answer 11

Man fikserer for at sørge for at vævet ikke går til grunde mens man undersøger det. Dette kan gøres med 4% formaldehyd formalin, nedfrysning (hurtigt) eller glutaraldehyd (til EM, ligemøg). Formalin er ret giftigt og cancerfremkaldende, så ikke helt optimal faktisk. Nogen gange er det dog vigtig at man sender ufikseret materiale, hvis man skal kigge på bestanddele som ville gå til grunde under fiksering.

Cytologiske prøver udstryges ofte bare.

Question 12

Hvad er frysemikroskopi?

Answer 12

Når man fikserer ved nedfrysning, eks. i flydende kvælstof, kigger man efterfølgende på vævet ved frysemikroskopi. Dette bruges særligt hvis undersøgelsen og dermed fikseringen skal gå hurtigt, det tager ganske få minutter at fryse det, og så får man svar efter ca. en halv time. Det er meget ressourcekrævende, og giver som regel nogle dårlige billeder/morfologi.

Question 13

Hvad bruges en paraffinblok til?

Answer 13

Disse kan man snitte meget tyndt og derefter farve.

Question 14

Hvad en HE-farvning?

Answer 14

Hæmatoxylin (BLÅ: basisk farvestof, binder til negativt; DNA, RNA, glykosaminogglykaner) - eosin (LYSERØD: surt fravestof, binder til positivt; proteiner). Hæmatoxylin udvindes fra træ (logwood)

Question 15

Hvad bruges papanicolaou-farvning til?

Answer 15

Det farver pladeepitelceller forskelligt alt efter om de stammer basalt eller superficielt fra epitelet.

Question 16

Hvad betyder poly- og monoklonale antistoffer?

Answer 16

Monoklonale antistoffer er identiske og rettet mod et bestemt sted på et antigen. Hvis man f.eks. kobler et giftstof på, kan man slå det fremmede ihjel.
Polyklonale binder på forskellige steder (epitoper), men på samme antigen.

Kan bruges som markør i fluoroscens mikroskopi.

Question 17

Hvad er immunhistokemi?

Answer 17

Farvning af vævssnit eller celler (primært vævssnit)→ farvning med antistoffer for at finde et specifikt antigen. Dette er den moderne form for vævsfarvning. Så kan man se hvilke der reagerer positivt → antigenet man søger er til stede. Centralt for behandling af cancersygdomme, da kræftceller ofte er knyttet til andre proteiner (antigener) end alm. celler.

Question 18

Hvad er in-situ hybridisering?

Answer 18

DNA- eller RNA-påvisning. Tilsætter komplementære baser/strenge med markører på (eks. fluorescens). Man gør derefter DNA-strengene enkeltstrenge og derefter kan de parre op med den komplementære streng med markøren på. In-situ betyder på stedet, man kan altså bruge den til at lokalisere DNA eller RNA i genomet. Man kan påvise hvilke celler der udtrykker hvilke gener.

Question 19

Hvad er FISH?

Answer 19

Metode til at undersøge kromosomernes gen sammensætning. Samme metode som in-situ hybridisering, men hvor markøren er fluorescerende.
Der findes også kromosom-in-situ-hybridisering → man bruger et antistof, som kan finde de abnorme gener ved eks. cancer.

Question 20

Hvad er PCR?

Answer 20

Kender. nemt. Man oprenser DNA og RNA og opformerer det ved en kædereaktion.

Question 21

Hvad er en translocation?

Answer 21

Translocation: Hvis der rykkes rundt på gener, f.eks. hvis et gen er flyttet fra et kromosom til et andet.

Question 22

Hvad er en mutation?

Answer 22

Ændring i DNA/gen.

Question 23

Hvad betyder digital mikroskopi?

Answer 23

Nogle cytologiske snit kan tjekkes i billedanalyseprogrammer, eks. screenings for livmoderhalskræft. Den kan udelukke en hvis mængde prøver, hvor der ses normale væv.

Question 24

Hvad er elektronmikroskopi?

Answer 24

Her udsendes elektroner i stedet for lys, hvilket gør det muligt, at arbejde med meget lavere bølgelængder, som giver en højere opløsningsevne og derved mange flere detaljer. Numeriske apertur er mindre end for lysmikroskopet og opløsningsevnen er ca. 0,2 nm.

Question 25

Hvad er immunfluorescencemikroskopi?

Answer 25

Dannelse af primær og sekundær antistof, som rammer den celles antigen, som man ønsker undersøgt. Til de dannede antistoffer er påsat flourocens således at man kan følge ligenøjagtigt, hvor cellen er befindende (her var tiltænkt et billede, som ikke var muligt at indsætte)

Question 26

Hvad er “next generation sequencing?”

Answer 26

En mutationsanalyse, hvor man laver DNA-sekventering for meget af genomet, hvorved man kan aflæse hele genomet. Herved laver man stor mængde data, som skal undersøges. På den måde kan du sammenligne DNA’et for tumorvæv med patientens normale væv og se netop hvor det er gået galt. Dette er meget omkostningsfuldt og ressourcekrævende, og bruges derfor ikke meget.

Question 27

Hvad er en biobank?

Answer 27

Her ligger data fra biologiske prøver fra samtlige patienter, hvorved man kan sammenligne information (væv, celler, sekventering) med andre patienter.

Question 28

Beskriv håndteringen af celle og vævsprøver

Answer 28

1. Fiksering og forsendelse
   - Cytologiske prøver udstryges ofte på præparatglas eller anbringes i fikseringsvæske lige efter prøven er taget
   - Histologiske prøver fikseres i formalin efter udtagning. I nogle tilfælde sendes det friskt eller nedfrossen (når det skal gå hurtigt)
2. Modtagelse og registrering
   - Vævsprøver registreres i alle patologiafdelinger, da disse har en fælles database
3. Makroskopisk undersøgelse og udskæring
   - Det undersøges makroskopisk og der vælges vævsområder til mikroskopisk undersøgelse.
4. Vævsbehandling/processering
   - Dehydrering og indstøbes i paraffin
   - Vævet skæres og farves
   - Indstøbning af hårdt materiale kan gøres i plast.
5. Vurdering af vævsprøve

Question 29

Hvilke cytologiske prøver (celleprøver) findes der og hvad er fordele og ulemper ved disse?

Answer 29

• Eksfoliativ, eks. skrab, urin, slim
• Finnålsaspiration, med nål i læsion som suger celler ud, eks. ved knude i bryst
  Fordele: Nemme at opnå uden store risici
  Ulemper: informationsmængde er betydeligt mindre, det er sværere at foretage immunhistokemiske farvninger.

Question 30

Giv eksempler på exfoliativ cytologi

Answer 30

Undersøger celleforandringer i væskeansamlinger:

• Skrab
• Børste
• Ekspektorat
• Ascites
• Urin
• CS væske
• Ledvæske

Question 31

Hvilke histologiske prøver (vævsprøver) findes der og hvad er fordele og ulemper ved disse?

Answer 31

• Biopsi
• Operationspræparat
  Fordele:
• Man kan vurdere vævskomponenter ift. hinanden og dermed mere sikker diagnose –> vigtigt iforb. med stadieinddeling af cancer.
• Immunhistokemiske farvninger kan foretages

Question 32

Nævn specialfarvninger, samt hvad de farver (hvis du har lyst)

Answer 32

• Van Gieson og mason trichrom: bindevæv og muskelvæv
• PAS: neutralt slim og mikroorganismer generelt
• Alkain blue: surt slim
• Alkalisk kongo rødt: amyloid
• Gram-farvning: bakterier
• Ziel Nielsen: tuberkulose