Kapitel 1: Ikke-neoplastiske vækstforandringer

Question 1

Nævn de tre hovedtyper af cellulær respons på stress og direkte påvirkning

Answer 1

Øgning i celleaktivitet grundet øget celletal eller -størrelse (hyperplasi el. hypertrofi)
Reduktion i celleaktivitet grundet reduceret celletal eller -størrelse (atrofi)
Ændring af cellemorfologi (metaplasi)

Question 2

Hvad forstås ved neoplasi?

Answer 2

Neoplasi betyder ”nyvækst”.

- En syglig vækst af celler af autonom karaktér, som forsætter efter ophør af vækstudløsende stimuli

Question 3

Hvad er cellulær adaption, og hvordan inddeles dette? Nævn hvad de betyder

Answer 3

Cellulær adaption betegner, hvordan cellen er i stand til at tilpasse sig/adaptere til nye omgivelser/omstændigheder; altså tilpasning til ændrede krav og ydre påvirkninger. Dette er i forsøget på at opretholde homeøstase, så cellen undgår at dø/gå i apotose. Eksempler på adaption: forøget funktionelle krav, nedsat funktionelle krav, hvilket kan resultere i ændring af cellen morfologi. Denne adaption opstår bl.a. pga. nedsat funktionelle krav som utilstrækkelig ernæring, dårlig blodforsyning, manglende endokrin stimulation, vedblivende vævsskade osv.
Inddeling:
- Hypertrofi (øgning af cellestørrelse)
- Hyperplasi (øgning i celletal)
- Metaplasi (moden celletype erstattes af en anden celletype inden for samme kimblad, eks. kan slimhinde epithel bliver til pladeeptihel)
- Atrofi (skrumpning af celler)

Question 4

Beskriv hypertrofi
fysiologiske VS patologiske
Giv eksempler

Answer 4

Vækst af organ eller organdel, uspecificeret eller mere præcist ved vækst af enkelte celler, kan være fysiologisk eller patologisk. F.eks. en muskel, som ikke er i stand til at danne flere celler → her vil cellerne vokse i størrelse i stedet. Kan f.eks. give forsnævring af hjerteklapper
- En livmoder vokser både ved hypertrofi og hyperplasi, når et foster skal udvikles. Dette er en adaptation

Fysiologisk: Kan skyldes forøget arbejdskraft, metaboliske krav, overskydende endokrin.
Patologisk: overskydende endokrin; sygdom i klunkerne pga. cellevækst (patologisk) → organ eller organ-del vokser, vedblivende vævsskade

Question 5

Beskriv hyperplasi
fysiologiske VS patologiske
Giv eksempler

Answer 5

Celleantallet vokser enormt i størrelse, kan være fysiologisk eller patologisk. Kan skyldes forøget arbejdskraft (fysiologisk), metaboliske krav (fysiologisk), sygdom i klunkerne pga. cellevækst (patologisk) → organ eller organ-del vokser.
En livmoder vokser både ved hypertrofi og hyperplasi, når et foster skal udvikles. Dette er en adaptation.

Fysiologisk: Kan skyldes forøget arbejdskraft, metaboliske krav, overskydende endokrin.

Patologisk: overskydende endokrin; sygdom i klunkerne pga. cellevækst (patologisk) → organ eller organ-del vokser, vedblivende vævsskade

Question 6

Beskriv metaplasi
Beskriv fysiologiske VS patologiske
Giv eksempler

Answer 6

Ændring i cellens morfologi → Ændring af celletype fra den, der er normal i lokalisationen til en type som er normal for en anden lokalisation. Sker under mens, der sker en ændring i epitelet i livmoderhalsen, skifter fra flerlaget pladeepitel til cylinderepitel. Dette er normal. Det skifter alt efter endokrin stimuleringen (fysiologisk)

• Man kan også snakke om intestinal metaplasi i ventriklen, altså hvor der af en eller anden er kommet tarmceller op i ventriklen. Dette giver sygdom (patologisk)

Eksempler:

• Fysiologi: fx laves keglesnit på kvinder med celleforadnringer i livmoderen, som er opdaget ved screening ved celleskrab. Disse er ikke nødvendigvis maligne, men der ses
• Patologisk: normal oesophagus VS Barret’s oesophagus, som er opstået ved reflukssygdom, hvor pladeepitel bliver til cylinderepitel

Question 7

Beskriv atrofi

Answer 7

Reduktion i cellernes aktivitet med nedsat celletal eller cellestørrelse → Kan skyldes manglende endokrin stimulering eller alder. Denervering, ses f.eks. hvis man har haft gips på, så er musklen svundet helt ind når man får den af, fordi man slet ikke har brugt musklen.

Question 8

Hvordan inddeles celleskade?

Answer 8

Celleskade er reversibelt:

Parenkymatøs (hydrop) forandring: Cellen er stadig i live, men er meget beskadiget, Skyldes ændringer i ion/væskebalancen. Cellerne svulmer op, der kommer vand ind fra ekstracellulærrummet.

Fedtforandring: Ophobning af triglycerider i celler, ofte i leveren. Det skyldes en defekt i metabolismen af de celler som omsætter fedtet. Leveren bliver så blød og dej-agtig. Leveren kan stadig godt fungere okay, men cellerne har kortere levetid, fordi de er pressede.

Proteinophobning (hyalin forandring): De normale proteiner samles i cellerne i nogle strukturer. Ses også tit i leveren, (alkoholisk hepatitis).

Øvrig intracellulær ophobning: F.eks. jernophobning ses ved farvereaktion, skyldes fejl i jernnedbrydelse, kan give alvorlige skader til mange organer.

Question 9

Nævn ikke-letale reversible celleskader

Answer 9

• Parenkymatøs (hydrop) forandring
• Fedtforandring
• Proteinophobning (hyalin forandring)
• Øvrig intracellulær ophobning

Question 10

Nævn årsager til celleskade

Answer 10

• Hypoxi, iskæmi, respiratorisk insufficiens, forgiftning
• Fysiske påvirkninger, traume, temperatur, elektricitet
• Kemisk påvirkning, gift, medikaminal
• Infektion, microorganismer
• Immunologisk reaktion, autoimmunitet
• Genetisk derangement, medfødt eller erhvervet
• Ernæringsmæssig ubalance, mangel, overforbug

Question 11

Hvad er en parenkymatøs forandring

Answer 11

En reversibel celleskade, hvor cellen svulmer fordi ionpumper ikke virker, og der kommer for meget eks. natrium og dermed vand ind i cellen.

Question 12

Hvad er en hydrop forandring?

Answer 12

En reversibel celleskade, hvor parenkymatøse forandringer er så udtalte, at der kommer store vakuoler i cytoplasmaet.

Question 13

Hvad er hyalinforandringer?

Answer 13

En reversibel celleskade, hvor akkumulation af intracellulære proteiner, eks. hvis metabolismen ikke fungerer ordentligt

Question 14

Hvad fører irreversibel letal celleskade til?

Answer 14

Irreversibel letal celleskade kan føre til nekrose eller apoptose. Apoptose kræver energi, og er noget vi bruger til hele tiden at modificerer vores væv. Nekrose er en uspecifik ikke-fysiologisk process, akut opstået patologisk. Cellemembranen går i stykker, så cytoplasma går ud i ekstracellulærvæsken.

Question 15

Hvad er intracellulær akkumulation?

Answer 15

Det er en ophobning af stoffer i cellen, det kan ske grundet fejl i cellens metabolisme.
Det kan opdeles i ophobning af cellulære komponenter og ophobning af komponenter der ikke normalt findes i cellen.

Question 16

Hvilke typer celledød findes?

Answer 16

Irreversibel celleskade fører til celledød:

• Apoptose
• Nekrose
• Autofagi (alternativt; kan medføre celledød)
• Kornifikation (keratinisering, modningen af epitelceller)
• Anoikis (Apoptose som udløses af tab af cellens kontakt til andre celler eller det ekstracellulære)
• Mitotisk katastrofe (celledød efter en mislykket mitose)

Question 17

Hvad er nekrose, og hvilke typer findes? (6)

Answer 17

Nekrose er et ufysiologisk respons på celleskade, hvor cellens indhold tømmes ud i cytoplasma, hvilket skaber en inflammationsreaktion. Der findes følgende typer:
- Gangren (koldbrand):
Nekrose, hvor årsagen er
bakteriel

• Koagulationsnekrose:
  Karakteristisk ved infarkt, hvor der ses ophørt eller nedsat blodforsyning. Dette ses oftest i solide organer, dog ikke i hjernen.
  Hvidt/rødt infarkt
• Liquefaktions nekrose:
  Karakteristisk ved infarkter i hjernen og efter svampe- samt bakterie infektioner. Vævet bliver her blødt og flydende i struktur
• Kaseøs nekrose :
  Karakteristisk ses det at vævet bliver blødt. gulligt og ostegtigt med en bræmme af fast fibrøst væv. Ses ved tuberkulose; tuberkuloide ganulomer)
• Fedtnekrose:
  Enzymer nedbryder fedtvæv og omgivende væv med frigivelse af triglycerider, der hydrolyserer til fedtsyrer som danner komplekser med kalcium (kalksæber), som udfældes til lydegrå foci evt. med omgivende inflammatorisk rekation. Opheler med fibrose.
  Ses i pancreatitis, mamma, subcutis. Differentialdiagnoser; cancer
• Fibrinoid nekrose
  Ses i blodkar og udløses af immunologisk reaktion med hel eller delvis destruktion af karvæggen. Fibrin aflejres.
  sygdom: polyarteritis nodosa, vaskulitis
  Blodkar

Question 18

Hvad er apoptose?

Answer 18

Apoptose er programmeret celledød, hvor udvalgte celler via et velreguleret kontrolsystem vil “begå selvmord”.
Der kan være mange grunde til at en celle går i apoptose såsom at cellen er virusinficeret, cellen er beskadiget, forkert proteinfoldning, ophobning af frie radikaler.
- Udløsning af apoptose se tabel 1.4, s. 20

Question 19

Hvad er autofagi?

Answer 19

En katabolisk proces, hvor dele af cellens egne bestanddele indkaples i vesikler, som fusionerer med et lysosom, hvorved bestanddelene nedbrydes. Ultimativt kan dette føre til at cellen nedbrydes. Denne proces hjælper med at opretholde homeostase ved at regulere syntese, nedbrydning og genbrug af cellulære produkter, som herved nærringsstoffer kan omfordeles til celler. Autofagi kan forhindre eller stoppe udviklingen af sygdomme (cancer, neurodegenerative sygdomme, beskyttende mod infektion), men derimod også i nogle tilfælde have patogenetisk betydning for udvikling af sygdom.

Question 20

Hvad omfatter reversibel celleskade?

Answer 20

Skade på cellerne der ophører når den skadende påvirkning ophører.
Parenkymatøs og hydrop forandring samt fedt- og hyalinforandring.

Question 21

Hvad omfatter irreversibel celleskade?

Answer 21

Forskellige former for nekrose, men også apoptose, der kan ses under patologiske tilstande. Andre former for celledød er også irreversible.

Question 22

Nævn fælles egenskaber for amyloid

Answer 22

• Fibrillær ultrastruktur
• Affinitet for kongorødt (histokemisk farvereaktion)
• Ekstracellulær lokalisation

Question 23

Hvad er ekstracellulært hyalin? og hvor ses det hyppigst?

Answer 23

Betegnelsen for kollagenholdigt fibrøst væv, der har homogent eosinofilt udseende i HE-farvning.
- Forandringerne ses i nyrens arterioler ved diabetes mellitus og hypertension

Question 24

Hvad er amyloidose? Hvor ses det - hvorfor og hvordan?

Answer 24

Amyloidose er betegnelsen for en række tilstande, hvor der ses aflejringer af proteiner eller glykoproteiner i væv. Amyloid består af forskellige molekyler med forskellig fysiske og kemiske egenskaber, som kan ses ved elektronmikroskopi som fibriller med en diameter på 8-10 nm.
Patogenesen ved udvikling af sygdommen kan være meget forskellig, og ved aflejring af amyloid taler man om amyloidose, men dette er ikke en enkelt sygdom, men snarere en gruppe af sygdomme, der har aflejring af proteinerne til fælles (systemisk eller lokalt).
Symptomerne ved amyloidose vil afhænge af det involverede organ som typisk er nyre, hjerte, lever, bindevæv ved håndled og hjerne, og er typisk alvorlig og svær at behandle, da det er vanskeligt at fjerne amyloidet fra vævet.
- Info om lokal/systemisk se s. 23 og tabel 1.3

Question 25

Hvad betyder ekstracellulær akkulumation og hvor ses det?

Answer 25

Akkulumation betyder ekstracellulær ophobning, og ses ved forskellige tilstande, hvor en af de mest alvorlige er ophobning af amyloid.

Question 26

Hvad er patologisk kalcifikation og hvilke to former kan man inddele det i?

Answer 26

Er abnorm deponering af kalciumsalte i vævet (ekstracellulært). Der findes:

• Dystrofisk kalcifikation → aflejring i allerede beskadiget væv
• Metastatisk kalcifikation → ved øget kalciumindhold i blodet (hyperkalcæmi), eks. ved hyperparathyoidisme eller malign sygdom.

Question 27

Mekanismerne ved cellebeskadigelse involverer ofte hvad og hvorfor?

Answer 27

Frie radikaler (som er O2-, H2O2 og OH-), som er meget reaktive og deres skadelige virkning rammer essentielle cellulære funktioner som:

• Produktion af ATP i mitochondrier
• Cellemembranens intigritet
• Proteinsyntese
• Cytoskelettet
• Genetisk apparat

Cellerne har en del mekanismer, som kan begrænse skaden af frie radikaler, men ved patologisk beskadigelser vil disse mekanismer ikke altid være tilstrækkelige og celleskade følger dermed med.

Question 28

Hvad ligger der i cellulære aldersforandringer?

Answer 28

Kan være fysiologiske og strukturelle ændringer i alle organer. Skal adskilles fra sygdomsbetingede forandringer → aldersprocessen øger dog modtageligheden overfor mange sygdomme.
Disse kan være reduceret i tumorceller.