Makro - kliniske betragtninger Flashcards
Miktionen
En pt. har pådraget sig en hvirvelfraktur midt i thoracalregionen med total beskadigelse af rygmarven på dette niveau.
- Angiv om pt. nogensinde vil blive i stand til at føle vandladningstrang og begrund svaret.
- Redegør kort for pt’s vandladning efter rygmarvslæsionen.
Patienten ville ikke føle vandladningstrang, da afferente nervefibre fra blæren til rygmarven passerer via de sympatiske og parasympatiske veje, dvs svarende til niveauerne S2 – S4 og L1 og L2. Fra disse niveuer vil impulser ascendere i rygmarven til højere centre i hjernen, hvor bevidstheden om en fyldt blære dannes. Beskadigelsen af rygmarven har ødelagt de afferente ledningsbaner til hjernen.
Blæren vil fyldes og tømmes reflektorisk, pt. har en automatisk blære. Der er ikke kontrol over m. sphincter urethrae externus. Desuden vil de hæmmende impulser fra hjernen, der kan undertrykke vandladningstrangen ikke fungere.
Miktionen
En 50-årig mand klager over smerter ved miktionen. Af anamnesen fremgår det, at smerterne er værre mod slutningen af miktionen og føles undertiden i enden af penis. Smerterne forværres ved hoppende bevægelser og letter ved liggende stilling. Af og til ses blod i urinen.
Benævn det organ problemet er lokaliseret til.
I blæren
Han har en sten i blæren; når blæren tømmes vil blærevæggen trækkes ned mod stenen og dette irriterer den følsomme slimhinde. og medfører smerter i regio hypogastrica og sommetider en smule blødning.
Miktionen
En 50-årig mand klager over smerter ved miktionen. Af anamnesen fremgår det, at smerterne er værre mod slutningen af miktionen og føles undertiden i enden af penis. Smerterne forværres ved hoppende bevægelser og letter ved liggende stilling. Af og til ses blod i urinen.
Angiv en forklaring på at smerten forskydes til penis.
De afferente nerver fra blæren træder ind i rygmarven svarende til S2 – S4 og L1 – L2. Smerten er ofte refereret til penis, som innerveres vi n. pudendus (S2 – S4) og n.ilioinguinalis (L1 – L2).
Miktionen
En 50-årig mand klager over smerter ved miktionen. Af anamnesen fremgår det, at smerterne er værre mod slutningen af miktionen og føles undertiden i enden af penis. Smerterne forværres ved hoppende bevægelser og letter ved liggende stilling. Af og til ses blod i urinen.
Angiv en forklaring på, hvorfor smerten letter, når pt lægger sig ned.
Når pt. sidder eller står vil tyngdekraften trække stenen ned mod blærehalsen og irritere slimhinden i trigonum vesicae, som er særlig følsom. Når pt. ligger ned vil stenen forlade trigonum og smerterne bliver mindre eller ophøre.
Urolithiasis
En 50-årig kvinde har voldsomme anfaldsvise smerter (ureterkolik). Smerter stråler fra højre lænd ned i lysken og til den store kønslæbe.
Ved en røntgenoptagelse ses en sten i højre ureter.
Redegør kort for hvorledes smerter kan opstå ved tilstedeværelse af sten i pelvis eller ureter.
Hvis en sten kiler sig fast i ureter, vil der opstå spasmer i den glatte muskulatur i ureter under forsøget på at bevæge stenen nedad i urinvejene, som giver kraftige anfaldsvise smerter (ureterkolik).
Urolithiasis
En 50-årig kvinde har voldsomme anfaldsvise smerter (ureterkolik). Smerter stråler fra højre lænd ned i lysken og til den store kønslæbe.
Ved en røntgenoptagelse ses en sten i højre ureter.
: Angiv en forklaring på den forskudte smerte.
Ureter innerveres via plexus uretericus, smertebaner vil følge sympathicus tilbage til rygmarven og det svarer til segmenterne Th. 11, 12, L 1 og L2. Referred pain (forskudt smerte) til tilsvarende dermatomer. Smerter stråler typisk fra lænden ned i lysken til labium majus hos kvinden og pungen hos manden. Den ventrale gren fra lumbalnerve 1. fordeles til lyskeområdet via n. iliohypogastricus og ilioinguinalis; hvis der er referred pain til låret kan det forklares via innervationen af ramus femoralis n. genitofemoralis.
Urolithiasis
Benævn de knoglestrukturer på et røntgenbillede man skal lokalisere for at kunne projicere forløbet af de to urinledere, når man fx ser efter nyresten.
Angiv hvor i ureters forløb sandsynligheden for at en sten kiler sig fast er størst.
- lændehvirvlernes tværtappe (3., 4. og 5.) , linea terminalis ud for sacroiliacaleddet, spina ischiadica.
- ved overgangen til pelvis renalis, ud for linea terminalis og ved passagen gennem blærevæggen. Passagen gennem blærevæggen er det snævreste sted.
Hæmoglobin
Redegør kort for at meget lidt hæmoglobin passerer fra blodet over i urinfiltratet selv om hæmoglobinmolekylet har en mindre diameter end albumin og angiv de omstændigheder hvor større mængder hæmoglobin vil findes i urinfiltratet.
hæmoglobin findes ikke opløst i plasma, men inde i erythrocytten.
Hvis hæmoglobin findes i urinfiltratet må det betyde, at røde blodlegemer går i stykker, hæmolyserer og frit hæmoglobin havner i plasma
Intravenøs urografi
Intravenøs urografi
–Antero-posterior røntgenbillede af ureter og pelvis renalis efter intravenøs injektion af vandopløseligt kontraststof, som udskilles gennem nyrerne.
–Ureter ses krydse m. psoas majors bløddelsskygge.
Ureter ses ligge foran lændehvirvlernes tværtappe og sacroiliacaleddet for derefter at sigte lateralt mod spina ischiadica
Intravenøs urografi
De markerede strukturer er
- A:øvre højre nyrepol
- B: calyx minor
- C: ureter dexter
- D: pelvis renalis sinister
- E: laterale psoasskygge
Cystourethrografi - mand
De markerede strukturer er
De markerede strukturer er
- A: vesica urinaria
- B: pars prostatica urethrae
- C: pars membranaceae urethrae
- D: pars bulbosa urethrae (pars spongiosa urethrae)
- E: pars spongiosa urethrae
