Seminar 3: Betaling, risiko, forsikring og sikkerhed Flashcards
BH’s ydelse: Hvad er bygherrens ydelser?
Bygherrens hovedydelse er betaling, og biydelser kan efter omstændighederne udgøre:
- Levering af byggegrund (AB 18 §§ 15 og 20)
- Afsætning (AB 18 § 15) udføres i praksis af landinspektør
- Planlægning med hovedtidsplan (AB 18 § 4)
- Styring, tilsyn og anvisninger (AB 18 §§ 21 of 22)
- Bygherreleverancer (AB 18 § 2)
Betaling: Hvilke betalingsprincipper følger af AB 92 og AB 18?
De to betalingsprincipper i AB-vilkårene er hhv. tilbudsarbejde og regningsarbejde.
Tilbudsarbejde er aftalt entreprisesum udbudt på konkurrencevilkår.
Regningsarbejde er betaling af de faktiske omkostninger med tillæg af dækningsbidrag. Betaling for ekstraarbejder betales som regningsarbejde, jf. AB 92 § 14, stk. 4.
Bonus: Enhedsprissatte ydelser.
Risiko: Hvem bærer mængderisikoen ved henholdsvis tilbudsarbejder og regningsarbejder?
Hvis et arbejde udføres i regning, er det bygherren, som bærer den økonomiske risiko for, at arbejdet viser sig at have et større omfang end antaget, og at materialepriser mv. stiger. Hvis et arbejde udføres som tilbudsarbejder, er det entreprenøren som bærer mængderisikoen.
Betaling: Hvordan betales entreprisesummen?
Betalingsmåderne følger af AB 92 § 22 og AB 18 § 36:
- A conto beregning efter § 22, stk. 1 (AB 18 § 36, stk. 2)
- Betalingsplan efter § 22, stk. 4 (AB 18 § 36, stk. 3)
A conto beregning indebærer, at E fremsender begæring om betaling i takt med arbejdets udførelse. Bygherren betaler herefter senest 15 løbedage efter modtagelse af begæring. Baggrunden for den lange frist er, at BH skal have tid til at undersøge arbejdet inden betaling. I tilfælde af uenigheder/mangler ved E’s udførelse kan BH tilbageholde beløbet. I henhold til AB 92 § 22, stk. 1 har E krav på a conto betaling 1 gang om måneden. I henhold til AB 18 § 36, stk. 2 har E krav på a conto betaling 2 gange om måneden. AB 18 er ændret af hensyn til E’s behov for likviditet.
Ved betalingsplan er betalingstidspunkterne afhængig af tidsplan og delmål. Ud fra almindelige obligationsretlige principper, så har E formentlig ret til betaling, hvis en uvæsentlig del af arbejdet mangler. Betalingsplan anvendes typisk ikke ved større byggerier, da det kan være meget vanskeligt at planlægge komplekse byggerier (betaling, likviditet mv.). Det kan anføres, at E helst vil have en betalingsplan, da E i så fald kan spekulere i at få lidt ekstra likviditet under arbejdet.
Fælles for de to modeller er, at entreprisesummen betales i rater i forhold til det faktisk udførte arbejde. Udgangspunktet i den almindelige obligationsret er samtidighedsgrundsætningen, hvorefter betaling skal ske samtidig med levering. Baggrunden for at entrepriserettens udgangspunkt er ratemæssig betaling er af samfundsmæssige hensyn til likviditet, betalingssikkerhed, omkostninger, der skal dækkes, finansiering mv.
Betaling: Fra hvilket tidspunkt beregnes renter i tilfælde af BH’s manglende betaling?
Entreprenørens tilgodehavende forrentes fra forfaldsdagen, hvilket er 15 løbedage efter E’s skriftlige anmodning om a conto betaling, jf. AB 92 § 22.
Betaling: Hvilken betalingsmåde er forudsat i AB 92 (AB 18)?
Udgangspunktet i AB 92 og AB 18 er a conto betaling.
Betaling efter betalingsplan forudsætter aftale (AB 18 § 36, stk. 3).
Betaling: Kan entreprenøren begære a conto betaling for indkøbte, men ikke leverede varer?
Ja, entreprenøren kan godt kræve a conto betaling for indkøbte materialer tidligst 20 dage før anvendelse, som ikke er leverede endnu, jf. AB 92 § 22, stk. 2 (AB 18 § 36, stk. 2).
Bygherren kan i så fald kræve sikkerhedsstillelse svarende til prisen for materialerne.
Tidskravet om 20 dage er udtaget fra AB 18.
Betaling: Kan der ske regulering af entreprisesummen?
Som udgangspunkt kan der ikke ske regulering af entreprisesummen.
Det kan dog aftales at der kan ske regulering af entreprisesummen, jf. AB 92 § 22, stk. 6. Der skal i praksis ikke så meget til førend en sådan aftale anses for at være vedtaget.
Reguleringen sker ved betaling af de berørte dele (pris- og lønændringer mv.).
Bonus: Hvis E er berettiget til tidsfristforlængelse, så kan der formentlig også ske regulering af entreprisesummen i denne periode, jf. KfE 1993.22 VBA.
Risiko: Hvad indebærer entreprenørens slutopgørelse?
Efter aflevering sender E slutopgørelse senest 25 dage efter aflevering, senest 35 dage for hovedentrepriser, og 60 dage ved anlægsarbejder, jf. AB 92 § 22, stk. 8 og AB 18 § 36, stk. 6.
E’s slutopgørelse er endelig og fuldstændig afregning af arbejderne efter aflevering. Herefter kan E ikke kræve betaling for yderligere krav, medmindre E har taget konkret forbehold herfor i slutopgørelsen, jf. AB 18 § 36, stk. 5.
Hensynet bag dette er, at tvisteløsningen helst skal ske så tæt på aflevering som muligt, idet bevismæssige spørgsmål vanskeligt lader sig afklare på et senere tidspunkt. Samtidig er der et hensyn at tage til BH som må forvente, at en slutopgørelse er en slutopgørelse.
Risiko: Hvilke muligheder har BH ved modtagelse af slutopgørelse, hvis der er mangler ved arbejdet?
Hvis B mener, at der er mangler ved E’s ydelse, skal B reklamere inden rimelig tid, og kan tilbageholde et rimeligt beløb til sikkerhed for afhjælpning af mangler.
Det beløb, der tilbageholdes, skal stå i forhold til manglens omfang og de forventede udbedringsomkostninger, hvis E ikke gennemfører afhjælpningen. Beløbet skal tilbagebetales snarest muligt, når manglerne er afhjulpet, jf. AB 18 § 36, stk. 10.
Hvis BH mener, at nogle af beløbene ikke er forfaldne, skal BH straks meddele E skriftligt herom, jf. AB 18 § 36, stk. 8.
Risiko: Hvilke muligheder har BH, hvis E ikke har sendt slutopgørelse?
Overskridelse af fristerne i AB 92 § 22 og AB 18 § 36 har ikke nogen retsvirkninger for E.
BH kan dog kræve slutopgørelsen fremsendt inden for 10 arbejdsdage, hvis fristen ikke overholdes, jf. AB 92 § 22, stk. 9 og AB 18 § 36, stk. 7.
Oversrides også denne frist, fortaber E også krav på ekstraarbejder, der udføres som regningsarbejder, løn- og prisstigninger, jf. AB 18 § 36, stk. 7.
Risiko: Hvad er forskellen på risiko og ansvar?
Ansvar retter sig mod det økonomiske ansvar som følge af fejl og mangler eller ansvarspådragende adfærd. Risiko retter sig i mod hvem, som er nærmest til at bære risikoen for en hændelig skade eller uheld.
Risiko: Hvem bærer risikoen for hændelige skader eller uheld?
Det følger af AB 92 § 12 og AB 18 § 27, at E bærer ydelsesrisikoen for hændelig undergang indtil aflevering eller BH’s ibrugtagning.
E bærer endvidere risikoen for BH-leverancer, fra det tidspunkt, hvor E har modtaget materialerne, medmindre der er tale om iboende egenskaber.
Hvis AB ikke er vedtaget, skal der sondres mellem tilbudsarbejder og regningsarbejder. Hvis E udfører tilbudsarbejder, så bærer han ydelsesrisikoen frem til aflevering eller ibrugtagning, jf. princippet i KBL § 17. Hvis E udfører regningsarbejder, så bærer BH vederlagsrisikoen. Bemærk dog, at det er omtvistet i litteraturen hvorvidt BH i sådanne tilfælde bærer risikoen. Torsten Iversen mener at BH gør.
Bonus: Risikoen kan overgå hvis den hændelige undergang skyldes BH’s forhold, f.eks. anvisninger, hærværk og sabotagehandlinger rettet mod BH eller jordbundsproblemer.
Risiko: Hvilke ændringer indebærer AB 18 i forhold til E’s risiko for hændelig undergang?
E er fritaget for risiko for hændelig undergang ved force majeure.
Forsikring: Er bygherren forpligtet til at tegne forsikring?
Bygherren skal tegne brand- og stormskadeforsikring, jf. AB 92 § 8 og AB 18 § 11.
Bonus: Hvis BH har tænkt sig at tegne en forsikring som dækker mere end brand og storm f.eks en All-risk forsikring (dækker alt det, der ikke er undtaget), er det en god idé at oplyse herom i udbudsmaterialet, da E’s tilbud derved bliver lavere, da E ikke skal indkalkulere en risikopræmie.
E kan kan anmode om at blive medtaget på BH’s forsikringspolice, jf. AB 92 § 8. Bygherren er i dag forpligtet til at medtage E og eventuelle UE på forsikringen i henhold til AB § 11.
