Tema 3: Diskursteori og analyse Flashcards
(15 cards)
Binære modsætninger
Modsætningspar, som strukturerer vores forståelse af verden.
Eksempel: ‘Mand/kvinde’, ‘aktiv/passiv’, ‘naturlig/kunstigt’.
D-diskurs (makro)
De store institutionelle systemer af magt og viden (definerer, hvad der anses som sandt og rigtigt i et samfund), fx skolesystemet og pædagogiske teorier, der officielt kategoriserer og adskiller børns adfærd efter køn.
d-diskurs (mikro)
Usynlige dagligdags sprogpraksis (ikke nødvendigvis fastslået som “sandheder”), fx når man siger “drenge er vilde, og piger er stille” i hverdagen uden at tænke over det.
Denotation
Den umiddelbare og bogstavelige betydning af et tegn.
Eksempel: ‘Hund’ = et firbenet, gøende dyr.
Diskurs (Foucault)
En bestemt måde at tale om og forstå verden på, som præger vores tanker og handlinger.
Eksempel: Diskursen om klima former, hvordan vi taler om forbrug og ansvar.
Diskursanalyse
En metode til at undersøge, hvordan sprog og magt former for virkelighedsopfattelser. Eksempel: Når man taler om “sund livsstil” som et personligt ansvar, skabes en diskurs, hvor det at være sund ses som et valg, og usundhed som en fejl.
Diskursteori
Diskurser skaber betingelserne for, hvad der kan siges og tænkes i en given sammenhæng.
Eksempel: I skolen tales der om ‘indlæring’ frem for ‘opdagelse’.
Epistemologi (videnssyn)
Læren om, hvordan vi opnår og forstår viden (erkendelse).
Viden opstår gennem sproglige praksisser og diskurser – det, vi kan vide, formes af det, vi kan sige (konstruktivistisk).
Konnotation
De værdiladede og kulturelt tillagte betydninger af et tegn.
Eksempel: ‘Hund’ kan også signalere loyalitet eller fare.
Langue (Lov)/parole (Praktisk) (Saussure)
Langue er sprogets system (regler og mønstre), mens parole er den konkrete brug af sproget.
Eksempel: Sætningen ‘han er vild’ forstås gennem langue, men ytringen er parole.
Logisk inferens
Den måde vi drager slutninger ud fra sammenhænge og udsagn.
Eksempel: Vi hører nogen tale tysk og konkluderer, de er fra Tyskland.
Ontologi (virkelighedssyn)
= Læren om det, der eksisterer.
Virkeligheden er sprogligt og socialt konstrueret – den eksisterer ikke uafhængigt af sproget. Virkelighedens eksistens er afhængig af at vi sætter ord på den (anti-realistisk).
Produktiv magt
Magt, som ikke kun undertrykker, men også skaber og former identiteter og muligheder.
Eksempel: Skolens tale om ‘dygtige piger’ og ‘vilde drenge’ producerer normer.
Sprog og virkelighed
Sproget former og afspejler vores opfattelse af virkeligheden – det beskriver ikke bare, men konstruerer.
Eksempel: Begrebet ‘flygtning’ fremkalder andre associationer end ‘migrant’.
Struktur (Saussure)
Underliggende systemer og regler, som former måden vi forstår og kommunikerer på. Sprogets struktur bestemmer, hvordan vi kan danne betydning.
