Tema 7 (perspektivering): Situationel Dialektisk Diskursanalyse Flashcards
(11 cards)
Binære modsætninger
Modsætningspar, fx ung/gammel eller by/land, som skaber spændinger og betydning i diskurser. Eksempel: Lys/mørke, varm/kold, rig/fattig.
Dialektisk tilgang
Der findes ikke én sandhed – forskellige teorier/metoder kan sameksistere og supplere hinanden.
Eksempel: Både socialkonstruktivisme og kritisk realisme kan bidrage i én og samme analyse.
Diskurs
Et mønster af forståelser, sprogbrug og praksis, som i en given situation udgør en meningsfuld måde at tale om og handle i verden på.
Diskursfællesskab
En gruppe mennesker, som deler en bestemt måde at tænke og tale på i relation til en udfordring.
Eksempel: Sundhedspersonale på en arbejdsplads, der deler en bestemt forståelse af trivsel.
Genkendelige forståelsesmønstre
Forskellige forståelsesrammer, som mennesker trækker på for at tolke situationer og udsagn.
Eksempel: En borger taler om kommunen ud fra ‘os vs. dem’, som afslører et fortolkningsrepertoire om afstand.
Mikro- og makro diskurser
Diskurser kan findes på forskellige niveauer, fra nære (mikro) til overordnede samfundsdiskurser (makro).
Multiperspektivisk analyse
Brug af flere teoretiske og metodiske perspektiver i én analyse for at nuancere forståelsen.
Eksempel: Man kombinerer semiotik og retorik i analysen af en kampagnevideo.
Sammenhængende diskurs fortælling
Sammenhængende fortælling bestående af en dominerende diskurs og evt. støtte diskurser.
Eksempel: ‘Unge skal tage ansvar’ kan være en storyline med støtte diskurser om fællesskab og konsekvens.
Situationel tilgang
Valg af teori og metode afhænger af situationen, fx konteksten, formålet og de involverede aktører.
Eksempel: Man vælger teori afhængigt af om man analyserer en kampagnefilm eller et kundemøde.
Sproglige markører for (u)sikkerhed
Analyse af hvordan udsagn fremføres, fx gennem brug af modalverber, afstand eller vurdering.
Eksempel: ‘Man burde nok overveje at…’ – indikerer usikkerhed eller forsigtighed.
Tilkendte roller i sproget
Undersøgelse af hvordan personer eller grupper bliver fremstillet i sproget – fx som ansvarlige, hjælpeløse, eksperter eller modstandere.
Eksempel: “De unge skal hjælpes på rette vej” fremstiller de unge som nogen, der mangler retning og ikke selv har kontrollen.