11. Ret til privat-og familieliv, hjem og kommunikation

Question 1

Hvilke bestemmelser er relevant ift. emne “Ret til privat- og familieliv, hjem og kommunikation.

Answer 1

EMRK, art. 8 og EUC, art. 7 og 8

Question 2

Hvordan fortolkes EUC art. 7 og 8?

Answer 2

I overensstemmelse med EMRK art. 8, jf. EUC, art 52, stk.3

Question 3

Hvilke fire rettigheder beskytter EMRK art. 8?

Answer 3

Familieliv, privatliv, hjem og kommunikation/korrespondance

Question 4

Hvad ligger der i begrebet “familieliv”?

Answer 4

Som udgangspunkt en beskyttelse af eksisterende familieliv, at være i familie i biologisk eller juridisk forstand er ikke tilstrækkeligt. Det er afgørende om der faktisk er et tæt personligt bånd

Question 5

Hvordan fortolker EMD begrebet?

Answer 5

Familieliv er et autonomt konventionsbegreb, dvs. definitionen fastlægges gennem praksis. EMD foretager en dynamisk fortolkning, der følger samfundets udvikling og dermed “present day conditions”

Question 6

Er de-facto familieforhold og forældre-relationer omfattet af begrebet?

Answer 6

som udgangspunkt er de-facto familieforhold omfattet, f.eks. ugifte samlevende, forældre og mindreårige børn, der bor sammen, homoseksuelle par

Ved de-facto familieforhold er det afgørende om der er tale om et fast og stabilt parforhold.

Og ved de-facto forældrerelationer er det afgørende om relationen er lovlig og karakteren af båndet og tilknytningen mellem barn og den voksne

Question 7

Hvilke sager er relevante ift. de-facto familierelationer?

Answer 7

Surrogatsagerne Wagner og Paradiso, og Coman (pr. 48 og 50)

Question 8

Hvad var spørgsmålet i surrogatsagerne Wagner og Paradiso?

Answer 8

Spørgsmålet var i begge sager om der var tale om “familieliv” mellem forældrene og suurogatbarnet.

Question 9

Hvad handlede Coman (pr. 48-50) om?

Answer 9

Et homoseksuelt pars adgang til familiesammenføring i Rumænien efter EU-reglerne – parret var gift i Belgien, hvor de havde boet en årrække – rumænsk ret anerkendte ikke homoseksuelle forhold, men fordi begrebet ”ægtefælle” i det relevante EU-direktiv skal fortolkes i lyset af EUC art. 7, kunne parret støtte en ret til familiesammenføring på EU-retten):
I sagen skulle EUD fortolke begrebet ægtefælle
EUD kom frem til at homoseksuelle par kan anses for at være ægtefæller.

Question 10

Hvad handlede L mod Holland sagen om, og hvorfor er den relevant?

Answer 10

Sagen handlede om, hvad der som nedre grænse er tilstrækkeligt til at kalde noget for “familieliv”
I sagen var det tilstrækkeligt, at en far, der aldrig havde boet sammen med barnet – havde været til stede ved fødslen og efterfølgende sporadisk besøgt barnet samt babysittet og skiftet ble få gange.

Question 11

Hvad ligger der i begrebet “privatliv”?

Answer 11

Begrebet kan inddeles i hhv. individets indadvendte og udadvendte ret.
Den indadvendte ret dækker over en personligt valgt livsførelse, mens den udadvendte ret dækker over retten til at etablere og udvikle relationer til andre mennesker og samfundet.

Question 12

Hvordan fortolker EMD begrebet “privatliv”?

Answer 12

Det er et autonomt konventionsbegreb, som fortolkes meget bredt af EMD og omfatter alle aspekter af individets fysiske, psykiske og sociale indentitet.

Question 13

Hvad handlede Maslov-sagen om, og hvorfor er den relevant ift. begrebet privatliv?

Answer 13

Sagen var en udvisningssag, der handlede om en ung (voksen) mands sociale og samfundsmæssige tilknytning til stat, herunder voksne familiemedlemmer => dette var nok til at statuere ”privatliv”

Question 14

Hvad handlede K.K. (surrogatmor-sagen) om, og hvorfor er den relevant?

Answer 14

Sagen handlede om relationen mellem en kvinde og to børn født af en surrogatmor ved brug af sæd fra kvindens mand.
Relationen blev statueret som “Privatliv”

Question 15

Hvad handlede Paradiso-sagen om, og hvorfor er den relevant?

Answer 15

Sagen omhandlede et forældrepars ønske om at blive forældre og udvikle sig i forældrerollen, dette var nok til at statuere “privatliv”.

Question 16

Hvad ligger der i begrebet “hjem”?

Answer 16

Begrebet dækker en tilstrækkelig og vedvarende tilknytning til et pågældende sted. Det er ikke en betingelse, at der er tale om lovlig beboelse.

Question 17

Hvad ligger der i begrebet korrespondance?

Answer 17

Kommunikation i bred forstand, fortolkes i lyset af samfundsudviklingen: pakker, breve, e-mails, telefonsamtaler mv. Fysiske og juridiske personer omfattet

Question 18

Hvor findes indgrebsbetingelserne i relation til EMRK art. 8?

Answer 18

Indgrebsbetingelserne findes i EMRK art. 8, stk. 2

Question 19

Hvad ligger der i Legalitetskravet?

Answer 19

Legalitetskravet kan inddeles i hhv. et hjemmelskrav og et kvalitativt krav:
Hjemmelskravet omfatter at der skal være hjemmel i lov, bekendtgørelse, international ret. retspraksis m.v., mens det kvalitative krav dækker om at reglerne skal være tilgængelige og retstillingen skal være forudsigelig.

Question 20

Hvad handlede sagen Vog mod Tyskland om, og hvorfor er den relevant i relation til legalitetskravet?

Answer 20

I sagen understregede EMD, at kravet til forudsigelighed i høj grad beror på indgrebets karakter, det relevante retsområde, antallet og karakteren af de berørte personer.

Question 21

Hvad ligger der i betingelsen om lovligt formål?

Answer 21

Et indgreb i retten efter EMRK art. 8 skal kunne begrundes i en af de i EMRK art 8, stk. 2 opregnede forhold. Formålene fortolkes bredt af EMD, der i praksis accepterer, at nærmest alle (saglige) formål påberåbt af en stat kan være omfattet

Question 22

Hvad er et rettighedssammenstød og hvad gør man i en sådan situation?

Answer 22

Der foreligger rettighedsammenstød, når hensynet til en menneskerettighed begrunder indgreb i en anden rettighed.
I situationen må de to rettigheder afvejes de to rettigheder overfor hinanden, og her er der normalt en vid skønsmargin, især hvis staten forinden har foretaget en grundig prøvelse i lyset af EMRK

Question 23

Hvad handlede Sky Österreich-sagen om, og hvorfor er den relevant ift. rettighedssammenstød?

Answer 23

Sagen handlede om retten til at oprette og drive egen virksomhed overfor retten til ytringsfrihed og informationsfrihed. Her stod hhv. EUC art. 16 overfor EUC art. 11. I sagen kommer EUD med sin generelle tilgang til rettighedssammenstød, altså at de to rettigheder må afvejes overfor hinanden med respekt af den nødvendige forening af de krav, der er forbundet med beskyttelsen af de forskellige grundlæggende rettigheder.

Question 24

Hvad ligger der i proportionalitetskravet?

Answer 24

Den af betingelserne der har størst praktisk betydning. Her foretages en afvejning af hensynet til rettighedshaveren overfor den eller de hensyn, der begrunder indgrebet. Her følger afvejningen nogle konkrete retningslinjer, der er udviklet gennem EMD’s praksis.

Question 25

Hvilke retningslinjer lægges der vægt på ved EMD, ved proportionalitetskravet?

Answer 25

Disse kan inddeles i hhv. den generelle og den konkrete tilgang:
Ved den generelle tilgang ser man på skønmarginen og på om der foreligger en European consensus på området, og betydningen af den nationale prøvelse.
Den konkrete tilgang til proportionalitetsvurderingen vedrører særskilte retsområder, såsom udvisning af udlændinge eller religiøs hovedbeklædning eller symboler i relation til EMRK art. 9

Question 26

Hvad gælder generelt om proportionalitetsvurderingen?

Answer 26

Vurderingen tager udgangspunkt i karakteren og vægten af den rettighed der gøres indgreb i, man ser generelt på indgrebets intensitet, man ser på karakteren og vægten af lovlige hensyn der begrunder indgrebet, og meget centralt for proportionalitetsvurderingen er også staternes skønsmargin eller “margin of apreciation”

Question 27

Hvad gælder der ift. staterne skønsmargin/ margin of apreciation?

Answer 27

Hvis der er en snæver skønsmargin og dermed en intensiv prøvelse, er det kun meget tungtvejende grunde der kan retfærdiggøre indgreb.
Det kunne f.eks. være indgreb der berører grundlæggende aspekter af individets liv eller identitet eller indgreb i personoplysninger.

Hvis staterne har en vid skønsmargin er prøvelsen lempelig.

Question 28

Hvordan afgøres omfanget af staternes skønsmargin, og hvad lægges der vægt på i denne sammenhæng?

Answer 28

Omfanget af staternes skønsmargin afgøres af EMD i hvert enkelt sag. Ved denne vurdering lægges der vægt karakteren af indgrebet og den rettighed der gøres indgreb i, igen foretages der her en konsensus vurdering, og ligeledes om der er foretaget en indgående prøvelse på nationalt plan, herunder at EMRK er blevet overholdt i lyset af de relevante retningslinjer.
Hvis dette er tilfældet er EMD tilbageholdende med at underkende nationale afgørelser, hvilket er udtryk for subsidiaritetsprincippet.

Question 29

Hvad handlede Levacovic-sagen fra 2018 om, og hvorfor er den relevant ift. subsidiaritetsprincippet?

Answer 29

I sagen blåstempler EMD Østre Landsrets udvisningsdom af kroatisk statsborger der var dømt for alvorlig kriminalitet. Klager var kommet til Danmark med sine forældre og brødre, da han var 9 år gammel, og havde ingen reel tilknytning til Kroatien.
Her har EMD fokus på betydningen af den nationale domstolsbehandling er et klart udtryk for subsidiaritetsprincippet. I sagen stod det klar at de nationale domstol havde foretaget en grundig proportionalitetsafvejning.

Question 30

Hvad gælder overordnet om indgrebsbetingelserne i EUC og hvor findes de?

Answer 30

Indgrebsbetingelserne i Chartret findes i art. 52, stk. 1, og det gælder generelt, at o når en EUC rettighed er baseret på EMRK (fx EUC art. 7 om ret til privat- og familieliv) skal indgrebsbetingelserne i EUC art. 52, stk. 1, fortolkes i lyset af EMD’s fortolkning af EMRK’s betingelser, jf. EUC art. 52, stk. 3

Question 31

Hvilke positive forpligtelser gælder der i relation til EMRK art.8?

Answer 31

Den positive forpligtelse kan inddeles i hhv. en generel og en konkret positiv forpligtelse:
Den generelle positive forpligtelse går ud på at staterne skal vedtage og ændre lovgivningen for at beskytte familie eller privatliv, mens den konkrete positive handlepligt går ud på faktisk at gribe ind, også i private relationer. Denne forpligtelse har indirekte horisontal virkning

Question 32

Hvilke processuelle krav gælder der?

Answer 32

Her er der krav til national beslutningsproces, efterforskning og retsforfølgelse.

Question 33

Hvad gik Goodwin og I mod UK-sagen fra 2002 ud på, og hvorfor er den relevant?

Answer 33

I sagen var spørgsmålet om om de britiske myndigheder var (positivt) forpligtede til juridisk at anerkende transseksuelles post-operative køn på officielle dokumenter mv. EMD havde tidligere afvist, at en sådan forpligtelse fulgte af art. 8, da der var uenighed blandt Europaråds-staterne om spørgsmålet, og det derfor faldt under staternes skønsmargin.
=> Sagen er et eksempel på en stats generelle positive forpligtelser og (dermed den konkrete positive handlepligt), da britiske myndigheder var positivt forpligtede til at ankende transseksuelles post-operative køn på officielle dokumenter, mv.

Question 34

Hvem forpligter den konkrete positive handlepligt?

Answer 34

EMRK forpligter alene stater, der er således direkte horisontal virkning. Private personer er ikke pligt subjekter i EMRK og kan derfor ikke påberåbes direkte i private retsforhold.

Question 35

Kan EUC have direkte horisontal virkning?

Answer 35

Ja

Question 36

Giv et eksempel på en dirkete horisontal virkning, hvor statens forpligtelser overfor private kommer til udtryk.

Answer 36

Staten kan have pligt til at gribe ind i private relationer, f.eks. gribe ind overfor paparazzifotografier af kendte personer i private sammenhænge (Von Hannover sagerne om private billeder af prinsesse Caroline af Monaco) eller gribe ind overfor chikanerende adfærd udøvet af tidligere ægtefælle/partner

Question 37

Hvad er det afgørende i EMD’s vurdering i udvisningssager?

Answer 37

Proportionalitetskravet er det afgørende

Question 38

Hvordan afgør EMD denne proportionalitetsvurdering?

Answer 38

EMD har en fast tilgang til denne vurdering i form af en række kriterier der altid indgår i en sådan vurdering.

Question 39

Nævn tre eksempler på kriterier som EMD tager udgangspunkt i ved proportionalitetsvurderingen i udvisningssager

Answer 39

naturen og alvorligheden af den begåede forbrydelse

Længden af vedkommendes ophold i det pågældende land

Familiesituation og familieforhold generelt

Question 40

Hvad handlede Ndidi-sagen om, og hvorfor er den relevant ift. udvisningssager?

Answer 40

Sagen handlede om udvisning af en kriminel. Vedkommende havde boet i UK siden han var to og havde en søn på 2 år. Ej krænkelse af hans familieliv at udvise ham, fordi de nationale domstole har foretaget en grundig afvejning. Sagen er udtryk subsidiaritetsprincippet.

Hvis nationale domstole har foretaget grundig EMRK afvejning, skal der foreligge ”strong reasons” før EMD vil tilsidesætte den.

Question 41

Hvad handlede Amrollahi-sagen fra 2002 om, og hvorfor er den relevant ift. udvisningssager?

Answer 41

Sagen omhandlede en ): iransk narkosmugler, der var gift og havde børn med dansk kvinde, der ikke kunne følge med tilbage til Iran. Denne er ikke længere udtryk for gældende ret

Sagen er relevant fordi EMD er og har været relativt tilbageholdende med at statuere krænkelse i disse sager, EMD lader det være op til staterne hvem der har ret til ophold.

Question 42

Har EMD skærpet eller lempet sin praksis på udvisningsområdet og hvad betyder det for staternes skønsmargin?

Answer 42

Siden 2016 har EMD skærpet deres praksis (yderligere) i staternes favør ved at overlade en (endnu) videre skønsmargin, hvis nationale domstole allerede har foretaget en grundig og udtrykkelig efterprøvelse af, om udvisningen er i overensstemmelse med EMRK art. 8

Question 43

Hvad handlede Salem mod Danmark- sagen fra 2016 om?

Answer 43

Udvisning af bandeleder dømt for omfattende kriminalitet, herunder narko. 8 børn og ægtefælle i DK. Ikke krænkelse, da HR havde foretaget en grundig afvejning af de modsatrettede interesser i sagen i lyset af kriterierne fra EMD’s retspraksis

Question 44

Hvad handlede Abdi mod Danmark-sagen fra 2021 om, og hvad er den udtryk for?

Answer 44

I sagen blev der statueret krænkelse af EMRK art. 8, trods grundig proportionalitetsafvejning i HR: Somalisk statsborger udvist med et permanent indrejseforbud som følge af en dom på 2 år og seks måneder for ulovlig våbenbesiddelse. Klager kom til Danmark i 1997 som fireårig fra Somalia. Hverken ægtefælle eller børn i Danmark, hvorfor spm var, om udvisning og indrejseforbud er i strid med hans ret til privatliv jf. EMRK art. 8.

Sagen er udtryk for at det er en krænkelse af artikel 8, at udvise “settled migrants”

Question 45

Hvad handlede Digital Rights-sagen om, og hvorfor blev logningsdirektivet erklæret ugyldigt?

Answer 45

EUD erklærer logningsdirektivet ugyldigt, da det var i strid med Chartret (baggrund: direktiver er under Chartret/traktaterne i den EU-retlige trinfølge og skal derfor altid udformes i overensstemmelse hermed)
Proportionalitetsvurderingen var det afgørende, de andre indgrebsbetingelser efter EUC art. 52 var i øvrigt opfyldt Logningsdirektivet var ikke tilstrækkeligt præciseret. Logningsdirketivet ugyldigt, fordi det var i strid med Chartret.
Der var et lovligt formål og der var hjemmel, men proportionalitetskravet var ikke opfyldt.