2. Folkerettens subjekter

Question 1

Hvad er det primære folkeretssubjekt?

Answer 1

Staten er det primære folkeretssubjekt

Question 2

Hvor er statsbegrebet definieret?

Answer 2

Statsbegrebet er defineret i Montevideokonventionen om staters rettigheder og pligter fra 1933

Question 3

Hvilke fire kriterier skal være opfyldt for at der er tale om en stat?

Answer 3

1. permanent population
2. defined territory
3. Government
4. Capacity to enter into relations with other states

Question 4

Hvilke to lande opfylder ikke det fjerde og sidste krav til en stat?

Answer 4

Grønland og Færørerne

Question 5

Hvad ligger der i anerkendelse af nye stater?

Answer 5

Anerkendelse beror på et politisk skøn, og en stat har ikke pligt til at anerkende en anden stat.

Question 6

Hvilken stat erklærede sig for selvstændig den 17 februar 2008, og anerkendte Danmark denne?

Answer 6

den 17. februar 2008 erklærer Kosovo sig for en selvstændig og suveræn stat, Kosovo er efterfølgende anerkendt som stat af 117 stater, herunder Danmark som anerkendte Kosovo den 21. februar 2008

Question 7

Hvilke betydning har anerkendelse på nationalt niveau?

Answer 7

Efter anerkendelse af en stat, er der mulighed for flere ting:
Oprettelse af diplomatiske forbindelser
Indgåelse af aftaler
evt. krav på immunitet ift. nationale domstole og krav på ejendom

Question 8

Hvad gik U 1925.940 H (Den Russiske Kirke) ud på, og hvorfor er den relevant ift. betydningen af anerkendelse af stater på nationalt niveau?

Answer 8

Sagen angik en russisk ortodoks kirke i København. Spørgsmålet i sagen var, hvem ejendomsretten for kirken tilkom: Fogedretten sagde ejendomsretten til kirken tilkom Sovjetunionen, da »den danske Regering har anerkendt de forenede socialistiske Sovjetrepublikker i Stedet for den tidligere kejserlige russiske Regering«
Højesteret mente at det stod uklart hen, hvem der var ejer af kirken.

Sagen er relevant ift. de aftaler der kan laves på nationalt niveau efter anerkendelse

Question 9

Hvad gik U 2007.1533 H (Statssuccesssion) ud på, og hvorfor er den relevant ift. anerkendelse?

Answer 9

sagen angik 10 ejendomme i Gentofte og København. I oktober 2000 foretog tinglysningsdommere adkomsberettigelse og ændre adkomsthaverens navn fra Sovjetunionen til Rusland. Klager vedlagde bilag hvori Danmark anerkendte Rusland som efterfølger staten til Sovjetunionen og at Rusland skulle overtaget alle rettigheder og forpligtelser med hensyn til fast ejendom i udlandet, herunder til de pågældende ejendomme. Ukraine er den anden part i sagen og de mener ikke, at det er godt gjort at Rusland skal overtage alle rettigheder og forpligtelser mht. fast ejendom i udlandet.
Højesteret tog alene stilling til om adkomstberigtigelserne var foretaget i overensstemmelse med tinglysningsreglerne

Relevant ift. de aftaler der laves ved anerkendelse

Question 10

Opfylder Danmark de 4 kriterier for at der er tale om en stat?

Answer 10

Ja

Question 11

Hvad omfatter den danske stat helt konkret?

Answer 11

Landterritoriet omfatter Danmark, Grønland og Færøerne, søterritoriet går 12 sømil ud for Danmarks kyst, herudover omfatter det den eksklusive økonomiske zone som går 200 sømil ud fra kysten. Her har Danmark ret til ressourcer i havet, fiskeri og energi, ligeledes har Danmark ret til den kontinentale sokkel som er landterritorie der forsætter ud i havet og går 200 sømil ud, her har Danmark ligeledes ret til olier, råstoffer mv.

Question 12

Hvad handlede Østgrønland-sagen fra 1933 om, og hvorfor er den relevant ift. hvad en stat omfatter?

Answer 12

Sagen handlede om den kontinentale sokkel ud for hhv. det østlige Grønland og den norske ø Jan Mayen. Her skulle den internationale domstol tage stilling til afgrænsningen af området.
Relevant ift. hvilke områder staterne har ret til.

Question 13

Er Grønland og Færøerne selvstændige stater?

Answer 13

Nej de er underlagt det danske kongerige og tillige grundloven

Question 14

Hvad betyder det for hhv. Grønlands- og Færøernes styre og selvbestemmelse, at de hører under det danske kongerige?

Answer 14

De har begge internt selvstyre og begge har også intern ret til selvbestemmelse, herunder også fuldmagt til, at forhandle og indgå folkeretlige aftaler med stater og internationale organisationer

Question 15

Hvad er retsgrundlaget for de internationale organisationer?

Answer 15

En international organisation afleder sin kompetence af de stater, som har oprettet den (specialitetsprincippet) – det kan fremgå udtrykkeligt af retsgrundlaget for den internationale organisation, at staterne har haft til hensigt at oprette et selvstændigt folkeretssubjekt.

Question 16

Er internationale organisationer folkerets subjekter?

Answer 16

Ja, jf. Bernadotte-sagen fra 1949

Question 17

Hvad handlede Bernadotte-sagen fra 1949 om, og hvorfor er den relevant ift. internationale organisationer?

Answer 17

FN mod staten Israel. Den Internationale domstol udtalte, at FN er et selvstændigt folkeretssubjekt, som på internationalt niveau kan påtale en stats folkeretsbrud. FN’s kompetence var ikke alene, hvad der var fastlagt udtrykkeligt i oprettelsestraktaten, men tillige beføjelser, som var nødvendige med henblik på at varetage FN’s funktioner og formål.
I sagen anerkendtes FN som et folkeretssubjekt

Question 18

Hvordan er en international organisation oprettet i praksis?

Answer 18

Det er en mellemstatslig organisation som oprettedes ved traktater eller lign.
Eksempler herpå er EU, Nato, FN, m.fl.

Question 19

Hvornår er FN oprettet og hvor mange medlemmer er der?

Answer 19

FN er oprettet efter 2. verdenskrig, FN-pagten blev dengang indgået af 51 stater men i dag er 193 stater medlemmer

Question 20

Hvad er FN’s hovedformål?

Answer 20

FN’s hovedformål er at bidrage til at opretholde den internationale fred og sikkerhed

Question 21

Jf. FN-pagtens art. 7, har FN flere hovedorganer, men de har også underorganer og fagorganer, nævn eksempler på disse to

Answer 21

Et underorgan er f.eks. UNICEFF, og et fagorgan er f.eks. WHO

Question 22

Nævn FN’s tre mest væsentlige hovedorganer

Answer 22

FN’s generalforsamling, FN’s sikkerhedsråd og Den internationale domstol

Question 23

Hvem er med i FN’s generalforsamling og hvad laver de blandt andet?

Answer 23

Alle 193 medlemsstater deltager i generalforsamlingen, hvor de alle er lige og har én stemme
De tager stilling til et meget bredt sagsområde, og kan blandt andet komme med politiske erklæringer

Question 24

Hvem er med i FN’s sikkerhedsråd og hvad laver de blandt andet?

Answer 24

I alt 15 medlemsstater, herunder har USA, Kina, Frankrig, Rusland og Storbritannien permanente pladser med vetoret
Kan give mandat til magtanvendelse

Question 25

Hvem er med i den internationale domstol og hvad laver de blandt andet?

Answer 25

Her sidder 15 dommere fra forskellige verdensdele
De kommer blandt andet med vejledende udtalelser på anmodning far generalforsamlingen, men kan også pådømme retstvister mellem stater

Question 26

Er der mulighed for straf som enkelt individ ved den internationale domstol?

Answer 26

Individet kan påtale folkeretsbrud eller straffes for folkeretsbrud – ved en international domstol, såfremt det er hjemlet i en traktat.
Dvs. individet kan stilles til ansvar for folkeretsbrud, det kan blandt andet ses i Nürnberg-processerne og Tribunalerne for Jugoslavien og Rwanda

Question 27

Hvilken adgang har man som individ til at påtale brug på rettigheder ved internationale domstole?

Answer 27

Der er adgang for at påtale brud på individuelle rettigheder ved et internationalt organ i
den individuelle klageadgang til EMD ved krænkelser af EMRK, jf. EMRK art. 34

Question 28

Hvordan er individet stillet som rettighedssubjekt uden for menneskerettighedsområdet?

Answer 28

Uden for menneskerettighedsområdet kan individer også godt være folkeretssubjekt, det er illustrer i LaGrand-sagen fra 2001

Question 29

Hvad handlede LaGrand-sagen fra 2001 om?

Answer 29

Sagen handlede om retten til konsulatbistand og USA’s manglende information til den tyske konsul om anholdelsen og fængslingen af de tyske LaGrand brødre. USA har dermed forbrudt sig mod Wienerkonventionens art. 36, stk.1. I sagen fastslås det, at enkeltpersoner kan blive anset for folkeretlige rettighedssubjekter uden for menneskerettighedsområdet. Wienerkonventionens art. 36, stk. 1 tillægger en frihedsberøvet ”individuelle rettigheder”, som kan påberåbes på internationalt niveau.

I sagen fastslås det, at USA har forbrudt sig imod Wienerkonventionen, men også mod brødrene, hvorfor det dermed fastslås at individer kan være folkeretssubjekter

Question 30

Hvilke andre aktører kan have rettigheder og forpligtelser på internationalt niveau?

Answer 30

Territoriale enheder, f.eks. Kosovo, Palæstina og Taiwan

Pavestolen

Et folk

til dels også oprørs-og frihedsbevægelser