4. Traktatretten Flashcards
(30 cards)
Hvad er en af de mest fundamentale principper inden for traktatretten?
Pacta sunt Servanda = aftaler skal holdes/en stat skal overholde sine aftaler, jf. traktatretskonventionens art. 26
Hvilken traktat er udgangspunktet for traktatretten?
Wienerkonventionen om traktatret. Den gælder for traktater mellem stater
Hvad er en traktat, og hvor findes definitionen?
En traktat er grundlæggende en aftale mellem staterne. Definitionen findes i traktatretskonventionen art. 2, stk. 1, litra a.
Hvad dækker begrebet traktat også over?
Konvention, protokol, pagt, statut, overenskomst, noteveksling mv., afgørende er at der foreligger en aftale mellem stater
Hvem kan indgå traktater?
Enhver stat har kompetence til at indgå traktater, jf. traktatretskonventionens art. 7, stk. 1 og 2.
Det gælder også internationale organisationer i et vist omfang.
Hvem har nationalt kompetence til at indgå traktater?
Udgangspunktet er, at man skal have fuldmagt hertil, men en persongruppe kan indgå traktater i kraft af deres stilling, det er statsoverhoveder, regeringschefer og udenrigsministre.
Hvad sker der hvis en person der ikke repræsenterer staten samtykker til en traktat?
Samtykket er uden retlig binding, medmindre staten senere bekræfter det, jf. traktatretskonventionen art. 8
Hvad handlede Ambassadør-sagen om, og hvorfor er den relevant ift. til kompetencen til at indgå traktater?
Sagen omhandlede Henrik Kaufmann som på dette tidspunkt var ambassadør i Washington. Han undertegnede overenskomsten med USA om forsvaret af Grønland under besættelsen, heraf fremgik det, at ambassadøren handlede på kongens og Danmarks vegne. Han mente selv der var tale om en uanmodet forretningsførelse. Den danske regering protesterede efterfølgende og fremhævede at overenskomsten ikke var folkeretligt bindende for Danmark.
Sagen er relevant, fordi det samtykke som Henrik Kaufmann her gav ikke blev bekræftet af staten og samtykket var således ikke bindende
Hvad sker der hvis interne retsregler overtrædes ifbm. traktatindgåelse?
En stat kan ikke gøre gældende, at et samtykke til en traktat er ugyldigt som følge af overtrædelse af en intern kompetenceregel, medmindre reglen er af grundlæggende betydning og overtrædelsen er åbenbar, jf. traktatretskonventionen art. 46, stk. 1 og stk. 2 om hvornår en overtrædelse er åbenbar
Hvad handlede UfR 2004.382 H (Thule-sagen) om, og hvorfor er den relevant ift. overtrædelse af interne kompetenceregler end traktatindgåelse?
I sagen blev det gjort gældende, at en overenskomst mellem Danmark og USA fra 1951var statsretligt og folkeretligt ugyldig, da Rigsdagen ikke var blevet forelagt et teknisk bilag i sagen. Det afviste Højesteret, og fastslå at overenskomsten var tiltrådt efter den dagældende grundlov, hvilket gjorde den statsretligt og folkeretligt bindende.
Højesteret holder muligheden åben for, at en intern fejl/mangel ifbm. Indgåelsen af en traktat ikke nødvendigvis vil berøre dens folkeretlige gyldighed.
Traktatretskonventionen fastslår flere samtykkeformer, nævn disse og hjemlen herfor
Undertegnelse, jf. art. 12
Udveksling af instrumenter/noteveksling, jf. art. 13
Ratifikation, jf. art. 14
Andre staters tiltrædelse, jf. art. 15
Hvad ligger der i to-trins proceduren bag ratifikation?
Først undertegnes traktaten og efterfølgende gives der samtykke ved ratifikation.
Hvornår er staterne bundet ved ratifikation?
Statens samtykke til at være bundet foreligger først på det tidspunkt, hvor ratifikationsinstrumentet udvikles mellem staterne.
Hvilken mulighed åbner samtykke ved ratifikation for?
Ratifikation giver en stat mulighed for at opfylde interne forfatningsmæssige krav forbundet med traktatindgåelsen.
I tiden mellem samtykke og ikræfttrædelse er staterne ikke retligt bundet, men hvad må de ikke?
En stat må ikke gøre noget for at hindre eller berøve traktaten dens formål og hensigt, jf. traktatretskonventionens art. 18, litra b
Hvad ligger der i traktatretskonventionens art. 19?
At stater kan tage forbehold til traktater.
Hvordan gøres dette i praksis?
Ifbm. Samtykke kan gives erklæring med hensigt om at »udelukke eller modificere retsvirkningerne af visse af traktatens bestemmelser i relation til den pågældende stat«
Definitionen af “forbehold” findes i traktatretskonventionens art. 2, stk. 1, litra d
Hvilke undtagelser findes der til reglerne om forbehold?
Udgangspunktet er, at stater kan tage forbehold til traktater, medmindre:
en traktat forbyder konkrete forbehold, eller traktaten foreskriver at kun bestemte forbehold er tilladte eller et konkret forbehold er uforeneligt med traktatens hensigt eller formål.
Kuwait tog forbehold til FN’s konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder. Var dette lovligt?
Forbeholdet stred klart og tydeligt mod traktatens formål og hensigt, og var dermed uforeneligt med traktaten.
Nævn et eksempel på, at Danmark har taget forbehold til en konvention
Ved FN’s konvention fra 1996 om borgerlige og politiske rettigheder tog Danmark forbehold ved ratifikationen i 1971, her hed forbeholdet: “Al propaganda for krig skal være forbudt”, jf. art. 20, stk. 1
Hvilke muligheder har andre stater for at reagere på forbehold?
Andre stater kan enten godkende et forbehold, foretage en stiltiende godkendelse (12 mdr.) eller gøre indsigelse mod forbeholdet
Hvad er en erklæring ift. traktater og hvad er de udtryk for?
En erklæring gives af en stat om traktatfortolkning. En erklæring er udtryk for, hvordan den pågældende stat forstår traktaten. Dette kan evt. fungere som fortolkningsbidrag.
Nævn et eksempel på, hvornår Danmark har givet en erklæring
Danmark har ifbm. med ratifikationen i 1996 af ILO-konventionen nr. 169 fra 1989 om oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater.
Dette var en erklæring om, hvordan man nationalt forstod konventionen
I hvilken artikel findes reglerne om traktatfortolkning?
Art. 31 i traktatretskonventionen
