13. Organisations-og forsamlingsfrihed

Question 1

Hvilke bestemmelser er relevante ift. organisations- og forsamlingsfriheden?

Answer 1

EMRK art. 11 og EUC art. 12

Question 2

Hvorfor er EMRK art. 11 lex specialis ift. øvrige rettigheder?

Answer 2

EMRK art. 11 overlapper med andre rettigheder f.eks. art. 9 og 10, art. 11 skal fortolkes i overensstemmelse med disse

Question 3

Er EMRK art. 11 og EUC art. 12 absolutte rettigheder?

Answer 3

Nej ingen af dem er absolutte rettigheder, hvilket betyder at staterne kan gøre indgreb i overensstemmelse med indgrebsbetingelserne

Question 4

Hvorfor har EUC art. 12 begrænset betydning?

Answer 4

Bestemmelsen er baseret på EMRK, art. 11, jf. forklaringerne til bestemmelsen. Indholdet af bestemmelsen er som minimum det samme som i EMRK, art. 11, jf. EUC, art. 52, stk. 3

Question 5

Hvilke bestemmelser finder anvendelse indenfor EU-retten?

Answer 5

Både EMRK art. 11 og EUC art. 12 finder anvendelse inden for EU-retten, jf. EUC art. 51, stk. 1

Question 6

Hvad omfatter foreningsfriheden?

Answer 6

EMRK, art. 11 beskytter private foreninger/organisationer, IKKE offentligretlige.
Beskytter alle former for foreninger, også dem, der ”støder, chokerer og forstyrrer”, jf. afgrænsning af ytringsfriheden

Question 7

Hvilke foreninger er ikke omfattet af EMRK art. 11?

Answer 7

Omfattet er ikke professionelle sammenslutninger i liberale erhverv, f.eks. det danske advokatsamfund. Her vil medlemskabet typisk være lovbestemt

Question 8

Hvordan defineres foreningsbegrebet?

Answer 8

Det er et autonomt konventionsbegreb, dvs. at EMD gennem deres praksis grundlæggende fastlægger betydningen.
En grundlæggende definition er dog: en Sammenslutning af personer, der har til formål at varetages fælles interesser

Question 9

Hvordan sondres der mellem foreninger i privat regi og i offentligretlig regi?

Answer 9

Det beror på en konkret vurdering, men der kan lægges vægt på om:

Om foreningen er integreret i statens organisatoriske strukturer?
Om foreningen er tillagt administrative, regulerende eller disciplinære beføjelser?
Om foreningen forfølger et formål der er i almenhedens interesse?

Hvis det er ja til de ovenstående, taler det i mod en (privat) forening

Question 10

Kan en forening der er tillagt offentligretlige beføjelser stadig være omfattet af EMRK art. 11?

Answer 10

Det faktum at man varetager enkelte offentligretlige beføjelser medfører ikke nødvendigvis at man falder uden for art. 11
Det er illustreret i Sigurjónsson-sagen

Question 11

Hvad handlede Sigurjónsson-sagen om?

Answer 11

Sagen angik en sammenslutning af taxavognmænd): Oprettet på privatretligt grundlag med fuld autonomi med hensyn til at beslutte sine mål, opbygning og procedure, og formålet var at beskytte medlemmernes erhvervsmæssige interesser, bl.a. ved at repræsentere dem over for de offentlige myndigheder. Ej tilstrækkeligt til at anse den som offentligretlig (og dermed uden for art. 11’s beskyttelse), at den udførte visse funktioner, der ud over medlemmernes interesser tjente offentlige formål, herunder tilsynsopgave

Question 12

Er en forening der fremsætter racistiske ytringer, nedladende ytringer, hadefulde ytringer mv. også omfattet af art. 11? hvis ja, hvor går grænsen så?

Answer 12

Ja - grænsen går dog ift. EMRK art. 17 hvis man underminerer de demokratiske spilleregler

Question 13

Hvad handler EMRK art. 17 om, og hvad er retsvirkningerne heraf?

Answer 13

EMRK art. 17 omhandler misbrug af rettigheder – man kan ikke påberåbe sig bestemmelser i EMRK (f.eks. art. 10 og 11) til udøvelse af aktiviteter, der er i modstrid med grundlæggende demokratiske spilleregler

Question 14

Hvem er Hizb ut-Tahrir og kan de påberåbe sig EMRK?

Answer 14

Hizb ut-Tahrir er en/et muslimsk ”friheds” bevægelse/parti, hvis mål er at lave en verdensomspændende islamisk stat. Ifølge deres ideologi er det i øvrigt forbudt at deltage i demokratiske valg.
De kan ikke påberåbe sig EMRK art. 9-11

Question 15

Hvad var tilfældet i sagen om Ayoub?

Answer 15

Her var der tale om ekstremt højreradikale foreninger med nazitilknytning, der var blevet tvangsopløst af de franske myndigheder. Disse kunne ikke påberåbe sig EMRK art. 11, jf. art. 17

Question 16

Hvis en aktivitet er på kanten af, at falde under art. 17, hvad kan man i stedet gøre?

Answer 16

Hvis aktiviteter er ”på kanten” af EMRK art. 17, kan de stedet sanktioneres efter EMRK art. 11, stk. 2, jf. Vona, hvor en forening blev opløst i overensstemmelse med art. 11, stk. 2, der skal meget til før noget falder under art. 17

Question 17

Indgrebsbetingelserne findes i EMRK art. 11, stk. 2, men hvilke typer restriktioner omfatter disse?

Answer 17

Alle typer restriktioner overfor foreninger og beslutning om opløsning er et indgreb.

Question 18

Hvad ligger der i legalitetskravet, og hvad handlede Taganoq-sagen om?

Answer 18

Der skal være hjemmel i lov og retstillingen skal være forudsigelig
Taganoq-sagen omhandlede Tvangsopløsning af foreninger, som myndigheder mente var ekstremistiske, i strid med legalitetskravet, da definitionen af ”ekstremistiske aktiviteter” var for bred og derfor ikke beskyttede mod vilkårlighed.
Forudsigelighedskravet ikke opfyldt. Myndighederne fik for bredt skøn til at opløse foreninger

Question 19

Hvad ligger der i kravet om lovligt formål?

Answer 19

Dette krav er meget bredt formuleret og giver typisk ikke anledning til problemer.
I bestemmelsens ordlyd er opregnet nogle af de lovlige formål

Question 20

Hvad ligger der i proportionalitetskravet?

Answer 20

Det er det springende punkt. Generelt er der begrænset skønsmargin og EMD foretager restriktiv prøvelse.

Question 21

Hvilken særlig beskyttelse nyder politiske partier?

Answer 21

Politiske partier nyder en særlig stærk beskyttelse, hvilket kommer til udtryk i ordlyden af EUC art. 12 og EMD’s retspraksis Politiske partier er de eneste organisationer, der kan komme til magten og dermed være i stand til at påvirke landets samlede styre ud fra deres program og politikforslag

Question 22

Hvad er konsekvensen af den særlige beskyttelse som politiske partier nyder?

Answer 22

At der er en meget intensiv prøvelse

Question 23

Hvilke former for indgreb overfor politiske partier er omfattet?

Answer 23

Alle former for indgreb overfor politiske partier er omfattet

Question 24

Hvad omhandlede Refah Partisi-sagen om, og hvorfor er den relevant ift. politiske partier?

Answer 24

Sagen angik Tvangsopløsning af politisk parti ved dom ej i strid med EMRK art. 11) Den tyrkiske forfatningsdomstol havde opløst et parti der var i deres parlament (meget indgribende). Dette indgreb var i overensstemmelse med indgrebsbetingelserne i art. 11, stk. 2, pga. partiet handlinger og reelle formål var i strid med grundlæggende demokratiske formål.

Question 25

Omfatter EMRK art. 11 også negativ foreningsfrihed?

Answer 25

EMRK, art. 11 er tavs. Af forarbejderne fremgår det, at man bevist hat taget stilling til, at dette ikke skal være omfattet.
Generelt et kontroversielt spørgsmål, og Danmark er blandt andet modstandere af at det skal være omfattet af bestemmelsen

Question 26

Hvad handlede british Rail-sagen fra 1981 om, og hvorfor er den relevant ift. den negative foreningsfrihed?

Answer 26

I sagen blev EMRK art. 11 krænket, da 3 ansatte blev afskediget, fordi de nægtede at melde sig ind i bestemt fagforening. Dette var et krav efter en eksklusiv aftale, som var indgået af selskabet efter deres ansættelse. Man kan ikke efterfølgende blive pålagt at være medlem af en fagforening, da dette ikke var en forudsætning på tidspunktet for deres ansættelse

Question 27

Hvordan er Sigurjónsson-sagen fra 1993 relevant ift. den negative foreningsfrihed?

Answer 27

Lovpligtigt medlemskab af sammenslutning af taxavognmænd var strid med art. 11

Question 28

Hvad handlede Sørensen og Rasmussen mod Danmark fra 2006 om, og hvorfor er den relevant ift. negativ foreningsfrihed?

Answer 28

Sagen angik To lønmodtagere ansat hos private arbejdsgivere, der havde eksklusivaftale med SID (nu: 3F), hvilket begge var klar over på ansættelsestidspunktet (jf. dagældende FFL § 2, stk. 2). Den ene valgte at efterkomme og melde sig ind og den anden meldte sig ind i anden fagforening og blev afskediget. Begge gjorde gældende, at betingelsen var i strid med EMRK art. 11.
Spørgsmålet var om DK generelle positive forpligtelse til at vedtage lovgivning, der sikrer den negative foreningsfrihed

Question 29

Hvad er anvendelseområdet for den forsamlingsfrihed der også er beskyttet af EMRK art. 11?

Answer 29

Art. 11 beskytter som udgangspunkt fredelige forsamlinger men udelukker ikke en ufredelig adfærd

Question 30

Hvordan defineres forsamlingsbegrebet?

Answer 30

Forsamlingsbegrebet er et autonomt konventionsbegreb, men afgørende er om gruppen har forsamlet sig på samme sted og tid med et fælles formål, og dette ikke er tilfældigt

Question 31

Hvilke forsamlinger er ikke omfattet?

Answer 31

Ufredelige forsamlinger ikke omfattet, f.eks. forsamlinger som tilskynder vold eller voldelig adfærd, men en konkret vurdering er ofte nødvendig

Question 32

Hvad kan konkret siges om de forsamlinger der er omfattet?

Answer 32

fredelige forsamlinger, der vil ytre sig om samfundsrelevante spørgsmål, nyder særlig beskyttelse – kun tungtvejende grunde kan begrunde indgreb

Question 33

De tre klassiske indgrebsbetingelser gælder også ift. indgreb i forsamlingsfriheden, og de findes i EMRK art. 11, stk. 2, hvordan var Navalnyy-sagen relevant ift. alle tre krav?

Answer 33

Sagen omhandlede en russisk oppositionsleder udsat for gentagne anholdelser, tilbageholdelser og strafsanktioneringer. Legalitetskravet ej opfyldt, da russiske myndigheder havde særdeles bredt skøn over, hvornår en forsamling skulle notificeres, og det var derfor ej forudsigeligt, hvornår man kunne møde sanktioner for overtrædelse heraf

Indgrebet i forsamlingsfriheden i sagen kunne ikke begrundes i hensynet til forebyggelse af uro og forbrydelse, da forsamlingen ikke gav anledning til nogle forstyrrelser

Der er en snæver skønsmargin ved intensive indgreb, og ligeledes hvor indgrebet er led i en systematisk kampagne, som har til formål at undertrykke opposition, som var tilfældet i Navalnyy-sagen

Question 34

Har staterne en positiv pligt at beskytte forsamlinger?

Answer 34

Staterne har en positiv pligt til at gøre det muligt for grupper og enkeltpersoner at realisere rettighederne efter EMRK art. 11

Dette kan blandt andet sikres ved forhåndanmeldelse og eventuelt godkendelse

Eller ved at yde beskyttelse af demonstration fx. ved at etablere trafikregulering, afspærring eller nødvendig bevogtning

Question 35

Er der en grænse for staternes pligt?

Answer 35

hvis en forsamling manifesterer meget kontroversielle eller ekstremistiske synspunkter på steder og tidspunkter, hvor manifestationen kan forventes at ville give anledning til moddemonstrationer

Question 36

Hvad handlede Berkman-sagen om, og hvorfor er den relevant ift. den positive pligt til at beskytte forsamlinger?

Answer 36

Sagen angik en LGBT+ forsamling ønskede at demonstrere på offentligt sted, men krænkelse af EMRK, art. 11 i relation til statens positive forpligtelse, da russisk politi trods anmeldelse forholdt sig passiv, demonstrationen mødt af aggressiv mod demonstration