12. Religions og ytringsfrihed

Question 1

Hvilke bestemmelser er relevante ift. religions og ytringsfriheden?

Answer 1

EMRK art. 9 og EUC art. 10, EMRK art. 10 og EUC art. 11

Question 2

Hvordan fortolkes EUC art. 10?

Answer 2

EUC art. 10 er baseret på EMRK art. 9, jf. forklaringerne til bestemmelsen. Derfor er indholdet af bestemmelserne, som minimum, det samme, jf. EUC art. 52, stk. 3

Question 3

Hvordan fortolkes EUC art. 11?

Answer 3

EUC art. 11 er baseret på EMRK art. 10, jf. forklaringerne til bestemmelsen. Derfor er indholdet af bestemmelserne, som minimum, det samme, jf. EUC art. 52, stk. 3

Question 4

Hvordan er EMRK art. 9’s anvendelsesområde?

Answer 4

Bredt anvendelsesområde og både for fysiske og juridiske personer: Omfatter både religiøse og ikke-religiøse holdninger/ overbevisninger, uanset om den relevante religion/tro er officielt anerkendt i den pågældende stat

Alle former for religion er omfatte, de klassiske og kendt og helt moderne religioner

Question 5

Hvad er minimumskravet for at noget kan falde inde under art. 9?

Answer 5

Der er et minimumskrav til bevidsthed, seriøsitet, sammenhæng og vigtighed - alle former for religion er omfattet, herunder de klassiske, kendte og helt moderne former

Question 6

Hvad omfatter trosbegrebet?

Answer 6

Trosbegrebet omfatter holdninger relateret til pacifisme, abortmodstand, alternativ medicin, sekularisme og vegansk levestil.

Question 7

Hvad handlede De Wilde-sagen om, og hvorfor er den relevant ift. trosbegrebet og minimumskravet?

Answer 7

Sagen angik en Parodi-bevægelse, der tilbad et flyvende spagettimonster – ej omfattet. Ikke tilstrækkeligt sandsynligt/seriøst til at være omfattet af minimumskravet

Question 8

Hvad ligger der i den indadvendte ret i EMRK art. 9, 1.pkt.?

Answer 8

Den indadvendte ret til at have en tro/religion og skifte religion – en absolut ret

Question 9

Hvad ligger der i den udadvendte ret i EMRK art. 9, 2.pkt.?

Answer 9

Den udadvendte ret til at udøve sin religion ikke absolut rettighed

Question 10

Hvilke krav er der til udøvelsen af religion?

Answer 10

Krav at den relevante handling eller undladelse er ”tæt forbundet” til den konkrete religion eller tro
Dvs. krav om en direkte og tæt forbindelse mellem handlingen og den underlæggende overbevisning

Question 11

Nævn et eksempel på udøvelse af religion

Answer 11

F.eks. at man bærer et religiøst tørklæde eller smykke, som var tilfældet i Ewieda-sagen

Question 12

Hvad er anvendelsesområdet for EUC art. 10?

Answer 12

Bestemmelsen er baseret på EMRK art. 9 og derfor omfattet af fortolkningsreglen i EUC art. 52, stk. 3

Question 13

Bliver klagers retsstilling mere fordelagtig af, at forholdet både er omfattet af EMRK art. 9 og EUC art. 10?

Answer 13

Nej, det er også illustreret i Jehovan Todistajat-sagen

Question 14

Hvad handlede Jehovan todistajat sagen om?

Answer 14

I sagen var Jehovas Vidners forkyndelsesvirksomhed omfattet af EUC art. 10 (”udøvelse”), men dette indebærer ikke, at der skal foretages en udvidende fortolkning af en undtagelsesbestemmelse i det dagældende persondatadirektiv (bestemmelsen om ren personlig aktivitet). Derfor fandt persondatadirektivet anvendelse. Var den data som Jehovas vidner modtager ved hvervelsen af nye medlemmer omfattet af datalovgivningen

Question 15

Hvor findes indgrebsbetingelserne for EMRK art. 9?

Answer 15

De er opregnet i EMRK art. 9, stk. 2 - her er der tale om de tre klassiske indgrebsbetingelser, herunder Legalitetskravet, kravet om lovligt formål og proportionalitetskravet

Question 16

Hvad ligger der i legalitetskravet?

Answer 16

Krav om lovhjemmel og forudsigelig retsstilling

Question 17

Hvad handlede Güler og Ugur sagen om, og hvorfor er den relevant ift. legalitetskravet?

Answer 17

ej klart og forudsigeligt for klager, at han risikerede domfældelse efter den tyrkiske terrorlovgivning, alene fordi han deltog i en religiøs ceremoni til ære for tre afdøde PKK-medlemmer

Question 18

Hvad ligger der i kravet om lovligt formål?

Answer 18

Bredt anvendelsesområde – alle lovlige formål der iagttages af en stat, falder typisk under denne

Question 19

Hvad handlede S.A.S (franske maskeringsforbud) om, og hvorfor er dette en undtagelse ift. kravet om lovligt formål?

Answer 19

Forbuddet kunne ikke begrundes i hensyn til ligestilling mellem kønnene eller den menneskelige værdighed, da mange kvinder forsvarer retten til at tildække sig, og da retten til at bære burka og niqab bidrager til et pluralistisk, demokratisk samfund.

Question 20

Hvad ligger der i proportionalitetskravet?

Answer 20

Spørgsmålet om staternes skønsmargin relevant (margin of aprecciation)

Staterne har en bred skønsmargin - indskrænket prøvelse

Staterne har en snæver skønsmargin - intensiv prøvelse

Question 21

Hvordan fortolker EMD typisk ift. proportionalitetskravet?

Answer 21

EMD fortolker typisk i overensstemmelse med national praksis (konsensusvurdering) – National enighed?

Question 22

Hvad handlede Dahlab-sagen om?

Answer 22

En skolelærer med hovedtørklæde, børn i 4-8 års alderen, letpåvirkelig, tørklæde sender signal om kvindeundertrykkelse.
Ej krænkelse, proportionalt da børn i den alder er letpåvirkelige

Question 23

Hvad handlede Lausti-sagen om?

Answer 23

Kristent kors i italiensk klasseværelse, klage fra ikke-troende forældrepar som henviste til argumentationen i Dahlab-sagen, men det kristne kors anses for at være et passivt symbol
Ej krænkelse

Question 24

Hvad handlede Ewieda m.fl. mod Uk mod?

Answer 24

Sagen angik retten til at bære religiøse symboler/smykker på arbejdspladsen, kvinde ansat hos British Airways, bar religiøst smykke som var i strid med deres uniformeringspolitik og derfor hjemsendt uden løn. Spm. Om UK havde positiv forpligtelse til at gribe ind her => Det var problematisk at British Airways ikke have opretholdt deres praksis, da andre ansatte f.eks. havde fået lov til at bære religiøs hovedbeklædning. KRÆNKELSE statueret

Question 25

Hvad handlede Chaplin sagen om?

Answer 25

Sygeplejerske på offentligt hospital kunne ikke i arbejdstiden bære halskæde med kors – det var proportionalt.
Ikke en krænkelse, da hensynet til sundhed og klinisk arbejdsmiljø var vigtigere end hendes ret

Question 26

Hvad handlede Ladale-sagen om?

Answer 26

Angående adgang til at nægte visse arbejdsfunktioner, klager afskediget fordi hun nægtede at indgå i registreringen af homoseksuelle par – det stred mod hendes kristne overbevisning
. Der var tale om en offentlig ansat, derfor negativ forpligtelse. Det var berettiget at man ikke havde forlænget ansættelse

Question 27

Hvad handlede McFarlane-sagen om?

Answer 27

Privat sexologisk klinikansat afviste at behandle homoseksuelle par, grundet hans kristne tro. Klinikken forlængede derved ikke ansættelsen af manden. Her var det ikke en krænkelse, og EMD henviste til at arbejdsgiverens valg var begrundet i at forebygge forskelsbehandling.

Question 28

Hvad handlede S.A.S. mod Frankrig (maskeringsforbuddet) om

Answer 28

Det franske forbud mod at tildække ansigtet på offentlige steder afskar klager fra at bære burka og niqab i det offentlige rum. Hun understregede, at hverken ægtefælle eller familie pressede hende til at gøre det.
Proportionalitetsafvejningen ved EMD afgørende
Anerkender: kan forekomme uforholdsmæssigt, bidrage til islamofobiske debat, men med henvisning til den brede skønsmargin til at foretage valg og at der ikke er en ensartet praksis + relativ beskeden sanktion
Proportionalt og Frankrig blev ikke dømt

Forbuddet omfatter alle former for ansigtstildækninger, og sanktionen for overtrædelse er beskeden (bøde på 150 euro).
Retsområde hvor der var uenighed blandt nationerne - hvilket gav de franske myndigheder en bred skønsmargin

Question 29

I Danmark har vi ligeledes et maskeringsforbud, hvad bygger dette på?

Answer 29

Det danske maskeringsforbud bygger på argumentationen i S.A.S. mod Frankrig

Question 30

Hvad er anvendelsesområdet for EMRK art. 10?

Answer 30

Autonomt konventionsbegreb - sigter på at beskytte en bred vifte af ytringer og EMD fortolker begrebet bredt, både retten til at give og modtage (næsten) alle ytringer

Question 31

Hvilke ytringer nyder beskyttelse efter EMRK art. 10?

Answer 31

Indholdsmæssigt bred beskyttelse - også stødende ytringer fx udtalelser af pornografisk, nedladende, hånende eller racistisk karakter - dette er illustreret i Jersild sagen

Question 32

Hvad handlede Jersild-sagen om (grønjakkesagen)?

Answer 32

Journalist for DR givet talerør og kommet med udfordrende spørgsmål til gruppering kaldet Grønjakkerne, de kom med racistiske udtalelser - journalist bliver dømt for dette i DK, frifundet i EMD

Question 33

Hvor går grænserne ift. ytringsfriheden

Answer 33

Her kan man se på hvornår EMRK art. 17 er anvendt, det er blandt andet i sager om holocaustbenægtelse og tilskyndelse af vold og terror - som eksempelvis Roj Tv mod Danmark sagen

Question 34

Hvad handlede Roj TV mod Danmark sagen om?

Answer 34

Roj TV kunne ikke påberåbe sig EMRK art. 10’s beskyttelse, da selskabet havde forsøgt at udnytte ytringsfriheden til at fremme tilskyndelse til vold og støtte til terrorvirksomhed, som er formål, der er uforenelige med EMRK’s grundlæggende værdier, jf. EMRK art. 17. DK domstole havde foretaget en indgående behandling af sagen.

Question 35

Hvis en ytring ikke er nok til at være omfattet af EMRK art. 17, hvad kan man så gøre?

Answer 35

Hvis ikke omfattet af EMRK art. 17, vil staterne kunne sanktionere en sådan ytring i overensstemmelse med de alm betingelser i EMRK art. 10, stk. 2, jf. også Le Pen sagen

Question 36

Hvad handlede Le Pen sagen om?

Answer 36

I sagen afviste EMD at det var i strid med EMRK art. 10, at en partileder var blevet dømt for overtrædelse af den franske racismelovgivning for ytringer om den muslimske befolkningsgruppe som helhed i Frankrig. Her lagde EMD vægt på ytringens karakter, straffes karakter og de nationale domstoles behandling af sagen.

Question 37

Hvad ligger der i indgreb i ytringsfriheden?

Answer 37

Alle former for regulering/restriktioner ift. hvordan borgeren ytrer sig udgør et indgreb

Question 38

Hvor findes indgrebsbetingelserne ift. EMRK art. 10?

Answer 38

I EMRK art. 10, stk. 2

Question 39

Hvordan har pressen en særskilt position ift. ytringsfriheden?

Answer 39

Pressen har en særlig funktion ift. til ytringsfriheden. Pressen ses som en public Watch dog. Derfor har pressen et stort spillerum, så længe de beskæftiger sig med den samfundsrelevante emner og bidrager til den pluralistiske debat

Question 40

Hvad handlede Jersild sagen om, og hvorfor er den relevant ift. pressens ytringsfrihed?

Answer 40

Journalisten havde kun været med til at videreformidle tonen i visse miljøer, bedste sendetid i tv’et mv., folk kunne selv frasortere hvad de mente mv. - Taler for at der var sket en krænkelse af art. 10

Question 41

Hvad handlede Pedersen og Baadsgaard (Pedal-Ove)- sagen om?

Answer 41

Journalister fremsatte i tv-program i bedste sendetid grove beskyldninger mod navngiven politimand, der ikke kunne underbygges. Ej i strid med art. 10, at de ved de danske domstole blev dømt for ærekrænkelser
Sagen viser grænsen for pressens ytringsfrihed- De dømmes for injurier, men var dette i strid med journalisternes ytringsfrihed, her nej