K5: Voksenpsykiatri samt børne- og ungdomspsykiatri Flashcards
En 65-årig kvinde indlægges efter få dages tiltagende gangbesvær. Det hele begyndte med snurrende fornemmelser i fødderne, men herefter var det mest kraftnedsættelsen som generede patienten. Fra at kunne gå lange ture uden problemer, ændredes hendes tilstand på få dage til at hun skulle have hjælp for at klare at gå fra sengen til toilettet grundet svaghed i benene. Armene er også svage. Svagheden kan objektiviseres og er symmetrisk i arme og ben. De dybe reflekser kan ikke fremkaldes i hverken arme eller ben. Plantarreflekserne er normale. Sygeplejersken fortæller at respirationsfrekvensen er 42. A-gas er normal.
Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt?
a. Den mest sandsynlige diagnose er apopleksi
b. Da der ikke var oplagte sensoriske tegn, er sygdom i det perifere nervesystem usandsynlig
c. Patienten kan udredes ambulant, eftersom skanning af hjerne og rygmarv og neurofysiologiske undersøgelser, udført for få dage siden på andet sygehus, var alle normale
d. Patienten er respiratorisk truet trods normale arteriegasser
En 65-årig kvinde indlægges efter få dages tiltagende gangbesvær. Det hele begyndte med snurrende fornemmelser i fødderne, men herefter var det mest kraftnedsættelsen som generede patienten. Fra at kunne gå lange ture uden problemer, ændredes hendes tilstand på få dage til at hun skulle have hjælp for at klare at gå fra sengen til toilettet grundet svaghed i benene. Armene er også svage. Svagheden kan objektiviseres og er symmetrisk i arme og ben. De dybe reflekser kan ikke fremkaldes i hverken arme eller ben. Plantarreflekserne er normale. Sygeplejersken fortæller at respirationsfrekvensen er 42. A-gas er normal.
Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt?
a. Den mest sandsynlige diagnose er apopleksi
b. Da der ikke var oplagte sensoriske tegn, er sygdom i det perifere nervesystem usandsynlig
c. Patienten kan udredes ambulant, eftersom skanning af hjerne og rygmarv og neurofysiologiske undersøgelser, udført for få dage siden på andet sygehus, var alle normale
d. Patienten er respiratorisk truet trods normale arteriegasser
Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt?
- Den mest sandsynlige diagnose er apopleksi
- Da der ikke var oplagte sensoriske tegn, er sygdom i det perifere nervesystem usandsynlig
- Patienten kan udredes ambulant, eftersom skanning af hjerne og rygmarv og neurofysiologiske undersøgelser, udført for få dage siden på andet sygehus, var alle normale
- Patienten er respiratorisk truet trods normale arteriegasser
Hvilke fakta omkring migrænebehandlingen er rigtige?
Forebyggende behandling til patienter med episodisk migræne:
- er i hvert fald indiceret, uanset hvor hyppigt anfaldene er
- gives livslang
- omfatter Botulinumtoksin
- omfatter CGRP-antistoffer
- omfatter metoprolol og candesartan
- gives uanset om der foreligger medicinoverforbrug eller ej
a. kun 1 og 2 er rigtige
b. kun 5 er rigtigt
c. kun 3, 4 og 5
d. kun 6 er rigtigt
Hvilke fakta omkring migrænebehandlingen er rigtige?
Forebyggende behandling til patienter med episodisk migræne:
- er i hvert fald indiceret, uanset hvor hyppigt anfaldene er
- gives livslang
- omfatter Botulinumtoksin
- omfatter CGRP-antistoffer
- omfatter metoprolol og candesartan
- gives uanset om der foreligger medicinoverforbrug eller ej
a. kun 1 og 2 er rigtige
b. kun 5 er rigtigt
c. kun 3, 4 og 5
d. kun 6 er rigtigt
72-årig mand med 2 tilfælde af 15 minutters varende let afasi og højresidig armparese. Han tager ikke noget medicin og har ikke noget alkoholoverforbrug. CT-scanning af hjernen er normal. Udsnit af hans EKG ser således ud:
Hvilken sekundær profylaktisk behandling bør vælges til denne patient?
a. Clopidogrel
b. Vitamin K-antagonist (Marevan) eller NOAK
c. Magnyl
d. Digoxin og magnyl
e. Magnyl, Clopidogrel og vitamin K-antagonist (Marevan)
72-årig mand med 2 tilfælde af 15 minutters varende let afasi og højresidig armparese. Han tager ikke noget medicin og har ikke noget alkoholoverforbrug. CT-scanning af hjernen er normal. Udsnit af hans EKG ser således ud:
Hvilken sekundær profylaktisk behandling bør vælges til denne patient?
a. Clopidogrel
b. Vitamin K-antagonist (Marevan) eller NOAK
c. Magnyl
d. Digoxin og magnyl
e. Magnyl, Clopidogrel og vitamin K-antagonist (Marevan)
En 32-årig kvinde har paræstesier i højre underekstremitet. Hun siger, at det startede for et par uger siden, og nu har hun også paræstesier i højre side af maven op til bryster.
Overvejer du en subakut læsion i nervesystemet?
a. Nej
b. Ja, i venstre hemisfære
c. Ja, sygdom i perifere nerver
d. Ja, i rygmarven
En 32-årig kvinde har paræstesier i højre underekstremitet. Hun siger, at det startede for et par uger siden, og nu har hun også paræstesier i højre side af maven op til bryster.
Overvejer du en subakut læsion i nervesystemet?
a. Nej
b. Ja, i venstre hemisfære
c. Ja, sygdom i perifere nerver
d. Ja, i rygmarven
17-årig pige kommer til konsultation i epilepsiklinikken. For 14 dage siden havde hun et generaliseret krampeanfald om morgenen, efter at hun havde været i byen aftenen forinden og havde drukket 5 øl. Hun oplyser nu, at hun de sidste 6 mdr. har haft tendens til at få ukontrollerede spjæt i armene om morgenen, så hun flere gange har tabt ting. Hun er i øvrigt rask og klarer sig godt i skolen, men føler sig stresset af skolearbejde og fritidsjob. Der foreligger nu eeg.
Hvilken diagnose vil du stille?
a. Abstinenskramper
b. Temporallapsepilepsi
c. Stresskramper
d. Rolandisk epilepsi
e. Juvenil myoklon epilepsi
17-årig pige kommer til konsultation i epilepsiklinikken. For 14 dage siden havde hun et generaliseret krampeanfald om morgenen, efter at hun havde været i byen aftenen forinden og havde drukket 5 øl. Hun oplyser nu, at hun de sidste 6 mdr. har haft tendens til at få ukontrollerede spjæt i armene om morgenen, så hun flere gange har tabt ting. Hun er i øvrigt rask og klarer sig godt i skolen, men føler sig stresset af skolearbejde og fritidsjob. Der foreligger nu eeg.
Hvilken diagnose vil du stille?
a. Abstinenskramper
b. Temporallapsepilepsi
c. Stresskramper
d. Rolandisk epilepsi
e. Juvenil myoklon epilepsi
En 67 årig kvinde med hypertension og stabil angina pectoris kommer til sin egen læge for at få behandling for sine migræneanfald. Hun er kendt med migræne diagnosticeret af en neurolog og der er ikke mistanke om sekundære hovedpinesygdomme. Hun har indtil videre klaret sig uden anfaldsmedicin og forebyggende behandling. Hendens migræneanfald forudgåes ofte af synsforstyrrelser og zig-zag linier. Hovedpinen varer 24 timer og er ledsaget af foto og fonofobi. Hun har 1-2 migræneepisoder om måneden.
Hvilken anfaldsbehandling vil du tilbyde patienten?
a. Propranolol
b. Ergotamin
c. Sumatriptan
d. Svage analgetika (acetylsalicylsyre/NSAID/paracetamol)
e. Opioider
En 67 årig kvinde med hypertension og stabil angina pectoris kommer til sin egen læge for at få behandling for sine migræneanfald. Hun er kendt med migræne diagnosticeret af en neurolog og der er ikke mistanke om sekundære hovedpinesygdomme. Hun har indtil videre klaret sig uden anfaldsmedicin og forebyggende behandling. Hendens migræneanfald forudgåes ofte af synsforstyrrelser og zig-zag linier. Hovedpinen varer 24 timer og er ledsaget af foto og fonofobi. Hun har 1-2 migræneepisoder om måneden.
Hvilken anfaldsbehandling vil du tilbyde patienten?
a. Propranolol
b. Ergotamin
c. Sumatriptan
d. Svage analgetika (acetylsalicylsyre/NSAID/paracetamol)
e. Opioider
En nylig artikel i JAMA Pediatrics (Green et al., 2020) viste, at moderens udsættelse for fluorid (målt ved urin-fluorid) under graviditeten var negativt korreleret med barnets IQ i skolealderen.
At sammenhængen kan være kausal støttes af følgende supplerende oplysninger – undtagen en. Hvilken?
a. Sammenhængen sås for to forskellige kognitive prøver målt i alderen 4-12 år.
b. Børnene var også udsat for bly, men koncentrationen af bly i blodprøver fra moderen viste ingen sammenhæng med fluorid.
c. Mødrenes urinprøver blev ikke taget på standardiseret vis, men ikke desto mindre viste dette mål for den prænatale eksponering en tydelig negativ sammenhæng med børnenes IQ .
d. Forhøjet eksponering for fluorid hos faderen var også forbundet med en mindre IQ hos barnet.
e. Børnenes IQ Viste også en sammenhæng med indholdet af fluorid i drikkevandet på bopælen.
En nylig artikel i JAMA Pediatrics (Green et al., 2020) viste, at moderens udsættelse for fluorid (målt ved urin-fluorid) under graviditeten var negativt korreleret med barnets IQ i skolealderen.
At sammenhængen kan være kausal støttes af følgende supplerende oplysninger – undtagen en. Hvilken?
a. Sammenhængen sås for to forskellige kognitive prøver målt i alderen 4-12 år.
b. Børnene var også udsat for bly, men koncentrationen af bly i blodprøver fra moderen viste ingen sammenhæng med fluorid.
c. Mødrenes urinprøver blev ikke taget på standardiseret vis, men ikke desto mindre viste dette mål for den prænatale eksponering en tydelig negativ sammenhæng med børnenes IQ .
d. Forhøjet eksponering for fluorid hos faderen var også forbundet med en mindre IQ hos barnet.
e. Børnenes IQ Viste også en sammenhæng med indholdet af fluorid i drikkevandet på bopælen.
Du er KBU-læge i modtagelsen og modtager tidligt om morgenen en 73-årig herre, der sidst er set rask aftenen før klokken 22.30. Han er blevet fundet i sengen af hustruen med svær venstresidig hemiparese, da hun har vækket ham med morgenmad på sengen.
Efter aftale med radiologen bliver der foretaget en CTscanning af cerebrum uden IV-kontrast.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose ud fra anamnese, klinik og fund på CTscanning?
a. Intet abnormt, normalvariant med forkalkning i basalganglierne på højre side
b. Parenkymblødning på baggrund af hypertension
c. Iskæmisk infarkt
d. Højresidig tumor
e. Højresidig tumor
Du er KBU-læge i modtagelsen og modtager tidligt om morgenen en 73-årig herre, der sidst er set rask aftenen før klokken 22.30. Han er blevet fundet i sengen af hustruen med svær venstresidig hemiparese, da hun har vækket ham med morgenmad på sengen.
Efter aftale med radiologen bliver der foretaget en CTscanning af cerebrum uden IV-kontrast.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose ud fra anamnese, klinik og fund på CTscanning?
a. Intet abnormt, normalvariant med forkalkning i basalganglierne på højre side
b. Parenkymblødning på baggrund af hypertension
c. Iskæmisk infarkt
d. Højresidig tumor
e. Højresidig tumor
Glioblastomer:
a. Ses hyppigst hos børn og yngre voksne
b. Har en god prognose hvis kirurgi kan fjerne det meste af tumor
c. Behandles oftest med ”wait and see” tilgang og kun ved svære symptomer tilbydes kirurgisk behandling
d. Behandles oftest med kirurgi, strålebehandling og kemoterapi
Glioblastomer:
a. Ses hyppigst hos børn og yngre voksne
b. Har en god prognose hvis kirurgi kan fjerne det meste af tumor
c. Behandles oftest med ”wait and see” tilgang og kun ved svære symptomer tilbydes kirurgisk behandling
d. Behandles oftest med kirurgi, strålebehandling og kemoterapi
Monroe-Kellie doktrinet anvendes til at beskrive sammenhængen mellem det intrakranielle volumen og indholdet:
Vtotal = konstant = Vblod+VCSF+Vhjerne+Vpa
I hvilket tilfælde er Vtotal lig med en konstant?
a. Voksne med kraftig hud, subcutis og galea læsioner efter hovedtraume
b. Børn med åbentstående fontaneller
c. Hemikraniektomerede patienter
d. Patienter med basisfrakturer og rhinoliquoré
e. Patienter med fungerende ventrikulo-peritoneale shunts
Monroe-Kellie doktrinet anvendes til at beskrive sammenhængen mellem det intrakranielle volumen og indholdet:
Vtotal = konstant = Vblod+VCSF+Vhjerne+Vpa
I hvilket tilfælde er Vtotal lig med en konstant?
a. Voksne med kraftig hud, subcutis og galea læsioner efter hovedtraume
b. Børn med åbentstående fontaneller
c. Hemikraniektomerede patienter
d. Patienter med basisfrakturer og rhinoliquoré
e. Patienter med fungerende ventrikulo-peritoneale shunts
En 70 årig mand klager over synkebesvær, som har medført utilsigtet vægttab på 15 kg over 3 måneder. Desuden har hans svært ved at holde hovedet oprejst.
Du finder svaghed ved hals ekstention, snøvlende tale og bemærker let hængende øjenlåg i højre side. Da du spørger nærmere oplyser patienten at øjet kan lukke helt til om aftenen, men han er usikker på om der er dobbeltsyn.
Ledsagende datter, som er sygeplejerske, er meget bekymret for om hendes far har kræft eller ALS.
Hvilken af følgende parakliniske tests vil du have udført først? (OBS! Du må kun vælge én test):
a. Kreatinkinase
b. Neurofysiologiske undersøgelser (ENG og EMG)
c. MR skanning af hoved og hals
d. Acetylkolinreceptorantistof
e. Muskelbiopsi
f. Helkrops PET/CT skanning
En 70 årig mand klager over synkebesvær, som har medført utilsigtet vægttab på 15 kg over 3 måneder. Desuden har hans svært ved at holde hovedet oprejst.
Du finder svaghed ved hals ekstention, snøvlende tale og bemærker let hængende øjenlåg i højre side. Da du spørger nærmere oplyser patienten at øjet kan lukke helt til om aftenen, men han er usikker på om der er dobbeltsyn.
Ledsagende datter, som er sygeplejerske, er meget bekymret for om hendes far har kræft eller ALS.
Hvilken af følgende parakliniske tests vil du have udført først? (OBS! Du må kun vælge én test):
a. Kreatinkinase
b. Neurofysiologiske undersøgelser (ENG og EMG)
c. MR skanning af hoved og hals
d. Acetylkolinreceptorantistof
e. Muskelbiopsi
f. Helkrops PET/CT skanning
En 60-årig storryger fik pludselig indsættende hængende højre mundvig, lammelse og føleforstyrrelser i højre arm og ben samt taleproblemer. CT af cerebrum foretaget ca. 30 minutter efter symptomdebut viste normale forhold. Hans gener remitterede indenfor få døgn, fraset let nedsat følesans i højre arm og ben. Ultralyd af halskar viste en 80% stenose i højre carotis interna, mens der i venstre carotis interna var minimal stenose. Efterfølgende CT-angio bekræftede den højresidige carotis interna stenose. Hvilke af følgende udsagn er korrekt:
a. Eftersom patienten kun har beskedne gener, er der ikke indikation for endarterektomi
b. Han bør henvises til vurdering for endarterektomi, men først om 8 uger, så han kan restituere
c. Han skal henvises til vurdering for endarterektomi og helst indenfor 2 uger
d. Endarterektomi er ikke relevant hos denne patient, da stenosen ikke er symptomgivende.
En 60-årig storryger fik pludselig indsættende hængende højre mundvig, lammelse og føleforstyrrelser i højre arm og ben samt taleproblemer. CT af cerebrum foretaget ca. 30 minutter efter symptomdebut viste normale forhold. Hans gener remitterede indenfor få døgn, fraset let nedsat følesans i højre arm og ben. Ultralyd af halskar viste en 80% stenose i højre carotis interna, mens der i venstre carotis interna var minimal stenose. Efterfølgende CT-angio bekræftede den højresidige carotis interna stenose. Hvilke af følgende udsagn er korrekt:
a. Eftersom patienten kun har beskedne gener, er der ikke indikation for endarterektomi
b. Han bør henvises til vurdering for endarterektomi, men først om 8 uger, så han kan restituere
c. Han skal henvises til vurdering for endarterektomi og helst indenfor 2 uger
d. Endarterektomi er ikke relevant hos denne patient, da stenosen ikke er symptomgivende.
En 25-årig kvinde klager over snurrende fornemmelser i benene og på abdomen op til ribbenskurvaturen. Det har stået på 1 uge og der er ledsagende urge inkontinens og tunghed i benene.
Hvad viser MR-scanningen ?
a. MR scanningen er normal.
b. Der er en vaskulær læsion i medulla (T2 vægtet)
c. Der er forandring tydende på myelitis
d. Der ses artefakt i medulla
En 25-årig kvinde klager over snurrende fornemmelser i benene og på abdomen op til ribbenskurvaturen. Det har stået på 1 uge og der er ledsagende urge inkontinens og tunghed i benene.
Hvad viser MR-scanningen ?
a. MR scanningen er normal.
b. Der er en vaskulær læsion i medulla (T2 vægtet)
c. Der er forandring tydende på myelitis
d. Der ses artefakt i medulla
Hvilket udsagn omkring den farmakologiske behandling af Parkinsons sygdom er korrekt?
a. Levodopa er altid førstevalg til behandling af Parkinsons sygdom, uanset alder og sværhedsgrad af sygdommen.
b. Levodopa må ikke kombineres med en dopamin agonist.
c. At kombinere levodopa med en dekarboxylase hæmmer, f.eks. benserazid eller carbidopa, øger mængden af uomdannet levodopa der passerer blod-hjerne barrieren.
d. Kun en mindre andel af patienterne med Parkinsons sygdom oplever effekt af levodopa behandling
e. Levodopa passerer ikke blod-hjerne barrieren.
Hvilket udsagn omkring den farmakologiske behandling af Parkinsons sygdom er korrekt?
a. Levodopa er altid førstevalg til behandling af Parkinsons sygdom, uanset alder og sværhedsgrad af sygdommen.
b. Levodopa må ikke kombineres med en dopamin agonist.
c. At kombinere levodopa med en dekarboxylase hæmmer, f.eks. benserazid eller carbidopa, øger mængden af uomdannet levodopa der passerer blod-hjerne barrieren.
d. Kun en mindre andel af patienterne med Parkinsons sygdom oplever effekt af levodopa behandling
e. Levodopa passerer ikke blod-hjerne barrieren.
Den humane hjerne gennemgår en langvarig intrauterin udvikling, hvor hjernen er særligt sårbar for giftstoffer.
Et følgende udsagn er FORKERT – hvilket?
a. Den prænatale udvikling skal foregå efter en nøje bestemt tidsplan for at sikre optimal funktion.
b. De dannede axoner ved fødslen svarer til en samlet længde, der kan nå fire gange rundt om jorden.
c. Dannelsen af synapser foregår med maksimalt tempo lige efter fødslen.
d. En skadelig prænatal påvirkning kan sjældent erkendes umiddelbart efter fødslen, men udtrykkes oftest senere i forløbet af hjernens udvikling
e. Toksisk påvirkning kan muligvis mindske hjernens reservekapacitet og dermed øge risikoen for degenerativ sygdom.
Den humane hjerne gennemgår en langvarig intrauterin udvikling, hvor hjernen er særligt sårbar for giftstoffer.
Et følgende udsagn er FORKERT – hvilket?
a. Den prænatale udvikling skal foregå efter en nøje bestemt tidsplan for at sikre optimal funktion.
b. De dannede axoner ved fødslen svarer til en samlet længde, der kan nå fire gange rundt om jorden.
c. Dannelsen af synapser foregår med maksimalt tempo lige efter fødslen.
d. En skadelig prænatal påvirkning kan sjældent erkendes umiddelbart efter fødslen, men udtrykkes oftest senere i forløbet af hjernens udvikling
e. Toksisk påvirkning kan muligvis mindske hjernens reservekapacitet og dermed øge risikoen for degenerativ sygdom.
Du modtager en 63-årig herre, der er fundet i hjemmet af sin søn, efter man ikke har haft kontakt til ham i en dags tid. Han er kendt med hypertension men i øvrigt fuldstændig rask.
Ved neurologisk undersøgelse finder du ekspressiv og impressiv afasi, apraksi, højresidig central facialis parese samt nedsat kraft i højre overekstremitet. Efter aftale med radiologen foretages CT-scanning uden IVkontrast.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Intet abnormt.
b. Følger af venstresidigt infarkt, men intet der kan forklare det aktuelle sygdomsbillede
c. Subakut venstresidigt mediainfarkt
d. Traumatisk betinget ødem
e. Primær venstresidig hjernetumor med omkringliggende ødem
Du modtager en 63-årig herre, der er fundet i hjemmet af sin søn, efter man ikke har haft kontakt til ham i en dags tid. Han er kendt med hypertension men i øvrigt fuldstændig rask.
Ved neurologisk undersøgelse finder du ekspressiv og impressiv afasi, apraksi, højresidig central facialis parese samt nedsat kraft i højre overekstremitet. Efter aftale med radiologen foretages CT-scanning uden IVkontrast.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Intet abnormt.
b. Følger af venstresidigt infarkt, men intet der kan forklare det aktuelle sygdomsbillede
c. Subakut venstresidigt mediainfarkt
d. Traumatisk betinget ødem
e. Primær venstresidig hjernetumor med omkringliggende ødem
Den hyppigste intrakranielle tumortype er:
a. Metastase
b. Glioblastom
c. Hypofysetumor
d. Medulloblastom
Den hyppigste intrakranielle tumortype er:
a. Metastase
b. Glioblastom
c. Hypofysetumor
d. Medulloblastom
55 årig mand har slået hovedet op i en åben bagsmæk på sin bil. Har i den forbindelse pådraget sig en flænge over højre øjenbryn og hovedpine. Efter 2 timer fortsat hovedpine. Han køres til skadestuen af sin hustru, for hun synes, han er lidt mere træt end vanligt. Undersøges af dig som vagthavende læge i skadestuen og scores GCS14. Ingen kvalme eller opkastninger. Flængen over højre øjenbryn sutureres.
Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt i henhold til Dansk Neurotraumeudvalgs guidelines (én svarmulighed er korrekt)?
a. Patienten kan hjemsendes under behørig observation af pårørende eller venner. Der gives skriftlig og mundtlig commotio cerebri varsel.
b. Da patienten ikke indtager AK behandling eller trombocytaggregationshæmmere kan han udskrives til hjemmet uden yderligere information.
c. Der måles S100Beta. Hvis denne værdi er <0,5 kan patienten udskrives commotio varsel.
d. Der måles S100Beta. Hvis denne værdi er <0,1 kan patienten udskrives med commotio varsel.
55 årig mand har slået hovedet op i en åben bagsmæk på sin bil. Har i den forbindelse pådraget sig en flænge over højre øjenbryn og hovedpine. Efter 2 timer fortsat hovedpine. Han køres til skadestuen af sin hustru, for hun synes, han er lidt mere træt end vanligt. Undersøges af dig som vagthavende læge i skadestuen og scores GCS14. Ingen kvalme eller opkastninger. Flængen over højre øjenbryn sutureres.
Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt i henhold til Dansk Neurotraumeudvalgs guidelines (én svarmulighed er korrekt)?
a. Patienten kan hjemsendes under behørig observation af pårørende eller venner. Der gives skriftlig og mundtlig commotio cerebri varsel.
b. Da patienten ikke indtager AK behandling eller trombocytaggregationshæmmere kan han udskrives til hjemmet uden yderligere information.
c. Der måles S100Beta. Hvis denne værdi er <0,5 kan patienten udskrives commotio varsel.
d. Der måles S100Beta. Hvis denne værdi er <0,1 kan patienten udskrives med commotio varsel.
En 60-årig kvinde møder i ambulatoriet. Hun har tidligere været rask og får ikke medicin. Hun har i 6 måneder været generet af brændende fornemmelser i fødderne og har fornemmelsen af at gå på nåle. Den brændende fornemmelse er værst når hun er i hvile og under gang er der kun smerter i fodsålen, der er et problem. Kan godt gå længere ture.
Patienten har fået udført en nerveledningsundersøgelse (ENG) og den var normal. Ved den objektive undersøgelse fandt du normal muskelstyrke, ingen atrofi og normale akillessenereflekser. Der var normal vibrationssans på storetåen, men patienten havde svært ved at skelne varmt og koldt på foden. Hun havde kraftigt øget smerte ved undersøgelse for stiksensibilitet på foden.
a. Da ENG er normal og nogle af symptomerne forværres i hvile bør overvejes lumbal spinalstenose
b. Perifer neuropati er udelukket da der er normale akillessenereflekser og normal ENG
c. Symptomer og objektive fund samt den normale ENG tyder på at der er tale om small fiber neuropati
d. Tilstanden passer alt i alt bedst til vaskulær insufficiens i underekstremiteterne
En 60-årig kvinde møder i ambulatoriet. Hun har tidligere været rask og får ikke medicin. Hun har i 6 måneder været generet af brændende fornemmelser i fødderne og har fornemmelsen af at gå på nåle. Den brændende fornemmelse er værst når hun er i hvile og under gang er der kun smerter i fodsålen, der er et problem. Kan godt gå længere ture.
Patienten har fået udført en nerveledningsundersøgelse (ENG) og den var normal. Ved den objektive undersøgelse fandt du normal muskelstyrke, ingen atrofi og normale akillessenereflekser. Der var normal vibrationssans på storetåen, men patienten havde svært ved at skelne varmt og koldt på foden. Hun havde kraftigt øget smerte ved undersøgelse for stiksensibilitet på foden.
a. Da ENG er normal og nogle af symptomerne forværres i hvile bør overvejes lumbal spinalstenose
b. Perifer neuropati er udelukket da der er normale akillessenereflekser og normal ENG
c. Symptomer og objektive fund samt den normale ENG tyder på at der er tale om small fiber neuropati
d. Tilstanden passer alt i alt bedst til vaskulær insufficiens i underekstremiteterne
Hvad kan et eksternt ventrikulært dræn bruges til?
a. Til at måle laktat/pyruvat ratio i hjerneparenkymet
b. Til at måle intrakranielt tryk og drænere cerebrospinalvæske
c. Til at måle strømningshastigheden i hjernens store arterier
d. Til at måle ilttensionen i hjerneparenkymet
e. Til diagnosticering af status epilepticus
Hvad kan et eksternt ventrikulært dræn bruges til?
a. Til at måle laktat/pyruvat ratio i hjerneparenkymet
b. Til at måle intrakranielt tryk og drænere cerebrospinalvæske
c. Til at måle strømningshastigheden i hjernens store arterier
d. Til at måle ilttensionen i hjerneparenkymet
e. Til diagnosticering af status epilepticus
Hvilken bivirkning ved behandling med methylphenidat er den mest sjældne? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Kvalme
b. Mani
c. Nedsat appetit
d. Nasopharyngitis
e. Søvnløshed
Hvilken bivirkning ved behandling med methylphenidat er den mest sjældne? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Kvalme
b. Mani
c. Nedsat appetit
d. Nasopharyngitis
e. Søvnløshed
Hvad er en funktionel lidelse? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for en række lidelser, der kendetegnes ved fysiske symptomer, som påvirker funktionsevne og livskvalitet. Anden fysisk eller psykisk sygdom skal være udelukket som forklaring i relevant omfang
b. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for fysiske symptomer, der opstår som følge af psykisk sygdom
c. Funktionel lidelse er en ”skraldespandsdiagnose”, der dækker over, at lægerne ikke ved hvad patienten fejler
d. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for fysiske symptomer, der har en psykisk årsag. Anden fysisk sygdom skal være udelukket i relevant omfang
e. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for psykiske lidelser, der har en funktion i patientens liv. Funktionen kan for eksempel være at undgå krav eller skolegang
Hvad er en funktionel lidelse? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for en række lidelser, der kendetegnes ved fysiske symptomer, som påvirker funktionsevne og livskvalitet. Anden fysisk eller psykisk sygdom skal være udelukket som forklaring i relevant omfang
b. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for fysiske symptomer, der opstår som følge af psykisk sygdom
c. Funktionel lidelse er en ”skraldespandsdiagnose”, der dækker over, at lægerne ikke ved hvad patienten fejler
d. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for fysiske symptomer, der har en psykisk årsag. Anden fysisk sygdom skal være udelukket i relevant omfang
e. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for psykiske lidelser, der har en funktion i patientens liv. Funktionen kan for eksempel være at undgå krav eller skolegang
En 9-årig dreng med Tourettes syndrom bliver henvist til undersøgelse på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling med henblik på vurdering for komorbid lidelse.
Hvilket af nedenstående udsagn vil være den mest sandsynlige komorbide lidelse? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)
b. Psykose
c. Funktionel lidelse
d. Mani
e. Depression
En 9-årig dreng med Tourettes syndrom bliver henvist til undersøgelse på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling med henblik på vurdering for komorbid lidelse.
Hvilket af nedenstående udsagn vil være den mest sandsynlige komorbide lidelse? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)
b. Psykose
c. Funktionel lidelse
d. Mani
e. Depression
En femårig pige med autisme undersøges på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Hvilken komorbid lidelse er mest sandsynlig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)
b. Sprogforstyrrelse
c. Mental retardering
d. Tilknytningsforstyrrelse
e. Vokale tics
En femårig pige med autisme undersøges på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Hvilken komorbid lidelse er mest sandsynlig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)
b. Sprogforstyrrelse
c. Mental retardering
d. Tilknytningsforstyrrelse
e. Vokale tics
Hvilken af nedenstående svarmuligheder er den mest sandsynlige komorbide lidelse ved obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Mani
b. General Udviklingsforstyrrelse
c. Selvskadende adfærd
d. Funktionel lidelse
e. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)
Hvilken af nedenstående svarmuligheder er den mest sandsynlige komorbide lidelse ved obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Mani
b. General Udviklingsforstyrrelse
c. Selvskadende adfærd
d. Funktionel lidelse
e. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)
En fireårig pige undersøges på børnepsykiatrisk afdeling på grund af forsinket udvikling. Hun fremstår vagtsom, ængstelig, meget tilbagetrukket og vigende i kontakten, og hun søger ikke de voksne for hjælp eller trøst. Hun har store vanskeligheder i den sociale interaktion med jævnaldrende børn. Hendes sproglige udvikling er forsinket, og hun kan sige enkelte ord, når hun har hørt andre bruge dem, men hun bruger dem ikke til at kommunikerer. Når hun leger, bliver hun optaget af gentagelsespræget leg, og hun er meget fascineret af lys, der får tingene i rummet til at kaste skygger.
Hvilken diagnose er mest sandsynlig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. General udviklingsforstyrrelse
b. Belastningsreaktion
c. Tilknytningsforstyrrelse
d. Autisme
e. Sprogforstyrrelse
En fireårig pige undersøges på børnepsykiatrisk afdeling på grund af forsinket udvikling. Hun fremstår vagtsom, ængstelig, meget tilbagetrukket og vigende i kontakten, og hun søger ikke de voksne for hjælp eller trøst. Hun har store vanskeligheder i den sociale interaktion med jævnaldrende børn. Hendes sproglige udvikling er forsinket, og hun kan sige enkelte ord, når hun har hørt andre bruge dem, men hun bruger dem ikke til at kommunikerer. Når hun leger, bliver hun optaget af gentagelsespræget leg, og hun er meget fascineret af lys, der får tingene i rummet til at kaste skygger.
Hvilken diagnose er mest sandsynlig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. General udviklingsforstyrrelse
b. Belastningsreaktion
c. Tilknytningsforstyrrelse
d. Autisme
e. Sprogforstyrrelse
En tiårig dreng har diagnosen: Mental retardering af middelsvær grad. I hvilket område vil hans IQ (intelligenskvotient) placere sig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. IQ området: 81-90
b. IQ området: 70-80
c. IQ området: 50-69
d. IQ området: 35-49
e. IQ området: 20-34
En tiårig dreng har diagnosen: Mental retardering af middelsvær grad. I hvilket område vil hans IQ (intelligenskvotient) placere sig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. IQ området: 81-90
b. IQ området: 70-80
c. IQ området: 50-69
d. IQ området: 35-49
e. IQ området: 20-34
En 14 år gammel pige har været i skadestuen gentagne gange med krampeanfald. Hun er efterfølgende undersøgt i neurologisk ambulatorium på mistanke om epilepsi. Der er blandt andet lavet video – EEG, som har vist, at der ikke er EEG forandringer under anfald. Hun får diagnosen PNES (Psykogenic Non Epileptic Seizure)/ funktionelle anfald.
Hvilken behandling vil du foreslå? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Ingen behandling
b. Aflastning, psyko-edukation, evt. psykoterapi
c. Medicinsk behandling med lamotrigen
d. Medicinsk behandling med valproat
e. Medicinsk behandling med sertralin
En 14 år gammel pige har været i skadestuen gentagne gange med krampeanfald. Hun er efterfølgende undersøgt i neurologisk ambulatorium på mistanke om epilepsi. Der er blandt andet lavet video – EEG, som har vist, at der ikke er EEG forandringer under anfald. Hun får diagnosen PNES (Psykogenic Non Epileptic Seizure)/ funktionelle anfald.
Hvilken behandling vil du foreslå? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Ingen behandling
b. Aflastning, psyko-edukation, evt. psykoterapi
c. Medicinsk behandling med lamotrigen
d. Medicinsk behandling med valproat
e. Medicinsk behandling med sertralin
En syvårig pige har en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Hvilken af nedenstående lidelser kan det dreje sig om? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Mental retardering
b. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)
c. Infantil autisme
d. Blandede adfærdsmæssige- og følelsesmæssige vanskeligheder
e. Tilknytningsforstyrrelse
En syvårig pige har en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Hvilken af nedenstående lidelser kan det dreje sig om? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Mental retardering
b. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)
c. Infantil autisme
d. Blandede adfærdsmæssige- og følelsesmæssige vanskeligheder
e. Tilknytningsforstyrrelse
En otteårig dreng har en specifik udviklingsforstyrrelse. Hvilken af nedenstående lidelser kan det dreje sig om? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Forbigående vokale tics
b. Motoriske vanskeligheder
c. Aspergers syndrom
d. Social angst
e. Fobisk angst
En otteårig dreng har en specifik udviklingsforstyrrelse. Hvilken af nedenstående lidelser kan det dreje sig om? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Forbigående vokale tics
b. Motoriske vanskeligheder
c. Aspergers syndrom
d. Social angst
e. Fobisk angst
En 16-årig dreng bliver undersøgt på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling grundet mistanke om depression. Hvilken af nedenstående svarmuligheder er mest sandsynlige differentialdiagnoser? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Tourettes syndrom, spiseforstyrrelse
b. Motoriske tics, ”pubertetsproblemer”
c. Motoriske tics, adfærdsforstyrrelser
d. Somatisk sygdom, mental retardering
e. Somatisk sygdom, bipolær affektiv lidelse
En 16-årig dreng bliver undersøgt på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling grundet mistanke om depression. Hvilken af nedenstående svarmuligheder er mest sandsynlige differentialdiagnoser? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Tourettes syndrom, spiseforstyrrelse
b. Motoriske tics, ”pubertetsproblemer”
c. Motoriske tics, adfærdsforstyrrelser
d. Somatisk sygdom, mental retardering
e. Somatisk sygdom, bipolær affektiv lidelse
En 16-årig pige har diagnosen: Depressiv enkeltepisode af svær grad. Hun behandles med medicin. Hvilket af nedenstående præparater er førstevalgspræparat til pigen? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Citalopram
b. Fluoxetin
c. Sertralin
d. Venlafaxin
e. Mirtazepin
En 16-årig pige har diagnosen: Depressiv enkeltepisode af svær grad. Hun behandles med medicin. Hvilket af nedenstående præparater er førstevalgspræparat til pigen? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Citalopram
b. Fluoxetin
c. Sertralin
d. Venlafaxin
e. Mirtazepin
En 16-årig dreng har skizofreni. Han har mange negative symptomer. Hvad betegner negative symptomer? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Negative symptomer betegner, at man er mere vred og irritabel
b. Negative symptomer betegner, at en blodprøveundersøgelse er negativ dvs. normal
c. Negative symptomer betegner, at man let bliver aggressiv
d. Negative symptomer betegner, at man har skyldfølelse og selvbebrejdelser
e. Negative symptomer betegner en reduktion eller et tab af normal funktion
En 16-årig dreng har skizofreni. Han har mange negative symptomer. Hvad betegner negative symptomer? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Negative symptomer betegner, at man er mere vred og irritabel
b. Negative symptomer betegner, at en blodprøveundersøgelse er negativ dvs. normal
c. Negative symptomer betegner, at man let bliver aggressiv
d. Negative symptomer betegner, at man har skyldfølelse og selvbebrejdelser
e. Negative symptomer betegner en reduktion eller et tab af normal funktion
Ved hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) ses ofte komorbide tilstande. Hvilket er nedenstående udsagn er den hyppigste komorbide tilstand med hyperkinetisk forstyrrelse? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Depression
b. Adfærdsforstyrrelser
c. Tilknytningsforstyrrelser
d. Tics
e. Mental retardering
Ved hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) ses ofte komorbide tilstande. Hvilket er nedenstående udsagn er den hyppigste komorbide tilstand med hyperkinetisk forstyrrelse? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Depression
b. Adfærdsforstyrrelser
c. Tilknytningsforstyrrelser
d. Tics
e. Mental retardering
Hvad er mannerismer? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Motoriske tics
b. Det er lyde, som børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelse siger ved belastning
c. Det er en efterligning af andres bevægelser, som især ses hos børn med mental retardering
d. Det er rokken med kroppen, som kan ses som led i selvstimmulation
e. Det er stereotype, repetetive motorisk basken, vriden eller viften med arme, hænder og/eller fingre
Hvad er mannerismer? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Motoriske tics
b. Det er lyde, som børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelse siger ved belastning
c. Det er en efterligning af andres bevægelser, som især ses hos børn med mental retardering
d. Det er rokken med kroppen, som kan ses som led i selvstimmulation
e. Det er stereotype, repetetive motorisk basken, vriden eller viften med arme, hænder og/eller fingre
Kognitive processer indgår i udviklingen af angst. Disse kan være:
a. Overlødige tanker, arbitrære slutninger, forfølgelsestanker
b. Negative tanker, forfølgelsestanker, arbitrære slutninger
c. Tankestop, overgeneralisering, katastrofetanker
d. Følelsen af påførte tanker, katastrofetanker, arbitrære tanker
e. Katastrofetanker, arbitrære tanker, overgeneralisering
Kognitive processer indgår i udviklingen af angst. Disse kan være:
a. Overlødige tanker, arbitrære slutninger, forfølgelsestanker
b. Negative tanker, forfølgelsestanker, arbitrære slutninger
c. Tankestop, overgeneralisering, katastrofetanker
d. Følelsen af påførte tanker, katastrofetanker, arbitrære tanker
e. Katastrofetanker, arbitrære tanker, overgeneralisering
Hvilket udsagn er mest korrekt?
a. Dystymi karakteriseres ved et vedvarende højt stemningsleje
b. Cyklotymi karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte inden for timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer
c. Bipolar rapid cykling karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte inden for timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer
d. Bipolar blandingstilstand karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte inden for timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer
e. Hypertymi er kendetegnet ved et vedvarende lavt stemningsleje
Hvilket udsagn er mest korrekt?
a. Dystymi karakteriseres ved et vedvarende højt stemningsleje
b. Cyklotymi karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte inden for timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer
c. Bipolar rapid cykling karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte inden for timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer
d. Bipolar blandingstilstand karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte inden for timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer
e. Hypertymi er kendetegnet ved et vedvarende lavt stemningsleje
Hvilket udsagn er korrekt?
a. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 12 uger
b. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 16 uger
c. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 3 uger
d. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 8 uger
e. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 6 uger
Hvilket udsagn er korrekt?
a. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 12 uger
b. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 16 uger
c. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 3 uger
d. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 8 uger
e. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 6 uger
Hvilket udsagn er forkert?
a. Årligt dør der ca. en million mennesker ved selvmord i verden
b. Selvmord er blandt de hyppigste dødsårsager for de 15-29-årige i verden
c. Gennemsnitligt dør to personer af selvmord om dagen i Danmark
d. I forhold til antallet af trafikdræbte, dør ca. 1/3 af antallet på grund af selvmord
e. Antal af selvmord er faldet betydeligt gennem de sidste 30 år
Hvilket udsagn er forkert?
a. Årligt dør der ca. en million mennesker ved selvmord i verden
b. Selvmord er blandt de hyppigste dødsårsager for de 15-29-årige i verden
c. Gennemsnitligt dør to personer af selvmord om dagen i Danmark
d. I forhold til antallet af trafikdræbte, dør ca. 1/3 af antallet på grund af selvmord
e. Antal af selvmord er faldet betydeligt gennem de sidste 30 år
Hvilket udsagn er mest korrekt?
a. Ved angsttilstande skal der altid anvendes et benzodiazepin, da det er det eneste, der virker
b. Det er kontraindiceret at give et SSRI ved angsttilstande, da det kan forværre angsten
c. Ved OCD virker nortriptylin (Noritren) bedst
d. Angstsymptomer ses meget sjældent ved en depression
e. Angstsymptomer ses ofte ved en depression
Hvilket udsagn er mest korrekt?
a. Ved angsttilstande skal der altid anvendes et benzodiazepin, da det er det eneste, der virker
b. Det er kontraindiceret at give et SSRI ved angsttilstande, da det kan forværre angsten
c. Ved OCD virker nortriptylin (Noritren) bedst
d. Angstsymptomer ses meget sjældent ved en depression
e. Angstsymptomer ses ofte ved en depression
Gudrun er en 83-årig kvinde med svær Alzheimer demens. Hun bor på plejehjem og har de sidste dage været tiltagende urolig og udadreagerende. Personalet kan ikke komme til hende, når de skal hjælpe med personlig hygiejne. Hun slår ud.
Hvilket af nedenstående tiltag er ikke relevant i første omgang
a. Måling af vitale værdier (BT, P, TP)
b. Opstart af antipsykotika
c. Kontakt til demenskoordinator
d. Urin til dyrkning for undersøgelse af bakterier
e. Alle ovenstående
Gudrun er en 83-årig kvinde med svær Alzheimer demens. Hun bor på plejehjem og har de sidste dage været tiltagende urolig og udadreagerende. Personalet kan ikke komme til hende, når de skal hjælpe med personlig hygiejne. Hun slår ud.
Hvilket af nedenstående tiltag er ikke relevant i første omgang
a. Måling af vitale værdier (BT, P, TP)
b. Opstart af antipsykotika
c. Kontakt til demenskoordinator
d. Urin til dyrkning for undersøgelse af bakterier
e. Alle ovenstående
Angst giver anledning til en række autonome reaktioner, hvilken af nedenstående ses ved angstanfald?
a. Øget spytsekretion
b. Pupilkontraktion
c. Bradykardi
d. Takykardi
e. Blæretømning
Angst giver anledning til en række autonome reaktioner, hvilken af nedenstående ses ved angstanfald?
a. Øget spytsekretion
b. Pupilkontraktion
c. Bradykardi
d. Takykardi
e. Blæretømning
Hvilket udsagn er forkert?
a. Selvmordsforsøg er en af de væsentligste risikofaktorer i forhold til fremtidig suicidal adfærd
b. Flest ældre begår selvmord
c. Flest yngre forsøger selvmord
d. Flest mænd begår selvmord
e. Det er aldrig strafbart at undlade at forhindre et selvmord, hvis man kender til planer om dette
Hvilket udsagn er forkert?
a. Selvmordsforsøg er en af de væsentligste risikofaktorer i forhold til fremtidig suicidal adfærd
b. Flest ældre begår selvmord
c. Flest yngre forsøger selvmord
d. Flest mænd begår selvmord
e. Det er aldrig strafbart at undlade at forhindre et selvmord, hvis man kender til planer om dette
Poul er 35 år. Som 19-årig stilladsarbejder var han lige ved at falde ned fra ti meters højde. Når han står på en stige eller en stol, får han hjertebanken, mundtørhed, rysten på hænder, åndenød, svimmel og anspændt. Han bliver svimmel og er bange for at falde ned.
Ud fra det oplyste hvilken af nedenstående er mest sandsynlig?
a. Socialfobi
b. Enkelt fobi
c. Obsessiv lidelse
d. Tilpasningsreaktion
e. Belastningsreaktion
Poul er 35 år. Som 19-årig stilladsarbejder var han lige ved at falde ned fra ti meters højde. Når han står på en stige eller en stol, får han hjertebanken, mundtørhed, rysten på hænder, åndenød, svimmel og anspændt. Han bliver svimmel og er bange for at falde ned.
Ud fra det oplyste hvilken af nedenstående er mest sandsynlig?
a. Socialfobi
b. Enkelt fobi
c. Obsessiv lidelse
d. Tilpasningsreaktion
e. Belastningsreaktion
21-årig studerende, som for et år siden er flyttet til en større studieby, henvender sig til egen læge. Kæresten slog op med ham for en uge siden, og han har siden været meget trist. Sover dårligt om natten. Spiser sparsomt. Kan ikke koncentrere sig om sine studier. Har mest lyst til at være alene. Er meget vred på kæresten over, at hun har svigtet ham. Får ind imellem selvmordstanker men har ikke selvmordsplaner. Det hjælper på tilstanden, at han spiller computerspil.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Depression af let til moderat grad
b. Tilpasningsreaktion med depressive symptomer
c. Belastningsreaktion
d. Personlighedsforstyrrelse
e. Angstlidelse
21-årig studerende, som for et år siden er flyttet til en større studieby, henvender sig til egen læge. Kæresten slog op med ham for en uge siden, og han har siden været meget trist. Sover dårligt om natten. Spiser sparsomt. Kan ikke koncentrere sig om sine studier. Har mest lyst til at være alene. Er meget vred på kæresten over, at hun har svigtet ham. Får ind imellem selvmordstanker men har ikke selvmordsplaner. Det hjælper på tilstanden, at han spiller computerspil.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Depression af let til moderat grad
b. Tilpasningsreaktion med depressive symptomer
c. Belastningsreaktion
d. Personlighedsforstyrrelse
e. Angstlidelse
Du er i KBU i almen praksis, hvor din kollega er plejehjemslæge. Du har været med til konsultationer på plejehjemmet og bemærker, at en af de demente beboere får antipsykotika i høj dosis og har fået det længe. Du taler med din kollega, om man ikke bør forsøge at trappe ud af medicinen. Du foreslår, at det skal gøres på følgende måde
a. Halvering af dosis i en uge, derefter seponering
b. Seponering af hele dosis på en gang
c. Langsom udtrapning med forsigtig reduktion, hver 4. uge
d. Nedtrapning hver 2. dag
e. Alle ovenstående metoder til medicinudtrapning er lige gode hos ældre/demente patienter
Du er i KBU i almen praksis, hvor din kollega er plejehjemslæge. Du har været med til konsultationer på plejehjemmet og bemærker, at en af de demente beboere får antipsykotika i høj dosis og har fået det længe. Du taler med din kollega, om man ikke bør forsøge at trappe ud af medicinen. Du foreslår, at det skal gøres på følgende måde
a. Halvering af dosis i en uge, derefter seponering
b. Seponering af hele dosis på en gang
c. Langsom udtrapning med forsigtig reduktion, hver 4. uge
d. Nedtrapning hver 2. dag
e. Alle ovenstående metoder til medicinudtrapning er lige gode hos ældre/demente patienter
Udløsende faktorer for selvmordsforsøg kan være:
a) Kriser og tab (kæreste, veninder, skilsmisse, sportsskade)
b) Ændret livssituation (mister selvbestemmelse)
c) Skam og nederlagsfølelse (ikke lever op til egne forventninger)
d) Overgreb (fysiske, psykiske og seksuelle)
e) Skyldfølelse (kan ikke se andre i øjnene)
Hvilken af svarmuligheder er korrekt?
a. Kun a, c og d er korrekte
b. Kun a, c, d og e er korrekte
c. Kun d er korrekte
d. Alle (svarmulighed 1,2,3) er korrekte
e. Ingen (svarmulighed 1,2,3) er korrekte
Udløsende faktorer for selvmordsforsøg kan være:
a) Kriser og tab (kæreste, veninder, skilsmisse, sportsskade)
b) Ændret livssituation (mister selvbestemmelse)
c) Skam og nederlagsfølelse (ikke lever op til egne forventninger)
d) Overgreb (fysiske, psykiske og seksuelle)
e) Skyldfølelse (kan ikke se andre i øjnene)
Hvilken af svarmuligheder er korrekt?
a. Kun a, c og d er korrekte
b. Kun a, c, d og e er korrekte
c. Kun d er korrekte
d. Alle (svarmulighed 1,2,3) er korrekte
e. Ingen (svarmulighed 1,2,3) er korrekte
Dette gir ingen mening.
Hvilket udsagn er rigtigt?
a. Antipsykotisk medicin blokerer ikke D1-receptoren i hjernens frontale områder og påvirker derved ikke de såkaldt negative symptomer, man ser ved skizofreni
b. Antipsykotisk medicin opdeles i 3 grupper: 1. og 2. generation samt depotpræparater
c. Antipsykotisk medicin giver øget risiko for akut dystoni hos kvinder, fordi medicinen er lipofil og ophobes i subcutant fedt (der er mest udtalt hos kvinder)
d. Bivirkningsprofilen for antipsykotisk medicin er uafhængig af dosis, så man bør optrappe hurtigt. Bivirkningerne er oftest forbigående, så man skal hurtigt dosere op i sikker terapeutisk dosis
e. Alle ovenstående er forkerte
Hvilket udsagn er rigtigt?
a. Antipsykotisk medicin blokerer ikke D1-receptoren i hjernens frontale områder og påvirker derved ikke de såkaldt negative symptomer, man ser ved skizofreni
b. Antipsykotisk medicin opdeles i 3 grupper: 1. og 2. generation samt depotpræparater
c. Antipsykotisk medicin giver øget risiko for akut dystoni hos kvinder, fordi medicinen er lipofil og ophobes i subcutant fedt (der er mest udtalt hos kvinder)
d. Bivirkningsprofilen for antipsykotisk medicin er uafhængig af dosis, så man bør optrappe hurtigt. Bivirkningerne er oftest forbigående, så man skal hurtigt dosere op i sikker terapeutisk dosis
e. Alle ovenstående er forkerte
Anne er en 35-årig kvinde, som har fået stillet diagnosen dependent personlighedsstruktur. Hvilke karaktertræk kendetegner dette?
a. Rethaverisk, optaget af konspirationer og jaloux
b. Uselvstændige, afhængige af, at andre tage beslutninger for sig, bliver i forhold, der ikke er gode for dem
c. Impulsiv, manglende udholdenhed og med tomhedsfølelse
d. Tvangsprægede, perfektionistiske med vanskeligheder med at afslutte arbejdsopgaver
e. Følelse af utilstrækkelighed, ængstelighed ved at være i nye situationer, bekymrede for at komme til at udstille sig
Anne er en 35-årig kvinde, som har fået stillet diagnosen dependent personlighedsstruktur. Hvilke karaktertræk kendetegner dette?
a. Rethaverisk, optaget af konspirationer og jaloux
b. Uselvstændige, afhængige af, at andre tage beslutninger for sig, bliver i forhold, der ikke er gode for dem
c. Impulsiv, manglende udholdenhed og med tomhedsfølelse
d. Tvangsprægede, perfektionistiske med vanskeligheder med at afslutte arbejdsopgaver
e. Følelse af utilstrækkelighed, ængstelighed ved at være i nye situationer, bekymrede for at komme til at udstille sig
Anne (fra spørgsmål 49) er tilbudt behandling for sin dependente personlighedsforstyrrelse. I behandlingstilbuddet indgår:
a. Terapi, psykoedukation og eventuelt medicinsk behandling for angstsymptomer og depressive symptomer
b. Gruppebehandling med fokus på kost og motion
c. Medicinskbehandling primært med stemningsstabiliserende og antipsykotisk behandling
d. Behandling med benzodiazepiner i en længere periode, mens hun arbejder terapeutisk
e. Alle ovenstående
Anne (fra spørgsmål 49) er tilbudt behandling for sin dependente personlighedsforstyrrelse. I behandlingstilbuddet indgår:
a. Terapi, psykoedukation og eventuelt medicinsk behandling for angstsymptomer og depressive symptomer
b. Gruppebehandling med fokus på kost og motion
c. Medicinskbehandling primært med stemningsstabiliserende og antipsykotisk behandling
d. Behandling med benzodiazepiner i en længere periode, mens hun arbejder terapeutisk
e. Alle ovenstående
Hvilket udsagn er mest korrekt? I det første døgn ved en svær mani anbefales oftest følgende:
a. SSRI
b. Clozapin
c. Olanzapin
d. Lamotrigin
e. Noritren (TCA)
Hvilket udsagn er mest korrekt? I det første døgn ved en svær mani anbefales oftest følgende:
a. SSRI
b. Clozapin
c. Olanzapin
d. Lamotrigin
e. Noritren (TCA)
I forhold til tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse er et af følgende udsagn forkert:
a. Tvangsindlæggelse, eller tvangstilbageholdelse må kun finde sted, såfremt patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed
b. Tvangsindlæggelse, eller tvangstilbageholdelse må kun finde sted, såfremt det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling, fordi: 1.) Udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet eller 2.) Den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre
c. Tvangsindlæggelse, eller tvangstilbageholdelse, må kun finde sted, såfremt patientens pårørende giver deres accept dertil
d. Overlægen træffer afgørelse om hvorvidt betingelserne for tvangsindlæggelsen er opfyldt
e. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsindlæggelser, herunder om politiets medvirken hertil
I forhold til tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse er et af følgende udsagn forkert:
a. Tvangsindlæggelse, eller tvangstilbageholdelse må kun finde sted, såfremt patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed
b. Tvangsindlæggelse, eller tvangstilbageholdelse må kun finde sted, såfremt det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling, fordi: 1.) Udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet eller 2.) Den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre
c. Tvangsindlæggelse, eller tvangstilbageholdelse, må kun finde sted, såfremt patientens pårørende giver deres accept dertil
d. Overlægen træffer afgørelse om hvorvidt betingelserne for tvangsindlæggelsen er opfyldt
e. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsindlæggelser, herunder om politiets medvirken hertil
Hvilket udsagn er mest korrekt? Depressive kernesymptomer er karakteriseret ved følgende:
a. Tristhed, angst og nedsat appetit
b. Tristhed, irritabilitet og dårlig søvn
c. Tab af energi, dårlig søvn og angst
d. Tab af energi, tab af interesse og tristhed
e. Vægttab, nedsat appetit og søvnløshed
Hvilket udsagn er mest korrekt? Depressive kernesymptomer er karakteriseret ved følgende:
a. Tristhed, angst og nedsat appetit
b. Tristhed, irritabilitet og dårlig søvn
c. Tab af energi, dårlig søvn og angst
d. Tab af energi, tab af interesse og tristhed
e. Vægttab, nedsat appetit og søvnløshed
Socialfobi er karakteriseret af:
a. Frygt for at opføre sig pinligt eller være genstand for kritisk opmærksomhed, rødmen, undgåelsesadfærd, mindst et depressivt kernesymptom
b. Frygt for at opføre sig pinligt eller være genstand for kritisk opmærksomhed, rødmen, undgåelsesadfærd, mindst to depressivt ledsagesymptom (hvor det ene skal være nedsat selvtillid eller selvfølelse)
c. Frygt for at opføre sig pinligt eller være genstand for kritisk opmærksomhed, rødmen, undgåelsesadfærd, forstår ikke hvorfor man har disse gener og mener selv følelserne er overdrevne eller urimelige
d. Frygt for at opføre sig pinligt eller være genstand for kritisk opmærksomhed, rødmen, undgåelsesadfærd, skizotypisk personlighed
e. Alle ovenstående er forkerte
Socialfobi er karakteriseret af:
a. Frygt for at opføre sig pinligt eller være genstand for kritisk opmærksomhed, rødmen, undgåelsesadfærd, mindst et depressivt kernesymptom
b. Frygt for at opføre sig pinligt eller være genstand for kritisk opmærksomhed, rødmen, undgåelsesadfærd, mindst to depressivt ledsagesymptom (hvor det ene skal være nedsat selvtillid eller selvfølelse)
c. Frygt for at opføre sig pinligt eller være genstand for kritisk opmærksomhed, rødmen, undgåelsesadfærd, forstår ikke hvorfor man har disse gener og mener selv følelserne er overdrevne eller urimelige
d. Frygt for at opføre sig pinligt eller være genstand for kritisk opmærksomhed, rødmen, undgåelsesadfærd, skizotypisk personlighed
e. Alle ovenstående er forkerte
Eksempler på tilstande ligestillet med sindssygdom er:
a) Affekteksplosive tilstande
b) Abnorme enkeltreaktioner med bevidsthedsforstyrrelse; dissociativ fugue, stupor eller trance
c) Patologiske reaktioner på alkohol eller medicin
d) Epileptisk tågetilstand
e) Hypoglykæmi med bevidsthedsforstyrrelse
a. Alle er korrekte
b. A, b og e er korrekte
c. A, b og c er korrekte
d. B, c og d er korrekte
e. Kun b og c er korrekte
Eksempler på tilstande ligestillet med sindssygdom er:
a) Affekteksplosive tilstande
b) Abnorme enkeltreaktioner med bevidsthedsforstyrrelse; dissociativ fugue, stupor eller trance
c) Patologiske reaktioner på alkohol eller medicin
d) Epileptisk tågetilstand
e) Hypoglykæmi med bevidsthedsforstyrrelse
a. Alle er korrekte
b. A, b og e er korrekte
c. A, b og c er korrekte
d. B, c og d er korrekte
e. Kun b og c er korrekte
Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 35 årig mand, der har haft nogle episoder med trækninger i de højresidige ekstremiteter af minutters varighed. Han er vågen og klar under episoderne og efterfølgende har han tunghedsfornemmelse og styringsbesvær af højre arm og ben. Svinder i løbet af den næste times tid.
Du mistænker at han har:
a. TCI tilfælde
b. Epileptiske anfald
c. PNES anfald
Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 35 årig mand, der har haft nogle episoder med trækninger i de højresidige ekstremiteter af minutters varighed. Han er vågen og klar under episoderne og efterfølgende har han tunghedsfornemmelse og styringsbesvær af højre arm og ben. Svinder i løbet af den næste times tid.
Du mistænker at han har:
a. TCI tilfælde
b. Epileptiske anfald
c. PNES anfald
Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 35 årig mand, der har haft nogle episoder med trækninger i de højresidige ekstremiteter af minutters varighed. Han er vågen og klar under episoderne og efterfølgende har han tunghedsfornemmelse og styringsbesvær af højre arm og ben. Svinder i løbet af den næste times tid.
Symptomerne kunne give mistanke om epileptiske anfald.
Hvilken type anfald drejer det sig om?
a. Generaliseret anfald
b. Simpelt partielt anfald
c. Kompleks partielt anfald
d. Atonisk anfald
Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 35 årig mand, der har haft nogle episoder med trækninger i de højresidige ekstremiteter af minutters varighed. Han er vågen og klar under episoderne og efterfølgende har han tunghedsfornemmelse og styringsbesvær af højre arm og ben. Svinder i løbet af den næste times tid.
Symptomerne kunne give mistanke om epileptiske anfald.
Hvilken type anfald drejer det sig om?
a. Generaliseret anfald
b. Simpelt partielt anfald
c. Kompleks partielt anfald
d. Atonisk anfald
Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 35 årig mand, der har haft nogle episoder med trækninger i de højresidige ekstremiteter af minutters varighed. Han er vågen og klar under episoderne og efterfølgende har han tunghedsfornemmelse og styringsbesvær af højre arm og ben. Svinder i løbet af den næste times tid.
Symptomerne kunne give mistanke om epileptiske anfald, og der er tale om simple, partielle anfald.
Simple partielle anfald er karakteriseret ved
a. Meget kortvarige (få sekunder).
b. Ingen bevidsthedspåvirkning.
c. Varierende grad af bevidsthedspåvirkning.
d. Udvikler sig aldrig til generatliserede tonisk-kloniske anfald.
Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 35 årig mand, der har haft nogle episoder med trækninger i de højresidige ekstremiteter af minutters varighed. Han er vågen og klar under episoderne og efterfølgende har han tunghedsfornemmelse og styringsbesvær af højre arm og ben. Svinder i løbet af den næste times tid.
Symptomerne kunne give mistanke om epileptiske anfald, og der er tale om simple, partielle anfald.
Simple partielle anfald er karakteriseret ved
a. Meget kortvarige (få sekunder).
b. Ingen bevidsthedspåvirkning.
c. Varierende grad af bevidsthedspåvirkning.
d. Udvikler sig aldrig til generatliserede tonisk-kloniske anfald.
Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 35 årig mand, der har haft nogle episoder med trækninger i de højresidige ekstremiteter af minutters varighed. Han er vågen og klar under episoderne og efterfølgende har han tunghedsfornemmelse og styringsbesvær af højre arm og ben. Svinder i løbet af den næste times tid.
Symptomerne kunne give mistanke om epileptiske anfald, og der er tale om simple, partielle anfald. Simple partielle anfald er karakteriseret ved at der ikke findes bevidsthedspåvirkning.
Du mener, at der på grund af de gentagne anfald er indikation for neurofysiologisk udredning. Hvilket udsagn er ikke korrekt:
a. Normalt EEG udelukker ikke epilepsi
b. Patienter med partielle anfald har ofte universelle spike-wave paroksysmer
c. Video-EEG monitorering er velegnet når man mistænker diagnosen PNES
Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 35 årig mand, der har haft nogle episoder med trækninger i de højresidige ekstremiteter af minutters varighed. Han er vågen og klar under episoderne og efterfølgende har han tunghedsfornemmelse og styringsbesvær af højre arm og ben. Svinder i løbet af den næste times tid.
Symptomerne kunne give mistanke om epileptiske anfald, og der er tale om simple, partielle anfald. Simple partielle anfald er karakteriseret ved at der ikke findes bevidsthedspåvirkning.
Du mener, at der på grund af de gentagne anfald er indikation for neurofysiologisk udredning. Hvilket udsagn er ikke korrekt:
a. Normalt EEG udelukker ikke epilepsi
b. Patienter med partielle anfald har ofte universelle spike-wave paroksysmer
c. Video-EEG monitorering er velegnet når man mistænker diagnosen PNES
Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 35 årig mand, der har haft nogle episoder med trækninger i de højresidige ekstremiteter af minutters varighed. Han er vågen og klar under episoderne og efterfølgende har han tunghedsfornemmelse og styringsbesvær af højre arm og ben. Svinder i løbet af den næste times tid.
Symptomerne kunne give mistanke om epileptiske anfald, og der er tale om simple, partielle anfald. Simple partielle anfald er karakteriseret ved at der ikke findes bevidsthedspåvirkning.
Du mener, at der på grund af de gentagne anfald er indikation for neurofysiologisk udredning. Patienter med partielle anfald har ikke universelle spike-wave paroksysmer.
Hvilken neuroradiologiske undersøgelse er bedst egnet?
a. CT scanning af hjernen
b. MR scanning af hjernen
Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 35 årig mand, der har haft nogle episoder med trækninger i de højresidige ekstremiteter af minutters varighed. Han er vågen og klar under episoderne og efterfølgende har han tunghedsfornemmelse og styringsbesvær af højre arm og ben. Svinder i løbet af den næste times tid.
Symptomerne kunne give mistanke om epileptiske anfald, og der er tale om simple, partielle anfald. Simple partielle anfald er karakteriseret ved at der ikke findes bevidsthedspåvirkning.
Du mener, at der på grund af de gentagne anfald er indikation for neurofysiologisk udredning. Patienter med partielle anfald har ikke universelle spike-wave paroksysmer.
Hvilken neuroradiologiske undersøgelse er bedst egnet?
a. CT scanning af hjernen
b. MR scanning af hjernen
Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 35 årig mand, der har haft nogle episoder med trækninger i de højresidige ekstremiteter af minutters varighed. Han er vågen og klar under episoderne og efterfølgende har han tunghedsfornemmelse og styringsbesvær af højre arm og ben. Svinder i løbet af den næste times tid.
Symptomerne kunne give mistanke om epileptiske anfald, og der er tale om simple, partielle anfald. Simple partielle anfald er karakteriseret ved at der ikke findes bevidsthedspåvirkning.
Du mener, at der på grund af de gentagne anfald er indikation for neurofysiologisk udredning. Patienter med partielle anfald har ikke universelle spike-wave paroksysmer. Den bedst egnede neuroradiologiske undersøgelse er MR scanning af hjernen.
Hvad kan man forvente at finde på MR scanningen af hjernen?
a. Meningeom
b. Gliom
c. AV-malformation
d. Normal MR scanning
e. Alle ovenstående fund kan forekomme
Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 35 årig mand, der har haft nogle episoder med trækninger i de højresidige ekstremiteter af minutters varighed. Han er vågen og klar under episoderne og efterfølgende har han tunghedsfornemmelse og styringsbesvær af højre arm og ben. Svinder i løbet af den næste times tid.
Symptomerne kunne give mistanke om epileptiske anfald, og der er tale om simple, partielle anfald. Simple partielle anfald er karakteriseret ved at der ikke findes bevidsthedspåvirkning.
Du mener, at der på grund af de gentagne anfald er indikation for neurofysiologisk udredning. Patienter med partielle anfald har ikke universelle spike-wave paroksysmer. Den bedst egnede neuroradiologiske undersøgelse er MR scanning af hjernen.
Hvad kan man forvente at finde på MR scanningen af hjernen?
a. Meningeom
b. Gliom
c. AV-malformation
d. Normal MR scanning
e. Alle ovenstående fund kan forekomme
Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 35 årig mand, der har haft nogle episoder med trækninger i de højresidige ekstremiteter af minutters varighed. Han er vågen og klar under episoderne og efterfølgende har han tunghedsfornemmelse og styringsbesvær af højre arm og ben. Svinder i løbet af den næste times tid.
Symptomerne kunne give mistanke om epileptiske anfald, og der er tale om simple, partielle anfald. Simple partielle anfald er karakteriseret ved at der ikke findes bevidsthedspåvirkning.
Du mener, at der på grund af de gentagne anfald er indikation for neurofysiologisk udredning. Patienter med partielle anfald har ikke universelle spike-wave paroksysmer. Den bedst egnede neuroradiologiske undersøgelse er MR scanning af hjernen.
Hvad kan man forvente at finde på MR scanningen af hjernen?
a. Meningeom
b. Gliom
c. AV-malformation
d. Normal MR scanning
e. Alle ovenstående fund kan forekomme
Alle fund kan forekomme ved MR scanning. Opfylder patienten kriterierne for diagnosen epilepsi ?
a. Nej
b. Ja
Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 35 årig mand, der har haft nogle episoder med trækninger i de højresidige ekstremiteter af minutters varighed. Han er vågen og klar under episoderne og efterfølgende har han tunghedsfornemmelse og styringsbesvær af højre arm og ben. Svinder i løbet af den næste times tid.
Symptomerne kunne give mistanke om epileptiske anfald, og der er tale om simple, partielle anfald. Simple partielle anfald er karakteriseret ved at der ikke findes bevidsthedspåvirkning.
Du mener, at der på grund af de gentagne anfald er indikation for neurofysiologisk udredning. Patienter med partielle anfald har ikke universelle spike-wave paroksysmer. Den bedst egnede neuroradiologiske undersøgelse er MR scanning af hjernen.
Hvad kan man forvente at finde på MR scanningen af hjernen?
a. Meningeom
b. Gliom
c. AV-malformation
d. Normal MR scanning
e. Alle ovenstående fund kan forekomme
Alle fund kan forekomme ved MR scanning. Opfylder patienten kriterierne for diagnosen epilepsi ?
a. Nej
b. Ja
En 68-årig, pensioneret skoleleder henvises via egen læge til udredning for begyndende demens. Patienten har selv bedt om denne henvisning, fordi han er bange for at have begyndende demens. Gennem ca. 6 mdr. har han selv bemærket problemer med at huske de andres navne. Siden en operation for hoftebrud for 4 år siden kan han ikke altid huske nylige samtaler, som han har ført med sine pårørende eller venner. Nogle gange taber han også tråden, når han vil fortælle noget.
Hans egen læge har vurderet, at han er deprimeret og har ordineret antidepressiv medicin for 2 mdr. siden. Patienten selv synes ikke, at han har depression, og behandling med Cipramil har heller ikke forandret situationen.
Patientens kone synes ikke, at patientens hukommelse er værre end hos andre alderssvarende venner. Hun kan huske en enkelt episode, hvor patienten havde glemt aftalen om at mødes inde i byen. Det er også sket enkelte gange, at han har forlagt sit nøglebundt eller sin mobiltelefon, men det har hun selv også gjort. Hun bekræfter, at patienten er selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter (ADL). Han er måske lidt mere indadvendt og snakker meget om sin frygt for demensdiagnosen. Patienten er stadig særdeles aktiv, spiller fx 2-3 gange golf om ugen, passer haven og er aktiv som bestyrelsesmedlem i diverse foreninger.
Ved den objektive undersøgelse er patienten vågen, klar og velorienteret. Han virker bekymret, men ikke dement. Han er velkoopererende, og der konstateres hverken adfærdsabnormiteter eller tegn på psykose. Han kan huske mange detaljer af nylige hændelser og har ingen problemer med straks at repetere en adresse med 5 elementer. Efter 5 minutter husker han 4/5 og kan genkende det manglende element.
Han testes med en ordliste bestående af 10 genstande:
- Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 1: 7/10 ord
- Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 2: 8/10 ord
- Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 3: 9/10 ord
- Forsinket genkaldelse: 7/10 ord
- Genkendelse: perfekt.
Undersøgelsen for alle andre kognitive domæner (sprog, praksis, gnosis mm) er upåfaldende.
Opfylder patienten diagnosekriterier for demens?
a. Ja
b. Nej
c. Spørgsmål kan ikke besvares uden supplerende anamnestiske oplysninger fx familieanamnese, tidligere sygdomme, medicin- og alkoholanamnese.
d. Spørgsmål kan ikke besvares uden supplerende parakliniske undersøgelser.
En 68-årig, pensioneret skoleleder henvises via egen læge til udredning for begyndende demens. Patienten har selv bedt om denne henvisning, fordi han er bange for at have begyndende demens. Gennem ca. 6 mdr. har han selv bemærket problemer med at huske de andres navne. Siden en operation for hoftebrud for 4 år siden kan han ikke altid huske nylige samtaler, som han har ført med sine pårørende eller venner. Nogle gange taber han også tråden, når han vil fortælle noget.
Hans egen læge har vurderet, at han er deprimeret og har ordineret antidepressiv medicin for 2 mdr. siden. Patienten selv synes ikke, at han har depression, og behandling med Cipramil har heller ikke forandret situationen.
Patientens kone synes ikke, at patientens hukommelse er værre end hos andre alderssvarende venner. Hun kan huske en enkelt episode, hvor patienten havde glemt aftalen om at mødes inde i byen. Det er også sket enkelte gange, at han har forlagt sit nøglebundt eller sin mobiltelefon, men det har hun selv også gjort. Hun bekræfter, at patienten er selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter (ADL). Han er måske lidt mere indadvendt og snakker meget om sin frygt for demensdiagnosen. Patienten er stadig særdeles aktiv, spiller fx 2-3 gange golf om ugen, passer haven og er aktiv som bestyrelsesmedlem i diverse foreninger.
Ved den objektive undersøgelse er patienten vågen, klar og velorienteret. Han virker bekymret, men ikke dement. Han er velkoopererende, og der konstateres hverken adfærdsabnormiteter eller tegn på psykose. Han kan huske mange detaljer af nylige hændelser og har ingen problemer med straks at repetere en adresse med 5 elementer. Efter 5 minutter husker han 4/5 og kan genkende det manglende element.
Han testes med en ordliste bestående af 10 genstande:
- Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 1: 7/10 ord
- Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 2: 8/10 ord
- Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 3: 9/10 ord
- Forsinket genkaldelse: 7/10 ord
- Genkendelse: perfekt.
Undersøgelsen for alle andre kognitive domæner (sprog, praksis, gnosis mm) er upåfaldende.
Opfylder patienten diagnosekriterier for demens?
a. Ja
b. Nej
c. Spørgsmål kan ikke besvares uden supplerende anamnestiske oplysninger fx familieanamnese, tidligere sygdomme, medicin- og alkoholanamnese.
d. Spørgsmål kan ikke besvares uden supplerende parakliniske undersøgelser.
En 68-årig, pensioneret skoleleder henvises via egen læge til udredning for begyndende demens. Patienten har selv bedt om denne henvisning, fordi han er bange for at have begyndende demens. Gennem ca. 6 mdr. har han selv bemærket problemer med at huske de andres navne. Siden en operation for hoftebrud for 4 år siden kan han ikke altid huske nylige samtaler, som han har ført med sine pårørende eller venner. Nogle gange taber han også tråden, når han vil fortælle noget.
Hans egen læge har vurderet, at han er deprimeret og har ordineret antidepressiv medicin for 2 mdr. siden. Patienten selv synes ikke, at han har depression, og behandling med Cipramil har heller ikke forandret situationen.
Patientens kone synes ikke, at patientens hukommelse er værre end hos andre alderssvarende venner. Hun kan huske en enkelt episode, hvor patienten havde glemt aftalen om at mødes inde i byen. Det er også sket enkelte gange, at han har forlagt sit nøglebundt eller sin mobiltelefon, men det har hun selv også gjort. Hun bekræfter, at patienten er selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter (ADL). Han er måske lidt mere indadvendt og snakker meget om sin frygt for demensdiagnosen. Patienten er stadig særdeles aktiv, spiller fx 2-3 gange golf om ugen, passer haven og er aktiv som bestyrelsesmedlem i diverse foreninger.
Ved den objektive undersøgelse er patienten vågen, klar og velorienteret. Han virker bekymret, men ikke dement. Han er velkoopererende, og der konstateres hverken adfærdsabnormiteter eller tegn på psykose. Han kan huske mange detaljer af nylige hændelser og har ingen problemer med straks at repetere en adresse med 5 elementer. Efter 5 minutter husker han 4/5 og kan genkende det manglende element.
Han testes med en ordliste bestående af 10 genstande:
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 1: 7/10 ord
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 2: 8/10 ord
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 3: 9/10 ord
Forsinket genkaldelse: 7/10 ord
Genkendelse: perfekt.
Undersøgelsen for alle andre kognitive domæner (sprog, praksis, gnosis mm) er upåfaldende.
Demens er en klinisk diagnose, og patienten opfylder ikke kriterierne.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Mild cognitive impairment pga. Alzheimers sygdom
b. Mild cognitive impairment pga. anden demensgivende sygdom f.eks. normaltrykshydrocephalus, vaskulær demens, Lewy body demens m.m.
c. Normal aldring/subjective cognitive impairment
d. Depression e. Delir
En 68-årig, pensioneret skoleleder henvises via egen læge til udredning for begyndende demens. Patienten har selv bedt om denne henvisning, fordi han er bange for at have begyndende demens. Gennem ca. 6 mdr. har han selv bemærket problemer med at huske de andres navne. Siden en operation for hoftebrud for 4 år siden kan han ikke altid huske nylige samtaler, som han har ført med sine pårørende eller venner. Nogle gange taber han også tråden, når han vil fortælle noget.
Hans egen læge har vurderet, at han er deprimeret og har ordineret antidepressiv medicin for 2 mdr. siden. Patienten selv synes ikke, at han har depression, og behandling med Cipramil har heller ikke forandret situationen.
Patientens kone synes ikke, at patientens hukommelse er værre end hos andre alderssvarende venner. Hun kan huske en enkelt episode, hvor patienten havde glemt aftalen om at mødes inde i byen. Det er også sket enkelte gange, at han har forlagt sit nøglebundt eller sin mobiltelefon, men det har hun selv også gjort. Hun bekræfter, at patienten er selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter (ADL). Han er måske lidt mere indadvendt og snakker meget om sin frygt for demensdiagnosen. Patienten er stadig særdeles aktiv, spiller fx 2-3 gange golf om ugen, passer haven og er aktiv som bestyrelsesmedlem i diverse foreninger.
Ved den objektive undersøgelse er patienten vågen, klar og velorienteret. Han virker bekymret, men ikke dement. Han er velkoopererende, og der konstateres hverken adfærdsabnormiteter eller tegn på psykose. Han kan huske mange detaljer af nylige hændelser og har ingen problemer med straks at repetere en adresse med 5 elementer. Efter 5 minutter husker han 4/5 og kan genkende det manglende element.
Han testes med en ordliste bestående af 10 genstande:
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 1: 7/10 ord
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 2: 8/10 ord
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 3: 9/10 ord
Forsinket genkaldelse: 7/10 ord
Genkendelse: perfekt.
Undersøgelsen for alle andre kognitive domæner (sprog, praksis, gnosis mm) er upåfaldende.
Demens er en klinisk diagnose, og patienten opfylder ikke kriterierne.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Mild cognitive impairment pga. Alzheimers sygdom
b. Mild cognitive impairment pga. anden demensgivende sygdom f.eks. normaltrykshydrocephalus, vaskulær demens, Lewy body demens m.m.
c. Normal aldring/subjective cognitive impairment
d. Depression e. Delir
En 68-årig, pensioneret skoleleder henvises via egen læge til udredning for begyndende demens. Patienten har selv bedt om denne henvisning, fordi han er bange for at have begyndende demens. Gennem ca. 6 mdr. har han selv bemærket problemer med at huske de andres navne. Siden en operation for hoftebrud for 4 år siden kan han ikke altid huske nylige samtaler, som han har ført med sine pårørende eller venner. Nogle gange taber han også tråden, når han vil fortælle noget.
Hans egen læge har vurderet, at han er deprimeret og har ordineret antidepressiv medicin for 2 mdr. siden. Patienten selv synes ikke, at han har depression, og behandling med Cipramil har heller ikke forandret situationen.
Patientens kone synes ikke, at patientens hukommelse er værre end hos andre alderssvarende venner. Hun kan huske en enkelt episode, hvor patienten havde glemt aftalen om at mødes inde i byen. Det er også sket enkelte gange, at han har forlagt sit nøglebundt eller sin mobiltelefon, men det har hun selv også gjort. Hun bekræfter, at patienten er selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter (ADL). Han er måske lidt mere indadvendt og snakker meget om sin frygt for demensdiagnosen. Patienten er stadig særdeles aktiv, spiller fx 2-3 gange golf om ugen, passer haven og er aktiv som bestyrelsesmedlem i diverse foreninger.
Ved den objektive undersøgelse er patienten vågen, klar og velorienteret. Han virker bekymret, men ikke dement. Han er velkoopererende, og der konstateres hverken adfærdsabnormiteter eller tegn på psykose. Han kan huske mange detaljer af nylige hændelser og har ingen problemer med straks at repetere en adresse med 5 elementer. Efter 5 minutter husker han 4/5 og kan genkende det manglende element.
Han testes med en ordliste bestående af 10 genstande:
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 1: 7/10 ord
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 2: 8/10 ord
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 3: 9/10 ord
Forsinket genkaldelse: 7/10 ord
Genkendelse: perfekt.
Undersøgelsen for alle andre kognitive domæner (sprog, praksis, gnosis mm) er upåfaldende.
Demens er en klinisk diagnose, og patienten opfylder ikke kriterierne. Den mest sandsynlige diagnose er normal aldring (subjective cognitive impairment).
Patienten er ikke tilfreds med denne vurdering og får sin egen læge til at henvise ham til en MR af cerebrum, der gennemføres på et privathospital.
Denne viser: Ingen akutte intrakranielle abnormiteter. Ingen signifikant central eller kortikal atrofi. Hippocampus relativt lille bilat., men indenfor normalområdet taget patientens alder i betragtning. Ingen rumopfyldende processer eller infarktsequelae. Konklusion: alderssvarende fund
Ændrer skanningssvaret diagnosen?
a. Ja
b. Nej
En 68-årig, pensioneret skoleleder henvises via egen læge til udredning for begyndende demens. Patienten har selv bedt om denne henvisning, fordi han er bange for at have begyndende demens. Gennem ca. 6 mdr. har han selv bemærket problemer med at huske de andres navne. Siden en operation for hoftebrud for 4 år siden kan han ikke altid huske nylige samtaler, som han har ført med sine pårørende eller venner. Nogle gange taber han også tråden, når han vil fortælle noget.
Hans egen læge har vurderet, at han er deprimeret og har ordineret antidepressiv medicin for 2 mdr. siden. Patienten selv synes ikke, at han har depression, og behandling med Cipramil har heller ikke forandret situationen.
Patientens kone synes ikke, at patientens hukommelse er værre end hos andre alderssvarende venner. Hun kan huske en enkelt episode, hvor patienten havde glemt aftalen om at mødes inde i byen. Det er også sket enkelte gange, at han har forlagt sit nøglebundt eller sin mobiltelefon, men det har hun selv også gjort. Hun bekræfter, at patienten er selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter (ADL). Han er måske lidt mere indadvendt og snakker meget om sin frygt for demensdiagnosen. Patienten er stadig særdeles aktiv, spiller fx 2-3 gange golf om ugen, passer haven og er aktiv som bestyrelsesmedlem i diverse foreninger.
Ved den objektive undersøgelse er patienten vågen, klar og velorienteret. Han virker bekymret, men ikke dement. Han er velkoopererende, og der konstateres hverken adfærdsabnormiteter eller tegn på psykose. Han kan huske mange detaljer af nylige hændelser og har ingen problemer med straks at repetere en adresse med 5 elementer. Efter 5 minutter husker han 4/5 og kan genkende det manglende element.
Han testes med en ordliste bestående af 10 genstande:
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 1: 7/10 ord
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 2: 8/10 ord
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 3: 9/10 ord
Forsinket genkaldelse: 7/10 ord
Genkendelse: perfekt.
Undersøgelsen for alle andre kognitive domæner (sprog, praksis, gnosis mm) er upåfaldende.
Demens er en klinisk diagnose, og patienten opfylder ikke kriterierne. Den mest sandsynlige diagnose er normal aldring (subjective cognitive impairment).
Patienten er ikke tilfreds med denne vurdering og får sin egen læge til at henvise ham til en MR af cerebrum, der gennemføres på et privathospital.
Denne viser: Ingen akutte intrakranielle abnormiteter. Ingen signifikant central eller kortikal atrofi. Hippocampus relativt lille bilat., men indenfor normalområdet taget patientens alder i betragtning. Ingen rumopfyldende processer eller infarktsequelae. Konklusion: alderssvarende fund
Ændrer skanningssvaret diagnosen?
a. Ja
b. Nej
En 68-årig, pensioneret skoleleder henvises via egen læge til udredning for begyndende demens. Patienten har selv bedt om denne henvisning, fordi han er bange for at have begyndende demens. Gennem ca. 6 mdr. har han selv bemærket problemer med at huske de andres navne. Siden en operation for hoftebrud for 4 år siden kan han ikke altid huske nylige samtaler, som han har ført med sine pårørende eller venner. Nogle gange taber han også tråden, når han vil fortælle noget.
Hans egen læge har vurderet, at han er deprimeret og har ordineret antidepressiv medicin for 2 mdr. siden. Patienten selv synes ikke, at han har depression, og behandling med Cipramil har heller ikke forandret situationen.
Patientens kone synes ikke, at patientens hukommelse er værre end hos andre alderssvarende venner. Hun kan huske en enkelt episode, hvor patienten havde glemt aftalen om at mødes inde i byen. Det er også sket enkelte gange, at han har forlagt sit nøglebundt eller sin mobiltelefon, men det har hun selv også gjort. Hun bekræfter, at patienten er selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter (ADL). Han er måske lidt mere indadvendt og snakker meget om sin frygt for demensdiagnosen. Patienten er stadig særdeles aktiv, spiller fx 2-3 gange golf om ugen, passer haven og er aktiv som bestyrelsesmedlem i diverse foreninger.
Ved den objektive undersøgelse er patienten vågen, klar og velorienteret. Han virker bekymret, men ikke dement. Han er velkoopererende, og der konstateres hverken adfærdsabnormiteter eller tegn på psykose. Han kan huske mange detaljer af nylige hændelser og har ingen problemer med straks at repetere en adresse med 5 elementer. Efter 5 minutter husker han 4/5 og kan genkende det manglende element.
Han testes med en ordliste bestående af 10 genstande:
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 1: 7/10 ord
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 2: 8/10 ord
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 3: 9/10 ord
Forsinket genkaldelse: 7/10 ord
Genkendelse: perfekt.
Undersøgelsen for alle andre kognitive domæner (sprog, praksis, gnosis mm) er upåfaldende.
Demens er en klinisk diagnose, og patienten opfylder ikke kriterierne. Den mest sandsynlige diagnose er normal aldring (subjective cognitive impairment).
Patienten er ikke tilfreds med denne vurdering og får sin egen læge til at henvise ham til en MR af cerebrum, der gennemføres på et privathospital.
Denne viser: Ingen akutte intrakranielle abnormiteter. Ingen signifikant central eller kortikal atrofi. Hippocampus relativt lille bilat., men indenfor normalområdet taget patientens alder i betragtning. Ingen rumopfyldende processer eller infarktsequelae. Konklusion: alderssvarende fund
Demens er en klinisk diagnose og skanningen endrer den ikke. De parakliniske undersøgelser bruges udelukkende mhp specificering af ætiologi til klinisk påvist demens.
Follow-up undersøgelse 3 år senere:
Ved fornyet konsultation 3 år senere er patienten fortsat bekymret over evt. demensudvikling og klager over yderligere forværring af sin hukommelse. Konen bekræfter, at patienten har udviklet problemer med at huske nylige hændelser. For eksempel gav han deres datter et stort beløb penge til hendes virksomhed, hvilket han 2 uger senere ikke kunne huske længere. Der er dog ikke sket en funktionel forværring, og patienten er stadig selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter.
Ved den objektive hukommelsestest findes varierende resultater, svingende fra normal til grænseabnormt. Samtidig fremtræder patienten deprimeret. Derfor genetableres antidepressiv medicin med god effekt på humøret. Patientens kognition forværres yderligere.
Ved fornyet MR af cerebrum konstateres nu begyndende hippocampus atrofi. Der konstateres nu, at patienten har Mild Cognitive Impairment (MCI). Ægteparret er af forskellige årsager interesseret i at få præciseret, hvor stor patientens risiko for progression til Alzheimer demens er.
Man beslutter sig derfor at gennemføre en lumbalpunktur. Cerebrospinalvæsken viser normale rutineparametre (celletal, protein og glucose). De såkaldte demensmarkører er dog abnorme.
- Amyloid beta 1-42: 132 pg/ml (normal >191 pg/ml)
- t-tau: 195 pg/ml (<93 pg/ml)
- p-tau: 61 pg/ml (<22 pg/ml)
Ægteparret møder nu til ambulant konsultation og beder dig om en fortolkning af undersøgelsesresultaterne:
a. CSF resultatet er typisk for Alzheimer sygdom og indikerer, at patienten allerede er konverteret fra MCI til Alzheimer demens
b. CSF resultatet ændrer ikke diagnosen MCI. Patientens risiko for progression til Alzheimer demens er over 75 %
c. Ved Alzheimer demens ses cerebrale amyloid aflejringer. Nedsat Amyloid beta koncentration i CSF udelukker, at patienten har Alzheimer demens og er suspekt for en anden ætiologi til patientens symptomer fx fronto-temporal demens.
En 68-årig, pensioneret skoleleder henvises via egen læge til udredning for begyndende demens. Patienten har selv bedt om denne henvisning, fordi han er bange for at have begyndende demens. Gennem ca. 6 mdr. har han selv bemærket problemer med at huske de andres navne. Siden en operation for hoftebrud for 4 år siden kan han ikke altid huske nylige samtaler, som han har ført med sine pårørende eller venner. Nogle gange taber han også tråden, når han vil fortælle noget.
Hans egen læge har vurderet, at han er deprimeret og har ordineret antidepressiv medicin for 2 mdr. siden. Patienten selv synes ikke, at han har depression, og behandling med Cipramil har heller ikke forandret situationen.
Patientens kone synes ikke, at patientens hukommelse er værre end hos andre alderssvarende venner. Hun kan huske en enkelt episode, hvor patienten havde glemt aftalen om at mødes inde i byen. Det er også sket enkelte gange, at han har forlagt sit nøglebundt eller sin mobiltelefon, men det har hun selv også gjort. Hun bekræfter, at patienten er selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter (ADL). Han er måske lidt mere indadvendt og snakker meget om sin frygt for demensdiagnosen. Patienten er stadig særdeles aktiv, spiller fx 2-3 gange golf om ugen, passer haven og er aktiv som bestyrelsesmedlem i diverse foreninger.
Ved den objektive undersøgelse er patienten vågen, klar og velorienteret. Han virker bekymret, men ikke dement. Han er velkoopererende, og der konstateres hverken adfærdsabnormiteter eller tegn på psykose. Han kan huske mange detaljer af nylige hændelser og har ingen problemer med straks at repetere en adresse med 5 elementer. Efter 5 minutter husker han 4/5 og kan genkende det manglende element.
Han testes med en ordliste bestående af 10 genstande:
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 1: 7/10 ord
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 2: 8/10 ord
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 3: 9/10 ord
Forsinket genkaldelse: 7/10 ord
Genkendelse: perfekt.
Undersøgelsen for alle andre kognitive domæner (sprog, praksis, gnosis mm) er upåfaldende.
Demens er en klinisk diagnose, og patienten opfylder ikke kriterierne. Den mest sandsynlige diagnose er normal aldring (subjective cognitive impairment).
Patienten er ikke tilfreds med denne vurdering og får sin egen læge til at henvise ham til en MR af cerebrum, der gennemføres på et privathospital.
Denne viser: Ingen akutte intrakranielle abnormiteter. Ingen signifikant central eller kortikal atrofi. Hippocampus relativt lille bilat., men indenfor normalområdet taget patientens alder i betragtning. Ingen rumopfyldende processer eller infarktsequelae. Konklusion: alderssvarende fund
Demens er en klinisk diagnose og skanningen endrer den ikke. De parakliniske undersøgelser bruges udelukkende mhp specificering af ætiologi til klinisk påvist demens.
Follow-up undersøgelse 3 år senere:
Ved fornyet konsultation 3 år senere er patienten fortsat bekymret over evt. demensudvikling og klager over yderligere forværring af sin hukommelse. Konen bekræfter, at patienten har udviklet problemer med at huske nylige hændelser. For eksempel gav han deres datter et stort beløb penge til hendes virksomhed, hvilket han 2 uger senere ikke kunne huske længere. Der er dog ikke sket en funktionel forværring, og patienten er stadig selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter.
Ved den objektive hukommelsestest findes varierende resultater, svingende fra normal til grænseabnormt. Samtidig fremtræder patienten deprimeret. Derfor genetableres antidepressiv medicin med god effekt på humøret. Patientens kognition forværres yderligere.
Ved fornyet MR af cerebrum konstateres nu begyndende hippocampus atrofi. Der konstateres nu, at patienten har Mild Cognitive Impairment (MCI). Ægteparret er af forskellige årsager interesseret i at få præciseret, hvor stor patientens risiko for progression til Alzheimer demens er.
Man beslutter sig derfor at gennemføre en lumbalpunktur. Cerebrospinalvæsken viser normale rutineparametre (celletal, protein og glucose). De såkaldte demensmarkører er dog abnorme.
- Amyloid beta 1-42: 132 pg/ml (normal >191 pg/ml)
- t-tau: 195 pg/ml (<93 pg/ml)
- p-tau: 61 pg/ml (<22 pg/ml)
Ægteparret møder nu til ambulant konsultation og beder dig om en fortolkning af undersøgelsesresultaterne:
a. CSF resultatet er typisk for Alzheimer sygdom og indikerer, at patienten allerede er konverteret fra MCI til Alzheimer demens
b. CSF resultatet ændrer ikke diagnosen MCI. Patientens risiko for progression til Alzheimer demens er over 75 %
c. Ved Alzheimer demens ses cerebrale amyloid aflejringer. Nedsat Amyloid beta koncentration i CSF udelukker, at patienten har Alzheimer demens og er suspekt for en anden ætiologi til patientens symptomer fx fronto-temporal demens.
En 78- årig mand er på vandretur på Mallorca. Han får pludselig hovedpine og synsforstyrrelser, der dog hurtigt aftager. Han henvender sig til lokal læge, der finder at han har et for højt blodtryk. Ellers findes intet abnormt. Han anbefales at kontakte egen læge efter hjemkomst til Danmark.
Efter ankomst til Danmark, får han, imens han venter på bagagen i ankomsthallen, pludselig svær hovedpine. Denne hovedpine fortager sig ikke i løbet af dagen, hvorfor hans datter kører ham direkte til skadestuen, hvor du står som ung læge.
Du finder, at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14, idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning.
Hvilken undersøgelse vil du bestille:
a. MR scanning af cerebrum
b. Lumbalpunktur med undersøgelse af blodnedbrydningsprodukter
c. Lumbalpunktur med undersøgelse af leukocytter, erytrocytter og protein (rutineundersøgelse)
d. CT scanning af cerebrum
En 78- årig mand er på vandretur på Mallorca. Han får pludselig hovedpine og synsforstyrrelser, der dog hurtigt aftager. Han henvender sig til lokal læge, der finder at han har et for højt blodtryk. Ellers findes intet abnormt. Han anbefales at kontakte egen læge efter hjemkomst til Danmark.
Efter ankomst til Danmark, får han, imens han venter på bagagen i ankomsthallen, pludselig svær hovedpine. Denne hovedpine fortager sig ikke i løbet af dagen, hvorfor hans datter kører ham direkte til skadestuen, hvor du står som ung læge.
Du finder, at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14, idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning.
Hvilken undersøgelse vil du bestille:
a. MR scanning af cerebrum
b. Lumbalpunktur med undersøgelse af blodnedbrydningsprodukter
c. Lumbalpunktur med undersøgelse af leukocytter, erytrocytter og protein (rutineundersøgelse)
d. CT scanning af cerebrum
En 78- årig mand er på vandretur på Mallorca. Han får pludselig hovedpine og synsforstyrrelser, der dog hurtigt aftager. Han henvender sig til lokal læge, der finder at han har et for højt blodtryk. Ellers findes intet abnormt. Han anbefales at kontakte egen læge efter hjemkomst til Danmark.
Efter ankomst til Danmark, får han, imens han venter på bagagen i ankomsthallen, pludselig svær hovedpine. Denne hovedpine fortager sig ikke i løbet af dagen, hvorfor hans datter kører ham direkte til skadestuen, hvor du står som ung læge.
Du finder, at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14, idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning.
CT scanning af cerebrum er normal. Nu vil du anmode om yderligere undersøgelse i form af:
a. MR scanning af cerebrum
b. Lumbalpunktur med undersøgelse af blodnedbrydningsprodukter
c. Lumbalpunktur med virusundersøgelse
d. Ny CT scanning af cerebrum i morgen
En 78- årig mand er på vandretur på Mallorca. Han får pludselig hovedpine og synsforstyrrelser, der dog hurtigt aftager. Han henvender sig til lokal læge, der finder at han har et for højt blodtryk. Ellers findes intet abnormt. Han anbefales at kontakte egen læge efter hjemkomst til Danmark.
Efter ankomst til Danmark, får han, imens han venter på bagagen i ankomsthallen, pludselig svær hovedpine. Denne hovedpine fortager sig ikke i løbet af dagen, hvorfor hans datter kører ham direkte til skadestuen, hvor du står som ung læge.
Du finder, at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14, idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning.
CT scanning af cerebrum er normal. Nu vil du anmode om yderligere undersøgelse i form af:
a. MR scanning af cerebrum
b. Lumbalpunktur med undersøgelse af blodnedbrydningsprodukter
c. Lumbalpunktur med virusundersøgelse
d. Ny CT scanning af cerebrum i morgen
En 78- årig mand er på vandretur på Mallorca. Han får pludselig hovedpine og synsforstyrrelser, der dog hurtigt aftager. Han henvender sig til lokal læge, der finder at han har et for højt blodtryk. Ellers findes intet abnormt. Han anbefales at kontakte egen læge efter hjemkomst til Danmark.
Efter ankomst til Danmark, får han, imens han venter på bagagen i ankomsthallen, pludselig svær hovedpine. Denne hovedpine fortager sig ikke i løbet af dagen, hvorfor hans datter kører ham direkte til skadestuen, hvor du står som ung læge.
Du finder, at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14, idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning.
CT scanning af cerebrum er normal. Ved lumbalpunktur med undersøgelse for blodnedbrydningsprodukter bekræftes din mistanke om subaraknoidalblødning.
Hvad er den hyppigste årsag til subaraknoidalblødning?
a. Pituitær apopleksi
b. Bristet cerebralt aneurisme
c. Arteriovenøs malformation
d. Blødning i tumor cerebri
En 78- årig mand er på vandretur på Mallorca. Han får pludselig hovedpine og synsforstyrrelser, der dog hurtigt aftager. Han henvender sig til lokal læge, der finder at han har et for højt blodtryk. Ellers findes intet abnormt. Han anbefales at kontakte egen læge efter hjemkomst til Danmark.
Efter ankomst til Danmark, får han, imens han venter på bagagen i ankomsthallen, pludselig svær hovedpine. Denne hovedpine fortager sig ikke i løbet af dagen, hvorfor hans datter kører ham direkte til skadestuen, hvor du står som ung læge.
Du finder, at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14, idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning.
CT scanning af cerebrum er normal. Ved lumbalpunktur med undersøgelse for blodnedbrydningsprodukter bekræftes din mistanke om subaraknoidalblødning.
Hvad er den hyppigste årsag til subaraknoidalblødning?
a. Pituitær apopleksi
b. Bristet cerebralt aneurisme
c. Arteriovenøs malformation
d. Blødning i tumor cerebri
En 78- årig mand er på vandretur på Mallorca. Han får pludselig hovedpine og synsforstyrrelser, der dog hurtigt aftager. Han henvender sig til lokal læge, der finder at han har et for højt blodtryk. Ellers findes intet abnormt. Han anbefales at kontakte egen læge efter hjemkomst til Danmark.
Efter ankomst til Danmark, får han, imens han venter på bagagen i ankomsthallen, pludselig svær hovedpine. Denne hovedpine fortager sig ikke i løbet af dagen, hvorfor hans datter kører ham direkte til skadestuen, hvor du står som ung læge.
Du finder, at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14, idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning.
CT scanning af cerebrum er normal. Ved lumbalpunktur med undersøgelse for blodnedbrydningsprodukter bekræftes din mistanke om subaraknoidalblødning. Den hyppigste årsag til subaraknoidalblødning er bristet cerebralt aneurisme.
Idet du står ved patientens seng og vil fortælle ham om resultatet af undersøgelserne, bliver han fjern. Han svarer ikke længere på tiltale og ved smertestimulation grynter han. Han åbner ikke øjnene, men forsøger at fjerne din hånd fra der hvor du udøver smertestimulation. Du ringer til neurokirurgisk vagthavende og fortæller om patienten. Du fortæller at han har en Glasgow Coma Scale Score på:
a. 3
b. 6
c. 8
d. 10
e. 12
En 78- årig mand er på vandretur på Mallorca. Han får pludselig hovedpine og synsforstyrrelser, der dog hurtigt aftager. Han henvender sig til lokal læge, der finder at han har et for højt blodtryk. Ellers findes intet abnormt. Han anbefales at kontakte egen læge efter hjemkomst til Danmark.
Efter ankomst til Danmark, får han, imens han venter på bagagen i ankomsthallen, pludselig svær hovedpine. Denne hovedpine fortager sig ikke i løbet af dagen, hvorfor hans datter kører ham direkte til skadestuen, hvor du står som ung læge.
Du finder, at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14, idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning.
CT scanning af cerebrum er normal. Ved lumbalpunktur med undersøgelse for blodnedbrydningsprodukter bekræftes din mistanke om subaraknoidalblødning. Den hyppigste årsag til subaraknoidalblødning er bristet cerebralt aneurisme.
Idet du står ved patientens seng og vil fortælle ham om resultatet af undersøgelserne, bliver han fjern. Han svarer ikke længere på tiltale og ved smertestimulation grynter han. Han åbner ikke øjnene, men forsøger at fjerne din hånd fra der hvor du udøver smertestimulation. Du ringer til neurokirurgisk vagthavende og fortæller om patienten. Du fortæller at han har en Glasgow Coma Scale Score på:
a. 3
b. 6
c. 8
d. 10
e. 12
En 78- årig mand er på vandretur på Mallorca. Han får pludselig hovedpine og synsforstyrrelser, der dog hurtigt aftager. Han henvender sig til lokal læge, der finder at han har et for højt blodtryk. Ellers findes intet abnormt. Han anbefales at kontakte egen læge efter hjemkomst til Danmark.
Efter ankomst til Danmark, får han, imens han venter på bagagen i ankomsthallen, pludselig svær hovedpine. Denne hovedpine fortager sig ikke i løbet af dagen, hvorfor hans datter kører ham direkte til skadestuen, hvor du står som ung læge.
Du finder, at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14, idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning.
CT scanning af cerebrum er normal. Ved lumbalpunktur med undersøgelse for blodnedbrydningsprodukter bekræftes din mistanke om subaraknoidalblødning. Den hyppigste årsag til subaraknoidalblødning er bristet cerebralt aneurisme.
Idet du står ved patientens seng og vil fortælle ham om resultatet af undersøgelserne, bliver han fjern. Han svarer ikke længere på tiltale og ved smertestimulation grynter han. Han åbner ikke øjnene, men forsøger at fjerne din hånd fra der hvor du udøver smertestimulation. Du ringer til neurokirurgisk vagthavende og fortæller om patienten. Du fortæller at han har en Glasgow Coma Scale Score på 8, og neurokirurgisk vagthavende beder dig om at foretage ny CT scanning. Se billederne her (2 forskellige snit af samme scanning).
Forskellen på den tidligere normale CT scanning og den nye CT scanning er:
a. Tilkomst af SAH
b. Tilkomst af SAH og intracerebralt hæmatom
c. Tilkomst af SAH og epidural blødning
d. Tilkomst af SAH og subduralt hæmatom
En 78- årig mand er på vandretur på Mallorca. Han får pludselig hovedpine og synsforstyrrelser, der dog hurtigt aftager. Han henvender sig til lokal læge, der finder at han har et for højt blodtryk. Ellers findes intet abnormt. Han anbefales at kontakte egen læge efter hjemkomst til Danmark.
Efter ankomst til Danmark, får han, imens han venter på bagagen i ankomsthallen, pludselig svær hovedpine. Denne hovedpine fortager sig ikke i løbet af dagen, hvorfor hans datter kører ham direkte til skadestuen, hvor du står som ung læge.
Du finder, at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14, idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning.
CT scanning af cerebrum er normal. Ved lumbalpunktur med undersøgelse for blodnedbrydningsprodukter bekræftes din mistanke om subaraknoidalblødning. Den hyppigste årsag til subaraknoidalblødning er bristet cerebralt aneurisme.
Idet du står ved patientens seng og vil fortælle ham om resultatet af undersøgelserne, bliver han fjern. Han svarer ikke længere på tiltale og ved smertestimulation grynter han. Han åbner ikke øjnene, men forsøger at fjerne din hånd fra der hvor du udøver smertestimulation. Du ringer til neurokirurgisk vagthavende og fortæller om patienten. Du fortæller at han har en Glasgow Coma Scale Score på 8, og neurokirurgisk vagthavende beder dig om at foretage ny CT scanning. Se billederne her (2 forskellige snit af samme scanning).
Forskellen på den tidligere normale CT scanning og den nye CT scanning er:
a. Tilkomst af SAH
b. Tilkomst af SAH og intracerebralt hæmatom
c. Tilkomst af SAH og epidural blødning
d. Tilkomst af SAH og subduralt hæmatom
En 14-årig dreng er gennem det sidste halve år blevet tiltagende tilbagetrukket. Han opholder sig mest på sit værelse for nedrullede gardiner. Han tror, han bliver overvåget med kameraer. Han har svært ved at spise.
Hvilken er den mest sandsynlige diagnose? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
a. Depression
b. Psykoselidelse
c. Anorexia Nervosa (spiseforstyrrelse)
d. Social angst
e. Autisme
En 14-årig dreng er gennem det sidste halve år blevet tiltagende tilbagetrukket. Han opholder sig mest på sit værelse for nedrullede gardiner. Han tror, han bliver overvåget med kameraer. Han har svært ved at spise.
Hvilken er den mest sandsynlige diagnose? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
a. Depression
b. Psykoselidelse
c. Anorexia Nervosa (spiseforstyrrelse)
d. Social angst
e. Autisme
En 14-årig dreng er gennem det sidste halve år blevet tiltagende tilbagetrukket. Han opholder sig mest på sit værelse for nedrullede gardiner. Han tror, han bliver overvåget med kameraer. Han har svært ved at spise.
Den mest sandsynlige diagnose er Psykoselidelse.
Drengen bliver tiltagende dårlig. Han har i tre døgn været næsten helt spisevægrende og drukket meget sparsomt, da han er bange for at blive forgiftet. Vagtlægen tilkaldes og vil indlægge drengen. Forældrene er enige i denne beslutning. Det vil drengen imidlertid ikke, og han bliver voldsomt angst, aggressiv og truende.
Kan han indlægges mod sin vilje? Og hvordan vil du gribe det an? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
a. Han indlægges på somatisk afdeling, hvad enten han vil eller ej
b. Han indlægges på B&U-psykiatrisk afdeling på røde papirer (anvendelse af tvang iht. psykiatriloven)
c. Han indlægges på somatisk afdeling og behandles der mod sin vilje
d. Han indlægges på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i henhold til forældreansvarsloven, og her kan eventuel tvangsbehandling foregå med lovmæssig hjemmel i forældreansvarsloven
e. Han må blive hjemme til situationen bedres
En 14-årig dreng er gennem det sidste halve år blevet tiltagende tilbagetrukket. Han opholder sig mest på sit værelse for nedrullede gardiner. Han tror, han bliver overvåget med kameraer. Han har svært ved at spise.
Den mest sandsynlige diagnose er Psykoselidelse.
Drengen bliver tiltagende dårlig. Han har i tre døgn været næsten helt spisevægrende og drukket meget sparsomt, da han er bange for at blive forgiftet. Vagtlægen tilkaldes og vil indlægge drengen. Forældrene er enige i denne beslutning. Det vil drengen imidlertid ikke, og han bliver voldsomt angst, aggressiv og truende.
Kan han indlægges mod sin vilje? Og hvordan vil du gribe det an? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
a. Han indlægges på somatisk afdeling, hvad enten han vil eller ej
b. Han indlægges på B&U-psykiatrisk afdeling på røde papirer (anvendelse af tvang iht. psykiatriloven)
c. Han indlægges på somatisk afdeling og behandles der mod sin vilje
d. Han indlægges på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i henhold til forældreansvarsloven, og her kan eventuel tvangsbehandling foregå med lovmæssig hjemmel i forældreansvarsloven
e. Han må blive hjemme til situationen bedres
En 14-årig dreng er gennem det sidste halve år blevet tiltagende tilbagetrukket. Han opholder sig mest på sit værelse for nedrullede gardiner. Han tror, han bliver overvåget med kameraer. Han har svært ved at spise.
Den mest sandsynlige diagnose er Psykoselidelse.
Drengen bliver tiltagende dårlig. Han har i tre døgn været næsten helt spisevægrende og drukket meget sparsomt, da han er bange for at blive forgiftet. Vagtlægen tilkaldes og vil indlægge drengen. Forældrene er enige i denne beslutning. Det vil drengen imidlertid ikke, og han bliver voldsomt angst, aggressiv og truende.
Han kan indlægges på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i henhold til forældreansvarsloven, og her kan eventuel tvangsbehandling foregå med lovmæssig hjemmel i forældreansvarsloven. Drengen bliver efter lidt overtalelse indlagt frivilligt på somatisk børneafdeling og tager væske og føde til sig. Han får det somatisk bedre men har nogle urealistiske forestillinger om at ”være særligt udvalgt”. Han overflyttes til Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling.
Hvordan kan man vurdere sværhedsgraden af hans psykotiske symptomer? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
a. Ved en psykologisk undersøgelse (WISC-test)
b. Ved anvendelse af et diagnostisk interview – KSADS
c. Scores med ADOS
d. Ved grundig anamneseoptagelse
e. Ved anvendelse af PANSS-interview
En 14-årig dreng er gennem det sidste halve år blevet tiltagende tilbagetrukket. Han opholder sig mest på sit værelse for nedrullede gardiner. Han tror, han bliver overvåget med kameraer. Han har svært ved at spise.
Den mest sandsynlige diagnose er Psykoselidelse.
Drengen bliver tiltagende dårlig. Han har i tre døgn været næsten helt spisevægrende og drukket meget sparsomt, da han er bange for at blive forgiftet. Vagtlægen tilkaldes og vil indlægge drengen. Forældrene er enige i denne beslutning. Det vil drengen imidlertid ikke, og han bliver voldsomt angst, aggressiv og truende.
Han kan indlægges på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i henhold til forældreansvarsloven, og her kan eventuel tvangsbehandling foregå med lovmæssig hjemmel i forældreansvarsloven. Drengen bliver efter lidt overtalelse indlagt frivilligt på somatisk børneafdeling og tager væske og føde til sig. Han får det somatisk bedre men har nogle urealistiske forestillinger om at ”være særligt udvalgt”. Han overflyttes til Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling.
Hvordan kan man vurdere sværhedsgraden af hans psykotiske symptomer? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
a. Ved en psykologisk undersøgelse (WISC-test)
b. Ved anvendelse af et diagnostisk interview – KSADS
c. Scores med ADOS
d. Ved grundig anamneseoptagelse
e. Ved anvendelse af PANSS-interview
En 14-årig dreng er gennem det sidste halve år blevet tiltagende tilbagetrukket. Han opholder sig mest på sit værelse for nedrullede gardiner. Han tror, han bliver overvåget med kameraer. Han har svært ved at spise.
Den mest sandsynlige diagnose er Psykoselidelse.
Drengen bliver tiltagende dårlig. Han har i tre døgn været næsten helt spisevægrende og drukket meget sparsomt, da han er bange for at blive forgiftet. Vagtlægen tilkaldes og vil indlægge drengen. Forældrene er enige i denne beslutning. Det vil drengen imidlertid ikke, og han bliver voldsomt angst, aggressiv og truende.
Han kan indlægges på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i henhold til forældreansvarsloven, og her kan eventuel tvangsbehandling foregå med lovmæssig hjemmel i forældreansvarsloven. Drengen bliver efter lidt overtalelse indlagt frivilligt på somatisk børneafdeling og tager væske og føde til sig. Han får det somatisk bedre men har nogle urealistiske forestillinger om at ”være særligt udvalgt”. Han overflyttes til Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling.
Sværhedsgraden af hans psykotiske symptomer vurderes ved anvendelse af PANSS-interview
Efter nogle ugers indlæggelse og udredning stilles en skizofreni-diagnose. Hvad er første valg af antipsykotika? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
a. Methylphenidat
b. Aripiprazol
c. Olanzapin
d. Sertralin
e. Clozapin
En 14-årig dreng er gennem det sidste halve år blevet tiltagende tilbagetrukket. Han opholder sig mest på sit værelse for nedrullede gardiner. Han tror, han bliver overvåget med kameraer. Han har svært ved at spise.
Den mest sandsynlige diagnose er Psykoselidelse.
Drengen bliver tiltagende dårlig. Han har i tre døgn været næsten helt spisevægrende og drukket meget sparsomt, da han er bange for at blive forgiftet. Vagtlægen tilkaldes og vil indlægge drengen. Forældrene er enige i denne beslutning. Det vil drengen imidlertid ikke, og han bliver voldsomt angst, aggressiv og truende.
Han kan indlægges på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i henhold til forældreansvarsloven, og her kan eventuel tvangsbehandling foregå med lovmæssig hjemmel i forældreansvarsloven. Drengen bliver efter lidt overtalelse indlagt frivilligt på somatisk børneafdeling og tager væske og føde til sig. Han får det somatisk bedre men har nogle urealistiske forestillinger om at ”være særligt udvalgt”. Han overflyttes til Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling.
Sværhedsgraden af hans psykotiske symptomer vurderes ved anvendelse af PANSS-interview
Efter nogle ugers indlæggelse og udredning stilles en skizofreni-diagnose. Hvad er første valg af antipsykotika? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
a. Methylphenidat
b. Aripiprazol
c. Olanzapin
d. Sertralin
e. Clozapin
En 14-årig dreng er gennem det sidste halve år blevet tiltagende tilbagetrukket. Han opholder sig mest på sit værelse for nedrullede gardiner. Han tror, han bliver overvåget med kameraer. Han har svært ved at spise.
Den mest sandsynlige diagnose er Psykoselidelse.
Drengen bliver tiltagende dårlig. Han har i tre døgn været næsten helt spisevægrende og drukket meget sparsomt, da han er bange for at blive forgiftet. Vagtlægen tilkaldes og vil indlægge drengen. Forældrene er enige i denne beslutning. Det vil drengen imidlertid ikke, og han bliver voldsomt angst, aggressiv og truende.
Han kan indlægges på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i henhold til forældreansvarsloven, og her kan eventuel tvangsbehandling foregå med lovmæssig hjemmel i forældreansvarsloven. Drengen bliver efter lidt overtalelse indlagt frivilligt på somatisk børneafdeling og tager væske og føde til sig. Han får det somatisk bedre men har nogle urealistiske forestillinger om at ”være særligt udvalgt”. Han overflyttes til Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling.
Sværhedsgraden af hans psykotiske symptomer vurderes ved anvendelse af PANSS-interview
Efter nogle ugers indlæggelse og udredning stilles en skizofreni-diagnose. Første valg af antipsykotika er Aripiprazol, og drengen starter behandling med antipsykotika og får det psykisk bedre. Imidlertid klager drengen over voldsom muskulær uro, der er meget generende. Han har en ubehagelig følelse af indre rastløshed, så det er svært at sidde eller stå stille.
Forvagten undersøger drengen. Der er ikke tegn til muskelrigitet, men drengen giver udtryk for, at han ikke kan finde hvile. Forvagten vurderer, at der kan være tale om en bivirkning til den antipsykotiske behandling. Hvilken bivirkning er mest sandsynlig? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
a. Motorisk hyperaktivitet
b. Malignt neuroleptikasyndrom
c. Tics
d. Akatisi
e. Autonome symptomer
En 14-årig dreng er gennem det sidste halve år blevet tiltagende tilbagetrukket. Han opholder sig mest på sit værelse for nedrullede gardiner. Han tror, han bliver overvåget med kameraer. Han har svært ved at spise.
Den mest sandsynlige diagnose er Psykoselidelse.
Drengen bliver tiltagende dårlig. Han har i tre døgn været næsten helt spisevægrende og drukket meget sparsomt, da han er bange for at blive forgiftet. Vagtlægen tilkaldes og vil indlægge drengen. Forældrene er enige i denne beslutning. Det vil drengen imidlertid ikke, og han bliver voldsomt angst, aggressiv og truende.
Han kan indlægges på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i henhold til forældreansvarsloven, og her kan eventuel tvangsbehandling foregå med lovmæssig hjemmel i forældreansvarsloven. Drengen bliver efter lidt overtalelse indlagt frivilligt på somatisk børneafdeling og tager væske og føde til sig. Han får det somatisk bedre men har nogle urealistiske forestillinger om at ”være særligt udvalgt”. Han overflyttes til Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling.
Sværhedsgraden af hans psykotiske symptomer vurderes ved anvendelse af PANSS-interview
Efter nogle ugers indlæggelse og udredning stilles en skizofreni-diagnose. Første valg af antipsykotika er Aripiprazol, og drengen starter behandling med antipsykotika og får det psykisk bedre. Imidlertid klager drengen over voldsom muskulær uro, der er meget generende. Han har en ubehagelig følelse af indre rastløshed, så det er svært at sidde eller stå stille.
Forvagten undersøger drengen. Der er ikke tegn til muskelrigitet, men drengen giver udtryk for, at han ikke kan finde hvile. Forvagten vurderer, at der kan være tale om en bivirkning til den antipsykotiske behandling. Hvilken bivirkning er mest sandsynlig? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
a. Motorisk hyperaktivitet
b. Malignt neuroleptikasyndrom
c. Tics
d. Akatisi
e. Autonome symptomer
NN er 25 år, udlært kok og har job i en restaurant: Han kontakter sin læge i lægehuset og har følgende klager:Han kan hele tiden lugte et dødt menneske lige i nærheden af, hvor han er. Han har tit hovedpine og kan beskrive en ”følelse af at tankerne er som pinefulde stik på indersiden af kraniet, især svarende til panden”. Han har en fornemmelse af, at alt er uvirkeligt, og at de mennesker, han er sammen med, f.eks. venner eller kolleger, faktisk ikke findes, men at alt er et skuespil arrangeret med ham som centrum i universet. Han føler sig konstant overvåget, og for ca. tre måneder siden, var han sikker på, at der gik to kvinder bag ved ham, da han skulle hjem fra arbejde sent om aftenen: Han kunne høre at de bemærkede alt, hvad han gjorde, f.eks. måden han gik på og måden han holdt sin taske på. Han kunne også mærke en hånd på skulderen, men da han vendte sig om, var der ikke nogen. Der har gennem de sidste mange måneder været hyppige episoder i restauranten, hvor han ude fra køkkenet har kunnet høre, at gæsterne diskuterede hans evner til at lave mad. Han røg en del hash fra han var 15 til han var 16 år, men han oplyser, at han siden den gang er ophørt helt med enhver form for indtag af misbrugsstoffer.
Diagnostik:
a. Du stiller diagnosen akut paranoid psykose
b. Du stiller diagnosen paranoid skizofreni
c. Du stiller diagnosen cannabisudløst psykose
d. Du stiller diagnosen mani
e. Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag
NN er 25 år, udlært kok og har job i en restaurant: Han kontakter sin læge i lægehuset og har følgende klager:Han kan hele tiden lugte et dødt menneske lige i nærheden af, hvor han er. Han har tit hovedpine og kan beskrive en ”følelse af at tankerne er som pinefulde stik på indersiden af kraniet, især svarende til panden”. Han har en fornemmelse af, at alt er uvirkeligt, og at de mennesker, han er sammen med, f.eks. venner eller kolleger, faktisk ikke findes, men at alt er et skuespil arrangeret med ham som centrum i universet. Han føler sig konstant overvåget, og for ca. tre måneder siden, var han sikker på, at der gik to kvinder bag ved ham, da han skulle hjem fra arbejde sent om aftenen: Han kunne høre at de bemærkede alt, hvad han gjorde, f.eks. måden han gik på og måden han holdt sin taske på. Han kunne også mærke en hånd på skulderen, men da han vendte sig om, var der ikke nogen. Der har gennem de sidste mange måneder været hyppige episoder i restauranten, hvor han ude fra køkkenet har kunnet høre, at gæsterne diskuterede hans evner til at lave mad. Han røg en del hash fra han var 15 til han var 16 år, men han oplyser, at han siden den gang er ophørt helt med enhver form for indtag af misbrugsstoffer.
Diagnostik:
a. Du stiller diagnosen akut paranoid psykose
b. Du stiller diagnosen paranoid skizofreni
c. Du stiller diagnosen cannabisudløst psykose
d. Du stiller diagnosen mani
e. Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag
NN er 25 år, udlært kok og har job i en restaurant: Han kontakter sin læge i lægehuset og har følgende klager:Han kan hele tiden lugte et dødt menneske lige i nærheden af, hvor han er. Han har tit hovedpine og kan beskrive en ”følelse af at tankerne er som pinefulde stik på indersiden af kraniet, især svarende til panden”. Han har en fornemmelse af, at alt er uvirkeligt, og at de mennesker, han er sammen med, f.eks. venner eller kolleger, faktisk ikke findes, men at alt er et skuespil arrangeret med ham som centrum i universet. Han føler sig konstant overvåget, og for ca. tre måneder siden, var han sikker på, at der gik to kvinder bag ved ham, da han skulle hjem fra arbejde sent om aftenen: Han kunne høre at de bemærkede alt, hvad han gjorde, f.eks. måden han gik på og måden han holdt sin taske på. Han kunne også mærke en hånd på skulderen, men da han vendte sig om, var der ikke nogen. Der har gennem de sidste mange måneder været hyppige episoder i restauranten, hvor han ude fra køkkenet har kunnet høre, at gæsterne diskuterede hans evner til at lave mad. Han røg en del hash fra han var 15 til han var 16 år, men han oplyser, at han siden den gang er ophørt helt med enhver form for indtag af misbrugsstoffer.
Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag, men hvilken af disse undersøgelser vil du springe over?
a. Almindelig somatisk anamneseoptagelse og undersøgelse
b. Scanning af cerebrum
c. Urinundersøgelse for misbrugsstoffer
d. Måling af alkoholpromille
e. Neurologisk undersøgelse
NN er 25 år, udlært kok og har job i en restaurant: Han kontakter sin læge i lægehuset og har følgende klager:Han kan hele tiden lugte et dødt menneske lige i nærheden af, hvor han er. Han har tit hovedpine og kan beskrive en ”følelse af at tankerne er som pinefulde stik på indersiden af kraniet, især svarende til panden”. Han har en fornemmelse af, at alt er uvirkeligt, og at de mennesker, han er sammen med, f.eks. venner eller kolleger, faktisk ikke findes, men at alt er et skuespil arrangeret med ham som centrum i universet. Han føler sig konstant overvåget, og for ca. tre måneder siden, var han sikker på, at der gik to kvinder bag ved ham, da han skulle hjem fra arbejde sent om aftenen: Han kunne høre at de bemærkede alt, hvad han gjorde, f.eks. måden han gik på og måden han holdt sin taske på. Han kunne også mærke en hånd på skulderen, men da han vendte sig om, var der ikke nogen. Der har gennem de sidste mange måneder været hyppige episoder i restauranten, hvor han ude fra køkkenet har kunnet høre, at gæsterne diskuterede hans evner til at lave mad. Han røg en del hash fra han var 15 til han var 16 år, men han oplyser, at han siden den gang er ophørt helt med enhver form for indtag af misbrugsstoffer.
Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag, men hvilken af disse undersøgelser vil du springe over?
a. Almindelig somatisk anamneseoptagelse og undersøgelse
b. Scanning af cerebrum
c. Urinundersøgelse for misbrugsstoffer
d. Måling af alkoholpromille
e. Neurologisk undersøgelse
NN er 25 år, udlært kok og har job i en restaurant: Han kontakter sin læge i lægehuset og har følgende klager:Han kan hele tiden lugte et dødt menneske lige i nærheden af, hvor han er. Han har tit hovedpine og kan beskrive en ”følelse af at tankerne er som pinefulde stik på indersiden af kraniet, især svarende til panden”. Han har en fornemmelse af, at alt er uvirkeligt, og at de mennesker, han er sammen med, f.eks. venner eller kolleger, faktisk ikke findes, men at alt er et skuespil arrangeret med ham som centrum i universet. Han føler sig konstant overvåget, og for ca. tre måneder siden, var han sikker på, at der gik to kvinder bag ved ham, da han skulle hjem fra arbejde sent om aftenen: Han kunne høre at de bemærkede alt, hvad han gjorde, f.eks. måden han gik på og måden han holdt sin taske på. Han kunne også mærke en hånd på skulderen, men da han vendte sig om, var der ikke nogen. Der har gennem de sidste mange måneder været hyppige episoder i restauranten, hvor han ude fra køkkenet har kunnet høre, at gæsterne diskuterede hans evner til at lave mad. Han røg en del hash fra han var 15 til han var 16 år, men han oplyser, at han siden den gang er ophørt helt med enhver form for indtag af misbrugsstoffer.
Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag. Almindelig somatisk anamneseoptagelse og undersøgelse, scanning af cerebrum, urinundersøgelse for misbrugsstoffer og neurologisk undersøgelse rejser ingen mistanke om fysisk sygdom eller misbrug.
Hvad mener du, han fejler?
a. Du stiller diagnosen akut paranoid psykose
b. Du stiller diagnosen paranoid skizofreni
c. Du stiller diagnosen cannabisudløst psykose
d. Du stiller diagnosen mani
e. Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag
NN er 25 år, udlært kok og har job i en restaurant: Han kontakter sin læge i lægehuset og har følgende klager:Han kan hele tiden lugte et dødt menneske lige i nærheden af, hvor han er. Han har tit hovedpine og kan beskrive en ”følelse af at tankerne er som pinefulde stik på indersiden af kraniet, især svarende til panden”. Han har en fornemmelse af, at alt er uvirkeligt, og at de mennesker, han er sammen med, f.eks. venner eller kolleger, faktisk ikke findes, men at alt er et skuespil arrangeret med ham som centrum i universet. Han føler sig konstant overvåget, og for ca. tre måneder siden, var han sikker på, at der gik to kvinder bag ved ham, da han skulle hjem fra arbejde sent om aftenen: Han kunne høre at de bemærkede alt, hvad han gjorde, f.eks. måden han gik på og måden han holdt sin taske på. Han kunne også mærke en hånd på skulderen, men da han vendte sig om, var der ikke nogen. Der har gennem de sidste mange måneder været hyppige episoder i restauranten, hvor han ude fra køkkenet har kunnet høre, at gæsterne diskuterede hans evner til at lave mad. Han røg en del hash fra han var 15 til han var 16 år, men han oplyser, at han siden den gang er ophørt helt med enhver form for indtag af misbrugsstoffer.
Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag. Almindelig somatisk anamneseoptagelse og undersøgelse, scanning af cerebrum, urinundersøgelse for misbrugsstoffer og neurologisk undersøgelse rejser ingen mistanke om fysisk sygdom eller misbrug.
Hvad mener du, han fejler?
a. Du stiller diagnosen akut paranoid psykose
b. Du stiller diagnosen paranoid skizofreni
c. Du stiller diagnosen cannabisudløst psykose
d. Du stiller diagnosen mani
e. Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag
NN er 25 år, udlært kok og har job i en restaurant: Han kontakter sin læge i lægehuset og har følgende klager:Han kan hele tiden lugte et dødt menneske lige i nærheden af, hvor han er. Han har tit hovedpine og kan beskrive en ”følelse af at tankerne er som pinefulde stik på indersiden af kraniet, især svarende til panden”. Han har en fornemmelse af, at alt er uvirkeligt, og at de mennesker, han er sammen med, f.eks. venner eller kolleger, faktisk ikke findes, men at alt er et skuespil arrangeret med ham som centrum i universet. Han føler sig konstant overvåget, og for ca. tre måneder siden, var han sikker på, at der gik to kvinder bag ved ham, da han skulle hjem fra arbejde sent om aftenen: Han kunne høre at de bemærkede alt, hvad han gjorde, f.eks. måden han gik på og måden han holdt sin taske på. Han kunne også mærke en hånd på skulderen, men da han vendte sig om, var der ikke nogen. Der har gennem de sidste mange måneder været hyppige episoder i restauranten, hvor han ude fra køkkenet har kunnet høre, at gæsterne diskuterede hans evner til at lave mad. Han røg en del hash fra han var 15 til han var 16 år, men han oplyser, at han siden den gang er ophørt helt med enhver form for indtag af misbrugsstoffer.
Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag. Almindelig somatisk anamneseoptagelse og undersøgelse, scanning af cerebrum, urinundersøgelse for misbrugsstoffer og neurologisk undersøgelse rejser ingen mistanke om fysisk sygdom eller misbrug.
Du stiller diagnosen paranoid skizofreni. Hvad vil du behandle med patienten med?
a. Et SSRI-præparat
b. Lithium
c. 2. generation antipsykotikum – f.eks. risperidon
d. En kombination af et SSRI-præparat og et antipsykotika
e. Et 1. generation antipsykotika – f.eks. cisordinol
NN er 25 år, udlært kok og har job i en restaurant: Han kontakter sin læge i lægehuset og har følgende klager:Han kan hele tiden lugte et dødt menneske lige i nærheden af, hvor han er. Han har tit hovedpine og kan beskrive en ”følelse af at tankerne er som pinefulde stik på indersiden af kraniet, især svarende til panden”. Han har en fornemmelse af, at alt er uvirkeligt, og at de mennesker, han er sammen med, f.eks. venner eller kolleger, faktisk ikke findes, men at alt er et skuespil arrangeret med ham som centrum i universet. Han føler sig konstant overvåget, og for ca. tre måneder siden, var han sikker på, at der gik to kvinder bag ved ham, da han skulle hjem fra arbejde sent om aftenen: Han kunne høre at de bemærkede alt, hvad han gjorde, f.eks. måden han gik på og måden han holdt sin taske på. Han kunne også mærke en hånd på skulderen, men da han vendte sig om, var der ikke nogen. Der har gennem de sidste mange måneder været hyppige episoder i restauranten, hvor han ude fra køkkenet har kunnet høre, at gæsterne diskuterede hans evner til at lave mad. Han røg en del hash fra han var 15 til han var 16 år, men han oplyser, at han siden den gang er ophørt helt med enhver form for indtag af misbrugsstoffer.
Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag. Almindelig somatisk anamneseoptagelse og undersøgelse, scanning af cerebrum, urinundersøgelse for misbrugsstoffer og neurologisk undersøgelse rejser ingen mistanke om fysisk sygdom eller misbrug.
Du stiller diagnosen paranoid skizofreni. Hvad vil du behandle med patienten med?
a. Et SSRI-præparat
b. Lithium
c. 2. generation antipsykotikum – f.eks. risperidon
d. En kombination af et SSRI-præparat og et antipsykotika
e. Et 1. generation antipsykotika – f.eks. cisordinol
NN er 25 år, udlært kok og har job i en restaurant: Han kontakter sin læge i lægehuset og har følgende klager:Han kan hele tiden lugte et dødt menneske lige i nærheden af, hvor han er. Han har tit hovedpine og kan beskrive en ”følelse af at tankerne er som pinefulde stik på indersiden af kraniet, især svarende til panden”. Han har en fornemmelse af, at alt er uvirkeligt, og at de mennesker, han er sammen med, f.eks. venner eller kolleger, faktisk ikke findes, men at alt er et skuespil arrangeret med ham som centrum i universet. Han føler sig konstant overvåget, og for ca. tre måneder siden, var han sikker på, at der gik to kvinder bag ved ham, da han skulle hjem fra arbejde sent om aftenen: Han kunne høre at de bemærkede alt, hvad han gjorde, f.eks. måden han gik på og måden han holdt sin taske på. Han kunne også mærke en hånd på skulderen, men da han vendte sig om, var der ikke nogen. Der har gennem de sidste mange måneder været hyppige episoder i restauranten, hvor han ude fra køkkenet har kunnet høre, at gæsterne diskuterede hans evner til at lave mad. Han røg en del hash fra han var 15 til han var 16 år, men han oplyser, at han siden den gang er ophørt helt med enhver form for indtag af misbrugsstoffer.
Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag. Almindelig somatisk anamneseoptagelse og undersøgelse, scanning af cerebrum, urinundersøgelse for misbrugsstoffer og neurologisk undersøgelse rejser ingen mistanke om fysisk sygdom eller misbrug.
Du stiller diagnosen paranoid skizofreni og behandler patienten med et 2. generation antipsykotikum (risperidon).
Han kommer til kontrol tre uger efter, at du har påbegyndt psykofarmakologisk behandling. Han har det lidt bedre men føler, at medicin ” gør ham mærkelig i kroppen”.
Hvilken af disse undersøgelser vil du udelade at foretage?
a. Du beder patienten gå frem og tilbage, mens du iagttager, om der er fejlstilling af fødderne
b. Du beder patienten gå frem og tilbage, mens du iagttager hans arme
c. Du beder patienten gå frem og tilbage, mens du iagttager hans måde at gå på
d. Du flekterer/ekstenderer patientens albue
e. Du iagttager patientens ansigtsmimik
NN er 25 år, udlært kok og har job i en restaurant: Han kontakter sin læge i lægehuset og har følgende klager:Han kan hele tiden lugte et dødt menneske lige i nærheden af, hvor han er. Han har tit hovedpine og kan beskrive en ”følelse af at tankerne er som pinefulde stik på indersiden af kraniet, især svarende til panden”. Han har en fornemmelse af, at alt er uvirkeligt, og at de mennesker, han er sammen med, f.eks. venner eller kolleger, faktisk ikke findes, men at alt er et skuespil arrangeret med ham som centrum i universet. Han føler sig konstant overvåget, og for ca. tre måneder siden, var han sikker på, at der gik to kvinder bag ved ham, da han skulle hjem fra arbejde sent om aftenen: Han kunne høre at de bemærkede alt, hvad han gjorde, f.eks. måden han gik på og måden han holdt sin taske på. Han kunne også mærke en hånd på skulderen, men da han vendte sig om, var der ikke nogen. Der har gennem de sidste mange måneder været hyppige episoder i restauranten, hvor han ude fra køkkenet har kunnet høre, at gæsterne diskuterede hans evner til at lave mad. Han røg en del hash fra han var 15 til han var 16 år, men han oplyser, at han siden den gang er ophørt helt med enhver form for indtag af misbrugsstoffer.
Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag. Almindelig somatisk anamneseoptagelse og undersøgelse, scanning af cerebrum, urinundersøgelse for misbrugsstoffer og neurologisk undersøgelse rejser ingen mistanke om fysisk sygdom eller misbrug.
Du stiller diagnosen paranoid skizofreni og behandler patienten med et 2. generation antipsykotikum (risperidon).
Han kommer til kontrol tre uger efter, at du har påbegyndt psykofarmakologisk behandling. Han har det lidt bedre men føler, at medicin ” gør ham mærkelig i kroppen”.
Hvilken af disse undersøgelser vil du udelade at foretage?
a. Du beder patienten gå frem og tilbage, mens du iagttager, om der er fejlstilling af fødderne
b. Du beder patienten gå frem og tilbage, mens du iagttager hans arme
c. Du beder patienten gå frem og tilbage, mens du iagttager hans måde at gå på
d. Du flekterer/ekstenderer patientens albue
e. Du iagttager patientens ansigtsmimik
Som vagthavende læge på en Psykiatrisk Skadestue i Odense tilkaldes du kl. 23.15. Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over vennens opførsel, at han mener, der er brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp.
Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde med flere højtstående politikere. Det var et møde, han igennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en gennemgribende modernisering af bymidten. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til mødet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt. Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise på en kendt gourmetrestaurant.
Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige planer. Han gav klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra politikerne og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro til, at borgmesteren ville støtte hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud i livet. Vennen havde forgæves prøvet at komme til orde, men patienten lod sig ikke bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig. Men i stedet for bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og opfordrede alle til at ”droppe de sure miner” og more sig i stedet.
Hvilken af nedenstående diagnoser er ikke sandsynlig?
a. Alkoholafhængighedssyndrom
b. Narcissistisk personlighedsforstyrrelse
c. Paranoid skizofreni
d. Bipolar lidelse
e. Stofafhængighed
Som vagthavende læge på en Psykiatrisk Skadestue i Odense tilkaldes du kl. 23.15. Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over vennens opførsel, at han mener, der er brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp.
Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde med flere højtstående politikere. Det var et møde, han igennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en gennemgribende modernisering af bymidten. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til mødet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt. Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise på en kendt gourmetrestaurant.
Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige planer. Han gav klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra politikerne og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro til, at borgmesteren ville støtte hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud i livet. Vennen havde forgæves prøvet at komme til orde, men patienten lod sig ikke bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig. Men i stedet for bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og opfordrede alle til at ”droppe de sure miner” og more sig i stedet.
Hvilken af nedenstående diagnoser er ikke sandsynlig?
a. Alkoholafhængighedssyndrom
b. Narcissistisk personlighedsforstyrrelse
c. Paranoid skizofreni
d. Bipolar lidelse
e. Stofafhængighed
Som vagthavende læge på en Psykiatrisk Skadestue i Odense tilkaldes du kl. 23.15. Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over vennens opførsel, at han mener, der er brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp.
Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde med flere højtstående politikere. Det var et møde, han igennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en gennemgribende modernisering af bymidten. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til mødet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt. Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise på en kendt gourmetrestaurant.
Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige planer. Han gav klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra politikerne og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro til, at borgmesteren ville støtte hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud i livet. Vennen havde forgæves prøvet at komme til orde, men patienten lod sig ikke bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig. Men i stedet for bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og opfordrede alle til at ”droppe de sure miner” og more sig i stedet.
Paranoid skizofreni er ikke sandsynlig.
Patienten oplyser i overensstemmelse med sandheden, at har ikke tidligere har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, men at han det sidste år har været i behandling med antidepressiv medicin via egen læge. Han har de sidste ti år højst haft 2-3 sygedage på grund af forkølelse og er ellers fysisk sund. Han føler sig på toppen af sin karriere og generelt fuld af livsmod og virkelyst. Han bekræfter over for lægen, at han føler, han er udset til at redde Odense. Han forstår ikke selv, hvordan det hænger sammen, men tager opgaven meget seriøst. Han oplyser, at han hører en stemme bag ved sig, som siger, at han bare skal fortsætte med den glimrende plan. Stemmen siger: ”Du er genial”.
Neurologisk finder du normale fund. Hvilke supplerende undersøgelser er mindst vigtige at foretage inden for de næste timer?
a. Akut CT-skanning på mistanke om subduralt hæmatom
b. Screeningsblodprøver for somatisk sygdom
c. Måle alkoholpromille
d. Kontakte pårørende vedrørende yderligere anamnese
e. Udføre drugtest på urinen
Som vagthavende læge på en Psykiatrisk Skadestue i Odense tilkaldes du kl. 23.15. Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over vennens opførsel, at han mener, der er brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp.
Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde med flere højtstående politikere. Det var et møde, han igennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en gennemgribende modernisering af bymidten. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til mødet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt. Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise på en kendt gourmetrestaurant.
Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige planer. Han gav klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra politikerne og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro til, at borgmesteren ville støtte hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud i livet. Vennen havde forgæves prøvet at komme til orde, men patienten lod sig ikke bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig. Men i stedet for bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og opfordrede alle til at ”droppe de sure miner” og more sig i stedet.
Paranoid skizofreni er ikke sandsynlig.
Patienten oplyser i overensstemmelse med sandheden, at har ikke tidligere har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, men at han det sidste år har været i behandling med antidepressiv medicin via egen læge. Han har de sidste ti år højst haft 2-3 sygedage på grund af forkølelse og er ellers fysisk sund. Han føler sig på toppen af sin karriere og generelt fuld af livsmod og virkelyst. Han bekræfter over for lægen, at han føler, han er udset til at redde Odense. Han forstår ikke selv, hvordan det hænger sammen, men tager opgaven meget seriøst. Han oplyser, at han hører en stemme bag ved sig, som siger, at han bare skal fortsætte med den glimrende plan. Stemmen siger: ”Du er genial”.
Neurologisk finder du normale fund. Hvilke supplerende undersøgelser er mindst vigtige at foretage inden for de næste timer?
a. Akut CT-skanning på mistanke om subduralt hæmatom
b. Screeningsblodprøver for somatisk sygdom
c. Måle alkoholpromille
d. Kontakte pårørende vedrørende yderligere anamnese
e. Udføre drugtest på urinen
Som vagthavende læge på en Psykiatrisk Skadestue i Odense tilkaldes du kl. 23.15. Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over vennens opførsel, at han mener, der er brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp.
Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde med flere højtstående politikere. Det var et møde, han igennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en gennemgribende modernisering af bymidten. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til mødet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt. Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise på en kendt gourmetrestaurant.
Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige planer. Han gav klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra politikerne og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro til, at borgmesteren ville støtte hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud i livet. Vennen havde forgæves prøvet at komme til orde, men patienten lod sig ikke bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig. Men i stedet for bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og opfordrede alle til at ”droppe de sure miner” og more sig i stedet.
Paranoid skizofreni er ikke sandsynlig.
Patienten oplyser i overensstemmelse med sandheden, at har ikke tidligere har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, men at han det sidste år har været i behandling med antidepressiv medicin via egen læge. Han har de sidste ti år højst haft 2-3 sygedage på grund af forkølelse og er ellers fysisk sund. Han føler sig på toppen af sin karriere og generelt fuld af livsmod og virkelyst. Han bekræfter over for lægen, at han føler, han er udset til at redde Odense. Han forstår ikke selv, hvordan det hænger sammen, men tager opgaven meget seriøst. Han oplyser, at han hører en stemme bag ved sig, som siger, at han bare skal fortsætte med den glimrende plan. Stemmen siger: ”Du er genial”.
Neurologisk finder du normale fund. Patienten accepterer modstræbende at lade sig yderligere undersøge. Han oplyser, at han ikke er syg og ikke har brug for en indlæggelse. Patienten tillader, at du telefonisk kontakter hans hustru gennem 20 år.
Hustruen oplyser, at hendes mand gennem de sidste to måneder har været ”helt oppe at køre”. Han har arbejdet dag og nat og kun sovet tre-fire timer i døgnet. Han har været meget selvcentreret, irritabel og opfarende og har flere gange beskyldt sin hustru for at være både ”ubegavet” og ”langsom i opfattelsen”. Desuden irriterer det hende, at han ikke kan slappe af men hele tiden går i gang med nye projekter, som han ikke fuldfører.
Følgende prøvesvar er normale (blodprøver, urinprøve). Alkoholpromillen er på 0.9.
Patienten lader sig efter adskillige forsøg modvilligt overtale til indlæggelse. Ville derhave været indikation for tvangsindlæggelse, hvis patienten ikke havde kunnetovertales til indlæggelse? Hvilket af nedenstående svar er det mest korrekte?
a. Han kan ikke tvangsindlægges, da han ikke er psykotisk
b. Han kunne efter ”mindste-middels-princippet” behandles hos egen læge i stedet for
c. Han er psykotisk og bør indlægges, idet udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet
d. Alliancen mellem behandler og patient forringes væsentlig ved en tvangsindlæggelse, hvorfor han ikke bør indlægges med tvang
e. Hustruen kunne tage vare på ham i stedet for
Som vagthavende læge på en Psykiatrisk Skadestue i Odense tilkaldes du kl. 23.15. Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over vennens opførsel, at han mener, der er brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp.
Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde med flere højtstående politikere. Det var et møde, han igennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en gennemgribende modernisering af bymidten. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til mødet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt. Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise på en kendt gourmetrestaurant.
Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige planer. Han gav klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra politikerne og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro til, at borgmesteren ville støtte hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud i livet. Vennen havde forgæves prøvet at komme til orde, men patienten lod sig ikke bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig. Men i stedet for bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og opfordrede alle til at ”droppe de sure miner” og more sig i stedet.
Paranoid skizofreni er ikke sandsynlig.
Patienten oplyser i overensstemmelse med sandheden, at har ikke tidligere har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, men at han det sidste år har været i behandling med antidepressiv medicin via egen læge. Han har de sidste ti år højst haft 2-3 sygedage på grund af forkølelse og er ellers fysisk sund. Han føler sig på toppen af sin karriere og generelt fuld af livsmod og virkelyst. Han bekræfter over for lægen, at han føler, han er udset til at redde Odense. Han forstår ikke selv, hvordan det hænger sammen, men tager opgaven meget seriøst. Han oplyser, at han hører en stemme bag ved sig, som siger, at han bare skal fortsætte med den glimrende plan. Stemmen siger: ”Du er genial”.
Neurologisk finder du normale fund. Patienten accepterer modstræbende at lade sig yderligere undersøge. Han oplyser, at han ikke er syg og ikke har brug for en indlæggelse. Patienten tillader, at du telefonisk kontakter hans hustru gennem 20 år.
Hustruen oplyser, at hendes mand gennem de sidste to måneder har været ”helt oppe at køre”. Han har arbejdet dag og nat og kun sovet tre-fire timer i døgnet. Han har været meget selvcentreret, irritabel og opfarende og har flere gange beskyldt sin hustru for at være både ”ubegavet” og ”langsom i opfattelsen”. Desuden irriterer det hende, at han ikke kan slappe af men hele tiden går i gang med nye projekter, som han ikke fuldfører.
Følgende prøvesvar er normale (blodprøver, urinprøve). Alkoholpromillen er på 0.9.
Patienten lader sig efter adskillige forsøg modvilligt overtale til indlæggelse. Ville derhave været indikation for tvangsindlæggelse, hvis patienten ikke havde kunnetovertales til indlæggelse? Hvilket af nedenstående svar er det mest korrekte?
a. Han kan ikke tvangsindlægges, da han ikke er psykotisk
b. Han kunne efter ”mindste-middels-princippet” behandles hos egen læge i stedet for
c. Han er psykotisk og bør indlægges, idet udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet
d. Alliancen mellem behandler og patient forringes væsentlig ved en tvangsindlæggelse, hvorfor han ikke bør indlægges med tvang
e. Hustruen kunne tage vare på ham i stedet for
Som vagthavende læge på en Psykiatrisk Skadestue i Odense tilkaldes du kl. 23.15. Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over vennens opførsel, at han mener, der er brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp.
Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde med flere højtstående politikere. Det var et møde, han igennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en gennemgribende modernisering af bymidten. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til mødet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt. Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise på en kendt gourmetrestaurant.
Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige planer. Han gav klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra politikerne og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro til, at borgmesteren ville støtte hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud i livet. Vennen havde forgæves prøvet at komme til orde, men patienten lod sig ikke bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig. Men i stedet for bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og opfordrede alle til at ”droppe de sure miner” og more sig i stedet.
Paranoid skizofreni er ikke sandsynlig.
Patienten oplyser i overensstemmelse med sandheden, at har ikke tidligere har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, men at han det sidste år har været i behandling med antidepressiv medicin via egen læge. Han har de sidste ti år højst haft 2-3 sygedage på grund af forkølelse og er ellers fysisk sund. Han føler sig på toppen af sin karriere og generelt fuld af livsmod og virkelyst. Han bekræfter over for lægen, at han føler, han er udset til at redde Odense. Han forstår ikke selv, hvordan det hænger sammen, men tager opgaven meget seriøst. Han oplyser, at han hører en stemme bag ved sig, som siger, at han bare skal fortsætte med den glimrende plan. Stemmen siger: ”Du er genial”.
Neurologisk finder du normale fund. Patienten accepterer modstræbende at lade sig yderligere undersøge. Han oplyser, at han ikke er syg og ikke har brug for en indlæggelse. Patienten tillader, at du telefonisk kontakter hans hustru gennem 20 år.
Hustruen oplyser, at hendes mand gennem de sidste to måneder har været ”helt oppe at køre”. Han har arbejdet dag og nat og kun sovet tre-fire timer i døgnet. Han har været meget selvcentreret, irritabel og opfarende og har flere gange beskyldt sin hustru for at være både ”ubegavet” og ”langsom i opfattelsen”. Desuden irriterer det hende, at han ikke kan slappe af men hele tiden går i gang med nye projekter, som han ikke fuldfører.
Følgende prøvesvar er normale (blodprøver, urinprøve). Alkoholpromillen er på 0.9.
Patienten lader sig efter adskillige forsøg modvilligt overtale til indlæggelse. Der er indikation for tvangsindlæggelse, hvis patienten ikke havde kunnet overtales til indlæggelse. Han er psykotisk og bør indlægges, idet udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet.
Hvordan skulle en eventuel tvangsindlæggelse foregå?
a. Da han er på Psykiatrisk Skadestue, er det nok at kontakte politiet, som skal føre ham ned på en afdeling
b. Det er nok alene at lade personalet på afdelingen komme og føre ham ned på en afdeling
c. Der skal tages kontakt til en patientrådgiver, som må overtale ham
d. Der skal først ringes til en vagtlæge, som skal tilse patienten med henblik på at udfylde papirerne vedrørende en tvangsindlæggelse
e. Personalet på skadestuen skal blot give ham noget beroligende, så han lettere kan føres ned på afdelingen uden at kunne sætte sig til modværge
Som vagthavende læge på en Psykiatrisk Skadestue i Odense tilkaldes du kl. 23.15. Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over vennens opførsel, at han mener, der er brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp.
Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde med flere højtstående politikere. Det var et møde, han igennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en gennemgribende modernisering af bymidten. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til mødet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt. Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise på en kendt gourmetrestaurant.
Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige planer. Han gav klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra politikerne og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro til, at borgmesteren ville støtte hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud i livet. Vennen havde forgæves prøvet at komme til orde, men patienten lod sig ikke bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig. Men i stedet for bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og opfordrede alle til at ”droppe de sure miner” og more sig i stedet.
Paranoid skizofreni er ikke sandsynlig.
Patienten oplyser i overensstemmelse med sandheden, at har ikke tidligere har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, men at han det sidste år har været i behandling med antidepressiv medicin via egen læge. Han har de sidste ti år højst haft 2-3 sygedage på grund af forkølelse og er ellers fysisk sund. Han føler sig på toppen af sin karriere og generelt fuld af livsmod og virkelyst. Han bekræfter over for lægen, at han føler, han er udset til at redde Odense. Han forstår ikke selv, hvordan det hænger sammen, men tager opgaven meget seriøst. Han oplyser, at han hører en stemme bag ved sig, som siger, at han bare skal fortsætte med den glimrende plan. Stemmen siger: ”Du er genial”.
Neurologisk finder du normale fund. Patienten accepterer modstræbende at lade sig yderligere undersøge. Han oplyser, at han ikke er syg og ikke har brug for en indlæggelse. Patienten tillader, at du telefonisk kontakter hans hustru gennem 20 år.
Hustruen oplyser, at hendes mand gennem de sidste to måneder har været ”helt oppe at køre”. Han har arbejdet dag og nat og kun sovet tre-fire timer i døgnet. Han har været meget selvcentreret, irritabel og opfarende og har flere gange beskyldt sin hustru for at være både ”ubegavet” og ”langsom i opfattelsen”. Desuden irriterer det hende, at han ikke kan slappe af men hele tiden går i gang med nye projekter, som han ikke fuldfører.
Følgende prøvesvar er normale (blodprøver, urinprøve). Alkoholpromillen er på 0.9.
Patienten lader sig efter adskillige forsøg modvilligt overtale til indlæggelse. Der er indikation for tvangsindlæggelse, hvis patienten ikke havde kunnet overtales til indlæggelse. Han er psykotisk og bør indlægges, idet udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet.
Hvordan skulle en eventuel tvangsindlæggelse foregå?
a. Da han er på Psykiatrisk Skadestue, er det nok at kontakte politiet, som skal føre ham ned på en afdeling
b. Det er nok alene at lade personalet på afdelingen komme og føre ham ned på en afdeling
c. Der skal tages kontakt til en patientrådgiver, som må overtale ham
d. Der skal først ringes til en vagtlæge, som skal tilse patienten med henblik på at udfylde papirerne vedrørende en tvangsindlæggelse
e. Personalet på skadestuen skal blot give ham noget beroligende, så han lettere kan føres ned på afdelingen uden at kunne sætte sig til modværge
Som vagthavende læge på en Psykiatrisk Skadestue i Odense tilkaldes du kl. 23.15. Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over vennens opførsel, at han mener, der er brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp.
Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde med flere højtstående politikere. Det var et møde, han igennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en gennemgribende modernisering af bymidten. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til mødet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt. Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise på en kendt gourmetrestaurant.
Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige planer. Han gav klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra politikerne og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro til, at borgmesteren ville støtte hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud i livet. Vennen havde forgæves prøvet at komme til orde, men patienten lod sig ikke bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig. Men i stedet for bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og opfordrede alle til at ”droppe de sure miner” og more sig i stedet.
Paranoid skizofreni er ikke sandsynlig.
Patienten oplyser i overensstemmelse med sandheden, at har ikke tidligere har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, men at han det sidste år har været i behandling med antidepressiv medicin via egen læge. Han har de sidste ti år højst haft 2-3 sygedage på grund af forkølelse og er ellers fysisk sund. Han føler sig på toppen af sin karriere og generelt fuld af livsmod og virkelyst. Han bekræfter over for lægen, at han føler, han er udset til at redde Odense. Han forstår ikke selv, hvordan det hænger sammen, men tager opgaven meget seriøst. Han oplyser, at han hører en stemme bag ved sig, som siger, at han bare skal fortsætte med den glimrende plan. Stemmen siger: ”Du er genial”.
Neurologisk finder du normale fund. Patienten accepterer modstræbende at lade sig yderligere undersøge. Han oplyser, at han ikke er syg og ikke har brug for en indlæggelse. Patienten tillader, at du telefonisk kontakter hans hustru gennem 20 år.
Hustruen oplyser, at hendes mand gennem de sidste to måneder har været ”helt oppe at køre”. Han har arbejdet dag og nat og kun sovet tre-fire timer i døgnet. Han har været meget selvcentreret, irritabel og opfarende og har flere gange beskyldt sin hustru for at være både ”ubegavet” og ”langsom i opfattelsen”. Desuden irriterer det hende, at han ikke kan slappe af men hele tiden går i gang med nye projekter, som han ikke fuldfører.
Følgende prøvesvar er normale (blodprøver, urinprøve). Alkoholpromillen er på 0.9.
Patienten lader sig efter adskillige forsøg modvilligt overtale til indlæggelse. Der er indikation for tvangsindlæggelse, hvis patienten ikke havde kunnet overtales til indlæggelse. Han er psykotisk og bør indlægges, idet udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet. En eventuel tvangsindlæggelse skal foregå ved at der skal først ringes til en vagtlæge, som skal tilse patienten med henblik på at udfylde papirerne vedrørende en tvangsindlæggelsen.
Hvilken behandling vil du overveje i den akutte fase?
a. Behandle med antipsykotisk medicin, seponere den antidepressive medicin og skærme mod for mange stimuli
b. Opstarte lithiumbehandling
c. Behandle med benzodiazepin som det eneste
d. Seponere den antidepressive medicin som det eneste
e. Behandle med Tiamin og B-combin som det eneste, da tilstanden er udløst at et alkoholmisbrug
Som vagthavende læge på en Psykiatrisk Skadestue i Odense tilkaldes du kl. 23.15. Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over vennens opførsel, at han mener, der er brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp.
Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde med flere højtstående politikere. Det var et møde, han igennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en gennemgribende modernisering af bymidten. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til mødet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt. Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise på en kendt gourmetrestaurant.
Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige planer. Han gav klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra politikerne og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro til, at borgmesteren ville støtte hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud i livet. Vennen havde forgæves prøvet at komme til orde, men patienten lod sig ikke bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig. Men i stedet for bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og opfordrede alle til at ”droppe de sure miner” og more sig i stedet.
Paranoid skizofreni er ikke sandsynlig.
Patienten oplyser i overensstemmelse med sandheden, at har ikke tidligere har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, men at han det sidste år har været i behandling med antidepressiv medicin via egen læge. Han har de sidste ti år højst haft 2-3 sygedage på grund af forkølelse og er ellers fysisk sund. Han føler sig på toppen af sin karriere og generelt fuld af livsmod og virkelyst. Han bekræfter over for lægen, at han føler, han er udset til at redde Odense. Han forstår ikke selv, hvordan det hænger sammen, men tager opgaven meget seriøst. Han oplyser, at han hører en stemme bag ved sig, som siger, at han bare skal fortsætte med den glimrende plan. Stemmen siger: ”Du er genial”.
Neurologisk finder du normale fund. Patienten accepterer modstræbende at lade sig yderligere undersøge. Han oplyser, at han ikke er syg og ikke har brug for en indlæggelse. Patienten tillader, at du telefonisk kontakter hans hustru gennem 20 år.
Hustruen oplyser, at hendes mand gennem de sidste to måneder har været ”helt oppe at køre”. Han har arbejdet dag og nat og kun sovet tre-fire timer i døgnet. Han har været meget selvcentreret, irritabel og opfarende og har flere gange beskyldt sin hustru for at være både ”ubegavet” og ”langsom i opfattelsen”. Desuden irriterer det hende, at han ikke kan slappe af men hele tiden går i gang med nye projekter, som han ikke fuldfører.
Følgende prøvesvar er normale (blodprøver, urinprøve). Alkoholpromillen er på 0.9.
Patienten lader sig efter adskillige forsøg modvilligt overtale til indlæggelse. Der er indikation for tvangsindlæggelse, hvis patienten ikke havde kunnet overtales til indlæggelse. Han er psykotisk og bør indlægges, idet udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet. En eventuel tvangsindlæggelse skal foregå ved at der skal først ringes til en vagtlæge, som skal tilse patienten med henblik på at udfylde papirerne vedrørende en tvangsindlæggelsen.
Hvilken behandling vil du overveje i den akutte fase?
a. Behandle med antipsykotisk medicin, seponere den antidepressive medicin og skærme mod for mange stimuli
b. Opstarte lithiumbehandling
c. Behandle med benzodiazepin som det eneste
d. Seponere den antidepressive medicin som det eneste
e. Behandle med Tiamin og B-combin som det eneste, da tilstanden er udløst at et alkoholmisbrug
En 30-årige kvinde kendt med migræne skal behandles med en SSRI på grund af et recidiv af en depression. Hvad skal du være opmærksom på?
A. At hun er i risiko for at få et serotoninsyndrom, hvis hun samtidigt tager en triptan mod migræne
B. At man ikke må kombinere SSRI med p-piller på grund af interaktioner
C. At en bivirkning af SSRI kan være kvalme og hovedpine, især i begyndelsen af behandlingen
D. At SSRI skal tages om morgenen, fordi det kan give søvnproblemer, hvis man tager det om aftenen
- A+B
- A+C
- A+B+C+D
- A+C+D
- B+C+D
En 30-årige kvinde kendt med migræne skal behandles med en SSRI på grund af et recidiv af en depression. Hvad skal du være opmærksom på?
A. At hun er i risiko for at få et serotoninsyndrom, hvis hun samtidigt tager en triptan mod migræne
B. At man ikke må kombinere SSRI med p-piller på grund af interaktioner
C. At en bivirkning af SSRI kan være kvalme og hovedpine, især i begyndelsen af behandlingen
D. At SSRI skal tages om morgenen, fordi det kan give søvnproblemer, hvis man tager det om aftenen
- A+B
- A+C
- A+B+C+D
4. A+C+D
- B+C+D
Angst giver anledning til en række autonome reaktioner, hvilken af nedenstående er korrekt i forbindelse med angstanfald?
- Øget spytsekretion
- Pupilkontraktion
- Bradykardi
- Blæretømning
- Ingen af de ovenstående er rigtige
Angst giver anledning til en række autonome reaktioner, hvilken af nedenstående er korrekt i forbindelse med angstanfald?
- Øget spytsekretion
- Pupilkontraktion
- Bradykardi
- Blæretømning
5. Ingen af de ovenstående er rigtige
Du er forvagt i somatisk skadestue. En konfus og angst mand på 60 år indbringes til skadestuen. Han er fundet på jorden ved siden af en bænk i en park. Han klager over smerter i venstre hofte. Han lugter af alkohol og har kastet op. Alkoholpromillen i udåndingsluft måles til 0,5. Han har svært ved at samarbejde og kooperere til en almindelig somatisk undersøgelserne, det er som om, han ikke helt forstår hvad du mener.
Hvad er det første du foretager dig?
- Du påbegynder behandling med B-vitaminer, som det første
- Afvente røntgenundersøgelse af hoften før du opstarter nogen former for medicinsk behandling
- Du påbegynder abstinensbehandling med en dosis benzodiazepin med det samme
- Afvente alle svar på undersøgelser (røntgen us. og blodprøvescreening), før du lægger en behandlingsplan
- Prøver at få ham til at levere en urinprøve
Du er forvagt i somatisk skadestue. En konfus og angst mand på 60 år indbringes til skadestuen. Han er fundet på jorden ved siden af en bænk i en park. Han klager over smerter i venstre hofte. Han lugter af alkohol og har kastet op. Alkoholpromillen i udåndingsluft måles til 0,5. Han har svært ved at samarbejde og kooperere til en almindelig somatisk undersøgelserne, det er som om, han ikke helt forstår hvad du mener.
Hvad er det første du foretager dig?
1. Du påbegynder behandling med B-vitaminer, som det første
- Afvente røntgenundersøgelse af hoften før du opstarter nogen former for medicinsk behandling
- Du påbegynder abstinensbehandling med en dosis benzodiazepin med det samme
- Afvente alle svar på undersøgelser (røntgen us. og blodprøvescreening), før du lægger en behandlingsplan
- Prøver at få ham til at levere en urinprøve
Den hyppigste metode ved selvmordsforsøg er: Hvilket svar passer til udsagnet?
- Hængning
- Forgiftning
- Forsøg med skarp genstand
- Drukning
- Hasarderet trafikkørsel
Den hyppigste metode ved selvmordsforsøg er: Hvilket svar passer til udsagnet?
- Hængning
2. Forgiftning
- Forsøg med skarp genstand
- Drukning
- Hasarderet trafikkørsel
Når en person i stabil substitutionsbehandling for en opioid-afhængighed indlægges, gælder følgende for denne behandling:
- Da patienten ikke har misbrug under indlæggelsen, er misbrugsbehandling unødvendig. Substitutionsbehandlingen seponeres.
- Buprenorfin er førstevalgspræparat, hvorfor al substitutionsbehandling konverteres til dette ved indlæggelsen.
- Den bestående behandling videreføres, idet der dog planlægges en gradvis nedtrapning for at forhindre udvikling af afhængighed.
- Den bestående behandling videreføres, idet der dog planlægges en gradvis optrapning for at tage højde for udviklingen af tolerance/tilvænning
- Den bestående behandling videreføres, idet det dog skal sikres, at der ikke har været pauser i denne. Reduktion af tolerance for høje opioid-doser opstår efter blot få dages pause.
Når en person i stabil substitutionsbehandling for en opioid-afhængighed indlægges, gælder følgende for denne behandling:
- Da patienten ikke har misbrug under indlæggelsen, er misbrugsbehandling unødvendig. Substitutionsbehandlingen seponeres.
- Buprenorfin er førstevalgspræparat, hvorfor al substitutionsbehandling konverteres til dette ved indlæggelsen.
- Den bestående behandling videreføres, idet der dog planlægges en gradvis nedtrapning for at forhindre udvikling af afhængighed.
- Den bestående behandling videreføres, idet der dog planlægges en gradvis optrapning for at tage højde for udviklingen af tolerance/tilvænning
5. Den bestående behandling videreføres, idet det dog skal sikres, at der ikke har været pauser i denne. Reduktion af tolerance for høje opioid-doser opstår efter blot få dages pause.
Du er KBU-læge i en almen praksis. Det er fredag middag, og de ringer fra det lokale plejehjem for at få en plan for Aage, en 86-årig mand med svært fremskreden Alzheimers sygdom. Han har ikke sovet de sidste par nætter, er tiltagende vred og truende og nu også hallucineret. Han mener, at hans længe afdøde hund Bølle ligger under sengen og forsøger gang på gang at lokke den hen til sig. Han bliver vred, når I ikke kan hjælpe ham med det. Hjemmesygeplejersken siger, at de ikke kan gå weekenden i møde.
Du foreslår følgende:
- Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt opstart af en lille dosis antipsykotika
- Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt umiddelbart opstart af selexid
- Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt henvisning til CTC på mistanke om cerebral årsag til hallucinationerne
- Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt videre plan, når ordinationerne er udført
- Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt indkaldelse af pårørende til beroligelse
Du er KBU-læge i en almen praksis. Det er fredag middag, og de ringer fra det lokale plejehjem for at få en plan for Aage, en 86-årig mand med svært fremskreden Alzheimers sygdom. Han har ikke sovet de sidste par nætter, er tiltagende vred og truende og nu også hallucineret. Han mener, at hans længe afdøde hund Bølle ligger under sengen og forsøger gang på gang at lokke den hen til sig. Han bliver vred, når I ikke kan hjælpe ham med det. Hjemmesygeplejersken siger, at de ikke kan gå weekenden i møde.
Du foreslår følgende:
- Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt opstart af en lille dosis antipsykotika
- Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt umiddelbart opstart af selexid
- Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt henvisning til CTC på mistanke om cerebral årsag til hallucinationerne
4. Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt videre plan, når ordinationerne er udført
- Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt indkaldelse af pårørende til beroligelse
Ved kognitiv terapi i forbindelse med behandling af angstlidelser arbejdes med ændring af
- Arbitrære slutninger
- Åndedrætsøvelser
- Meditative teknikker som Mindfulness
- Kortlægning af patientens psykologiske sårbarhed i form af tidlige barndomsminder
- Alle ovenstående er forkerte
Ved kognitiv terapi i forbindelse med behandling af angstlidelser arbejdes med ændring af
1. Arbitrære slutninger
- Åndedrætsøvelser
- Meditative teknikker som Mindfulness
- Kortlægning af patientens psykologiske sårbarhed i form af tidlige barndomsminder
- Alle ovenstående er forkerte
Hvilken af de 5 patienter nedenfor har antageligt ikke skizofreni
- Patienten klager over en brændende fornemmelse inden i knoglerne
- Patienten mener, at han er fra en anden tidsalder, end den vi lever i. Han kommer med mange beviser på sin påstand og taler med et sprog præget af hjemmelavede ord, du ikke forstår
- Patienten er bange for, at efterretningstjenesten aflytter ham, og han har især hæftet sig ved en knitrende lyd, der af og til kan høres i hans telefon
- I supermarkedet er patienten konstant talende og kommentere alt, hvad de andre kunder har i deres indkøbsvogne. En kvinde, der beder ham om at blande sig uden om, kalder han en ”dum ko”
- Patienten giver udtryk for, at han er i tvivl l om, hvorvidt du findes i virkeligheden
Hvilken af de 5 patienter nedenfor har antageligt ikke skizofreni
- Patienten klager over en brændende fornemmelse inden i knoglerne
- Patienten mener, at han er fra en anden tidsalder, end den vi lever i. Han kommer med mange beviser på sin påstand og taler med et sprog præget af hjemmelavede ord, du ikke forstår
- Patienten er bange for, at efterretningstjenesten aflytter ham, og han har især hæftet sig ved en knitrende lyd, der af og til kan høres i hans telefon
4. I supermarkedet er patienten konstant talende og kommentere alt, hvad de andre kunder har i deres indkøbsvogne. En kvinde, der beder ham om at blande sig uden om, kalder han en ”dum ko”
- Patienten giver udtryk for, at han er i tvivl l om, hvorvidt du findes i virkeligheden
Hvilket udsagn er korrekt?
- Folk, der taler om selvmord, gør sjældent alvor af det
- Folk, der laver talrige, ufarlige selvmordsforsøg, ønsker ikke at dø
- Kæledyr kan være en beskyttende faktor
- Spørgsmål om selvmordstanker fremprovokerer selvmordsforsøg
- Selvskade er et udtryk for, at personen ønsker at dø
Hvilket udsagn er korrekt?
- Folk, der taler om selvmord, gør sjældent alvor af det
- Folk, der laver talrige, ufarlige selvmordsforsøg, ønsker ikke at dø
3. Kæledyr kan være en beskyttende faktor
- Spørgsmål om selvmordstanker fremprovokerer selvmordsforsøg
- Selvskade er et udtryk for, at personen ønsker at dø
Du er KBU-læge i en almen praksis, det er fredag over middag og du bliver kontaktet telefonisk af datteren til en af dine demente patienter. Hun fortæller, at Aage på 86 år, som er kendt med svært fremskreden Alzheimers sygdom, er meget personforandret. Han er ellers et meget roligt gemyt, men han er nu meget vred og irritabel. Han ser syner. Han er overbevist om, at hans længe afdøde hund Bølle ligger under sengen. Hun spørger til, hvad der skal ske.
Du forklarer:
1 At du mistænker, at Aage har en infektion, som er med til at forværre hans tilstand og har medført en akut forvirringstilstand, hvor han bliver hallucineret og mistolker personalets adfærd
2 At du mistænker, at Aage har en infektion, som er med til at forværre hans tilstand og har medført en akut forvirringstilstand, hvor han bliver hallucineret og mistolker personalets adfærd. Og du opfordrer til, at datteren i det omfang hun kan være hos sin far og skabe tryghed, skal gøre det
3 At du mistænker, at Aage har forværring af sin demens, og det har medført hallucinationer, hvorfor han nu skal have antipsykotisk behandling
4 At du tænker, at Aage er fejlplaceret på plejehjemmet og anbefaler, at datteren taler med kommunen om en anden plejehjemsplads
5 At du mistænker, at Aage har en infektion, som er med til at forværre hans tilstand og har medført en akut forvirringstilstand, hvor han bliver hallucineret og mistolker personalets adfærd. Og du opfordrer til, at datteren i det omfang hun kan være hos sin far og skabe tryghed, så skal hun gøre det. Han vil med al sandsynlighed blive bedre igen, når infektionen er behandlet
Du er KBU-læge i en almen praksis, det er fredag over middag og du bliver kontaktet telefonisk af datteren til en af dine demente patienter. Hun fortæller, at Aage på 86 år, som er kendt med svært fremskreden Alzheimers sygdom, er meget personforandret. Han er ellers et meget roligt gemyt, men han er nu meget vred og irritabel. Han ser syner. Han er overbevist om, at hans længe afdøde hund Bølle ligger under sengen. Hun spørger til, hvad der skal ske.
Du forklarer:
1 At du mistænker, at Aage har en infektion, som er med til at forværre hans tilstand og har medført en akut forvirringstilstand, hvor han bliver hallucineret og mistolker personalets adfærd
2 At du mistænker, at Aage har en infektion, som er med til at forværre hans tilstand og har medført en akut forvirringstilstand, hvor han bliver hallucineret og mistolker personalets adfærd. Og du opfordrer til, at datteren i det omfang hun kan være hos sin far og skabe tryghed, skal gøre det
3 At du mistænker, at Aage har forværring af sin demens, og det har medført hallucinationer, hvorfor han nu skal have antipsykotisk behandling
4 At du tænker, at Aage er fejlplaceret på plejehjemmet og anbefaler, at datteren taler med kommunen om en anden plejehjemsplads
5 At du mistænker, at Aage har en infektion, som er med til at forværre hans tilstand og har medført en akut forvirringstilstand, hvor han bliver hallucineret og mistolker personalets adfærd. Og du opfordrer til, at datteren i det omfang hun kan være hos sin far og skabe tryghed, så skal hun gøre det. Han vil med al sandsynlighed blive bedre igen, når infektionen er behandlet
