K5: Neurologi - neurokirurgi Flashcards
Started with latest Neurologi exam 2020 (last file in itslearning)
- En 30-årige kvinde kendt med migræne skal behandles med en SSRI på grund af et recidiv af en depression. Hvad skal du være opmærksom på?
A. At hun er i risiko for at få et serotoninsyndrom, hvis hun samtidigt tager en triptan mod migræne
B. At man ikke må kombinere SSRI med p-piller på grund af interaktioner
C. At en bivirkning af SSRI kan være kvalme og hovedpine, især i begyndelsen af behandlingen
D. At SSRI med fordel kan tages om morgenen, fordi det mindsker risikoen for, at patienten får søvnproblemer som bivirkning
a. A+B
b. A+C
c. A+B+C+D
d. A+C+D
e. B+C+D
- En 30-årige kvinde kendt med migræne skal behandles med en SSRI på grund af et recidiv af en depression. Hvad skal du være opmærksom på?
A. At hun er i risiko for at få et serotoninsyndrom, hvis hun samtidigt tager en triptan mod migræne
B. At man ikke må kombinere SSRI med p-piller på grund af interaktioner
C. At en bivirkning af SSRI kan være kvalme og hovedpine, især i begyndelsen af behandlingen
D. At SSRI med fordel kan tages om morgenen, fordi det mindsker risikoen for, at patienten får søvnproblemer som bivirkning
a. A+B
b. A+C
c. A+B+C+D
d. A+C+D
e. B+C+D
- Angst giver anledning til en række autonome reaktioner, hvilken af nedenstående er korrekt i forbindelse med angstanfald?
a. Øget spytsekretion
b. Pupilkontraktion
c. Bradykardi
d. Blæretømning
e. Ingen af de ovenstående er rigtige
- Angst giver anledning til en række autonome reaktioner, hvilken af nedenstående er korrekt i forbindelse med angstanfald?
a. Øget spytsekretion
b. Pupilkontraktion
c. Bradykardi
d. Blæretømning
e. Ingen af de ovenstående er rigtige
- Du er forvagt i somatisk skadestue. En konfus og angst mand på 60 år indbringes til skadestuen. Han er fundet på jorden ved siden af en bænk i en park. Han klager over smerter i venstre hofte. Han lugter af alkohol og har kastet op. Alkoholpromillen i udåndingsluft måles til 0,5. Han har svært ved at samarbejde og kooperere til en almindelig somatisk undersøgelserne, det er, som om han ikke helt forstår, hvad du mener. Hvad er det første du foretager dig?
a. Du påbegynder behandling med B-vitaminer, som det første
b. Afvente røntgenundersøgelse af hoften før du opstarter nogen former for medicinsk behandling
c. Du påbegynder abstinensbehandling med en dosis benzodiazepin med det samme
d. Afvente alle svar på undersøgelser (røntgen us. og blodprøvescreening), før du lægger en behandlingsplan
e. Prøver at få ham til at levere en urinprøve
- Du er forvagt i somatisk skadestue. En konfus og angst mand på 60 år indbringes til skadestuen. Han er fundet på jorden ved siden af en bænk i en park. Han klager over smerter i venstre hofte. Han lugter af alkohol og har kastet op. Alkoholpromillen i udåndingsluft måles til 0,5. Han har svært ved at samarbejde og kooperere til en almindelig somatisk undersøgelserne, det er, som om han ikke helt forstår, hvad du mener. Hvad er det første du foretager dig?
a. Du påbegynder behandling med B-vitaminer, som det første
b. Afvente røntgenundersøgelse af hoften før du opstarter nogen former for medicinsk behandling
c. Du påbegynder abstinensbehandling med en dosis benzodiazepin med det samme
d. Afvente alle svar på undersøgelser (røntgen us. og blodprøvescreening), før du lægger en behandlingsplan
e. Prøver at få ham til at levere en urinprøve
- Den hyppigste metode ved selvmordsforsøg er: Hvilket svar passer til udsagnet?
a. Hængning
b. Forgiftning
c. Forsøg med skarp genstand
d. Drukning
e. Hasarderet trafikkørsel
- Den hyppigste metode ved selvmordsforsøg er: Hvilket svar passer til udsagnet?
a. Hængning
b. Forgiftning
c. Forsøg med skarp genstand
d. Drukning
e. Hasarderet trafikkørsel
- Når en person i stabil substitutionsbehandling for en opioidafhængighed indlægges, gælder følgende for denne behandling:
a. Da patienten ikke har misbrug under indlæggelsen, er misbrugsbehandling unødvendig. Substitutionsbehandlingen seponeres
b. Buprenorfin er førstevalgspræparat, hvorfor al substitutionsbehandling konverteres til dette ved indlæggelsen
c. Den bestående behandling videreføres, idet der dog planlægges en gradvis nedtrapning for at forhindre udvikling af afhængighed
d. Den bestående behandling videreføres, idet der dog planlægges en gradvis optrapning for at tage højde for udviklingen af tolerance/tilvænning
e. Den bestående behandling videreføres, idet det dog skal sikres, at der ikke har været pauser i denne. Reduktion af tolerance for høje opioiddoser opstår efter blot få dages pause
- Når en person i stabil substitutionsbehandling for en opioidafhængighed indlægges, gælder følgende for denne behandling:
a. Da patienten ikke har misbrug under indlæggelsen, er misbrugsbehandling unødvendig. Substitutionsbehandlingen seponeres
b. Buprenorfin er førstevalgspræparat, hvorfor al substitutionsbehandling konverteres til dette ved indlæggelsen
c. Den bestående behandling videreføres, idet der dog planlægges en gradvis nedtrapning for at forhindre udvikling af afhængighed
d. Den bestående behandling videreføres, idet der dog planlægges en gradvis optrapning for at tage højde for udviklingen af tolerance/tilvænning
e. Den bestående behandling videreføres, idet det dog skal sikres, at der ikke har været pauser i denne. Reduktion af tolerance for høje opioiddoser opstår efter blot få dages pause
- Du er KBU-læge i en almen praksis. Det er fredag middag, og de ringer fra det lokale plejehjem for at få en plan for Aage, en 86-årig mand med svært fremskreden Alzheimers sygdom. Han har ikke sovet de sidste par nætter, er tiltagende vred og truende og nu også hallucineret. Han mener, at hans længe afdøde hund Bølle ligger under sengen og forsøger gang på gang at lokke den hen til sig. Han bliver vred, når I ikke kan hjælpe ham med det. Hjemmesygeplejersken siger, at de ikke kan gå weekenden i møde.
Du foreslår følgende:
a. Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt opstart af en lille dosis antipsykotika
b. Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt umiddelbart opstart af selexid
c. Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt henvisning til CTC på mistanke om cerebral årsag til hallucinationerne
d. Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt videre plan, når ordinationerne er udført
e. Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt indkaldelse af pårørende til beroligelse
- Du er KBU-læge i en almen praksis. Det er fredag middag, og de ringer fra det lokale plejehjem for at få en plan for Aage, en 86-årig mand med svært fremskreden Alzheimers sygdom. Han har ikke sovet de sidste par nætter, er tiltagende vred og truende og nu også hallucineret. Han mener, at hans længe afdøde hund Bølle ligger under sengen og forsøger gang på gang at lokke den hen til sig. Han bliver vred, når I ikke kan hjælpe ham med det. Hjemmesygeplejersken siger, at de ikke kan gå weekenden i møde.
Du foreslår følgende:
a. Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt opstart af en lille dosis antipsykotika
b. Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt umiddelbart opstart af selexid
c. Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt henvisning til CTC på mistanke om cerebral årsag til hallucinationerne
d. Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt videre plan, når ordinationerne er udført
e. Måling af puls, BT, TP, urinstix og evt. urin til dyrkning og resistens samt indkaldelse af pårørende til beroligelse
- Ved kognitiv terapi i forbindelse med behandling af angstlidelser arbejdes med ændring af:
a. Patientens tanker og hvordan de påvirker patientens følelser
b. Åndedrætsøvelser
c. Meditative teknikker som Mindfulness
d. Kortlægning af patientens psykologiske sårbarhed i form af tidlige barndomsminder
e. Alle ovenstående er forkerte
- Ved kognitiv terapi i forbindelse med behandling af angstlidelser arbejdes med ændring af:
a. Patientens tanker og hvordan de påvirker patientens følelser
b. Åndedrætsøvelser
c. Meditative teknikker som Mindfulness
d. Kortlægning af patientens psykologiske sårbarhed i form af tidlige barndomsminder
e. Alle ovenstående er forkerte
- Hvilken af de fem patienter nedenfor har antageligt ikke skizofreni:
a. Patienten klager over en brændende fornemmelse inden i knoglerne, og at knoglerne flytter sig rundt i kroppen
b. Patienten mener, at han er fra en anden tidsalder, end den vi lever i. Han kommer med mange beviser på sin påstand og taler med et sprog præget af hjemmelavede ord, du ikke forstår
c. Patienten er bange for, at efterretningstjenesten aflytter ham, og han har især hæftet sig ved en knitrende lyd, der af og til kan høres i hans telefon
d. I supermarkedet er patienten konstant talende og kommenterer alt, hvad de andre kunder har i deres indkøbsvogne. En kvinde, der beder ham om at blande sig uden om, kalder han en ”dum ko”
e. Patienten giver udtryk for, at han er i tvivl l om, hvorvidt du findes i virkeligheden
- Hvilken af de fem patienter nedenfor har antageligt ikke skizofreni:
a. Patienten klager over en brændende fornemmelse inden i knoglerne, og at knoglerne flytter sig rundt i kroppen
b. Patienten mener, at han er fra en anden tidsalder, end den vi lever i. Han kommer med mange beviser på sin påstand og taler med et sprog præget af hjemmelavede ord, du ikke forstår
c. Patienten er bange for, at efterretningstjenesten aflytter ham, og han har især hæftet sig ved en knitrende lyd, der af og til kan høres i hans telefon
d. I supermarkedet er patienten konstant talende og kommenterer alt, hvad de andre kunder har i deres indkøbsvogne. En kvinde, der beder ham om at blande sig uden om, kalder han en ”dum ko”
e. Patienten giver udtryk for, at han er i tvivl l om, hvorvidt du findes i virkeligheden
- Hvilket udsagn er korrekt?
a. Folk, der taler om selvmord, gør sjældent alvor af det
b. Folk, der laver talrige, ufarlige selvmordsforsøg, ønsker ikke at dø
c. Kæledyr kan være en beskyttende faktor
d. Spørgsmål om selvmordstanker fremprovokerer selvmordsforsøg
e. Selvskade er et udtryk for, at personen ønsker at dø
- Hvilket udsagn er korrekt?
a. Folk, der taler om selvmord, gør sjældent alvor af det
b. Folk, der laver talrige, ufarlige selvmordsforsøg, ønsker ikke at dø
c. Kæledyr kan være en beskyttende faktor
d. Spørgsmål om selvmordstanker fremprovokerer selvmordsforsøg
e. Selvskade er et udtryk for, at personen ønsker at dø
- Du er KBU-læge i en almen praksis, det er fredag over middag, og du bliver kontaktet telefonisk af datteren til en af dine demente patienter. Hun fortæller, at Aage på 86 år, som er kendt med svært fremskreden Alzheimers sygdom, er meget personforandret. Han er ellers et meget roligt gemyt, men han er nu meget vred og irritabel. Han ser syner. Han er overbevist om, at hans længe afdøde hund Bølle ligger under sengen. Hun spørger til, hvad der skal ske.
Du forklarer:
a. At du mistænker, at Aage har udviklet en akut mani, hvor han bliver hallucineret og mistolker personalets adfærd. Prognosen er god
b. At du mistænker, at Aage har fået en atypisk depression, hvor han bliver hallucineret og mistolker personalets adfærd. Og du opfordrer til, at datteren, i det omfang hun kan være hos sin far og skabe tryghed, så skal hun gøre det
c. At du mistænker, at Aage har forværring af sin demens, og det har medført hallucinationer, hvorfor han nu skal have antipsykotisk behandling
d. At du tænker, at Aage er fejlplaceret på plejehjemmet og anbefaler, at datteren taler med kommunen om en anden plejehjemsplads
e. At du mistænker, at Aage har en infektion, som er med til at forværre hans tilstand og har medført en akut forvirringstilstand, hvor han bliver hallucineret og mistolker personalets adfærd. Og du opfordrer til, at datteren, i det omfang hun kan være hos sin far og skabe tryghed, så skal hun gøre det. Han vil med al sandsynlighed blive bedre igen, når infektionen er behandlet
- Du er KBU-læge i en almen praksis, det er fredag over middag, og du bliver kontaktet telefonisk af datteren til en af dine demente patienter. Hun fortæller, at Aage på 86 år, som er kendt med svært fremskreden Alzheimers sygdom, er meget personforandret. Han er ellers et meget roligt gemyt, men han er nu meget vred og irritabel. Han ser syner. Han er overbevist om, at hans længe afdøde hund Bølle ligger under sengen. Hun spørger til, hvad der skal ske.
Du forklarer:
a. At du mistænker, at Aage har udviklet en akut mani, hvor han bliver hallucineret og mistolker personalets adfærd. Prognosen er god
b. At du mistænker, at Aage har fået en atypisk depression, hvor han bliver hallucineret og mistolker personalets adfærd. Og du opfordrer til, at datteren, i det omfang hun kan være hos sin far og skabe tryghed, så skal hun gøre det
c. At du mistænker, at Aage har forværring af sin demens, og det har medført hallucinationer, hvorfor han nu skal have antipsykotisk behandling
d. At du tænker, at Aage er fejlplaceret på plejehjemmet og anbefaler, at datteren taler med kommunen om en anden plejehjemsplads
e. At du mistænker, at Aage har en infektion, som er med til at forværre hans tilstand og har medført en akut forvirringstilstand, hvor han bliver hallucineret og mistolker personalets adfærd. Og du opfordrer til, at datteren, i det omfang hun kan være hos sin far og skabe tryghed, så skal hun gøre det. Han vil med al sandsynlighed blive bedre igen, når infektionen er behandlet
- Hvilket udsagn er rigtigt?
a. Antipsykotisk medicin blokerer D1-receptoren i hjernens frontale områder og påvirker derved ikke de såkaldt negative symptomer, man ser ved skizofreni
b. Antipsykotisk medicin opdeles i 3 grupper: 1. og 2. generation samt depotpræparater
c. Antipsykotisk medicin giver øget risiko for akut dystoni hos kvinder, fordi medicinen er lipofil og ophobes i subcutant fedt (der er mest udtalt hos kvinder)
d. Bivirkningsprofilen for antipsykotisk medicin er uafhængig af dosis, så man bør optrappe hurtigt. Bivirkningerne er oftest forbigående, så man skal hurtigt dosere op i sikker terapeutisk dosis
e. Alle ovenstående er forkerte
- Hvilket udsagn er rigtigt?
a. Antipsykotisk medicin blokerer D1-receptoren i hjernens frontale områder og påvirker derved ikke de såkaldt negative symptomer, man ser ved skizofreni
b. Antipsykotisk medicin opdeles i 3 grupper: 1. og 2. generation samt depotpræparater
c. Antipsykotisk medicin giver øget risiko for akut dystoni hos kvinder, fordi medicinen er lipofil og ophobes i subcutant fedt (der er mest udtalt hos kvinder)
d. Bivirkningsprofilen for antipsykotisk medicin er uafhængig af dosis, så man bør optrappe hurtigt. Bivirkningerne er oftest forbigående, så man skal hurtigt dosere op i sikker terapeutisk dosis
e. Alle ovenstående er forkerte
- Hvilken rådgivning af en patient med illegalt misbrug er forkert?
a. Den ambulante misbrugsbehandling varetages af kommunerne
b. Behandling kan ske uden henvisning
c. Samtalebehandling er gratis
d. Medicinsk substitutionsbehandling er gratis
e. Kost og logi er gratis
- Hvilken rådgivning af en patient med illegalt misbrug er forkert?
a. Den ambulante misbrugsbehandling varetages af kommunerne
b. Behandling kan ske uden henvisning
c. Samtalebehandling er gratis
d. Medicinsk substitutionsbehandling er gratis
e. Kost og logi er gratis
- Hvilket udsagn om akut polymorf psykose er forkert?
a. Der er ofte en pludselig debut, typisk i forbindelse med en form for belastning
b. Der er et hurtigt vekslende symptombillede
c. Der er oftest overvægt af affektive symptomer
d. Der kan både være vrangforestillinger, hallucinationer og perceptionsforstyrrelser til stede
e. Typisk er patienten forvirret og kan tage fejl af velkendte personer og steder
- Hvilket udsagn om akut polymorf psykose er forkert?
a. Der er ofte en pludselig debut, typisk i forbindelse med en form for belastning
b. Der er et hurtigt vekslende symptombillede
c. Der er oftest overvægt af affektive symptomer
d. Der kan både være vrangforestillinger, hallucinationer og perceptionsforstyrrelser til stede
e. Typisk er patienten forvirret og kan tage fejl af velkendte personer og steder
- Hvilket udsagn omkring selvmordsrisiko er ikke korrekt:
a. Disposition til psykisk sygdom er en risikofaktor
b. Mobning øger risikoen for selvmordsadfærd
c. Selvmord i omgangskredsen udgør en selvmordsrisikofaktor
d. Når man vurderer en aktuel selvmordsrisiko, udgør tidligere selvmordstanker en risikofaktor
e. Risikofaktorer akkumulerer og forstærker hinanden
- Hvilket udsagn omkring selvmordsrisiko er ikke korrekt:
a. Disposition til psykisk sygdom er en risikofaktor
b. Mobning øger risikoen for selvmordsadfærd
c. Selvmord i omgangskredsen udgør en selvmordsrisikofaktor
d. Når man vurderer en aktuel selvmordsrisiko, udgør tidligere selvmordstanker en risikofaktor
e. Risikofaktorer akkumulerer og forstærker hinanden
- Du er KBU-læge i almen praksis og skal udfærdige en henvisning til udredning i lokalpsykiatrien af en 32-årig kvinde, som du mistænker har en personlighedsforstyrrelse. I henvisningen er det vigtigt, at mistanken er underbygget bedst muligt, hvorfor du lægger vægt på at beskrive:
a. Det drejer sig om en 32-årig kvinde, som du har set i et samtaleforløb over nogle måneder. Hun har siden de tidligste ungdomsår været præget af meget svingende humør, har i perioder haft depressive symptomer, som din kollega har forsøgt at behandle med SSRI-præparat, men hun holder op med det igen og uden aftale med lægen. Hun har svært ved at holde fast i personlige relationer, uddannelse og job og er nu igen ledig. Hun har mange brudte kæresteforhold. Når du foreslår hende tiltag til at få det bedre, så tager hun dem ikke rigtigt til sig
b. Hun har som teenager været selvskadende
c. Hun har i nogle perioder røget hash men er ophørt med det nu og uden egentlig fremgang
d. Hun har i forbindelse med hashrygning været psykotisk kortvarigt og følt sig forfulgt
e. Hun er opvokset i en dysfunktionel familie, præget af fars alkoholoverforbrug og mors kroniske sygdom
- Du er KBU-læge i almen praksis og skal udfærdige en henvisning til udredning i lokalpsykiatrien af en 32-årig kvinde, som du mistænker har en personlighedsforstyrrelse. I henvisningen er det vigtigt, at mistanken er underbygget bedst muligt, hvorfor du lægger vægt på at beskrive:
a. Det drejer sig om en 32-årig kvinde, som du har set i et samtaleforløb over nogle måneder. Hun har siden de tidligste ungdomsår været præget af meget svingende humør, har i perioder haft depressive symptomer, som din kollega har forsøgt at behandle med SSRI-præparat, men hun holder op med det igen og uden aftale med lægen. Hun har svært ved at holde fast i personlige relationer, uddannelse og job og er nu igen ledig. Hun har mange brudte kæresteforhold. Når du foreslår hende tiltag til at få det bedre, så tager hun dem ikke rigtigt til sig
b. Hun har som teenager været selvskadende
c. Hun har i nogle perioder røget hash men er ophørt med det nu og uden egentlig fremgang
d. Hun har i forbindelse med hashrygning været psykotisk kortvarigt og følt sig forfulgt
e. Hun er opvokset i en dysfunktionel familie, præget af fars alkoholoverforbrug og mors kroniske sygdom
- Hvad er 1. line-behandling til en 25-årig ellers somatisk rask patient med en bipolar lidelse, som har haft flere maniske og depressive episoder?
a. Olanzapin
b. Abilify
c. Lamotrigin
d. Lithium
e. Haloperidol
- Hvad er 1. line-behandling til en 25-årig ellers somatisk rask patient med en bipolar lidelse, som har haft flere maniske og depressive episoder?
a. Olanzapin
b. Abilify
c. Lamotrigin
d. Lithium
e. Haloperidol
- Hvilket udsagn er korrekt?
a. For at kunne stille diagnosen bipolar affektiv sindslidelse skal der have været mindst en manisk episode med 14 dags varighed
b. Vrangforestillinger, som forekommer sammen med hallucinationer, er altid udtryk for en skizofrenilidelse
c. Depression er mere hyppig blandt mænd end hos kvinder
d. Et kernesymptom af depression er tanker om død eller selvmord
e. Differentialdiagnoser til depression kan være: Angstlidelse, diabetes mellitus, myxødem, demens, alkohol-/stofmisbrug, bivirkning til medicin
- Hvilket udsagn er korrekt?
a. For at kunne stille diagnosen bipolar affektiv sindslidelse skal der have været mindst en manisk episode med 14 dags varighed
b. Vrangforestillinger, som forekommer sammen med hallucinationer, er altid udtryk for en skizofrenilidelse
c. Depression er mere hyppig blandt mænd end hos kvinder
d. Et kernesymptom af depression er tanker om død eller selvmord
e. Differentialdiagnoser til depression kan være: Angstlidelse, diabetes mellitus, myxødem, demens, alkohol-/stofmisbrug, bivirkning til medicin
- Korrekt behandling af agiteret somatisk delir indbefatter altid:
a. Demensudredning i forbindelse under deliret
b. At patienten bliver sat i fast behandling med haloperidol
c. Demensudredning, når deliret er klinget af - typisk efter tre til seks måneder
d. At patienten behandles under rammerne af psykiatriloven
e. At antipsykotika seponeres før udskrivelse, eller at der er lagt en klar plan for udtrapning
- Korrekt behandling af agiteret somatisk delir indbefatter altid:
a. Demensudredning i forbindelse under deliret
b. At patienten bliver sat i fast behandling med haloperidol
c. Demensudredning, når deliret er klinget af - typisk efter tre til seks måneder
d. At patienten behandles under rammerne af psykiatriloven
e. At antipsykotika seponeres før udskrivelse, eller at der er lagt en klar plan for udtrapning
- Hvad kendetegner især psykopatologien ved skizofreni?
a. Patienter med skizofreni har oftest en kombination af basissymptomer, psykosesymptomer og autisme
b. Skizofreni er især kendetegnet ved, at patienten har 3. persons hørelseshallucinationer i form af kommenterende og diskuterende stemmer
c. Skizofreni er mere en enkeltstående sygdom end et syndrom
d. Psykosesymptomerne hos patienter med skizofreni er til stede allerede under det skizofrene prodrom
e. Kombination af basissymptomer, psykosesymptomer og andre symptomer giver en god beskrivelse af sygdomsbilledet hos patienter med skizofreni
- Hvad kendetegner især psykopatologien ved skizofreni?
a. Patienter med skizofreni har oftest en kombination af basissymptomer, psykosesymptomer og autisme
b. Skizofreni er især kendetegnet ved, at patienten har 3. persons hørelseshallucinationer i form af kommenterende og diskuterende stemmer
c. Skizofreni er mere en enkeltstående sygdom end et syndrom
d. Psykosesymptomerne hos patienter med skizofreni er til stede allerede under det skizofrene prodrom
e. Kombination af basissymptomer, psykosesymptomer og andre symptomer giver en god beskrivelse af sygdomsbilledet hos patienter med skizofreni
- En kørelærer henvender sig til sin læge efter en trafikulykke, hvor han som forsædepassager oplevede, at en modkørende bil pludseligt kørte over i den vognbane han og køreeleven befandt sig i. De to biler kørte frontalt sammen, men mirakuløst kom ingen alvorligt til skade. Ulykken skete for fem måneder siden. Kørelæreren har det dårligt og beskriver sine symptomer. Her er tre forslag til, hvad kørelæren har fortalt lægen. Hvilken kombination af symptomer har kørelæreren beskrevet for at lægen overvejer PTSD?
a. Genoplevelse af ulykken, følelsen af at være usårlig, irritabel, fordi andre er bekymret for ham, overopmærksom på omgivelserne
b. Trods god nattesøvn er han meget træt, paradoksalt føler han sig fuld af initiativ, har koncentrationsbesvær, håbløshedsfølelse som afløses af glædesfølelse, tilstanden svinger fra dag til dag, ja, nogle gange fra time til time
c. Kørelæreren har svært ved at sætte sig ind i en bil og kan derfor ikke give køretimer i øjeblikket, han kan kun svagt huske, hvad der skete i ulykken, svært ved at falde i søvn men når han først er faldet i søvn, sover han godt. Han er blevet meget nervøs – fare sammen ved pludselige lyde
d. Alle 3 kombinationer af symptomer kan være tegn på PTSD
e. Ingen af de 3 kombinationer af symptomer kan være tegn på PTSD
- En kørelærer henvender sig til sin læge efter en trafikulykke, hvor han som forsædepassager oplevede, at en modkørende bil pludseligt kørte over i den vognbane han og køreeleven befandt sig i. De to biler kørte frontalt sammen, men mirakuløst kom ingen alvorligt til skade. Ulykken skete for fem måneder siden. Kørelæreren har det dårligt og beskriver sine symptomer. Her er tre forslag til, hvad kørelæren har fortalt lægen. Hvilken kombination af symptomer har kørelæreren beskrevet for at lægen overvejer PTSD?
a. Genoplevelse af ulykken, følelsen af at være usårlig, irritabel, fordi andre er bekymret for ham, overopmærksom på omgivelserne
b. Trods god nattesøvn er han meget træt, paradoksalt føler han sig fuld af initiativ, har koncentrationsbesvær, håbløshedsfølelse som afløses af glædesfølelse, tilstanden svinger fra dag til dag, ja, nogle gange fra time til time
c. Kørelæreren har svært ved at sætte sig ind i en bil og kan derfor ikke give køretimer i øjeblikket, han kan kun svagt huske, hvad der skete i ulykken, svært ved at falde i søvn men når han først er faldet i søvn, sover han godt. Han er blevet meget nervøs – fare sammen ved pludselige lyde
d. Alle 3 kombinationer af symptomer kan være tegn på PTSD
e. Ingen af de 3 kombinationer af symptomer kan være tegn på PTSD
- Ved behandling med antipsykotika er der risiko for bivirkninger. Hvilken af nedenstående bivirkninger ses hyppigst i forbindelse med behandling med antipsykotika?
a. Hypothyroidisme
b. Metaboliske bivirkninger
c. Maniske symptomer
d. Vægttab
e. Nyrefunktionsnedsættelse
- Ved behandling med antipsykotika er der risiko for bivirkninger. Hvilken af nedenstående bivirkninger ses hyppigst i forbindelse med behandling med antipsykotika?
a. Hypothyroidisme
b. Metaboliske bivirkninger
c. Maniske symptomer
d. Vægttab
e. Nyrefunktionsnedsættelse
- En 12-årig dreng har diagnosen obsessiv-kompulsiv tilstand. Han har også nogle komorbide lidelser. Hvilken af nedenstående komorbide diagnoser er hyppigst ved obsessiv-kompulsiv tilstand?
a. Søvnforstyrrelse
b. Funktionel lidelse
c. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)
d. Adfærdsforstyrrelse
e. Gennemgribende udviklingsforstyrrelse
- En 12-årig dreng har diagnosen obsessiv-kompulsiv tilstand. Han har også nogle komorbide lidelser. Hvilken af nedenstående komorbide diagnoser er hyppigst ved obsessiv-kompulsiv tilstand?
a. Søvnforstyrrelse
b. Funktionel lidelse
c. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)
d. Adfærdsforstyrrelse
e. Gennemgribende udviklingsforstyrrelse
- Ved hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) ses ofte komorbide tilstande. Hvilken af nedennævnte komorbide diagnoser er hyppigst?
a. Depression
b. Tics
c. Adfærdsforstyrrelser
d. Tilknytningsforstyrrelser
e. Psykose
- Ved hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) ses ofte komorbide tilstande. Hvilken af nedennævnte komorbide diagnoser er hyppigst?
a. Depression
b. Tics
c. Adfærdsforstyrrelser
d. Tilknytningsforstyrrelser
e. Psykose
- En 14-årig pige har diagnosen ”Depressiv enkeltepisode af svær grad”. Hun behandles med medicin. Hvilket af nedenstående præparater er førstevalgspræparat til pigen?
a. Citalopram
b. Sertralin
c. Aripiprazol
d. Mirtazepin
e. Fluoxetin
- En 14-årig pige har diagnosen ”Depressiv enkeltepisode af svær grad”. Hun behandles med medicin. Hvilket af nedenstående præparater er førstevalgspræparat til pigen?
a. Citalopram
b. Sertralin
c. Aripiprazol
d. Mirtazepin
e. Fluoxetin
- En 13-årig pige har været trist de sidste måneder. Hun har selvmordstanker og synes ikke, hun duer til noget. Hun har meget fravær fra skole, og hun har ikke energi og lyst til at være sammen med sine veninder. Hvad er første led i behandlingen af depression hos børn?
a. Medicinsk behandling
b. Stress-reduktion med aflastning og psykoedukation
c. Sundhedsprofylaktiske tiltag så som sund kost
d. Indlæggelse på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling
e. Familieterapi
- En 13-årig pige har været trist de sidste måneder. Hun har selvmordstanker og synes ikke, hun duer til noget. Hun har meget fravær fra skole, og hun har ikke energi og lyst til at være sammen med sine veninder. Hvad er første led i behandlingen af depression hos børn?
a. Medicinsk behandling
b. Stress-reduktion med aflastning og psykoedukation
c. Sundhedsprofylaktiske tiltag så som sund kost
d. Indlæggelse på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling
e. Familieterapi
- En 12-årig pige bliver henvist til Børne- og ungdomspsykiatrien med henblik på undersøgelse, fordi hun er trist og ked af det. Pigen har de seneste dage grædt om morgenen, inden hun skulle i skole. Tidligere har pigen været glad for at komme i skole. Det viser sig, at hun er blevet mobbet af nogle drenge i skolen den seneste uge. De sidste par dage har pigen fået det værre, og hun har sovet dårligt om natten, haft kvalme og ingen appetit. Hun er glad, når hun er sammen med veninder. Hvilken diagnose er mest sandsynlig ud fra det oplyste?
a. Panikangst
b. Generaliseret angst
c. Depressiv enkelt episode af let grad
d. General udviklingsforstyrrelse
e. Tilpasningsreaktion
- En 12-årig pige bliver henvist til Børne- og ungdomspsykiatrien med henblik på undersøgelse, fordi hun er trist og ked af det. Pigen har de seneste dage grædt om morgenen, inden hun skulle i skole. Tidligere har pigen været glad for at komme i skole. Det viser sig, at hun er blevet mobbet af nogle drenge i skolen den seneste uge. De sidste par dage har pigen fået det værre, og hun har sovet dårligt om natten, haft kvalme og ingen appetit. Hun er glad, når hun er sammen med veninder. Hvilken diagnose er mest sandsynlig ud fra det oplyste?
a. Panikangst
b. Generaliseret angst
c. Depressiv enkelt episode af let grad
d. General udviklingsforstyrrelse
e. Tilpasningsreaktion
- Hvad er BMI forkortelsen for?
a. Body mass index (vægt/(højde x højde)
b. Body mass index (vægt x højde)
c. Body mentality index (beskrivelse af forvrænget kropsopfattelse)
d. Body measure index (vægt, højde og taljeomfang)
e. Body mentality index (beskrivelse af patientens syn på egen krop)
- Hvad er BMI forkortelsen for?
a. Body mass index (vægt/(højde x højde)
b. Body mass index (vægt x højde)
c. Body mentality index (beskrivelse af forvrænget kropsopfattelse)
d. Body measure index (vægt, højde og taljeomfang)
e. Body mentality index (beskrivelse af patientens syn på egen krop)
- Hvad er en funktionel lidelse?
a. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for en række lidelser, der kendetegnes ved fysiske symptomer, som påvirker funktionsevne og livskvalitet. Anden fysisk eller psykisk sygdom skal være udelukket som forklaring i relevant omfang
b. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for fysiske symptomer, der opstår som følge af psykisk sygdom
c. Funktionel lidelse er en ”skraldespands-diagnose”, der dækker over, at lægerne ikke ved, hvad patienten fejler
d. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for fysiske symptomer, der har en psykisk årsag. Anden fysisk sygdom skal være udelukket i relevant omfang
e. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for psykiske lidelser, der har en funktion i patientens liv. Funktionen kan for eksempel være at undgå krav eller skolegang
- Hvad er en funktionel lidelse?
a. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for en række lidelser, der kendetegnes ved fysiske symptomer, som påvirker funktionsevne og livskvalitet. Anden fysisk eller psykisk sygdom skal være udelukket som forklaring i relevant omfang
b. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for fysiske symptomer, der opstår som følge af psykisk sygdom
c. Funktionel lidelse er en ”skraldespands-diagnose”, der dækker over, at lægerne ikke ved, hvad patienten fejler
d. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for fysiske symptomer, der har en psykisk årsag. Anden fysisk sygdom skal være udelukket i relevant omfang
e. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for psykiske lidelser, der har en funktion i patientens liv. Funktionen kan for eksempel være at undgå krav eller skolegang
- Hvordan vurderes sværhedsgraden af en funktionel lidelse?
a. Der anvendes VAS (visuel analog skala)
b. Der anvendes FCS (functional complain scale)
c. Antal positive fund ved ultralyd af abdomen og blodprøver
d. Vurdering af symptomers sværhedsgrad, symptompåvirkning i hverdagen og effekt af tidligere behandling
e. Vurdering af symptomers sværhedsgrad og patientens samt familiens klager
- Hvordan vurderes sværhedsgraden af en funktionel lidelse?
a. Der anvendes VAS (visuel analog skala)
b. Der anvendes FCS (functional complain scale)
c. Antal positive fund ved ultralyd af abdomen og blodprøver
d. Vurdering af symptomers sværhedsgrad, symptompåvirkning i hverdagen og effekt af tidligere behandling
e. Vurdering af symptomers sværhedsgrad og patientens samt familiens klager
- Hvordan vurderes ernæringstilstanden bedst hos et barn eller en ung ved mistanke om en spiseforstyrrelse?
a. Størrelse af vægttab over tid
b. BMI i forhold til højde
c. BMI i forhold til alder
d. Vægt i forhold til alder
e. BMI i forhold til vægt
- Hvordan vurderes ernæringstilstanden bedst hos et barn eller en ung ved mistanke om en spiseforstyrrelse?
a. Størrelse af vægttab over tid
b. BMI i forhold til højde
c. BMI i forhold til alder
d. Vægt i forhold til alder
e. BMI i forhold til vægt
- En toårig pige undersøges på børnepsykiatrisk afdeling på grund af forsinket udvikling. Hun fremstår vagtsom, ængstelig, meget tilbagetrukket og vigende i kontakten. Hun søger ikke de voksne for hjælp eller trøst. Hun har store vanskeligheder i den sociale interaktion med jævnaldrende børn. Hendes sproglige udvikling er forsinket. Hun kan sige enkelte ord, når hun har hørt andre bruge dem, men hun bruger dem ikke til at kommunikere med. Når hun leger, bliver hun optaget af gentagelsespræget leg. Hun er meget fascineret af lys, der får tingene i rummet til at kaste skygger. Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
a. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)
b. Belastningsreaktion
c. Sprogforstyrrelse
d. Tilknytningsforstyrrelse
e. Autisme
- En toårig pige undersøges på børnepsykiatrisk afdeling på grund af forsinket udvikling. Hun fremstår vagtsom, ængstelig, meget tilbagetrukket og vigende i kontakten. Hun søger ikke de voksne for hjælp eller trøst. Hun har store vanskeligheder i den sociale interaktion med jævnaldrende børn. Hendes sproglige udvikling er forsinket. Hun kan sige enkelte ord, når hun har hørt andre bruge dem, men hun bruger dem ikke til at kommunikere med. Når hun leger, bliver hun optaget af gentagelsespræget leg. Hun er meget fascineret af lys, der får tingene i rummet til at kaste skygger. Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
a. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)
b. Belastningsreaktion
c. Sprogforstyrrelse
d. Tilknytningsforstyrrelse
e. Autisme
- En fireårig dreng undersøges på børnepsykiatrisk afdeling på grund af forsinket udvikling. Han fremstår meget ængstelig og tilbagetrukket, og han søger kun i begrænset omfang selv kontakt med de voksne. Han søger sjældent sine forældre for hjælp eller trøst, han virker nærmest passiv afvisende. Han har store vanskeligheder i den sociale interaktion med jævnaldrende børn, hvor legen ikke virker rigtig gensidig, og der let opstår store konflikter, hvor han bliver udadreagerende og slår de andre børn eller slår sig selv. Legen fungerer nogenlunde, hvis han selv får lov til at sætte dagsordenen. Hans sproglige udvikling er forsinket. Han taler i små sætninger med to til tre ord. Han forstår mere sprog, end han selv kan bruge. Han er adopteret til Danmark, da han er 2½ år gammel. Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
a. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)
b. Belastningsreaktion
c. Sprogforstyrrelse
d. Tilknytningsforstyrrelse
e. Autisme
- En fireårig dreng undersøges på børnepsykiatrisk afdeling på grund af forsinket udvikling. Han fremstår meget ængstelig og tilbagetrukket, og han søger kun i begrænset omfang selv kontakt med de voksne. Han søger sjældent sine forældre for hjælp eller trøst, han virker nærmest passiv afvisende. Han har store vanskeligheder i den sociale interaktion med jævnaldrende børn, hvor legen ikke virker rigtig gensidig, og der let opstår store konflikter, hvor han bliver udadreagerende og slår de andre børn eller slår sig selv. Legen fungerer nogenlunde, hvis han selv får lov til at sætte dagsordenen. Hans sproglige udvikling er forsinket. Han taler i små sætninger med to til tre ord. Han forstår mere sprog, end han selv kan bruge. Han er adopteret til Danmark, da han er 2½ år gammel. Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
a. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)
b. Belastningsreaktion
c. Sprogforstyrrelse
d. Tilknytningsforstyrrelse
e. Autisme
- Der kan tidligt i små børns liv forekomme vanskeligheder med at regulere søvn, spisning og gråd. Dette kan være forbigående som del af en normal udvikling, eller det kan være tidlige symptomer på senere psykiske trivselsproblemer eller psykisk sygdom. Hos hvor mange børn i en normal population forekommer disse vanskeligheder inden for de første seks levemåneder?
a. 7%
b. 15%
c. 20%
d. 35%
e. 50%
- Der kan tidligt i små børns liv forekomme vanskeligheder med at regulere søvn, spisning og gråd. Dette kan være forbigående som del af en normal udvikling, eller det kan være tidlige symptomer på senere psykiske trivselsproblemer eller psykisk sygdom. Hos hvor mange børn i en normal population forekommer disse vanskeligheder inden for de første seks levemåneder?
a. 7%
b. 15%
c. 20%
d. 35%
e. 50%
- Hvis små børn udsættes for alvorlig omsorgssvigt i deres første leveår, er de i risiko for at udvikle en tilknytningsforstyrrelse. Symptomerne på reaktiv tilknytningsforstyrrelse omfatter blandt andet problemer i samspillet med andre børn og voksne, problemer med at regulere sig følelsesmæssigt og aggressivitet rettet mod andre eller mod barnet selv.
Hvilken diagnose er det vigtigt at udelukke, når man overvejer at stille diagnosen tilknytningsforstyrrelse?
a. Skizofreni
b. Tourettes syndrom
c. Autisme
d. Uselektiv tilknytningsforstyrrelse
e. Bipolar affektiv sindslidelse
- Hvis små børn udsættes for alvorlig omsorgssvigt i deres første leveår, er de i risiko for at udvikle en tilknytningsforstyrrelse. Symptomerne på reaktiv tilknytningsforstyrrelse omfatter blandt andet problemer i samspillet med andre børn og voksne, problemer med at regulere sig følelsesmæssigt og aggressivitet rettet mod andre eller mod barnet selv.
Hvilken diagnose er det vigtigt at udelukke, når man overvejer at stille diagnosen tilknytningsforstyrrelse?
a. Skizofreni
b. Tourettes syndrom
c. Autisme
d. Uselektiv tilknytningsforstyrrelse
e. Bipolar affektiv sindslidelse
- Hvilke psykiske sygdomme kan man se hos børn allerede i de først tre leveår?
a. Skizofreni
b. Tourettes syndrom
c. Autisme
d. Depression
e. Bipolar affektiv sindslidelse
- Hvilke psykiske sygdomme kan man se hos børn allerede i de først tre leveår?
a. Skizofreni
b. Tourettes syndrom
c. Autisme
d. Depression
e. Bipolar affektiv sindslidelse
- En 50-årig rengøringsassistent undersøges i neurologisk ambulatorium, fordi hun i de seneste 6 måneder er blevet tiltagende generet af sovende fornemmelse i alle højre hånds fingre. Hun vågner ofte om natten og må ryste højre hånd for at få liv i den. Nu er hun tillige begyndt at tabe ting ud af hånden. Ved den objektive undersøgelse finder man atrofi af højre m. abduktor pollicis brevis, nedsat abduktionskraft i højre hånds første finger, nedsat berørings- og stiksensibilitet volart i finger 1 til 4. Der er normale og egale dybe reflekser i overekstremiteterne. Hvilken diagnose er mest nærliggende?
a. Højresidigt karpaltunnelsyndrom
b. Cervikal diskusprolaps med påvirkning højre C6 nerverod
c. Polyneuropati
d. Tryklæsion af højre nervus ulnaris ved albuen
e. Påvirkning højre nervus radialis ved håndleddet pga. tendosynovitis
- En 50-årig rengøringsassistent undersøges i neurologisk ambulatorium, fordi hun i de seneste 6 måneder er blevet tiltagende generet af sovende fornemmelse i alle højre hånds fingre. Hun vågner ofte om natten og må ryste højre hånd for at få liv i den. Nu er hun tillige begyndt at tabe ting ud af hånden. Ved den objektive undersøgelse finder man atrofi af højre m. abduktor pollicis brevis, nedsat abduktionskraft i højre hånds første finger, nedsat berørings- og stiksensibilitet volart i finger 1 til 4. Der er normale og egale dybe reflekser i overekstremiteterne. Hvilken diagnose er mest nærliggende?
a. Højresidigt karpaltunnelsyndrom
b. Cervikal diskusprolaps med påvirkning højre C6 nerverod
c. Polyneuropati
d. Tryklæsion af højre nervus ulnaris ved albuen
e. Påvirkning højre nervus radialis ved håndleddet pga. tendosynovitis
- En 65-årig tidligere rask mand har udviklet en subakut polyneuropati med svær ataxi i arme og ben (kan ikke gå uden støtte) og ledsagende er der diffuse smerter i arme og ben. Den elektrofysiologiske undersøgelse har vist manglende svar for sensoriske nerver i både arme og ben, medens der blev fundet normale motoriske ledningsforhold. Hvilken tilstand bør primært overvejes?
a. Polyneuropati udviklet som følge af uopdageabetes mellitus
b. Vaskulitis i nervernes karforsyning som led i bindevævssygdom
c. Polyneuropati i relation til MGUS (monklonal gammopati af uspecifik significans)
d. Neuropati relateret til småcellet lungecarcinom eller anden cancersygdom
- En 65-årig tidligere rask mand har udviklet en subakut polyneuropati med svær ataxi i arme og ben (kan ikke gå uden støtte) og ledsagende er der diffuse smerter i arme og ben. Den elektrofysiologiske undersøgelse har vist manglende svar for sensoriske nerver i både arme og ben, medens der blev fundet normale motoriske ledningsforhold. Hvilken tilstand bør primært overvejes?
a. Polyneuropati udviklet som følge af uopdageabetes mellitus
b. Vaskulitis i nervernes karforsyning som led i bindevævssygdom
c. Polyneuropati i relation til MGUS (monklonal gammopati af uspecifik significans)
d. Neuropati relateret til småcellet lungecarcinom eller anden cancersygdom
- En 50-årig kvinde klager over tendens til hængende øjenlåg og dobbeltsyn, der er blevet gradvist værre over flere uger og er særlig slemt om aftenen. Hun har også bemærket lette synkeproblemer. Når hun træner i fitnesscenteret kan hun ikke klare så mange gentagelser, som hun kunne tidligere. De seneste dage har hun bemærket, at hun må holde et hvil, hvis hun går op af trapper sv.t. flere etager, på grund af fornemmelse af svaghed i benene. Hun har ingen hovedpine, smerter, eller føleforstyrrelser.
Baseret på ovenstående anamnese alene, hvilke af følgende er med størst sandsynlighed påvirket?
a. Hjerne
b. Rygmarv
c. Nerverod
d. Plexus
e. Perfiere nerver
f. Neuromuskulær overgang
g. Muskel
- En 50-årig kvinde klager over tendens til hængende øjenlåg og dobbeltsyn, der er blevet gradvist værre over flere uger og er særlig slemt om aftenen. Hun har også bemærket lette synkeproblemer. Når hun træner i fitnesscenteret kan hun ikke klare så mange gentagelser, som hun kunne tidligere. De seneste dage har hun bemærket, at hun må holde et hvil, hvis hun går op af trapper sv.t. flere etager, på grund af fornemmelse af svaghed i benene. Hun har ingen hovedpine, smerter, eller føleforstyrrelser.
Baseret på ovenstående anamnese alene, hvilke af følgende er med størst sandsynlighed påvirket?
a. Hjerne
b. Rygmarv
c. Nerverod
d. Plexus
e. Perfiere nerver
f. Neuromuskulær overgang
g. Muskel
- 55 årig mand med anfaldsvist optrædende svær hovedpine bag det højre øje. Anfaldene er af 20 minutters varighed og ledsaget af samsidig tåreflåd, nasalstenose og Horners syndrom. Anfaldene optræder især natligt og kan provokeres af alkoholindtagelse. Hvilken anfaldsbehandling vil du foreslå?
a. Tricyklisk antidepressivum
b. Morfin i.v.
c. Ilt på maske
d. Paracetamol i kombination med primperan
e. Tramadol suppositorium
- 55 årig mand med anfaldsvist optrædende svær hovedpine bag det højre øje. Anfaldene er af 20 minutters varighed og ledsaget af samsidig tåreflåd, nasalstenose og Horners syndrom. Anfaldene optræder især natligt og kan provokeres af alkoholindtagelse. Hvilken anfaldsbehandling vil du foreslå?
a. Tricyklisk antidepressivum
b. Morfin i.v.
c. Ilt på maske
d. Paracetamol i kombination med primperan
e. Tramadol suppositorium
- 78 årig med tidligere myokardieinfarkt indbragt kl 18:30 med Falck pga afasi, højresidig central facialisparese og højresidig hemiparese med debut kl 16:15. Er i behandling med magnyl og simvastatin. Er patienten mulig kandidat til trombolysebehandling ?
a. Ja, men behov for supplerende anamnese og CT af cerebrum inden endelig stillingtagen til trombolysebehandling
b. Nej, patienten er for gammel til trombolysebehandling
c. Ja, behandling kan påbegyndes straks ved ankomst til skadestuen
d. Nej, trombolysebehandling gives kun til patienter med tidligere apopleksi
e. Ja, hvis symptomerne fortsat er til stede efter 24 timer kan gives trombolysebehandling
- 78 årig med tidligere myokardieinfarkt indbragt kl 18:30 med Falck pga afasi, højresidig central facialisparese og højresidig hemiparese med debut kl 16:15. Er i behandling med magnyl og simvastatin. Er patienten mulig kandidat til trombolysebehandling ?
a. Ja, men behov for supplerende anamnese og CT af cerebrum inden endelig stillingtagen til trombolysebehandling
b. Nej, patienten er for gammel til trombolysebehandling
c. Ja, behandling kan påbegyndes straks ved ankomst til skadestuen
d. Nej, trombolysebehandling gives kun til patienter med tidligere apopleksi
e. Ja, hvis symptomerne fortsat er til stede efter 24 timer kan gives trombolysebehandling
- En mand på 30 år er henvist til neurologisk ambulatorium, da han i løbet af få dage har udviklet snurrende fornemmelse fra umbilicus og nedefter. Han har svært ved at mærke, når han lader vandet. Ved objektiv undersøgelse findes der udover sensibilitetsforstyrrelse i anførte område hyperrefleksi i benene og bilateralt Babinski-fænomen. For 5 år siden havde han 3 uger varende sløret syn på højre øje med ledsagende smerter bag øjet. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Borrelia-infektion
b. Dissemineret sklerose/multipel sklerose
c. Amyotrofisk lateral sklerose
d. Polyneuropati
e. Tumor cervikalt i spinalkanalen
- En mand på 30 år er henvist til neurologisk ambulatorium, da han i løbet af få dage har udviklet snurrende fornemmelse fra umbilicus og nedefter. Han har svært ved at mærke, når han lader vandet. Ved objektiv undersøgelse findes der udover sensibilitetsforstyrrelse i anførte område hyperrefleksi i benene og bilateralt Babinski-fænomen. For 5 år siden havde han 3 uger varende sløret syn på højre øje med ledsagende smerter bag øjet. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Borrelia-infektion
b. Dissemineret sklerose/multipel sklerose
c. Amyotrofisk lateral sklerose
d. Polyneuropati
e. Tumor cervikalt i spinalkanalen
- En 40 år gammel mand indbringes til skadestuen efter at have haft 2 krampeanfald inden for en time. I skadestuen får han yderligere 3 generaliserede tonisk-kloniske krampeanfald af 2 minutters varighed i løbet af ½ time. Under krampeanfaldene er der cyanose og fråde om munden. Patienten er under anfaldene bevidstløs og når ikke at genvinde bevidstheden mellem anfaldene. Rektal temperatur er 37,5o, og pt. er ikke nakkestiv. Akut bestemt blodglukose er 6 mmol/l. Hvad har højest prioritet i denne situation ud over at sikre sufficient respiration?
a. Akut CT-skanning af cerebrum
b. Forsøge at bryde tilstanden med Diazepam bolusinjektion.
c. Lumbalpunktur med henblik på bestemmelse af celler i spinalvæsken
d. Akut EEG undersøgelse
- En 40 år gammel mand indbringes til skadestuen efter at have haft 2 krampeanfald inden for en time. I skadestuen får han yderligere 3 generaliserede tonisk-kloniske krampeanfald af 2 minutters varighed i løbet af ½ time. Under krampeanfaldene er der cyanose og fråde om munden. Patienten er under anfaldene bevidstløs og når ikke at genvinde bevidstheden mellem anfaldene. Rektal temperatur er 37,5o, og pt. er ikke nakkestiv. Akut bestemt blodglukose er 6 mmol/l. Hvad har højest prioritet i denne situation ud over at sikre sufficient respiration?
a. Akut CT-skanning af cerebrum
b. Forsøge at bryde tilstanden med Diazepam bolusinjektion.
c. Lumbalpunktur med henblik på bestemmelse af celler i spinalvæsken
d. Akut EEG undersøgelse
- Hvilket udsagn omkring den farmakologiske behandling af Parkinsons sygdom er korrekt?
a. Levodopa er altid førstevalg til behandling af Parkinsons sygdom, uanset alder og sværhedsgrad af sygdommen.
b. Levodopa gives aldrig i kombination med en decarboxylase-hæmmer.
c. Levodopa passerer ikke blod-hjerne barrieren.
d. Kvalme, opkastninger og hallucinationer er hyppige bivirkninger til levodopa behandling.
e. Der er ingen risiko for at opleve alvorlige bivirkninger ved behandling af Parkinsons sygdom med non-ergotderiverede dopaminagonister.
- Hvilket udsagn omkring den farmakologiske behandling af Parkinsons sygdom er korrekt?
a. Levodopa er altid førstevalg til behandling af Parkinsons sygdom, uanset alder og sværhedsgrad af sygdommen.
b. Levodopa gives aldrig i kombination med en decarboxylase-hæmmer.
c. Levodopa passerer ikke blod-hjerne barrieren.
d. Kvalme, opkastninger og hallucinationer er hyppige bivirkninger til levodopa behandling.
e. Der er ingen risiko for at opleve alvorlige bivirkninger ved behandling af Parkinsons sygdom med non-ergotderiverede dopaminagonister.
- 48-årig kvinde, hvis mor var dement, henvises pga. progredierende adfærds- og personlighedsmæssige ændringer gennem det seneste års tid. Den tidligere velsoignerede dame er blevet ligeglad med personlig hygiejne og påklædning. Hun har handlet tiltagende impulsivt, tabt dømmekraften og udvist manglende respekt for sociale normer. Den objektive undersøgelse afslører koncentrationsproblemer med udtalt distraherbarhed, mangelfuld kognitiv fleksibilitet og abstrakt tænkning, stor taletrang med brug af mange indholdstomme og stereotype vendinger. Der er lettere indprentningsproblemer, men en god hukommelse for nylige begivenheder. Hvilket udsagn er korrekt?
a. Anamnesen og udfaldssymptomer er suspekte for begyndende Alzheimer demens
b. Det kliniske billede er foreneligt med frontotemporal demens.
c. Henvisning til billeddiagnostik af cerebrum (CT- eller MR-skanning) er ikke relevant, da det er et meget karakteristisk klinisk billede.
d. Denne patient bør tilbydes behandling med kolinesterasehæmmere.
- 48-årig kvinde, hvis mor var dement, henvises pga. progredierende adfærds- og personlighedsmæssige ændringer gennem det seneste års tid. Den tidligere velsoignerede dame er blevet ligeglad med personlig hygiejne og påklædning. Hun har handlet tiltagende impulsivt, tabt dømmekraften og udvist manglende respekt for sociale normer. Den objektive undersøgelse afslører koncentrationsproblemer med udtalt distraherbarhed, mangelfuld kognitiv fleksibilitet og abstrakt tænkning, stor taletrang med brug af mange indholdstomme og stereotype vendinger. Der er lettere indprentningsproblemer, men en god hukommelse for nylige begivenheder. Hvilket udsagn er korrekt?
a. Anamnesen og udfaldssymptomer er suspekte for begyndende Alzheimer demens
b. Det kliniske billede er foreneligt med frontotemporal demens.
c. Henvisning til billeddiagnostik af cerebrum (CT- eller MR-skanning) er ikke relevant, da det er et meget karakteristisk klinisk billede.
d. Denne patient bør tilbydes behandling med kolinesterasehæmmere.
- 50-årig tidligere rask kvinde indbringes akut i FAM grundet akut opstået hovedpine og aftagende bevidsthedsniveau. Der foretages en akut CT-scanning uden IV-kontrast. Hvad er det mest korrekte udsagn?
a. Intet abnormt.
b. Subduralt hæmatom
c. Parenkymatøs hypertensionsblødning
d. Spontan SAH, formentlig grundet aneurisme
e. SAH, formentlig traumatisk betinget
- 50-årig tidligere rask kvinde indbringes akut i FAM grundet akut opstået hovedpine og aftagende bevidsthedsniveau. Der foretages en akut CT-scanning uden IV-kontrast. Hvad er det mest korrekte udsagn?
a. Intet abnormt.
b. Subduralt hæmatom
c. Parenkymatøs hypertensionsblødning
d. Spontan SAH, formentlig grundet aneurisme
e. SAH, formentlig traumatisk betinget
- En 45-årig mand får diagnosticeret en hjernetumor i form af et oligodendrogliom. Tumoren har tab af kromosom 1p og 19q. Hvilket af følgende gener vil desuden være muteret i tumorens DNA?:
a. HTT genet
b. APP genet
c. IDH genet
d. PSEN1 genet
- En 45-årig mand får diagnosticeret en hjernetumor i form af et oligodendrogliom. Tumoren har tab af kromosom 1p og 19q. Hvilket af følgende gener vil desuden være muteret i tumorens DNA?:
a. HTT genet
b. APP genet
c. IDH genet
d. PSEN1 genet
- Hvilke sygdomme overser læger hyppigst blandt etniske minoriteter?
a. Etniske smerter, funktionelle lidelser, malaria
b. Skizofreni, HIV, knæ artrose
c. Arbejdsulykker/sygdomme, Post Traumatisk Stress Syndrom, kronisk sorg
d. Diabetes, hypertension, hjerte-karsygdom
e. Grå stær, granatskader, D-vitamin mangel
- Hvilke sygdomme overser læger hyppigst blandt etniske minoriteter?
a. Etniske smerter, funktionelle lidelser, malaria
b. Skizofreni, HIV, knæ artrose
c. Arbejdsulykker/sygdomme, Post Traumatisk Stress Syndrom, kronisk sorg
d. Diabetes, hypertension, hjerte-karsygdom
e. Grå stær, granatskader, D-vitamin mangel
- I hvilke af følgende tilfælde kan anlæggelse af et eksternt ventrikulært dræn være indiceret?
a. Til diagnosticering af status epilepticus
b. Til behandling af forhøjet intrakranielt tryk hos en traumepatient med cerebralt ødem
c. Til dilatation af vasospasmer hos en patient med en subarachnoidal blødning
d. Til diagnosticering af diabetes insipidus
- I hvilke af følgende tilfælde kan anlæggelse af et eksternt ventrikulært dræn være indiceret?
a. Til diagnosticering af status epilepticus
b. Til behandling af forhøjet intrakranielt tryk hos en traumepatient med cerebralt ødem
c. Til dilatation af vasospasmer hos en patient med en subarachnoidal blødning
d. Til diagnosticering af diabetes insipidus
- En 30-årig tidligere rask kvinde er blevet indlagt i Afdelingen med parese i alle 4 ekstremiteter, bilateral facialisparese og bortfald af alle dybe reflekser. Desuden er vibrations- og stillingssans kompromitteret distalt i underekstremiteterne. Hun havde for 3 uger siden forbigående diarre (3 dage) og fra ugen efter har der været sovende paræstesier i hænder og fødder. Der er netop blevet udført neurofysiologisk undersøgelse, der viser aksonal sensori-motorisk polyneuropati. Hvilket udsagn er mest korrekt:
a. Der kan ikke være tale om Guillain Barre Syndrom da der ved neurofysiologisk undersøgelse er fundet aksonal polyneuropati.
b. Der er oplagt tale om Guillain Barre Syndrom og forudgående diarre episode indikerer en dårlig prognose.
c. Der er tale om Guillain Barre Syndrom og der er ikke indikation for Immunglobulin behandling (IVIG) da det ikke hjælper på denne variant af sygdommen.
d. Patienten har formentlig en høj cervikal spinalstenose eller cervikal transversel myelitis, da de manglende dybe reflekser svarer hertil
e. Billedet svarer til neuroborreliose og der bør udføres spinalvæskeundersøgelse for Borrelia antistoffer og celletal
- En 30-årig tidligere rask kvinde er blevet indlagt i Afdelingen med parese i alle 4 ekstremiteter, bilateral facialisparese og bortfald af alle dybe reflekser. Desuden er vibrations- og stillingssans kompromitteret distalt i underekstremiteterne. Hun havde for 3 uger siden forbigående diarre (3 dage) og fra ugen efter har der været sovende paræstesier i hænder og fødder. Der er netop blevet udført neurofysiologisk undersøgelse, der viser aksonal sensori-motorisk polyneuropati. Hvilket udsagn er mest korrekt:
a. Der kan ikke være tale om Guillain Barre Syndrom da der ved neurofysiologisk undersøgelse er fundet aksonal polyneuropati.
b. Der er oplagt tale om Guillain Barre Syndrom og forudgående diarre episode indikerer en dårlig prognose.
c. Der er tale om Guillain Barre Syndrom og der er ikke indikation for Immunglobulin behandling (IVIG) da det ikke hjælper på denne variant af sygdommen.
d. Patienten har formentlig en høj cervikal spinalstenose eller cervikal transversel myelitis, da de manglende dybe reflekser svarer hertil
e. Billedet svarer til neuroborreliose og der bør udføres spinalvæskeundersøgelse for Borrelia antistoffer og celletal
- 36-årig kvinde som siden 17 års alderen har haft anfaldsvis højresidig dunkende hovedpine ledsaget af kvalme, opkastninger, fono- og fotofobi. Anfaldene optræder ca 1 gang månedligt. Siden 25 års alderen desuden 3 til 4 dage månedligt med trykkende bilateral hovedpine uden ledsagesymptomer. Patienten er neurologisk intakt. Hvad er din tentative diagnose?
a. Migræne med aura og kronisk spændingshovedpine
b. Migræne uden aura og episodisk spændingshovedpine
c. Migræne med aura og migræne uden aura
d. Episodisk spændingshovedpine og Hortons hovedpine
e. Migræne med aura og episodisk spændingshovedpine
- 36-årig kvinde som siden 17 års alderen har haft anfaldsvis højresidig dunkende hovedpine ledsaget af kvalme, opkastninger, fono- og fotofobi. Anfaldene optræder ca 1 gang månedligt. Siden 25 års alderen desuden 3 til 4 dage månedligt med trykkende bilateral hovedpine uden ledsagesymptomer. Patienten er neurologisk intakt. Hvad er din tentative diagnose?
a. Migræne med aura og kronisk spændingshovedpine
b. Migræne uden aura og episodisk spændingshovedpine
c. Migræne med aura og migræne uden aura
d. Episodisk spændingshovedpine og Hortons hovedpine
e. Migræne med aura og episodisk
- 64 årig kvinde er blevet henvist til Neurologisk Ambulatorium pga. et tilfælde af 20 minutters varighed med utydelig tale samt tyngdefornemmelse og styringsbesvær af højre arm. CT-scanning af cerebrum, duplex skanning af halskar og EKG er alle normale. LDL-cholesterol: 4.8 mmol/l. Hvilken forebyggende behandling vil du anbefale efter dette tilfælde?
a. Simvastatin monoterapi livslangt
b. Behandling i 6 mdr med clopidogrel og simvastatin - derefter magnyl og simvastatin
c. Clopidogrel og simvastatin i 12 mdr - derefter simvastatin monoterapi
d. Clopidogrel og simvastatin livslangt
e. Marevan og simvastatin livslangt
- 64 årig kvinde er blevet henvist til Neurologisk Ambulatorium pga. et tilfælde af 20 minutters varighed med utydelig tale samt tyngdefornemmelse og styringsbesvær af højre arm. CT-scanning af cerebrum, duplex skanning af halskar og EKG er alle normale. LDL-cholesterol: 4.8 mmol/l. Hvilken forebyggende behandling vil du anbefale efter dette tilfælde?
a. Simvastatin monoterapi livslangt
b. Behandling i 6 mdr med clopidogrel og simvastatin - derefter magnyl og simvastatin
c. Clopidogrel og simvastatin i 12 mdr - derefter simvastatin monoterapi
d. Clopidogrel og simvastatin livslangt
e. Marevan og simvastatin livslangt
- En 60-årig tidligere rask mand henvises til Neurologisk Ambulatorium, da han over 3 måneder har udviklet nedsat kraft i venstre hånd. Han har ingen smerter eller føleforstyrrelser i venstre overekstremitet, og har heller ikke nakkesmerter. Ved objektiv undersøgelse finder du atrofi af muskulaturen i venstre hånd samt fascikulationer i musklerne omkring skuldrene og på overarmene. De dybe reflekser er hyperaktive på både OE og UE. Der er ingen sensoriske udfald. Hvad er din tentative diagnose?
a. Amyotrofisk lateral sklerose
b. Cervikal rodpåvirkning
c. Fokalt muskelsvind
d. Multipel sklerose
e. Mononeuropathia multiplex
- En 60-årig tidligere rask mand henvises til Neurologisk Ambulatorium, da han over 3 måneder har udviklet nedsat kraft i venstre hånd. Han har ingen smerter eller føleforstyrrelser i venstre overekstremitet, og har heller ikke nakkesmerter. Ved objektiv undersøgelse finder du atrofi af muskulaturen i venstre hånd samt fascikulationer i musklerne omkring skuldrene og på overarmene. De dybe reflekser er hyperaktive på både OE og UE. Der er ingen sensoriske udfald. Hvad er din tentative diagnose?
a. Amyotrofisk lateral sklerose
b. Cervikal rodpåvirkning
c. Fokalt muskelsvind
d. Multipel sklerose
e. Mononeuropathia multiplex
- En 14-årig pige klager over pludselige sæt-agtige trækninger i begge arme. Trækningerne kommer om morgenen, og især hvis hun har sovet for lidt. Hvilken type anfald drejer det sig om:
a. Simple partielle anfald
b. Generaliserede tonisk-kloniske anfald
c. Myoklonier
d. Absencer
e. Komplekse partielle anfald.
- En 14-årig pige klager over pludselige sæt-agtige trækninger i begge arme. Trækningerne kommer om morgenen, og især hvis hun har sovet for lidt. Hvilken type anfald drejer det sig om:
a. Simple partielle anfald
b. Generaliserede tonisk-kloniske anfald
c. Myoklonier
d. Absencer
e. Komplekse partielle anfald.
- En 65-årig, tidligere rask møbelsnedker henvises af egen læge til udredning for formodet Alzheimer demens. Der findes forskellige neurologiske deficits. Hvilke kliniske karakteristika er ikke typiske ved begyndende Alzheimer demens?
a. Eksekutiv dysfunktion
b. Afasi fx ordfindingsbesvær i spontan konversation
c. Nedsat episodisk langtidshukommelse
d. Rigiditet og hypokinesi
e. Apraksi
- En 65-årig, tidligere rask møbelsnedker henvises af egen læge til udredning for formodet Alzheimer demens. Der findes forskellige neurologiske deficits. Hvilke kliniske karakteristika er ikke typiske ved begyndende Alzheimer demens?
a. Eksekutiv dysfunktion
b. Afasi fx ordfindingsbesvær i spontan konversation
c. Nedsat episodisk langtidshukommelse
d. Rigiditet og hypokinesi
e. Apraksi
- 44-årig mand, ikke kendt sygdom fra tidligere. Findes mandag formiddag af pårørende med nedsat bevidsthed. Har ikke været i kontakt med pårørende hele weekenden. Intuberes og indbringes til FAM, hvor der foretages CT-scanning uden IV-kontrast. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Intet abnormt
b. Venstresidigt a. cerebri media infarkt med masseeffekt
c. Følger af tidligere venstresidigt infarkt uden relevans for aktuelle sygdomsbillede
d. Venstresidig blødning med ødem og masseeffekt
e. Venstresidig tumor med udtalt ødem
- 44-årig mand, ikke kendt sygdom fra tidligere. Findes mandag formiddag af pårørende med nedsat bevidsthed. Har ikke været i kontakt med pårørende hele weekenden. Intuberes og indbringes til FAM, hvor der foretages CT-scanning uden IV-kontrast. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Intet abnormt
b. Venstresidigt a. cerebri media infarkt med masseeffekt
c. Følger af tidligere venstresidigt infarkt uden relevans for aktuelle sygdomsbillede
d. Venstresidig blødning med ødem og masseeffekt
e. Venstresidig tumor med udtalt ødem
Question is missing
a. Amyloid angiopati
b. Aneurisme
c. Cerebral brovene (w superiores cerebri) læsion
d. Hyalin arteriokosklerose
Question is missing
a. Amyloid angiopati
b. Aneurisme
c. Cerebral brovene (w superiores cerebri) læsion
d. Hyalin arteriokosklerose
- Diagnosekriterierne for ”migræne uden aura” omfatter:
- Diagnosen migræne uden aura stilles i forbindelse med det første anfald
- Migrænehovedpinen er altid unilateralt
- Migrænehovedpinen er altid dunkende
- Migrænehovedpinen er ledsaget af lys- og lydfølsomhed og /eller kvalme og/ eller opkast
- Varigheden af et migræneanfald angives med 4-72 timer
a. Kun 2 og 3 er rigtige
b. Kun 5 er rigtigt
c. Kun 4 og 5 er rigtige
d. Kun 1 og 2 er rigtige
- Diagnosekriterierne for ”migræne uden aura” omfatter:
- Diagnosen migræne uden aura stilles i forbindelse med det første anfald
- Migrænehovedpinen er altid unilateralt
- Migrænehovedpinen er altid dunkende
- Migrænehovedpinen er ledsaget af lys- og lydfølsomhed og /eller kvalme og/ eller opkast
- Varigheden af et migræneanfald angives med 4-72 timer
a. Kun 2 og 3 er rigtige
b. Kun 5 er rigtigt
c. Kun 4 og 5 er rigtige
d. Kun 1 og 2 er rigtige
- 74 årig kvinde, der gennem de seneste år har haft gangbesvær samt nogen inkontinens og glemsomhed. Patienten udredes ved neurologisk afdeling. CTC viser hydrocephalus. Patienten har ikke hovedpine. Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
a. Aquaductstenose
b. Metastase i cerebellum
c. Subarachnoidal blødning
d. Normaltryks hydrocephalus
e. Dandy-Walker malformation
- 74 årig kvinde, der gennem de seneste år har haft gangbesvær samt nogen inkontinens og glemsomhed. Patienten udredes ved neurologisk afdeling. CTC viser hydrocephalus. Patienten har ikke hovedpine. Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
a. Aquaductstenose
b. Metastase i cerebellum
c. Subarachnoidal blødning
d. Normaltryks hydrocephalus
e. Dandy-Walker malformation
- Anti-NMDA encefaltis er den hyppigste form for autoimmun encefalitis. Hvilket af følgende udsagn om anti-NMDA-receptor encefalitis er korrekt?
a. Sygdommen rammer hyppigst ældre mænd
b. Ved debut har patienterne ofte en almen sygdomsfølelse, efterfulgt af psykiatriske symptomer.
c. Sygdommen er altid associeret med lungecancer (paraneoplastisk fænomen)
d. Ved udredning af sygdommen er MR skanning og spinalvæske altid abnorme
- Anti-NMDA encefaltis er den hyppigste form for autoimmun encefalitis. Hvilket af følgende udsagn om anti-NMDA-receptor encefalitis er korrekt?
a. Sygdommen rammer hyppigst ældre mænd
b. Ved debut har patienterne ofte en almen sygdomsfølelse, efterfulgt af psykiatriske symptomer.
c. Sygdommen er altid associeret med lungecancer (paraneoplastisk fænomen)
d. Ved udredning af sygdommen er MR skanning og spinalvæske altid abnorme
- 22-årig sygeplejestuderende henvender sig til den praktiserende læge. På studiet skal hun deltage i projektarbejde, hvor man er blevet delt op i grupper, og hver gruppe skal fremlægge deres projekt til eksamen. Hun er blevet valgt til at skulle fremlægge baggrunden, det emne hendes gruppe arbejder med. Hver gruppe får en samlet karakter, og hun er sikker på, at hun vil være skyld i, at de ikke får en god karakter – det vil så være hendes skyld. Hun er sikker på, at hun vil være pinlig og går i nærmest i panik, når hun tænker på det. Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
a. Agorafobi
b. Panikangst
c. Generaliseret angst
d. Socialfobi
e. Generaliseret angst med panikanfald
- 22-årig sygeplejestuderende henvender sig til den praktiserende læge. På studiet skal hun deltage i projektarbejde, hvor man er blevet delt op i grupper, og hver gruppe skal fremlægge deres projekt til eksamen. Hun er blevet valgt til at skulle fremlægge baggrunden, det emne hendes gruppe arbejder med. Hver gruppe får en samlet karakter, og hun er sikker på, at hun vil være skyld i, at de ikke får en god karakter – det vil så være hendes skyld. Hun er sikker på, at hun vil være pinlig og går i nærmest i panik, når hun tænker på det. Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
a. Agorafobi
b. Panikangst
c. Generaliseret angst
d. Socialfobi
e. Generaliseret angst med panikanfald
- 22-årig sygeplejestuderende henvender sig til den praktiserende læge. På studiet skal hun deltage i projektarbejde, hvor man er blevet delt op i grupper, og hver gruppe skal fremlægge deres projekt til eksamen. Hun er blevet valgt til at skulle fremlægge baggrunden, det emne hendes gruppe arbejder med. Hver gruppe får en samlet karakter, og hun er sikker på, at hun vil være skyld i, at de ikke får en god karakter – det vil så være hendes skyld. Hun er sikker på, at hun vil være pinlig og går i nærmest i panik, når hun tænker på det. Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
Det korrekte svar er: Socialfobi
Under samtalen med lægen fortæller hun, at hun aldrig har kunnet lide at stå foran andre og være i centrum. Hun har altid forsøgt at holde sig i baggrund og været en ”stille” pige i både folkeskolen og i gymnasiet. Hun er bange for at være pinlig og at hun ikke kan gøre tingene godt nok, så de andre elever synes, hun er dum. Hun føler sig trist og ked af det, har dårlig appetit og har faktisk tabt sig. Hele situationen gør hende meget nervøs, og hun har ikke kunnet sove, siden hun fik at vide, at hun skulle fremlægge for klassen. Dette bestyrker lægen i diagnosen socialfobi, men lægen skal udelukke andre tilstande i den diagnostiske proces. Hvilken af nedenstående tilstande skal lægen især overveje i sin udelukkelsesproces?
a. Skizofreni
b. Depression
c. Belastningsreaktion
d. PTSD
- 22-årig sygeplejestuderende henvender sig til den praktiserende læge. På studiet skal hun deltage i projektarbejde, hvor man er blevet delt op i grupper, og hver gruppe skal fremlægge deres projekt til eksamen. Hun er blevet valgt til at skulle fremlægge baggrunden, det emne hendes gruppe arbejder med. Hver gruppe får en samlet karakter, og hun er sikker på, at hun vil være skyld i, at de ikke får en god karakter – det vil så være hendes skyld. Hun er sikker på, at hun vil være pinlig og går i nærmest i panik, når hun tænker på det. Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
Det korrekte svar er: Socialfobi
Under samtalen med lægen fortæller hun, at hun aldrig har kunnet lide at stå foran andre og være i centrum. Hun har altid forsøgt at holde sig i baggrund og været en ”stille” pige i både folkeskolen og i gymnasiet. Hun er bange for at være pinlig og at hun ikke kan gøre tingene godt nok, så de andre elever synes, hun er dum. Hun føler sig trist og ked af det, har dårlig appetit og har faktisk tabt sig. Hele situationen gør hende meget nervøs, og hun har ikke kunnet sove, siden hun fik at vide, at hun skulle fremlægge for klassen. Dette bestyrker lægen i diagnosen socialfobi, men lægen skal udelukke andre tilstande i den diagnostiske proces. Hvilken af nedenstående tilstande skal lægen især overveje i sin udelukkelsesproces?
a. Skizofreni
b. Depression
c. Belastningsreaktion
d. PTSD
- 22-årig sygeplejestuderende henvender sig til den praktiserende læge. På studiet skal hun deltage i projektarbejde, hvor man er blevet delt op i grupper, og hver gruppe skal fremlægge deres projekt til eksamen. Hun er blevet valgt til at skulle fremlægge baggrunden, det emne hendes gruppe arbejder med. Hver gruppe får en samlet karakter, og hun er sikker på, at hun vil være skyld i, at de ikke får en god karakter – det vil så være hendes skyld. Hun er sikker på, at hun vil være pinlig og går i nærmest i panik, når hun tænker på det. Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
Det korrekte svar er: Socialfobi
Under samtalen med lægen fortæller hun, at hun aldrig har kunnet lide at stå foran andre og være i centrum. Hun har altid forsøgt at holde sig i baggrund og været en ”stille” pige i både folkeskolen og i gymnasiet. Hun er bange for at være pinlig og at hun ikke kan gøre tingene godt nok, så de andre elever synes, hun er dum. Hun føler sig trist og ked af det, har dårlig appetit og har faktisk tabt sig. Hele situationen gør hende meget nervøs, og hun har ikke kunnet sove, siden hun fik at vide, at hun skulle fremlægge for klassen. Dette bestyrker lægen i diagnosen socialfobi, men lægen skal udelukke andre tilstande i den diagnostiske proces. Hvilken af nedenstående tilstande skal lægen især overveje i sin udelukkelsesproces?
Det korrekte svare er: Depression
Lægen finder ikke belæg for andre diagnoser end ”socialfobi” efter udredningen. Lægen vurderer, at hun er så belastet af sin tilstand, at der foreslås medicinsk behandling. Hvilken behandling har lægen foreslået?
a. Benzodiazepin
b. SSRI
c. Dualaction antidepressiva
d. Pregabalin
- 22-årig sygeplejestuderende henvender sig til den praktiserende læge. På studiet skal hun deltage i projektarbejde, hvor man er blevet delt op i grupper, og hver gruppe skal fremlægge deres projekt til eksamen. Hun er blevet valgt til at skulle fremlægge baggrunden, det emne hendes gruppe arbejder med. Hver gruppe får en samlet karakter, og hun er sikker på, at hun vil være skyld i, at de ikke får en god karakter – det vil så være hendes skyld. Hun er sikker på, at hun vil være pinlig og går i nærmest i panik, når hun tænker på det. Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
Det korrekte svar er: Socialfobi
Under samtalen med lægen fortæller hun, at hun aldrig har kunnet lide at stå foran andre og være i centrum. Hun har altid forsøgt at holde sig i baggrund og været en ”stille” pige i både folkeskolen og i gymnasiet. Hun er bange for at være pinlig og at hun ikke kan gøre tingene godt nok, så de andre elever synes, hun er dum. Hun føler sig trist og ked af det, har dårlig appetit og har faktisk tabt sig. Hele situationen gør hende meget nervøs, og hun har ikke kunnet sove, siden hun fik at vide, at hun skulle fremlægge for klassen. Dette bestyrker lægen i diagnosen socialfobi, men lægen skal udelukke andre tilstande i den diagnostiske proces. Hvilken af nedenstående tilstande skal lægen især overveje i sin udelukkelsesproces?
Det korrekte svare er: Depression
Lægen finder ikke belæg for andre diagnoser end ”socialfobi” efter udredningen. Lægen vurderer, at hun er så belastet af sin tilstand, at der foreslås medicinsk behandling. Hvilken behandling har lægen foreslået?
a. Benzodiazepin
b. SSRI
c. Dualaction antidepressiva
d. Pregabalin
- 22-årig sygeplejestuderende henvender sig til den praktiserende læge. På studiet skal hun deltage i proj ektarbejde, hvor man er blevet delt op i grupper, og hver gruppe skal fremlægge deres projekt til eksamen. Hun er blevet valgt til at skulle fremlægge baggrunden, det emne hendes gruppe arbejder med. Hver gr uppe får en samlet karakter, og hun er sikker på, at hun vil være skyld i, at de ikke får en god karakter – det vil så være hendes skyld. Hun er sikker på, at hun vil være pinlig og går i nærmest i panik, når hun tænker på det. Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
Det korrekte svar er: Socialfobi
Under samtalen med lægen fortæller hun, at hun aldrig har kunnet lide at stå foran andre og være i centrum. Hun har altid forsøgt at holde sig i baggrund og været en ”stille” pige i både folkeskolen og i gymnasiet. Hun er bange for at være pinlig og at hun ikke kan gøre tingene godt nok, så de andre elever synes, hun er dum. Hun føler sig trist og ked af det, har dårlig appetit og har faktisk tabt sig. Hele situationen gør hende meget nervøs, og hun har ikke kunnet sove, siden hun fik at vide, at hun skulle fremlægge for klassen. Dette bestyrker lægen i diagnosen socialfobi, men lægen skal udelukke andre tilstande i den diagnostiske proces. Hvilken af nedenstående tilstande skal lægen især overveje i sin udelukkelsesproces?
Det korrekte svare er: Depression
Lægen finder ikke belæg for andre diagnoser end ”socialfobi” efter udredningen. Lægen vurderer, at hun er så belastet af sin tilstand, at der foreslås medicinsk behandling. Hvilken behandling har lægen foreslået?
Det korrekte svar er: SSRI
Behandlingen har nogen effekt efter optrapning i dosis, men der resterer restsymptomer og gener for patienten. Hvilken behandling skiftes mest sandsynligt til?
a. Benzodiazepin
b. Dualaction antidepressiva
c. Pregabalin
- 22-årig sygeplejestuderende henvender sig til den praktiserende læge. På studiet skal hun deltage i proj ektarbejde, hvor man er blevet delt op i grupper, og hver gruppe skal fremlægge deres projekt til eksamen. Hun er blevet valgt til at skulle fremlægge baggrunden, det emne hendes gruppe arbejder med. Hver gr uppe får en samlet karakter, og hun er sikker på, at hun vil være skyld i, at de ikke får en god karakter – det vil så være hendes skyld. Hun er sikker på, at hun vil være pinlig og går i nærmest i panik, når hun tænker på det. Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
Det korrekte svar er: Socialfobi
Under samtalen med lægen fortæller hun, at hun aldrig har kunnet lide at stå foran andre og være i centrum. Hun har altid forsøgt at holde sig i baggrund og været en ”stille” pige i både folkeskolen og i gymnasiet. Hun er bange for at være pinlig og at hun ikke kan gøre tingene godt nok, så de andre elever synes, hun er dum. Hun føler sig trist og ked af det, har dårlig appetit og har faktisk tabt sig. Hele situationen gør hende meget nervøs, og hun har ikke kunnet sove, siden hun fik at vide, at hun skulle fremlægge for klassen. Dette bestyrker lægen i diagnosen socialfobi, men lægen skal udelukke andre tilstande i den diagnostiske proces. Hvilken af nedenstående tilstande skal lægen især overveje i sin udelukkelsesproces?
Det korrekte svare er: Depression
Lægen finder ikke belæg for andre diagnoser end ”socialfobi” efter udredningen. Lægen vurderer, at hun er så belastet af sin tilstand, at der foreslås medicinsk behandling. Hvilken behandling har lægen foreslået?
Det korrekte svar er: SSRI
Behandlingen har nogen effekt efter optrapning i dosis, men der resterer restsymptomer og gener for patienten. Hvilken behandling skiftes mest sandsynligt til?
a. Benzodiazepin
b. Dualaction antidepressiva
c. Pregabalin
- 22-årig sygeplejestuderende henvender sig til den praktiserende læge. På studiet skal hun deltage i proj ektarbejde, hvor man er blevet delt op i grupper, og hver gruppe skal fremlægge deres projekt til eksamen. Hun er blevet valgt til at skulle fremlægge baggrunden, det emne hendes gruppe arbejder med. Hver gr uppe får en samlet karakter, og hun er sikker på, at hun vil være skyld i, at de ikke får en god karakter – det vil så være hendes skyld. Hun er sikker på, at hun vil være pinlig og går i nærmest i panik, når hun tænker på det. Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
Det korrekte svar er: Socialfobi
Under samtalen med lægen fortæller hun, at hun aldrig har kunnet lide at stå foran andre og være i centrum. Hun har altid forsøgt at holde sig i baggrund og været en ”stille” pige i både folkeskolen og i gymnasiet. Hun er bange for at være pinlig og at hun ikke kan gøre tingene godt nok, så de andre elever synes, hun er dum. Hun føler sig trist og ked af det, har dårlig appetit og har faktisk tabt sig. Hele situationen gør hende meget nervøs, og hun har ikke kunnet sove, siden hun fik at vide, at hun skulle fremlægge for klassen. Dette bestyrker lægen i diagnosen socialfobi, men lægen skal udelukke andre tilstande i den diagnostiske proces. Hvilken af nedenstående tilstande skal lægen især overveje i sin udelukkelsesproces?
Det korrekte svare er: Depression
Lægen finder ikke belæg for andre diagnoser end ”socialfobi” efter udredningen. Lægen vurderer, at hun er så belastet af sin tilstand, at der foreslås medicinsk behandling. Hvilken behandling har lægen foreslået?
Det korrekte svar er: SSRI
Behandlingen har nogen effekt efter optrapning i dosis, men der resterer restsymptomer og gener for patienten. Hvilken behandling skiftes mest sandsynligt til?
Det korrekte svar er: Dualaction antidepressiva
Hun bedres betydeligt på behandlingen med dualaction, symptomerne forsvinder ikke helt, men hun klarer eksamen, så gruppen får en høj karakter. Hun henvender sig efter et års tid og vil gerne stoppe behandlingen. Hvilken af nedenstående muligheder er mest relevant?
a. Hun har fået antidepressiv medicin, men for en angstlidelse, derfor kan hun uden problemer blot stoppe behandlingen
b. Hun bør tilrådes livslang behandling da angstlidelsen er kronisk og vil efter al sandsynlighed recidivere uden behandling
c. Der lægges en plan for udtrapning med regelmæssige konsultationer for at vurdere om symptomerne recidiver
- 22-årig sygeplejestuderende henvender sig til den praktiserende læge. På studiet skal hun deltage i proj ektarbejde, hvor man er blevet delt op i grupper, og hver gruppe skal fremlægge deres projekt til eksamen. Hun er blevet valgt til at skulle fremlægge baggrunden, det emne hendes gruppe arbejder med. Hver gr uppe får en samlet karakter, og hun er sikker på, at hun vil være skyld i, at de ikke får en god karakter – det vil så være hendes skyld. Hun er sikker på, at hun vil være pinlig og går i nærmest i panik, når hun tænker på det. Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
Det korrekte svar er: Socialfobi
Under samtalen med lægen fortæller hun, at hun aldrig har kunnet lide at stå foran andre og være i centrum. Hun har altid forsøgt at holde sig i baggrund og været en ”stille” pige i både folkeskolen og i gymnasiet. Hun er bange for at være pinlig og at hun ikke kan gøre tingene godt nok, så de andre elever synes, hun er dum. Hun føler sig trist og ked af det, har dårlig appetit og har faktisk tabt sig. Hele situationen gør hende meget nervøs, og hun har ikke kunnet sove, siden hun fik at vide, at hun skulle fremlægge for klassen. Dette bestyrker lægen i diagnosen socialfobi, men lægen skal udelukke andre tilstande i den diagnostiske proces. Hvilken af nedenstående tilstande skal lægen især overveje i sin udelukkelsesproces?
Det korrekte svare er: Depression
Lægen finder ikke belæg for andre diagnoser end ”socialfobi” efter udredningen. Lægen vurderer, at hun er så belastet af sin tilstand, at der foreslås medicinsk behandling. Hvilken behandling har lægen foreslået?
Det korrekte svar er: SSRI
Behandlingen har nogen effekt efter optrapning i dosis, men der resterer restsymptomer og gener for patienten. Hvilken behandling skiftes mest sandsynligt til?
Det korrekte svar er: Dualaction antidepressiva
Hun bedres betydeligt på behandlingen med dualaction, symptomerne forsvinder ikke helt, men hun klarer eksamen, så gruppen får en høj karakter. Hun henvender sig efter et års tid og vil gerne stoppe behandlingen. Hvilken af nedenstående muligheder er mest relevant?
a. Hun har fået antidepressiv medicin, men for en angstlidelse, derfor kan hun uden problemer blot stoppe behandlingen
b. Hun bør tilrådes livslang behandling da angstlidelsen er kronisk og vil efter al sandsynlighed recidivere uden behandling
c. Der lægges en plan for udtrapning med regelmæssige konsultationer for at vurdere om symptomerne recidiver
- 21-årig IT-studerende henvender sig til den praktiserende læge. Han oplyser, at han har haft problemer med at følge med i studiet de sidste to måneder. Han har haft mindre energi, har tabt interessen for sine fritidsaktiviteter og har haft det svært med at falde i søvn. Føler sig presset på studiet. Bebrejder sig selv for ikke at kunne følge med på studiet. Har følt sig trist og træt hver dag over de sidste tre uger. Har ellers været velfungerende. Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger?
a. Tilpasningsreaktion
b. Generaliseret Angst
c. Depression
d. Dystymi
e. Stofmisbrug
- 21-årig IT-studerende henvender sig til den praktiserende læge. Han oplyser, at han har haft problemer med at følge med i studiet de sidste to måneder. Han har haft mindre energi, har tabt interessen for sine fritidsaktiviteter og har haft det svært med at falde i søvn. Føler sig presset på studiet. Bebrejder sig selv for ikke at kunne følge med på studiet. Har følt sig trist og træt hver dag over de sidste tre uger. Har ellers været velfungerende. Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger?
a. Tilpasningsreaktion
b. Generaliseret Angst
c. Depression
d. Dystymi
e. Stofmisbrug
- 21-årig IT-studerende henvender sig til den praktiserende læge. Han oplyser, at han har haft problemer med at følge med i studiet de sidste to måneder. Han har haft mindre energi, har tabt interessen for sine fritidsaktiviteter og har haft det svært med at falde i søvn. Føler sig presset på studiet. Bebrejder sig selv for ikke at kunne følge med på studiet. Har følt sig trist og træt hver dag over de sidste tre uger. Har ellers været velfungerende. Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger?
Det korrekte svar er: Depression
Hvilke undersøgelser vil du iværksætte for at komme diagnosen nærmere?
- Somatisk undersøgelse
- Blodprøver (inkl. TSH, blodsukker, infektionstal)
- Grundigt psykiatrisk interview
- Spørge til alkohol/stofmisbrug
- Ekko-kardiografi
- Spørge til familiære dispositioner
a. 1,2,3,4,5
b. 1,2,3,4
c. 1,2,3,4,5,6
d. 1,2,3,4,6
- 21-årig IT-studerende henvender sig til den praktiserende læge. Han oplyser, at han har haft problemer med at følge med i studiet de sidste to måneder. Han har haft mindre energi, har tabt interessen for sine fritidsaktiviteter og har haft det svært med at falde i søvn. Føler sig presset på studiet. Bebrejder sig selv for ikke at kunne følge med på studiet. Har følt sig trist og træt hver dag over de sidste tre uger. Har ellers været velfungerende. Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger?
Det korrekte svar er: Depression
Hvilke undersøgelser vil du iværksætte for at komme diagnosen nærmere?
- Somatisk undersøgelse
- Blodprøver (inkl. TSH, blodsukker, infektionstal)
- Grundigt psykiatrisk interview
- Spørge til alkohol/stofmisbrug
- Ekko-kardiografi
- Spørge til familiære dispositioner
a. 1,2,3,4,5
b. 1,2,3,4
c. 1,2,3,4,5,6
d. 1,2,3,4,6
- 21-årig IT-studerende henvender sig til den praktiserende læge. Han oplyser, at han har haft problemer med at følge med i studiet de sidste to måneder. Han har haft mindre energi, har tabt interessen for sine fritidsaktiviteter og har haft det svært med at falde i søvn. Føler sig presset på studiet. Bebrejder sig selv for ikke at kunne følge med på studiet. Har følt sig trist og træt hver dag over de sidste tre uger. Har ellers været velfungerende. Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger?
Det korrekte svar er: Depression
Hvilke undersøgelser vil du iværksætte for at komme diagnosen nærmere?
- Somatisk undersøgelse
- Blodprøver (inkl. TSH, blodsukker, infektionstal)
- Grundigt psykiatrisk interview
- Spørge til alkohol/stofmisbrug
- Ekko-kardiografi
- Spørge til familiære dispositioner
Det korrekte svare er: 1,2,3,4,6
Den somatiske udredning er upåfaldende. Der er ingen mistanke om misbrug. Ingen tidligere psykiatrisk lidelse, ingen tidligere maniske/hypomane episoder, ingen psykotiske symptomer. Som disponerende faktorer er der flere familiemedlemmer på morens side med depression/angstlidelser. Du stiller diagnosen moderat depression. Hvilke medicinsk behandling vil du vælge til patienten? Han accepterer at prøve medicin
a. Aripiprazol
b. Sertralin
c. Anafranil
d. Lithium
e. Quetiapin
- 21-årig IT-studerende henvender sig til den praktiserende læge. Han oplyser, at han har haft problemer med at følge med i studiet de sidste to måneder. Han har haft mindre energi, har tabt interessen for sine fritidsaktiviteter og har haft det svært med at falde i søvn. Føler sig presset på studiet. Bebrejder sig selv for ikke at kunne følge med på studiet. Har følt sig trist og træt hver dag over de sidste tre uger. Har ellers været velfungerende. Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger?
Det korrekte svar er: Depression
Hvilke undersøgelser vil du iværksætte for at komme diagnosen nærmere?
- Somatisk undersøgelse
- Blodprøver (inkl. TSH, blodsukker, infektionstal)
- Grundigt psykiatrisk interview
- Spørge til alkohol/stofmisbrug
- Ekko-kardiografi
- Spørge til familiære dispositioner
Det korrekte svare er: 1,2,3,4,6
Den somatiske udredning er upåfaldende. Der er ingen mistanke om misbrug. Ingen tidligere psykiatrisk lidelse, ingen tidligere maniske/hypomane episoder, ingen psykotiske symptomer. Som disponerende faktorer er der flere familiemedlemmer på morens side med depression/angstlidelser. Du stiller diagnosen moderat depression. Hvilke medicinsk behandling vil du vælge til patienten? Han accepterer at prøve medicin
a. Aripiprazol
b. Sertralin
c. Anafranil
d. Lithium
e. Quetiapin
- 21-årig IT-studerende henvender sig til den praktiserende læge. Han oplyser, at han har haft problemer med at følge med i studiet de sidste to måneder. Han har haft mindre energi, har tabt interessen for sine fritidsaktiviteter og har haft det svært med at falde i søvn. Føler sig presset på studiet. Bebrejder sig selv for ikke at kunne følge med på studiet. Har følt sig trist og træt hver dag over de sidste tre uger. Har ellers været velfungerende. Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger?
Det korrekte svar er: Depression
Hvilke undersøgelser vil du iværksætte for at komme diagnosen nærmere?
- Somatisk undersøgelse
- Blodprøver (inkl. TSH, blodsukker, infektionstal)
- Grundigt psykiatrisk interview
- Spørge til alkohol/stofmisbrug
- Ekko-kardiografi
- Spørge til familiære dispositioner
Det korrekte svare er: 1,2,3,4,6
Den somatiske udredning er upåfaldende. Der er ingen mistanke om misbrug. Ingen tidligere psykiatrisk lidelse, ingen tidligere maniske/hypomane episoder, ingen psykotiske symptomer. Som disponerende faktorer er der flere familiemedlemmer på morens side med depression/angstlidelser. Du stiller diagnosen moderat depression. Hvilke medicinsk behandling vil du vælge til patienten? Han accepterer at prøve medicin.
Det korrekte svar er: Sertralin
Efter tre ugers behandling kommer patienten igen, ledsaget af sin kæreste. Kæresten fortæller, at patienten ligger i sengen hele dagen, han har ikke lyst til at spise og har sagt, at han synes, at det hele er håbløst. Han har tabt sig tre kg og kan ikke sove om natten pga. ruminationer. Når du spørger ind til selvmordstanker, fortæller patienten, at han har kigget på nettet og set hvordan, han kunne begå selvmord, han har købt nogen piller på nettet, som skulle være ”effektive”. Han har gemt dem derhjemme og har ikke fortalt nogen om det. Hans mimik virker stiv, og han virker apatisk og tillukket. Efter der er gået et stykke tid, siger patienten spontant, at han føler sig skyldig i, at børnene i Afrika sulter. Han siger, at han er et dårligt menneske og at han ikke fortjener at leve. Du er bekymret over patientens tilstand. Hvad skal du gøre nu?
a. Overveje tillæg af et dual virksomt antidepressivum (= dualaction præparat), f. eks. Venlafaxin og aftale en ny tid med patienten i næste uge
b. Ring til politiet og få indlagt patienten med det samme på røde papirer
c. Prøve at få patienten overbevist om, at han lider af en alvorlig sygdom, der heldigvis kan behandles, og at han ikke er sig selv i øjeblikket, og at en indlæggelse ville hjælpe ham bedst
d. Henvise patienten til supplerende psykoterapi
- 21-årig IT-studerende henvender sig til den praktiserende læge. Han oplyser, at han har haft problemer med at følge med i studiet de sidste to måneder. Han har haft mindre energi, har tabt interessen for sine fritidsaktiviteter og har haft det svært med at falde i søvn. Føler sig presset på studiet. Bebrejder sig selv for ikke at kunne følge med på studiet. Har følt sig trist og træt hver dag over de sidste tre uger. Har ellers været velfungerende. Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger?
Det korrekte svar er: Depression
Hvilke undersøgelser vil du iværksætte for at komme diagnosen nærmere?
- Somatisk undersøgelse
- Blodprøver (inkl. TSH, blodsukker, infektionstal)
- Grundigt psykiatrisk interview
- Spørge til alkohol/stofmisbrug
- Ekko-kardiografi
- Spørge til familiære dispositioner
Det korrekte svare er: 1,2,3,4,6
Den somatiske udredning er upåfaldende. Der er ingen mistanke om misbrug. Ingen tidligere psykiatrisk lidelse, ingen tidligere maniske/hypomane episoder, ingen psykotiske symptomer. Som disponerende faktorer er der flere familiemedlemmer på morens side med depression/angstlidelser. Du stiller diagnosen moderat depression. Hvilke medicinsk behandling vil du vælge til patienten? Han accepterer at prøve medicin.
Det korrekte svar er: Sertralin
Efter tre ugers behandling kommer patienten igen, ledsaget af sin kæreste. Kæresten fortæller, at patienten ligger i sengen hele dagen, han har ikke lyst til at spise og har sagt, at han synes, at det hele er håbløst. Han har tabt sig tre kg og kan ikke sove om natten pga. ruminationer. Når du spørger ind til selvmordstanker, fortæller patienten, at han har kigget på nettet og set hvordan, han kunne begå selvmord, han har købt nogen piller på nettet, som skulle være ”effektive”. Han har gemt dem derhjemme og har ikke fortalt nogen om det. Hans mimik virker stiv, og han virker apatisk og tillukket. Efter der er gået et stykke tid, siger patienten spontant, at han føler sig skyldig i, at børnene i Afrika sulter. Han siger, at han er et dårligt menneske og at han ikke fortjener at leve. Du er bekymret over patientens tilstand. Hvad skal du gøre nu?
a. Overveje tillæg af et dual virksomt antidepressivum (= dualaction præparat), f. eks. Venlafaxin og aftale en ny tid med patienten i næste uge
b. Ring til politiet og få indlagt patienten med det samme på røde papirer
c. Prøve at få patienten overbevist om, at han lider af en alvorlig sygdom, der heldigvis kan behandles, og at han ikke er sig selv i øjeblikket, og at en indlæggelse ville hjælpe ham bedst
d. Henvise patienten til supplerende psykoterapi
- 21-årig IT-studerende henvender sig til den praktiserende læge. Han oplyser, at han har haft problemer med at følge med i studiet de sidste to måneder. Han har haft mindre energi, har tabt interessen for sine fritidsaktiviteter og har haft det svært med at falde i søvn. Føler sig presset på studiet. Bebrejder sig selv for ikke at kunne følge med på studiet. Ha r følt sig trist og træt hver dag over de sidste tre uger. Har ellers været velfungerende. Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger?
Det korrekte svar er: Depression
Hvilke undersøgelser vil du iværksætte for at komme diagnosen nærmere?
- Somatisk undersøgelse
- Blodprøver (inkl. TSH, blodsukker, infektionstal)
- Grundigt psykiatrisk interview
- Spørge til alkohol/stofmisbrug
- Ekko-kardiografi
- Spørge til familiære dispositioner
Det korrekte svare er: 1,2,3,4,6
Den somatiske udredning er upåfaldende. Der er ingen mistanke om misbrug. Ingen tidligere psykiatrisk lidelse, ingen tidligere ma niske/hypomane episoder, ingen psykotiske symptomer. Som disponerende faktorer er der flere familiemedlemmer på morens side med depression/angstlidelser. Du stiller diagnosen moderat depression. Hvilke medicinsk behandling vil du vælge til patienten? Han accepterer at prøve medicin.
Det korrekte svar er: Sertralin
Efter tre ugers behandling kommer patienten igen, ledsaget af sin kæreste. Kæresten fortæller, at patienten ligger i sengen hele dagen, han har ikke lyst til at spise og har sagt, at han synes, at det hele er håbløst. Han har tabt sig tre kg og kan ikke sove om natten pga. ruminationer. Når du spørger ind til selvmordstanker, fortæller patienten, at han har kigget på nettet og set hvordan, han kunne begå selvmord, han har købt nogen piller på nettet, som skulle være ”effektive”. Han har gemt dem derhjemme og har ikke fortalt nogen om det. Hans mimik virker stiv, og han virker apatisk og tillukket. Efter der er gået et stykke tid, siger patienten spontant, at han føler sig skyldig i, at børnene i Afrika sulter. Han siger, at han er et dårligt menneske og at han ikke fortjener at leve. Du er bekymret over patientens tilstand. Hvad skal du gøre nu? Det korrekte svar er: Prøve at få patienten overbevist om, at han lider af en alvorlig sygdom, der heldigvis kan behandles, og at han ikke er sig selv i øjeblikket, og at en indlæggelse ville hjælpe ham bedst Patienten erklærer sig indforstået med at blive indlagt på psykiatrisk afdeling frivilligt. Hvilken diagnose stiller du nu?
a. Moderat depressive episode med psykotiske symptomer
b. Svært depressive episode med psykotiske symptomer
c. Bipolar affektiv sindslidelse med psykotiske symptomer
d. Svært depressive episode uden psykotiske symptomer
- 21-årig IT-studerende henvender sig til den praktiserende læge. Han oplyser, at han har haft problemer med at følge med i studiet de sidste to måneder. Han har haft mindre energi, har tabt interessen for sine fritidsaktiviteter og har haft det svært med at falde i søvn. Føler sig presset på studiet. Bebrejder sig selv for ikke at kunne følge med på studiet. Ha r følt sig trist og træt hver dag over de sidste tre uger. Har ellers været velfungerende. Hvilken diagnose er mest sandsynlig på basis af ovenstående oplysninger?
Det korrekte svar er: Depression
Hvilke undersøgelser vil du iværksætte for at komme diagnosen nærmere?
- Somatisk undersøgelse
- Blodprøver (inkl. TSH, blodsukker, infektionstal)
- Grundigt psykiatrisk interview
- Spørge til alkohol/stofmisbrug
- Ekko-kardiografi
- Spørge til familiære dispositioner
Det korrekte svare er: 1,2,3,4,6
Den somatiske udredning er upåfaldende. Der er ingen mistanke om misbrug. Ingen tidligere psykiatrisk lidelse, ingen tidligere ma niske/hypomane episoder, ingen psykotiske symptomer. Som disponerende faktorer er der flere familiemedlemmer på morens side med depression/angstlidelser. Du stiller diagnosen moderat depression. Hvilke medicinsk behandling vil du vælge til patienten? Han accepterer at prøve medicin.
Det korrekte svar er: Sertralin
Efter tre ugers behandling kommer patienten igen, ledsaget af sin kæreste. Kæresten fortæller, at patienten ligger i sengen hele dagen, han har ikke lyst til at spise og har sagt, at han synes, at det hele er håbløst. Han har tabt sig tre kg og kan ikke sove om natten pga. ruminationer. Når du spørger ind til selvmordstanker, fortæller patienten, at han har kigget på nettet og set hvordan, han kunne begå selvmord, han har købt nogen piller på nettet, som skulle være ”effektive”. Han har gemt dem derhjemme og har ikke fortalt nogen om det. Hans mimik virker stiv, og han virker apatisk og tillukket. Efter der er gået et stykke tid, siger patienten spontant, at han føler sig skyldig i, at børnene i Afrika sulter. Han siger, at han er et dårligt menneske og at han ikke fortjener at leve. Du er bekymret over patientens tilstand. Hvad skal du gøre nu? Det korrekte svar er: Prøve at få patienten overbevist om, at han lider af en alvorlig sygdom, der heldigvis kan behandles, og at han ikke er sig selv i øjeblikket, og at en indlæggelse ville hjælpe ham bedst Patienten erklærer sig indforstået med at blive indlagt på psykiatrisk afdeling frivilligt. Hvilken diagnose stiller du nu?
a. Moderat depressive episode med psykotiske symptomer
b. Svært depressive episode med psykotiske symptomer
c. Bipolar affektiv sindslidelse med psykotiske symptomer
d. Svært depressive episode uden psykotiske symptomer
- En 11-årig pige henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af social isolation. Moderen fortæller, at Tanja, som pigen hedder, altid har været en speciel pige med sen sprogudvikling og ensidige interesser. Hun har haft svært ved at lege og har i stedet fordybet sig f.eks. i samlinger af reklamer udklippet fra ugeblade – gerne om mad og tøj. Udklip samler Tanja i mapper ordnet efter særlige systemer sorteret efter typer, farver og størrelser. Hvad er den sandsynligste diagnose?
a. Autismespektrumforstyrrelse
b. Separationsangst
c. OCD
d. Social fobi
e. Spiseforstyrrelse
- En 11-årig pige henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af social isolation. Moderen fortæller, at Tanja, som pigen hedder, altid har været en speciel pige med sen sprogudvikling og ensidige interesser. Hun har haft svært ved at lege og har i stedet fordybet sig f.eks. i samlinger af reklamer udklippet fra ugeblade – gerne om mad og tøj. Udklip samler Tanja i mapper ordnet efter særlige systemer sorteret efter typer, farver og størrelser. Hvad er den sandsynligste diagnose?
a. Autismespektrumforstyrrelse
b. Separationsangst
c. OCD
d. Social fobi
e. Spiseforstyrrelse
- En 11-årig pige henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af social isolation. Moderen fortæller, at Tanja, som pigen hedder, altid har været en speciel pige med sen sprogudvikling og ensidige interesser. Hun har haft svært ved at lege og har i stedet fordybet sig f.eks. i samlinger af reklamer udklippet fra ugeblade – gerne om mad og tøj. Udklip samler Tanja i mapper ordnet efter særlige systemer sorteret efter typer, farver og størrelser. Hvad er den sandsynligste diagnose?
Det korrekte svar er: Autismespektrumforstyrrelser
Udredning af Tanja inkluderer blandt andet:
a. Fødselsanamnese
b. Kognitiv undersøgelse
c. PSE-interview
d. ADOS
e. Skoleobservation
- En 11-årig pige henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af social isolation. Moderen fortæller, at Tanja, som pigen hedder, altid har været en speciel pige med sen sprogudvikling og ensidige interesser. Hun har haft svært ved at lege og har i stedet fordybet sig f.eks. i samlinger af reklamer udklippet fra ugeblade – gerne om mad og tøj. Udklip samler Tanja i mapper ordnet efter særlige systemer sorteret efter typer, farver og størrelser. Hvad er den sandsynligste diagnose?
Det korrekte svar er: Autismespektrumforstyrrelser
Udredning af Tanja inkluderer blandt andet:
a. Fødselsanamnese
b. Kognitiv undersøgelse
c. PSE-interview
d. ADOS
e. Skoleobservation
- En 11-årig pige henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af social isolation. Moderen fortæller, at Tanja, som pigen hedder, altid har været en speciel pige med sen sprogudvikling og ensidige interesser. Hun har haft svært ved at lege og har i stedet fordybet sig f.eks. i samlinger af reklamer udklippet fra ugeblade – gerne om mad og tøj. Udklip samler Tanja i mapper ordnet efter særlige systemer sorteret efter typer, farver og størrelser. Hvad er den sandsynligste diagnose?
Det korrekte svar er: Autismespektrumforstyrrelser
Udredning af Tanja inkluderer blandt andet:
Det korrekte svar er: PSE-interview
Hvilket behandlingstilbud er i reglen det første man tilbyder/anbefaler i sådan en sag?
a. Medicin
b. Individuel psykoterapi
c. Familieterapi
d. Psykoedukation
e. Skoleskift til specialklasse
- En 11-årig pige henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af social isolation. Moderen fortæller, at Tanja, som pigen hedder, altid har været en speciel pige med sen sprogudvikling og ensidige interesser. Hun har haft svært ved at lege og har i stedet fordybet sig f.eks. i samlinger af reklamer udklippet fra ugeblade – gerne om mad og tøj. Udklip samler Tanja i mapper ordnet efter særlige systemer sorteret efter typer, farver og størrelser. Hvad er den sandsynligste diagnose?
Det korrekte svar er: Autismespektrumforstyrrelser
Udredning af Tanja inkluderer blandt andet:
Det korrekte svar er: PSE-interview
Hvilket behandlingstilbud er i reglen det første man tilbyder/anbefaler i sådan en sag?
a. Medicin
b. Individuel psykoterapi
c. Familieterapi
d. Psykoedukation
e. Skoleskift til specialklasse
- En 11-årig pige henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af social isolation. Moderen fortæller, at Tanja, som pigen hedder, altid har været en speciel pige med sen sprogudvikling og ensidige interesser. Hun har haft svært ved at lege og har i stedet fordybet sig f.eks. i samlinger af reklamer udklippet fra ugeblade – gerne om mad og tøj. Udklip samler Tanja i mapper ordnet efter særlige systemer sorteret efter typer, farver og størrelser. Hvad er den sandsynligste diagnose?
Det korrekte svar er: Autismespektrumforstyrrelser
Udredning af Tanja inkluderer blandt andet:
Det korrekte svar er: PSE-interview
Hvilket behandlingstilbud er i reglen det første man tilbyder/anbefaler i sådan en sag?
Det korrekte svar er: Psykoedukation
I forbindelse med udredning kommer det mere og mere frem, at interessen for mad er ganske særlig. Tanja har en kolossal interesse for mad og et meget specielt spisemønster. Hun taber sig i perioder, hvor hendes fødeindtag er meget restriktivt og ritualiseret. I andre perioder viser Tanja andre symptomer – herunder angst og tvangshandlinger. Tanja har store indlæringsproblemer og kan slet ikke følge med i undervisningen – hun kommer efter udredning i en specialklasse. Hvilken af nedenstående komorbide diagnoser ses hyppigst hos patienter med Tanjas grund-morbus (primære diagnose)?
a. Spiseforstyrrelse
b. Social angst
c. Psykose
d. Mental retardering
e. OCD
- En 11-årig pige henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af social isolation. Moderen fortæller, at Tanja, som pigen hedder, altid har været en speciel pige med sen sprogudvikling og ensidige interesser. Hun har haft svært ved at lege og har i stedet fordybet sig f.eks. i samlinger af reklamer udklippet fra ugeblade – gerne om mad og tøj. Udklip samler Tanja i mapper ordnet efter særlige systemer sorteret efter typer, farver og størrelser. Hvad er den sandsynligste diagnose?
Det korrekte svar er: Autismespektrumforstyrrelser
Udredning af Tanja inkluderer blandt andet:
Det korrekte svar er: PSE-interview
Hvilket behandlingstilbud er i reglen det første man tilbyder/anbefaler i sådan en sag?
Det korrekte svar er: Psykoedukation
I forbindelse med udredning kommer det mere og mere frem, at interessen for mad er ganske særlig. Tanja har en kolossal interesse for mad og et meget specielt spisemønster. Hun taber sig i perioder, hvor hendes fødeindtag er meget restriktivt og ritualiseret. I andre perioder viser Tanja andre symptomer – herunder angst og tvangshandlinger. Tanja har store indlæringsproblemer og kan slet ikke følge med i undervisningen – hun kommer efter udredning i en specialklasse. Hvilken af nedenstående komorbide diagnoser ses hyppigst hos patienter med Tanjas grund-morbus (primære diagnose)?
a. Spiseforstyrrelse
b. Social angst
c. Psykose
d. Mental retardering
e. OCD
- En 11-årig pige henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af social isolation. Moderen fortæller, at Tanja, som pigen hedder, altid har været en speciel pige med sen sprogudvikling og ensidige interesser. Hun har haft svært ved at lege og har i stedet fordybet sig f.eks. i samlinger af reklamer udklippet fra ugeblade – gerne om mad og tøj. Udklip samler Tanja i mapper ordnet efter særlige systemer sorteret efter typer, farver og størrelser. Hvad er den sandsynligste diagnose?
Det korrekte svar er: Autismespektrumforstyrrelser
Udredning af Tanja inkluderer blandt andet:
Det korrekte svar er: PSE-interview
Hvilket behandlingstilbud er i reglen det første man tilbyder/anbefaler i sådan en sag?
Det korrekte svar er: Psykoedukation
I forbindelse med udredning kommer det mere og mere frem, at interessen for mad er ganske særlig. Tanja har en kolossal interesse for mad og et meget specielt spisemønster. Hun taber sig i perioder, hvor hendes fødeindtag er meget restriktivt og ritualiseret. I andre perioder viser Tanja andre symptomer – herunder angst og tvangshandlinger. Tanja har store indlæringsproblemer og kan slet ikke følge med i undervisningen – hun kommer efter udredning i en specialklasse. Hvilken af nedenstående komorbide diagnoser ses hyppigst hos patienter med Tanjas grund-morbus (primære diagnose)?
Det korrekte svar er: Mental retardering
Hvilken af nedenstående tests eller yderligere undersøgelser giver mest mening for at afklare, om Tanja har denne hyppigt forekommende komorbide tilstand?
a. Hamilton
b. WISC (intelligens undersøgelse)
c. Diagnostisk interview (eks. KSADS)
d. Somatisk undersøgelse
e. Observation i skolen
- En 11-årig pige henvises til børnepsykiatrisk undersøgelse på grund af social isolation. Moderen fortæller, at Tanja, som pigen hedder, altid har været en speciel pige med sen sprogudvikling og ensidige interesser. Hun har haft svært ved at lege og har i stedet fordybet sig f.eks. i samlinger af reklamer udklippet fra ugeblade – gerne om mad og tøj. Udklip samler Tanja i mapper ordnet efter særlige systemer sorteret efter typer, farver og størrelser. Hvad er den sandsynligste diagnose?
Det korrekte svar er: Autismespektrumforstyrrelser
Udredning af Tanja inkluderer blandt andet:
Det korrekte svar er: PSE-interview
Hvilket behandlingstilbud er i reglen det første man tilbyder/anbefaler i sådan en sag?
Det korrekte svar er: Psykoedukation
I forbindelse med udredning kommer det mere og mere frem, at interessen for mad er ganske særlig. Tanja har en kolossal interesse for mad og et meget specielt spisemønster. Hun taber sig i perioder, hvor hendes fødeindtag er meget restriktivt og ritualiseret. I andre perioder viser Tanja andre symptomer – herunder angst og tvangshandlinger. Tanja har store indlæringsproblemer og kan slet ikke følge med i undervisningen – hun kommer efter udredning i en specialklasse. Hvilken af nedenstående komorbide diagnoser ses hyppigst hos patienter med Tanjas grund-morbus (primære diagnose)?
Det korrekte svar er: Mental retardering
Hvilken af nedenstående tests eller yderligere undersøgelser giver mest mening for at afklare, om Tanja har denne hyppigt forekommende komorbide tilstand?
a. Hamilton
b. WISC (intelligens undersøgelse)
c. Diagnostisk interview (eks. KSADS)
d. Somatisk undersøgelse
e. Observation i skolen
- Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her tager du imod en 77-årig mand, som for en uge siden havde et tilfælde med pludselig indsættende synstab for højre øje. Han beskriver det “som et sort gardin der blev trukket for øjet”. Synet på venstre øje var normalt. Der var ingen smerter eller andre symptomer. Synet var atter normalt efter ca 8 minutter. Han har ikke haft flere episoder siden. Han er kendt med hypertension og type 2 diabetes. Hvad er din tentative diagnose?
a. Migræne uden aura
b. Glaukom
c. Amarousis fugax
d. Diabetisk retinopati
- Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her tager du imod en 77-årig mand, som for en uge siden havde et tilfælde med pludselig indsættende synstab for højre øje. Han beskriver det “som et sort gardin der blev trukket for øjet”. Synet på venstre øje var normalt. Der var ingen smerter eller andre symptomer. Synet var atter normalt efter ca 8 minutter. Han har ikke haft flere episoder siden. Han er kendt med hypertension og type 2 diabetes. Hvad er din tentative diagnose?
a. Migræne uden aura
b. Glaukom
c. Amarousis fugax
d. Diabetisk retinopati
- Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her tager du imod en 77-årig mand, som for en uge siden havde et tilfælde med pludselig indsættende synstab for højre øje. Han beskriver det “som et sort gardin der blev trukket for øjet”. Synet på venstre øje var normalt. Der var ingen smerter eller andre symptomer. Synet var atter normalt efter ca 8 minutter. Han har ikke haft flere episoder siden. Han er kendt med hypertension og type 2 diabetes. Du udreder patienten for amaurosis fugax. CTC viser helt normale forhold. LDL kolesterol er 3,5. Hvilken anden blodprøve er du særlig interesseret i?
a. Hæmoglobin
b. TSH
c. CRP
d. eGFR
- Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her tager du imod en 77-årig mand, som for en uge siden havde et tilfælde med pludselig indsættende synstab for højre øje. Han beskriver det “som et sort gardin der blev trukket for øjet”. Synet på venstre øje var normalt. Der var ingen smerter eller andre symptomer. Synet var atter normalt efter ca 8 minutter. Han har ikke haft flere episoder siden. Han er kendt med hypertension og type 2 diabetes. Du udreder patienten for amaurosis fugax. CTC viser helt normale forhold. LDL kolesterol er 3,5. Hvilken anden blodprøve er du særlig interesseret i?
a. Hæmoglobin
b. TSH
c. CRP
d. eGFR
- Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her tager du imod en 77-årig mand, som for en uge siden havde et tilfælde med pludselig indsættende synstab for højre øje. Han beskriver det “som et sort gardin der blev trukket for øjet”. Synet på venstre øje var normalt. Der var ingen smerter eller andre symptomer. Synet var atter normalt efter ca 8 minutter. Han har ikke haft flere episoder siden. Han er kendt med hypertension og type 2 diabetes. CRP er normal og tyder således ikke på arteritis temporalis. Ultralydsscanning af halspulsårer viser, svarende til a. carotis interna, en 90% stenose i højre side og nær normale forhold i venstre side. Hvilken medicinsk behandling vil du anbefale patienten?
a. Ingen
b. Marevan
c. NOAK - f.eks. dabigatran
d. Clopidogrel i kombination med lavdosis acetylsalicylsyre i 3 måneder og dernæst Clopidogrel i monoterap
- Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her tager du imod en 77-årig mand, som for en uge siden havde et tilfælde med pludselig indsættende synstab for højre øje. Han beskriver det “som et sort gardin der blev trukket for øjet”. Synet på venstre øje var normalt. Der var ingen smerter eller andre symptomer. Synet var atter normalt efter ca 8 minutter. Han har ikke haft flere episoder siden. Han er kendt med hypertension og type 2 diabetes. CRP er normal og tyder således ikke på arteritis temporalis. Ultralydsscanning af halspulsårer viser, svarende til a. carotis interna, en 90% stenose i højre side og nær normale forhold i venstre side. Hvilken medicinsk behandling vil du anbefale patienten?
a. Ingen
b. Marevan
c. NOAK - f.eks. dabigatran
d. Clopidogrel i kombination med lavdosis acetylsalicylsyre i 3 måneder og dernæst Clopidogrel i monoterap
- Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her tager du imod en 77-årig mand, som for en uge siden havde et tilfælde med pludselig indsættende synstab for højre øje. Han beskriver det “som et sort gardin der blev trukket for øjet”. Synet på venstre øje var normalt. Der var ingen smerter eller andre symptomer. Synet var atter normalt efter ca 8 minutter. Han har ikke haft flere episoder siden. Han er kendt med hypertension og type 2 diabetes. CRP er normal og tyder således ikke på arteritis temporalis. Ultralydsscanning af halspulsårer viser, svarende til a. carotis interna, en 90% stenose i højre side og nær normale forhold i venstre side. Du vil give Clopidogrel i kombination med lavdosis i Acetylsalicylsyre i 3 måneder og dernæst Clopidogrel i monoterapi. Vil du anbefale patienten at blive opereret for den påviste carotisstenose?
a. Nej, øjengenerne var forbigående; risikoen ved operation overstiger gevinsten
b. Ja, operation kan reducere patientens risiko for cerebralt infarkt; operation bør foretages inden for 2 uger fra symptomdebut
c. Nej, den påviste carotisstenose kan ikke forklare patientens symptomer og operation kan derfor ikke anbefales
d. Ja, kan reducere patientens risiko for cerebralt infarkt; operation bør først foretages om 3 måneder, når perioden med dobbelt pladehæmmer behandling (clopidogrel & lav-dosis acetylsalicylsyre) er overstået
- Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her tager du imod en 77-årig mand, som for en uge siden havde et tilfælde med pludselig indsættende synstab for højre øje. Han beskriver det “som et sort gardin der blev trukket for øjet”. Synet på venstre øje var normalt. Der var ingen smerter eller andre symptomer. Synet var atter normalt efter ca 8 minutter. Han har ikke haft flere episoder siden. Han er kendt med hypertension og type 2 diabetes. CRP er normal og tyder således ikke på arteritis temporalis. Ultralydsscanning af halspulsårer viser, svarende til a. carotis interna, en 90% stenose i højre side og nær normale forhold i venstre side. Du vil give Clopidogrel i kombination med lavdosis i Acetylsalicylsyre i 3 måneder og dernæst Clopidogrel i monoterapi. Vil du anbefale patienten at blive opereret for den påviste carotisstenose?
a. Nej, øjengenerne var forbigående; risikoen ved operation overstiger gevinsten
b. Ja, operation kan reducere patientens risiko for cerebralt infarkt; operation bør foretages inden for 2 uger fra symptomdebut
c. Nej, den påviste carotisstenose kan ikke forklare patientens symptomer og operation kan derfor ikke anbefales
d. Ja, kan reducere patientens risiko for cerebralt infarkt; operation bør først foretages om 3 måneder, når perioden med dobbelt pladehæmmer behandling (clopidogrel & lav-dosis acetylsalicylsyre) er overstået
- Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her tager du imod en 77-årig mand, som for en uge siden havde et tilfælde med pludselig indsættende synstab for højre øje. Han beskriver det “som et sort gardin der blev trukket for øjet”. Synet på venstre øje var normalt. Der var ingen smerter eller andre symptomer. Synet var atter normalt efter ca 8 minutter. Han har ikke haft flere episoder siden. Han er kendt med hypertension og type 2 diabetes. Ja du anbefaler operation. En uge senere ser du patienten i skadestuen, hvor han henvender sig grundet fornemmelse af uprovokeret hjertebanken. EKG viser atrieflimmer. Han har normal eGFR. Hvad gør du?
a. Påbegynder supplerende behandling med lavmolekylært heparin
b. Stopper behandlingen med clopidogrel og lavdosis aspirin og skifter ham over til antikoagulationsbehandling, f.eks. dabigatran
c. Foranstalter akut ekko kardiografi; man kan ikke foretage et rationelt valg af behandling uden kendskab til resultatet af denne undersøgelse
d. Anbefaler at aktuelle behandling fortsættes uændret, men sørger for at patienten henvises til ambulant kardiologisk vurdering
- Du er læge i neurologisk ambulatorium. Her tager du imod en 77-årig mand, som for en uge siden havde et tilfælde med pludselig indsættende synstab for højre øje. Han beskriver det “som et sort gardin der blev trukket for øjet”. Synet på venstre øje var normalt. Der var ingen smerter eller andre symptomer. Synet var atter normalt efter ca 8 minutter. Han har ikke haft flere episoder siden. Han er kendt med hypertension og type 2 diabetes. Ja du anbefaler operation. En uge senere ser du patienten i skadestuen, hvor han henvender sig grundet fornemmelse af uprovokeret hjertebanken. EKG viser atrieflimmer. Han har normal eGFR. Hvad gør du?
a. Påbegynder supplerende behandling med lavmolekylært heparin
b. Stopper behandlingen med clopidogrel og lavdosis aspirin og skifter ham over til antikoagulationsbehandling, f.eks. dabigatran
c. Foranstalter akut ekko kardiografi; man kan ikke foretage et rationelt valg af behandling uden kendskab til resultatet af denne undersøgelse
d. Anbefaler at aktuelle behandling fortsættes uændret, men sørger for at patienten henvises til ambulant kardiologisk vurdering
- En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. MR-scanning af cerebrum blev udført og viste følgende: (see pictures)
Hvad viser MR?
a. Det venstre panel viser hypointense-signaler omkring ventriklerne.
b. Det højre panel er normalt, det venstre panel viser signalændringer.
c. Begge er normale.
d. Det høyre panel viser hyperintense signaler omkring ventriklerne, det venstre panel viser sorte huller omkring ventriklerne (black holes).
- En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. MR-scanning af cerebrum blev udført og viste følgende: (see pictures)
Hvad viser MR?
a. Det venstre panel viser hypointense-signaler omkring ventriklerne.
b. Det højre panel er normalt, det venstre panel viser signalændringer.
c. Begge er normale.
d. Det høyre panel viser hyperintense signaler omkring ventriklerne, det venstre panel viser sorte huller omkring ventriklerne (black holes).
- En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. På MR ser du at det højre panel viser hyperintense signaler omkring ventriklerne, det venstre panel viser sorte huller omkring ventriklerne (black holes). Er disse MR-forandringer relateret til hovedpine?
a. Ja, bestemt
b. Ja, nogle af dem
c. Mest sandsynligt ikke
d. Det er ikke muligt at afgøre
- En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. Er disse MR-forandringer relateret til hovedpine?
a. Ja, bestemt
b. Ja, nogle af dem
c. Mest sandsynligt ikke
d. Det er ikke muligt at afgøre
- En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. På MR ser du at det højre panel viser hyperintense signaler omkring ventriklerne, det venstre panel viser sorte huller omkring ventriklerne (black holes). MR forandringerne er formentligt ikke relateret til pt.s hovedpine. Hvad vil du foretage dig nu?
a. Jeg bestiller straks undersøgelse af CSF.
b. Jeg bestiller en kontrol MR-scanning om 3 måneder.
c. Jeg konsulterer neurokirurger.
d. Jeg spørger om hendes sygehistorie og tidligere symptomer.
- En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. MR forandringerne er formentligt ikke relateret til pt.s hovedpine. Hvad vil du foretage dig nu?
a. Jeg bestiller straks undersøgelse af CSF.
b. Jeg bestiller en kontrol MR-scanning om 3 måneder.
c. Jeg konsulterer neurokirurger.
d. Jeg spørger om hendes sygehistorie og tidligere symptomer.
- En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. På MR ser du at det højre panel viser hyperintense signaler omkring ventriklerne, det venstre panel viser sorte huller omkring ventriklerne (black holes). MR forandringerne er formentligt ikke relateret til pt.s hovedpine. Du spørger omkring sygehistorie og tidligere symptomer. Hun fortæller dig, at hun for to år siden havde sløret syn på højre side. Hvad overvejer du?
a. Intet, det er ikke vigtigt
b. Det kan være opticus neurit
c. Det passer godt til hovedpine, og hun har migræne med visuel aura
d. Hun kan have problemer med retina
- En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. Hun fortæller dig, at hun for to år siden havde sløret syn på højre side. Hvad overvejer du?
a. Intet, det er ikke vigtigt
b. Det kan være opticus neurit
c. Det passer godt til hovedpine, og hun har migræne med visuel aura
d. Hun kan have problemer med retina
- En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. På MR ser du at det højre panel viser hyperintense signaler omkring ventriklerne, det venstre panel viser sorte huller omkring ventriklerne (black holes). MR forandringerne er formentligt ikke relateret til pt.s hovedpine. Du spørger omkring sygehistorie og tidligere symptomer. Hun fortæller dig, at hun for to år siden havde sløret syn på højre side. Du overvejer opticus neurit på højre side. Hvad vil du spørge om?
a. Havde du smerter under øjenbevægelser?
b. Hvor længe havde du symptomer?
c. Havde du også dobbeltsyn?
d. Jeg spørger både om A og B
- En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. Du overvejer opticus neurit på højre side. Hvad vil du spørge om?
a. Havde du smerter under øjenbevægelser?
b. Hvor længe havde du symptomer?
c. Havde du også dobbeltsyn?
d. Jeg spørger både om A og B
En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. På MR ser du at det højre panel viser hyperintense signaler omkring ventriklerne, det venstre panel viser sorte huller omkring ventriklerne (black holes). MR forandringerne er formentligt ikke relateret til pt.s hovedpine.
Du spørger omkring sygehistorie og tidligere symptomer. Hun fortæller dig, at hun for to år siden havde sløret syn på højre side. Du overvejer opticus neurit på højre side, og spørger derfor omkring hun havde smerter under øjenbevægelser og hvor lenge hun havde symptomer.
Du beslutter, at det understøtter opticus neurit for 2 år siden. Du undersøger patienten, og pupilreflekserne og visus er normal. Udelukker det opticus neurit?
a. Nej
b. Ja
c. Ja, fordi i de mindste skal visus være reduceret
d. Nej, fordi lysreaktionerne altid er normale, selv når visus er reduceret
- En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. Du beslutter, at det understøtter opticus neurit for 2 år siden. Du undersøger patienten, og pupilreflekserne og visus er normal. Udelukker det opticus neurit?
a. Nej
b. Ja
c. Ja, fordi i de mindste skal visus være reduceret
d. Nej, fordi lysreaktionerne altid er normale, selv når visus er reduceret
En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. På MR ser du at det højre panel viser hyperintense signaler omkring ventriklerne, det venstre panel viser sorte huller omkring ventriklerne (black holes). MR forandringerne er formentligt ikke relateret til pt.s hovedpine.
Du spørger omkring sygehistorie og tidligere symptomer. Hun fortæller dig, at hun for to år siden havde sløret syn på højre side. Du overvejer opticus neurit på højre side, og spørger derfor omkring hun havde smerter under øjenbevægelser og hvor lenge hun havde symptomer.
Du beslutter, at det understøtter opticus neurit for 2 år siden. Du undersøger patienten, og pupilreflekserne og visus er normal. Det udelukker ikke opticus neurit.
Under den neurologiske undersøgelse finder du let øgede patella-reflekser og nedsat vibrationssans på store tæer. Er det overraskende?
a. Ja, fordi den ene antyder perifer og den anden CNS-påvirkning.
b. Nej, fordi optikus neurit kan være en del af betændelse af andre perifere nerver.
c. Nej, det kan antyde læsion i medulla spinalis.
d. Ja, fordi patella-reflekser skal være svækkede
- En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. Under den neurologiske undersøgelse finder du let øgede patella-reflekser og nedsat vibrationssans på store tæer. Er det overraskende?
a. Ja, fordi den ene antyder perifer og den anden CNS-påvirkning.
b. Nej, fordi optikus neurit kan være en del af betændelse af andre perifere nerver.
c. Nej, det kan antyde læsion i medulla spinalis.
d. Ja, fordi patella-reflekser skal være svækkede
En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. På MR ser du at det højre panel viser hyperintense signaler omkring ventriklerne, det venstre panel viser sorte huller omkring ventriklerne (black holes). MR forandringerne er formentligt ikke relateret til pt.s hovedpine.
Du spørger omkring sygehistorie og tidligere symptomer. Hun fortæller dig, at hun for to år siden havde sløret syn på højre side. Du overvejer opticus neurit på højre side, og spørger derfor omkring hun havde smerter under øjenbevægelser og hvor lenge hun havde symptomer.
Du beslutter, at det understøtter opticus neurit for 2 år siden. Du undersøger patienten, og pupilreflekserne og visus er normal. Det udelukker ikke opticus neurit.
Under den neurologiske undersøgelse finder du let øgede patella-reflekser og nedsat vibrationssans på store tæer. Det antyder læsion i medulla spinalis.
Du har mistanke om multipel sklerose. Du spørger til symptomer relateret til rygmarvslæsion, men der var ingen i hendes historie. Opfylder hun de diagnostiske kriterier?
a. Ja, fordi der er disseminering i tid og disseminering i sted.
b. Nej, fordi der kun er disseminering i tid.
c. Nej, fordi der kun er disseminering i sted pga. MR-scanning.
d. Nej, fordi der ikke er nogen disseminering i tid eller disseminering i sted.
- En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år Du har mistanke om multipel sklerose. Du spørger til symptomer relateret til rygmarvslæsion, men der var ingen i hendes historie. Opfylder hun de diagnostiske kriterier?
a. Ja, fordi der er disseminering i tid og disseminering i sted.
b. Nej, fordi der kun er disseminering i tid.
c. Nej, fordi der kun er disseminering i sted pga. MR-scanning.
d. Nej, fordi der ikke er nogen disseminering i tid eller disseminering i sted.
En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. På MR ser du at det højre panel viser hyperintense signaler omkring ventriklerne, det venstre panel viser sorte huller omkring ventriklerne (black holes). MR forandringerne er formentligt ikke relateret til pt.s hovedpine.
Du spørger omkring sygehistorie og tidligere symptomer. Hun fortæller dig, at hun for to år siden havde sløret syn på højre side. Du overvejer opticus neurit på højre side, og spørger derfor omkring hun havde smerter under øjenbevægelser og hvor lenge hun havde symptomer.
Du beslutter, at det understøtter opticus neurit for 2 år siden. Du undersøger patienten, og pupilreflekserne og visus er normal. Det udelukker ikke opticus neurit.
Under den neurologiske undersøgelse finder du let øgede patella-reflekser og nedsat vibrationssans på store tæer. Det antyder læsion i medulla spinalis.
Du har mistanke om multipel sklerose. Du spørger til symptomer relateret til rygmarvslæsion, men der var ingen i hendes historie. Hun opfylder ikke de diagnostiske kriterier, da MR kun viser dissemination i sted.
Du har brug for bevis for dissemination in time og optisk neurit. Hvad vil du foretage dig?
a. Jeg bestiller undersøgelse af CSF.
b. Jeg bestiller MR-skanning af rygmarven.
c. Jeg bestiller MR-skanning af rygmarven, undersøgelse af CSF og VEP.
d. Jeg bestiller MEP og SEP.
- En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. Du har brug for bevis for dissemination in time og optisk neurit. Hvad vil du foretage dig?
a. Jeg bestiller undersøgelse af CSF.
b. Jeg bestiller MR-skanning af rygmarven.
c. Jeg bestiller MR-skanning af rygmarven, undersøgelse af CSF og VEP.
d. Jeg bestiller MEP og SEP.
En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. På MR ser du at det højre panel viser hyperintense signaler omkring ventriklerne, det venstre panel viser sorte huller omkring ventriklerne (black holes). MR forandringerne er formentligt ikke relateret til pt.s hovedpine.
Du spørger omkring sygehistorie og tidligere symptomer. Hun fortæller dig, at hun for to år siden havde sløret syn på højre side. Du overvejer opticus neurit på højre side, og spørger derfor omkring hun havde smerter under øjenbevægelser og hvor lenge hun havde symptomer.
Du beslutter, at det understøtter opticus neurit for 2 år siden. Du undersøger patienten, og pupilreflekserne og visus er normal. Det udelukker ikke opticus neurit.
Under den neurologiske undersøgelse finder du let øgede patella-reflekser og nedsat vibrationssans på store tæer. Det antyder læsion i medulla spinalis.
Du har mistanke om multipel sklerose. Du spørger til symptomer relateret til rygmarvslæsion, men der var ingen i hendes historie. Hun opfylder ikke de diagnostiske kriterier, da MR kun viser dissemination i sted.
Du har brug for bevis for dissemination in time og optisk neurit, og bestiller derfor MR-skanning af rygmarven, undersøgelse af CSF og VEP.
VEP er normal. MR-scanning af rygmarven viser en enkelt læsion med T2-hyperintenst signal. CSF viser oligoklonale bånd og forhøjet IgG-indeks. Opfyldes kriterierne for MS?
a. Ja
b. Nej, fordi VEP er normalt.
c. Nej, fordi der burde være flere læsioner i medulla spinalis
d. Ja, fordi VEP altid bliver normal efter heling af optisk neurit i MS
- En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. VEP er normal. MR-scanning af rygmarven viser en enkelt læsion med T2-hyperintenst signal. CSF viser oligoklonale bånd og forhøjet IgG-indeks. Opfyldes kriterierne for MS?
a. Ja
b. Nej, fordi VEP er normalt.
c. Nej, fordi der burde være flere læsioner i medulla spinalis
d. Ja, fordi VEP altid bliver normal efter heling af optisk neurit i MS
31.
En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. På MR ser du at det højre panel viser hyperintense signaler omkring ventriklerne, det venstre panel viser sorte huller omkring ventriklerne (black holes). MR forandringerne er formentligt ikke relateret til pt.s hovedpine.
Du spørger omkring sygehistorie og tidligere symptomer. Hun fortæller dig, at hun for to år siden havde sløret syn på højre side. Du overvejer opticus neurit på højre side, og spørger derfor omkring hun havde smerter under øjenbevægelser og hvor lenge hun havde symptomer.
Du beslutter, at det understøtter opticus neurit for 2 år siden. Du undersøger patienten, og pupilreflekserne og visus er normal. Det udelukker ikke opticus neurit.
Under den neurologiske undersøgelse finder du let øgede patella-reflekser og nedsat vibrationssans på store tæer. Det antyder læsion i medulla spinalis.
Du har mistanke om multipel sklerose. Du spørger til symptomer relateret til rygmarvslæsion, men der var ingen i hendes historie. Hun opfylder ikke de diagnostiske kriterier, da MR kun viser dissemination i sted.
Du har brug for bevis for dissemination in time og optisk neurit, og bestiller derfor MR-skanning af rygmarven, undersøgelse af CSF og VEP.
VEP er normal. MR-scanning af rygmarven viser en enkelt læsion med T2-hyperintenst signal. CSF viser oligoklonale bånd og forhøjet IgG-indeks. MS-kriterier er med dette opfyldt. Hvad vil du foretage dig?
a. Jeg giver behandling med højdosis methylprednisolon
b. Jeg bestiller kontrol MR-scanning om 3 måneder.
c. Jeg bestiller kontrol MR-scanning om 6 måneder.
d. Jeg foreslår sygdomsmodificerende behandling
- En 33-årig kvinde henvises til dig: hun har diffus, pressende hovedpine med kvalme en gang ugentligt i et år. MS-kriterier er opfyldt. Hvad vil du foretage dig?
a. Jeg giver behandling med højdosis methylprednisolon
b. Jeg bestiller kontrol MR-scanning om 3 måneder.
c. Jeg bestiller kontrol MR-scanning om 6 måneder.
d. Jeg foreslår sygdomsmodificerende behandling
- 48- årig mand løber på løbebånd i fitness center. Pludselig får han hovedpine og synsforstyrrelser. Det aftager dog hurtigt, men han ringer til egen læge senere samme dag. Denne beder ham om at komme i klinikken. Nu er hovedpinen væk, blodtrykket dog lidt for højt. De aftaler genbesøg om en uge. To dage senere i forbindelse med at han ser TV får han pludselig svær hovedpine. Han går tidligt i seng men næste morgen er hovedpinen yderligere forværret og han er svært forkvalmet. Hustru bliver nervøs og får ham overtalt til at de kører forbi skadestuen. Her møder du som ung læge patienten. Du finder at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14 idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning. Hvilken undersøgelse vil du bestille:
a. MR skanning af cerebrum
b. Lumbalpunktur med undersøgelse af blodnedbrydningsprodukter
c. Lumbalpunktur med undersøgelse af leukocytter og erytrocytter
d. CT skanning af cerebrum
- 48- årig mand løber på løbebånd i fitness center. Pludselig får han hovedpine og synsforstyrrelser. Det aftager dog hurtigt, men han ringer til egen læge senere samme dag. Denne beder ham om at komme i klinikken. Nu er hovedpinen væk, blodtrykket dog lidt for højt. De aftaler genbesøg om en uge. To dage senere i forbindelse med at han ser TV får han pludselig svær hovedpine. Han går tidligt i seng men næste morgen er hovedpinen yderligere forværret og han er svært forkvalmet. Hustru bliver nervøs og får ham overtalt til at de kører forbi skadestuen. Her møder du som ung læge patienten. Du finder at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14 idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning. Hvilken undersøgelse vil du bestille:
a. MR skanning af cerebrum
b. Lumbalpunktur med undersøgelse af blodnedbrydningsprodukter
c. Lumbalpunktur med undersøgelse af leukocytter og erytrocytter
d. CT skanning af cerebrum
- 48- årig mand løber på løbebånd i fitness center. Pludselig får han hovedpine og synsforstyrrelser. Det aftager dog hurtigt, men han ringer til egen læge senere samme dag. Denne beder ham om at komme i klinikken. Nu er hovedpinen væk, blodtrykket dog lidt for højt. De aftaler genbesøg om en uge. To dage senere i forbindelse med at han ser TV får han pludselig svær hovedpine. Han går tidligt i seng men næste morgen er hovedpinen yderligere forværret og han er svært forkvalmet. Hustru bliver nervøs og får ham overtalt til at de kører forbi skadestuen. Her møder du som ung læge patienten. Du finder at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14 idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning. Undersøgelsen er normal.
For yderligere at undersøge din mistanke vil du anmode om undersøgelse i form af:
a. MR skanning af cerebrum
b. Lumbalpunktur med undersøgelse af blodnedbrydningsprodukter
c. Lumbalpunktur med undersøgelse af leukocytter og erytrocytter
d. Ny CT skanning af cerebrum i morgen
- 48- årig mand løber på løbebånd i fitness center. Pludselig får han hovedpine og synsforstyrrelser. Det aftager dog hurtigt, men han ringer til egen læge senere samme dag. Denne beder ham om at komme i klinikken. Nu er hovedpinen væk, blodtrykket dog lidt for højt. De aftaler genbesøg om en uge. To dage senere i forbindelse med at han ser TV får han pludselig svær hovedpine. Han går tidligt i seng men næste morgen er hovedpinen yderligere forværret og han er svært forkvalmet. Hustru bliver nervøs og får ham overtalt til at de kører forbi skadestuen. Her møder du som ung læge patienten. Du finder at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14 idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning. Undersøgelsen er normal.
For yderligere at undersøge din mistanke vil du anmode om undersøgelse i form af:
a. MR skanning af cerebrum
b. Lumbalpunktur med undersøgelse af blodnedbrydningsprodukter
c. Lumbalpunktur med undersøgelse af leukocytter og erytrocytter
d. Ny CT skanning af cerebrum i morgen
- 48- årig mand løber på løbebånd i fitness center. Pludselig får han hovedpine og synsforstyrrelser. Det aftager dog hurtigt, men han ringer til egen læge senere samme dag. Denne beder ham om at komme i klinikken. Nu er hovedpinen væk, blodtrykket dog lidt for højt. De aftaler genbesøg om en uge. To dage senere i forbindelse med at han ser TV får han pludselig svær hovedpine. Han går tidligt i seng men næste morgen er hovedpinen yderligere forværret og han er svært forkvalmet. Hustru bliver nervøs og får ham overtalt til at de kører forbi skadestuen. Her møder du som ung læge patienten. Du finder at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14 idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning. Ved undersøgelsen bekræftes din mistanke om subaraknoidalblødning.
Hvad er den hyppigste årsag til ikke traumatisk subaraknoidalblødning?
a. Pituitær apopleksi
b. Bristet cerebralt aneurysme
c. Arteriovenøs malformation
d. Blødning i tumor cerebr
- 48- årig mand løber på løbebånd i fitness center. Pludselig får han hovedpine og synsforstyrrelser. Det aftager dog hurtigt, men han ringer til egen læge senere samme dag. Denne beder ham om at komme i klinikken. Nu er hovedpinen væk, blodtrykket dog lidt for højt. De aftaler genbesøg om en uge. To dage senere i forbindelse med at han ser TV får han pludselig svær hovedpine. Han går tidligt i seng men næste morgen er hovedpinen yderligere forværret og han er svært forkvalmet. Hustru bliver nervøs og får ham overtalt til at de kører forbi skadestuen. Her møder du som ung læge patienten. Du finder at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14 idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning. Ved undersøgelsen bekræftes din mistanke om subaraknoidalblødning.
Hvad er den hyppigste årsag til ikke traumatisk subaraknoidalblødning?
a. Pituitær apopleksi
b. Bristet cerebralt aneurysme
c. Arteriovenøs malformation
d. Blødning i tumor cerebr
- 48- årig mand løber på løbebånd i fitness center. Pludselig får han hovedpine og synsforstyrrelser. Det aftager dog hurtigt, men han ringer til egen læge senere samme dag. Denne beder ham om at komme i klinikken. Nu er hovedpinen væk, blodtrykket dog lidt for højt. De aftaler genbesøg om en uge. To dage senere i forbindelse med at han ser TV får han pludselig svær hovedpine. Han går tidligt i seng men næste morgen er hovedpinen yderligere forværret og han er svært forkvalmet. Hustru bliver nervøs og får ham overtalt til at de kører forbi skadestuen. Her møder du som ung læge patienten. Du finder at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14 idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning.
Idet du står ved patientens seng og vil fortælle ham om resultatet af undersøgelserne, bliver han fjern. Han svarer ikke længere på tiltale og ved smertestimulation grynter han. Han åbner ikke øjnene, men forsøger at fjerne din hånd fra der hvor du udøver smertestimulation. Du ringer til neurokirurgisk vagthavende og fortæller om patienten. Du fortæller at han har en Glasgow Coma Scale Score på:
a. 3
b. 6
c. 8
d. 10
e. 12
- 48- årig mand løber på løbebånd i fitness center. Pludselig får han hovedpine og synsforstyrrelser. Det aftager dog hurtigt, men han ringer til egen læge senere samme dag. Denne beder ham om at komme i klinikken. Nu er hovedpinen væk, blodtrykket dog lidt for højt. De aftaler genbesøg om en uge. To dage senere i forbindelse med at han ser TV får han pludselig svær hovedpine. Han går tidligt i seng men næste morgen er hovedpinen yderligere forværret og han er svært forkvalmet. Hustru bliver nervøs og får ham overtalt til at de kører forbi skadestuen. Her møder du som ung læge patienten. Du finder at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14 idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning.
Idet du står ved patientens seng og vil fortælle ham om resultatet af undersøgelserne, bliver han fjern. Han svarer ikke længere på tiltale og ved smertestimulation grynter han. Han åbner ikke øjnene, men forsøger at fjerne din hånd fra der hvor du udøver smertestimulation. Du ringer til neurokirurgisk vagthavende og fortæller om patienten. Du fortæller at han har en Glasgow Coma Scale Score på:
a. 3
b. 6
c. 8
d. 10
e. 12
- 48- årig mand løber på løbebånd i fitness center. Pludselig får han hovedpine og synsforstyrrelser. Det aftager dog hurtigt, men han ringer til egen læge senere samme dag. Denne beder ham om at komme i klinikken. Nu er hovedpinen væk, blodtrykket dog lidt for højt. De aftaler genbesøg om en uge. To dage senere i forbindelse med at han ser TV får han pludselig svær hovedpine. Han går tidligt i seng men næste morgen er hovedpinen yderligere forværret og han er svært forkvalmet. Hustru bliver nervøs og får ham overtalt til at de kører forbi skadestuen. Her møder du som ung læge patienten. Du finder at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14 idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke‐rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning. Neurokirurgisk vagthavende beder dig om at foretage ny CT skanning. Billederne - 2 forskellige snit af samme skanning - viser. Forskellen på de to skanninger er:
a. Tilkomst af SAH
b. Tilkomst af SAH og intracerebralt hæmatom
c. Tilkomst af SAH og epidural blødning
d. Tilkomst af SAH og subduralt hæmatom
- 48- årig mand løber på løbebånd i fitness center. Pludselig får han hovedpine og synsforstyrrelser. Det aftager dog hurtigt, men han ringer til egen læge senere samme dag. Denne beder ham om at komme i klinikken. Nu er hovedpinen væk, blodtrykket dog lidt for højt. De aftaler genbesøg om en uge. To dage senere i forbindelse med at han ser TV får han pludselig svær hovedpine. Han går tidligt i seng men næste morgen er hovedpinen yderligere forværret og han er svært forkvalmet. Hustru bliver nervøs og får ham overtalt til at de kører forbi skadestuen. Her møder du som ung læge patienten. Du finder at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14 idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke‐rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning. Neurokirurgisk vagthavende beder dig om at foretage ny CT skanning. Billederne - 2 forskellige snit af samme skanning - viser. Forskellen på de to skanninger er:
a. Tilkomst af SAH
b. Tilkomst af SAH og intracerebralt hæmatom
c. Tilkomst af SAH og epidural blødning
d. Tilkomst af SAH og subduralt hæmatom
- Du sidder i ambulatoriet og skal se en 74 årig mand henvist med tremor. Patienten har som eneste symptom hviletremor på højre hånd. Du ved at hviletremor ses ved Parkinsons sygdom. Hvad er kardinalsymptomerne for denne sygdom?
a. Hviletremor, hypokinesi og spasticitet
b. Hviletremor, ataksi og rigiditet
c. Hviletremor, postural instabilitet og hypokinesi
d. Hviletremor, hypokinesi og rigiditet
- Du sidder i ambulatoriet og skal se en 74 årig mand henvist med tremor. Patienten har som eneste symptom hviletremor på højre hånd. Du ved at hviletremor ses ved Parkinsons sygdom. Hvad er kardinalsymptomerne for denne sygdom?
a. Hviletremor, hypokinesi og spasticitet
b. Hviletremor, ataksi og rigiditet
c. Hviletremor, postural instabilitet og hypokinesi
d. Hviletremor, hypokinesi og rigiditet
- Du sidder i ambulatoriet og skal se en 74 årig mand henvist med tremor. Patienten har som eneste symptom hviletremor på højre hånd. Kardinalsymptomerne er hviletremor, hypokinesi og rigiditet. Opfylder patienten de kliniske kriterier for Parkinsons sygdom?
a. Ja, hviletremor alene kan bruges til at stille diagnosen Parkinsons sygdom
b. Nej, der skal være både hviletremor og rigiditet tilstede
c. Nej, hypokinesi plus et andet kardinalsymptom skal være tilstede.
d. Nej, alle tre kardinalsymptomer skal være tilstede.
- Du sidder i ambulatoriet og skal se en 74 årig mand henvist med tremor. Patienten har som eneste symptom hviletremor på højre hånd. Kardinalsymptomerne er hviletremor, hypokinesi og rigiditet. Opfylder patienten de kliniske kriterier for Parkinsons sygdom?
a. Ja, hviletremor alene kan bruges til at stille diagnosen Parkinsons sygdom
b. Nej, der skal være både hviletremor og rigiditet tilstede
c. Nej, hypokinesi plus et andet kardinalsymptom skal være tilstede.
d. Nej, alle tre kardinalsymptomer skal være tilstede.
- Du sidder i ambulatoriet og skal se en 74 årig mand henvist med tremor. Patienten har som eneste symptom hviletremor på højre hånd. Patienten opfylder ikke de kliniske kriterier for Parkinsons sygdom, idet hypokinesi plus et andet kardinalsymptom skal være tilstede. Udover de motoriske symptomer har mange patienter med Parkinsons sygdom også non-motoriske symptomer, som kan debutere længe inden diagnosen stilles (premotoriske symptomer).
Hvilket af nedenstående symptomer er et typisk premotorisk symptom?
a. REM søvnforstyrrelser
b. Kramper i tæer og underben
c. Skuldersmerter
d. Hukommelsesbesvær
- Du sidder i ambulatoriet og skal se en 74 årig mand henvist med tremor. Patienten har som eneste symptom hviletremor på højre hånd. Patienten opfylder ikke de kliniske kriterier for Parkinsons sygdom, idet hypokinesi plus et andet kardinalsymptom skal være tilstede. Udover de motoriske symptomer har mange patienter med Parkinsons sygdom også non-motoriske symptomer, som kan debutere længe inden diagnosen stilles (premotoriske symptomer).
Hvilket af nedenstående symptomer er et typisk premotorisk symptom?
a. REM søvnforstyrrelser
b. Kramper i tæer og underben
c. Skuldersmerter
d. Hukommelsesbesvær
- Du sidder i ambulatoriet og skal se en 74 årig mand henvist med tremor. Patienten har som eneste symptom hviletremor på højre hånd. REM søvnsforstyrrelse er et typisk præmorisk symptom. Der foreligger en normal MR skanning af patientens hjerne. Du vil gerne være mere sikker på din diagnose og bestiller derfor en DAT spect skanning. Om DAT spect skanning gælder:
a. Hvis den er abnorm har patienten med sikkerhed Parkinsons sygdom
b. DAT spect skanning er oftest abnorm ved Parkinsons sygdom og atypisk parkinsonisme
c. DAT spect er også abnorm ved medicin-induceret parkinsonisme
d. DAT spect skanning bruges ikke ved diagnostik af parkinsonisme, men kun ved mistanke om Alzheimers sygdom.
- Du sidder i ambulatoriet og skal se en 74 årig mand henvist med tremor. Patienten har som eneste symptom hviletremor på højre hånd. REM søvnsforstyrrelse er et typisk præmorisk symptom. Der foreligger en normal MR skanning af patientens hjerne. Du vil gerne være mere sikker på din diagnose og bestiller derfor en DAT spect skanning. Om DAT spect skanning gælder:
a. Hvis den er abnorm har patienten med sikkerhed Parkinsons sygdom
b. DAT spect skanning er oftest abnorm ved Parkinsons sygdom og atypisk parkinsonisme
c. DAT spect er også abnorm ved medicin-induceret parkinsonisme
d. DAT spect skanning bruges ikke ved diagnostik af parkinsonisme, men kun ved mistanke om Alzheimers sygdom.
- Du sidder i ambulatoriet og skal se en 74 årig mand henvist med tremor. Patienten har som eneste symptom hviletremor på højre hånd. DAT spect er oftest abnorm ved Parkinsons sygdom og atypisk parkinsonisme. Da patientens tremor generer han i sociale sammenhænge, vil du gerne opstarte ham i medicinsk behandling.
Hvilket præparat vil du vælge?
a. Beta-blokker (fx. Propranolol)
b. Lokale injektioner med botulinum toksin
c. Levo-dopa
d. Carbamazepin
- Du sidder i ambulatoriet og skal se en 74 årig mand henvist med tremor. Patienten har som eneste symptom hviletremor på højre hånd. DAT spect er oftest abnorm ved Parkinsons sygdom og atypisk parkinsonisme. Da patientens tremor generer han i sociale sammenhænge, vil du gerne opstarte ham i medicinsk behandling.
Hvilket præparat vil du vælge?
a. Beta-blokker (fx. Propranolol)
b. Lokale injektioner med botulinum toksin
c. Levo-dopa
d. Carbamazepin
- Du sidder i ambulatoriet og skal se en 74 årig mand henvist med tremor. Patienten har som eneste symptom hviletremor på højre hånd. Du starter patienten op i Levo-dopa. Du ser patienten igen efter 3 måneder. Tremoren er betydeligt aftaget og der er ikke kommet nye symptomer. Hvilke dele af sygehistorien understøtter at patienten har Parkinsons sygdom:
a. Respons på Levo-dopa ses kun ved parkinsons sygdom
b. Respons på Levo-dopa, assymetriske symptomer og hviletremor støtter diagnosen
c. At der ikke er kommet nye symptomer
d. Ingen af ovennævnte
- Du sidder i ambulatoriet og skal se en 74 årig mand henvist med tremor. Patienten har som eneste symptom hviletremor på højre hånd. Du starter patienten op i Levo-dopa. Du ser patienten igen efter 3 måneder. Tremoren er betydeligt aftaget og der er ikke kommet nye symptomer. Hvilke dele af sygehistorien understøtter at patienten har Parkinsons sygdom:
a. Respons på Levo-dopa ses kun ved parkinsons sygdom
b. Respons på Levo-dopa, assymetriske symptomer og hviletremor støtter diagnosen
c. At der ikke er kommet nye symptomer
d. Ingen af ovennævnte
- En 65-årig kvinde indlægges efter få dages tiltagende gangbesvær. Det hele begyndte med snurrende fornemmelser i fødderne, men herefter var det mest kraftnedsættelsen som generede patienten. Fra at kunne gå lange ture uden problemer, ændredes hendes tilstand på få dage til at hun skulle have hjælp for at klare at gå fra sengen til toilettet grundet svaghed i benene. Armene er også svage. Svagheden kan objektiviseres og er symmetrisk i arme og ben. De dybe reflekser kan ikke fremkaldes i hverken arme eller ben. Plantarreflekserne er normale. Sygeplejersken fortæller at respirationsfrekvensen er 42. A-gas er normal.
Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt?
a. Den mest sandsynlige diagnose er apopleksi
b. Da der ikke var oplagte sensoriske tegn, er sygdom i det perifere nervesystem usandsynlig
c. Patienten kan udredes ambulant, eftersom skanning af hjerne og rygmarv og neurofysiologiske undersøgelser, udført for få dage siden på andet sygehus, var alle normale
d. Patienten er respiratorisk truet trods normale arteriegasser
- En 65-årig kvinde indlægges efter få dages tiltagende gangbesvær. Det hele begyndte med snurrende fornemmelser i fødderne, men herefter var det mest kraftnedsættelsen som generede patienten. Fra at kunne gå lange ture uden problemer, ændredes hendes tilstand på få dage til at hun skulle have hjælp for at klare at gå fra sengen til toilettet grundet svaghed i benene. Armene er også svage. Svagheden kan objektiviseres og er symmetrisk i arme og ben. De dybe reflekser kan ikke fremkaldes i hverken arme eller ben. Plantarreflekserne er normale. Sygeplejersken fortæller at respirationsfrekvensen er 42. A-gas er normal.
Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt?
a. Den mest sandsynlige diagnose er apopleksi
b. Da der ikke var oplagte sensoriske tegn, er sygdom i det perifere nervesystem usandsynlig
c. Patienten kan udredes ambulant, eftersom skanning af hjerne og rygmarv og neurofysiologiske undersøgelser, udført for få dage siden på andet sygehus, var alle normale
d. Patienten er respiratorisk truet trods normale arteriegasser
- Hvilke fakta omkring migrænebehandlingen er rigtige?
Forebyggende behandling til patienter med episodisk migræne:
- er i hvert fald indiceret, uanset hvor hyppigt anfaldene er
- gives livslang
- omfatter Botulinumtoksin
- omfatter CGRP-antistoffer
- omfatter metoprolol og candesartan
- gives uanset om der foreligger medicinoverforbrug eller ej
a. kun 1 og 2 er rigtige
b. kun 5 er rigtigt
c. kun 3, 4 og 5
d. kun 6 er rigtigt
- Hvilke fakta omkring migrænebehandlingen er rigtige?
Forebyggende behandling til patienter med episodisk migræne:
- er i hvert fald indiceret, uanset hvor hyppigt anfaldene er
- gives livslang
- omfatter Botulinumtoksin
- omfatter CGRP-antistoffer
- omfatter metoprolol og candesartan
- gives uanset om der foreligger medicinoverforbrug eller ej
a. kun 1 og 2 er rigtige
b. kun 5 er rigtigt
c. kun 3, 4 og 5
d. kun 6 er rigtigt
- 72-årig mand med 2 tilfælde af 15 minutters varende let afasi og højresidig armparese. Han tager ikke noget medicin og har ikke noget alkoholoverforbrug. CT-scanning af hjernen er normal. Udsnit af hans EKG ser således ud (see billedene):
Hvilken sekundær profylaktisk behandling bør vælges til denne patient?
a. Clopidogrel
b. Vitamin K-antagonist (Marevan) eller NOAK
c. Magnyl
d. Digoxin og magnyl
e. Magnyl, Clopidogrel og vitamin K-antagonist (Marevan)
- 72-årig mand med 2 tilfælde af 15 minutters varende let afasi og højresidig armparese. Han tager ikke noget medicin og har ikke noget alkoholoverforbrug. CT-scanning af hjernen er normal. Udsnit af hans EKG ser således ud (see billedene):
Hvilken sekundær profylaktisk behandling bør vælges til denne patient?
a. Clopidogrel
b. Vitamin K-antagonist (Marevan) eller NOAK
c. Magnyl
d. Digoxin og magnyl
e. Magnyl, Clopidogrel og vitamin K-antagonist (Marevan)
- En 32-årig kvinde har paræstesier i højre underekstremitet. Hun siger, at det startede for et par uger siden, og nu har hun også paræstesier i højre side af maven op til bryster. Overvejer du en subakut læsion i nervesystemet?
a. Nej
b. Ja, i venstre hemisfære
c. Ja, sygdom i perifere nerver
d. Ja, i rygmarven
- En 32-årig kvinde har paræstesier i højre underekstremitet. Hun siger, at det startede for et par uger siden, og nu har hun også paræstesier i højre side af maven op til bryster. Overvejer du en subakut læsion i nervesystemet?
a. Nej
b. Ja, i venstre hemisfære
c. Ja, sygdom i perifere nerver
d. Ja, i rygmarven
- 17-årig pige kommer til konsultation i epilepsiklinikken. For 14 dage siden havde hun et generaliseret krampeanfald om morgenen, efter at hun havde været i byen aftenen forinden og havde drukket 5 øl. Hun oplyser nu, at hun de sidste 6 mdr. har haft tendens til at få ukontrollerede spjæt i armene om morgenen, så hun flere gange har tabt ting. Hun er i øvrigt rask og klarer sig godt i skolen, men føler sig stresset af skolearbejde og fritidsjob. Der foreligger nu EEG. Hvilken diagnose vil du stille?
a. Abstinenskramper
b. Temporallapsepilepsi
c. Stresskramper
d. Rolandisk epilepsi
e. Juvenil myoklon epilepsi
- 17-årig pige kommer til konsultation i epilepsiklinikken. For 14 dage siden havde hun et generaliseret krampeanfald om morgenen, efter at hun havde været i byen aftenen forinden og havde drukket 5 øl. Hun oplyser nu, at hun de sidste 6 mdr. har haft tendens til at få ukontrollerede spjæt i armene om morgenen, så hun flere gange har tabt ting. Hun er i øvrigt rask og klarer sig godt i skolen, men føler sig stresset af skolearbejde og fritidsjob. Der foreligger nu EEG. Hvilken diagnose vil du stille?
a. Abstinenskramper
b. Temporallapsepilepsi
c. Stresskramper
d. Rolandisk epilepsi
e. Juvenil myoklon epilepsi
- En 67 årig kvinde med hypertension og stabil angina pectoris kommer til sin egen læge for at få behandling for sine migræneanfald. Hun er kendt med migræne diagnosticeret af en neurolog og der er ikke mistanke om sekundære hovedpinesygdomme. Hun har indtil videre klaret sig uden anfaldsmedicin og forebyggende behandling. Hendens migræneanfald forudgåes ofte af synsforstyrrelser og zig-zag linier. Hovedpinen varer 24 timer og er ledsaget af foto og fonofobi. Hun har 1-2 migræneepisoder om måneden.
Hvilken anfaldsbehandling vil du tilbyde patienten?
a. Propranolol
b. Ergotamin
c. Sumatriptan
d. Svage analgetika (acetylsalicylsyre/NSAID/paracetamol)
e. Opioider
- En 67 årig kvinde med hypertension og stabil angina pectoris kommer til sin egen læge for at få behandling for sine migræneanfald. Hun er kendt med migræne diagnosticeret af en neurolog og der er ikke mistanke om sekundære hovedpinesygdomme. Hun har indtil videre klaret sig uden anfaldsmedicin og forebyggende behandling. Hendens migræneanfald forudgåes ofte af synsforstyrrelser og zig-zag linier. Hovedpinen varer 24 timer og er ledsaget af foto og fonofobi. Hun har 1-2 migræneepisoder om måneden.
Hvilken anfaldsbehandling vil du tilbyde patienten?
a. Propranolol
b. Ergotamin
c. Sumatriptan
d. Svage analgetika (acetylsalicylsyre/NSAID/paracetamol)
e. Opioider
- En nylig artikel i JAMA Pediatrics (Green et al., 2020) viste, at moderens udsættelse for fluorid (målt ved urin-fluorid) under graviditeten var negativt korreleret med barnets IQ i skolealderen. At sammenhængen kan være kausal støttes af følgende supplerende oplysninger – undtagen en. Hvilken?
a. Sammenhængen sås for to forskellige kognitive prøver målt i alderen 4-12 år.
b. Børnene var også udsat for bly, men koncentrationen af bly i blodprøver fra moderen viste ingen sammenhæng med fluorid.
c. Mødrenes urinprøver blev ikke taget på standardiseret vis, men ikke desto mindre viste dette mål for den prænatale eksponering en tydelig negativ sammenhæng med børnenes IQ .
d. Forhøjet eksponering for fluorid hos faderen var også forbundet med en mindre IQ hos barnet.
e. Børnenes IQ Viste også en sammenhæng med indholdet af fluorid i drikkevandet på bopælen.
- En nylig artikel i JAMA Pediatrics (Green et al., 2020) viste, at moderens udsættelse for fluorid (målt ved urin-fluorid) under graviditeten var negativt korreleret med barnets IQ i skolealderen. At sammenhængen kan være kausal støttes af følgende supplerende oplysninger – undtagen en. Hvilken?
a. Sammenhængen sås for to forskellige kognitive prøver målt i alderen 4-12 år.
b. Børnene var også udsat for bly, men koncentrationen af bly i blodprøver fra moderen viste ingen sammenhæng med fluorid.
c. Mødrenes urinprøver blev ikke taget på standardiseret vis, men ikke desto mindre viste dette mål for den prænatale eksponering en tydelig negativ sammenhæng med børnenes IQ .
d. Forhøjet eksponering for fluorid hos faderen var også forbundet med en mindre IQ hos barnet.
e. Børnenes IQ Viste også en sammenhæng med indholdet af fluorid i drikkevandet på bopælen.
- Du er KBU-læge i modtagelsen og modtager tidligt om morgenen en 73-årig herre, der sidst er set rask aftenen før klokken 22.30. Han er blevet fundet i sengen af hustruen med svær venstresidig hemiparese, da hun har vækket ham med morgenmad på sengen. Efter aftale med radiologen bliver der foretaget en CT-scanning af cerebrum uden IV-kontrast. Hvad er den mest sandsynlige diagnose ud fra anamnese, klinik og fund på CT-scanning?
a. Intet abnormt, normalvariant med forkalkning i basalganglierne på højre side
b. Parenkymblødning på baggrund af hypertension
c. Iskæmisk infarkt
d. Højresidig tumor
e. Højresidig tumor
- Du er KBU-læge i modtagelsen og modtager tidligt om morgenen en 73-årig herre, der sidst er set rask aftenen før klokken 22.30. Han er blevet fundet i sengen af hustruen med svær venstresidig hemiparese, da hun har vækket ham med morgenmad på sengen. Efter aftale med radiologen bliver der foretaget en CT-scanning af cerebrum uden IV-kontrast. Hvad er den mest sandsynlige diagnose ud fra anamnese, klinik og fund på CT-scanning?
a. Intet abnormt, normalvariant med forkalkning i basalganglierne på højre side
b. Parenkymblødning på baggrund af hypertension
c. Iskæmisk infarkt
d. Højresidig tumor
e. Højresidig tumor
- Glioblastomer:
a. Ses hyppigst hos børn og yngre voksne
b. Har en god prognose hvis kirurgi kan fjerne det meste af tumor
c. Behandles oftest med ”wait and see” tilgang og kun ved svære symptomer tilbydes kirurgisk behandling
d. Behandles oftest med kirurgi, strålebehandling og kemoterapi
- Glioblastomer:
a. Ses hyppigst hos børn og yngre voksne
b. Har en god prognose hvis kirurgi kan fjerne det meste af tumor
c. Behandles oftest med ”wait and see” tilgang og kun ved svære symptomer tilbydes kirurgisk behandling
d. Behandles oftest med kirurgi, strålebehandling og kemoterapi
- Monroe-Kellie doktrinet anvendes til at beskrive sammenhængen mellem det intrakranielle volumen og indholdet: V(total) = konstant = Vblod+VCSF+Vhjerne+Vpa.
I hvilket tilfælde er V(total) lig med en konstant?
a. Voksne med kraftig hud, subcutis og galea læsioner efter hovedtraume
b. Børn med åbentstående fontaneller
c. Hemikraniektomerede patienter
d. Patienter med basisfrakturer og rhinoliquoré
e. Patienter med fungerende ventrikulo-peritoneale shunts
- Monroe-Kellie doktrinet anvendes til at beskrive sammenhængen mellem det intrakranielle volumen og indholdet: V(total) = konstant = Vblod+VCSF+Vhjerne+Vpa.
I hvilket tilfælde er V(total) lig med en konstant?
a. Voksne med kraftig hud, subcutis og galea læsioner efter hovedtraume
b. Børn med åbentstående fontaneller
c. Hemikraniektomerede patienter
d. Patienter med basisfrakturer og rhinoliquoré
e. Patienter med fungerende ventrikulo-peritoneale shunts
- En 70 årig mand klager over synkebesvær, som har medført utilsigtet vægttab på 15 kg over 3 måneder. Desuden har hans svært ved at holde hovedet oprejst. Du finder svaghed ved hals ekstention, snøvlende tale og bemærker let hængende øjenlåg i højre side. Da du spørger nærmere oplyser patienten at øjet kan lukke helt til om aftenen, men han er usikker på om der er dobbeltsyn. Ledsagende datter, som er sygeplejerske, er meget bekymret for om hendes far har kræft eller ALS. Hvilken af følgende parakliniske tests vil du have udført først? (OBS! Du må kun vælge én test):
a. Kreatinkinase
b. Neurofysiologiske undersøgelser (ENG og EMG)
c. MR skanning af hoved og hals
d. Acetylkolinreceptorantistof
e. Muskelbiopsi
f. Helkrops PET/CT skanning
- En 70 årig mand klager over synkebesvær, som har medført utilsigtet vægttab på 15 kg over 3 måneder. Desuden har hans svært ved at holde hovedet oprejst. Du finder svaghed ved hals ekstention, snøvlende tale og bemærker let hængende øjenlåg i højre side. Da du spørger nærmere oplyser patienten at øjet kan lukke helt til om aftenen, men han er usikker på om der er dobbeltsyn. Ledsagende datter, som er sygeplejerske, er meget bekymret for om hendes far har kræft eller ALS. Hvilken af følgende parakliniske tests vil du have udført først? (OBS! Du må kun vælge én test):
a. Kreatinkinase
b. Neurofysiologiske undersøgelser (ENG og EMG)
c. MR skanning af hoved og hals
d. Acetylkolinreceptorantistof
e. Muskelbiopsi
f. Helkrops PET/CT skanning
- En 60-årig storryger fik pludselig indsættende hængende højre mundvig, lammelse og føleforstyrrelser i højre arm og ben samt taleproblemer. CT af cerebrum foretaget ca. 30 minutter efter symptomdebut viste normale forhold. Hans gener remitterede indenfor få døgn, fraset let nedsat følesans i højre arm og ben. Ultralyd af halskar viste en 80% stenose i højre carotis interna, mens der i venstre carotis interna var minimal stenose. Efterfølgende CT-angio bekræftede den højresidige carotis interna stenose. Hvilke af følgende udsagn er korrekt:
a. Eftersom patienten kun har beskedne gener, er der ikke indikation for endarterektomi
b. Han bør henvises til vurdering for endarterektomi, men først om 8 uger, så han kan restituere
c. Han skal henvises til vurdering for endarterektomi og helst indenfor 2 uger
d. Endarterektomi er ikke relevant hos denne patient, da stenosen ikke er symptomgivende.
- En 60-årig storryger fik pludselig indsættende hængende højre mundvig, lammelse og føleforstyrrelser i højre arm og ben samt taleproblemer. CT af cerebrum foretaget ca. 30 minutter efter symptomdebut viste normale forhold. Hans gener remitterede indenfor få døgn, fraset let nedsat følesans i højre arm og ben. Ultralyd af halskar viste en 80% stenose i højre carotis interna, mens der i venstre carotis interna var minimal stenose. Efterfølgende CT-angio bekræftede den højresidige carotis interna stenose. Hvilke af følgende udsagn er korrekt:
a. Eftersom patienten kun har beskedne gener, er der ikke indikation for endarterektomi
b. Han bør henvises til vurdering for endarterektomi, men først om 8 uger, så han kan restituere
c. Han skal henvises til vurdering for endarterektomi og helst indenfor 2 uger
d. Endarterektomi er ikke relevant hos denne patient, da stenosen ikke er symptomgivende.
- En 25-årig kvinde klager over snurrende fornemmelser i benene og på abdomen op til ribbenskurvaturen. Det har stået på 1 uge og der er ledsagende urge inkontinens og tunghed i benene. Hvad viser MR-scanningen (see billede)?
a. MR scanningen er normal.
b. Der er en vaskulær læsion i medulla (T2 vægtet)
c. Der er forandring tydende på myelitis
d. Der ses artefakt i medulla
- En 25-årig kvinde klager over snurrende fornemmelser i benene og på abdomen op til ribbenskurvaturen. Det har stået på 1 uge og der er ledsagende urge inkontinens og tunghed i benene. Hvad viser MR-scanningen?
a. MR scanningen er normal.
b. Der er en vaskulær læsion i medulla (T2 vægtet)
c. Der er forandring tydende på myelitis
d. Der ses artefakt i medulla
- Hvilket udsagn omkring den farmakologiske behandling af Parkinsons sygdom er korrekt?
a. Levodopa er altid førstevalg til behandling af Parkinsons sygdom, uanset alder og sværhedsgrad af sygdommen.
b. Levodopa må ikke kombineres med en dopamin agonist.
c. At kombinere levodopa med en dekarboxylase hæmmer, f.eks. benserazid eller carbidopa, øger mængden af uomdannet levodopa der passerer blod-hjerne barrieren.
d. Kun en mindre andel af patienterne med Parkinsons sygdom oplever effekt af levodopa behandling
e. Levodopa passerer ikke blod-hjerne barrieren.
- Hvilket udsagn omkring den farmakologiske behandling af Parkinsons sygdom er korrekt?
a. Levodopa er altid førstevalg til behandling af Parkinsons sygdom, uanset alder og sværhedsgrad af sygdommen.
b. Levodopa må ikke kombineres med en dopamin agonist.
c. At kombinere levodopa med en dekarboxylase hæmmer, f.eks. benserazid eller carbidopa, øger mængden af uomdannet levodopa der passerer blod-hjerne barrieren.
d. Kun en mindre andel af patienterne med Parkinsons sygdom oplever effekt af levodopa behandling
e. Levodopa passerer ikke blod-hjerne barrieren.
- Den humane hjerne gennemgår en langvarig intrauterin udvikling, hvor hjernen er særligt sårbar for giftstoffer. Et følgende udsagn er FORKERT – hvilket?
a. Den prænatale udvikling skal foregå efter en nøje bestemt tidsplan for at sikre optimal funktion.
b. De dannede axoner ved fødslen svarer til en samlet længde, der kan nå fire gange rundt om jorden.
c. Dannelsen af synapser foregår med maksimalt tempo lige efter fødslen.
d. En skadelig prænatal påvirkning kan sjældent erkendes umiddelbart efter fødslen, men udtrykkes oftest senere i forløbet af hjernens udvikling
e. Toksisk påvirkning kan muligvis mindske hjernens reservekapacitet og dermed øge risikoen for degenerativ sygdom.
- Den humane hjerne gennemgår en langvarig intrauterin udvikling, hvor hjernen er særligt sårbar for giftstoffer. Et følgende udsagn er FORKERT – hvilket?
a. Den prænatale udvikling skal foregå efter en nøje bestemt tidsplan for at sikre optimal funktion.
b. De dannede axoner ved fødslen svarer til en samlet længde, der kan nå fire gange rundt om jorden.
c. Dannelsen af synapser foregår med maksimalt tempo lige efter fødslen.
d. En skadelig prænatal påvirkning kan sjældent erkendes umiddelbart efter fødslen, men udtrykkes oftest senere i forløbet af hjernens udvikling
e. Toksisk påvirkning kan muligvis mindske hjernens reservekapacitet og dermed øge risikoen for degenerativ sygdom.
- Du modtager en 63-årig herre, der er fundet i hjemmet af sin søn, efter man ikke har haft kontakt til ham i en dags tid. Han er kendt med hypertension men i øvrigt fuldstændig rask. Ved neurologisk undersøgelse finder du ekspressiv og impressiv afasi, apraksi, højresidig central facialis parese samt nedsat kraft i højre overekstremitet. Efter aftale med radiologen foretages CT-scanning uden IV-kontrast. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Intet abnormt.
b. Følger af venstresidigt infarkt, men intet der kan forklare det aktuelle sygdomsbillede
c. Subakut venstresidigt mediainfarkt
d. Traumatisk betinget ødem
e. Primær venstresidig hjernetumor med omkringliggende ødem
- Du modtager en 63-årig herre, der er fundet i hjemmet af sin søn, efter man ikke har haft kontakt til ham i en dags tid. Han er kendt med hypertension men i øvrigt fuldstændig rask. Ved neurologisk undersøgelse finder du ekspressiv og impressiv afasi, apraksi, højresidig central facialis parese samt nedsat kraft i højre overekstremitet. Efter aftale med radiologen foretages CT-scanning uden IV-kontrast. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Intet abnormt.
b. Følger af venstresidigt infarkt, men intet der kan forklare det aktuelle sygdomsbillede
c. Subakut venstresidigt mediainfarkt
d. Traumatisk betinget ødem
e. Primær venstresidig hjernetumor med omkringliggende ødem
- Den hyppigste intrakranielle tumortype er:
a. Metastase
b. Glioblastom
c. Hypofysetumor
d. Medulloblastom
- Den hyppigste intrakranielle tumortype er:
a. Metastase
b. Glioblastom
c. Hypofysetumor
d. Medulloblastom
- 55-årig mand har slået hovedet op i en åben bagsmæk på sin bil. Har i den forbindelse pådraget sig en flænge over højre øjenbryn og hovedpine. Efter 2 timer fortsat hovedpine. Han køres til skadestuen af sin hustru, for hun synes, han er lidt mere træt end vanligt. Undersøges af dig som vagthavende læge i skadestuen og scores GCS14. Ingen kvalme eller opkastninger. Flængen over højre øjenbryn sutureres. Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt i henhold til Dansk Neurotraumeudvalgs guidelines (én svarmulighed er korrekt)?
a. Patienten kan hjemsendes under behørig observation af pårørende eller venner. Der gives skriftlig og mundtlig commotio cerebri varsel.
b. Da patienten ikke indtager AK-behandling eller trombocytaggregationshæmmere kan han udskrives til hjemmet uden yderligere information.
c. Der måles S100Beta. Hvis denne værdi er <0,5 kan patienten udskrives commotio varsel.
d. Der måles S100Beta. Hvis denne værdi er <0,1 kan patienten udskrives med commotio varsel.
- 55-årig mand har slået hovedet op i en åben bagsmæk på sin bil. Har i den forbindelse pådraget sig en flænge over højre øjenbryn og hovedpine. Efter 2 timer fortsat hovedpine. Han køres til skadestuen af sin hustru, for hun synes, han er lidt mere træt end vanligt. Undersøges af dig som vagthavende læge i skadestuen og scores GCS14. Ingen kvalme eller opkastninger. Flængen over højre øjenbryn sutureres. Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt i henhold til Dansk Neurotraumeudvalgs guidelines (én svarmulighed er korrekt)?
a. Patienten kan hjemsendes under behørig observation af pårørende eller venner. Der gives skriftlig og mundtlig commotio cerebri varsel.
b. Da patienten ikke indtager AK-behandling eller trombocytaggregationshæmmere kan han udskrives til hjemmet uden yderligere information.
c. Der måles S100Beta. Hvis denne værdi er <0,5 kan patienten udskrives commotio varsel.
d. Der måles S100Beta. Hvis denne værdi er <0,1 kan patienten udskrives med commotio varsel.
- En 60-årig kvinde møder i ambulatoriet. Hun har tidligere været rask og får ikke medicin. Hun har i 6 måneder været generet af brændende fornemmelser i fødderne og har fornemmelsen af at gå på nåle. Den brændende fornemmelse er værst når hun er i hvile og under gang er der kun smerter i fodsålen, der er et problem. Kan godt gå længere ture. Patienten har fået udført en nerveledningsundersøgelse (ENG) og den var normal. Ved den objektive undersøgelse fandt du normal muskelstyrke, ingen atrofi og normale akillessenereflekser. Der var normal vibrationssans på storetåen, men patienten havde svært ved at skelne varmt og koldt på foden. Hun havde kraftigt øget smerte ved undersøgelse for stiksensibilitet på foden.
a. Da ENG er normal og nogle af symptomerne forværres i hvile bør overvejes lumbal spinalstenose
b. Perifer neuropati er udelukket da der er normale akillessenereflekser og normal ENG
c. Symptomer og objektive fund samt den normale ENG tyder på at der er tale om small fiber neuropati
d. 1. Tilstanden passer alt i alt bedst til vaskulær insufficiens i underekstremiteterne
- En 60-årig kvinde møder i ambulatoriet. Hun har tidligere været rask og får ikke medicin. Hun har i 6 måneder været generet af brændende fornemmelser i fødderne og har fornemmelsen af at gå på nåle. Den brændende fornemmelse er værst når hun er i hvile og under gang er der kun smerter i fodsålen, der er et problem. Kan godt gå længere ture. Patienten har fået udført en nerveledningsundersøgelse (ENG) og den var normal. Ved den objektive undersøgelse fandt du normal muskelstyrke, ingen atrofi og normale akillessenereflekser. Der var normal vibrationssans på storetåen, men patienten havde svært ved at skelne varmt og koldt på foden. Hun havde kraftigt øget smerte ved undersøgelse for stiksensibilitet på foden.
a. Da ENG er normal og nogle af symptomerne forværres i hvile bør overvejes lumbal spinalstenose
b. Perifer neuropati er udelukket da der er normale akillessenereflekser og normal ENG
c. Symptomer og objektive fund samt den normale ENG tyder på at der er tale om small fiber neuropati
d. 1. Tilstanden passer alt i alt bedst til vaskulær insufficiens i underekstremiteterne
- Hvad kan et eksternt ventrikulært dræn bruges til?
a. Til at måle laktat/pyruvat ratio i hjerneparenkymet
b. Til at måle intrakranielt tryk og drænere cerebrospinalvæske
c. Til at måle strømningshastigheden i hjernens store arterier
d. Til at måle ilttensionen i hjerneparenkymet
e. Til diagnosticering af status epilepticus
- Hvad kan et eksternt ventrikulært dræn bruges til?
a. Til at måle laktat/pyruvat ratio i hjerneparenkymet
b. Til at måle intrakranielt tryk og drænere cerebrospinalvæske
c. Til at måle strømningshastigheden i hjernens store arterier
d. Til at måle ilttensionen i hjerneparenkymet
e. Til diagnosticering af status epilepticus
- Hvilken bivirkning ved behandling med methylphenidat er den mest sjældne? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Kvalme
b. Mani
c. Nedsat appetit
d. Nasopharyngitis
e. Søvnløshed
- Hvilken bivirkning ved behandling med methylphenidat er den mest sjældne? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Kvalme
b. Mani
c. Nedsat appetit
d. Nasopharyngitis
e. Søvnløshed
- Hvad er en funktionel lidelse? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for en række lidelser, der kendetegnes ved fysiske symptomer, som påvirker funktionsevne og livskvalitet. Anden fysisk eller psykisk sygdom skal være udelukket som forklaring i relevant omfang
b. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for fysiske symptomer, der opstår som følge af psykisk sygdom
c. Funktionel lidelse er en ”skraldespandsdiagnose”, der dækker over, at lægerne ikke ved hvad patienten fejler
d. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for fysiske symptomer, der har en psykisk årsag. Anden fysisk sygdom skal være udelukket i relevant omfang
e. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for psykiske lidelser, der har en funktion i patientens liv. Funktionen kan for eksempel være at undgå krav eller skolegang
- Hvad er en funktionel lidelse? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for en række lidelser, der kendetegnes ved fysiske symptomer, som påvirker funktionsevne og livskvalitet. Anden fysisk eller psykisk sygdom skal være udelukket som forklaring i relevant omfang
b. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for fysiske symptomer, der opstår som følge af psykisk sygdom
c. Funktionel lidelse er en ”skraldespandsdiagnose”, der dækker over, at lægerne ikke ved hvad patienten fejler
d. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for fysiske symptomer, der har en psykisk årsag. Anden fysisk sygdom skal være udelukket i relevant omfang
e. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for psykiske lidelser, der har en funktion i patientens liv. Funktionen kan for eksempel være at undgå krav eller skolegang
- En 9-årig dreng med Tourettes syndrom bliver henvist til undersøgelse på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling med henblik på vurdering for komorbid lidelse. Hvilket af nedenstående udsagn vil være den mest sandsynlige komorbide lidelse? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)
b. Psykose
c. Funktionel lidelse
d. Mani
e. Depression
- En 9-årig dreng med Tourettes syndrom bliver henvist til undersøgelse på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling med henblik på vurdering for komorbid lidelse. Hvilket af nedenstående udsagn vil være den mest sandsynlige komorbide lidelse? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)
b. Psykose
c. Funktionel lidelse
d. Mani
e. Depression
- En femårig pige med autisme undersøges på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Hvilken komorbid lidelse er mest sandsynlig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)
b. Sprogforstyrrelse
c. Mental retardering
d. Tilknytningsforstyrrelse
e. Vokale tics
- En femårig pige med autisme undersøges på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Hvilken komorbid lidelse er mest sandsynlig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)
b. Sprogforstyrrelse
c. Mental retardering
d. Tilknytningsforstyrrelse
e. Vokale tics
- Hvilken af nedenstående svarmuligheder er den mest sandsynlige komorbide lidelse ved obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Mani
b. General Udviklingsforstyrrelse
c. Selvskadende adfærd
d. Funktionel lidelse
e. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)
- Hvilken af nedenstående svarmuligheder er den mest sandsynlige komorbide lidelse ved obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Mani
b. General Udviklingsforstyrrelse
c. Selvskadende adfærd
d. Funktionel lidelse
e. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)
- En fireårig pige undersøges på børnepsykiatrisk afdeling på grund af forsinket udvikling. Hun fremstår vagtsom, ængstelig, meget tilbagetrukket og vigende i kontakten, og hun søger ikke de voksne for hjælp eller trøst. Hun har store vanskeligheder i den sociale interaktion med jævnaldrende børn. Hendes sproglige udvikling er forsinket, og hun kan sige enkelte ord, når hun har hørt andre bruge dem, men hun bruger dem ikke til at kommunikerer. Når hun leger, bliver hun optaget af gentagelsespræget leg, og hun er meget fascineret af lys, der får tingene i rummet til at kaste skygger. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. General udviklingsforstyrrelse
b. Belastningsreaktion
c. Tilknytningsforstyrrelse
d. Autisme
e. Sprogforstyrrelse
- En fireårig pige undersøges på børnepsykiatrisk afdeling på grund af forsinket udvikling. Hun fremstår vagtsom, ængstelig, meget tilbagetrukket og vigende i kontakten, og hun søger ikke de voksne for hjælp eller trøst. Hun har store vanskeligheder i den sociale interaktion med jævnaldrende børn. Hendes sproglige udvikling er forsinket, og hun kan sige enkelte ord, når hun har hørt andre bruge dem, men hun bruger dem ikke til at kommunikerer. Når hun leger, bliver hun optaget af gentagelsespræget leg, og hun er meget fascineret af lys, der får tingene i rummet til at kaste skygger. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. General udviklingsforstyrrelse
b. Belastningsreaktion
c. Tilknytningsforstyrrelse
d. Autisme
e. Sprogforstyrrelse
- En tiårig dreng har diagnosen: Mental retardering af middelsvær grad. I hvilket område vil hans IQ (intelligenskvotient) placere sig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. IQ området: 81-90
b. IQ området: 70-80
c. IQ området: 50-69
d. IQ området: 35-49
e. IQ området: 20-34
- En tiårig dreng har diagnosen: Mental retardering af middelsvær grad. I hvilket område vil hans IQ (intelligenskvotient) placere sig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. IQ området: 81-90
b. IQ området: 70-80
c. IQ området: 50-69
d. IQ området: 35-49
e. IQ området: 20-34
- En 14 år gammel pige har været i skadestuen gentagne gange med krampeanfald. Hun er efterfølgende undersøgt i neurologisk ambulatorium på mistanke om epilepsi. Der er blandt andet lavet video – EEG, som har vist, at der ikke er EEG forandringer under anfald. Hun får diagnosen PNES (Psykogenic Non Epileptic Seizure)/ funktionelle anfald. Hvilken behandling vil du foreslå? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Ingen behandling
b. Aflastning, psyko-edukation, evt. psykoterapi
c. Medicinsk behandling med lamotrigen
d. Medicinsk behandling med valproat
e. Medicinsk behandling med sertralin
- En 14 år gammel pige har været i skadestuen gentagne gange med krampeanfald. Hun er efterfølgende undersøgt i neurologisk ambulatorium på mistanke om epilepsi. Der er blandt andet lavet video – EEG, som har vist, at der ikke er EEG forandringer under anfald. Hun får diagnosen PNES (Psykogenic Non Epileptic Seizure)/ funktionelle anfald. Hvilken behandling vil du foreslå? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Ingen behandling
b. Aflastning, psyko-edukation, evt. psykoterapi
c. Medicinsk behandling med lamotrigen
d. Medicinsk behandling med valproat
e. Medicinsk behandling med sertralin
- En syvårig pige har en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Hvilken af nedenstående lidelser kan det dreje sig om? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Mental retardering
b. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)
c. Infantil autisme
d. Blandede adfærdsmæssige- og følelsesmæssige vanskeligheder
e. Tilknytningsforstyrrelse
- En syvårig pige har en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Hvilken af nedenstående lidelser kan det dreje sig om? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Mental retardering
b. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)
c. Infantil autisme
d. Blandede adfærdsmæssige- og følelsesmæssige vanskeligheder
e. Tilknytningsforstyrrelse
- En otteårig dreng har en specifik udviklingsforstyrrelse. Hvilken af nedenstående lidelser kan det dreje sig om? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Forbigående vokale tics
b. Motoriske vanskeligheder
c. Aspergers syndrom
d. Social angst
e. Fobisk angst
- En otteårig dreng har en specifik udviklingsforstyrrelse. Hvilken af nedenstående lidelser kan det dreje sig om? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Forbigående vokale tics
b. Motoriske vanskeligheder
c. Aspergers syndrom
d. Social angst
e. Fobisk angst
- En 16-årig dreng bliver undersøgt på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling grundet mistanke om depression. Hvilken af nedenstående svarmuligheder er mest sandsynlige differentialdiagnoser? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Tourettes syndrom, spiseforstyrrelse
b. Motoriske tics, ”pubertetsproblemer”
c. Motoriske tics, adfærdsforstyrrelser
d. Somatisk sygdom, mental retardering
e. Somatisk sygdom, bipolær affektiv lidelse
- En 16-årig dreng bliver undersøgt på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling grundet mistanke om depression. Hvilken af nedenstående svarmuligheder er mest sandsynlige differentialdiagnoser? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Tourettes syndrom, spiseforstyrrelse
b. Motoriske tics, ”pubertetsproblemer”
c. Motoriske tics, adfærdsforstyrrelser
d. Somatisk sygdom, mental retardering
e. Somatisk sygdom, bipolær affektiv lidelse
- En 16-årig pige har diagnosen: Depressiv enkeltepisode af svær grad. Hun behandles med medicin. Hvilket af nedenstående præparater er førstevalgspræparat til pigen? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Citalopram
b. Fluoxetin
c. Sertralin
d. Venlafaxin
e. Mirtazepin
- En 16-årig pige har diagnosen: Depressiv enkeltepisode af svær grad. Hun behandles med medicin. Hvilket af nedenstående præparater er førstevalgspræparat til pigen? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Citalopram
b. Fluoxetin
c. Sertralin
d. Venlafaxin
e. Mirtazepin
- En 16-årig dreng har skizofreni. Han har mange negative symptomer. Hvad betegner negative symptomer? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Negative symptomer betegner, at man er mere vred og irritabel
b. Negative symptomer betegner, at en blodprøveundersøgelse er negativ dvs. normal
c. Negative symptomer betegner, at man let bliver aggressiv
d. Negative symptomer betegner, at man har skyldfølelse og selvbebrejdelser
e. Negative symptomer betegner en reduktion eller et tab af normal funktion
- En 16-årig dreng har skizofreni. Han har mange negative symptomer. Hvad betegner negative symptomer? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Negative symptomer betegner, at man er mere vred og irritabel
b. Negative symptomer betegner, at en blodprøveundersøgelse er negativ dvs. normal
c. Negative symptomer betegner, at man let bliver aggressiv
d. Negative symptomer betegner, at man har skyldfølelse og selvbebrejdelser
e. Negative symptomer betegner en reduktion eller et tab af normal funktion
- Ved hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) ses ofte komorbide tilstande. Hvilket er nedenstående udsagn er den hyppigste komorbide tilstand med hyperkinetisk forstyrrelse? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Depression
b. Adfærdsforstyrrelser
c. Tilknytningsforstyrrelser
d. Tics
e. Mental retardering
- Ved hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) ses ofte komorbide tilstande. Hvilket er nedenstående udsagn er den hyppigste komorbide tilstand med hyperkinetisk forstyrrelse? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Depression
b. Adfærdsforstyrrelser
c. Tilknytningsforstyrrelser
d. Tics
e. Mental retardering
- Hvad er mannerismer? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Motoriske tics
b. Det er lyde, som børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelse siger ved belastning
c. Det er en efterligning af andres bevægelser, som især ses hos børn med mental retardering
d. Det er rokken med kroppen, som kan ses som led i selvstimmulation
e. Det er stereotype, repetetive motorisk basken, vriden eller viften med arme, hænder og/eller fingre
- Hvad er mannerismer? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
a. Motoriske tics
b. Det er lyde, som børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelse siger ved belastning
c. Det er en efterligning af andres bevægelser, som især ses hos børn med mental retardering
d. Det er rokken med kroppen, som kan ses som led i selvstimmulation
e. Det er stereotype, repetetive motorisk basken, vriden eller viften med arme, hænder og/eller fingre
- Kognitive processer indgår i udviklingen af angst. Disse kan være:
a. Overlødige tanker, arbitrære slutninger, forfølgelsestanker
b. Negative tanker, forfølgelsestanker, arbitrære slutninger
c. Tankestop, overgeneralisering, katastrofetanker
d. Følelsen af påførte tanker, katastrofetanker, arbitrære tanker
e. Katastrofetanker, arbitrære tanker, overgeneralisering
- Kognitive processer indgår i udviklingen af angst. Disse kan være:
a. Overlødige tanker, arbitrære slutninger, forfølgelsestanker
b. Negative tanker, forfølgelsestanker, arbitrære slutninger
c. Tankestop, overgeneralisering, katastrofetanker
d. Følelsen af påførte tanker, katastrofetanker, arbitrære tanker
e. Katastrofetanker, arbitrære tanker, overgeneralisering
- Hvilket udsagn er mest korrekt?
a. Dystymi karakteriseres ved et vedvarende højt stemningsleje
b. Cyklotymi karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte inden for timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer
c. Bipolar rapid cykling karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte inden for timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer
d. Bipolar blandingstilstand karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte inden for timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer
e. Hypertymi er kendetegnet ved et vedvarende lavt stemningsleje
- Hvilket udsagn er mest korrekt?
a. Dystymi karakteriseres ved et vedvarende højt stemningsleje
b. Cyklotymi karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte inden for timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer
c. Bipolar rapid cykling karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte inden for timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer
d. Bipolar blandingstilstand karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte inden for timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer
e. Hypertymi er kendetegnet ved et vedvarende lavt stemningsleje
- Hvilket udsagn er korrekt?
a. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 12 uger
b. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 16 uger
c. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 3 uger
d. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 8 uger
e. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 6 uger
- Hvilket udsagn er korrekt?
a. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 12 uger
b. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 16 uger
c. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 3 uger
d. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 8 uger
e. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 6 uger
- Hvilket udsagn er forkert?
a. Årligt dør der ca. en million mennesker ved selvmord i verden
b. Selvmord er blandt de hyppigste dødsårsager for de 15-29-årige i verden
c. Gennemsnitligt dør to personer af selvmord om dagen i Danmark
d. I forhold til antallet af trafikdræbte, dør ca. 1/3 af antallet på grund af selvmord
e. Antal af selvmord er faldet betydeligt gennem de sidste 30 år
- Hvilket udsagn er forkert?
a. Årligt dør der ca. en million mennesker ved selvmord i verden
b. Selvmord er blandt de hyppigste dødsårsager for de 15-29-årige i verden
c. Gennemsnitligt dør to personer af selvmord om dagen i Danmark
d. I forhold til antallet af trafikdræbte, dør ca. 1/3 af antallet på grund af selvmord
e. Antal af selvmord er faldet betydeligt gennem de sidste 30 år
- Hvilket udsagn er mest korrekt?
a. Ved angsttilstande skal der altid anvendes et benzodiazepin, da det er det eneste, der virker
b. Det er kontraindiceret at give et SSRI ved angsttilstande, da det kan forværre angsten
c. Ved OCD virker nortriptylin (Noritren) bedst
d. Angstsymptomer ses meget sjældent ved en depression
e. Angstsymptomer ses ofte ved en depression
- Hvilket udsagn er mest korrekt?
a. Ved angsttilstande skal der altid anvendes et benzodiazepin, da det er det eneste, der virker
b. Det er kontraindiceret at give et SSRI ved angsttilstande, da det kan forværre angsten
c. Ved OCD virker nortriptylin (Noritren) bedst
d. Angstsymptomer ses meget sjældent ved en depression
e. Angstsymptomer ses ofte ved en depression
- Gudrun er en 83-årig kvinde med svær Alzheimer demens. Hun bor på plejehjem og har de sidste dage været tiltagende urolig og udadreagerende. Personalet kan ikke komme til hende, når de skal hjælpe med personlig hygiejne. Hun slår ud. Hvilket af nedenstående tiltag er ikke relevant i første omgang?
a. Måling af vitale værdier (BT, P, TP)
b. Opstart af antipsykotika
c. Kontakt til demenskoordinator
d. Urin til dyrkning for undersøgelse af bakterier
e. Alle ovenstående
- Gudrun er en 83-årig kvinde med svær Alzheimer demens. Hun bor på plejehjem og har de sidste dage været tiltagende urolig og udadreagerende. Personalet kan ikke komme til hende, når de skal hjælpe med personlig hygiejne. Hun slår ud. Hvilket af nedenstående tiltag er ikke relevant i første omgang?
a. Måling af vitale værdier (BT, P, TP)
b. Opstart af antipsykotika
c. Kontakt til demenskoordinator
d. Urin til dyrkning for undersøgelse af bakterier
e. Alle ovenstående
- Angst giver anledning til en række autonome reaktioner, hvilken af nedenstående ses ved angstanfald?
a. Øget spytsekretion
b. Pupilkontraktion
c. Bradykardi
d. Takykardi
e. Blæretømning
- Angst giver anledning til en række autonome reaktioner, hvilken af nedenstående ses ved angstanfald?
a. Øget spytsekretion
b. Pupilkontraktion
c. Bradykardi
d. Takykardi
e. Blæretømning
- Hvilket udsagn er forkert?
a. Selvmordsforsøg er en af de væsentligste risikofaktorer i forhold til fremtidig suicidal adfærd
b. Flest ældre begår selvmord
c. Flest yngre forsøger selvmord
d. Flest mænd begår selvmord
e. Det er aldrig strafbart at undlade at forhindre et selvmord, hvis man kender til planer om dette
- Hvilket udsagn er forkert?
a. Selvmordsforsøg er en af de væsentligste risikofaktorer i forhold til fremtidig suicidal adfærd
b. Flest ældre begår selvmord
c. Flest yngre forsøger selvmord
d. Flest mænd begår selvmord
e. Det er aldrig strafbart at undlade at forhindre et selvmord, hvis man kender til planer om dette
- Poul er 35 år. Som 19-årig stilladsarbejder var han lige ved at falde ned fra ti meters højde. Når han står på en stige eller en stol, får han hjertebanken, mundtørhed, rysten på hænder, åndenød, svimmel og anspændt. Han bliver svimmel og er bange for at falde ned. Ud fra det oplyste hvilken af nedenstående er mest sandsynlig.
a. Socialfobi
b. Enkelt fobi
c. Obsessiv lidelse
d. Tilpasningsreaktion
e. Belastningsreaktion
- Poul er 35 år. Som 19-årig stilladsarbejder var han lige ved at falde ned fra ti meters højde. Når han står på en stige eller en stol, får han hjertebanken, mundtørhed, rysten på hænder, åndenød, svimmel og anspændt. Han bliver svimmel og er bange for at falde ned. Ud fra det oplyste hvilken af nedenstående er mest sandsynlig.
a. Socialfobi
b. Enkelt fobi
c. Obsessiv lidelse
d. Tilpasningsreaktion
e. Belastningsreaktion
- 21-årig studerende, som for et år siden er flyttet til en større studieby, henvender sig til egen læge. Kæresten slog op med ham for en uge siden, og han har siden været meget trist. Sover dårligt om natten. Spiser sparsomt. Kan ikke koncentrere sig om sine studier. Har mest lyst til at være alene. Er meget vred på kæresten over, at hun har svigtet ham. Får ind imellem selvmordstanker men har ikke selvmordsplaner. Det hjælper på tilstanden, at han spiller computerspil. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Depression af let til moderat grad
b. Tilpasningsreaktion med depressive symptomer
c. Belastningsreaktion
d. Personlighedsforstyrrelse
e. Angstlidelse
- 21-årig studerende, som for et år siden er flyttet til en større studieby, henvender sig til egen læge. Kæresten slog op med ham for en uge siden, og han har siden været meget trist. Sover dårligt om natten. Spiser sparsomt. Kan ikke koncentrere sig om sine studier. Har mest lyst til at være alene. Er meget vred på kæresten over, at hun har svigtet ham. Får ind imellem selvmordstanker men har ikke selvmordsplaner. Det hjælper på tilstanden, at han spiller computerspil. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Depression af let til moderat grad
b. Tilpasningsreaktion med depressive symptomer
c. Belastningsreaktion
d. Personlighedsforstyrrelse
e. Angstlidelse
- Du er i KBU i almen praksis, hvor din kollega er plejehjemslæge. Du har været med til konsultationer på plejehjemmet og bemærker, at en af de demente beboere får antipsykotika i høj dosis og har fået det længe. Du taler med din kollega, om man ikke bør forsøge at trappe ud af medicinen. Du foreslår, at det skal gøres på følgende måde:
a. Halvering af dosis i en uge, derefter seponering
b. Seponering af hele dosis på en gang
c. Langsom udtrapning med forsigtig reduktion, hver 4. uge
d. Nedtrapning hver 2. dag
e. Alle ovenstående metoder til medicinudtrapning er lige gode hos ældre/demente patienter
- Du er i KBU i almen praksis, hvor din kollega er plejehjemslæge. Du har været med til konsultationer på plejehjemmet og bemærker, at en af de demente beboere får antipsykotika i høj dosis og har fået det længe. Du taler med din kollega, om man ikke bør forsøge at trappe ud af medicinen. Du foreslår, at det skal gøres på følgende måde:
a. Halvering af dosis i en uge, derefter seponering
b. Seponering af hele dosis på en gang
c. Langsom udtrapning med forsigtig reduktion, hver 4. uge
d. Nedtrapning hver 2. dag
e. Alle ovenstående metoder til medicinudtrapning er lige gode hos ældre/demente patienter
- Udløsende faktorer for selvmordsforsøg kan være:
a) Kriser og tab (kæreste, veninder, skilsmisse, sportsskade)
b) Ændret livssituation (mister selvbestemmelse)
c) Skam og nederlagsfølelse (ikke lever op til egne forventninger)
d) Overgreb (fysiske, psykiske og seksuelle)
e) Skyldfølelse (kan ikke se andre i øjnene)
Hvilken af svarmuligheder er korrekt?
a. Kun a, c og d er korrekte
b. Kun a, c, d og e er korrekte
c. Kun d er korrekte
d. Alle (svarmulighed 1,2,3) er korrekte
e. Ingen (svarmulighed 1,2,3) er korrekte
- Udløsende faktorer for selvmordsforsøg kan være:
a) Kriser og tab (kæreste, veninder, skilsmisse, sportsskade)
b) Ændret livssituation (mister selvbestemmelse)
c) Skam og nederlagsfølelse (ikke lever op til egne forventninger)
d) Overgreb (fysiske, psykiske og seksuelle)
e) Skyldfølelse (kan ikke se andre i øjnene)
Hvilken af svarmuligheder er korrekt?
a. Kun a, c og d er korrekte
b. Kun a, c, d og e er korrekte
c. Kun d er korrekte
d. Alle (svarmulighed 1,2,3) er korrekte
e. Ingen (svarmulighed 1,2,3) er korrekte
- Hvilket udsagn er rigtigt?
a. Antipsykotisk medicin blokerer ikke D1-receptoren i hjernens frontale områder og påvirker derved ikke de såkaldt negative symptomer, man ser ved skizofreni
b. Antipsykotisk medicin opdeles i 3 grupper: 1. og 2. generation samt depotpræparater
c. Antipsykotisk medicin giver øget risiko for akut dystoni hos kvinder, fordi medicinen er lipofil og ophobes i subcutant fedt (der er mest udtalt hos kvinder)
d. Bivirkningsprofilen for antipsykotisk medicin er uafhængig af dosis, så man bør optrappe hurtigt. Bivirkningerne er oftest forbigående, så man skal hurtigt dosere op i sikker terapeutisk dosis
e. Alle ovenstående er forkerte
- Hvilket udsagn er rigtigt?
a. Antipsykotisk medicin blokerer ikke D1-receptoren i hjernens frontale områder og påvirker derved ikke de såkaldt negative symptomer, man ser ved skizofreni
b. Antipsykotisk medicin opdeles i 3 grupper: 1. og 2. generation samt depotpræparater
c. Antipsykotisk medicin giver øget risiko for akut dystoni hos kvinder, fordi medicinen er lipofil og ophobes i subcutant fedt (der er mest udtalt hos kvinder)
d. Bivirkningsprofilen for antipsykotisk medicin er uafhængig af dosis, så man bør optrappe hurtigt. Bivirkningerne er oftest forbigående, så man skal hurtigt dosere op i sikker terapeutisk dosis
e. Alle ovenstående er forkerte
- Anne er en 35-årig kvinde, som har fået stillet diagnosen dependent personlighedsstruktur. Hvilke karaktertræk kendetegner dette?
a. Rethaverisk, optaget af konspirationer og jaloux
b. Uselvstændige, afhængige af, at andre tage beslutninger for sig, bliver i forhold, der ikke er gode for dem
c. Impulsiv, manglende udholdenhed og med tomhedsfølelse
d. Tvangsprægede, perfektionistiske med vanskeligheder med at afslutte arbejdsopgaver
e. Følelse af utilstrækkelighed, ængstelighed ved at være i nye situationer, bekymrede for at komme til at udstille sig
- Anne er en 35-årig kvinde, som har fået stillet diagnosen dependent personlighedsstruktur. Hvilke karaktertræk kendetegner dette?
a. Rethaverisk, optaget af konspirationer og jaloux
b. Uselvstændige, afhængige af, at andre tage beslutninger for sig, bliver i forhold, der ikke er gode for dem
c. Impulsiv, manglende udholdenhed og med tomhedsfølelse
d. Tvangsprægede, perfektionistiske med vanskeligheder med at afslutte arbejdsopgaver
e. Følelse af utilstrækkelighed, ængstelighed ved at være i nye situationer, bekymrede for at komme til at udstille sig
- Anne (fra spørgsmål 49) er tilbudt behandling for sin dependente personlighedsforstyrrelse. I behandlingstilbuddet indgår:
a. Terapi, psykoedukation og eventuelt medicinsk behandling for angstsymptomer og depressive symptomer
b. Gruppebehandling med fokus på kost og motion
c. Medicinskbehandling primært med stemningsstabiliserende og antipsykotisk behandling
d. Behandling med benzodiazepiner i en længere periode, mens hun arbejder terapeutisk
e. Alle ovenstående
- Anne (fra spørgsmål 49) er tilbudt behandling for sin dependente personlighedsforstyrrelse. I behandlingstilbuddet indgår:
a. Terapi, psykoedukation og eventuelt medicinsk behandling for angstsymptomer og depressive symptomer
b. Gruppebehandling med fokus på kost og motion
c. Medicinskbehandling primært med stemningsstabiliserende og antipsykotisk behandling
d. Behandling med benzodiazepiner i en længere periode, mens hun arbejder terapeutisk
e. Alle ovenstående
- Hvilket udsagn er mest korrekt? I det første døgn ved en svær mani anbefales oftest følgende:
a. SSRI
b. Clozapin
c. Olanzapin
d. Lamotrigin
e. Noritren (TCA)
- Hvilket udsagn er mest korrekt? I det første døgn ved en svær mani anbefales oftest følgende:
a. SSRI
b. Clozapin
c. Olanzapin
d. Lamotrigin
e. Noritren (TCA)
- I forhold til tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse er et af følgende udsagn forkert:
a. Tvangsindlæggelse, eller tvangstilbageholdelse må kun finde sted, såfremt patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed
b. Tvangsindlæggelse, eller tvangstilbageholdelse må kun finde sted, såfremt det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling, fordi: - ) Udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet eller
- ) Den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre
c. Tvangsindlæggelse, eller tvangstilbageholdelse, må kun finde sted, såfremt patientens pårørende giver deres accept dertil
d. Overlægen træffer afgørelse om hvorvidt betingelserne for tvangsindlæggelsen er opfyldt
e. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsindlæggelser, herunder om politiets medvirken hertil
- I forhold til tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse er et af følgende udsagn forkert:
a. Tvangsindlæggelse, eller tvangstilbageholdelse må kun finde sted, såfremt patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed
b. Tvangsindlæggelse, eller tvangstilbageholdelse må kun finde sted, såfremt det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling, fordi: - ) Udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet eller
- ) Den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre
c. Tvangsindlæggelse, eller tvangstilbageholdelse, må kun finde sted, såfremt patientens pårørende giver deres accept dertil
d. Overlægen træffer afgørelse om hvorvidt betingelserne for tvangsindlæggelsen er opfyldt
e. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsindlæggelser, herunder om politiets medvirken hertil
- Hvilket udsagn er mest korrekt? Depressive kernesymptomer er karakteriseret ved følgende:
a. Tristhed, angst og nedsat appetit
b. Tristhed, irritabilitet og dårlig søvn
c. Tab af energi, dårlig søvn og angst
d. Tab af energi, tab af interesse og tristhed
e. Vægttab, nedsat appetit og søvnløshed
- Hvilket udsagn er mest korrekt? Depressive kernesymptomer er karakteriseret ved følgende:
a. Tristhed, angst og nedsat appetit
b. Tristhed, irritabilitet og dårlig søvn
c. Tab af energi, dårlig søvn og angst
d. Tab af energi, tab af interesse og tristhed
e. Vægttab, nedsat appetit og søvnløshed
- Socialfobi er karakteriseret af:
a. Frygt for at opføre sig pinligt eller være genstand for kritisk opmærksomhed, rødmen, undgåelsesadfærd, mindst et depressivt kernesymptom
b. Frygt for at opføre sig pinligt eller være genstand for kritisk opmærksomhed, rødmen, undgåelsesadfærd, mindst to depressivt ledsagesymptom (hvor det ene skal være nedsat selvtillid eller selvfølelse)
c. Frygt for at opføre sig pinligt eller være genstand for kritisk opmærksomhed, rødmen, undgåelsesadfærd, forstår ikke hvorfor man har disse gener og mener selv følelserne er overdrevne eller urimelige
d. Frygt for at opføre sig pinligt eller være genstand for kritisk opmærksomhed, rødmen, undgåelsesadfærd, skizotypisk personlighed
e. Alle ovenstående er forkerte
- Socialfobi er karakteriseret af:
a. Frygt for at opføre sig pinligt eller være genstand for kritisk opmærksomhed, rødmen, undgåelsesadfærd, mindst et depressivt kernesymptom
b. Frygt for at opføre sig pinligt eller være genstand for kritisk opmærksomhed, rødmen, undgåelsesadfærd, mindst to depressivt ledsagesymptom (hvor det ene skal være nedsat selvtillid eller selvfølelse)
c. Frygt for at opføre sig pinligt eller være genstand for kritisk opmærksomhed, rødmen, undgåelsesadfærd, forstår ikke hvorfor man har disse gener og mener selv følelserne er overdrevne eller urimelige
d. Frygt for at opføre sig pinligt eller være genstand for kritisk opmærksomhed, rødmen, undgåelsesadfærd, skizotypisk personlighed
e. Alle ovenstående er forkerte
- Eksempler på tilstande ligestillet med sindssygdom er:
a) Affekteksplosive tilstande
b) Abnorme enkeltreaktioner med bevidsthedsforstyrrelse; dissociativ fugue, stupor eller trance
c) Patologiske reaktioner på alkohol eller medicin
d) Epileptisk tågetilstand
e) Hypoglykæmi med bevidsthedsforstyrrelse
a. Alle er korrekte
b. A, b og e er korrekte
c. A, b og c er korrekte
d. B, c og d er korrekte
e. Kun b og c er korrekte
- Eksempler på tilstande ligestillet med sindssygdom er:
a) Affekteksplosive tilstande
b) Abnorme enkeltreaktioner med bevidsthedsforstyrrelse; dissociativ fugue, stupor eller trance
c) Patologiske reaktioner på alkohol eller medicin
d) Epileptisk tågetilstand
e) Hypoglykæmi med bevidsthedsforstyrrelse
a. Alle er korrekte
b. A, b og e er korrekte
c. A, b og c er korrekte
d. B, c og d er korrekte
e. Kun b og c er korrekte
- Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 35 årig mand, der har haft nogle episoder med trækninger i de højresidige ekstremiteter af minutters varighed. Han er vågen og klar under episoderne og efterfølgende har han tunghedsfornemmelse og styringsbesvær af højre arm og ben. Svinder i løbet af den næste times tid. Du mistænker at han har:
a. TCI tilfælde
b. Epileptiske anfald
c. PNES anfald
- Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 35 årig mand, der har haft nogle episoder med trækninger i de højresidige ekstremiteter af minutters varighed. Han er vågen og klar under episoderne og efterfølgende har han tunghedsfornemmelse og styringsbesvær af højre arm og ben. Svinder i løbet af den næste times tid. Du mistænker at han har:
a. TCI tilfælde
b. Epileptiske anfald
c. PNES anfald
Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 35 årig mand, der har haft nogle episoder med trækninger i de højresidige ekstremiteter af minutters varighed. Han er vågen og klar under episoderne og efterfølgende har han tunghedsfornemmelse og styringsbesvær af højre arm og ben. Svinder i løbet af den næste times tid.
Symptomerne kunne give mistanke om epileptiske anfald. Hvilken type anfald drejer det sig om?
a. Generaliseret anfald
b. Simpelt partielt anfald
c. Kompleks partielt anfald
d. Atonisk anfald
- Symptomerne kunne give mistanke om epileptiske anfald. Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 35 årig mand, der har haft nogle episoder med trækninger i de højresidige ekstremiteter af minutters varighed. Han er vågen og klar under episoderne og efterfølgende har han tunghedsfornemmelse og styringsbesvær af højre arm og ben. Svinder i løbet af den næste times tid. Hvilken type anfald drejer det sig om?
a. Generaliseret anfald
b. Simpelt partielt anfald
c. Kompleks partielt anfald
d. Atonisk anfald
Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 35 årig mand, der har haft nogle episoder med trækninger i de højresidige ekstremiteter af minutters varighed. Han er vågen og klar under episoderne og efterfølgende har han tunghedsfornemmelse og styringsbesvær af højre arm og ben. Svinder i løbet af den næste times tid.
Symptomerne kunne give mistanke om epileptiske anfald. Der er tale om simple, partielle anfald. Simple partielle anfald er karakteriseret ved
a. Meget kortvarige (få sekunder).
b. Ingen bevidsthedspåvirkning.
c. Varierende grad af bevidsthedspåvirkning.
d. Udvikler sig aldrig til generatliserede tonisk-kloniske anfald.
- Der er tale om simple, partielle anfald. Simple partielle anfald er karakteriseret ved
a. Meget kortvarige (få sekunder).
b. Ingen bevidsthedspåvirkning.
c. Varierende grad af bevidsthedspåvirkning.
d. Udvikler sig aldrig til generatliserede tonisk-kloniske anfald.
Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 35 årig mand, der har haft nogle episoder med trækninger i de højresidige ekstremiteter af minutters varighed. Han er vågen og klar under episoderne og efterfølgende har han tunghedsfornemmelse og styringsbesvær af højre arm og ben. Svinder i løbet af den næste times tid.
Symptomerne kunne give mistanke om epileptiske anfald. Der er tale om simple, partielle anfald. Simple partielle anfald er karakteriseret ved at være uden bevidsthedspåvirkning.
Du mener, at der på grund af de gentagne anfald er indikation for neurofysiologisk udredning. Hvilket udsagn er ikke korrekt:
a. Normalt EEG udelukker ikke epilepsi
b. Patienter med partielle anfald har ofte universelle spike-wave paroksysmer
c. Video-EEG monitorering er velegnet når man mistænker diagnosen PNES
- Du mener, at der på grund af de gentagne anfald er indikation for neurofysiologisk udredning. Hvilket udsagn er ikke korrekt:
a. Normalt EEG udelukker ikke epilepsi
b. Patienter med partielle anfald har ofte universelle spike-wave paroksysmer
c. Video-EEG monitorering er velegnet når man mistænker diagnosen PNES
60.
Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 35 årig mand, der har haft nogle episoder med trækninger i de højresidige ekstremiteter af minutters varighed. Han er vågen og klar under episoderne og efterfølgende har han tunghedsfornemmelse og styringsbesvær af højre arm og ben. Svinder i løbet af den næste times tid.
Symptomerne kunne give mistanke om epileptiske anfald. Der er tale om simple, partielle anfald. Simple partielle anfald er karakteriseret ved at være uden bevidsthedspåvirkning.
Du mener, at der på grund af de gentagne anfald er indikation for neurofysiologisk udredning. Hvilken undersøgelse er bedst egnet:
a. CT scanning af hjernen
b. MR scanning af hjernen
- Du mener, at der på grund af de gentagne anfald er indikation for neuroradiologisk udredning. Hvilken undersøgelse er bedst egnet:
a. CT scanning af hjernen
b. MR scanning af hjernen
61.
Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 35 årig mand, der har haft nogle episoder med trækninger i de højresidige ekstremiteter af minutters varighed. Han er vågen og klar under episoderne og efterfølgende har han tunghedsfornemmelse og styringsbesvær af højre arm og ben. Svinder i løbet af den næste times tid.
Symptomerne kunne give mistanke om epileptiske anfald. Der er tale om simple, partielle anfald. Simple partielle anfald er karakteriseret ved at være uden bevidsthedspåvirkning.
Du mener, at der på grund af de gentagne anfald er indikation for neurofysiologisk udredning. Den bedste undersøgelse er MR-scanning af hjernen. Hvad kan man forvente at finde på MR-scanningen af hjernen:
a. Meningeom
b. Gliom
c. AV-malformation
d. Normal MR scanning
e. Alle ovenstående fund kan forekomme
- Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 35 årig mand, der har haft nogle episoder med trækninger i de højresidige ekstremiteter af minutters varighed. Han er vågen og klar under episoderne og efterfølgende har han tunghedsfornemmelse og styringsbesvær af højre arm og ben. Svinder i løbet af den næste times tid. Den bedste undersøgelse er MR-scanning af hjernen. Hvad kan man forvente at finde på MR-scanningen af hjernen:
a. Meningeom
b. Gliom
c. AV-malformation
d. Normal MR scanning
e. Alle ovenstående fund kan forekomme
62.
Som ambulatorielæge i epilepsiklinikken på neurologisk afdeling får du henvist en 35 årig mand, der har haft nogle episoder med trækninger i de højresidige ekstremiteter af minutters varighed. Han er vågen og klar under episoderne og efterfølgende har han tunghedsfornemmelse og styringsbesvær af højre arm og ben. Svinder i løbet af den næste times tid.
Symptomerne kunne give mistanke om epileptiske anfald. Der er tale om simple, partielle anfald. Simple partielle anfald er karakteriseret ved at være uden bevidsthedspåvirkning.
Du mener, at der på grund af de gentagne anfald er indikation for neurofysiologisk udredning med MR scanning. Forskellige fund kan forekomme ved MR scanning. Opfylder patienten kriterierne for diagnosen epilepsi?
a. Nej
b. Ja
- Alle fund kan forekomme ved MR scanning. Opfylder patienten kriterierne for diagnosen epilepsi?
a. Nej
b. Ja
- En 68-årig, pensioneret skoleleder henvises via egen læge til udredning for begyndende demens. Patienten har selv bedt om denne henvisning, fordi han er bange for at have begyndende demens. Gennem ca. 6 mdr. har han selv bemærket problemer med at huske de andres navne. Siden en operation for hoftebrud for 4 år siden kan han ikke altid huske nylige samtaler, som han har ført med sine pårørende eller venner. Nogle gange taber han også tråden, når han vil fortælle noget. Hans egen læge har vurderet, at han er deprimeret og har ordineret antidepressiv medicin for 2 mdr. siden. Patienten selv synes ikke, at han har depression, og behandling med Cipramil har heller ikke forandret situationen. Patientens kone synes ikke, at patientens hukommelse er værre end hos andre alderssvarende venner. Hun kan huske en enkelt episode, hvor patienten havde glemt aftalen om at mødes inde i byen. Det er også sket enkelte gange, at han har forlagt sit nøglebundt eller sin mobiltelefon, men det har hun selv også gjort. Hun bekræfter, at patienten er selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter (ADL). Han er måske lidt mere indadvendt og snakker meget om sin frygt for demensdiagnosen.
Patienten er stadig særdeles aktiv, spiller fx 2-3 gange golf om ugen, passer haven og er aktiv som bestyrelsesmedlem i diverse foreninger. Ved den objektive undersøgelse er patienten vågen, klar og velorienteret. Han virker bekymret, men ikke dement. Han er velkoopererende, og der konstateres hverken adfærdsabnormiteter eller tegn på psykose. Han kan huske mange detaljer af nylige hændelser og har ingen problemer med straks at repetere en adresse med 5 elementer. Efter 5 minutter husker han 4/5 og kan genkende det manglende element. Han testes med en ordliste bestående af 10 genstande:
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 1: 7/10 ord
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 2: 8/10 ord
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 3: 9/10 ord
Forsinket genkaldelse: 7/10 ord
Genkendelse: perfekt.
Undersøgelsen for alle andre kognitive domæner (sprog, praksis, gnosis mm) er upåfaldende. Opfylder patienten diagnosekriterier for demens?
a. Ja
b. Nej
c. Spørgsmål kan ikke besvares uden supplerende anamnestiske oplysninger fx familieanamnese, tidligere sygdomme, medicin- og alkoholanamnese.
d. Spørgsmål kan ikke besvares uden supplerende parakliniske undersøgelser.
- En 68-årig, pensioneret skoleleder henvises via egen læge til udredning for begyndende demens. Patienten har selv bedt om denne henvisning, fordi han er bange for at have begyndende demens. Gennem ca. 6 mdr. har han selv bemærket problemer med at huske de andres navne. Siden en operation for hoftebrud for 4 år siden kan han ikke altid huske nylige samtaler, som han har ført med sine pårørende eller venner. Nogle gange taber han også tråden, når han vil fortælle noget. Hans egen læge har vurderet, at han er deprimeret og har ordineret antidepressiv medicin for 2 mdr. siden. Patienten selv synes ikke, at han har depression, og behandling med Cipramil har heller ikke forandret situationen. Patientens kone synes ikke, at patientens hukommelse er værre end hos andre alderssvarende venner. Hun kan huske en enkelt episode, hvor patienten havde glemt aftalen om at mødes inde i byen. Det er også sket enkelte gange, at han har forlagt sit nøglebundt eller sin mobiltelefon, men det har hun selv også gjort. Hun bekræfter, at patienten er selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter (ADL). Han er måske lidt mere indadvendt og snakker meget om sin frygt for demensdiagnosen.
Patienten er stadig særdeles aktiv, spiller fx 2-3 gange golf om ugen, passer haven og er aktiv som bestyrelsesmedlem i diverse foreninger. Ved den objektive undersøgelse er patienten vågen, klar og velorienteret. Han virker bekymret, men ikke dement. Han er velkoopererende, og der konstateres hverken adfærdsabnormiteter eller tegn på psykose. Han kan huske mange detaljer af nylige hændelser og har ingen problemer med straks at repetere en adresse med 5 elementer. Efter 5 minutter husker han 4/5 og kan genkende det manglende element. Han testes med en ordliste bestående af 10 genstande:
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 1: 7/10 ord
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 2: 8/10 ord
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 3: 9/10 ord
Forsinket genkaldelse: 7/10 ord
Genkendelse: perfekt.
Undersøgelsen for alle andre kognitive domæner (sprog, praksis, gnosis mm) er upåfaldende. Opfylder patienten diagnosekriterier for demens?
a. Ja
b. Nej
c. Spørgsmål kan ikke besvares uden supplerende anamnestiske oplysninger fx familieanamnese, tidligere sygdomme, medicin- og alkoholanamnese.
d. Spørgsmål kan ikke besvares uden supplerende parakliniske undersøgelser.
- Nej, patienten opfylder ikke diagnosekriterierne for demens. Demens er en klinisk diagnose. En 68-årig, pensioneret skoleleder henvises via egen læge til udredning for begyndende demens. Patienten har selv bedt om denne henvisning, fordi han er bange for at have begyndende demens. Gennem ca. 6 mdr. har han selv bemærket problemer med at huske de andres navne. Siden en operation for hoftebrud for 4 år siden kan han ikke altid huske nylige samtaler, som han har ført med sine pårørende eller venner. Nogle gange taber han også tråden, når han vil fortælle noget. Hans egen læge har vurderet, at han er deprimeret og har ordineret antidepressiv medicin for 2 mdr. siden. Patienten selv synes ikke, at han har depression, og behandling med Cipramil har heller ikke forandret situationen. Patientens kone synes ikke, at patientens hukommelse er værre end hos andre alderssvarende venner. Hun kan huske en enkelt episode, hvor patienten havde glemt aftalen om at mødes inde i byen. Det er også sket enkelte gange, at han har forlagt sit nøglebundt eller sin mobiltelefon, men det har hun selv også gjort. Hun bekræfter, at patienten er selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter (ADL). Han er måske lidt mere indadvendt og snakker meget om sin frygt for demensdiagnosen. Patienten er stadig særdeles aktiv, spiller fx 2-3 gange golf om ugen, passer haven og er aktiv som bestyrelsesmedlem i diverse foreninger. Ved den objektive undersøgelse er patienten vågen, klar og velorienteret. Han virker bekymret, men ikke dement. Han er velkoopererende, og der konstateres hverken adfærdsabnormiteter eller tegn på psykose. Han kan huske mange detaljer af nylige hændelser og har ingen problemer med straks at repetere en adresse med 5 elementer. Efter 5 minutter husker han 4/5 og kan genkende det manglende element. Han testes med en ordliste bestående af 10 genstande:
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 1: 7/10 ord
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 2: 8/10 ord
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 3: 9/10 ord
Forsinket genkaldelse: 7/10 ord
Genkendelse: perfekt. Undersøgelsen for alle andre kognitive domæner (sprog, praksis, gnosis mm) er upåfaldende. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Mild cognitive impairment pga. Alzheimers sygdom
b. Mild cognitive impairment pga. anden demensgivende sygdom f.eks. normaltrykshydrocephalus, vaskulær demens, Lewy body demens m.m.
c. Normal aldring/subjective cognitive impairment
d. Depression
e. Delir
- Nej, patienten opfylder ikke diagnosekriterierne for demens. Demens er en klinisk diagnose. En 68-årig, pensioneret skoleleder henvises via egen læge til udredning for begyndende demens. Patienten har selv bedt om denne henvisning, fordi han er bange for at have begyndende demens. Gennem ca. 6 mdr. har han selv bemærket problemer med at huske de andres navne. Siden en operation for hoftebrud for 4 år siden kan han ikke altid huske nylige samtaler, som han har ført med sine pårørende eller venner. Nogle gange taber han også tråden, når han vil fortælle noget. Hans egen læge har vurderet, at han er deprimeret og har ordineret antidepressiv medicin for 2 mdr. siden. Patienten selv synes ikke, at han har depression, og behandling med Cipramil har heller ikke forandret situationen. Patientens kone synes ikke, at patientens hukommelse er værre end hos andre alderssvarende venner. Hun kan huske en enkelt episode, hvor patienten havde glemt aftalen om at mødes inde i byen. Det er også sket enkelte gange, at han har forlagt sit nøglebundt eller sin mobiltelefon, men det har hun selv også gjort. Hun bekræfter, at patienten er selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter (ADL). Han er måske lidt mere indadvendt og snakker meget om sin frygt for demensdiagnosen. Patienten er stadig særdeles aktiv, spiller fx 2-3 gange golf om ugen, passer haven og er aktiv som bestyrelsesmedlem i diverse foreninger. Ved den objektive undersøgelse er patienten vågen, klar og velorienteret. Han virker bekymret, men ikke dement. Han er velkoopererende, og der konstateres hverken adfærdsabnormiteter eller tegn på psykose. Han kan huske mange detaljer af nylige hændelser og har ingen problemer med straks at repetere en adresse med 5 elementer. Efter 5 minutter husker han 4/5 og kan genkende det manglende element. Han testes med en ordliste bestående af 10 genstande:
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 1: 7/10 ord
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 2: 8/10 ord
Øjeblikkelig genkaldelse forsøg 3: 9/10 ord
Forsinket genkaldelse: 7/10 ord
Genkendelse: perfekt. Undersøgelsen for alle andre kognitive domæner (sprog, praksis, gnosis mm) er upåfaldende. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Mild cognitive impairment pga. Alzheimers sygdom
b. Mild cognitive impairment pga. anden demensgivende sygdom f.eks. normaltrykshydrocephalus, vaskulær demens, Lewy body demens m.m.
c. Normal aldring/subjective cognitive impairment
d. Depression
e. Delir
- Den mest sandsynlige diagnose er normal aldring (subjective cognitive impairment). Patienten er ikke tilfreds med denne vurdering og får sin egen læge til at henvise ham til en MR af cerebrum, der gennemføres på et privathospital. Denne viser: Ingen akutte intrakranielle abnormiteter. Ingen signifikant central eller kortikal atrofi. Hippocampus relativt lille bilat., men indenfor normalområdet taget patientens alder i betragtning. Ingen rumopfyldende processer eller infarktsequelae.
Konklusion: alderssvarende fund (see billede).
Ændrer skanningssvaret diagnosen?
a. Ja
b. Nej
- Den mest sandsynlige diagnose er normal aldring (subjective cognitive impairment). Patienten er ikke tilfreds med denne vurdering og får sin egen læge til at henvise ham til en MR af cerebrum, der gennemføres på et privathospital. Denne viser: Ingen akutte intrakranielle abnormiteter. Ingen signifikant central eller kortikal atrofi. Hippocampus relativt lille bilat., men indenfor normalområdet taget patientens alder i betragtning. Ingen rumopfyldende processer eller infarktsequelae.
Konklusion: alderssvarende fund (see billede).
Ændrer skanningssvaret diagnosen?
a. Ja
b. Nej
- Nej. Demens er en klinisk diagnose. De parakliniske undersøgelser bruges udelukkende mhp specificering af ætiologi til klinisk påvist demens. Follow-up undersøgelse 3 år senere: Ved fornyet konsultation 3 år senere er patienten fortsat bekymret over evt. demensudvikling og klager over yderligere forværring af sin hukommelse. Konen bekræfter, at patienten har udviklet problemer med at huske nylige hændelser. For eksempel gav han deres datter et stort beløb penge til hendes virksomhed, hvilket han 2 uger senere ikke kunne huske længere. Der er dog ikke sket en funktionel forværring, og patienten er stadig selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter. Ved den objektive hukommelsestest findes varierende resultater, svingende fra normal til grænseabnormt. Samtidig fremtræder patienten deprimeret. Derfor genetableres antidepressiv medicin med god effekt på humøret. Patientens kognition forværres yderligere. Ved fornyet MR af cerebrum konstateres nu begyndende hippocampus atrofi. Der konstateres nu, at patienten har Mild Cognitive Impairment (MCI). Ægteparret er af forskellige årsager interesseret i at få præciseret, hvor stor patientens risiko for progression til Alzheimer demens er. Man beslutter sig derfor at gennemføre en lumbalpunktur. Cerebrospinalvæsken viser normale rutineparametre (celletal, protein og glucose). De såkaldte demensmarkører er dog abnorme.
Amyloid beta 1-42: 132 pg/ml (normal >191 pg/ml)
t-tau: 195 pg/ml (<93 pg/ml)
p-tau: 61 pg/ml (<22 pg/ml)
Ægteparret møder nu til ambulant konsultation og beder dig om en fortolkning af undersøgelsesresultaterne:
a. CSF resultatet er typisk for Alzheimer sygdom og indikerer, at patienten allerede er konverteret fra MCI til Alzheimer demens
b. CSF resultatet ændrer ikke diagnosen MCI. Patientens risiko for progression til Alzheimer demens er over 75 %
c. Ved Alzheimer demens ses cerebrale amyloid aflejringer. Nedsat Amyloid beta koncentration i CSF udelukker, at patienten har Alzheimer demens og er suspekt for en anden ætiologi til patientens symptomer fx fronto-temporal demens.
- Nej. Demens er en klinisk diagnose. De parakliniske undersøgelser bruges udelukkende mhp specificering af ætiologi til klinisk påvist demens. Follow-up undersøgelse 3 år senere: Ved fornyet konsultation 3 år senere er patienten fortsat bekymret over evt. demensudvikling og klager over yderligere forværring af sin hukommelse. Konen bekræfter, at patienten har udviklet problemer med at huske nylige hændelser. For eksempel gav han deres datter et stort beløb penge til hendes virksomhed, hvilket han 2 uger senere ikke kunne huske længere. Der er dog ikke sket en funktionel forværring, og patienten er stadig selvhjulpen i alle dagligdagsaktiviteter. Ved den objektive hukommelsestest findes varierende resultater, svingende fra normal til grænseabnormt. Samtidig fremtræder patienten deprimeret. Derfor genetableres antidepressiv medicin med god effekt på humøret. Patientens kognition forværres yderligere. Ved fornyet MR af cerebrum konstateres nu begyndende hippocampus atrofi. Der konstateres nu, at patienten har Mild Cognitive Impairment (MCI). Ægteparret er af forskellige årsager interesseret i at få præciseret, hvor stor patientens risiko for progression til Alzheimer demens er. Man beslutter sig derfor at gennemføre en lumbalpunktur. Cerebrospinalvæsken viser normale rutineparametre (celletal, protein og glucose). De såkaldte demensmarkører er dog abnorme.
Amyloid beta 1-42: 132 pg/ml (normal >191 pg/ml)
t-tau: 195 pg/ml (<93 pg/ml)
p-tau: 61 pg/ml (<22 pg/ml)
Ægteparret møder nu til ambulant konsultation og beder dig om en fortolkning af undersøgelsesresultaterne:
a. CSF resultatet er typisk for Alzheimer sygdom og indikerer, at patienten allerede er konverteret fra MCI til Alzheimer demens
b. CSF resultatet ændrer ikke diagnosen MCI. Patientens risiko for progression til Alzheimer demens er over 75 %
c. Ved Alzheimer demens ses cerebrale amyloid aflejringer. Nedsat Amyloid beta koncentration i CSF udelukker, at patienten har Alzheimer demens og er suspekt for en anden ætiologi til patientens symptomer fx fronto-temporal demens.
- En 78- årig mand er på vandretur på Mallorca. Han får pludselig hovedpine og synsforstyrrelser, der dog hurtigt aftager. Han henvender sig til lokal læge, der finder at han har et for højt blodtryk. Ellers findes intet abnormt. Han anbefales at kontakte egen læge efter hjemkomst til Danmark. Efter ankomst til Danmark, får han, imens han venter på bagagen i ankomsthallen, pludselig svær hovedpine. Denne hovedpine fortager sig ikke i løbet af dagen, hvorfor hans datter kører ham direkte til skadestuen, hvor du står som ung læge. Du finder, at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14, idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning. Hvilken undersøgelse vil du bestille:
a. MR scanning af cerebrum
b. Lumbalpunktur med undersøgelse arf blodnedbrydningsprodukter
c. Lumbalpunktur med undersøgelse af leukocytter, erytrocytter og protein (rutineundersøgelse)
d. CT scanning af cerebrum
- En 78- årig mand er på vandretur på Mallorca. Han får pludselig hovedpine og synsforstyrrelser, der dog hurtigt aftager. Han henvender sig til lokal læge, der finder at han har et for højt blodtryk. Ellers findes intet abnormt. Han anbefales at kontakte egen læge efter hjemkomst til Danmark. Efter ankomst til Danmark, får han, imens han venter på bagagen i ankomsthallen, pludselig svær hovedpine. Denne hovedpine fortager sig ikke i løbet af dagen, hvorfor hans datter kører ham direkte til skadestuen, hvor du står som ung læge. Du finder, at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14, idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning. Hvilken undersøgelse vil du bestille:
a. MR scanning af cerebrum
b. Lumbalpunktur med undersøgelse arf blodnedbrydningsprodukter
c. Lumbalpunktur med undersøgelse af leukocytter, erytrocytter og protein (rutineundersøgelse)
d. CT scanning af cerebrum
- En 78- årig mand er på vandretur på Mallorca. Han får pludselig hovedpine og synsforstyrrelser, der dog hurtigt aftager. Han henvender sig til lokal læge, der finder at han har et for højt blodtryk. Ellers findes intet abnormt. Han anbefales at kontakte egen læge efter hjemkomst til Danmark. Efter ankomst til Danmark, får han, imens han venter på bagagen i ankomsthallen, pludselig svær hovedpine. Denne hovedpine fortager sig ikke i løbet af dagen, hvorfor hans datter kører ham direkte til skadestuen, hvor du står som ung læge. Du finder, at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14, idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning.
CT scanning af cerebrum er normal. Nu vil du anmode om yderligere undersøgelse i form af:
a. MR scanning af cerebrum
b. Lumbalpunktur med undersøgelse af blodnedbrydningsprodukter
c. Lumbalpunktur med virusundersøgelse
d. Ny CT scanning af cerebrum i morgen
- En 78- årig mand er på vandretur på Mallorca. Han får pludselig hovedpine og synsforstyrrelser, der dog hurtigt aftager. Han henvender sig til lokal læge, der finder at han har et for højt blodtryk. Ellers findes intet abnormt. Han anbefales at kontakte egen læge efter hjemkomst til Danmark. Efter ankomst til Danmark, får han, imens han venter på bagagen i ankomsthallen, pludselig svær hovedpine. Denne hovedpine fortager sig ikke i løbet af dagen, hvorfor hans datter kører ham direkte til skadestuen, hvor du står som ung læge. Du finder, at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14, idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning.
CT scanning af cerebrum er normal. Nu vil du anmode om yderligere undersøgelse i form af:
a. MR scanning af cerebrum
b. Lumbalpunktur med undersøgelse af blodnedbrydningsprodukter
c. Lumbalpunktur med virusundersøgelse
d. Ny CT scanning af cerebrum i morgen
- En 78- årig mand er på vandretur på Mallorca. Han får pludselig hovedpine og synsforstyrrelser, der dog hurtigt aftager. Han henvender sig til lokal læge, der finder at han har et for højt blodtryk. Ellers findes intet abnormt. Han anbefales at kontakte egen læge efter hjemkomst til Danmark. Efter ankomst til Danmark, får han, imens han venter på bagagen i ankomsthallen, pludselig svær hovedpine. Denne hovedpine fortager sig ikke i løbet af dagen, hvorfor hans datter kører ham direkte til skadestuen, hvor du står som ung læge. Du finder, at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14, idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning.
Ved lumbalpunktur med undersøgelse for blodnedbrydningsprodukter bekræftes din mistanke om subaraknoidalblødning. Hvad er den hyppigste årsag til subaraknoidalblødning?
a. Pituitær apopleksi
b. Bristet cerebralt aneurisme
c. Arteriovenøs malformation
d. Blødning i tumor cerebri
- En 78- årig mand er på vandretur på Mallorca. Han får pludselig hovedpine og synsforstyrrelser, der dog hurtigt aftager. Han henvender sig til lokal læge, der finder at han har et for højt blodtryk. Ellers findes intet abnormt. Han anbefales at kontakte egen læge efter hjemkomst til Danmark. Efter ankomst til Danmark, får han, imens han venter på bagagen i ankomsthallen, pludselig svær hovedpine. Denne hovedpine fortager sig ikke i løbet af dagen, hvorfor hans datter kører ham direkte til skadestuen, hvor du står som ung læge. Du finder, at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14, idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning.
Ved lumbalpunktur med undersøgelse for blodnedbrydningsprodukter bekræftes din mistanke om subaraknoidalblødning. Hvad er den hyppigste årsag til subaraknoidalblødning?
a. Pituitær apopleksi
b. Bristet cerebralt aneurisme
c. Arteriovenøs malformation
d. Blødning i tumor cerebri
- En 78- årig mand er på vandretur på Mallorca. Han får pludselig hovedpine og synsforstyrrelser, der dog hurtigt aftager. Han henvender sig til lokal læge, der finder at han har et for højt blodtryk. Ellers findes intet abnormt. Han anbefales at kontakte egen læge efter hjemkomst til Danmark. Efter ankomst til Danmark, får han, imens han venter på bagagen i ankomsthallen, pludselig svær hovedpine. Denne hovedpine fortager sig ikke i løbet af dagen, hvorfor hans datter kører ham direkte til skadestuen, hvor du står som ung læge. Du finder, at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14, idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt.
Du mistænker subaraknoidalblødning. Den hyppigste årsag til subaraknoidalblødning er bristet cerebralt aneurisme. Idet du står ved patientens seng og vil fortælle ham om resultatet af undersøgelserne, bliver han fjern. Han svarer ikke længere på tiltale og ved smertestimulation grynter han. Han åbner ikke øjnene, men forsøger at fjerne din hånd fra der hvor du udøver smertestimulation. Du ringer til neurokirurgisk vagthavende og fortæller om patienten. Du fortæller at han har en Glasgow Coma Scale Score på:
a. 3
b. 6
c. 8
d. 10
e. 12
- En 78- årig mand er på vandretur på Mallorca. Han får pludselig hovedpine og synsforstyrrelser, der dog hurtigt aftager. Han henvender sig til lokal læge, der finder at han har et for højt blodtryk. Ellers findes intet abnormt. Han anbefales at kontakte egen læge efter hjemkomst til Danmark. Efter ankomst til Danmark, får han, imens han venter på bagagen i ankomsthallen, pludselig svær hovedpine. Denne hovedpine fortager sig ikke i løbet af dagen, hvorfor hans datter kører ham direkte til skadestuen, hvor du står som ung læge. Du finder, at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14, idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt.
Du mistænker subaraknoidalblødning. Den hyppigste årsag til subaraknoidalblødning er bristet cerebralt aneurisme. Idet du står ved patientens seng og vil fortælle ham om resultatet af undersøgelserne, bliver han fjern. Han svarer ikke længere på tiltale og ved smertestimulation grynter han. Han åbner ikke øjnene, men forsøger at fjerne din hånd fra der hvor du udøver smertestimulation. Du ringer til neurokirurgisk vagthavende og fortæller om patienten. Du fortæller at han har en Glasgow Coma Scale Score på:
a. 3
b. 6
c. 8
d. 10
e. 12
- En 78- årig mand er på vandretur på Mallorca. Han får pludselig hovedpine og synsforstyrrelser, der dog hurtigt aftager. Han henvender sig til lokal læge, der finder at han har et for højt blodtryk. Ellers findes intet abnormt. Han anbefales at kontakte egen læge efter hjemkomst til Danmark. Efter ankomst til Danmark, får han, imens han venter på bagagen i ankomsthallen, pludselig svær hovedpine. Denne hovedpine fortager sig ikke i løbet af dagen, hvorfor hans datter kører ham direkte til skadestuen, hvor du står som ung læge. Du finder, at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14, idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning.
Patienten har en glasgow coma scale score på 8. Neurokirurgisk vagthavende beder dig om at foretage ny CT scanning. Billederne - 2 forskellige snit af samme scanning - viser (see billeder).
Forskellen på den tidligere normale CT scanning og den nye CT scanning er:
a. Tilkomst af SAH
b. Tilkomst af SAH og intracerebralt hæmatom
c. Tilkomst af SAH og epidural blødning
d. Tilkomst af SAH og subduralt hæmatom
- En 78- årig mand er på vandretur på Mallorca. Han får pludselig hovedpine og synsforstyrrelser, der dog hurtigt aftager. Han henvender sig til lokal læge, der finder at han har et for højt blodtryk. Ellers findes intet abnormt. Han anbefales at kontakte egen læge efter hjemkomst til Danmark. Efter ankomst til Danmark, får han, imens han venter på bagagen i ankomsthallen, pludselig svær hovedpine. Denne hovedpine fortager sig ikke i løbet af dagen, hvorfor hans datter kører ham direkte til skadestuen, hvor du står som ung læge. Du finder, at han (nu 14 timer efter hovedpinen kom for anden gang) er vågen og har GCS 14, idet han ligger med lukkede øjne. Han er let nakke-rygstiv og ellers neurologisk intakt. Du mistænker subaraknoidalblødning.
Patienten har en glasgow coma scale score på 8. Neurokirurgisk vagthavende beder dig om at foretage ny CT scanning. Billederne - 2 forskellige snit af samme scanning - viser (see billeder).
Forskellen på den tidligere normale CT scanning og den nye CT scanning er:
a. Tilkomst af SAH
b. Tilkomst af SAH og intracerebralt hæmatom
c. Tilkomst af SAH og epidural blødning
d. Tilkomst af SAH og subduralt hæmatom
- En 14-årig dreng er gennem det sidste halve år blevet tiltagende tilbagetrukket. Han opholder sig mest på sit værelse for nedrullede gardiner. Han tror, han bliver overvåget med kameraer. Han har svært ved at spise. Hvilken er den mest sandsynlige diagnose? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
a. Depression
b. Psykoselidelse
c. Anorexia Nervosa (spiseforstyrrelse)
d. Social angst
e. Autisme
- En 14-årig dreng er gennem det sidste halve år blevet tiltagende tilbagetrukket. Han opholder sig mest på sit værelse for nedrullede gardiner. Han tror, han bliver overvåget med kameraer. Han har svært ved at spise. Hvilken er den mest sandsynlige diagnose? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
a. Depression
b. Psykoselidelse
c. Anorexia Nervosa (spiseforstyrrelse)
d. Social angst
e. Autisme
- En 14-årig dreng er gennem det sidste halve år blevet tiltagende tilbagetrukket. Han opholder sig mest på sit værelse for nedrullede gardiner. Han tror, han bliver overvåget med kameraer. Han har svært ved at spise.Hvilken er den mest sandsynlige diagnose?
Det korrekte svar er: Psykoselidelse
Drengen bliver tiltagende dårlig. Han har i tre døgn været næsten helt spisevægrende og drukket meget sparsomt, da han er bange for at blive forgiftet. Vagtlægen tilkaldes og vil indlægge drengen. Forældrene er enige i denne beslutning. Det vil drengen imidlertid ikke, og han bliver voldsomt angst, aggressiv og truende. Kan han indlægges mod sin vilje? Og hvordan vil du gribe det an? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
a. Han indlægges på somatisk afdeling, hvad enten han vil eller ej
b. Han indlægges på B&U-psykiatrisk afdeling på røde papirer (anvendelse af tvang iht. psykiatriloven)
c. Han indlægges på somatisk afdeling og behandles der mod sin vilje
d. Han indlægges på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i henhold til forældreansvarsloven, og her kan eventuel tvangsbehandling foregå med lovmæssig hjemmel i forældreansvarsloven
e. Han må blive hjemme til situationen bedres
- En 14-årig dreng er gennem det sidste halve år blevet tiltagende tilbagetrukket. Han opholder sig mest på sit værelse for nedrullede gardiner. Han tror, han bliver overvåget med kameraer. Han har svært ved at spise.Hvilken er den mest sandsynlige diagnose?
Det korrekte svar er: Psykoselidelse
Drengen bliver tiltagende dårlig. Han har i tre døgn været næsten helt spisevægrende og drukket meget sparsomt, da han er bange for at blive forgiftet. Vagtlægen tilkaldes og vil indlægge drengen. Forældrene er enige i denne beslutning. Det vil drengen imidlertid ikke, og han bliver voldsomt angst, aggressiv og truende. Kan han indlægges mod sin vilje? Og hvordan vil du gribe det an? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
a. Han indlægges på somatisk afdeling, hvad enten han vil eller ej
b. Han indlægges på B&U-psykiatrisk afdeling på røde papirer (anvendelse af tvang iht. psykiatriloven)
c. Han indlægges på somatisk afdeling og behandles der mod sin vilje
d. Han indlægges på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i henhold til forældreansvarsloven, og her kan eventuel tvangsbehandling foregå med lovmæssig hjemmel i forældreansvarsloven
e. Han må blive hjemme til situationen bedres
- En 14-årig dreng er gennem det sidste halve år blevet tiltagende tilbagetrukket. Han opholder sig mest på sit værelse for nedrullede gardiner. Han tror, han bliver overvåget med kameraer. Han har svært ved at spise. Hvilken er den mest sandsynlige diagnose? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
Det korrekte svar er: Psykoselidelse
Drengen bliver tiltagende dårlig. Han har i tre døgn været næsten helt spisevægrende og drukket meget sparsomt, da han er bange for at blive forgiftet. Vagtlægen tilkaldes og vil indlægge drengen. Forældrene er enige i denne beslutning. Det vil drengen imidlertid ikke, og han bliver voldsomt angst, aggressiv og truende. Kan han indlægges mod sin vilje? Og hvordan vil du gribe det an? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
Det korrekte svar er: Han indlægges på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i henhold til forældreansvarsloven, og her kan eventuel tvangsbehandling foregå med lovmæssig hjemmel i forældreansvarsloven.
Drengen bliver efter lidt overtalelse indlagt frivilligt på somatisk børneafdeling og tager væske og føde til sig. Han får det somatisk bedre men har nogle urealistiske forestillinger om at ”være særligt udvalgt”. Han overflyttes til Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Hvordan kan man vurdere sværhedsgraden af hans psykotiske symptomer? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
a. Ved en psykologisk undersøgelse (WISC-test)
b. Ved anvendelse af et diagnostisk interview – KSADS
c. Scores med ADOS
d. Ved grundig anamneseoptagelse
e. Ved anvendelse af PANSS-interview
- En 14-årig dreng er gennem det sidste halve år blevet tiltagende tilbagetrukket. Han opholder sig mest på sit værelse for nedrullede gardiner. Han tror, han bliver overvåget med kameraer. Han har svært ved at spise. Hvilken er den mest sandsynlige diagnose? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
Det korrekte svar er: Psykoselidelse
Drengen bliver tiltagende dårlig. Han har i tre døgn været næsten helt spisevægrende og drukket meget sparsomt, da han er bange for at blive forgiftet. Vagtlægen tilkaldes og vil indlægge drengen. Forældrene er enige i denne beslutning. Det vil drengen imidlertid ikke, og han bliver voldsomt angst, aggressiv og truende. Kan han indlægges mod sin vilje? Og hvordan vil du gribe det an? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
Det korrekte svar er: Han indlægges på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i henhold til forældreansvarsloven, og her kan eventuel tvangsbehandling foregå med lovmæssig hjemmel i forældreansvarsloven.
Drengen bliver efter lidt overtalelse indlagt frivilligt på somatisk børneafdeling og tager væske og føde til sig. Han får det somatisk bedre men har nogle urealistiske forestillinger om at ”være særligt udvalgt”. Han overflyttes til Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Hvordan kan man vurdere sværhedsgraden af hans psykotiske symptomer? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
a. Ved en psykologisk undersøgelse (WISC-test)
b. Ved anvendelse af et diagnostisk interview – KSADS
c. Scores med ADOS
d. Ved grundig anamneseoptagelse
e. Ved anvendelse af PANSS-interview
- En 14-årig dreng er gennem det sidste halve år blevet tiltagende tilbagetrukket. Han opholder sig mest på sit værelse for nedrullede gardiner. Han tror, han bliver overvåget med kameraer. Han har svært ved at spise. Hvilken er den mest sandsynlige diagnose? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
Det korrekte svar er: Psykoselidelse
Drengen bliver tiltagende dårlig. Han har i tre døgn været næsten helt spisevægrende og drukket meget sparsomt, da han er bange for at blive forgiftet. Vagtlægen tilkaldes og vil indlægge drengen. Forældrene er enige i denne beslutning. Det vil drengen imidlertid ikke, og han bliver voldsomt angst, aggressiv og truende. Kan han indlægges mod sin vilje? Og hvordan vil du gribe det an? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
Det korrekte svar er: Han indlægges på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i henhold til forældreansvarsloven, og her kan eventuel tvangsbehandling foregå med lovmæssig hjemmel i forældreansvarsloven
Drengen bliver efter lidt overtalelse indlagt frivilligt på somatisk børneafdeling og tager væske og føde til sig. Han får det somatisk bedre men har nogle urealistiske forestillinger om at ”være særligt udvalgt”. Han overflyttes til Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Hvordan kan man vurdere sværhedsgraden af hans psykotiske symptomer? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
Det korrekte svar er: Ved anvendelse af PANSS-interview
Efter nogle ugers indlæggelse og udredning stilles en skizofreni-diagnose. Hvad er første valg af antipsykotika? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
a. Methylphenidat
b. Aripiprazol
c. Olanzapin
d. Sertralin
e. Clozapin
- En 14-årig dreng er gennem det sidste halve år blevet tiltagende tilbagetrukket. Han opholder sig mest på sit værelse for nedrullede gardiner. Han tror, han bliver overvåget med kameraer. Han har svært ved at spise. Hvilken er den mest sandsynlige diagnose? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
Det korrekte svar er: Psykoselidelse
Drengen bliver tiltagende dårlig. Han har i tre døgn været næsten helt spisevægrende og drukket meget sparsomt, da han er bange for at blive forgiftet. Vagtlægen tilkaldes og vil indlægge drengen. Forældrene er enige i denne beslutning. Det vil drengen imidlertid ikke, og han bliver voldsomt angst, aggressiv og truende. Kan han indlægges mod sin vilje? Og hvordan vil du gribe det an? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
Det korrekte svar er: Han indlægges på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i henhold til forældreansvarsloven, og her kan eventuel tvangsbehandling foregå med lovmæssig hjemmel i forældreansvarsloven
Drengen bliver efter lidt overtalelse indlagt frivilligt på somatisk børneafdeling og tager væske og føde til sig. Han får det somatisk bedre men har nogle urealistiske forestillinger om at ”være særligt udvalgt”. Han overflyttes til Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Hvordan kan man vurdere sværhedsgraden af hans psykotiske symptomer? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
Det korrekte svar er: Ved anvendelse af PANSS-interview
Efter nogle ugers indlæggelse og udredning stilles en skizofreni-diagnose. Hvad er første valg af antipsykotika? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
a. Methylphenidat
b. Aripiprazol
c. Olanzapin
d. Sertralin
e. Clozapin
- En 14-årig dreng er gennem det sidste halve år blevet tiltagende tilbagetrukket. Han ophol¬der sig mest på sit værelse for nedrullede gardiner. Han tror, han bliver overvåget med kameraer. Han har svært ved at spise. Hvilken er den mest sandsynlige diagnose? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
Det korrekte svar er: Psykoselidelse
Drengen bliver tiltagende dårlig. Han har i tre døgn været næsten helt spisevægrende og drukket meget sparsomt, da han er bange for at blive forgiftet. Vagtlægen tilkaldes og vil indlægge drengen. Forældrene er enige i denne beslutning. Det vil drengen imidlertid ikke, og han bliver voldsomt angst, aggressiv og truende. Kan han indlægges mod sin vilje? Og hvordan vil du gribe det an? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
Det korrekte svar er: Han indlægges på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i henhold til forældreansvarsloven, og her kan eventuel tvangsbehandling foregå med lovmæssig hjemmel i forældreansvarsloven.
Drengen bliver efter lidt overtalelse indlagt frivilligt på somatisk børneafdeling og tager væske og føde til sig. Han får det somatisk bedre men har nogle urealistiske forestillinger om at ”være særligt udvalgt”. Han overflyttes til Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Hvordan kan man vurdere sværhedsgraden af hans psykotiske symptomer? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
Det korrekte svar er: Ved anvendelse af PANSS-interview.
Efter nogle ugers indlæggelse og udredning stilles en skizofreni-diagnose. Hvad er første valg af antipsykotika? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
Det korrekte svar er: Aripiprazol
Drengen starter behandling med antipsykotika og får det psykisk bedre. Imidlertid klager drengen over voldsom muskulær uro, der er meget generende. Han har en ubehagelig følelse af indre rastløshed, så det er svært at sidde eller stå stille. Forvagten undersøger drengen. Der er ikke tegn til muskelrigitet, men drengen giver udtryk for, at han ikke kan finde hvile. Forvagten vurderer, at der kan være tale om en bivirkning til den antipsykotiske behandling. Hvilken bivirkning er mest sandsynlig? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
a. Motorisk hyperaktivitet
b. Malignt neuroleptikasyndrom
c. Tics
d. Akatisi
e. Autonome symptomer
- En 14-årig dreng er gennem det sidste halve år blevet tiltagende tilbagetrukket. Han ophol¬der sig mest på sit værelse for nedrullede gardiner. Han tror, han bliver overvåget med kameraer. Han har svært ved at spise. Hvilken er den mest sandsynlige diagnose? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
Det korrekte svar er: Psykoselidelse
Drengen bliver tiltagende dårlig. Han har i tre døgn været næsten helt spisevægrende og drukket meget sparsomt, da han er bange for at blive forgiftet. Vagtlægen tilkaldes og vil indlægge drengen. Forældrene er enige i denne beslutning. Det vil drengen imidlertid ikke, og han bliver voldsomt angst, aggressiv og truende. Kan han indlægges mod sin vilje? Og hvordan vil du gribe det an? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
Det korrekte svar er: Han indlægges på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i henhold til forældreansvarsloven, og her kan eventuel tvangsbehandling foregå med lovmæssig hjemmel i forældreansvarsloven.
Drengen bliver efter lidt overtalelse indlagt frivilligt på somatisk børneafdeling og tager væske og føde til sig. Han får det somatisk bedre men har nogle urealistiske forestillinger om at ”være særligt udvalgt”. Han overflyttes til Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Hvordan kan man vurdere sværhedsgraden af hans psykotiske symptomer? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
Det korrekte svar er: Ved anvendelse af PANSS-interview.
Efter nogle ugers indlæggelse og udredning stilles en skizofreni-diagnose. Hvad er første valg af antipsykotika? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
Det korrekte svar er: Aripiprazol
Drengen starter behandling med antipsykotika og får det psykisk bedre. Imidlertid klager drengen over voldsom muskulær uro, der er meget generende. Han har en ubehagelig følelse af indre rastløshed, så det er svært at sidde eller stå stille. Forvagten undersøger drengen. Der er ikke tegn til muskelrigitet, men drengen giver udtryk for, at han ikke kan finde hvile. Forvagten vurderer, at der kan være tale om en bivirkning til den antipsykotiske behandling. Hvilken bivirkning er mest sandsynlig? Der skal kun vælges én af nedenstående svarmuligheder.
a. Motorisk hyperaktivitet
b. Malignt neuroleptikasyndrom
c. Tics
d. Akatisi
e. Autonome symptomer
- NN er 25 år, udlært kok og har job i en restaurant: Han kontakter sin læge i lægehuset og har følgende klager: Han kan hele tiden lugte et dødt menneske lige i nærheden af, hvor han er. Han har tit hovedpine og kan beskrive en ”følelse af at tankerne er som pinefulde stik på indersiden af kraniet, især svarende til panden”. Han har en fornemmelse af, at alt er uvirkeligt, og at de mennesker, han er sammen med, f.eks. venner eller kolleger, faktisk ikke findes, men at alt er et skuespil arrangeret med ham som centrum i universet. Han føler sig konstant overvåget, og for ca. tre måneder siden, var han sikker på, at der gik to kvinder bag ved ham, da han skulle hjem fra arbejde sent om aftenen: Han kunne høre at de bemærkede alt, hvad han gjorde, f.eks. måden han gik på og måden han holdt sin taske på. Han kunne også mærke en hånd på skulderen, men da han vendte sig om, var der ikke nogen. Der har gennem de sidste mange måneder været hyppige episoder i restauranten, hvor han ude fra køkkenet har kunnet høre, at gæsterne diskuterede hans evner til at lave mad. Han røg en del hash fra han var 15 til han var 16 år, men han oplyser, at han siden den gang er ophørt helt med enhver form for indtag af misbrugsstoffer. Diagnostik:
a. Du stiller diagnosen akut paranoid psykose
b. Du stiller diagnosen paranoid skizofreni
c. Du stiller diagnosen cannabisudløst psykose
d. Du stiller diagnosen mani
e. Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag
- NN er 25 år, udlært kok og har job i en restaurant: Han kontakter sin læge i lægehuset og har følgende klager: Han kan hele tiden lugte et dødt menneske lige i nærheden af, hvor han er. Han har tit hovedpine og kan beskrive en ”følelse af at tankerne er som pinefulde stik på indersiden af kraniet, især svarende til panden”. Han har en fornemmelse af, at alt er uvirkeligt, og at de mennesker, han er sammen med, f.eks. venner eller kolleger, faktisk ikke findes, men at alt er et skuespil arrangeret med ham som centrum i universet. Han føler sig konstant overvåget, og for ca. tre måneder siden, var han sikker på, at der gik to kvinder bag ved ham, da han skulle hjem fra arbejde sent om aftenen: Han kunne høre at de bemærkede alt, hvad han gjorde, f.eks. måden han gik på og måden han holdt sin taske på. Han kunne også mærke en hånd på skulderen, men da han vendte sig om, var der ikke nogen. Der har gennem de sidste mange måneder været hyppige episoder i restauranten, hvor han ude fra køkkenet har kunnet høre, at gæsterne diskuterede hans evner til at lave mad. Han røg en del hash fra han var 15 til han var 16 år, men han oplyser, at han siden den gang er ophørt helt med enhver form for indtag af misbrugsstoffer. Diagnostik:
a. Du stiller diagnosen akut paranoid psykose
b. Du stiller diagnosen paranoid skizofreni
c. Du stiller diagnosen cannabisudløst psykose
d. Du stiller diagnosen mani
e. Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag
- NN er 25 år, udlært kok og har job i en restaurant: Han kontakter sin læge i lægehuset og har følgende klager: Han kan hele tiden lugte et dødt menneske lige i nærheden af, hvor han er. Han har tit hovedpine og kan beskrive en ”følelse af at tankerne er som pinefulde stik på indersiden af kraniet, især svarende til panden”. Han har en fornemmelse af, at alt er uvirkeligt, og at de mennesker, han er sammen med, f.eks. venner eller kolleger, faktisk ikke findes, men at alt er et skuespil arrangeret med ham som centrum i universet. Han føler sig konstant overvåget, og for ca. tre måneder siden, var han sikker på, at der gik to kvinder bag ved ham, da han skulle hjem fra arbejde sent om aftenen: Han kunne høre at de bemærkede alt, hvad han gjorde, f.eks. måden han gik på og måden han holdt sin taske på. Han kunne også mærke en hånd på skulderen, men da han vendte sig om, var der ikke nogen. Der har gennem de sidste mange måneder været hyppige episoder i restauranten, hvor han ude fra køkkenet har kunnet høre, at gæsterne diskuterede hans evner til at lave mad. Han røg en del hash fra han var 15 til han var 16 år, man han oplyser, at han siden den gang er ophørt helt med enhver form for indtag af misbrugsstoffer. Diagnostik:
Der korrekte svar er: Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag
Hvilken af disse undersøgelser vil du springe over?
a. Almindelig somatisk anamneseoptagelse og undersøgelse
b. Scanning af cerebrum
c. Urinundersøgelse for misbrugsstoffer
d. Måling af alkoholpromille
e. Neurologisk undersøgelse
- NN er 25 år, udlært kok og har job i en restaurant: Han kontakter sin læge i lægehuset og har følgende klager: Han kan hele tiden lugte et dødt menneske lige i nærheden af, hvor han er. Han har tit hovedpine og kan beskrive en ”følelse af at tankerne er som pinefulde stik på indersiden af kraniet, især svarende til panden”. Han har en fornemmelse af, at alt er uvirkeligt, og at de mennesker, han er sammen med, f.eks. venner eller kolleger, faktisk ikke findes, men at alt er et skuespil arrangeret med ham som centrum i universet. Han føler sig konstant overvåget, og for ca. tre måneder siden, var han sikker på, at der gik to kvinder bag ved ham, da han skulle hjem fra arbejde sent om aftenen: Han kunne høre at de bemærkede alt, hvad han gjorde, f.eks. måden han gik på og måden han holdt sin taske på. Han kunne også mærke en hånd på skulderen, men da han vendte sig om, var der ikke nogen. Der har gennem de sidste mange måneder været hyppige episoder i restauranten, hvor han ude fra køkkenet har kunnet høre, at gæsterne diskuterede hans evner til at lave mad. Han røg en del hash fra han var 15 til han var 16 år, man han oplyser, at han siden den gang er ophørt helt med enhver form for indtag af misbrugsstoffer. Diagnostik:
Der korrekte svar er: Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag
Hvilken af disse undersøgelser vil du springe over?
a. Almindelig somatisk anamneseoptagelse og undersøgelse
b. Scanning af cerebrum
c. Urinundersøgelse for misbrugsstoffer
d. Måling af alkoholpromille
e. Neurologisk undersøgelse
- NN er 25 år, udlært kok og har job i en restaurant: Han kontakter sin læge i lægehuset og har følgende klager: Han kan hele tiden lugte et dødt menneske lige i nærheden af, hvor han er. Han har tit hovedpine og kan beskrive en ”følelse af at tankerne er som pinefulde stik på indersiden af kraniet, især svarende ti l panden”. Han har en fornemmelse af, at alt er uvirkeligt, og at de mennesker, han er sammen med, f.eks. venner eller kolleger, faktisk ikke findes, men at alt er et skuespil arrangeret med ham som centrum i universet. Han føler sig konstant overvåget, og for ca. tre måneder siden, var han sikker på, at der gik to kvinder bag ved ham, da han skulle hjem fra arbejde sent om aftenen: Han kunne høre at de bemærkede alt, hvad han gjorde, f.eks. måden han gik på og måden han holdt sin taske på. Han kunne også mærke en hånd på skulderen, men da han vendte sig om, var der ikke nogen. Der har gennem de sidste mange måneder været hyppige episoder i restauranten, h vor han ude fra køkkenet har kunnet høre, at gæsterne diskuterede hans evner til at lave mad. Han røg en del hash fra han var 15 til han var 16 år, man han oplyser, at han siden den gang er ophørt helt med enhver form for indtag af misbrugsstoffer. Diagnostik:
Der korrekte svar er: Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag
Hvilken af disse undersøgelser vil du springe over?
Det korrekte svar er: Måling af alkoholpromille
Ingen af de undersøgelser, der er foretaget, har rejst mistanke om fysisk sygdom eller misbrug -hvad mener du, han fejler?
a. Du stiller diagnosen akut paranoid psykose
b. Du stiller diagnosen paranoid skizofreni
c. Du stiller diagnosen cannabisudløst psykose
d. Du stiller diagnosen mani
e. Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag
- NN er 25 år, udlært kok og har job i en restaurant: Han kontakter sin læge i lægehuset og har følgende klager: Han kan hele tiden lugte et dødt menneske lige i nærheden af, hvor han er. Han har tit hovedpine og kan beskrive en ”følelse af at tankerne er som pinefulde stik på indersiden af kraniet, især svarende ti l panden”. Han har en fornemmelse af, at alt er uvirkeligt, og at de mennesker, han er sammen med, f.eks. venner eller kolleger, faktisk ikke findes, men at alt er et skuespil arrangeret med ham som centrum i universet. Han føler sig konstant overvåget, og for ca. tre måneder siden, var han sikker på, at der gik to kvinder bag ved ham, da han skulle hjem fra arbejde sent om aftenen: Han kunne høre at de bemærkede alt, hvad han gjorde, f.eks. måden han gik på og måden han holdt sin taske på. Han kunne også mærke en hånd på skulderen, men da han vendte sig om, var der ikke nogen. Der har gennem de sidste mange måneder været hyppige episoder i restauranten, h vor han ude fra køkkenet har kunnet høre, at gæsterne diskuterede hans evner til at lave mad. Han røg en del hash fra han var 15 til han var 16 år, man han oplyser, at han siden den gang er ophørt helt med enhver form for indtag af misbrugsstoffer. Diagnostik:
Der korrekte svar er: Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag
Hvilken af disse undersøgelser vil du springe over?
Det korrekte svar er: Måling af alkoholpromille
Ingen af de undersøgelser, der er foretaget, har rejst mistanke om fysisk sygdom eller misbrug -hvad mener du, han fejler?
a. Du stiller diagnosen akut paranoid psykose
b. Du stiller diagnosen paranoid skizofreni
c. Du stiller diagnosen cannabisudløst psykose
d. Du stiller diagnosen mani
e. Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag
- NN er 25 år, udlært kok og har job i en restaurant: Han kontakter sin læge i lægehuset og har følgende klager: Han kan hele tiden lugte et dødt menneske lige i nærheden af, hvor han er. Han har tit hovedpine og kan beskrive en ”følelse af at tankerne er som pinefulde stik på indersiden af kraniet, især svarende ti l panden”. Han har en fornemmelse af, at alt er uvirkeligt, og at de mennesker, han er sammen med, f.eks. venner eller kolleger, faktisk ikke findes, men at alt er et skuespil arrangeret med ham som centrum i universet. Han føler sig konstant overvåget, og for ca. tre måneder siden, var han sikker på, at der gik to kvinder bag ved ham, da han skulle hjem fra arbejde sent om aftenen: Han kunne høre at de bemærkede alt, hvad han gjorde, f.eks. måden han gik på og måden han holdt sin taske på. Han kunne også mærke en hånd på skulderen, men da han vendte sig om, var der ikke nogen. Der har gennem de sidste mange måneder været hyppige episoder i restauranten, h vor han ude fra køkkenet har kunnet høre, at gæsterne diskuterede hans evner til at lave mad. Han røg en del hash fra han var 15 til han var 16 år, man han oplyser, at han siden den gang er ophørt helt med enhver form for indtag af misbrugsstoffer. Diagnostik?
Der korrekte svar er: Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag
Hvilken af disse undersøgelser vil du springe over?
Det korrekte svar er: Måling af alkoholpromille
Ingen af de undersøgelser, der er foretaget, har rejst mistanke om fysisk sygdom eller misbrug -hvad mener du, han fejler?
Det korrekte svar er: Du stiller diagnosen paranoid skizofreni
Hvad vil du behandle med patienten med?
a. Et SSRI-præparat
b. Lithium
c. 2. generation antipsykotikum – f.eks. risperidon
d. En kombination af et SSRI-præparat og et antipsykotika
e. Et 1. generation antipsykotika – f.eks. cisordinol
- NN er 25 år, udlært kok og har job i en restaurant: Han kontakter sin læge i lægehuset og har følgende klager: Han kan hele tiden lugte et dødt menneske lige i nærheden af, hvor han er. Han har tit hovedpine og kan beskrive en ”følelse af at tankerne er som pinefulde stik på indersiden af kraniet, især svarende ti l panden”. Han har en fornemmelse af, at alt er uvirkeligt, og at de mennesker, han er sammen med, f.eks. venner eller kolleger, faktisk ikke findes, men at alt er et skuespil arrangeret med ham som centrum i universet. Han føler sig konstant overvåget, og for ca. tre måneder siden, var han sikker på, at der gik to kvinder bag ved ham, da han skulle hjem fra arbejde sent om aftenen: Han kunne høre at de bemærkede alt, hvad han gjorde, f.eks. måden han gik på og måden han holdt sin taske på. Han kunne også mærke en hånd på skulderen, men da han vendte sig om, var der ikke nogen. Der har gennem de sidste mange måneder været hyppige episoder i restauranten, h vor han ude fra køkkenet har kunnet høre, at gæsterne diskuterede hans evner til at lave mad. Han røg en del hash fra han var 15 til han var 16 år, man han oplyser, at han siden den gang er ophørt helt med enhver form for indtag af misbrugsstoffer. Diagnostik?
Der korrekte svar er: Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag
Hvilken af disse undersøgelser vil du springe over?
Det korrekte svar er: Måling af alkoholpromille
Ingen af de undersøgelser, der er foretaget, har rejst mistanke om fysisk sygdom eller misbrug -hvad mener du, han fejler?
Det korrekte svar er: Du stiller diagnosen paranoid skizofreni
Hvad vil du behandle med patienten med?
a. Et SSRI-præparat
b. Lithium
c. 2. generation antipsykotikum – f.eks. risperidon
d. En kombination af et SSRI-præparat og et antipsykotika
e. Et 1. generation antipsykotika – f.eks. cisordinol
- NN er 25 år, udlært kok og har job i en restaurant: Han kontakter sin læge i lægehuset og har følgende klager: Han kan hele tiden lugte et dødt menneske lige i nærheden af, hvor han er. Han har tit hovedpine og kan beskrive en ”følelse af at tankerne er som pinefulde stik på indersiden af kraniet, især svarende ti l panden”. Han har en fornemmelse af, at alt er uvirkeligt, og at de mennesker, han er sammen med, f.eks. venner eller kolleger, faktisk ikke findes, men at alt er et skuespil arrangeret med ham som centrum i universet. Han føler sig konstant overvåget, og for ca. tre måneder siden, var han sikker på, at der gik to kvinder bag ved ham, da han skulle hjem fra arbejde sent om aftenen: Han kunne høre at de bemærkede alt, hvad han gjorde, f.eks. måden han gik på og måden han holdt sin taske på. Han kunne også mærke en hånd på skulderen, men da han vendte sig om, var der ikke nogen. Der har gennem de sidste mange måneder været hyppige episoder i restauranten, h vor han ude fra køkkenet har kunnet høre, at gæsterne diskuterede hans evner til at lave mad. Han røg en del hash fra han var 15 til han var 16 år, man han oplyser, at han siden den gang er ophørt helt med enhver form for indtag af misbrugsstoffer. Diagnostik?
Der korrekte svar er: Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag
Hvilken af disse undersøgelser vil du springe over? Det korrekte svar er: Måling af alkoholpromille
Ingen af de undersøgelser, der er foretaget, har rejst mistanke om fysisk sygdom eller misbrug -hvad mener du, han fejler? Det korrekte svar er:
Du stiller diagnosen paranoid skizofreni.
Hvad vil du behandle med patienten med? Det korrekte svar er: 2. generation antipsykotikum - f.eks. risperidon.
Han kommer til kontrol tre uger efter, at du har påbegyndt psykofarmakologisk behandling. Han har det lidt bedre men føler, at medicin ” gør ham mærkelig i kroppen”. Hvilken af disse undersøgelser vil du udelade at foretage?
a. Du beder patienten gå frem og tilbage, mens du iagttager, om der er fejlstilling af fødderne
b. Du beder patienten gå frem og tilbage, mens du iagttager hans arme
c. Du beder patienten gå frem og tilbage, mens du iagttager hans måde at gå på
d. Du flekterer/ekstenderer patientens albue
e. Du iagttager patientens ansigtsmimik
- NN er 25 år, udlært kok og har job i en restaurant: Han kontakter sin læge i lægehuset og har følgende klager: Han kan hele tiden lugte et dødt menneske lige i nærheden af, hvor han er. Han har tit hovedpine og kan beskrive en ”følelse af at tankerne er som pinefulde stik på indersiden af kraniet, især svarende ti l panden”. Han har en fornemmelse af, at alt er uvirkeligt, og at de mennesker, han er sammen med, f.eks. venner eller kolleger, faktisk ikke findes, men at alt er et skuespil arrangeret med ham som centrum i universet. Han føler sig konstant overvåget, og for ca. tre måneder siden, var han sikker på, at der gik to kvinder bag ved ham, da han skulle hjem fra arbejde sent om aftenen: Han kunne høre at de bemærkede alt, hvad han gjorde, f.eks. måden han gik på og måden han holdt sin taske på. Han kunne også mærke en hånd på skulderen, men da han vendte sig om, var der ikke nogen. Der har gennem de sidste mange måneder været hyppige episoder i restauranten, h vor han ude fra køkkenet har kunnet høre, at gæsterne diskuterede hans evner til at lave mad. Han røg en del hash fra han var 15 til han var 16 år, man han oplyser, at han siden den gang er ophørt helt med enhver form for indtag af misbrugsstoffer. Diagnostik?
Der korrekte svar er: Man kan ikke stille en diagnose på det foreliggende grundlag
Hvilken af disse undersøgelser vil du springe over? Det korrekte svar er: Måling af alkoholpromille
Ingen af de undersøgelser, der er foretaget, har rejst mistanke om fysisk sygdom eller misbrug -hvad mener du, han fejler? Det korrekte svar er:
Du stiller diagnosen paranoid skizofreni.
Hvad vil du behandle med patienten med? Det korrekte svar er: 2. generation antipsykotikum - f.eks. risperidon.
Han kommer til kontrol tre uger efter, at du har påbegyndt psykofarmakologisk behandling. Han har det lidt bedre men føler, at medicin ” gør ham mærkelig i kroppen”. Hvilken af disse undersøgelser vil du udelade at foretage?
a. Du beder patienten gå frem og tilbage, mens du iagttager, om der er fejlstilling af fødderne
b. Du beder patienten gå frem og tilbage, mens du iagttager hans arme
c. Du beder patienten gå frem og tilbage, mens du iagttager hans måde at gå på
d. Du flekterer/ekstenderer patientens albue
e. Du iagttager patientens ansigtsmimik
- Som vagthavende læge på en Psykiatrisk Skadestue i Odense tilkaldes du kl. 23.15. Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over vennens opførsel, at han mener, der er brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp. Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde med flere højtstående politikere. Det var et møde, han igennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en gennemgribende modernisering af bymidten. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til mødet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt. Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise på en kendt gourmetrestaurant.
Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige planer. Han gav klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra politikerne og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro til, at borgmesteren ville støtte hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud i livet. Vennen havde forgæves prøvet at komme til orde, men patienten lod sig ikke bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig. Men i stedet for bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og opfordrede alle til at ”droppe de sure miner” og more sig i stedet. Hvilken af nedenstående diagnoser er ikke sandsynlig?
a. Alkoholafhængighedssyndrom
b. Narcissistisk personlighedsforstyrrelse
c. Paranoid skizofreni
d. Bipolar lidelse
e. Stofafhængighed
- Som vagthavende læge på en Psykiatrisk Skadestue i Odense tilkaldes du kl. 23.15. Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over vennens opførsel, at han mener, der er brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp. Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde med flere højtstående politikere. Det var et møde, han igennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en gennemgribende modernisering af bymidten. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til mødet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt. Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise på en kendt gourmetrestaurant.
Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige planer. Han gav klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra politikerne og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro til, at borgmesteren ville støtte hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud i livet. Vennen havde forgæves prøvet at komme til orde, men patienten lod sig ikke bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig. Men i stedet for bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og opfordrede alle til at ”droppe de sure miner” og more sig i stedet. Hvilken af nedenstående diagnoser er ikke sandsynlig?
a. Alkoholafhængighedssyndrom
b. Narcissistisk personlighedsforstyrrelse
c. Paranoid skizofreni
d. Bipolar lidelse
e. Stofafhængighed
- Som vagthavende læge på en Psykiatrisk Skadestue i Odense tilkaldes du kl. 23.15. Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over vennens opførsel, at han mener, der er brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp. Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde med flere højtstående politikere. Det var et møde, han igennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en gennemgribende modernisering af bymidten. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til mødet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt. Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise på en kendt gourmetrestaurant.
Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige planer. Han gav klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra politikerne og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro til, at borgmesteren ville støtte hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud i livet. Vennen havde forgæves prøvet at komme til orde, men patienten lod sig ikke bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig. Men i stedet for bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og opfordrede alle til at ”droppe de sure miner” og more sig i stedet. Hvilken af nedenstående diagnoser er ikke sandsynlig? Det korrekte svar er:
Paranoid skizofreni
Patienten oplyser i overensstemmelse med sandheden, at har ikke tidligere har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, men at han det sidste år har været i behandling med antidepressiv medicin via egen læge. Han har de sidste ti år højst haft 2-3 sygedage på grund af forkølelse og er ellers fysisk sund. Han føler sig på toppen af sin karriere og generelt fuld af livsmod og virkelyst. Han bekræfter over for lægen, at han føler, han er udset til at redde Odense. Han forstår ikke selv, hvordan det hænger sammen, men tager opgaven meget seriøst. Han oplyser, at han hører en stemme bag ved sig, som siger, at han bare skal fortsætte med den glimrende plan. Stemmen siger: ”Du er genial”. Neurologisk finder du normale fund.
Hvilke supplerende undersøgelser er mindst vigtige at foretage inden for de næste timer?
a. Akut CT-skanning på mistanke om subduralt hæmatom
b. Screeningsblodprøver for somatisk sygdom
c. Måle alkoholpromille
d. Kontakte pårørende vedrørende yderligere anamnese
e. Udføre drugtest på urinen
- Som vagthavende læge på en Psykiatrisk Skadestue i Odense tilkaldes du kl. 23.15. Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over vennens opførsel, at han mener, der er brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp. Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde med flere højtstående politikere. Det var et møde, han igennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en gennemgribende modernisering af bymidten. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til mødet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt. Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise på en kendt gourmetrestaurant.
Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige planer. Han gav klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra politikerne og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro til, at borgmesteren ville støtte hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud i livet. Vennen havde forgæves prøvet at komme til orde, men patienten lod sig ikke bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig. Men i stedet for bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og opfordrede alle til at ”droppe de sure miner” og more sig i stedet. Hvilken af nedenstående diagnoser er ikke sandsynlig? Det korrekte svar er:
Paranoid skizofreni
Patienten oplyser i overensstemmelse med sandheden, at har ikke tidligere har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, men at han det sidste år har været i behandling med antidepressiv medicin via egen læge. Han har de sidste ti år højst haft 2-3 sygedage på grund af forkølelse og er ellers fysisk sund. Han føler sig på toppen af sin karriere og generelt fuld af livsmod og virkelyst. Han bekræfter over for lægen, at han føler, han er udset til at redde Odense. Han forstår ikke selv, hvordan det hænger sammen, men tager opgaven meget seriøst. Han oplyser, at han hører en stemme bag ved sig, som siger, at han bare skal fortsætte med den glimrende plan. Stemmen siger: ”Du er genial”. Neurologisk finder du normale fund.
Hvilke supplerende undersøgelser er mindst vigtige at foretage inden for de næste timer?
a. Akut CT-skanning på mistanke om subduralt hæmatom
b. Screeningsblodprøver for somatisk sygdom
c. Måle alkoholpromille
d. Kontakte pårørende vedrørende yderligere anamnese
e. Udføre drugtest på urinen
- Som vagthavende læge på en Psykiatrisk Skadestue i Odense tilkaldes du kl. 23.15. Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over vennens opførsel, at han mener, der er brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp. Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde med flere højtstående politikere. Det var et møde, han igennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en gennemgribende modernisering af bymidten. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til mødet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt. Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise på en kendt gourmetrestaurant.
Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige planer. Han gav klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra politikerne og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro til, at borgmesteren ville støtte hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud i livet. Vennen havde forgæves prøvet at komme til orde, men patienten lod sig ikke bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig. Men i stedet for bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og opfordrede alle til at ”droppe de sure miner” og more sig i stedet. Hvilken af nedenstående diagnoser er ikke sandsynlig?
Det korrekte svar er: Paranoid skizofreni
Patienten oplyser i overensstemmelse med sandheden, at har ikke tidligere har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, men at han det sidste år har været i behandling med antidepressiv medicin via egen læge. Han har de sidste ti år højst haft 2-3 sygedage på grund af forkølelse og er ellers fysisk sund. Han føler sig på toppen af sin karriere og generelt fuld af livsmod og virkelyst. Han bekræfter over for lægen, at han føler, han er udset til at redde Odense. Han forstår ikke selv, hvordan det hænger sammen, men tager opgaven meget seriøst. Han oplyser, at han hører en stemme bag ved sig, som siger, at han bare skal fortsætte med den glimrende plan. Stemmen siger: ”Du er genial”. Neurologisk finder du normale fund. Hvilke supplerende undersøgelser er mindst vigtige at foretage inden for de næste timer?
Det korrekte svar er: Akut CT-skanning på mistanke om subduralt hæmatom
Patienten accepterer modstræbende at lade sig yderligere undersøge. Han oplyser, at han ikke er syg og ikke har brug for en indlæggelse. Patienten tillader, at du telefonisk kontakter hans hustru gennem 20 år. Hustruen oplyser, at hendes mand gennem de sidste to måneder har været ”helt oppe at køre”. Han har arbejdet dag og nat og kun sovet tre-fire timer i døgnet. Han har været meget selvcentreret, irritabel og opfarende og har flere gange beskyldt sin hustru for at være både ”ubegavet” og ”langsom i opfattelsen”. Desuden irriterer det hende, at han ikke kan slappe af men hele tiden går i gang med nye projekter, som han ikke fuldfører. Følgende prøvesvar er normale (blodprøver, urinprøve). Alkoholpromillen er på 0.9. Patienten lader sig efter adskillige forsøg modvilligt overtale til indlæggelse. Ville derhave været indikation for tvangsindlæggelse, hvis patienten ikke havde kunnetovertales til indlæggelse?
Hvilket af nedenstående svar er det mest korrekte?
a. Han kan ikke tvangsindlægges, da han ikke er psykotisk
b. Han kunne efter ”mindste-middels-princippet” behandles hos egen læge i stedet for
c. Han er psykotisk og bør indlægges, idet udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet
d. Alliancen mellem behandler og patient forringes væsentlig ved en tvangsindlæggelse, hvorfor han ikke bør indlægges med tvang
e. Hustruen kunne tage vare på ham i stedet for
- Som vagthavende læge på en Psykiatrisk Skadestue i Odense tilkaldes du kl. 23.15. Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over vennens opførsel, at han mener, der er brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp. Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde med flere højtstående politikere. Det var et møde, han igennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en gennemgribende modernisering af bymidten. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til mødet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt. Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise på en kendt gourmetrestaurant.
Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige planer. Han gav klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra politikerne og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro til, at borgmesteren ville støtte hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud i livet. Vennen havde forgæves prøvet at komme til orde, men patienten lod sig ikke bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig. Men i stedet for bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og opfordrede alle til at ”droppe de sure miner” og more sig i stedet. Hvilken af nedenstående diagnoser er ikke sandsynlig?
Det korrekte svar er: Paranoid skizofreni
Patienten oplyser i overensstemmelse med sandheden, at har ikke tidligere har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, men at han det sidste år har været i behandling med antidepressiv medicin via egen læge. Han har de sidste ti år højst haft 2-3 sygedage på grund af forkølelse og er ellers fysisk sund. Han føler sig på toppen af sin karriere og generelt fuld af livsmod og virkelyst. Han bekræfter over for lægen, at han føler, han er udset til at redde Odense. Han forstår ikke selv, hvordan det hænger sammen, men tager opgaven meget seriøst. Han oplyser, at han hører en stemme bag ved sig, som siger, at han bare skal fortsætte med den glimrende plan. Stemmen siger: ”Du er genial”. Neurologisk finder du normale fund. Hvilke supplerende undersøgelser er mindst vigtige at foretage inden for de næste timer?
Det korrekte svar er: Akut CT-skanning på mistanke om subduralt hæmatom
Patienten accepterer modstræbende at lade sig yderligere undersøge. Han oplyser, at han ikke er syg og ikke har brug for en indlæggelse. Patienten tillader, at du telefonisk kontakter hans hustru gennem 20 år. Hustruen oplyser, at hendes mand gennem de sidste to måneder har været ”helt oppe at køre”. Han har arbejdet dag og nat og kun sovet tre-fire timer i døgnet. Han har været meget selvcentreret, irritabel og opfarende og har flere gange beskyldt sin hustru for at være både ”ubegavet” og ”langsom i opfattelsen”. Desuden irriterer det hende, at han ikke kan slappe af men hele tiden går i gang med nye projekter, som han ikke fuldfører. Følgende prøvesvar er normale (blodprøver, urinprøve). Alkoholpromillen er på 0.9. Patienten lader sig efter adskillige forsøg modvilligt overtale til indlæggelse. Ville derhave været indikation for tvangsindlæggelse, hvis patienten ikke havde kunnetovertales til indlæggelse?
Hvilket af nedenstående svar er det mest korrekte?
a. Han kan ikke tvangsindlægges, da han ikke er psykotisk
b. Han kunne efter ”mindste-middels-princippet” behandles hos egen læge i stedet for
c. Han er psykotisk og bør indlægges, idet udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet
d. Alliancen mellem behandler og patient forringes væsentlig ved en tvangsindlæggelse, hvorfor han ikke bør indlægges med tvang
e. Hustruen kunne tage vare på ham i stedet for
- Som vagthavende læge på en Psykiatrisk Skadestue i Odense tilkaldes du kl. 23.15. Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over vennens opførsel, at han mener, der er brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp. Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde med flere højtstående politikere. Det var et møde, han igennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en gennemgribende modernisering af bymidten. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til mødet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt. Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise på en kendt gourmetrestaurant.
Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige planer. Han gav klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra politikerne og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro til, at borgmesteren ville støtte hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud i livet. Vennen havde forgæves prøvet at komme til orde, men patienten lod sig ikke bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig. Men i stedet for bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og opfordrede alle til at ”droppe de sure miner” og more sig i stedet. Hvilken af nedenstående diagnoser er ikke sandsynlig?
Det korrekte svar er: Paranoid skizofreni
Patienten oplyser i overensstemmelse med sandheden, at har ikke tidligere har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, men at han det sidste år har været i behandling med antidepressiv medicin via egen læge. Han har de sidste ti år højst haft 2-3 sygedage på grund af forkølelse og er ellers fysisk sund. Han føler sig på toppen af sin karriere og generelt fuld af livsmod og virkelyst. Han bekræfter over for lægen, at han føler, han er udset til at redde Odense. Han forstår ikke selv, hvordan det hænger sammen, men tager opgaven meget seriøst. Han oplyser, at han hører en stemme bag ved sig, som siger, at han bare skal fortsætte med den glimrende plan. Stemmen siger: ”Du er genial”. Neurologisk finder du normale fund. Hvilke supplerende undersøgelser er mindst vigtige at foretage inden for de næste timer?
Det korrekte svar er: Akut CT-skanning på mistanke om subduralt hæmatom
Patienten accepterer modstræbende at lade sig yderligere undersøge. Han oplyser, at han ikke er syg og ikke har brug for en indlæggelse. Patienten tillader, at du telefonisk kontakter hans hustru gennem 20 år. Hustruen oplyser, at hendes mand gennem de sidste to måneder har været ”helt oppe at køre”. Han har arbejdet dag og nat og kun sovet tre-fire timer i døgnet. Han har været meget selvcentreret, irritabel og opfarende og har flere gange beskyldt sin hustru for at være både ”ubegavet” og ”langsom i opfattelsen”. Desuden irriterer det hende, at han ikke kan slappe af men hele tiden går i gang med nye projekter, som han ikke fuldfører. Følgende prøvesvar er normale (blodprøver, urinprøve). Alkoholpromillen er på 0.9. Patienten lader sig efter adskillige forsøg modvilligt overtale til indlæggelse. Ville derhave været indikation for tvangsindlæggelse, hvis patienten ikke havde kunnetovertales til indlæggelse? Hvilket af nedenstående svar er det mest korrekte?
Det korrekte svar er: Han er psykotisk og bør indlægges, idet udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet
Hvordan skulle en eventuel tvangsindlæggelse foregå?
a. Da han er på Psykiatrisk Skadestue, er det nok at kontakte politiet, som skal føre ham ned på en afdeling
b. Det er nok alene at lade personalet på afdelingen komme og føre ham ned på en afdeling
c. Der skal tages kontakt til en patientrådgiver, som må overtale ham
d. Der skal først ringes til en vagtlæge, som skal tilse patienten med henblik på at udfylde papirerne vedrørende en tvangsindlæggelse
e. Personalet på skadestuen skal blot give ham noget beroligende, så han lettere kan føres ned på afdelingen uden at kunne sætte sig til modværge
- Som vagthavende læge på en Psykiatrisk Skadestue i Odense tilkaldes du kl. 23.15. Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over vennens opførsel, at han mener, der er brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp. Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde med flere højtstående politikere. Det var et møde, han igennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en gennemgribende modernisering af bymidten. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til mødet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt. Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise på en kendt gourmetrestaurant.
Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige planer. Han gav klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra politikerne og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro til, at borgmesteren ville støtte hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud i livet. Vennen havde forgæves prøvet at komme til orde, men patienten lod sig ikke bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig. Men i stedet for bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og opfordrede alle til at ”droppe de sure miner” og more sig i stedet. Hvilken af nedenstående diagnoser er ikke sandsynlig?
Det korrekte svar er: Paranoid skizofreni
Patienten oplyser i overensstemmelse med sandheden, at har ikke tidligere har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, men at han det sidste år har været i behandling med antidepressiv medicin via egen læge. Han har de sidste ti år højst haft 2-3 sygedage på grund af forkølelse og er ellers fysisk sund. Han føler sig på toppen af sin karriere og generelt fuld af livsmod og virkelyst. Han bekræfter over for lægen, at han føler, han er udset til at redde Odense. Han forstår ikke selv, hvordan det hænger sammen, men tager opgaven meget seriøst. Han oplyser, at han hører en stemme bag ved sig, som siger, at han bare skal fortsætte med den glimrende plan. Stemmen siger: ”Du er genial”. Neurologisk finder du normale fund. Hvilke supplerende undersøgelser er mindst vigtige at foretage inden for de næste timer?
Det korrekte svar er: Akut CT-skanning på mistanke om subduralt hæmatom
Patienten accepterer modstræbende at lade sig yderligere undersøge. Han oplyser, at han ikke er syg og ikke har brug for en indlæggelse. Patienten tillader, at du telefonisk kontakter hans hustru gennem 20 år. Hustruen oplyser, at hendes mand gennem de sidste to måneder har været ”helt oppe at køre”. Han har arbejdet dag og nat og kun sovet tre-fire timer i døgnet. Han har været meget selvcentreret, irritabel og opfarende og har flere gange beskyldt sin hustru for at være både ”ubegavet” og ”langsom i opfattelsen”. Desuden irriterer det hende, at han ikke kan slappe af men hele tiden går i gang med nye projekter, som han ikke fuldfører. Følgende prøvesvar er normale (blodprøver, urinprøve). Alkoholpromillen er på 0.9. Patienten lader sig efter adskillige forsøg modvilligt overtale til indlæggelse. Ville derhave været indikation for tvangsindlæggelse, hvis patienten ikke havde kunnetovertales til indlæggelse? Hvilket af nedenstående svar er det mest korrekte?
Det korrekte svar er: Han er psykotisk og bør indlægges, idet udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet
Hvordan skulle en eventuel tvangsindlæggelse foregå?
a. Da han er på Psykiatrisk Skadestue, er det nok at kontakte politiet, som skal føre ham ned på en afdeling
b. Det er nok alene at lade personalet på afdelingen komme og føre ham ned på en afdeling
c. Der skal tages kontakt til en patientrådgiver, som må overtale ham
d. Der skal først ringes til en vagtlæge, som skal tilse patienten med henblik på at udfylde papirerne vedrørende en tvangsindlæggelse
e. Personalet på skadestuen skal blot give ham noget beroligende, så han lettere kan føres ned på afdelingen uden at kunne sætte sig til modværge
- Som vagthavende læge på en Psykiatrisk Skadestue i Odense tilkaldes du kl. 23.15. Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over vennens opførsel, at han mener, der er brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp. Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde med flere højtstående politikere. Det var et møde, han igennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en gennemgribende modernisering af bymidten. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til mødet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt. Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise på en kendt gourmetrestaurant.
Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige planer. Han gav klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra politikerne og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro til, at borgmesteren ville støtte hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud i livet. Vennen havde forgæves prøvet at komme til orde, men patienten lod sig ikke bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig. Men i stedet for bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og opfordrede alle til at ”droppe de sure miner” og more sig i stedet. Hvilken af nedenstående diagnoser er ikke sandsynlig?
Det korrekte svar er: Paranoid skizofreni
Patienten oplyser i overensstemmelse med sandheden, at har ikke tidligere har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, men at han det sidste år har været i behandling med antidepressiv medicin via egen læge. Han har de sidste ti år højst haft 2-3 sygedage på grund af forkølelse og er ellers fysisk sund. Han føler sig på toppen af sin karriere og generelt fuld af livsmod og virkelyst. Han bekræfter over for lægen, at han føler, han er udset til at redde Odense. Han forstår ikke selv, hvordan det hænger sammen, men tager opgaven meget seriøst. Han oplyser, at han hører en stemme bag ved sig, som siger, at han bare skal fortsætte med den glimrende plan. Stemmen siger: ”Du er genial”. Neurologisk finder du normale fund. Hvilke supplerende undersøgelser er mindst vigtige at foretage inden for de næste timer?
Det korrekte svar er: Akut CT-skanning på mistanke om subduralt hæmatom
Patienten accepterer modstræbende at lade sig yderligere undersøge. Han oplyser, at han ikke er syg og ikke har brug for en indlæggelse. Patienten tillader, at du telefonisk kontakter hans hustru gennem 20 år. Hustruen oplyser, at hendes mand gennem de sidste to måneder har været ”helt oppe at køre”. Han har arbejdet dag og nat og kun sovet tre-fire timer i døgnet. Han har været meget selvcentreret, irritabel og opfarende og har flere gange beskyldt sin hustru for at være både ”ubegavet” og ”langsom i opfattelsen”. Desuden irriterer det hende, at han ikke kan slappe af men hele tiden går i gang med nye projekter, som han ikke fuldfører. Følgende prøvesvar er normale (blodprøver, urinprøve). Alkoholpromillen er på 0.9. Patienten lader sig efter adskillige forsøg modvilligt overtale til indlæggelse. Ville derhave været indikation for tvangsindlæggelse, hvis patienten ikke havde kunnetovertales til indlæggelse? Hvilket af nedenstående svar er det mest korrekte?
Det korrekte svar er: Han er psykotisk og bør indlægges, idet udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet
Hvordan skulle en eventuel tvangsindlæggelse foregå? Det korrekte svar er: Der skal først ringes til en vagtlæge, som skal tilse patienten med henblik på at udfylde papirerne vedrørende en tvangsindlæggelse
Hvilken behandling vil du overveje i den akutte fase?
a. Behandle med antipsykotisk medicin, seponere den antidepressive medicin og skærme mod for mange stimuli
b. Opstarte lithiumbehandling
c. Behandle med benzodiazepin som det eneste
d. Seponere den antidepressive medicin som det eneste
e. Behandle med Tiamin og B-combin som det eneste, da tilstanden er udløst at et alkoholmisbrug
- Som vagthavende læge på en Psykiatrisk Skadestue i Odense tilkaldes du kl. 23.15. Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over vennens opførsel, at han mener, der er brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp. Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde med flere højtstående politikere. Det var et møde, han igennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en gennemgribende modernisering af bymidten. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til mødet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt. Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise på en kendt gourmetrestaurant.
Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige planer. Han gav klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra politikerne og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro til, at borgmesteren ville støtte hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud i livet. Vennen havde forgæves prøvet at komme til orde, men patienten lod sig ikke bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig. Men i stedet for bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og opfordrede alle til at ”droppe de sure miner” og more sig i stedet. Hvilken af nedenstående diagnoser er ikke sandsynlig?
Det korrekte svar er: Paranoid skizofreni
Patienten oplyser i overensstemmelse med sandheden, at har ikke tidligere har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, men at han det sidste år har været i behandling med antidepressiv medicin via egen læge. Han har de sidste ti år højst haft 2-3 sygedage på grund af forkølelse og er ellers fysisk sund. Han føler sig på toppen af sin karriere og generelt fuld af livsmod og virkelyst. Han bekræfter over for lægen, at han føler, han er udset til at redde Odense. Han forstår ikke selv, hvordan det hænger sammen, men tager opgaven meget seriøst. Han oplyser, at han hører en stemme bag ved sig, som siger, at han bare skal fortsætte med den glimrende plan. Stemmen siger: ”Du er genial”. Neurologisk finder du normale fund. Hvilke supplerende undersøgelser er mindst vigtige at foretage inden for de næste timer?
Det korrekte svar er: Akut CT-skanning på mistanke om subduralt hæmatom
Patienten accepterer modstræbende at lade sig yderligere undersøge. Han oplyser, at han ikke er syg og ikke har brug for en indlæggelse. Patienten tillader, at du telefonisk kontakter hans hustru gennem 20 år. Hustruen oplyser, at hendes mand gennem de sidste to måneder har været ”helt oppe at køre”. Han har arbejdet dag og nat og kun sovet tre-fire timer i døgnet. Han har været meget selvcentreret, irritabel og opfarende og har flere gange beskyldt sin hustru for at være både ”ubegavet” og ”langsom i opfattelsen”. Desuden irriterer det hende, at han ikke kan slappe af men hele tiden går i gang med nye projekter, som han ikke fuldfører. Følgende prøvesvar er normale (blodprøver, urinprøve). Alkoholpromillen er på 0.9. Patienten lader sig efter adskillige forsøg modvilligt overtale til indlæggelse. Ville derhave været indikation for tvangsindlæggelse, hvis patienten ikke havde kunnetovertales til indlæggelse? Hvilket af nedenstående svar er det mest korrekte?
Det korrekte svar er: Han er psykotisk og bør indlægges, idet udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet
Hvordan skulle en eventuel tvangsindlæggelse foregå? Det korrekte svar er: Der skal først ringes til en vagtlæge, som skal tilse patienten med henblik på at udfylde papirerne vedrørende en tvangsindlæggelse
Hvilken behandling vil du overveje i den akutte fase?
a. Behandle med antipsykotisk medicin, seponere den antidepressive medicin og skærme mod for mange stimuli
b. Opstarte lithiumbehandling
c. Behandle med benzodiazepin som det eneste
d. Seponere den antidepressive medicin som det eneste
e. Behandle med Tiamin og B-combin som det eneste, da tilstanden er udløst at et alkoholmisbrug
En 27-årig kvinde er blevet indlagt akut i afdelingen, da hun over 2 dage har udviklet nedsat kraft i benene, så hun nu er ude af stand til at gå uden støtte. Du finder parese i benene både proksimalt og distalt, patienten kan ikke løfte benene fra underlaget ved undersøgelse på lejet. Du kan ikke udløse de dybe senereflekser i benene og plantarreflekserne er af ”no response” type. På armene er der normale reflekser. Kranienervefunktionerne findes helt intakte. Patienten synes det snurrer lidt i benene og hun angiver, at hun ikke mærker vibrationer når hun stimuleres med stemmegaflen på storetåen og her er stillingssansen også kompromitteret. Patienten har normale kredsløbsværdier og respirationen er ubesværet og sufficient (saturation 99). Inden patienten kom op på afdelingen har man i akutmodtagelsen fået foretaget en MR-scanning af rygsøjlen med kontrast og den viser ingen abnormiteter hverken i spinalkanalen eller i selve medulla spinalis. Endvidere har man i akutmodtagelsen udført spinalvæskeundersøgelse og her blev fundet normalt celletal og normalt total protein. Patienten havde for 2 uger siden lidt ondt i halsen og havde feber. Hun plejer ellers ikke at fejle noget og hun anvender ingen medicin. Du kan ikke få udført yderligere diagnostiske undersøgelser, da det er weekend. Hvad vil du nu foretage dig.
a. Du sørger for passende observation af tilstanden og starter behandling med højdosis intravenøs immunglobulin
b. Du nøjes med passende observation af udvikling i tilstanden
c. Du mistænker på baggrund af de normale parakliniske undersøgelser (spinalvæskeundersøgelse og MR-scanning rygsøjlen) funktionel tilstand og hjemsender derfor patienten
d. Du beder intensiv afdeling om at modtage patienten, da du forventer påvirkning kredsløb og respiration indenfor de kommende timer
En 27-årig kvinde er blevet indlagt akut i afdelingen, da hun over 2 dage har udviklet nedsat kraft i benene, så hun nu er ude af stand til at gå uden støtte. Du finder parese i benene både proksimalt og distalt, patienten kan ikke løfte benene fra underlaget ved undersøgelse på lejet. Du kan ikke udløse de dybe senereflekser i benene og plantarreflekserne er af ”no response” type. På armene er der normale reflekser. Kranienervefunktionerne findes helt intakte. Patienten synes det snurrer lidt i benene og hun angiver, at hun ikke mærker vibrationer når hun stimuleres med stemmegaflen på storetåen og her er stillingssansen også kompromitteret. Patienten har normale kredsløbsværdier og respirationen er ubesværet og sufficient (saturation 99). Inden patienten kom op på afdelingen har man i akutmodtagelsen fået foretaget en MR-scanning af rygsøjlen med kontrast og den viser ingen abnormiteter hverken i spinalkanalen eller i selve medulla spinalis. Endvidere har man i akutmodtagelsen udført spinalvæskeundersøgelse og her blev fundet normalt celletal og normalt total protein. Patienten havde for 2 uger siden lidt ondt i halsen og havde feber. Hun plejer ellers ikke at fejle noget og hun anvender ingen medicin. Du kan ikke få udført yderligere diagnostiske undersøgelser, da det er weekend. Hvad vil du nu foretage dig.
a. Du sørger for passende observation af tilstanden og starter behandling med højdosis intravenøs immunglobulin
b. Du nøjes med passende observation af udvikling i tilstanden
c. Du mistænker på baggrund af de normale parakliniske undersøgelser (spinalvæskeundersøgelse og MR-scanning rygsøjlen) funktionel tilstand og hjemsender derfor patienten
d. Du beder intensiv afdeling om at modtage patienten, da du forventer påvirkning kredsløb og respiration indenfor de kommende timer
En 70 årig mand klager over synkebesvær, som har medført utilsigtet vægttab på 15 kg over 3 måneder. Desuden har hans svært ved at holde hovedet oprejst. Du finder svaghed ved hals ekstention, snøvlende tale og bemærker let hængende øjenlåg i højre side. Da du spørger nærmere oplyser patienten at øjet kan lukke helt til om aftenen, men han er usikker på om der er dobbeltsyn. Ledsagende datter, som er sygeplejerske, er meget bekymret for om hendes far har kræft eller ALS. Hvilken af følgende parakliniske tests vil du have udført først? (OBS! Du må kun vælge én test):
a. Kreatinkinase
b. Neurofysiologiske undersøgelser (ENG og EMG)
c. MR skanning af hoved og hals
d. Acetylkolinreceptorantistof
e. Muskelbiopsi
f. Helkrops PET/CT skanning
En 70 årig mand klager over synkebesvær, som har medført utilsigtet vægttab på 15 kg over 3 måneder. Desuden har hans svært ved at holde hovedet oprejst. Du finder svaghed ved hals ekstention, snøvlende tale og bemærker let hængende øjenlåg i højre side. Da du spørger nærmere oplyser patienten at øjet kan lukke helt til om aftenen, men han er usikker på om der er dobbeltsyn. Ledsagende datter, som er sygeplejerske, er meget bekymret for om hendes far har kræft eller ALS. Hvilken af følgende parakliniske tests vil du have udført først? (OBS! Du må kun vælge én test):
a. Kreatinkinase
b. Neurofysiologiske undersøgelser (ENG og EMG)
c. MR skanning af hoved og hals
d. Acetylkolinreceptorantistof
e. Muskelbiopsi
f. Helkrops PET/CT skanning
32-årig kvinde indbringes med Falck til trombolysevurdering pga talebesvær. Hun debuterede for knap 1 time siden med 10-15 minutter varende flimrende synsforstyrrelser i højre side af synsfeltet. Da synsforstyrrelserne aftog tilkom sovende føleforstyrrelser i hø ansigtshalvdel og højre arm, hvorfor hun kaldte “112”. Da ambulancen ankom 15 minutter senere var føleforstyrrelserne afløst af formuleringsbesvær som atter var i aftagende ved ankomst til sygehuset. Hun klager nu over venstresidig lokaliseret hovedpine. Patienten har haft et lignende tilfælde for 2 mdr. siden. Hvad er din tentative diagnose?
a. Subarachnoidalblødning
b. TIA/TCI tilfælde
c. Simpelt partielt epileptisk anfald
d. Tumor cerebri
e. Migræne med aura
32-årig kvinde indbringes med Falck til trombolysevurdering pga talebesvær. Hun debuterede for knap 1 time siden med 10-15 minutter varende flimrende synsforstyrrelser i højre side af synsfeltet. Da synsforstyrrelserne aftog tilkom sovende føleforstyrrelser i hø ansigtshalvdel og højre arm, hvorfor hun kaldte “112”. Da ambulancen ankom 15 minutter senere var føleforstyrrelserne afløst af formuleringsbesvær som atter var i aftagende ved ankomst til sygehuset. Hun klager nu over venstresidig lokaliseret hovedpine. Patienten har haft et lignende tilfælde for 2 mdr. siden. Hvad er din tentative diagnose?
a. Subarachnoidalblødning
b. TIA/TCI tilfælde
c. Simpelt partielt epileptisk anfald
d. Tumor cerebri
e. Migræne med aura
62-årig kvinde tidligere neurologisk rask men kendt med hypertension og bilateral knæledsartrose. For 7 år siden blev hun behandlet for cancer mammae og der har ikke været tegn på recidiv ved efterfølgende kontroller. Nu har hun gennem 3 uger haft hyppigt optrædende højresidig lokaliseret dunkende, hovedpine med moderat intensitet ledsaget af kvalme. Hovedpinen lindres i hvile. Mod hovedpinen tager hun paracetamol, ibuprofen og tradolan med nogen virkning. Hun har ingen klager over synsforstyrrelser, fono- eller fotofobi. Ved objektiv undersøgelse findes normale forhold, bortset fra ventresidigt ekstensivt plantarrespons. Hvilken tentativ diagnose stiller du?
a. Migræne med aura
b. Tumor cerebri
c. Episodisk spændingshovedpine
d. Migræne uden aura
e. Medicin induceret hovedpine
62-årig kvinde tidligere neurologisk rask men kendt med hypertension og bilateral knæledsartrose. For 7 år siden blev hun behandlet for cancer mammae og der har ikke været tegn på recidiv ved efterfølgende kontroller. Nu har hun gennem 3 uger haft hyppigt optrædende højresidig lokaliseret dunkende, hovedpine med moderat intensitet ledsaget af kvalme. Hovedpinen lindres i hvile. Mod hovedpinen tager hun paracetamol, ibuprofen og tradolan med nogen virkning. Hun har ingen klager over synsforstyrrelser, fono- eller fotofobi. Ved objektiv undersøgelse findes normale forhold, bortset fra ventresidigt ekstensivt plantarrespons. Hvilken tentativ diagnose stiller du?
a. Migræne med aura
b. Tumor cerebri
c. Episodisk spændingshovedpine
d. Migræne uden aura
e. Medicin induceret hovedpine
Du er læge i almen medicin og ser i konsultationen en 72 årig mand med KOL og hypertension. Patienten havde for 3 måneder siden et TIA/TCI tilfælde med 20 minutter varende talebesvær og højresidig hemiparese. CT af cerebrum var normal. Halskarduplex viste venstresidig carotisokklusion. Patienten blev sat i livslang behandling med clopidogrel og anbefalet kolesterolsænkende kost. Hans LDLkolesterol er nu 2,9 mmol/l. Vil du anbefale behandling med statin præparat ?
a. Ja, der er indikation for at anbefale statin behandling
b. Nej, LDL-kolesterol er indenfor normal området (< 3,0 mmol/l)
c. Nej, statin behandling er kun indiceret ved samtidig iskæmisk hjertesygdom og/eller claudicatio intermittens
d. Nej, statinbehandling er kontraindiceret ved behandling med clopidogrel
Du er læge i almen medicin og ser i konsultationen en 72 årig mand med KOL og hypertension. Patienten havde for 3 måneder siden et TIA/TCI tilfælde med 20 minutter varende talebesvær og højresidig hemiparese. CT af cerebrum var normal. Halskarduplex viste venstresidig carotisokklusion. Patienten blev sat i livslang behandling med clopidogrel og anbefalet kolesterolsænkende kost. Hans LDLkolesterol er nu 2,9 mmol/l. Vil du anbefale behandling med statin præparat ?
a. Ja, der er indikation for at anbefale statin behandling
b. Nej, LDL-kolesterol er indenfor normal området (< 3,0 mmol/l)
c. Nej, statin behandling er kun indiceret ved samtidig iskæmisk hjertesygdom og/eller claudicatio intermittens
d. Nej, statinbehandling er kontraindiceret ved behandling med clopidogrel
75-årig familiær udisponeret mand med langsomt tiltagende taleproblemer og gangusikkerhed gennem det sidste år. Ved den objektive undersøgelse findes følgende positive fund: hypofoni, hypomimi, noget småtrippende gang med lidt efterslæb af det højre ben og nedsat medsving af den højre arm, lidt rigiditet i den højre arm. Ellers afslører den neurologiske undersøgelse ikke nogen abnormiteter. Hvilket/hvilke udsagn er korrekt?
a. Denne patient opfylder kriterierne for et parkinson syndrom.
b. Manglende hviletremor udelukker Parkinsons syge.
c. Den hurtige sygdomsprogression taler for vaskulært betinget parkinsonisme.
d. Diagnosen kan ikke stilles uden supplerende billeddiagnostik.
75-årig familiær udisponeret mand med langsomt tiltagende taleproblemer og gangusikkerhed gennem det sidste år. Ved den objektive undersøgelse findes følgende positive fund: hypofoni, hypomimi, noget småtrippende gang med lidt efterslæb af det højre ben og nedsat medsving af den højre arm, lidt rigiditet i den højre arm. Ellers afslører den neurologiske undersøgelse ikke nogen abnormiteter. Hvilket/hvilke udsagn er korrekt?
a. Denne patient opfylder kriterierne for et parkinson syndrom.
b. Manglende hviletremor udelukker Parkinsons syge.
c. Den hurtige sygdomsprogression taler for vaskulært betinget parkinsonisme.
d. Diagnosen kan ikke stilles uden supplerende billeddiagnostik.
35-årig mand indlægges med tiltagende hovedpine, kvalme og opkastninger. Anamnesen afslører, at han har haft faldtendens den sidste måned med nedsat kontrol af venstre side. Ved indlæggelsen er GCS 13 (3+4+6). CT-scanning af cerebrum giver mistanke om en rumopfyldende proces i højre hemisfære med perifokalt ødem og massevirkning. Der anbefales MR-scanning. Hvad gør du nu?
a. Patienten har et cytotoksisk ødem og skal behandles med hyperton saltvand.
b. Patienten har et vasogent ødem og skal behandles med steroid
c. Patienten har et cytotoksisk ødem og skal behandles med steroid
d. Patienten har et vasogent ødem og skal behandles med hyperton saltvand
35-årig mand indlægges med tiltagende hovedpine, kvalme og opkastninger. Anamnesen afslører, at han har haft faldtendens den sidste måned med nedsat kontrol af venstre side. Ved indlæggelsen er GCS 13 (3+4+6). CT-scanning af cerebrum giver mistanke om en rumopfyldende proces i højre hemisfære med perifokalt ødem og massevirkning. Der anbefales MR-scanning. Hvad gør du nu?
a. Patienten har et cytotoksisk ødem og skal behandles med hyperton saltvand.
b. Patienten har et vasogent ødem og skal behandles med steroid
c. Patienten har et cytotoksisk ødem og skal behandles med steroid
d. Patienten har et vasogent ødem og skal behandles med hyperton saltvand
60-årig kvinde, tidligere rask, indbringes i FAM på mistanke om apopleksi grundet højresidig hemiparese og afasi med debut for 9 timer siden. Der foretages CT-scanning uden intravenøs kontrast. Hvilket udsagn er korrekt:
a. Normal CT-scanning, således har patienten ikke apopleksi
b. Normal CT-scanning udelukker ikke apopleksi, der bør gives trombolyse
c. Normal CT-scanning udelukker ikke apopleksi, der kan potentielt foretages trombektomi
d. Normal CT-scanning udelukker ikke apopleksi, der kan potentielt gives både trombolyse og foretages trombektomi
e. Der er synligt venstresidigt media infarkt, således ikke indikation for hverken trombolyse eller trombektomi
60-årig kvinde, tidligere rask, indbringes i FAM på mistanke om apopleksi grundet højresidig hemiparese og afasi med debut for 9 timer siden. Der foretages CT-scanning uden intravenøs kontrast. Hvilket udsagn er korrekt:
a. Normal CT-scanning, således har patienten ikke apopleksi
b. Normal CT-scanning udelukker ikke apopleksi, der bør gives trombolyse
c. Normal CT-scanning udelukker ikke apopleksi, der kan potentielt foretages trombektomi
d. Normal CT-scanning udelukker ikke apopleksi, der kan potentielt gives både trombolyse og foretages trombektomi
e. Der er synligt venstresidigt media infarkt, således ikke indikation for hverken trombolyse eller trombektomi
En 70-årig kvinde indlægges på neurologisk afdeling pga akut opståede synsproblemer. Ved neurologisk undersøgelse findes som det eneste neurologiske udfald nedenfor viste synsfeltdefekt, der er fundet ved almindelig klinisk synsfeltundersøgelse. Defekten er angivet som det sorte område. Hvilken struktur i nervesystemet er læderet?
a. Chiasma opticum
b. Højre occipitallap
c. Højre temporallap
d. Venstre occipitallap
e. Venstre temporallap
En 70-årig kvinde indlægges på neurologisk afdeling pga akut opståede synsproblemer. Ved neurologisk undersøgelse findes som det eneste neurologiske udfald nedenfor viste synsfeltdefekt, der er fundet ved almindelig klinisk synsfeltundersøgelse. Defekten er angivet som det sorte område. Hvilken struktur i nervesystemet er læderet?
a. Chiasma opticum
b. Højre occipitallap
c. Højre temporallap
d. Venstre occipitallap
e. Venstre temporallap
obs! du kigger gennem patientens øjne, venstre øje til venstre i billedet! sort = ser ikke, hvid = ser normalt.
72-årig mand indbringes akut i FAM på mistanke om apopleksi grundet pludselig opstået højresidig hemiparese. Der foretages en akut CT-scanning uden intravenøs kontrast. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Intet abnormt
b. Infarkt centralt på venstre side med hæmorhagisk transformation
c. Parenkymblødning centralt på venstre side, formentlig grundet aneurisme. Bør suppleres med CT-angiografi
d. Parenkymblødning centralt på venstre side, formentlig hypertensionsblødning
e. Hyperdens metastase centralt på venstre side
72-årig mand indbringes akut i FAM på mistanke om apopleksi grundet pludselig opstået højresidig hemiparese. Der foretages en akut CT-scanning uden intravenøs kontrast. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Intet abnormt
b. Infarkt centralt på venstre side med hæmorhagisk transformation
c. Parenkymblødning centralt på venstre side, formentlig grundet aneurisme. Bør suppleres med CT-angiografi
d. Parenkymblødning centralt på venstre side, formentlig hypertensionsblødning
e. Hyperdens metastase centralt på venstre side
100-årig kvinde findes liggende på gulvet ved siden af sin seng af hjemmepleje. Har bløddelshævelse over kraniet. Der er ingen lateraliserede udfald. Da patienten er i blodfortyndende behandling foretages CT-scanning som viser:
a. Intet abnormt
b. Højresidigt epiduralt hæmatom med masseeffekt
c. Højresidigt subduralt hæmatom med masseeffekt
d. Højresidig tumor med blødning
e. Højresidigt infarkt med hæmorrhagisk transformation
100-årig kvinde findes liggende på gulvet ved siden af sin seng af hjemmepleje. Har bløddelshævelse over kraniet. Der er ingen lateraliserede udfald. Da patienten er i blodfortyndende behandling foretages CT-scanning som viser:
a. Intet abnormt
b. Højresidigt epiduralt hæmatom med masseeffekt
c. Højresidigt subduralt hæmatom med masseeffekt
d. Højresidig tumor med blødning
e. Højresidigt infarkt med hæmorrhagisk transformation
55-årig mand kendt med diabetes og KOL. Vågner om morgenen klokken 8.15 med højresidig hemiparese og tale besvær. Indbringes til OUH, hvor der primært foretages CT-scanning uden IV-kontrast (se billeder). Hvilket udsagn er mest sandsynligt ud fra anamnese og fund på CT-scanning?
a. Intet abnormt
b. Subakut venstresidig media infarkt
c. Venstresidig tumor parietalt med masseeffekt
d. Diffust venstresidigt ødem foreneligt med encephalitforandringer
e. Følger af venstresidigt infarkt, men ingen akutte forandringer
55-årig mand kendt med diabetes og KOL. Vågner om morgenen klokken 8.15 med højresidig hemiparese og tale besvær. Indbringes til OUH, hvor der primært foretages CT-scanning uden IV-kontrast (se billeder). Hvilket udsagn er mest sandsynligt ud fra anamnese og fund på CT-scanning?
a. Intet abnormt
b. Subakut venstresidig media infarkt
c. Venstresidig tumor parietalt med masseeffekt
d. Diffust venstresidigt ødem foreneligt med encephalitforandringer
e. Følger af venstresidigt infarkt, men ingen akutte forandringer
Nedenfor er vist en synsfeltdefekt fundet ved almindelig klinisk synsfeltundersøgelse. Defekten er angivet som det sorte område. Hvilken struktur i nervesystemet er læderet
a. Chiasma opticum
b. Højre occipitallap
c. Højre parietallap
d. Venstre occiptallap
e. Venstre parietallap
Nedenfor er vist en synsfeltdefekt fundet ved almindelig klinisk synsfeltundersøgelse. Defekten er angivet som det sorte område. Hvilken struktur i nervesystemet er læderet
a. Chiasma opticum
b. Højre occipitallap
c. Højre parietallap
d. Venstre occiptallap
e. Venstre parietallap
4.
25-årig kvinde går til sin egen læge pga. påvirkning af synet på højre side gennem nogle dage. Synet er sløret, og hun har problemer med farvesyn. Lesion i højre synsnerve findes mest relevant.
Du vil laveundersøgelse af farvesyn, visus og oftalmoskopi.
Du henviser patienten til en øjenlæge, og du foretager neurologisk undersøgelse. Synet er reduceret på højre side, men fundus og den neurologiske undersøgelse er normale.
Du fortæller patienten at der er behov for flere undersøgelser.
Du beslutter at undersøge visual evoked responses (VEP). Dette er VEP-resultater (øverste: venstre øje; bund: højre øje, see billede). Hvad overvejer du?
a. Der er et forsinket svar (P100-wave) på højre side, og dette tyder på demyelinisering i højre synsnerve
b. Der er forsinket svar (P100-wave) på højre side, og dette indikerer aksonal skade på højre synsnerve
c. Der er et tidligt svar (P100-wave) på venstre side, og dette tyder på demyelinisering i den venstre synsnerve
d. Resultaterne viser normale variation mellem de to sider
4.
25-årig kvinde går til sin egen læge pga. påvirkning af synet på højre side gennem nogle dage. Synet er sløret, og hun har problemer med farvesyn. Lesion i højre synsnerve findes mest relevant.
Du vil laveundersøgelse af farvesyn, visus og oftalmoskopi.
Du henviser patienten til en øjenlæge, og du foretager neurologisk undersøgelse. Synet er reduceret på højre side, men fundus og den neurologiske undersøgelse er normale.
Du fortæller patienten at der er behov for flere undersøgelser.
Du beslutter at undersøge visual evoked responses (VEP). Dette er VEP-resultater (øverste: venstre øje; bund: højre øje). Hvad overvejer du?
a. Der er et forsinket svar (P100-wave) på højre side, og dette tyder på demyelinisering i højre synsnerve
b. Der er forsinket svar (P100-wave) på højre side, og dette indikerer aksonal skade på højre synsnerve
c. Der er et tidligt svar (P100-wave) på venstre side, og dette tyder på demyelinisering i den venstre synsnerve
d. Resultaterne viser normale variation mellem de to sider
9.
25-årig kvinde går til sin egen læge pga. påvirkning af synet på højre side gennem nogle dage. Synet er sløret, og hun har problemer med farvesyn. Lesion i højre synsnerve findes mest relevant.
Du vil laveundersøgelse af farvesyn, visus og oftalmoskopi.
Du henviser patienten til en øjenlæge, og du foretager neurologisk undersøgelse. Synet er reduceret på højre side, men fundus og den neurologiske undersøgelse er normale.
Du fortæller patienten at der er behov for flere undersøgelser.
Du beslutter at undersøge visual evoked responses (VEP). Der er et forsinket svar (P100-wave) på højre side, og du beslutter, at der er akut demyelinisering i højre synsnerve, og stiller diagnosen opticus neurit. Synet er kraftigt reduceret. Du foreslår højdosis prednisolonbehandling.
Du diskuterer situationen med patienten og spørger, om hun tidligere har haft lignende symptomer, andre symptomer, der kan tyde på CNS-sygdom og om der er CNS-sygdom i familien.
Hun fortæller, at hun havde problem med at skrive sidste år: højre hånd var klodset i et par uger. Hun fortæller også, at hun har mindre problemer med vandladning, hyppige urge.
Du bestiller MR-scanning af cerebrum, og den viser T2-hyperintensitet i den højre synsnerve, men intet andet.
Du bestiller MR-scanning af rygmarven, og den viser dette. Hvad vil du gøre?
a. Jeg overvejer en tumor i rygmarven og konsulterer med en neurokirurg
b. Jeg beslutter, at kriterierne for dissemination in time (DIT) og space (DIS) er opfyldte, og at patienten har multiple sklerose (MS)
c. Jeg beslutter, at patienten har brug for en undersøgelse af CSV for at etablere diagnosen af MS
d. Jeg bestiller sensorisk evoked potential (SEP) undersøgelse.
- Du bestiller MR-scanning af rygmarven, og den viser dette. Hvad vil du gøre?
a. Jeg overvejer en tumor i rygmarven og konsulterer med en neurokirurg
b. Jeg beslutter, at kriterierne for dissemination in time (DIT) og space (DIS) er opfyldte, og at patienten har multiple sklerose (MS)
c. Jeg beslutter, at patienten har brug for en undersøgelse af CSV for at etablere diagnosen af MS
d. Jeg bestiller sensorisk evoked potential (SEP) undersøgelse.
- Skanningen viser en forandring i relation til højre hjernehalvdel. Pt indlægges i neurologisk regi og får foretaget MR skanning af cerebrum (med kontrast) dagen efter. Skanningen (T2 sekvens og T1 sekvens med kontrast) viser følgende: (see billede).
Hvad mistænker du?
a. Kronisk subduralt hæmatom på højre side
b. Aneurysme på højre arteria cerebri media
c. Tumor proces i højre frontallap
- Skanningen viser en forandring i relation til højre hjernehalvdel. Pt indlægges i neurologisk regi og får foretaget MR skanning af cerebrum (med kontrast) dagen efter. Skanningen (T2 sekvens og T1 sekvens med kontrast) viser følgende: (see billede).
Hvad mistænker du?
a. Kronisk subduralt hæmatom på højre side
b. Aneurysme på højre arteria cerebri media
c. Tumor proces i højre frontallap
Du sidder i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 78-årig kvinde, som egen læge henviser til udredning for tremor. Patienten har tidligere fået foretaget en MR skanning af cerebrum på baggrund af hovedpine og en forbigående psykose. Hovedpinen er nu forsvundet og MR skanningen viste aldersvarende normale forhold. De psykiatriske symptomer er stabile på behandling med antipsykotika. Hun har indenfor det sidste år fået langsom tiltagende tremor i højre hånd. Da patienten går fra venteværelset bemærker du tremor af højre hånd. DAT-Spect bruges til at bedømme de dopaminerge baner fra substantia nigra til striatum. Den vil være abnorm både ved Parkinson sygdom og de fleste typer af atypisk parkinsonime. DAT skanningen ser således ud. Hvad er din endelige diagnose? Diagnoseforslag ?
a. Essentiel tremor
b. Parkinsons sygdom
c. Parkinsonisme udløst af antipsykotika
Du sidder i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 78-årig kvinde, som egen læge henviser til udredning for tremor. Patienten har tidligere fået foretaget en MR skanning af cerebrum på baggrund af hovedpine og en forbigående psykose. Hovedpinen er nu forsvundet og MR skanningen viste aldersvarende normale forhold. De psykiatriske symptomer er stabile på behandling med antipsykotika. Hun har indenfor det sidste år fået langsom tiltagende tremor i højre hånd. Da patienten går fra venteværelset bemærker du tremor af højre hånd. DAT-Spect bruges til at bedømme de dopaminerge baner fra substantia nigra til striatum. Den vil være abnorm både ved Parkinson sygdom og de fleste typer af atypisk parkinsonime. DAT skanningen ser således ud. Hvad er din endelige diagnose? Diagnoseforslag ?
a. Essentiel tremor
b. Parkinsons sygdom
c. Parkinsonisme udløst af antipsykotika
Du indlægger ikke drengen akut. Du konfererer med en ældre kollega og i beslutter at bestille en kontrol CT skanning af cerebrum. CT-skanningen viser:
a. Intracerebral blødning
b. Shunts er displacerede
c. Lidt stort ventrikelsystem
d. Shuntinfektion
Du indlægger ikke drengen akut. Du konfererer med en ældre kollega og i beslutter at bestille en kontrol CT skanning af cerebrum. CT-skanningen viser:
a. Intracerebral blødning
b. Shunts er displacerede
c. Lidt stort ventrikelsystem
d. Shuntinfektion
En 21-årig kvinde har månedlig anfald af hovedpine. Hun fortæller at inden hovedpinen kommer, kan hun ikke se viserne på uret i ca. 20 minutter. Så kommer hovedpinen med samtidig kvalme og opkastning. Hvilken sygdom overvejer du? Du mistænker migræne med aura. Hun har inden konsultationen fået foretaget MRscanning af hjernen, som viste nogle abnormiteter. Du får MR billeder:
a. Nej, der er intet symptom på MS.
b. Nej, disse forændringer er ikke typiske for MS, de er typiske for
c. Ja, denne MRC er typisk for MS: periventrikulære læsioner, cerebellare læsioner og læsioner i corpus callosum
d. Ja, symptomerne kan være MS attak og MR er typisk for MS
En 21-årig kvinde har månedlig anfald af hovedpine. Hun fortæller at inden hovedpinen kommer, kan hun ikke se viserne på uret i ca. 20 minutter. Så kommer hovedpinen med samtidig kvalme og opkastning. Hvilken sygdom overvejer du? Du mistænker migræne med aura. Hun har inden konsultationen fået foretaget MRscanning af hjernen, som viste nogle abnormiteter. Du får MR billeder:
a. Nej, der er intet symptom på MS.
b. Nej, disse forændringer er ikke typiske for MS, de er typiske for
c. Ja, denne MRC er typisk for MS: periventrikulære læsioner, cerebellare læsioner og læsioner i corpus callosum
d. Ja, symptomerne kan være MS attak og MR er typisk for MS
- Multiple Choice, spørgsmål 1
Du er læge i almen praksis hvor en 26-årig kvinde henvender sig med gener fra venstre øje. Hun beskriver kraftige smerter, lysskyhed og sløret syn. Patienten fortæller desuden at hun bruger endags kontaktlinser og at hun de sidste tre dage har glemt at skifte dem. Med besvær får du inspiceret det venstre øje der ser således ud: Hvilken diagnose mistænker du?
a. Irit - patienten skal straks henvises til en øjenlæge
b. Keratit - du opstarter selv behandling med Kloramfenikol-salve
c. Tilstanden ser ufarlig ud, og du vælger at se det an et par dage
d. Keratit - patienten skal straks henvises til en øjenlæge
e. Irit - du opstarter selv behandling med steroidholdige øjendråber
- Multiple Choice, spørgsmål 1
Du er læge i almen praksis hvor en 26-årig kvinde henvender sig med gener fra venstre øje. Hun beskriver kraftige smerter, lysskyhed og sløret syn. Patienten fortæller desuden at hun bruger endags kontaktlinser og at hun de sidste tre dage har glemt at skifte dem. Med besvær får du inspiceret det venstre øje der ser således ud: Hvilken diagnose mistænker du?
a. Irit - patienten skal straks henvises til en øjenlæge
b. Keratit - du opstarter selv behandling med Kloramfenikol-salve
c. Tilstanden ser ufarlig ud, og du vælger at se det an et par dage
d. Keratit - patienten skal straks henvises til en øjenlæge
e. Irit - du opstarter selv behandling med steroidholdige øjendråber
- Multiple Choice, spørgsmål 2 Du er læge på øjenafdelingen og ser en patient der er henvist på grund af hævelse, rødme og smerter under højre øje. Patienten klager desuden over tåreflåd fra pågældende øje. Ved objektiv undersøgelse ser du lidt pus løbe ud fra nedre tårepunkt. Visus o.dx. er 1,0 (6/6) med egen korrektion. Lejring og motilitet vurderes normal. Patienten fremstår som på billedet:
Hvilken tilstand mistænker du?
a. Dakryocystit
b. Keratit
c. Præseptal cellulit
d. Postseptal cellulit
e. Hordeolum
- Multiple Choice, spørgsmål 2 Du er læge på øjenafdelingen og ser en patient der er henvist på grund af hævelse, rødme og smerter under højre øje. Patienten klager desuden over tåreflåd fra pågældende øje. Ved objektiv undersøgelse ser du lidt pus løbe ud fra nedre tårepunkt. Visus o.dx. er 1,0 (6/6) med egen korrektion. Lejring og motilitet vurderes normal. Patienten fremstår som på billedet:
Hvilken tilstand mistænker du?
a. Dakryocystit
b. Keratit
c. Præseptal cellulit
d. Postseptal cellulit
e. Hordeolum
- Multiple Choice, spørgsmål 3
Du er alment praktiserende læge. Der kommer en 76-årig mandlig patient med pludseligt indsættende dobbeltsyn. Ingen hovedpine eller andre neurologiske symptomer. Patienten er kendt med tabletbehandlet type 2-diabetes og hypertensio arterialis. Patienten er tidligere kataraktopereret på begge øjne, ellers tidligere øjenrask.Ved objektiv undersøgelse findes normalt syn på begge øjne. Højre øje findes udad- og nedaddrejet, og ved motilitetsundersøgelse findes nedsat bevægelighed af højre øje ved adduktion, opadblik samt nedadblik. Der er normale egale pupiller. (se billede)
Hvilket udsagn er rigtigt?
A: Patienten har en komplet oculomotoriusparese.
B: Nervus oculomotorius innerverer musculus rectus medialis, musculus rectus superior, musculus rectus inferior og musculus obliquus superior.
C: Tilstanden skyldes hyppigst aneurismebetinget kompression, og patienten skal akut indlægges med henblik på MR-angiografi.
D: Tilstanden er formentlig iskæmisk betinget og bedres typisk efter 3 måneder.
E: Skelevinklen varierer afhængig af blikretning
a. A+B+C
b. B+C+E
c. B+D+E
d. B+D
e. D+E
- Multiple Choice, spørgsmål 3
Du er alment praktiserende læge. Der kommer en 76-årig mandlig patient med pludseligt indsættende dobbeltsyn. Ingen hovedpine eller andre neurologiske symptomer. Patienten er kendt med tabletbehandlet type 2-diabetes og hypertensio arterialis. Patienten er tidligere kataraktopereret på begge øjne, ellers tidligere øjenrask.Ved objektiv undersøgelse findes normalt syn på begge øjne. Højre øje findes udad- og nedaddrejet, og ved motilitetsundersøgelse findes nedsat bevægelighed af højre øje ved adduktion, opadblik samt nedadblik. Der er normale egale pupiller. (se billede)
Hvilket udsagn er rigtigt?
A: Patienten har en komplet oculomotoriusparese.
B: Nervus oculomotorius innerverer musculus rectus medialis, musculus rectus superior, musculus rectus inferior og musculus obliquus superior.
C: Tilstanden skyldes hyppigst aneurismebetinget kompression, og patienten skal akut indlægges med henblik på MR-angiografi.
D: Tilstanden er formentlig iskæmisk betinget og bedres typisk efter 3 måneder.
E: Skelevinklen varierer afhængig af blikretning
a. A+B+C
b. B+C+E
c. B+D+E
d. B+D
e. D+E
- Multiple Choice, spørgsmål 4
En 23 årig kvinde henvender sig til egen læge grundet pludselig synsnedsættelse på venstre øje. Hun har smerter i venstre øje ved øjenbevægelse. Hun har ingen andre symptomer, og er i øvrigt sund og rask. Objektiv undersøgelse: Visus højre øje: 6/6 uden korrektion. Visus venstre øje: 6/24 uden korrektion. Stilling, lejring og motilitet: Normale forhold, fraset smerter af venstre øje ved øjenbevægelser Inspektion: Normale blege bulbi Pupiller: runde og midtstillede. Relativ afferent pupildefekt (RAPD) på venstre side. Oftalmoskopi: se billede. Hvilken er din tentative diagnose og videre plan?
a. Postseptal cellulit. Patienten skal henvises akut til en øjenafdeling med henblik på CT-scanning samt ØNHtilsyn.
b. Posterior sklerit. Patienten skal henvises til øjenlæge med henblik på behandling og udredning for systemiske bindevævssygdomm.
c. Abrasio med fremmedlegeme under øvre øjenlåg. Du behandler med antibiotiske øjendråber.
d. Opticusneurit. Patienten henvises subakut til øjenlæge og efterfølgende til neurolog med henblik på udredning for multipel sklerose.
e. Anterior uveit. Patienten skal henvises akut til øjenlæge med henblik på behandling og udredning for spondylartropati.
- Multiple Choice, spørgsmål 4
En 23 årig kvinde henvender sig til egen læge grundet pludselig synsnedsættelse på venstre øje. Hun har smerter i venstre øje ved øjenbevægelse. Hun har ingen andre symptomer, og er i øvrigt sund og rask. Objektiv undersøgelse: Visus højre øje: 6/6 uden korrektion. Visus venstre øje: 6/24 uden korrektion. Stilling, lejring og motilitet: Normale forhold, fraset smerter af venstre øje ved øjenbevægelser Inspektion: Normale blege bulbi Pupiller: runde og midtstillede. Relativ afferent pupildefekt (RAPD) på venstre side. Oftalmoskopi: se billede. Hvilken er din tentative diagnose og videre plan?
a. Postseptal cellulit. Patienten skal henvises akut til en øjenafdeling med henblik på CT-scanning samt ØNHtilsyn.
b. Posterior sklerit. Patienten skal henvises til øjenlæge med henblik på behandling og udredning for systemiske bindevævssygdomm.
c. Abrasio med fremmedlegeme under øvre øjenlåg. Du behandler med antibiotiske øjendråber.
d. Opticusneurit. Patienten henvises subakut til øjenlæge og efterfølgende til neurolog med henblik på udredning for multipel sklerose.
e. Anterior uveit. Patienten skal henvises akut til øjenlæge med henblik på behandling og udredning for spondylartropati.
- Multiple Choice, spørgsmål 6
Hvad viser billedet, og hvilken tilstand er det?
a. Ciliær rødme, kornealt ødem, lysstiv pupil. Det må være glaukom.
b. Konjunktival rødme, kornealt ulcus og symblepharondannelse. Det må være Steven-Johnsons syndrom.
c. Ciliær rødme, synekieret pupil og hypopyon. Det må være iridocyklit.
d. Konjunktival rødme, korneal perforation og hyphaema. Det må være traumeøje.
e. Ciliær rødme, korneal dendritica og kornealt ødem. Det må være herpeskeratit.
- Multiple Choice, spørgsmål 6
Hvad viser billedet, og hvilken tilstand er det?
a. Ciliær rødme, kornealt ødem, lysstiv pupil. Det må være glaukom.
b. Konjunktival rødme, kornealt ulcus og symblepharondannelse. Det må være Steven-Johnsons syndrom.
c. Ciliær rødme, synekieret pupil og hypopyon. Det må være iridocyklit.
d. Konjunktival rødme, korneal perforation og hyphaema. Det må være traumeøje.
e. Ciliær rødme, korneal dendritica og kornealt ødem. Det må være herpeskeratit.
En 72-årig kvinde er henvist til Øjenafdelingen med gradvist aftagende syn over nogle år. Hun er tidligere øjenrask. Hendes bror og far har AMD og hun er bekymret for om hun har fået det samme. Hun oplyser at hun har svært ved at læse og strikke og hun synes at fx billygter i trafikken er begyndt at blænde meget. Hun har ingen metamorfopsier. Du undersøger hende og finder følgende Visus o.dx.: 0,33 (6/18) med -0,50 D sf, -0,50 D cylinder i 161 grader Visus o.sin.: 0,63 (6/9) med -0,25 D sf, -0,50 D cylinder i 128 grader Hendes øjne ser således ud ved henholdvis spaltelampeundersøgelse og oftalmoskopi: Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Iritis (anterior uveitis)
b. Senil katarakt
c. Tør AMD
d. Juvenil katarakt
e. Kornealt ødem
En 72-årig kvinde er henvist til Øjenafdelingen med gradvist aftagende syn over nogle år. Hun er tidligere øjenrask. Hendes bror og far har AMD og hun er bekymret for om hun har fået det samme. Hun oplyser at hun har svært ved at læse og strikke og hun synes at fx billygter i trafikken er begyndt at blænde meget. Hun har ingen metamorfopsier. Du undersøger hende og finder følgende Visus o.dx.: 0,33 (6/18) med -0,50 D sf, -0,50 D cylinder i 161 grader Visus o.sin.: 0,63 (6/9) med -0,25 D sf, -0,50 D cylinder i 128 grader Hendes øjne ser således ud ved henholdvis spaltelampeundersøgelse og oftalmoskopi: Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
a. Iritis (anterior uveitis)
b. Senil katarakt
c. Tør AMD
d. Juvenil katarakt
e. Kornealt ødem
- Multiple Choice, spørgsmål 10
På billedet ses en øjenlidelse af nedre øjenlåg. Hvilken tilstand er der højest sandsynligt tale om?
a. Dermatochalasis palpebrae inferioris
b. Ectropion palpebrae
c. Entropion palpebrae
d. Ptosis palpebrae
e. Chalazion
- Multiple Choice, spørgsmål 10
På billedet ses en øjenlidelse af nedre øjenlåg. Hvilken tilstand er der højest sandsynligt tale om?
a. Dermatochalasis palpebrae inferioris
b. Ectropion palpebrae
c. Entropion palpebrae
d. Ptosis palpebrae
e. Chalazion
- Se på audiogrammet nedenfor og angiv, hvordan Rinne og Weber forventes at se ud med 500 Hz stemmegaffel.
a. Rinne +/+ Weber til venstre
b. Rinne +/- Weber til venstre
c. Rinne -/- Weber i midten
d. Rinne -/+ Weber til højre
e. Rinne +/+ Weber i midten
- Se på audiogrammet nedenfor og angiv, hvordan Rinne og Weber forventes at se ud med 500 Hz stemmegaffel.
a. Rinne +/+ Weber til venstre
b. Rinne +/- Weber til venstre
c. Rinne -/- Weber i midten
d. Rinne -/+ Weber til højre
e. Rinne +/+ Weber i midten
Hvad er mest korrekt af nedenstående udsagn om høreprøven ovenfor mht. højre øre?
a. Der er et overvejende konduktivt høretab
b. Der er et lavt mellemøretryk
c. Der er et overvejende perceptivt høretab
d. Der er et højt mellemøretryk
e. Der udløses ikke ipsilaterale stapediusreflekser
Hvad er mest korrekt af nedenstående udsagn om høreprøven ovenfor mht. højre øre?
a. Der er et overvejende konduktivt høretab
b. Der er et lavt mellemøretryk
c. Der er et overvejende perceptivt høretab
d. Der er et højt mellemøretryk
e. Der udløses ikke ipsilaterale stapediusreflekser
- En 73-årig mand er kendt med atrieflimren. Han er i digoxinbehandling og i antikoagulationsbehandling med Marevan (Vitamin- K-antagonist). Han indlægges nu akut i neurologisk afdeling på grund af pludselig opstået afasi og højresidig hemiparese. CT-skanning af cerebrum ses ovenfor og viser:
a. Kronisk subduralt hæmatom
b. Tumor cerebri
c. Cerebralt infarkt
d. Haemorragia cerebri
e. Epiduralt hæmatom
- En 73-årig mand er kendt med atrieflimren. Han er i digoxinbehandling og i antikoagulationsbehandling med Marevan (Vitamin- K-antagonist). Han indlægges nu akut i neurologisk afdeling på grund af pludselig opstået afasi og højresidig hemiparese. CT-skanning af cerebrum ses ovenfor og viser:
a. Kronisk subduralt hæmatom
b. Tumor cerebri
c. Cerebralt infarkt
d. Haemorragia cerebri
e. Epiduralt hæmatom
- Du er praksisreservelæge og modtager i din konsultation en 38-årig isolatør, som for 3 år siden fik konstateret for lavt stofskifte. Han er lidt urolig over at han gennem de sidste 3 måneder, har haft flere tilfælde, hvor hans 2., 3. og 4. finger på højre hånd pludselig bliver hvide og hvidfarvningen når helt ned over mellemleddene. Han har ikke tænkt så meget over det, for som han siger “det hører vel med til jobbet”. Flere af hans kolleger har samme symptomer. Anfaldet med de hvide fingre varer op til en halv time og derefter bliver fingrene helt røde og det snurrer og gør rigtig ondt. Han har flere gange tabt ting ud af højre hånd. Du spørger ind til hans arbejde som isolatør, og han fortæller, at han arbejder med en beton-slagboremaskine til at bore hul i betonen til montering af ophænget til ventilationsskakterne. Han bruger mindst 4 timer om dagen en kraftig slagboremaskine af mærket Hilti TE-S 35 med en vibrationsbelastning på 10 m/sek2. Han fortæller endvidere, at han har arbejdet med denne slagboremaskine i de sidste 8 år; under arbejdet holder han med højre hånd på maskinens bagerste håndtag. Han ryger mellem 12-15 cigaretter daglig og deler en ½ flaske rødvin med kæresten til aftensmaden næsten hver aften, i hvert fald i weekenderne. Af medicin får han tabl. Eltroxin 100 mikrogram daglig. Nedenstående graf viser den estimerede 10 %-prævalens af hvide fingre for antal år med 8 timer daglig eksponering for håndvibrationer (y) for forskellige vibrationsniveauer (x): (Empirisk baseret figur udarbejdet af den Internationale Standardiserings Organisation, ISO – A(8) henviser til den samlede vibrationsbelastning over en 8 timers arbejdsdag) Din patient spørger dig om de hvide fingre skyldes hans arbejde og om det kan anerkendes som en arbejdsbetinget lidelse, hvad svarer du ?
a. Nej, hvide fingre eller Raynaud sygdom ses stort set kun hos personer med gigtsygdomme
b. Det er meget tvivlsomt, det er mere sandsynligt det skyldes dit stofskifte og cigaretrygning, som du i øvrigt bør holde op med
c. Det kan godt skyldes dit arbejde med slagboremaskinen, men der skal mindst 10 års udsættelse til før det kan siges at være arbejdsbetinget
d. Det kunne godt skyldes dit arbejde, men den vibrationsbelastning du har været ude for er ikke stor nok til at få anerkendt sygdommen hvide fingre
e. Det kan godt skyldes dit arbejde og din vibrationsbelastning opfylder kravet om anerkendelse svarende til den belastning hvor mindst 10 % af operatørerne ville udvikle hvide fingre
- Du er praksisreservelæge og modtager i din konsultation en 38-årig isolatør, som for 3 år siden fik konstateret for lavt stofskifte. Han er lidt urolig over at han gennem de sidste 3 måneder, har haft flere tilfælde, hvor hans 2., 3. og 4. finger på højre hånd pludselig bliver hvide og hvidfarvningen når helt ned over mellemleddene. Han har ikke tænkt så meget over det, for som han siger “det hører vel med til jobbet”. Flere af hans kolleger har samme symptomer. Anfaldet med de hvide fingre varer op til en halv time og derefter bliver fingrene helt røde og det snurrer og gør rigtig ondt. Han har flere gange tabt ting ud af højre hånd. Du spørger ind til hans arbejde som isolatør, og han fortæller, at han arbejder med en beton-slagboremaskine til at bore hul i betonen til montering af ophænget til ventilationsskakterne. Han bruger mindst 4 timer om dagen en kraftig slagboremaskine af mærket Hilti TE-S 35 med en vibrationsbelastning på 10 m/sek2. Han fortæller endvidere, at han har arbejdet med denne slagboremaskine i de sidste 8 år; under arbejdet holder han med højre hånd på maskinens bagerste håndtag. Han ryger mellem 12-15 cigaretter daglig og deler en ½ flaske rødvin med kæresten til aftensmaden næsten hver aften, i hvert fald i weekenderne. Af medicin får han tabl. Eltroxin 100 mikrogram daglig. Nedenstående graf viser den estimerede 10 %-prævalens af hvide fingre for antal år med 8 timer daglig eksponering for håndvibrationer (y) for forskellige vibrationsniveauer (x): (Empirisk baseret figur udarbejdet af den Internationale Standardiserings Organisation, ISO – A(8) henviser til den samlede vibrationsbelastning over en 8 timers arbejdsdag) Din patient spørger dig om de hvide fingre skyldes hans arbejde og om det kan anerkendes som en arbejdsbetinget lidelse, hvad svarer du ?
a. Nej, hvide fingre eller Raynaud sygdom ses stort set kun hos personer med gigtsygdomme
b. Det er meget tvivlsomt, det er mere sandsynligt det skyldes dit stofskifte og cigaretrygning, som du i øvrigt bør holde op med
c. Det kan godt skyldes dit arbejde med slagboremaskinen, men der skal mindst 10 års udsættelse til før det kan siges at være arbejdsbetinget
d. Det kunne godt skyldes dit arbejde, men den vibrationsbelastning du har været ude for er ikke stor nok til at få anerkendt sygdommen hvide fingre
e. Det kan godt skyldes dit arbejde og din vibrationsbelastning opfylder kravet om anerkendelse svarende til den belastning hvor mindst 10 % af operatørerne ville udvikle hvide fingre
- Multiple essay 6 - Delspørgsmål 8
En 28-årig kvinde ringer til sin egen læge og fortæller, at hun har snurrende fornemmelse i benene, og det føles anderledes, når hun rører ved benene. Dette startede for 3 dage siden, og det bliver værre. Du ordinerer behandling med methylprednisolon og også MR-skanning af cerebrum. MR-skanning af cerebrum viser følgende (billede). Støtter det mistanken om multipel sklerose?
a. Nej, dette er en normal MR-skanning af cerebrum.
b. Nej, fordi der er ingen læsion i cerebellum.
c. Ja, det understøtter mistanken om multipel sklerose.
- Multiple essay 6 - Delspørgsmål 8
En 28-årig kvinde ringer til sin egen læge og fortæller, at hun har snurrende fornemmelse i benene, og det føles anderledes, når hun rører ved benene. Dette startede for 3 dage siden, og det bliver værre. Du ordinerer behandling med methylprednisolon og også MR-skanning af cerebrum. MR-skanning af cerebrum viser følgende (billede). Støtter det mistanken om multipel sklerose?
a. Nej, dette er en normal MR-skanning af cerebrum.
b. Nej, fordi der er ingen læsion i cerebellum.
c. Ja, det understøtter mistanken om multipel sklerose.
- Multiple essay 8 - Delspørgsmål 2
60 årig kvinde kommer til skadestuen i Åbenrå. Hun og ledsager fortæller at hun har været til fest – har fået et par genstande alkohol, men føler sig ikke beruset. På vej hjem vil hun stige ind i sin bil. Idet hun bøjer sig ned besvimer hun. Kommer hurtigt til sig selv igen. Har nu hovedpine. På skadestuen er patienten helt vågen (GCS 15). Klinisk undersøgelse viser normalt blodtryk, normal puls, normalt blodsukker. Normalt EKG. Anamnestisk fortæller pt at hun som ung ofte besvimede. Har ellers været sund og rask fraset let hypertension som er velbehandlet på enkelt præparat. Indlægges til observation. Nogle timer senere går pt på toilettet. Kommer ikke tilbage og senere finder personalet hende liggende på gulvet. Hun er nu tydelig bevidsthedspåvirket. Slår ikke øjnene op på tiltale men på smertestimulation. Bliver bedt om at sige noget og bevæge sine ekstremiteter. Taler ikke og bevæger sig ikke på opfordring. På smertestimulation grynter hun og afværger med venstre arm. Patienten intuberes og køres til akut CT-scanning af cerebrum.
a. Et infarkt i venstre hemisfære
b. En blødning i subarachnoidalrummet og i parenkymet på venstre side
c. En blødning i subarachnoidalrummet og i parenkymet på højre side
d. Et venstresidigt epiduralt hæmatom
e. Et højresidigt epiduralt hæmatom
- Multiple essay 8 - Delspørgsmål 2
60 årig kvinde kommer til skadestuen i Åbenrå. Hun og ledsager fortæller at hun har været til fest – har fået et par genstande alkohol, men føler sig ikke beruset. På vej hjem vil hun stige ind i sin bil. Idet hun bøjer sig ned besvimer hun. Kommer hurtigt til sig selv igen. Har nu hovedpine. På skadestuen er patienten helt vågen (GCS 15). Klinisk undersøgelse viser normalt blodtryk, normal puls, normalt blodsukker. Normalt EKG. Anamnestisk fortæller pt at hun som ung ofte besvimede. Har ellers været sund og rask fraset let hypertension som er velbehandlet på enkelt præparat. Indlægges til observation. Nogle timer senere går pt på toilettet. Kommer ikke tilbage og senere finder personalet hende liggende på gulvet. Hun er nu tydelig bevidsthedspåvirket. Slår ikke øjnene op på tiltale men på smertestimulation. Bliver bedt om at sige noget og bevæge sine ekstremiteter. Taler ikke og bevæger sig ikke på opfordring. På smertestimulation grynter hun og afværger med venstre arm. Patienten intuberes og køres til akut CT-scanning af cerebrum.
a. Et infarkt i venstre hemisfære
b. En blødning i subarachnoidalrummet og i parenkymet på venstre side
c. En blødning i subarachnoidalrummet og i parenkymet på højre side
d. Et venstresidigt epiduralt hæmatom
e. Et højresidigt epiduralt hæmatom
