K9: Oftalmologi Flashcards

(385 cards)

1
Q

Hvilke af følgende tilstande er de primære årsager til leukokori hos børn?

A. Kongenit katarakt.

B. Kongenit glaukom.

C. Aniridi.

D. Retinoblastom.

E. Iriskolobom.

  1. A+B
  2. B+C
  3. A+D
  4. D+E
  5. C+E
A

Hvilke af følgende tilstande er de primære årsager til leukokori hos børn?

A. Kongenit katarakt.

B. Kongenit glaukom.

C. Aniridi.

D. Retinoblastom.

E. Iriskolobom.

  1. A+B
  2. B+C
  3. A+D
  4. D+E
  5. C+E
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Du er praktiserende øjenlæge og undersøger en 4-årig pige henvist på grund af skelen. Forældrene har bemærket, at pigen skeler indad på højre øje.

Objektivt:

  • Autorefraktion o. dx.:+4,5 dioptri sfærisk.
  • Autorefraktion o. sin.:+1,25 dioptri sfærisk.
  • Visus o. dx.: 0,25 (6/24) uden korrektion.
  • Visus o. sin.: 1,0 (6/6) uden korrektion.
  • Hirschbergs test og tildækningsprøve: Skelen på højre øje.
  • Spaltelampeundersøgelse: Normal med klare linser.
  • Oftalmoskopi: Klart indblik til normale papiller, retinae med naturligt udseende. Ingen tumores.

Der udskrives relevant brillerecept. Ved kontrol efter 3 måneder findes med passende brille:

  • Visus o. dx.: 0,25 (6/24) med korrektion.
  • Visus o. sin.: 1,0 (6/6) med korrektion.
  • Hirschbergs test og tildækningsprøve: Ingen skelen med egen brille

Hvad gør du nu?

  1. Afventer med behandling til 6-7 års alderen, da skelen er velbehandlet.
  2. Afventer med behandling indtilbarnet er fyldt 8 år.
  3. Henviser til øjenafdeling med henblik på kirurgisk behandling.
  4. Opstarter hæfteplasterokklusion af barnets gode venstre øje.
  5. Opstarter hæfteplasterokklusion af barnets dårlige højre øje.
A

Du er praktiserende øjenlæge og undersøger en 4-årig pige henvist på grund af skelen. Forældrene har bemærket, at pigen skeler indad på højre øje.

Objektivt:

  • Autorefraktion o. dx.:+4,5 dioptri sfærisk.
  • Autorefraktion o. sin.:+1,25 dioptri sfærisk.
  • Visus o. dx.: 0,25 (6/24) uden korrektion.
  • Visus o. sin.: 1,0 (6/6) uden korrektion.
  • Hirschbergs test og tildækningsprøve: Skelen på højre øje.
  • Spaltelampeundersøgelse: Normal med klare linser.
  • Oftalmoskopi: Klart indblik til normale papiller, retinae med naturligt udseende. Ingen tumores.

Der udskrives relevant brillerecept. Ved kontrol efter 3 måneder findes med passende brille:

  • Visus o. dx.: 0,25 (6/24) med korrektion.
  • Visus o. sin.: 1,0 (6/6) med korrektion.
  • Hirschbergs test og tildækningsprøve: Ingen skelen med egen brille

Hvad gør du nu?

  1. Afventer med behandling til 6-7 års alderen, da skelen er velbehandlet.
  2. Afventer med behandling indtilbarnet er fyldt 8 år.
  3. Henviser til øjenafdeling med henblik på kirurgisk behandling.
  4. Opstarter hæfteplasterokklusion af barnets gode venstre øje.
  5. Opstarter hæfteplasterokklusion af barnets dårlige højre øje.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Du er vagthavende på øjenafdelingen og tilser en 73-årig mand henvist fra lægevagt. I løbet af 2-3 timer er synet forsvundet på venstre øje. Det sortnede for øjet, og synet er ikke kommet tilbage. Patientenhar ingen symptomer på højre øje. Patienten er tidligere ryger og kendt med claudicatio intermittens.

Objektivt:

  • Visus o.dx.: 1,0 (6/6) uden korrektion.
  • Visus o.sin.: Minus lyssans.
  • Spaltelampeundersøgelse: Normale forhold.
  • Oftalmoskopi vises på billede.

Hvilken diagnose er mest sandsynlig?

  1. Retinal grenarterieokklusion.
  2. Retinal grenveneokklusion.
  3. Retinal centralarterieokklusion.
  4. Retinal centralveneokklusion.
  5. Non-arteritisk anterior iskæmisk opticus neuropati (N-AION).
A

Du er vagthavende på øjenafdelingen og tilser en 73-årig mand henvist fra lægevagt. I løbet af 2-3 timer er synet forsvundet på venstre øje. Det sortnede for øjet, og synet er ikke kommet tilbage. Patientenhar ingen symptomer på højre øje. Patienten er tidligere ryger og kendt med claudicatio intermittens.

Objektivt:

  • Visus o.dx.: 1,0 (6/6) uden korrektion.
  • Visus o.sin.: Minus lyssans.
  • Spaltelampeundersøgelse: Normale forhold.
  • Oftalmoskopi vises på billede.

Hvilken diagnose er mest sandsynlig?

  1. Retinal grenarterieokklusion.
  2. Retinal grenveneokklusion.
  3. Retinal centralarterieokklusion.
  4. Retinal centralveneokklusion.
  5. Non-arteritisk anterior iskæmisk opticus neuropati (N-AION).
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilket udsagn er IKKE korrekt:

  1. Kammervæsken indgår som en del af øjets brydende medier.
  2. Kammervæsken dannes i corpus ciliare.
  3. Kammervæskens høje indhold af A-vitamin er med til at opretholde fugtigheden i øjets slimhinder.
  4. Kammervæskens sekretionshastighed svarer til en total udskiftning af væsken i det bagerste kammer hver halve time.
  5. 10-30% af kammervæsken forlader øjet ved uveoskleral drænage.
A

Hvilket udsagn er IKKE korrekt:

  1. Kammervæsken indgår som en del af øjets brydende medier.
  2. Kammervæsken dannes i corpus ciliare.
  3. Kammervæskens høje indhold af A-vitamin er med til at opretholde fugtigheden i øjets slimhinder.
  4. Kammervæskens sekretionshastighed svarer til en total udskiftning af væsken i det bagerste kammer hver halve time.
  5. 10-30% af kammervæsken forlader øjet ved uveoskleral drænage.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Du tilser en 20-årig mandlig patient med et smertende rødt øje. Patienten fortæller, at han ofte glemmer at skifte kontaktlinser. Han oplever nu sløret syn, lysskyhed, og at hans øje løber i vand. Din tentative diagnose er bakteriel keratitis, og du informerer ham om at holde pause med kontaktlinserne. Hvilke behandlingsmæssige overvejelser er relevantei den akutte fase?

A. Patienten sendes hjem med bredspektrede antibiotikaøjendråber.

B. Der udføres podning til dyrkning og resistensbestemmelse og opstartes straks lokal behandling af det afficerede øje.

C. Der udføres podning til dyrkning og resistensbestemmelseog opstartes lokal behandling af det afficerede øje, så snart der foreligger mikrobiologisk svar.

D. Smertelindring med dilaterende øjendråber.

E. Opstart af behandling med steroidholdige øjendråber.

  1. A+E
  2. B+E
  3. A+D
  4. B+D
  5. C+D
A

Du tilser en 20-årig mandlig patient med et smertende rødt øje. Patienten fortæller, at han ofte glemmer at skifte kontaktlinser. Han oplever nu sløret syn, lysskyhed, og at hans øje løber i vand. Din tentative diagnose er bakteriel keratitis, og du informerer ham om at holde pause med kontaktlinserne. Hvilke behandlingsmæssige overvejelser er relevantei den akutte fase?

A. Patienten sendes hjem med bredspektrede antibiotikaøjendråber.

B. Der udføres podning til dyrkning og resistensbestemmelse og opstartes straks lokal behandling af det afficerede øje.

C. Der udføres podning til dyrkning og resistensbestemmelseog opstartes lokal behandling af det afficerede øje, så snart der foreligger mikrobiologisk svar.

D. Smertelindring med dilaterende øjendråber.

E. Opstart af behandling med steroidholdige øjendråber.

  1. A+E
  2. B+E
  3. A+D
  4. B+D
  5. C+D
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Entropion palpebrae er en indadrotation af øjenlåget. Hvilket af følgende udsagn er IKKE korrekt:

  1. Tilstanden forekommer ofte hos ældre.
  2. Der er risiko for udvikling af keratitis.
  3. Hos nogle patienter er tilstanden symptomfri.
  4. Tilstanden kan skyldes ardannelse i konjunktiva.
  5. Ubehandlet kan det føre til tårevejsstenose.
A

Entropion palpebrae er en indadrotation af øjenlåget. Hvilket af følgende udsagn er IKKE korrekt:

  1. Tilstanden forekommer ofte hos ældre.
  2. Der er risiko for udvikling af keratitis.
  3. Hos nogle patienter er tilstanden symptomfri.
  4. Tilstanden kan skyldes ardannelse i konjunktiva.
  5. Ubehandlet kan det føre til tårevejsstenose.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er standardbehandlingen hos patienter med proliferativ diabetisk retinopati uden synstab?

  1. Central laserbehandling.
  2. Panretinal laserbehandling.
  3. Anti-VEGF injektioner.
  4. Vitrektomi.
  5. Observation og efterfølgende behandling, hvis der optræder synstab.
A

Hvad er standardbehandlingen hos patienter med proliferativ diabetisk retinopati uden synstab?

  1. Central laserbehandling.
  2. Panretinal laserbehandling.
  3. Anti-VEGF injektioner.
  4. Vitrektomi.
  5. Observation og efterfølgende behandling, hvis der optræder synstab
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

63-årig mand med mangeårig type 2-diabetes udvikler pludseligt dobbeltsyn, som især generer, når han kigger mod højre. Ved objektiv undersøgelse observeres det, at højre øje skeler lidt indad. Der er ingen ptose. Hvilken nerve er med størst sandsynlighed lammet?

  1. N. oculomotorius dx.
  2. N. oculomotorius sin.
  3. N. trochlearis dx.
  4. N. abducens dx.
  5. N. abducens sin.
A

63-årig mand med mangeårig type 2-diabetes udvikler pludseligt dobbeltsyn, som især generer, når han kigger mod højre. Ved objektiv undersøgelse observeres det, at højre øje skeler lidt indad. Der er ingen ptose. Hvilken nerve er med størst sandsynlighed lammet?

  1. N. oculomotorius dx.
  2. N. oculomotorius sin.
  3. N. trochlearis dx.
  4. N. abducens dx.
  5. N. abducens sin.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Forældrene til et seks måneder gammelt barn møder op i din konsultation. Barnet har for femte gang udviklet øjenbetændelse på højre øje. Samme øje har næsten konstant løbet i vand siden barnet var en måned gammel. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

  1. Agenesi af nedre højre tårepunkt.
  2. Fisteldannelse fra højre saccus lacrimale til huden.
  3. Kongenit glaukom.
  4. Kongenit katarakt.
  5. Manglende åbning af ductus nasolacrimalis.
A

Forældrene til et seks måneder gammelt barn møder op i din konsultation. Barnet har for femte gang udviklet øjenbetændelse på højre øje. Samme øje har næsten konstant løbet i vand siden barnet var en måned gammel. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

  1. Agenesi af nedre højre tårepunkt.
  2. Fisteldannelse fra højre saccus lacrimale til huden.
  3. Kongenit glaukom.
  4. Kongenit katarakt.
  5. Manglende åbning af ductus nasolacrimalis.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilket initiativ bør først foretages hos en patient, hvor der mistænkes arteritisk anterior iskæmisk opticusneuropati som følge af arteritis temporalis?

  1. MR orbita.
  2. Temporalisbiopsi.
  3. Sænkning og/eller CRP.
  4. Kardiovaskulær udredning.
  5. Synsfeltsundersøgelse.
A

Hvilket initiativ bør først foretages hos en patient, hvor der mistænkes arteritisk anterior iskæmisk opticusneuropati som følge af arteritis temporalis?

  1. MR orbita.
  2. Temporalisbiopsi.
  3. Sænkning og/eller CRP.
  4. Kardiovaskulær udredning.
  5. Synsfeltsundersøgelse.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Primært åbenvinklet glaukom er kendetegnet ved:

A. Arvelighed.

B. Synsfeltsdefekter.

C. Corneaødem.

D. Papiludhulning.

E. Øjentryk over 30mmHg ved debut.

Svarmuligheder:

  1. A+B+C
  2. B+C+E
  3. A+D+E
  4. C+D+E
  5. A+B+D
A

Primært åbenvinklet glaukom er kendetegnet ved:

A. Arvelighed.

B. Synsfeltsdefekter.

C. Corneaødem.

D. Papiludhulning.

E. Øjentryk over 30mmHg ved debut.

Svarmuligheder:

  1. A+B+C
  2. B+C+E
  3. A+D+E
  4. C+D+E
  5. A+B+D
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilket udsagn om korneal abrasio er MINDST korrekt?

  1. Tilstanden er ofte forbundet med smerter, som kan lindres med Oxybuprokain.
  2. Diagnosticeres ved fluoresceinfarvning af hornhinden.
  3. Hos kontaktlinsebrugere er det essentielt at udelukke uveitis.
  4. Profylaktisk antibiotisk behandling er ofte indiceret for at forhindre keratitis.
  5. Det er vigtigt at vende øjenlåg for at udelukke fremmedlegeme som udløsende årsag.
A

Hvilket udsagn om korneal abrasio er MINDST korrekt?

  1. Tilstanden er ofte forbundet med smerter, som kan lindres med Oxybuprokain.
  2. Diagnosticeres ved fluoresceinfarvning af hornhinden.
  3. Hos kontaktlinsebrugere er det essentielt at udelukke uveitis.
  4. Profylaktisk antibiotisk behandling er ofte indiceret for at forhindre keratitis.
  5. Det er vigtigt at vende øjenlåg for at udelukke fremmedlegeme som udløsende årsag.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Nedenstående billede viser nethinden hos en patient med nethindeløsning på højre øje. Hvilke udsagn er mest korrekte?

A. Visus er formentlig nedsat præoperativt.

B. Symptomatologien har formentlig inkluderet mouche volantes, lysglimt og fornemmelse af langsomt voksende stationær skygge.

C. Patienten skal opereres akut.

D. Endoftalmitis er en frygtet komplikation, som ofte optræder 10-14 dage efter operationen.

E. Operation er ikke indiceret, da øjet er uden for terapeutisk rækkevidde grundet involvering af macula.

Svarmuligheder:

  1. A+B
  2. A+C
  3. B+D
  4. C+E
  5. D+E
A

Nedenstående billede viser nethinden hos en patient med nethindeløsning på højre øje. Hvilke udsagn er mest korrekte?

A. Visus er formentlig nedsat præoperativt.

B. Symptomatologien har formentlig inkluderet mouche volantes, lysglimt og fornemmelse af langsomt voksende stationær skygge.

C. Patienten skal opereres akut.

D. Endoftalmitis er en frygtet komplikation, som ofte optræder 10-14 dage efter operationen.

E. Operation er ikke indiceret, da øjet er uden for terapeutisk rækkevidde grundet involvering af macula.

Svarmuligheder:

  1. A+B
  2. A+C
  3. B+D
  4. C+E
  5. D+E
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

En 32-årig mand (Martin) arbejder som revisor og bruger briller med følgende styrke:

  • Højre: -3,00 dioptrisfærisk.
  • Venstre: -2,50 dioptrisfærisk.

Med briller er synet godt på alle afstande (visus 1,0 på begge øjne, hver for sig). Uden briller er synet sløret på afstand. Hvad er han?

  1. Snæversynet.
  2. Langsynet.
  3. Nærsynet.
  4. Svagsynet.
  5. Har bygningsfejl.
A

En 32-årig mand (Martin) arbejder som revisor og bruger briller med følgende styrke:

  • Højre: -3,00 dioptrisfærisk.
  • Venstre: -2,50 dioptrisfærisk.

Med briller er synet godt på alle afstande (visus 1,0 på begge øjne, hver for sig). Uden briller er synet sløret på afstand. Hvad er han?

  1. Snæversynet.
  2. Langsynet.
  3. Nærsynet.
  4. Svagsynet.
  5. Har bygningsfejl.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Martin ønsker at slippe for at bruge briller og kontaktlinser for sin nærsynethed, især da han ikke længere kan tolerere kontaktlinsebrug i mere end få timer af gangen, og da brillerne ofte dugger, når han arbejder. Han vælger derfor at få lavet en laseroperation, den minimalt invasive såkaldte SMILE-operation (se foto). Han opfylder ikke kriterierne for at få udført behandlingen i offentligt regi, så han betaler selv for operationen. Operationen går godt og efterfølgende kontrol hos øjenlægen viser, at Martin nu har en brillestyrke på 0 dioptripå begge øjne. Synet er nu godt på alle afstande uden briller (visus er 1,0 på begge øjne, hver for sig). Hvad er han nu?

  1. Hypermetrop.
  2. Presbyop.
  3. Amblyop.
  4. Emmetrop.
  5. Astigmat.
A

Martin ønsker at slippe for at bruge briller og kontaktlinser for sin nærsynethed, især da han ikke længere kan tolerere kontaktlinsebrug i mere end få timer af gangen, og da brillerne ofte dugger, når han arbejder. Han vælger derfor at få lavet en laseroperation, den minimalt invasive såkaldte SMILE-operation (se foto). Han opfylder ikke kriterierne for at få udført behandlingen i offentligt regi, så han betaler selv for operationen. Operationen går godt og efterfølgende kontrol hos øjenlægen viser, at Martin nu har en brillestyrke på 0 dioptripå begge øjne. Synet er nu godt på alle afstande uden briller (visus er 1,0 på begge øjne, hver for sig). Hvad er han nu?

  1. Hypermetrop.
  2. Presbyop.
  3. Amblyop.
  4. Emmetrop.
  5. Astigmat.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Martin har tidligere i livet været nærsynt, men efter en SMILE-operation blev der opnået emmetropi. Nu 10 år efter operationen i en alder af 42 begynder han igen at få problemer med synet trods tidligere SMILE-operation for myopi. Han har nu svært ved at se små bogstaver, især i dårlig belysning. Ved optikeren får han målt brillestyrken: han er fortsat emmetrop på begge øjne og hans afstandsvisus uden korrektion er fortsat 1,0 på begge øjne, målt hver for sig. Hvad er den mest sandsynlige forklaring på hans synsproblem?

  1. Tørre øjne pga. laserbehandlingen.
  2. Nærsynethed igen pga. aftagende effekt af laserbehandlingen.
  3. Katarakt.
  4. Glaukom.
  5. Presbyopi.
A

Martin har tidligere i livet været nærsynt, men efter en SMILE-operation blev der opnået emmetropi. Nu 10 år efter operationen i en alder af 42 begynder han igen at få problemer med synet trods tidligere SMILE-operation for myopi. Han har nu svært ved at se små bogstaver, især i dårlig belysning. Ved optikeren får han målt brillestyrken: han er fortsat emmetrop på begge øjne og hans afstandsvisus uden korrektion er fortsat 1,0 på begge øjne, målt hver for sig. Hvad er den mest sandsynlige forklaring på hans synsproblem?

  1. Tørre øjne pga. laserbehandlingen.
  2. Nærsynethed igen pga. aftagende effekt af laserbehandlingen.
  3. Katarakt.
  4. Glaukom.
  5. Presbyopi.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Martin, som tidligere er opereret for myopi, udvikler presbyopi i starten af 40’erne og bruger nu læsebriller og skærmbriller, når han er på arbejde på kontoret, men er fortsat brillefri når han skal se på afstand. Som 65-årig får han konstateret glaukom på begge øjne, og han drypper derfor med Latanoprost x 1 (en prostaglandin-analog) og går til årlig kontrol hos egen øjenlæge. Da Martin bliver 70 år begynder han igen at få problemer med synet. Han bliver især blændet af de modkørende biler, og synet er lidt sløret på begge øjne. Han oplever ikke metamorfopsier, og han har ingen okulære smerter. Hans egen øjenlæge finder et visus på 0,50 på begge øjne (hver for sig med optimal korrektion), laver synsfeltsundersøgelse, inspicerer øjnene i spaltelampen og tager et fundusfoto (se nedenstående 3 figurer). Øjenlægen vurderer den grønne stær til at være stabil. Herefter sendes han ind på sygehuset til yderligere behandling. Hvilken behandling vil man med stor sandsynlighed foretage på sygehuset for at afhjælpe hans problem?

  1. Glaukomoperation.
  2. Ny SMILE-operation.
  3. Kataraktoperation.
  4. Anti-VEGF-injektion.
  5. Laserbehandling af nethinden.
A

Martin, som tidligere er opereret for myopi, udvikler presbyopi i starten af 40’erne og bruger nu læsebriller og skærmbriller, når han er på arbejde på kontoret, men er fortsat brillefri når han skal se på afstand. Som 65-årig får han konstateret glaukom på begge øjne, og han drypper derfor med Latanoprost x 1 (en prostaglandin-analog) og går til årlig kontrol hos egen øjenlæge. Da Martin bliver 70 år begynder han igen at få problemer med synet. Han bliver især blændet af de modkørende biler, og synet er lidt sløret på begge øjne. Han oplever ikke metamorfopsier, og han har ingen okulære smerter. Hans egen øjenlæge finder et visus på 0,50 på begge øjne (hver for sig med optimal korrektion), laver synsfeltsundersøgelse, inspicerer øjnene i spaltelampen og tager et fundusfoto (se nedenstående 3 figurer). Øjenlægen vurderer den grønne stær til at være stabil. Herefter sendes han ind på sygehuset til yderligere behandling. Hvilken behandling vil man med stor sandsynlighed foretage på sygehuset for at afhjælpe hans problem?

  1. Glaukomoperation.
  2. Ny SMILE-operation.
  3. Kataraktoperation.
  4. Anti-VEGF-injektion.
  5. Laserbehandling af nethinden.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Martin får foretageten ukompliceret kataraktoperation på begge øjne, og efterfølgende er visus 1,0 på begge øjne igen med optimal korrektion. 3 år senere udvikler han igen sløret syn og blændingsgener, primært på højre øje. Øjnene er ikke røde eller gør ondt. Visus måles nu til 0,6 på højre øje og knap 1,0 på venstre øje med optimal korrektion. Synet bedres, når han kigger igennem et såkaldt stenopæisk hul (se nedenstående foto, samt spaltelampefoto af højre øje). Hvilken behandling vil med størst sandsynlighed forbedre patientens syn?

  1. Cyklodiode-laser behandling af corpus ciliare.
  2. Selektiv laser trabekuloplastik (SLT) behandling af trabekelværket.
  3. Argon-laser behandling af nethinden.
  4. YAG-laser kapsulotomi af bagre linsekapsel.
  5. Ingen af de ovenstående behandlinger kan afhjælpe problemet.
A

Martin får foretageten ukompliceret kataraktoperation på begge øjne, og efterfølgende er visus 1,0 på begge øjne igen med optimal korrektion. 3 år senere udvikler han igen sløret syn og blændingsgener, primært på højre øje. Øjnene er ikke røde eller gør ondt. Visus måles nu til 0,6 på højre øje og knap 1,0 på venstre øje med optimal korrektion. Synet bedres, når han kigger igennem et såkaldt stenopæisk hul (se nedenstående foto, samt spaltelampefoto af højre øje). Hvilken behandling vil med størst sandsynlighed forbedre patientens syn?

  1. Cyklodiode-laser behandling af corpus ciliare.
  2. Selektiv laser trabekuloplastik (SLT) behandling af trabekelværket.
  3. Argon-laser behandling af nethinden.
  4. YAG-laser kapsulotomi af bagre linsekapsel.
  5. Ingen af de ovenstående behandlinger kan afhjælpe problemet.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Du er læge i øjenambulatoriet og undersøger en patient, som er henvist fra egen øjenlæge til vurdering af øjenforandringer. Du undersøger patienten og måler visus o.dx. 1,0 og visus o.sin. 0,8. Sygeplejersken har taget nedenstående billede. Hvad er diagnosen?

  1. AMD med druser.
  2. Diabetisk retinopati med hårde eksudater.
  3. Glaslegeme uklarheder.
  4. Retinitis pigmentosa.
  5. Svampe retinitis.
A

Du er læge i øjenambulatoriet og undersøger en patient, som er henvist fra egen øjenlæge til vurdering af øjenforandringer. Du undersøger patienten og måler visus o.dx. 1,0 og visus o.sin. 0,8. Sygeplejersken har taget nedenstående billede. Hvad er diagnosen?

  1. AMD med druser.
  2. Diabetisk retinopati med hårde eksudater.
  3. Glaslegeme uklarheder.
  4. Retinitis pigmentosa.
  5. Svampe retinitis.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er et hyppigt symptom på alvorlig sygdom i macula?

  1. Indskrænket synsfelt.
  2. Metamorforpsier.
  3. Lysglimt.
  4. Mouches volantes.
  5. Nedsat nattesyn.
A

Hvad er et hyppigt symptom på alvorlig sygdom i macula?

  1. Indskrænket synsfelt.
  2. Metamorforpsier.
  3. Lysglimt.
  4. Mouches volantes.
  5. Nedsat nattesyn.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Du har vagt på øjenafdelingen. En ældre kvinde kendt med tør AMD på venstre øje er henvist, da synet på højre øje inden for få dage er blevet markant dårligere. Ved ankomst måles visus o.dx. til 0,1 mens visus o.sin. er 1,0. Du ser følgende ved øjenundersøgelse. Hvad viser billedet?

  1. Subretinal hæmoragi.
  2. Amotio retinae.
  3. Malignt melanom.
  4. Central retinal veneokklusion.
  5. Grenarterieokklusion.
A

Du har vagt på øjenafdelingen. En ældre kvinde kendt med tør AMD på venstre øje er henvist, da synet på højre øje inden for få dage er blevet markant dårligere. Ved ankomst måles visus o.dx. til 0,1 mens visus o.sin. er 1,0. Du ser følgende ved øjenundersøgelse. Hvad viser billedet?

  1. Subretinal hæmoragi.
  2. Amotio retinae.
  3. Malignt melanom.
  4. Central retinal veneokklusion.
  5. Grenarterieokklusion.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Du har vagt på øjenafdelingen. En ældre kvinde kendt med tør AMD på venstre øje er henvist, da synet på højre øje inden for få dage er blevet markant dårligere. Ved ankomst måles visus o.dx. til0,1 mens visus o.sin. er 1,0. Ved oftalmoskopi af højre øje ses subretinal makulær blødning. Hvad fejler patienten på højre øje?

  1. Tør AMD
  2. Våd AMD
  3. Amotio retinae.
  4. Grenveneokklusion.
  5. Centralveneokklusion.
A

Du har vagt på øjenafdelingen. En ældre kvinde kendt med tør AMD på venstre øje er henvist, da synet på højre øje inden for få dage er blevet markant dårligere. Ved ankomst måles visus o.dx. til0,1 mens visus o.sin. er 1,0. Ved oftalmoskopi af højre øje ses subretinal makulær blødning. Hvad fejler patienten på højre øje?

  1. Tør AMD
  2. Våd AMD
  3. Amotio retinae.
  4. Grenveneokklusion.
  5. Centralveneokklusion.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Du har vagt på øjenafdelingen. En ældre kvinde kendt med tør AMD på venstre øje er henvist, da synet på højre øje inden for få dage er blevet markant dårligere. Ved ankomst måles visus o.dx. til 0,1 mens visus o.sin. er 1,0. Patienten har våd AMD på højreøje. Hvorledes behandles tilstanden på højre øje?

  1. Fokal laserfotokoagulation i det afficerede område.
  2. Panretinal fotokoagulation.
  3. Anti-VEGF injektioner.
  4. Vitrektomi.
  5. Intet behandlingstilbud.
A

Du har vagt på øjenafdelingen. En ældre kvinde kendt med tør AMD på venstre øje er henvist, da synet på højre øje inden for få dage er blevet markant dårligere. Ved ankomst måles visus o.dx. til 0,1 mens visus o.sin. er 1,0. Patienten har våd AMD på højreøje. Hvorledes behandles tilstanden på højre øje?

  1. Fokal laserfotokoagulation i det afficerede område.
  2. Panretinal fotokoagulation.
  3. Anti-VEGF injektioner.
  4. Vitrektomi.
  5. Intet behandlingstilbud.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvilket udsagn om AMD er IKKE korrekt?

  1. Ved geografisk atrofi er der nedsat synsfunktion svarende til de atrofiske områder.
  2. Amslers test benyttes til at visualisere metamorfopsier.
  3. Man benytter fluoresceinangiografi til at visualisere nethindens blodforsyning.
  4. Kosttilskud med høje doser antioksidanter kan nedsætte risiko for sygdomsprogression ved tør AMD, men kan ikke bedre geografisk atrofi.
  5. AMD medfører tab af orienteringssynet, men centralsynet er oftest bevaret.
A

Hvilket udsagn om AMD er IKKE korrekt?

  1. Ved geografisk atrofi er der nedsat synsfunktion svarende til de atrofiske områder.
  2. Amslers test benyttes til at visualisere metamorfopsier.
  3. Man benytter fluoresceinangiografi til at visualisere nethindens blodforsyning.
  4. Kosttilskud med høje doser antioksidanter kan nedsætte risiko for sygdomsprogression ved tør AMD, men kan ikke bedre geografisk atrofi.
  5. AMD medfører tab af orienteringssynet, men centralsynet er oftest bevaret.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
En 37-årig mand henvender sig til egen læge med tiltagende rødme i højre øje gennem 2 dage. Han angiver let ømhed, men ikke kløe eller smerter. Ingen lysskyhed, synssløring eller pussekretion. Han har ingen gener fra venstre øje. Han har ikke fejlet noget med øjnene tidligere. Objektivt: * Visus o.dx.: 1,0 (6/6) uden korrektion. * Visus o.sin.: 1,0 (6/6) uden korrektion. * Inspektion venstre øje: Bleg bulbus, normalt forreste øjenafsnit. * Inspektion højre øje: Se billede. Hvilken af nedenstående beskrivelser af øjets forreste afsnit er korrekt? 1. Subkonjunktival hæmoragi, normal hornhinde, regnbuehinde og pupil. 2. Ciliær injektion, hornhinde med keratit, normal regnbuehinde og pupil. 3. Blandingsinjektion, hornhinde med præcipitater, normal regnbuehinde og pupil. 4. Ciliær injektion, normal hornhinde, normal regnbuehinde, men synekibundet pupil. 5. Sektorformet blandingsinjektion, normal hornhinde, regnbuehinde og pupil.
En 37-årig mand henvender sig til egen læge med tiltagende rødme i højre øje gennem 2 dage. Han angiver let ømhed, men ikke kløe eller smerter. Ingen lysskyhed, synssløring eller pussekretion. Han har ingen gener fra venstre øje. Han har ikke fejlet noget med øjnene tidligere. Objektivt: * Visus o.dx.: 1,0 (6/6) uden korrektion. * Visus o.sin.: 1,0 (6/6) uden korrektion. * Inspektion venstre øje: Bleg bulbus, normalt forreste øjenafsnit. * Inspektion højre øje: Se billede. Hvilken af nedenstående beskrivelser af øjets forreste afsnit er korrekt? 1. Subkonjunktival hæmoragi, normal hornhinde, regnbuehinde og pupil. 2. Ciliær injektion, hornhinde med keratit, normal regnbuehinde og pupil. 3. Blandingsinjektion, hornhinde med præcipitater, normal regnbuehinde og pupil. 4. Ciliær injektion, normal hornhinde, normal regnbuehinde, men synekibundet pupil. 5. **Sektorformet blandingsinjektion, normal hornhinde, regnbuehinde og pupil.**
26
Egen læge journalfører, at en 37-årig mand henvender sig med let ømhed og rødme i højre øje gennem 2 dage. Ingen smerter. Objektivt findes normalt syn på begge øjne og sektorformet blandingsinjektion på højre øje med normal hornhinde, regnbuehinde og pupil. Hvilken af nedenstående diagnoser er den mest sandsynlige? 1. Anterior uveitis. 2. Intermediær uveitis. 3. Allergisk konjunktivitis. 4. Episkleritis. 5. Skleritis.
Egen læge journalfører, at en 37-årig mand henvender sig med let ømhed og rødme i højre øje gennem 2 dage. Ingen smerter. Objektivt findes normalt syn på begge øjne og sektorformet blandingsinjektion på højre øje med normal hornhinde, regnbuehinde og pupil. Hvilken af nedenstående diagnoser er den mest sandsynlige? 1. Anterior uveitis. 2. Intermediær uveitis. 3. Allergisk konjunktivitis. 4. **Episkleritis.** 5. Skleritis.
27
Egen læge finder tilstanden hos en af sine patienter forenelig med episkleritis grundet sparsomme symptomer uden smerter, lysfølsomhed eller påvirkning af synetsamt grundet de objektive fund med sektorformet rødme. Adspurgt angiver patienten sig sund og rask. Hvilket af nedenstående udsagn er korrekte vedr. videre udredning? 1. Der er ikke indikation for udredning, idet tilstanden oftest er idiopatisk. 2. Der er indikation for allergiudredning med priktest, idet allergi er hyppigste årsag til tilstanden. 3. Der er indikation for podning for bakterier og vira, idet infektion er hyppigste årsag. 4. Der er indikation for at undersøge HLA-B27 status, idet HLA-B27 er hyppigste årsag til tilstanden. 5. Der er indikation for henvisning til reumatolog, idet tilstanden hos 50% af patienterne er associeret til systemisk bindevævssygdom som fx reumatoid arthrit.
Egen læge finder tilstanden hos en af sine patienter forenelig med episkleritis grundet sparsomme symptomer uden smerter, lysfølsomhed eller påvirkning af synetsamt grundet de objektive fund med sektorformet rødme. Adspurgt angiver patienten sig sund og rask. Hvilket af nedenstående udsagn er korrekte vedr. videre udredning? 1. **Der er ikke indikation for udredning, idet tilstanden oftest er idiopatisk.** 2. Der er indikation for allergiudredning med priktest, idet allergi er hyppigste årsag til tilstanden. 3. Der er indikation for podning for bakterier og vira, idet infektion er hyppigste årsag. 4. Der er indikation for at undersøge HLA-B27 status, idet HLA-B27 er hyppigste årsag til tilstanden. 5. Der er indikation for henvisning til reumatolog, idet tilstanden hos 50% af patienterne er associeret til systemisk bindevævssygdom som fx reumatoid arthrit.
28
Egen læge finder ikke indikation for yderligere udredning hos en patient med episkleritis, idet tilstanden oftest er idiopatisk og da patienten er sund og rask i øvrigt. Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt vedr. behandlingen af episkleritis? 1. Typisk ingen behandling, evt. NSAID-eller steroiddråber. 2. Peroral NSAID. 3. Peroral prednisolon. 4. Kloramfenikol-øjendråber. 5. Oxybuprocain så længe der ikke er påvirkning af hornhinden.
Egen læge finder ikke indikation for yderligere udredning hos en patient med episkleritis, idet tilstanden oftest er idiopatisk og da patienten er sund og rask i øvrigt. Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt vedr. behandlingen af episkleritis? 1. **Typisk ingen behandling, evt. NSAID-eller steroiddråber.** 2. Peroral NSAID. 3. Peroral prednisolon. 4. Kloramfenikol-øjendråber. 5. Oxybuprocain så længe der ikke er påvirkning af hornhinden.
29
Egen læge mistænker episkleritis hos en 37-årig mand. Grundet kraftig rødme og let ømhed vælger han at opstarte behandling med steroiddråber. Hvilket udsagn er **IKKE** korrekt vedrørende behandling med steroiddråber? 1. Længerevarende brug kan øge trykket i øjet og medføre grøn stær. 2. Længerevarende brug kan give katarakt. 3. Steroiddråber kan bruges til behandling af posterior uveitis. 4. Steroiddråber kan bruges ved baseætsninger for at undgå symblefaron. 5. Steroiddråber kan bruges til behandling af allergisk konjunktivitis.
Egen læge mistænker episkleritis hos en 37-årig mand. Grundet kraftig rødme og let ømhed vælger han at opstarte behandling med steroiddråber. Hvilket udsagn er **IKKE** korrekt vedrørende behandling med steroiddråber? 1. Længerevarende brug kan øge trykket i øjet og medføre grøn stær. 2. Længerevarende brug kan give katarakt. 3. **Steroiddråber kan bruges til behandling af posterior uveitis.** 4. Steroiddråber kan bruges ved baseætsninger for at undgå symblefaron. 5. Steroiddråber kan bruges til behandling af allergisk konjunktivitis.
30
Hos 37 årig mand med episkleritis opstarter egen læge behandling med steroiddråber og planlægger behandling i højst 14 dage. Han informerer om risiko for trykstigning i øjet og udvikling af katarakt ved længerevarende brug. Patienten spørger, om der er risiko for at sygdommen kommer igen. Hvilket udsagn er korrekt vedrørende prognosen ved episkleritis? 1. Tilstanden er akut og kommer aldrig igen. 2. Tilstanden er recidiverende hos 10%. 3. Tilstanden er recidiverende hos 60%. 4. Tilstanden er kronisk hos 30%. 5. Tilstanden er kronisk hos 70%.
Hos 37 årig mand med episkleritis opstarter egen læge behandling med steroiddråber og planlægger behandling i højst 14 dage. Han informerer om risiko for trykstigning i øjet og udvikling af katarakt ved længerevarende brug. Patienten spørger, om der er risiko for at sygdommen kommer igen. Hvilket udsagn er korrekt vedrørende prognosen ved episkleritis? 1. Tilstanden er akut og kommer aldrig igen. 2. Tilstanden er recidiverende hos 10%. 3. **Tilstanden er recidiverende hos 60%.** 4. Tilstanden er kronisk hos 30%. 5. Tilstanden er kronisk hos 70%.
31
Du er læge i almen praksis og ser et 4-årigt barn til rutinemæssig børneundersøgelse. Barnet koopererer fint og holder koncentrationen gennem undersøgelsen. Ved din objektive undersøgelse finder du følgende: * Visus o. dx.: 1,0 (6/6). * Visus o.sin.: 0,3 (6/18). * Ved Hirschbergs test og tildækningsprøve: Skelen på venstre øje. * Gennemlysning: Normal med fine røde reflekser o.u. Hvad gør du nu? 1. Fornyet kontrol i din praksis om 6 mdr. 2. Henviser direkte til praktiserende øjenlæge. 3. Henviser direkte til nærmeste øjenafdeling. 4. Gør intet, da skelen er normalt hos børn i denne alder. 5. Opstarter plasterbehandling af barnets gode, højre øje med det samme.
Du er læge i almen praksis og ser et 4-årigt barn til rutinemæssig børneundersøgelse. Barnet koopererer fint og holder koncentrationen gennem undersøgelsen. Ved din objektive undersøgelse finder du følgende: * Visus o. dx.: 1,0 (6/6). * Visus o.sin.: 0,3 (6/18). * Ved Hirschbergs test og tildækningsprøve: Skelen på venstre øje. * Gennemlysning: Normal med fine røde reflekser o.u. Hvad gør du nu? 1. Fornyet kontrol i din praksis om 6 mdr. 2. **Henviser direkte til praktiserende øjenlæge.** 3. Henviser direkte til nærmeste øjenafdeling. 4. Gør intet, da skelen er normalt hos børn i denne alder. 5. Opstarter plasterbehandling af barnets gode, højre øje med det samme.
32
Optisk kohærens tomografi (OCT) kan bruges til at visualisere et tværsnit af hvilken del af øjet? 1. Cornea. 2. Iris. 3. Linsen. 4. Glaslegemet. 5. Retina.
Optisk kohærens tomografi (OCT) kan bruges til at visualisere et tværsnit af hvilken del af øjet? 1. Cornea. 2. Iris. 3. Linsen. 4. Glaslegemet. 5. **Retina.**
33
Hvilken nerve innerverer m. levator palpebrae og er dermed primært ansvarlig for løft af øjenlåget og åbning af øjet? Den vil ved kompromittering føre til varierende grader af ptose. 1. n. opticus (II) 2. n. oculomotorius (III) 3. n. trochlearis (IV) 4. n. trigeminus (V) 5. n. facialis (VII)
Hvilken nerve innerverer m. levator palpebrae og er dermed primært ansvarlig for løft af øjenlåget og åbning af øjet? Den vil ved kompromittering føre til varierende grader af ptose. 1. n. opticus (II) 2. **n. oculomotorius (III)** 3. n. trochlearis (IV) 4. n. trigeminus (V) 5. n. facialis (VII)
34
Hvilke af følgende forandringer kan man observere på nethinden hos en patient med diabetisk retinopati? A. Mikroaneurismer. B. Spiculae. C. Atrofiske forandringer. D. Præretinale karnydannelser. E. Cotton wool spots. Svarmuligheder: 1. A+D+E 2. A+B+C 3. C+D+E 4. A+C 5. B+E
Hvilke af følgende forandringer kan man observere på nethinden hos en patient med diabetisk retinopati? A. Mikroaneurismer. B. Spiculae. C. Atrofiske forandringer. D. Præretinale karnydannelser. E. Cotton wool spots. Svarmuligheder: 1. **A+D+E** 2. A+B+C 3. C+D+E 4. A+C 5. B+E
35
Hvilke risikofaktorer disponerer for nethindeløsning? A. Presbyopi. B. Intraokulær kirurgi. C. Katarakt. D. Myopi. E. Våd AMD. Svarmuligheder: 1. A+B+E 2. B+C 3. A+C+E 4. B+D 5. C+E
Hvilke risikofaktorer disponerer for nethindeløsning? A. Presbyopi. B. Intraokulær kirurgi. C. Katarakt. D. Myopi. E. Våd AMD. Svarmuligheder: 1. A+B+E 2. B+C 3. A+C+E 4. **B+D** 5. C+E
36
Du tilser en 83-årig kvinde på øjenafdelingen. Hun klager over tiltagende dårligt syn over det sidste år. Hun har især svært ved at læse avisen og bliver ofte blændet af modkørende bilister om aftenen. Desuden synes hun,at hun ser dårligere i mørke. Adspurgt har der ikke været smerter, rødmen i øjet eller metamorforpsier. Patienten bruger almindelige læsebriller, men ellers har synet altid været godt. * Visus o.dx.: 0,5 (6/12) med -0,50 sf. * Visus o.sin.: 0,33 (6/18) med -0,75 sf. * Spaltelampeundersøgelse og oftalmoskopi viser følgende billede Hvilken diagnose er mest sandsynlig? 1. Tør AMD 2. Våd AMD 3. Amotio retinae 4. Anterior uveit 5. Katarakt
Du tilser en 83-årig kvinde på øjenafdelingen. Hun klager over tiltagende dårligt syn over det sidste år. Hun har især svært ved at læse avisen og bliver ofte blændet af modkørende bilister om aftenen. Desuden synes hun,at hun ser dårligere i mørke. Adspurgt har der ikke været smerter, rødmen i øjet eller metamorforpsier. Patienten bruger almindelige læsebriller, men ellers har synet altid været godt. * Visus o.dx.: 0,5 (6/12) med -0,50 sf. * Visus o.sin.: 0,33 (6/18) med -0,75 sf. * Spaltelampeundersøgelse og oftalmoskopi viser følgende billede Hvilken diagnose er mest sandsynlig? 1. Tør AMD 2. Våd AMD 3. Amotio retinae 4. Anterior uveit 5. **Katarakt**
37
Hvilke to strukturer i øjet er overvejende ansvarlige for lysets brydning? 1. Corpus vitreum + retina. 2. Lens + corpus vitreum. 3. Cornea + iris. 4. Cornea + lens. 5. Iris+ retina.
Hvilke to strukturer i øjet er overvejende ansvarlige for lysets brydning? 1. Corpus vitreum + retina. 2. Lens + corpus vitreum. 3. Cornea + iris. 4. **Cornea + lens.** 5. Iris+ retina.
38
En 42-årig kvinde opdager pludseligt, at det hvide i hendes højre øje er kraftigt rødfarvet. Egen læge finder normalt visus, men udtalt forhøjelse af blodtrykket. Mest sandsynlig diagnose? 1. Hyphæma. 2. Akut glaukom. 3. Akut infektiøs konjunktivitis. 4. Subkonjunktival hæmoragi. 5. Akut iridocyklitis.
En 42-årig kvinde opdager pludseligt, at det hvide i hendes højre øje er kraftigt rødfarvet. Egen læge finder normalt visus, men udtalt forhøjelse af blodtrykket. Mest sandsynlig diagnose? 1. Hyphæma. 2. Akut glaukom. 3. Akut infektiøs konjunktivitis. 4. **Subkonjunktival hæmoragi.** 5. Akut iridocyklitis.
39
Hvad er førstevalgsbehandling af åbenvinklet glaukom? 1. Tryksænkende øjendråber. 2. Filtrerende kirurgi. 3. YAG-laser kapsulotomi. 4. Peroral tryksænkende behandling. 5. Brillekorrektion.
Hvad er førstevalgsbehandling af åbenvinklet glaukom? 1. **Tryksænkende øjendråber.** 2. Filtrerende kirurgi. 3. YAG-laser kapsulotomi. 4. Peroral tryksænkende behandling. 5. Brillekorrektion.
40
Hvilket af følgende udsagn om tør AMD er **ikke** korrekt? 1. Der er evidens for, at vitamintilskud i rette mængder kan nedsætte risiko for sygdomsprogression. 2. Intravitreal angiostatisk terapi (anti-VEGF) virker hos 1/3 af patienterne. 3. Sygdommen kan være kendetegnet ved makulære druser og geografisk atrofi. 4. Sygdommen optræder sjældent hos personer under 50 år 5. Patienterne kan være generet at tab af farvesyn og centrale skotomer.
Hvilket af følgende udsagn om tør AMD er **ikke** korrekt? 1. Der er evidens for, at vitamintilskud i rette mængder kan nedsætte risiko for sygdomsprogression. 2. **Intravitreal angiostatisk terapi (anti-VEGF) virker hos 1/3 af patienterne.** 3. Sygdommen kan være kendetegnet ved makulære druser og geografisk atrofi. 4. Sygdommen optræder sjældent hos personer under 50 år 5. Patienterne kan være generet at tab af farvesyn og centrale skotomer.
41
En 25-årig mand henvender sig i skadestuen med smerter og sløret syn svarende til højre øje. Hvilket spørgsmål til patienten vil have **mindst** relevans? 1. Har du slebet med vinkelsliber? 2. Har du bemærket sekret og klistrede øjenlåg? 3. Er der gigtsygdomme i familien? 4. Har du smerter i skulder-nakke åget? 5. Har du hamret på en mejsel?
En 25-årig mand henvender sig i skadestuen med smerter og sløret syn svarende til højre øje. Hvilket spørgsmål til patienten vil have **mindst** relevans? 1. Har du slebet med vinkelsliber? 2. Har du bemærket sekret og klistrede øjenlåg? 3. Er der gigtsygdomme i familien? 4. **Har du smerter i skulder-nakke åget?** 5. Har du hamret på en mejsel?
42
Hvilken diagnostisk undersøgelse er mest relevant hos patienter med tæt corpushæmoragi? 1. Intraokulær trykmåling. 2. Motilitetsundersøgelse. 3. Ultralydsundersøgelse. 4. Spaltelampeundersøgelse. 5. Synsfelt for hånd.
Hvilken diagnostisk undersøgelse er mest relevant hos patienter med tæt corpushæmoragi? 1. Intraokulær trykmåling. 2. Motilitetsundersøgelse. 3. **Ultralydsundersøgelse.** 4. Spaltelampeundersøgelse. 5. Synsfelt for hånd.
43
Du er reservelæge i almen praksis. Ulla på 35 år henvender sig pga. sløret syn på højre øjegennem ca. en måned. Synet er kun lidt sløret, men det kan forværres, når hun er ude at løbe. Hun synes ikke øjet har været rødt, og det gør ikke decideret ondt – dog er det lidt ømt bag øjet, når hun bevæger det. Hun har ikke dobbeltsyn. Bruger ikke kontaktlinse. Har ikke tidligere fejlet noget med øjnene. Nogle gange kan det snurre i højrearm. Hun får ingen medicin, og er ellers rask. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dx.: 0,66 (6/9). * Visus o.sin: 1,00 (6/6). * Inspektion: Blegt øje. * Motilitet: Normal ved H-konfiguration, men ømhed i yderpositioner. * Stilling: Ingen skelen ved tildækningsprøven. * Pupiller: Normal lysrefleks, men højresidig relativ afferent pupildefekt (RAPD). Hvad er din tentative diagnose? 1. Presbyopi. 2. Arteritis temporalis. 3. Myasthenia gravis. 4. Opticus neurit. 5. Anterior uveitis.
Du er reservelæge i almen praksis. Ulla på 35 år henvender sig pga. sløret syn på højre øjegennem ca. en måned. Synet er kun lidt sløret, men det kan forværres, når hun er ude at løbe. Hun synes ikke øjet har været rødt, og det gør ikke decideret ondt – dog er det lidt ømt bag øjet, når hun bevæger det. Hun har ikke dobbeltsyn. Bruger ikke kontaktlinse. Har ikke tidligere fejlet noget med øjnene. Nogle gange kan det snurre i højrearm. Hun får ingen medicin, og er ellers rask. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dx.: 0,66 (6/9). * Visus o.sin: 1,00 (6/6). * Inspektion: Blegt øje. * Motilitet: Normal ved H-konfiguration, men ømhed i yderpositioner. * Stilling: Ingen skelen ved tildækningsprøven. * Pupiller: Normal lysrefleks, men højresidig relativ afferent pupildefekt (RAPD). Hvad er din tentative diagnose? 1. Presbyopi. 2. Arteritis temporalis. 3. Myasthenia gravis. 4. **Opticus neurit.** 5. Anterior uveitis.
44
Du henviser en patient til øjenlæge på mistanke om højresidig opticus neurit. Øjenlægen konstaterer let nedsat visus, påvirket farvesyn, ømhed ved motilitet og relativ afferent pupil defekt på højre øje. Ved oftalmoskopi af venstre øje ses normale forhold. Ved oftalmoskopi af højre øje ses følgende billede. Hvad ser du? 1. Stort papilødem. 2. Normalt fundusfoto. 3. Bagre uveitis forenelig med toxoplasmose. 4. Arteritisk anterior iskæmiskopticusneuropatimed blegt papilødem. 5. Retinitis pigmentosa.
Du henviser en patient til øjenlæge på mistanke om højresidig opticus neurit. Øjenlægen konstaterer let nedsat visus, påvirket farvesyn, ømhed ved motilitet og relativ afferent pupil defekt på højre øje. Ved oftalmoskopi af venstre øje ses normale forhold. Ved oftalmoskopi af højre øje ses følgende billede. Hvad ser du? 1. Stort papilødem. 2. **Normalt fundusfoto.** 3. Bagre uveitis forenelig med toxoplasmose. 4. Arteritisk anterior iskæmiskopticusneuropatimed blegt papilødem. 5. Retinitis pigmentosa.
45
Øjenlægen mistænker retrobulbær opticus neurit hos en patient og henviser til neurologisk afdeling. Kort tid efter besøget hos øjenlægen, udvikler patienten horisontalt dobbeltsyn og har nu pludselig svært ved at adducere det højre øje. Hvad er den mest sandsynlige forklaring herpå? 1. Internukleær oftalmoplegi. 2. Arteritisk anterior iskæmisk opticus neuropati. 3. Amblyopi som følge af opticus neuritis. 4. Horners syndrom. 5. Abducensparese.
Øjenlægen mistænker retrobulbær opticus neurit hos en patient og henviser til neurologisk afdeling. Kort tid efter besøget hos øjenlægen, udvikler patienten horisontalt dobbeltsyn og har nu pludselig svært ved at adducere det højre øje. Hvad er den mest sandsynlige forklaring herpå? 1. **Internukleær oftalmoplegi.** 2. Arteritisk anterior iskæmisk opticus neuropati. 3. Amblyopi som følge af opticus neuritis. 4. Horners syndrom. 5. Abducensparese.
46
En 37-årig mand er på skovtur med familien og får ved et uheld en gren svirpet mod højre øje. Det bløder fra øjet, og synet er sløret. Han henvender sig i skadestuen. Objektivt: * Visus o.dx: 0,6 (6/9). * Visus o.sin: 1,0 (6/6). * Eksterna: Se billede 1. * Inspektion: Farvning af cornea med fluorescein (billede 2), øjets forreste afsnit (billede 3) Hvilke skader er der på højre øjeforuden læsion af øjenlågskanten? 1. Abrasio cornea og hypopion. 2. Hypopion og irisdialyse. 3. Abrasio cornea og hyphaema. 4. Tårevejslæsion og hyphaema. 5. Tårevejslæsion og irisdialyse.
En 37-årig mand er på skovtur med familien og får ved et uheld en gren svirpet mod højre øje. Det bløder fra øjet, og synet er sløret. Han henvender sig i skadestuen. Objektivt: * Visus o.dx: 0,6 (6/9). * Visus o.sin: 1,0 (6/6). * Eksterna: Se billede 1. * Inspektion: Farvning af cornea med fluorescein (billede 2), øjets forreste afsnit (billede 3) Hvilke skader er der på højre øjeforuden læsion af øjenlågskanten? 1. Abrasio cornea og hypopion. 2. Hypopion og irisdialyse. 3. **Abrasio cornea og hyphaema.** 4. Tårevejslæsion og hyphaema. 5. Tårevejslæsion og irisdialyse.
47
En 37-årig mand får ved et uheld en gren svirpet mod højre øje og pådrager sig en øjenlågslæsion involverende øjenlågskanten, korneal abrasio og et lille hyphaema. Han bliver henvist til øjenafdelingen, hvor øjenlågslæsionen sutureres. Ved supplerende øjenundersøgelse findes: * Tension højre øje: 20 mmHg. * Tension venstre øje: 16 mmHg. * Oftalmoskopi: Normale nethindeforholdi begge øjne. * Patienten har meget ondt i højre øje. Hvilke af nedenstående udsagn er korrekte? A. Der er indikation for lokalantibiotiske øjendråber. B. Der er indikation for operativ fjernelse af hyphaema. C. Der er øget risiko for trykstigning i øjet grundet hyphaema. D. Der er indikation for at udskrive oxybuprocain mod smerter. E. Der er indikation for mydriatikum for at hindre reblødning. Svarmuligheder: 1. A+B+E 2. A+C+D 3. A+C+E 4. B+C+D 5. B+C+D+E
En 37-årig mand får ved et uheld en gren svirpet mod højre øje og pådrager sig en øjenlågslæsion involverende øjenlågskanten, korneal abrasio og et lille hyphaema. Han bliver henvist til øjenafdelingen, hvor øjenlågslæsionen sutureres. Ved supplerende øjenundersøgelse findes: * Tension højre øje: 20 mmHg. * Tension venstre øje: 16 mmHg. * Oftalmoskopi: Normale nethindeforholdi begge øjne. * Patienten har meget ondt i højre øje. Hvilke af nedenstående udsagn er korrekte? A. Der er indikation for lokalantibiotiske øjendråber. B. Der er indikation for operativ fjernelse af hyphaema. C. Der er øget risiko for trykstigning i øjet grundet hyphaema. D. Der er indikation for at udskrive oxybuprocain mod smerter. E. Der er indikation for mydriatikum for at hindre reblødning. Svarmuligheder: 1. A+B+E 2. A+C+D 3. **A+C+E** 4. B+C+D 5. B+C+D+E
48
En 37-årig mand får ved et uheld en gren svirpet mod højre øje og pådrager sig en øjenlågslæsion, der sutureres på øjenafdelingen. Grundet korneal abrasio opstartesbehandling med lokalantibiotika. Der er risiko for trykstigning i øjet grundet hyphaema. Der er endvidere risiko for reblødning, hvorfor der udskrives recept på mydriatikum, og patienten får en opfølgende tid til kontrol i øjenambulatoriet 3 dage senere. De følgende måneder oplever patienten flere episoder med smerter der starter om natten eller om morgenen, når han står op. Smerterne forsvinder i løbet af dagen. Hvad er den mest sandsynlige årsag til smerterne? 1. Der er begyndende glaslegemesammenfald medtræk på nethinden 2. Recidiverende abrasio 3. Traumatisk glaukom 4. Traumatisk anterior uveitis 5. Traumatisk udløste irisspasmer
En 37-årig mand får ved et uheld en gren svirpet mod højre øje og pådrager sig en øjenlågslæsion, der sutureres på øjenafdelingen. Grundet korneal abrasio opstartesbehandling med lokalantibiotika. Der er risiko for trykstigning i øjet grundet hyphaema. Der er endvidere risiko for reblødning, hvorfor der udskrives recept på mydriatikum, og patienten får en opfølgende tid til kontrol i øjenambulatoriet 3 dage senere. De følgende måneder oplever patienten flere episoder med smerter der starter om natten eller om morgenen, når han står op. Smerterne forsvinder i løbet af dagen. Hvad er den mest sandsynlige årsag til smerterne? 1. Der er begyndende glaslegemesammenfald medtræk på nethinden 2. **Recidiverende abrasio** 3. Traumatisk glaukom 4. Traumatisk anterior uveitis 5. Traumatisk udløste irisspasmer
49
Hvilken af nedenstående komplikationer ser man sjældent efter et stumpt traume? 1. Traumatisk nethindeløsning. 2. Traumatisk katarakt. 3. Blow-out fraktur. 4. Symblefaron. 5. Bulbusruptur.
Hvilken af nedenstående komplikationer ser man sjældent efter et stumpt traume? 1. Traumatisk nethindeløsning. 2. Traumatisk katarakt. 3. Blow-out fraktur. 4. **Symblefaron.** 5. Bulbusruptur.
50
Du er KBU-læge i almen praksis og tilser en patient på 72 år, som har bestilt en akuttid på grund af akut opståede, kraftige ensidige øjensmerter. I begyndelsen var der regnbuesyn omkring lyskilder, men nu ser han kun håndbevægelser på det afficerede øje. Patienten klager ligeledes over ipsilateral hovedpine og kvalme. Han har aldrig prøvet noget lignede og er normalt sund og rask. Hvad er din tentative diagnose? 1. Anterior uveit. 2. Retinal veneokklusion. 3. Vinkellukningsglaukom. 4. Keratitis. 5. Okulær migræne.
Du er KBU-læge i almen praksis og tilser en patient på 72 år, som har bestilt en akuttid på grund af akut opståede, kraftige ensidige øjensmerter. I begyndelsen var der regnbuesyn omkring lyskilder, men nu ser han kun håndbevægelser på det afficerede øje. Patienten klager ligeledes over ipsilateral hovedpine og kvalme. Han har aldrig prøvet noget lignede og er normalt sund og rask. Hvad er din tentative diagnose? 1. Anterior uveit. 2. Retinal veneokklusion. 3. **Vinkellukningsglaukom.** 4. Keratitis. 5. Okulær migræne.
51
Du er KBU-læge i almen praksis og tilser en patient på 72 år, som har bestilt en akuttid på grund af akut opståede, kraftige ensidige øjensmerter. I begyndelsen var der regnbuesyn omkring lyskilder, men nu ser han kun håndbevægelser på det afficerede øje. Patienten klager ligeledes over ipsilateral hovedpine og kvalme. Han har aldrig prøvet noget lignede og er normalt sund og rask. Du kommer i tanke om, at pupillerne også skal undersøges. Hvad forventer du at finde? 1. Runde, lige store pupiller, der er normalt reagerende for lys på begge øjne. 2. En middeldilateret, lysstiv pupil på det afficerede øje. 3. En lille, lysstivpupil på det afficerede øje. 4. Fuldt dilaterede, lysstive pupiller på begge øjne. 5. Normalepupilforhold på det afficerede øje, men dilateretpupil på det symptomløse øje.
Du er KBU-læge i almen praksis og tilser en patient på 72 år, som har bestilt en akuttid på grund af akut opståede, kraftige ensidige øjensmerter. I begyndelsen var der regnbuesyn omkring lyskilder, men nu ser han kun håndbevægelser på det afficerede øje. Patienten klager ligeledes over ipsilateral hovedpine og kvalme. Han har aldrig prøvet noget lignede og er normalt sund og rask. Du kommer i tanke om, at pupillerne også skal undersøges. Hvad forventer du at finde? 1. Runde, lige store pupiller, der er normalt reagerende for lys på begge øjne. 2. **En middeldilateret, lysstiv pupil på det afficerede øje.** 3. En lille, lysstivpupil på det afficerede øje. 4. Fuldt dilaterede, lysstive pupiller på begge øjne. 5. Normalepupilforhold på det afficerede øje, men dilateretpupil på det symptomløse øje.
52
Du er KBU-læge i almen praksis og tilser en patient på 72 år, som har bestilt en akuttid på grund af akut opståede, kraftige ensidige øjensmerter. I begyndelsen var der regnbuesyn omkring lyskilder, men nu ser han kun håndbevægelser på det afficerede øje. Patienten klager ligeledes over ipsilateral hovedpine og kvalme. Han har aldrig prøvet noget lignede og er normalt sund og rask. Patienten bliver set akut på øjenafdelingen, hvor den objektive undersøgelse er forenelig med vinkellukningsglaukom. Objektivt findes ciliær injektion og svært forhøjet øjentryk. På grund af kornealt ødem er det svært at visualisere forreste kammer, iris, linse og pupil. Det forhøjede øjentryk behandles medicinsk. Efter et par timer er øjentrykket normaliseret, og det kornealeødem er aftaget tilpas meget til, at iris, linse og pupil kan ses. Hvad vil du nu gøre? 1. Sende patienten hjem med opfølgning ved egen øjenlæge. 2. Sende patienten hjem med tryknedsættende øjendråber med opfølgning ved egen øjenlæge. 3. Foretage YAG-laser iridotomi. 4. Patienten bookes akut til operation og får foretaget filtrerende glaukomoperation. 5. Foretage akut SLT(selektiv laser trabekuloplastik).
Du er KBU-læge i almen praksis og tilser en patient på 72 år, som har bestilt en akuttid på grund af akut opståede, kraftige ensidige øjensmerter. I begyndelsen var der regnbuesyn omkring lyskilder, men nu ser han kun håndbevægelser på det afficerede øje. Patienten klager ligeledes over ipsilateral hovedpine og kvalme. Han har aldrig prøvet noget lignede og er normalt sund og rask. Patienten bliver set akut på øjenafdelingen, hvor den objektive undersøgelse er forenelig med vinkellukningsglaukom. Objektivt findes ciliær injektion og svært forhøjet øjentryk. På grund af kornealt ødem er det svært at visualisere forreste kammer, iris, linse og pupil. Det forhøjede øjentryk behandles medicinsk. Efter et par timer er øjentrykket normaliseret, og det kornealeødem er aftaget tilpas meget til, at iris, linse og pupil kan ses. Hvad vil du nu gøre? 1. Sende patienten hjem med opfølgning ved egen øjenlæge. 2. Sende patienten hjem med tryknedsættende øjendråber med opfølgning ved egen øjenlæge. 3. **Foretage YAG-laser iridotomi.** 4. Patienten bookes akut til operation og får foretaget filtrerende glaukomoperation. 5. Foretage akut SLT(selektiv laser trabekuloplastik).
53
Hvilket udsagn om vinkellukningsglaukomer **falsk**? 1. Langsynethed og stigende alder er en risikofaktor for akut vinkellukningsglaukom. 2. Akut vinkellukningsglaukom forsøges initialt behandlet med bl.a. carbonanhydrasehæmmere, betablokkere og alfa-2-agonister. 3. Det akut forhøjede øjentryk vil altid forårsage permanent skade på fotoreceptorer, således at visus permanent nedsættes. 4. Man benytter gonioskopi til at vurdere, om kammervinklen er åben eller lukket. 5. Cup-disk forholdet afhænger af papillens størrelse.
Hvilket udsagn om vinkellukningsglaukomer **falsk**? 1. Langsynethed og stigende alder er en risikofaktor for akut vinkellukningsglaukom. 2. Akut vinkellukningsglaukom forsøges initialt behandlet med bl.a. carbonanhydrasehæmmere, betablokkere og alfa-2-agonister. 3. **Det akut forhøjede øjentryk vil altid forårsage permanent skade på fotoreceptorer, således at visus permanent nedsættes.** 4. Man benytter gonioskopi til at vurdere, om kammervinklen er åben eller lukket. 5. Cup-disk forholdet afhænger af papillens størrelse.
54
3 måneder efter YAG-laser iridotomi for vinkellukningsglaukom ses patienten til kontrol efter synsfeltsundersøgelse (perimetri), som viser følgende (venstre øje: venstre tegning; højre øje: højre tegning). Hvordan skal perimetrien tolkes? 1. Nedsat synsfelt i øvre kvadranter på det venstre øje. 2. Nedsat synsfelt i nedre kvadranter på det venstre øje. 3. Nedsat synsfelt i øvre kvadranter på det højre øje. 4. Nedsat synsfelt i nedre kvadranter på det højre øje 5. Normalt synsfelt påhøjre øje.
3 måneder efter YAG-laser iridotomi for vinkellukningsglaukom ses patienten til kontrol efter synsfeltsundersøgelse (perimetri), som viser følgende (venstre øje: venstre tegning; højre øje: højre tegning). Hvordan skal perimetrien tolkes? 1. Nedsat synsfelt i øvre kvadranter på det venstre øje. 2. Nedsat synsfelt i nedre kvadranter på det venstre øje. 3. **Nedsat synsfelt i øvre kvadranter på det højre øje.** 4. Nedsat synsfelt i nedre kvadranter på det højre øje 5. Normalt synsfelt påhøjre øje.
55
Du tilser en 81-årig kvinde, der har tiltagende problemer med tåreflåd og fremmedlegeme-fornemmelse i højre øje. Visus er normalt. Inspektion: Se billede. Hvad er den mest sandsynlige diagnose, og hvilken mulig komplikation skal man især være opmærksom på? 1. Trichiasis; kan medføre keratitis 2. Dermatochalasis; kan medføre conjunctivitis 3. Ectropion; kan medføre keratitis 4. Entropion; kan medføre keratitis 5. Blepharitis; kan medføre conjunctivitis
Du tilser en 81-årig kvinde, der har tiltagende problemer med tåreflåd og fremmedlegeme-fornemmelse i højre øje. Visus er normalt. Inspektion: Se billede. Hvad er den mest sandsynlige diagnose, og hvilken mulig komplikation skal man især være opmærksom på? 1. Trichiasis; kan medføre keratitis 2. Dermatochalasis; kan medføre conjunctivitis 3. Ectropion; kan medføre keratitis 4. **Entropion; kan medføre keratitis** 5. Blepharitis; kan medføre conjunctivitis
56
Du modtager en 80-årig mand med gradvist aftagende syn over nogle år. Han er tidligere øjenrask. Han synes, atdet er blevet svært at følge med på TV. Han kan ikke længere læse underteksterne og har efterhånden måttet opgive at læse morgenavisen. Der har ikke været nogen smerter eller metamorforpsier. Hans brillestyrke var for nogle år tilbage omkring +0,50 sf. på begge øjne, men brillen passer efterhånden dårligt. * Visus o.dx.: 0,33 (6/18) med -0,75 D sf. * Visus s.sin.: 0,63 (6/9) med -0,50 D sf. * Spaltelampeundersøgelse og oftalmoskopi: Se billeder Hvad er den mest sandsynlige diagnose? 1. Corneal abrasio 2. Tør AMD 3. Anterior uveitis 4. Cortical katarakt 5. Nukleær katarakt
Du modtager en 80-årig mand med gradvist aftagende syn over nogle år. Han er tidligere øjenrask. Han synes, atdet er blevet svært at følge med på TV. Han kan ikke længere læse underteksterne og har efterhånden måttet opgive at læse morgenavisen. Der har ikke været nogen smerter eller metamorforpsier. Hans brillestyrke var for nogle år tilbage omkring +0,50 sf. på begge øjne, men brillen passer efterhånden dårligt. * Visus o.dx.: 0,33 (6/18) med -0,75 D sf. * Visus s.sin.: 0,63 (6/9) med -0,50 D sf. * Spaltelampeundersøgelse og oftalmoskopi: Se billeder Hvad er den mest sandsynlige diagnose? 1. Corneal abrasio 2. Tør AMD 3. Anterior uveitis 4. Cortical katarakt 5. **Nukleær katarakt**
57
Hvilke af følgende udsagn vedrørende tør AMD er korrekte? A. Tør AMD behandles primært med anti-VEGF indsprøjtninger B. Rygning øger risikoen for udviklingen af tør AMD C. Tør AMD rammer primært yngre patienter D. Tør AMD afficerer primært det centrale syn Svarmuligheder: 1. A+B 2. C+D 3. A+C 4. B+C 5. B+D
Hvilke af følgende udsagn vedrørende tør AMD er korrekte? A. Tør AMD behandles primært med anti-VEGF indsprøjtninger B. Rygning øger risikoen for udviklingen af tør AMD C. Tør AMD rammer primært yngre patienter D. Tør AMD afficerer primært det centrale syn Svarmuligheder: 1. A+B 2. C+D 3. A+C 4. B+C 5. **B+D**
58
Hvad er en almindelig konsekvens af længerevarende åbenvinklet glaukom? 1. Corpushæmoragi 2. Synsfeltsdefekter 3. Makulært ødem 4. Irissynekier 5. Katarakt
Hvad er en almindelig konsekvens af længerevarende åbenvinklet glaukom? 1. Corpushæmoragi 2. **Synsfeltsdefekter** 3. Makulært ødem 4. Irissynekier 5. Katarakt
59
Du er KBU-læge i almen praksis og ser William til 1-års undersøgelse. I forbindelse med undersøgelsen laver du en gennemlysning efter medikamentel dilatation af pupillerne (se billede). Hvad ser du på billedet, og hvad er dit næste skridt? 1. Pupillerne er normale. Ingen øvrige tiltag nødvendige. 2. Højre pupil ser forkert ud. Der henvises akut til øjenlæge. 3. Venstre pupil ser forkert ud. Der henvises akut til øjenlæge. 4. Højre pupil ser forkert ud, men man kan godt se an og tilbyde ny undersøgelse i almen praksis. 5. Venstrepupil ser forkert ud, men man kan godt se an og tilbyde ny undersøgelse i almen praksis.
Du er KBU-læge i almen praksis og ser William til 1-års undersøgelse. I forbindelse med undersøgelsen laver du en gennemlysning efter medikamentel dilatation af pupillerne (se billede). Hvad ser du på billedet, og hvad er dit næste skridt? 1. Pupillerne er normale. Ingen øvrige tiltag nødvendige. 2. Højre pupil ser forkert ud. Der henvises akut til øjenlæge. 3. **Venstre pupil ser forkert ud. Der henvises akut til øjenlæge.** 4. Højre pupil ser forkert ud, men man kan godt se an og tilbyde ny undersøgelse i almen praksis. 5. Venstrepupil ser forkert ud, men man kan godt se an og tilbyde ny undersøgelse i almen praksis.
60
Hvad er klassiske fund på nethinden hos en patient med non-proliferativ diabetisk retinopati? 1. Mikroaneurismer, retinale blødninger, cotton wool spots og hårde ekssudater. 2. Mikroaneurismer, glaslegemeblødning, cotton wool spots og hårde ekssudater. 3. Mikroaneurismer, glaslegemeblødning, karnydannelser og fibrovaskulære forandringer. 4. Karnydannelser, glaslegemeblødning og fibrovaskulære forandringer 5. Karnydannelser, cotton wool spots, glaslegemeblødning og fibrovaskulære forandringer
Hvad er klassiske fund på nethinden hos en patient med non-proliferativ diabetisk retinopati? 1. **Mikroaneurismer, retinale blødninger, cotton wool spots og hårde ekssudater.** 2. Mikroaneurismer, glaslegemeblødning, cotton wool spots og hårde ekssudater. 3. Mikroaneurismer, glaslegemeblødning, karnydannelser og fibrovaskulære forandringer. 4. Karnydannelser, glaslegemeblødning og fibrovaskulære forandringer 5. Karnydannelser, cotton wool spots, glaslegemeblødning og fibrovaskulære forandringer
61
En 12-årig dreng kommer med ambulance til skadestuen, efter en nytårsraket ved antænding er sprunget i luften lige foran ansigtet. Han har ikke brugt sikkerhedsbriller. Han har nedsat syn og ondt i venstre øje, og objektivt findes krudtslamsrester i øjenspalten. Øjet skylles så vidt muligt i skadestuen, hvorefter patienten tilses på øjenafdeling, hvor der skylles videre. Han kan ikke medvirke til sufficient undersøgelse pga. smerter, og undersøgelsen foretages derfor i generel anæstesi (se billede). Med udgangspunkt i anamnese og billede: Hvilke af nedenstående udsagn er korrekte vedrørende videre behandling og prognose? A. Der behandles efterfølgende med oxybuprocain mod smerter B. Der behandles efterfølgende med lokalsteroid for at hindre dannelse af symblepharon C. Der behandles efterfølgende med lokalantibiotika for at hindre sekundær bakteriel infektion D. Prognosen er god, da øjet kun er let injiceret E. Der er høj risiko for karindvækst på cornea, medførende dårligt syn på øjet Sæt kryds ved det rigtige udsagn: 1. A+B+C+D 2. A+C+D 3. A+C+E 4. B+C+D 5. B+C+E
En 12-årig dreng kommer med ambulance til skadestuen, efter en nytårsraket ved antænding er sprunget i luften lige foran ansigtet. Han har ikke brugt sikkerhedsbriller. Han har nedsat syn og ondt i venstre øje, og objektivt findes krudtslamsrester i øjenspalten. Øjet skylles så vidt muligt i skadestuen, hvorefter patienten tilses på øjenafdeling, hvor der skylles videre. Han kan ikke medvirke til sufficient undersøgelse pga. smerter, og undersøgelsen foretages derfor i generel anæstesi (se billede). Med udgangspunkt i anamnese og billede: Hvilke af nedenstående udsagn er korrekte vedrørende videre behandling og prognose? A. Der behandles efterfølgende med oxybuprocain mod smerter B. Der behandles efterfølgende med lokalsteroid for at hindre dannelse af symblepharon C. Der behandles efterfølgende med lokalantibiotika for at hindre sekundær bakteriel infektion D. Prognosen er god, da øjet kun er let injiceret E. Der er høj risiko for karindvækst på cornea, medførende dårligt syn på øjet Sæt kryds ved det rigtige udsagn: 1. A+B+C+D 2. A+C+D 3. A+C+E 4. B+C+D 5. **B+C+E**
62
Hvilke af nedenstående faktorer øger risikoen for udvikling af anterior uveit hos et barn med juvenil idiopatisk artrit (JIA) og danner baggrund for de forskellige screeningsintervaller hos denne gruppe? A. Alder ved debut af JIA B. ANA (antinukleære antistoffer) C. Oligo- og polyartikulær artrit D. Familiær disposition til uveit E. Toxoplasmoseinfektion hos mater under graviditet Sæt kryds ved det rigtige udsagn: 1. A+C+D 2. A+C+E 3. A+B+C 4. A+B+D 5. B+C+D
Hvilke af nedenstående faktorer øger risikoen for udvikling af anterior uveit hos et barn med juvenil idiopatisk artrit (JIA) og danner baggrund for de forskellige screeningsintervaller hos denne gruppe? A. Alder ved debut af JIA B. ANA (antinukleære antistoffer) C. Oligo- og polyartikulær artrit D. Familiær disposition til uveit E. Toxoplasmoseinfektion hos mater under graviditet Sæt kryds ved det rigtige udsagn: 1. A+C+D 2. A+C+E 3. **A+B+C** 4. A+B+D 5. B+C+D
63
Hvilket udsagn passer bedst til hvilken struktur i øjet? A. Er et af øjets brydende medier og står for 70 % af øjets samlede brydningskraft B. Fungerer ved hjælp af m. dilator pupillae og m. spinchter pupillae som øjets blænde C. Her findes fotoreceptorer,som er ansvarlige for det skarpe syn og farvediskrimination D. Indtræden af n. opticus i bulbus oculi E. Varierer brydningen af lyset vha. sin akkommodationsevne Sæt kryds ved det rigtige svar: 1. A=3, B=1, C=4, D=5, E=2 2. A=1, B=5, C=2, D=4, E=3 3. A=1, B=2, C=4, D=5, E=3 4. A=3, B=2, C=4, D=5, E=1 5. A=3, B=2, C=5, D=4, E=1
Hvilket udsagn passer bedst til hvilken struktur i øjet? A. Er et af øjets brydende medier og står for 70 % af øjets samlede brydningskraft B. Fungerer ved hjælp af m. dilator pupillae og m. spinchter pupillae som øjets blænde C. Her findes fotoreceptorer,som er ansvarlige for det skarpe syn og farvediskrimination D. Indtræden af n. opticus i bulbus oculi E. Varierer brydningen af lyset vha. sin akkommodationsevne Sæt kryds ved det rigtige svar: 1. A=3, B=1, C=4, D=5, E=2 2. A=1, B=5, C=2, D=4, E=3 3. **A=1, B=2, C=4, D=5, E=3** 4. A=3, B=2, C=4, D=5, E=1 5. A=3, B=2, C=5, D=4, E=1
64
Hvordan behandles synstruende, non-infektiøs posterior uveit? 1. Systemisk antibiotika i kombination med Prednisolon 2. Vitrektomi, hvorved man kan fjerne betændelsesreaktionen 3. Steroid, enten som systemisk eller som steroiddepot i corpus vitreum eller peribulbært 4. Intravitreal anti-VEGF-injektion, som evt. suppleres med retinal laserbehandling 5. Det er selvlimiterende og går over igen i løbet af et par måneder
Hvordan behandles synstruende, non-infektiøs posterior uveit? 1. Systemisk antibiotika i kombination med Prednisolon 2. Vitrektomi, hvorved man kan fjerne betændelsesreaktionen 3. **Steroid, enten som systemisk eller som steroiddepot i corpus vitreum eller peribulbært** 4. Intravitreal anti-VEGF-injektion, som evt. suppleres med retinal laserbehandling 5. Det er selvlimiterende og går over igen i løbet af et par måneder
65
En 23-årig, lettere overvægtig kvinde har bemærket aftagende syn på venstre øje gennem et døgn. Bag øjet er der smerter, som forværres ved øjenbevægelser. Objektivt: * Visus o.dx: 1,0 (6/6) * Visus o.sin: 0,5 (6/12) * Oftalmoskopi: se billeder Hvilken diagnose er mest sandsynlig? 1. Anterior opticusneurit 2. Idiopatisk intracraniel hypertension (IIH) 3. Posterior/retrobulbær opticusneurit 4. Lebers hereditær opticusneuropati 5. Nutritionel opticusneuropati
En 23-årig, lettere overvægtig kvinde har bemærket aftagende syn på venstre øje gennem et døgn. Bag øjet er der smerter, som forværres ved øjenbevægelser. Objektivt: * Visus o.dx: 1,0 (6/6) * Visus o.sin: 0,5 (6/12) * Oftalmoskopi: se billeder Hvilken diagnose er mest sandsynlig? 1. Anterior opticusneurit 2. Idiopatisk intracraniel hypertension (IIH) 3. **Posterior/retrobulbær opticusneurit** 4. Lebers hereditær opticusneuropati 5. Nutritionel opticusneuropati
66
En 23-årig, lettere overvægtig kvinde har bemærket aftagende syn på venstre øje gennem et døgn. Bag øjet er der smerter, som forværres ved øjenbevægelser. Kvinden bliver diagnosticeret med en posterior/retrobulbær opticusneurit. Der iværksættes udredning inkl. MR-scanning for multipelsclerose, og denne udredning er uden fund. En uge senere får kvinden udført en perimetri. Hvad er det mest sandsynlige perimetrifund ved venstresidig posterior/retrobulbær opticusneurit? 1. Venstresidig homonym hemianopsi 2. Centrale eller paracentrale synsfeltsdefekter for venstre øje 3. Højresidig homonym hemianopsi med maculær sparring 4. Bjerrum skotom for venstre øje 5. Heteronym bitemporal hemianopsi
En 23-årig, lettere overvægtig kvinde har bemærket aftagende syn på venstre øje gennem et døgn. Bag øjet er der smerter, som forværres ved øjenbevægelser. Kvinden bliver diagnosticeret med en posterior/retrobulbær opticusneurit. Der iværksættes udredning inkl. MR-scanning for multipelsclerose, og denne udredning er uden fund. En uge senere får kvinden udført en perimetri. Hvad er det mest sandsynlige perimetrifund ved venstresidig posterior/retrobulbær opticusneurit? 1. Venstresidig homonym hemianopsi 2. **Centrale eller paracentrale synsfeltsdefekter for venstre øje** 3. Højresidig homonym hemianopsi med maculær sparring 4. Bjerrum skotom for venstre øje 5. Heteronym bitemporal hemianopsi
67
Patient med venstresidig posterior/retrobulbær opticusneurit. Efter 3 måneder laves en papil scanning (OCT), som viser papilatrofi. Hvad kan man da forvente at finde ved oftalmoskopi? 1. Afblegning af papillen 2. Hævelse af papillen 3. Blødninger omkring papillen 4. Hævelse og blødninger omkring papillen 5. Ingen af ovenstående
Patient med venstresidig posterior/retrobulbær opticusneurit. Efter 3 måneder laves en papil scanning (OCT), som viser papilatrofi. Hvad kan man da forvente at finde ved oftalmoskopi? 1. **Afblegning af papillen** 2. Hævelse af papillen 3. Blødninger omkring papillen 4. Hævelse og blødninger omkring papillen 5. Ingen af ovenstående
68
Hvilket af følgende ses **IKKE** ved skader eller sygdomme i nervus opticus: 1. Nedsat syn 2. Nedsat farvesyn 3. Synsfeltsudfald 4. Dilateret pupil 5. Relativ afferent pupil defekt (RAPD)
Hvilket af følgende ses **IKKE** ved skader eller sygdomme i nervus opticus: 1. Nedsat syn 2. Nedsat farvesyn 3. Synsfeltsudfald 4. **Dilateret pupil** 5. Relativ afferent pupil defekt (RAPD)
69
En 73-årig mand henvender sig med pludselig opstået svært synstab på venstre øje. Han har længe haft lidt nedsat syn og fluer for øjnene. Han er desuden myop og kendt med hypertension og dysreguleret diabetes. Hvilken af følgende diagnoser forklarer **mindst** sandsynlig det nyopståede synstab? 1. Amotio retinae 2. Retinal karokklusion 3. Arteritis temporalis 4. Tør AMD 5. Glaslegemeblødning som følge af proliferativ diabetisk retinopati.
En 73-årig mand henvender sig med pludselig opstået svært synstab på venstre øje. Han har længe haft lidt nedsat syn og fluer for øjnene. Han er desuden myop og kendt med hypertension og dysreguleret diabetes. Hvilken af følgende diagnoser forklarer **mindst** sandsynlig det nyopståede synstab? 1. Amotio retinae 2. Retinal karokklusion 3. Arteritis temporalis 4. **Tør AMD** 5. Glaslegemeblødning som følge af proliferativ diabetisk retinopati.
70
En 73-årig mand henvender sig med pludselig opstået svært synstab på venstre øje. Han har længe haft lidt nedsat syn og fluer for øjnene. Han er desuden myop og kendtmed hypertension og dysreguleret diabetes. Det oplyses, at han ikke har smerter i øjet eller i tindingen, og at øjet endvidere er blegt ved ydre inspektion. Ved nylig diabetisk øjenlægekontrol blev der fundet enkelte mikroaneurismer på begge øjne. Hvilken af følgende diagnoser er mest sandsynlig? 1. Akut glaukom 2. Arteritis temporalis 3. Retinal karokklusion 4. Diabetisk makulært ødem 5. Proliferativ diabetisk retinopati
En 73-årig mand henvender sig med pludselig opstået svært synstab på venstre øje. Han har længe haft lidt nedsat syn og fluer for øjnene. Han er desuden myop og kendtmed hypertension og dysreguleret diabetes. Det oplyses, at han ikke har smerter i øjet eller i tindingen, og at øjet endvidere er blegt ved ydre inspektion. Ved nylig diabetisk øjenlægekontrol blev der fundet enkelte mikroaneurismer på begge øjne. Hvilken af følgende diagnoser er mest sandsynlig? 1. Akut glaukom 2. Arteritis temporalis 3. **Retinal karokklusion** 4. Diabetisk makulært ødem 5. Proliferativ diabetisk retinopati
71
En 73-årig mand henvender sig med pludselig opstået sværtsynstab på venstre øje. Han har længe haft lidt nedsat syn og fluer for øjnene. Han er desuden myop og kendt med hypertension og dysreguleret diabetes. Det oplyses, at han ikke har smerter i øjet eller i tindingen, og at øjet endvidere er blegt ved ydre inspektion. Ved nylig diabetisk øjenlægekontrol blev der fundet enkelte mikroaneurismer på begge øjne. Du finder: * Visus o.dx.: 1,0 med egen korrektion * Visus o.sin.: 1,0 med egen korrektion * Oftalmoskopi: Se foto Hvad fejler patienten på venstre øje? 1. Grenveneokklusion 2. Grenarterieokklusion 3. Diabetisk makulært ødem 4. Proliferativ diabetisk retinopati 5. Glaslegemesammenfald
En 73-årig mand henvender sig med pludselig opstået sværtsynstab på venstre øje. Han har længe haft lidt nedsat syn og fluer for øjnene. Han er desuden myop og kendt med hypertension og dysreguleret diabetes. Det oplyses, at han ikke har smerter i øjet eller i tindingen, og at øjet endvidere er blegt ved ydre inspektion. Ved nylig diabetisk øjenlægekontrol blev der fundet enkelte mikroaneurismer på begge øjne. Du finder: * Visus o.dx.: 1,0 med egen korrektion * Visus o.sin.: 1,0 med egen korrektion * Oftalmoskopi: Se foto Hvad fejler patienten på venstre øje? 1. Grenveneokklusion 2. **Grenarterieokklusion** 3. Diabetisk makulært ødem 4. Proliferativ diabetisk retinopati 5. Glaslegemesammenfald
72
En 73-årig mand henvender sig med pludselig opstået svært synstab på venstre øje. Han har længe haft lidt nedsat syn og fluer for øjnene. Han er desuden myop og kendt med hypertension og dysreguleret diabetes. Det oplyses, at han ikke har smerter i øjet eller i tindingen, og at øjet endvidere er blegt ved ydre inspektion. Ved nylig diabetisk øjenlægekontrol blev der fundet enkelte mikroaneurismer på begge øjne. * Visus o.dx.: 1,0 med egen korrektion * Visus o.sin.: 1,0 med egen korrektion * Oftalmoskopi: Se foto Hvad vil du ud fra patientens fundusfoto forventeved en synsfeltsundersøgelse af venstre øje? 1. Normalt synsfelt 2. Nedsat synsfelt centralt 3. Nedsat synsfelt opadtil 4. Nedsat synsfelt nedadtil 5. Nedsat synsfelt overalt
En 73-årig mand henvender sig med pludselig opstået svært synstab på venstre øje. Han har længe haft lidt nedsat syn og fluer for øjnene. Han er desuden myop og kendt med hypertension og dysreguleret diabetes. Det oplyses, at han ikke har smerter i øjet eller i tindingen, og at øjet endvidere er blegt ved ydre inspektion. Ved nylig diabetisk øjenlægekontrol blev der fundet enkelte mikroaneurismer på begge øjne. * Visus o.dx.: 1,0 med egen korrektion * Visus o.sin.: 1,0 med egen korrektion * Oftalmoskopi: Se foto Hvad vil du ud fra patientens fundusfoto forventeved en synsfeltsundersøgelse af venstre øje? 1. Normalt synsfelt 2. Nedsat synsfelt centralt 3. **Nedsat synsfelt opadtil** 4. Nedsat synsfelt nedadtil 5. Nedsat synsfelt overalt
73
En 73-årig mand henvender sig med pludselig opstået svært synstab på venstre øje. Han har længe haft lidt nedsat syn og fluer for øjnene. Han er desuden myop og kendt med hypertension og dysreguleret diabetes. Det oplyses, at han ikke har smerter i øjet eller i tindingen, og at øjet endvidere er blegt ved ydre inspektion. Ved nylig diabetisk øjenlægekontrol blev der fundet enkelte mikroaneurismer på begge øjne. * Visus o.dx.: 1,0 med egen korrektion * Visus o.sin.: 1,0 med egen korrektion * Oftalmoskopi: Se foto Patienten har en retinal grenarterieokklusion på venstre øje, som forventeligt vil give en nedsættelse af øvre del af synsfeltet på det afficerede øje. Hvilket af følgende udsagn er **ikke** korrekt? 1. Trombolyse inden 6 timer er indiceret for at undgå varigt synstab. 2. Retinale arterieokklusioner skyldes oftest embolier fra carotiderne eller hjertet. 3. Synsfeltsnedsættelsen kan have indflydelse på patientens mulighed for at beholde kørekortet. 4. Synsfeltsnedsættelse på det ene øje skyldes oftest sygdom i øjet eller anteriort for chiasma opticum. 5. Arteritis temporalis skal altid udelukkes som tilgrundliggende årsag ved retinal arterieokklusion.
En 73-årig mand henvender sig med pludselig opstået svært synstab på venstre øje. Han har længe haft lidt nedsat syn og fluer for øjnene. Han er desuden myop og kendt med hypertension og dysreguleret diabetes. Det oplyses, at han ikke har smerter i øjet eller i tindingen, og at øjet endvidere er blegt ved ydre inspektion. Ved nylig diabetisk øjenlægekontrol blev der fundet enkelte mikroaneurismer på begge øjne. * Visus o.dx.: 1,0 med egen korrektion * Visus o.sin.: 1,0 med egen korrektion * Oftalmoskopi: Se foto Patienten har en retinal grenarterieokklusion på venstre øje, som forventeligt vil give en nedsættelse af øvre del af synsfeltet på det afficerede øje. Hvilket af følgende udsagn er **ikke** korrekt? 1. **Trombolyse inden 6 timer er indiceret for at undgå varigt synstab.** 2. Retinale arterieokklusioner skyldes oftest embolier fra carotiderne eller hjertet. 3. Synsfeltsnedsættelsen kan have indflydelse på patientens mulighed for at beholde kørekortet. 4. Synsfeltsnedsættelse på det ene øje skyldes oftest sygdom i øjet eller anteriort for chiasma opticum. 5. Arteritis temporalis skal altid udelukkes som tilgrundliggende årsag ved retinal arterieokklusion.
74
En 18 årig mand bruger briller med følgende styrke: * Højre: +3,50 D sfærisk * Venstre: +4,00 D sfærisk Med briller er synet godt på alle afstande. Uden briller er synet på afstand kun skarpt i kort tid, herefter bliver det sløret, og han får ret hurtigt hovedpine, især ved læsning. Hvad er han? 1. Svagsynet 2. Langsynet 3. Nærsynet 4. Snæversynet 5. Har bygningsfejl (astigmatisme)
En 18 årig mand bruger briller med følgende styrke: * Højre: +3,50 D sfærisk * Venstre: +4,00 D sfærisk Med briller er synet godt på alle afstande. Uden briller er synet på afstand kun skarpt i kort tid, herefter bliver det sløret, og han får ret hurtigt hovedpine, især ved læsning. Hvad er han? 1. Svagsynet 2. **Langsynet** 3. Nærsynet 4. Snæversynet 5. Har bygningsfejl (astigmatisme)
75
En 18 årig mand bruger briller med følgende styrke: * Højre: +3,50 D sfærisk Venstre: +4,00 D sfærisk * Med briller er synet godt på alle afstande. Uden briller er synet på afstand kun skarpt i kort tid, herefter bliver det sløret, og han får ret hurtigt hovedpine, især ved læsning. Den unge mand lider af atopisk dermatit, astma, eksem, og har talrige allergier. Han har også problemer med øjnene i form af papilhypertrofi (kæmpepapiller) af conjunctiva, som er værst om foråret. Hvad kaldes nedenstående sygdom, og hvad kan det medføre? 1. Keratoconus. Myopi, astigmatisme, kornealt ødem og nedsat syn 2. Vernal kerato-conjunctivit. Kløe, corneal makulering, keratit, nedsat syn 3. Erosio recidivans. Smertefulde recidiverende bristninger i epitelet 4. Fuchs’ endoteldystrofi. Ødem af cornea og nedsat syn. 5. Pterygium oculi. Irritation, rødme, astigmatisme og nedsat syn
En 18 årig mand bruger briller med følgende styrke: * Højre: +3,50 D sfærisk Venstre: +4,00 D sfærisk * Med briller er synet godt på alle afstande. Uden briller er synet på afstand kun skarpt i kort tid, herefter bliver det sløret, og han får ret hurtigt hovedpine, især ved læsning. Den unge mand lider af atopisk dermatit, astma, eksem, og har talrige allergier. Han har også problemer med øjnene i form af papilhypertrofi (kæmpepapiller) af conjunctiva, som er værst om foråret. Hvad kaldes nedenstående sygdom, og hvad kan det medføre? 1. Keratoconus. Myopi, astigmatisme, kornealt ødem og nedsat syn 2. **Vernal kerato-conjunctivit. Kløe, corneal makulering, keratit, nedsat syn** 3. Erosio recidivans. Smertefulde recidiverende bristninger i epitelet 4. Fuchs’ endoteldystrofi. Ødem af cornea og nedsat syn. 5. Pterygium oculi. Irritation, rødme, astigmatisme og nedsat syn
76
En 18 årig mand bruger briller med følgende styrke: * Højre: +3,50 D sfærisk Venstre: +4,00 D sfærisk * Med briller er synet godt på alle afstande. Uden briller er synet på afstand kun skarpt i kort tid, herefter bliver det sløret, og han får ret hurtigt hovedpine, især ved læsning. Den unge mand lider af atopisk dermatit, astma, eksem, og har talrige allergier. Han har også problemer med øjnene i form af papilhypertrofi (kæmpepapiller) af conjunctiva, som er værst om foråret. På grund af ovenstående udvikler den unge mand et rødt smertende øje. Øjenlægen finder desværre keratitis (hornhindebetændelse) og henviser akut til øjenafdelingen. Hvilken af nedenstående initiale behandling er korrekt? 1. Podning fra cornealt infiltrat og Kloramfenikol-øjendråber x 6 i 1 uge, og kontrol hos egen læge 2. Azyter-øjendråber (azithromycin) x 2 i 3 dage fordi han er ung mand og formentlig har klamydia + partneropsoring og behandling 3. Fucithalmic-øjendråber (fusidin) x 2 i 5 dage 4. Podning fra cornealt infiltrat og herefter bredspektret antibiotisk behandling mod både gram-positive og gram-negative bakterier fx Kloramfenikol-salve og Ciloxan-salve x 4 5. Podning og steroid-behandling med Maxidex-øjendråber x 1 i timen
En 18 årig mand bruger briller med følgende styrke: * Højre: +3,50 D sfærisk Venstre: +4,00 D sfærisk * Med briller er synet godt på alle afstande. Uden briller er synet på afstand kun skarpt i kort tid, herefter bliver det sløret, og han får ret hurtigt hovedpine, især ved læsning. Den unge mand lider af atopisk dermatit, astma, eksem, og har talrige allergier. Han har også problemer med øjnene i form af papilhypertrofi (kæmpepapiller) af conjunctiva, som er værst om foråret. På grund af ovenstående udvikler den unge mand et rødt smertende øje. Øjenlægen finder desværre keratitis (hornhindebetændelse) og henviser akut til øjenafdelingen. Hvilken af nedenstående initiale behandling er korrekt? 1. Podning fra cornealt infiltrat og Kloramfenikol-øjendråber x 6 i 1 uge, og kontrol hos egen læge 2. Azyter-øjendråber (azithromycin) x 2 i 3 dage fordi han er ung mand og formentlig har klamydia + partneropsoring og behandling 3. Fucithalmic-øjendråber (fusidin) x 2 i 5 dage 4. **Podning fra cornealt infiltrat og herefter bredspektret antibiotisk behandling mod både gram-positive og gram-negative bakterier fx Kloramfenikol-salve og Ciloxan-salve x 4** 5. Podning og steroid-behandling med Maxidex-øjendråber x 1 i timen
77
Hvilken af nedenstående udtalelser om keratit er sandt? 1. Rødt og smertefuldt øje hos en kontaktlinsebruger er en bakteriel keratit indtil andet er bevist 2. Keratit behandles altid i første omgang med Kloramfenikol-dråber eller -salve 3. Fucithalmic-øjendråber må ikke anvendes til voksne, men kun til børn med keratit 4. Viral herpes-keratit kan ikke behandles og bedres ofte spontant 5. Steroid-øjendråber øger ikke risikoen for infektion (fx keratit) i øjet
Hvilken af nedenstående udtalelser om keratit er sandt? 1. **Rødt og smertefuldt øje hos en kontaktlinsebruger er en bakteriel keratit indtil andet er bevist** 2. Keratit behandles altid i første omgang med Kloramfenikol-dråber eller -salve 3. Fucithalmic-øjendråber må ikke anvendes til voksne, men kun til børn med keratit 4. Viral herpes-keratit kan ikke behandles og bedres ofte spontant 5. Steroid-øjendråber øger ikke risikoen for infektion (fx keratit) i øjet
78
En 23 årig mand bruger briller med følgende styrke: * Højre: -2,00 D sfærisk * Venstre: -2,50 D sfærisk Med briller er synet godt på alle afstande, men uden briller er det sløret på afstand. Hvad er han? 1. Snæversynet 2. Langsynet 3. Nærsynet 4. Har bygningsfejl (astigmatisme) 5. Har tunnelsyn
En 23 årig mand bruger briller med følgende styrke: * Højre: -2,00 D sfærisk * Venstre: -2,50 D sfærisk Med briller er synet godt på alle afstande, men uden briller er det sløret på afstand. Hvad er han? 1. Snæversynet 2. Langsynet 3. **Nærsynet** 4. Har bygningsfejl (astigmatisme) 5. Har tunnelsyn
79
Hvad ses på billedet? Og hvad kan det medføre? 1. Keratoconus. Myopi, astigmatisme, kornealt ødem og nedsat syn 2. Vernal kerato-conjunctivit. Kløe, corneal makulering, keratit, nedsat syn 3. Erosio recidivans. Smertefulde recidiverende bristninger i epitelet 4. Fuchs’ endoteldystrofi. Ødem af cornea og nedsat syn. 5. Pterygium oculi. Irritation, rødme, astigmatisme og nedsat syn
Hvad ses på billedet? Og hvad kan det medføre? 1. **Keratoconus. Myopi, astigmatisme, kornealt ødem og nedsat syn** 2. Vernal kerato-conjunctivit. Kløe, corneal makulering, keratit, nedsat syn 3. Erosio recidivans. Smertefulde recidiverende bristninger i epitelet 4. Fuchs’ endoteldystrofi. Ødem af cornea og nedsat syn. 5. Pterygium oculi. Irritation, rødme, astigmatisme og nedsat syn
80
Du sidder i almen praksis. En 19 årig mand kommer nu for 3. gang på 2 måneder med recidiverende konjunktivit i det venstre øje. Objektivt er øjet rødt med konjunktival hyperæmi, mukopurulent sekretion og follikler i fornices. Visus er normalt. Du har tidligere behandlet med Fucithalmic øjendråber uden effekt, og nu med Kloramfenikol-øjendråber med delvis effekt. På mistanke om klamydiainfektion husker du at spørge ind til urogenitale symptomer og seksualanamnese samt poder fra conjunctiva. Podningen viser sig at være positiv for klamydia. Hvordan skal patienten behandles? 1. Kloramfenikol-øjendråber x 6 i 1 uge 2. Azyter-øjendråber (azithromycin) x 2 i 3 dage 3. Tobrex depot øjendråber (tobramycin) x 2 i 1 uge + partneropsoring og behandling 4. Systemisk makrolid fx azithromycin + partneropsoring og lokalbehandling 5. Fucithalmic-øjendråber (fusidin) x 2 i 5 dage + partneropsoring og behandling
Du sidder i almen praksis. En 19 årig mand kommer nu for 3. gang på 2 måneder med recidiverende konjunktivit i det venstre øje. Objektivt er øjet rødt med konjunktival hyperæmi, mukopurulent sekretion og follikler i fornices. Visus er normalt. Du har tidligere behandlet med Fucithalmic øjendråber uden effekt, og nu med Kloramfenikol-øjendråber med delvis effekt. På mistanke om klamydiainfektion husker du at spørge ind til urogenitale symptomer og seksualanamnese samt poder fra conjunctiva. Podningen viser sig at være positiv for klamydia. Hvordan skal patienten behandles? 1. Kloramfenikol-øjendråber x 6 i 1 uge 2. Azyter-øjendråber (azithromycin) x 2 i 3 dage 3. Tobrex depot øjendråber (tobramycin) x 2 i 1 uge + partneropsoring og behandling 4. **Systemisk makrolid fx azithromycin + partneropsoring og lokalbehandling** 5. Fucithalmic-øjendråber (fusidin) x 2 i 5 dage + partneropsoring og behandling
81
Hvilken af nedenstående udtalelser om katarakt er **falsk**? 1. Øjets linse er bikonveks og står for ca. 20 dioptriers brydning. 2. Rygning og behandling med steroid øger risikoen for at udvikle katarakt 3. Kongenit katarakt kan ubehandlet lede til amblyopi 4. Bakteriel endoftalmit er en alvorlig komplikation til kataraktoperation 5. Efterstær skyldes efterladte nucleusceller og kan fjernes med en YAG-laser
Hvilken af nedenstående udtalelser om katarakt er **falsk**? 1. Øjets linse er bikonveks og står for ca. 20 dioptriers brydning. 2. Rygning og behandling med steroid øger risikoen for at udvikle katarakt 3. Kongenit katarakt kan ubehandlet lede til amblyopi 4. Bakteriel endoftalmit er en alvorlig komplikation til kataraktoperation 5. **Efterstær skyldes efterladte nucleusceller og kan fjernes med en YAG-laser**
82
En 21-årig mand kendt med Mb. Bechterew møder til vurdering ved øjenlæge grundet 2 dages varende øjensmerter, lysskyhed og synsnedsættelse på det højre øje. Ved objektive øjenundersøgelse findes: * Visus o.dx.: 0,5 (6/12) med egen brille. * Visus o.sin: 1,0 (6/6) med egen brille. * Øjet ses injiceret, med hypopyon og uregelmæssig pupil grundet posteriore synekier. * Intraokulært tryk på 31/15 mmHg Øjenlægen diagnosticerer anterior uveit i højre øje. Hvilken af nedenstående behandlingsmuligheder er mest korrekt? 1. Steroid-øjendråber og langtidsvirkende mydriaticum 2. Steroid-øjendråber og mioticum 3. Steroid-øjendråber, korttidsvirkende mydriaticum og tryksænkende øjendråber. 4. Steroid-øjendråber, mioticum og tryksænkende øjendråber. 5. Steroid-øjendråber og tryksænkende øjendråber.
En 21-årig mand kendt med Mb. Bechterew møder til vurdering ved øjenlæge grundet 2 dages varende øjensmerter, lysskyhed og synsnedsættelse på det højre øje. Ved objektive øjenundersøgelse findes: * Visus o.dx.: 0,5 (6/12) med egen brille. * Visus o.sin: 1,0 (6/6) med egen brille. * Øjet ses injiceret, med hypopyon og uregelmæssig pupil grundet posteriore synekier. * Intraokulært tryk på 31/15 mmHg Øjenlægen diagnosticerer anterior uveit i højre øje. Hvilken af nedenstående behandlingsmuligheder er mest korrekt? 1. Steroid-øjendråber og langtidsvirkende mydriaticum 2. Steroid-øjendråber og mioticum 3. **Steroid-øjendråber, korttidsvirkende mydriaticum og tryksænkende øjendråber.** 4. Steroid-øjendråber, mioticum og tryksænkende øjendråber. 5. Steroid-øjendråber og tryksænkende øjendråber.
83
Hvilket af følgende udsagn er mest korrekt om skelen hos børn? 1. Behandles altid med klap. 2. Hyppigste type er akkomodativ skelen som følge af hypermetropi. 3. Hyppigste type er akkomodativ skelen som følge af myopi. 4. Er oftest medfødt som en følge af cerebral parese. 5. Skyldes oftest kongenit katarakt.
Hvilket af følgende udsagn er mest korrekt om skelen hos børn? 1. Behandles altid med klap. 2. **Hyppigste type er akkomodativ skelen som følge af hypermetropi.** 3. Hyppigste type er akkomodativ skelen som følge af myopi. 4. Er oftest medfødt som en følge af cerebral parese. 5. Skyldes oftest kongenit katarakt.
84
Hvilket udsagn om iris er mest korrekt: 1. Dilateres via parasympatiske fibre forløbende i n. oculomotorius. 2. Udgør ca. 1/3 af øjets samlede brydningskraft. 3. Secernerer øjets kammervæske. 4. Fungerer som øjets blænde. 5. Er den primært angrebne struktur ved tør AMD.
Hvilket udsagn om iris er mest korrekt: 1. Dilateres via parasympatiske fibre forløbende i n. oculomotorius. 2. Udgør ca. 1/3 af øjets samlede brydningskraft. 3. Secernerer øjets kammervæske. 4. **Fungerer som øjets blænde.** 5. Er den primært angrebne struktur ved tør AMD.
85
Ptosis palpebrae er en tilstand med flere mulige ætiologier. Hvilken af nedenstående svarmuligheder er **IKKE** en årsag til ptosis plapebrae? 1. Horners syndrom 2. Oculomotorius parese 3. Abducens parese 4. Myastenia gravis 5. Alderbetinget degeneration af levatoraponeurosen
Ptosis palpebrae er en tilstand med flere mulige ætiologier. Hvilken af nedenstående svarmuligheder er **IKKE** en årsag til ptosis plapebrae? 1. Horners syndrom 2. Oculomotorius parese 3. **Abducens parese** 4. Myastenia gravis 5. Alderbetinget degeneration af levatoraponeurosen
86
Hvilket af følgende symptomer ses vanligvis **ikke** ved våd AMD? 1. Visustab. 2. Metamorfopsier. 3. Centralt skotom. 4. Perifert synsfeltsudfald. 5. Farvesynsnedsættelse
Hvilket af følgende symptomer ses vanligvis **ikke** ved våd AMD? 1. Visustab. 2. Metamorfopsier. 3. Centralt skotom. 4. **Perifert synsfeltsudfald.** 5. Farvesynsnedsættelse
87
Hvilken af følgende tilstande disponerer vanligvis ikke til tåreflåd? 1. Katarakt 2. Ektropion 3. Tårevejsstenose. 4. Dacryocystitis. 5. Fremmedlegeme
Hvilken af følgende tilstande disponerer vanligvis ikke til tåreflåd? 1. **Katarakt** 2. Ektropion 3. Tårevejsstenose. 4. Dacryocystitis. 5. Fremmedlegeme
88
Du tilser en 67-årig kvinde i skadestuen. Hun klager over højresidige øjensmerter med ledsagende ensidig hovedpine samt kvalme og opkast. Når du ser på hendes smertefulde øje ser det således ud. Hvilken sygdom er mest sandsynlig? 1. Keratit 2. Akut vinkellukningsglaukom 3. Arteritis temporalis 4. Irit 5. Central retinal arterie okklusion
Du tilser en 67-årig kvinde i skadestuen. Hun klager over højresidige øjensmerter med ledsagende ensidig hovedpine samt kvalme og opkast. Når du ser på hendes smertefulde øje ser det således ud. Hvilken sygdom er mest sandsynlig? 1. Keratit 2. **Akut vinkellukningsglaukom** 3. Arteritis temporalis 4. Irit 5. Central retinal arterie okklusion
89
Du tilser en 67-årig kvinde i skadestuen. Hun klager over højresidige øjensmerter med ledsagende ensidig hovedpine samt kvalme og opkast. Når du ser på hendes smertefulde øje ser det således ud. Du mistænker akut vinkelluknings glaukom. Hvilke øjensymptomer kendetegner **ikke** denne sygdom? A. Mouches volantes (fluer) B. Ciliær injektion C. Lysstiv middeldilateret pupil D. Metamorfopsier E. Øget tryk i øjet Sæt kryds ved det rigtige udsagn: 1. A+C+D 2. A+D 3. D+E 4. B+C+E 5. A+C
Du tilser en 67-årig kvinde i skadestuen. Hun klager over højresidige øjensmerter med ledsagende ensidig hovedpine samt kvalme og opkast. Når du ser på hendes smertefulde øje ser det således ud. Du mistænker akut vinkelluknings glaukom. Hvilke øjensymptomer kendetegner **ikke** denne sygdom? A. Mouches volantes (fluer) B. Ciliær injektion C. Lysstiv middeldilateret pupil D. Metamorfopsier E. Øget tryk i øjet Sæt kryds ved det rigtige udsagn: 1. A+C+D 2. **A+D** 3. D+E 4. B+C+E 5. A+C
90
Du tilser en 67-årig kvinde i skadestuen. Hun klager over højresidige øjensmerter med ledsagende ensidig hovedpine samt kvalme og opkast. Når du ser på hendes smertefulde øje ser det således ud. Du mistænker akut vinkelluknings glaukom. Du skal nu sætte patienten i passende behandling. Hvilket af nedenstående medikamenter vil man ikke bruge i den tryksænkende behandling af akut vinkellukningsglaukom? 1. Acetazolamid (reducerer kammervandsproduktionen) 2. Glycerol (fjerner vand fra corpus vitreum) 3. Metaoxedrin (pupilduvidende) 4. Pilocarpin (pupilkontraherende) 5. Maxidex (steroiddråber)
Du tilser en 67-årig kvinde i skadestuen. Hun klager over højresidige øjensmerter med ledsagende ensidig hovedpine samt kvalme og opkast. Når du ser på hendes smertefulde øje ser det således ud. Du mistænker akut vinkelluknings glaukom. Du skal nu sætte patienten i passende behandling. Hvilket af nedenstående medikamenter vil man ikke bruge i den tryksænkende behandling af akut vinkellukningsglaukom? 1. Acetazolamid (reducerer kammervandsproduktionen) 2. Glycerol (fjerner vand fra corpus vitreum) 3. **Metaoxedrin (pupilduvidende)** 4. Pilocarpin (pupilkontraherende) 5. Maxidex (steroiddråber)
91
Du tilser en 67-årig kvinde i skadestuen. Hun klager over højresidige øjensmerter med ledsagende ensidig hovedpine samt kvalme og opkast. Når du ser på hendes smertefulde øje ser det således ud. Du mistænker akut vinkelluknings glaukom. Du har læst ’Praktisk oftalmologi’ grundigt og ved at man ikke giver pupiludvidende dråber til patienter med akut vinkellukningsglaukom, da det vedligeholder pupilblokket som er årsagen til akut glaukom. Hvilken anden (ikke medicinsk) behandling kan man udføre ved akut vinkellukningsglaukom for at sænke trykket? 1. Perifer laserbehandling (PRP) 2. Intern vitrektomi (glaslegemeoperation) 3. Femto-LASIK 4. Iridotomi 5. Central laserbehandling
Du tilser en 67-årig kvinde i skadestuen. Hun klager over højresidige øjensmerter med ledsagende ensidig hovedpine samt kvalme og opkast. Når du ser på hendes smertefulde øje ser det således ud. Du mistænker akut vinkelluknings glaukom. Du har læst ’Praktisk oftalmologi’ grundigt og ved at man ikke giver pupiludvidende dråber til patienter med akut vinkellukningsglaukom, da det vedligeholder pupilblokket som er årsagen til akut glaukom. Hvilken anden (ikke medicinsk) behandling kan man udføre ved akut vinkellukningsglaukom for at sænke trykket? 1. Perifer laserbehandling (PRP) 2. Intern vitrektomi (glaslegemeoperation) 3. Femto-LASIK 4. **Iridotomi** 5. Central laserbehandling
92
Du tilser en 67-årig kvinde i skadestuen. Hun klager over højresidige øjensmerter med ledsagende ensidig hovedpine samt kvalme og opkast. Når du ser på hendes smertefulde øje ser det således ud. Du mistænker akut vinkelluknings glaukom. Du har læst ’Praktisk oftalmologi’ grundigt og ved at man ikke giver pupiludvidende dråber til patienter med akut vinkellukningsglaukom, da det vedligeholder pupilblokket som er årsagen til akut glaukom. Hos en patient med akut vinkellukningsglaukom, ville du selvfølgelig vælge en iridotomi som behandling udover medikamina for at skabe flow mellem forreste og bagerste kammer. Hvilken okulær struktur kan lide irreversibel skade ved persisterende trykforhøjelse ved akut glaukom? 1. Iris, som kan tabe evne til kontraktion. 2. Linsen, som kan udvikle katarakt 3. Synsnerven, som kan medføre påvirket synsfelt 4. N. oculomotorius, som kan medføre øjenmuskelparese 5. Macula, som kan medføre metamorforpsier
Du tilser en 67-årig kvinde i skadestuen. Hun klager over højresidige øjensmerter med ledsagende ensidig hovedpine samt kvalme og opkast. Når du ser på hendes smertefulde øje ser det således ud. Du mistænker akut vinkelluknings glaukom. Du har læst ’Praktisk oftalmologi’ grundigt og ved at man ikke giver pupiludvidende dråber til patienter med akut vinkellukningsglaukom, da det vedligeholder pupilblokket som er årsagen til akut glaukom. Hos en patient med akut vinkellukningsglaukom, ville du selvfølgelig vælge en iridotomi som behandling udover medikamina for at skabe flow mellem forreste og bagerste kammer. Hvilken okulær struktur kan lide irreversibel skade ved persisterende trykforhøjelse ved akut glaukom? 1. Iris, som kan tabe evne til kontraktion. 2. Linsen, som kan udvikle katarakt 3. **Synsnerven, som kan medføre påvirket synsfelt** 4. N. oculomotorius, som kan medføre øjenmuskelparese 5. Macula, som kan medføre metamorforpsier
93
En 53-årig mand henvender sig på skadestuen, efter han i forbindelse med løft af tung dør snubler og slår højre ansigtshalvdel ned i en bordkant. Forud for ulykkestilfældet har patienten ikke fejlet noget med øjnene. Patienten angiver smerter omkring højre øje, kvalme og sløret syn. Objektivt findes visus på 1/60 højre øje og 6/6 på venstre øje. Der er hævelse og misfarvning omkring højre øje, samt højresidig exophthalmus og hæmoragisk chemosis. (se billede). Motiliteten er indskrænket på højre øje i alle blikretninger og normal på venstre. Højre pupil er dilateret og trægt lysreagerende. Hvilket af nedenstående udsagn er mest korrekt? 1. Du bestiller først en CT-scanning af cerebrum for at udelukke basis cranii fraktur 2. Du bestiller først en CT-scanning af orbita for at udelukke blow-out fraktur og øvrige ansigtsfrakturer 3. Du sender en henvisning til øjenafdelingen mhp subakut tilsyn og indlægger patienten obs commotio 4. Du kontakter vagthavende neurolog, da du primært mistænker traumatisk oculomotoriusparese 5. Du kontakter først øjenafdelingen mhp akut tilsyn, da synet er truet
En 53-årig mand henvender sig på skadestuen, efter han i forbindelse med løft af tung dør snubler og slår højre ansigtshalvdel ned i en bordkant. Forud for ulykkestilfældet har patienten ikke fejlet noget med øjnene. Patienten angiver smerter omkring højre øje, kvalme og sløret syn. Objektivt findes visus på 1/60 højre øje og 6/6 på venstre øje. Der er hævelse og misfarvning omkring højre øje, samt højresidig exophthalmus og hæmoragisk chemosis. (se billede). Motiliteten er indskrænket på højre øje i alle blikretninger og normal på venstre. Højre pupil er dilateret og trægt lysreagerende. Hvilket af nedenstående udsagn er mest korrekt? 1. Du bestiller først en CT-scanning af cerebrum for at udelukke basis cranii fraktur 2. Du bestiller først en CT-scanning af orbita for at udelukke blow-out fraktur og øvrige ansigtsfrakturer 3. Du sender en henvisning til øjenafdelingen mhp subakut tilsyn og indlægger patienten obs commotio 4. Du kontakter vagthavende neurolog, da du primært mistænker traumatisk oculomotoriusparese 5. **Du kontakter først øjenafdelingen mhp akut tilsyn, da synet er truet**
94
Du ser en 53-årig mand med stumpt traume mod højre øje. Patienten angiver smerter omkring højre øje, kvalme og sløret syn. Objektivt finder du højresidigt periorbitalt hæmatom, kraftigt nedsat syn, exophthalmus, trægt lysreagerende pupil og indskrænket motilitet på højre øje. Du beslutter fejlagtigt at bestille en CT-scanning før du kontakter en øjenlæge (se billede). Med udgangspunkt i kliniske fund og CT -scanning: Hvad er den mest sandsynlige diagnose? 1. Blow-out fraktur 2. Retrobulbær hæmoragi 3. Perforation af bulbus 4. Basis cranii fraktur 5. Glaslegemeblødning
Du ser en 53-årig mand med stumpt traume mod højre øje. Patienten angiver smerter omkring højre øje, kvalme og sløret syn. Objektivt finder du højresidigt periorbitalt hæmatom, kraftigt nedsat syn, exophthalmus, trægt lysreagerende pupil og indskrænket motilitet på højre øje. Du beslutter fejlagtigt at bestille en CT-scanning før du kontakter en øjenlæge (se billede). Med udgangspunkt i kliniske fund og CT -scanning: Hvad er den mest sandsynlige diagnose? 1. Blow-out fraktur 2. **Retrobulbær hæmoragi** 3. Perforation af bulbus 4. Basis cranii fraktur 5. Glaslegemeblødning
95
Du ser en 53-årig mand med stumpt traume mod højre øje. CT-scanningen bekræfter retrobulbær hæmoragi med exophthalmus, og patienten henvises akut til øjenafdelingen. Ved objektiv undersøgelse på øjenafdelingen er visus på højre øje faldet til håndbevægelser. Der måles et intraokulært tryk på 53/21 mmHg på hhv. højre og venstre øje. Ved oftalmoskopi ses afsmalnede retinale kar og afbleget papil. Hvilket af nedenstående udsagn om den videre plan er mest korrekt? 1. Patienten indlægges mhp tryknedsættende øjendråber og i.v.-Diamox (carboanhydrasehæmmer). 2. Der er indikation for akut lateral kantholyse 3. Patienten indlægges mhp højdosis i.v.-hydrokortison 4. Der er indikation for akut vitrektomi 5. Der er indikation for akut filtrerende operation for at nedsætte trykket i øjet (trabekulektomi)
Du ser en 53-årig mand med stumpt traume mod højre øje. CT-scanningen bekræfter retrobulbær hæmoragi med exophthalmus, og patienten henvises akut til øjenafdelingen. Ved objektiv undersøgelse på øjenafdelingen er visus på højre øje faldet til håndbevægelser. Der måles et intraokulært tryk på 53/21 mmHg på hhv. højre og venstre øje. Ved oftalmoskopi ses afsmalnede retinale kar og afbleget papil. Hvilket af nedenstående udsagn om den videre plan er mest korrekt? 1. Patienten indlægges mhp tryknedsættende øjendråber og i.v.-Diamox (carboanhydrasehæmmer). 2. **Der er indikation for akut lateral kantholyse** 3. Patienten indlægges mhp højdosis i.v.-hydrokortison 4. Der er indikation for akut vitrektomi 5. Der er indikation for akut filtrerende operation for at nedsætte trykket i øjet (trabekulektomi)
96
En 53-årig mand med stumpt traume mod højre øje og retrobulbær blødning, behandles med lateral cantholyse og efterfølgende orbital dekompression. Trods behandling ender han med et visus på 6/12 på højre øje. 3 år efter ulykkestilfældet oplever han pludseligt synstab og skyggefornemmelse. Han henvender sig til praktiserende øjenlæge der måler synet på højre øje til 6/60 med tillæg af +12 sfærisk brilleglas. Ved spaltelampeundersøgelse gør øjenlægen følgende fund (se billede) Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt? 1. Der er nethindeløsning 2. Der er glaslegemeblødning 3. Linsen er sublukseret 4. Der er keratit 5. Der er et stort intraokulært fibrinplaque efter tidligere blødning i øjet
En 53-årig mand med stumpt traume mod højre øje og retrobulbær blødning, behandles med lateral cantholyse og efterfølgende orbital dekompression. Trods behandling ender han med et visus på 6/12 på højre øje. 3 år efter ulykkestilfældet oplever han pludseligt synstab og skyggefornemmelse. Han henvender sig til praktiserende øjenlæge der måler synet på højre øje til 6/60 med tillæg af +12 sfærisk brilleglas. Ved spaltelampeundersøgelse gør øjenlægen følgende fund (se billede) Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt? 1. Der er nethindeløsning 2. Der er glaslegemeblødning 3. **Linsen er sublukseret** 4. Der er keratit 5. Der er et stort intraokulært fibrinplaque efter tidligere blødning i øjet
97
Du er øjenlæge og ser en 74–årig kvinde der klager over nedsat syn på højre øje gennem et par måneder. Hun oplever at hun har sløret syn på den ene øje, hun har fået sværere ved at læse og hun har også tænkt over at naboens flagstang ser buet ud. Hun er kendt med diabetes, hypertension og hyperkolesterolæmi. Hun har ikke tidligere fejlet noget med øjnene. Du undersøger hende og finder upåfaldende forhold svarende til øjenomgivelser og bulbus. * Visus o.dxt. 0,25 (6/24). * Visus o.sin 0,67 (6/9). * Ved oftalmoskopi finder du som set på billede Hvilket af nedenstående udsagn er mest korrekt? 1. Du stiller diagnosen diabetisk retinopati pga. patientens diabetes og blødninger på nethinden. 2. Du stiller diagnosen grenveneokklusion pga. retinale blødninger og cotton-wool spots svarende til området for drænagen af en retinal grenvene. 3. Du stiller diagnosen grenarterieokklusion og henviser patienten til videre udredning af årsagen til okklusionen. 4. Du stiller diagnosen subconjunktival hæmorrhagi. Tilstanden er ikke behandlingskrævende. 5. Du stiller diagnosen centralveneokklusion pga. retinale blødninger svarende til området for centralvenens drænage.
Du er øjenlæge og ser en 74–årig kvinde der klager over nedsat syn på højre øje gennem et par måneder. Hun oplever at hun har sløret syn på den ene øje, hun har fået sværere ved at læse og hun har også tænkt over at naboens flagstang ser buet ud. Hun er kendt med diabetes, hypertension og hyperkolesterolæmi. Hun har ikke tidligere fejlet noget med øjnene. Du undersøger hende og finder upåfaldende forhold svarende til øjenomgivelser og bulbus. * Visus o.dxt. 0,25 (6/24). * Visus o.sin 0,67 (6/9). * Ved oftalmoskopi finder du som set på billede Hvilket af nedenstående udsagn er mest korrekt? 1. Du stiller diagnosen diabetisk retinopati pga. patientens diabetes og blødninger på nethinden. 2. **Du stiller diagnosen grenveneokklusion pga. retinale blødninger og cotton-wool spots svarende til området for drænagen af en retinal grenvene.** 3. Du stiller diagnosen grenarterieokklusion og henviser patienten til videre udredning af årsagen til okklusionen. 4. Du stiller diagnosen subconjunktival hæmorrhagi. Tilstanden er ikke behandlingskrævende. 5. Du stiller diagnosen centralveneokklusion pga. retinale blødninger svarende til området for centralvenens drænage.
98
Du er øjenlæge og ser en 74–årig kvinde der klager over nedsat syn på højre øje gennem et par måneder. Hun ved ikke præcist hvornår symptomerne indtrådte. Hun oplever at hun har sløret syn på den ene øje, hun har fået sværere ved at læse og hun har også tænkt over at naboens flagstang ser buet ud. Hun er kendt med diabetes, hypertension og hyperkolesterolæmi. Hun har ikke tidligere fejlet noget med øjnene. Du undersøger hende og finder upåfaldende forhold svarende til øjenomgivelser og bulbus. * Visus o.dxt. 0,25 (6/24). * Visus o.sin 0,67 (6/9). Du supplerer dine undersøgelser med en OCT-scanning som set nedenunder. Hvilket af nedenstående udsagn er mest korrekt? 1. OCT-scanningen bekræfter intraretinale blødninger som årsag til det slørede syn. 2. OCT-scanningen viser makulært ødem som årsag til patientens slørede syn. 3. OCT-scanningen viser cherry-red spot i fovea som forklarer patientens synssløring. 4. OCT-scanningen viser fortykket choroidea som årsag til patientens slørede syn. 5. OCT-scanningen er af for dårlig kvalitet, måske pga. patientens katarakt, og kan ikke benyttes i diagnostikken af patienten.
Du er øjenlæge og ser en 74–årig kvinde der klager over nedsat syn på højre øje gennem et par måneder. Hun ved ikke præcist hvornår symptomerne indtrådte. Hun oplever at hun har sløret syn på den ene øje, hun har fået sværere ved at læse og hun har også tænkt over at naboens flagstang ser buet ud. Hun er kendt med diabetes, hypertension og hyperkolesterolæmi. Hun har ikke tidligere fejlet noget med øjnene. Du undersøger hende og finder upåfaldende forhold svarende til øjenomgivelser og bulbus. * Visus o.dxt. 0,25 (6/24). * Visus o.sin 0,67 (6/9). Du supplerer dine undersøgelser med en OCT-scanning som set nedenunder. Hvilket af nedenstående udsagn er mest korrekt? 1. OCT-scanningen bekræfter intraretinale blødninger som årsag til det slørede syn. 2. **OCT-scanningen viser makulært ødem som årsag til patientens slørede syn.** 3. OCT-scanningen viser cherry-red spot i fovea som forklarer patientens synssløring. 4. OCT-scanningen viser fortykket choroidea som årsag til patientens slørede syn. 5. OCT-scanningen er af for dårlig kvalitet, måske pga. patientens katarakt, og kan ikke benyttes i diagnostikken af patienten.
99
Du er øjenlæge og ser en 74–årig kvinde der klager over nedsat syn på højre øje gennem et par måneder. Hun ved ikke præcist hvornår symptomerne indtrådte. Hun oplever at hun har sløret syn på den ene øje, hun har fået sværere ved at læse og hun har også tænkt over at naboens flagstang ser buet ud. Hun er kendt med diabetes, hypertension og hyperkolesterolæmi. Hun har ikke tidligere fejlet noget med øjnene. Du undersøger hende og finder upåfaldende forhold svarende til øjenomgivelser og bulbus. * Visus o.dxt. 0,25 (6/24). * Visus o.sin 0,67 (6/9). Du konkluderer at patienten har grenveneokklusion med makulært ødem og informerer patienten om følgende behandlingsmuligheder: Hvilket af følgende udsagn er mest korrekt? 1. Intravitreal anti-VEGF injektion evt. retinal laserbehandling eller intravitreal dexamethason i udvalgte tilfælde 2. Trombolyse evt. retinal laserbehandling og intravitreal anti-VEGF injektion 3. Intravitreal dexamethason evt. suppleret med retinal laserbehandling 4. Panretinal laserbehandling 5. Trombolyse og panretinal laserbehandling
Du er øjenlæge og ser en 74–årig kvinde der klager over nedsat syn på højre øje gennem et par måneder. Hun ved ikke præcist hvornår symptomerne indtrådte. Hun oplever at hun har sløret syn på den ene øje, hun har fået sværere ved at læse og hun har også tænkt over at naboens flagstang ser buet ud. Hun er kendt med diabetes, hypertension og hyperkolesterolæmi. Hun har ikke tidligere fejlet noget med øjnene. Du undersøger hende og finder upåfaldende forhold svarende til øjenomgivelser og bulbus. * Visus o.dxt. 0,25 (6/24). * Visus o.sin 0,67 (6/9). Du konkluderer at patienten har grenveneokklusion med makulært ødem og informerer patienten om følgende behandlingsmuligheder: Hvilket af følgende udsagn er mest korrekt? 1. **Intravitreal anti-VEGF injektion evt. retinal laserbehandling eller intravitreal dexamethason i udvalgte tilfælde** 2. Trombolyse evt. retinal laserbehandling og intravitreal anti-VEGF injektion 3. Intravitreal dexamethason evt. suppleret med retinal laserbehandling 4. Panretinal laserbehandling 5. Trombolyse og panretinal laserbehandling
100
Hvilke af følgende risikofaktorer disponerer til udviklingen af retinal veneokklusion? A: Høj alder B: Arteriel hypertension C: Hyperkolesterolæmi D: Diabetes E: Tobaksrygning Svaralternativer: 1. A+B 2. B+C+D 3. A+C+D 4. C+E 5. Alle fem
Hvilke af følgende risikofaktorer disponerer til udviklingen af retinal veneokklusion? A: Høj alder B: Arteriel hypertension C: Hyperkolesterolæmi D: Diabetes E: Tobaksrygning Svaralternativer: 1. A+B 2. B+C+D 3. A+C+D 4. C+E 5. **Alle fem**
101
Du er læge i almen praksis hvor en 26-årig kvinde henvender sig med gener fra venstre øje. Hun beskriver kraftige smerter, lysskyhed og sløret syn. Patienten fortæller desuden at hun bruger en-dagskontaktlinser og at hun de sidste tre dage har glemt at skifte dem. Med besvær får du inspiceret det venstre øje der ser ud som på billedet. Hvilken diagnose mistænker du og hvad vil du gøre? 1. Irit – patienten skal straks henvises til en øjenlæge 2. Keratit - du opstarter selv behandling med Kloramfenikol-salve 3. Tilstanden ser ufarlig ud og du vælger at se det an et par dage 4. Keratit – patienten skal straks henvises til en øjenlæge 5. Irit–du opstarter selv behandling med steroidholdige øjendråber
Du er læge i almen praksis hvor en 26-årig kvinde henvender sig med gener fra venstre øje. Hun beskriver kraftige smerter, lysskyhed og sløret syn. Patienten fortæller desuden at hun bruger en-dagskontaktlinser og at hun de sidste tre dage har glemt at skifte dem. Med besvær får du inspiceret det venstre øje der ser ud som på billedet. Hvilken diagnose mistænker du og hvad vil du gøre? 1. Irit – patienten skal straks henvises til en øjenlæge 2. Keratit - du opstarter selv behandling med Kloramfenikol-salve 3. Tilstanden ser ufarlig ud og du vælger at se det an et par dage 4. **Keratit – patienten skal straks henvises til en øjenlæge** 5. Irit–du opstarter selv behandling med steroidholdige øjendråber
102
Du er læge på øjenafdelingen og ser en patient der er henvist på grund af hævelse, rødme og smerter under højre øje. Patienten klager desuden over tåreflod fra pågældende øje. Ved objektiv undersøgelse ser du lidt pus løbe ud fra nedre tårepunkt. Visus o.dxt. er 1,0 (6/6) med egen korrektion. Lejring og motilitet vurderes normale. Patienten fremstår som på billedet. Hvilken tilstand mistænker du? 1. Dacryocystitis 2. Keratit 3. Præseptal cellulit 4. Postseptal cellulit 5. Hordeolum
Du er læge på øjenafdelingen og ser en patient der er henvist på grund af hævelse, rødme og smerter under højre øje. Patienten klager desuden over tåreflod fra pågældende øje. Ved objektiv undersøgelse ser du lidt pus løbe ud fra nedre tårepunkt. Visus o.dxt. er 1,0 (6/6) med egen korrektion. Lejring og motilitet vurderes normale. Patienten fremstår som på billedet. Hvilken tilstand mistænker du? 1. **Dacryocystitis** 2. Keratit 3. Præseptal cellulit 4. Postseptal cellulit 5. Hordeolum
103
Du er alment praktiserende læge. Der kommer en 76 årig mandlig patient med pludseligt indsættende dobbeltsyn. Ingen hovedpine eller andre neurologiske symptomer. Patienten er kendt med tabletbehandlet type 2 diabetes og hypertensio arterialis. Patienten er tidligere kataraktopereret på begge øjne, ellers tidligere øjenrask.Ved objektiv undersøgelse findes normalt syn på begge øjne. Højre øje findes udad-og nedaddrejet, og ved motilitetsundersøgelse findes nedsat bevægelighed af højre øje ved adduktion, opadblik samt nedadblik. Der er normal pupilreaktion. (se billede) Hvilket udsagn er rigtigt? A. Patienten har en komplet oculomotoriusparese B. N. oculomotorius innerverer m. rectus medialis, m. rectus superior, m. rectus inferior og m. obliquus superior C. Tilstanden skyldes hyppigst aneurisme-betinget kompression, og patienten skal akut indlægges med henblik på MR-angiografi D. Tilstanden er formentlig iskæmisk betinget og bedres typisk indenfor 3 måneder. E. Skelevinklen varierer afhængig af blikretning 1. A+B+C 2. B+C+E 3. B+D+E 4. B+D 5. D+E
Du er alment praktiserende læge. Der kommer en 76 årig mandlig patient med pludseligt indsættende dobbeltsyn. Ingen hovedpine eller andre neurologiske symptomer. Patienten er kendt med tabletbehandlet type 2 diabetes og hypertensio arterialis. Patienten er tidligere kataraktopereret på begge øjne, ellers tidligere øjenrask.Ved objektiv undersøgelse findes normalt syn på begge øjne. Højre øje findes udad-og nedaddrejet, og ved motilitetsundersøgelse findes nedsat bevægelighed af højre øje ved adduktion, opadblik samt nedadblik. Der er normal pupilreaktion. (se billede) Hvilket udsagn er rigtigt? A. Patienten har en komplet oculomotoriusparese B. N. oculomotorius innerverer m. rectus medialis, m. rectus superior, m. rectus inferior og m. obliquus superior C. Tilstanden skyldes hyppigst aneurisme-betinget kompression, og patienten skal akut indlægges med henblik på MR-angiografi D. Tilstanden er formentlig iskæmisk betinget og bedres typisk indenfor 3 måneder. E. Skelevinklen varierer afhængig af blikretning 1. A+B+C 2. B+C+E 3. B+D+E 4. B+D 5. **D+E**
104
En 23 årig kvinde henvender sig til egen læge grundet pludselig synsnedsættelse på venstre øje. Hun har smerter i venstre øje ved øjenbevægelse. Hun har ingen andre symptomer, og er i øvrigt sund og rask. Objektiv undersøgelse: * Visus højre øje: 6/6 uden korrektion. * Visus venstre øje: 6/24 uden korrektion. * Stilling, lejring og motilitet: normale forhold, fraset smerter af venstre øje ved øjenbevægelser * Inspektion: Normale blege bulbi * Pupiller: runde og midtstillede. Relativ afferent pupildefekt på venstre side. * Oftalmoskopi: Se billede. Hvilke din tentative diagnose og din videre plan? 1. Postseptal cellulit. Patienten skal henvises til akut til øjenafdeling mhp. CT-scanning samt øre-næse-halstilsyn. 2. Posterior sclerit. Patienten skal henvises til øjenlæge mhp. behandling og udredning for systemiske bindevævssygdomme. 3. Abrasio med fremmedlegeme under øvre øjenlåg. Du behandler med antibiotiske øjendråber. 4. Opticusneurit. Patienten henvises subakut til øjenlæge og efterfølgende til neurolog mhp. udredning for multipel sclerose. 5. Anterior uveit. Patienten henvises akut til øjenlæge mhp. behandling og udredning for spondylartropati.
En 23 årig kvinde henvender sig til egen læge grundet pludselig synsnedsættelse på venstre øje. Hun har smerter i venstre øje ved øjenbevægelse. Hun har ingen andre symptomer, og er i øvrigt sund og rask. Objektiv undersøgelse: * Visus højre øje: 6/6 uden korrektion. * Visus venstre øje: 6/24 uden korrektion. * Stilling, lejring og motilitet: normale forhold, fraset smerter af venstre øje ved øjenbevægelser * Inspektion: Normale blege bulbi * Pupiller: runde og midtstillede. Relativ afferent pupildefekt på venstre side. * Oftalmoskopi: Se billede. Hvilke din tentative diagnose og din videre plan? 1. Postseptal cellulit. Patienten skal henvises til akut til øjenafdeling mhp. CT-scanning samt øre-næse-halstilsyn. 2. Posterior sclerit. Patienten skal henvises til øjenlæge mhp. behandling og udredning for systemiske bindevævssygdomme. 3. Abrasio med fremmedlegeme under øvre øjenlåg. Du behandler med antibiotiske øjendråber. 4. **Opticusneurit. Patienten henvises subakut til øjenlæge og efterfølgende til neurolog mhp. udredning for multipel sclerose.** 5. Anterior uveit. Patienten henvises akut til øjenlæge mhp. behandling og udredning for spondylartropati.
105
Du er forvagt på skadestuen og tilser en 56 årig kvinde. Hun har haft sløret syn på venstre øje siden hun vågnede i morges. Hun har ikke smerter, men angiver at farvesynet er ændret. Pt er kendt med diabetes og hypertension. Disse er angiveligt velregulerede. Du finder et visus på 1,0 på højre øje og 0,2 på venstre øje. Der er nedsat farvesyn på højre øje. Der er RAPD og hyperæmisk papilødem med splinthæmorragier på venstre side. Højre øjes papil ser normal, men lille ud. Synsfelt for hånd er påvirket i venstre side. Hvad er din tentative diagnose? 1. Amarousis fugax 2. AAION: Arteritisk anterior iskæmisk opticus neuropati 3. NAION: Non-arteritisk anterior iskæmisk opticus neuropati 4. Opticus neurit 5. Forhøjet intrakranielt tryk med papilødem
Du er forvagt på skadestuen og tilser en 56 årig kvinde. Hun har haft sløret syn på venstre øje siden hun vågnede i morges. Hun har ikke smerter, men angiver at farvesynet er ændret. Pt er kendt med diabetes og hypertension. Disse er angiveligt velregulerede. Du finder et visus på 1,0 på højre øje og 0,2 på venstre øje. Der er nedsat farvesyn på højre øje. Der er RAPD og hyperæmisk papilødem med splinthæmorragier på venstre side. Højre øjes papil ser normal, men lille ud. Synsfelt for hånd er påvirket i venstre side. Hvad er din tentative diagnose? 1. Amarousis fugax 2. AAION: Arteritisk anterior iskæmisk opticus neuropati 3. **NAION: Non-arteritisk anterior iskæmisk opticus neuropati** 4. Opticus neurit 5. Forhøjet intrakranielt tryk med papilødem
106
Hvad viser billedet og hvilken tilstand er det? 1. Ciliær rødme, cornealt, ødem og lysstiv pupil - Det må være glaukom 2. Conjunctival rødme, cornealt ulcus og symplepharon-dannelse - Det må være Steven Johnsons 3. Ciliær rødme, synniekeret pupil og hypopion - Det må være iridocyclitis 4. Conjunctival rødme, cornealperforation og hyphæma - Det må være et traume-øje 5. Ciliær rødme, cornealt dendritika, og cornealt ødem - Det må være herpes keratit
Hvad viser billedet og hvilken tilstand er det? 1. Ciliær rødme, cornealt, ødem og lysstiv pupil - Det må være glaukom 2. Conjunctival rødme, cornealt ulcus og symplepharon-dannelse - Det må være Steven Johnsons 3. **Ciliær rødme, synniekeret pupil og hypopion - Det må være iridocyclitis** 4. Conjunctival rødme, cornealperforation og hyphæma - Det må være et traume-øje 5. Ciliær rødme, cornealt dendritika, og cornealt ødem - Det må være herpes keratit
107
En 72-årig kvinde er henvist til øjenafdelingen med gradvist aftagende syn over nogle år. Hun er tidligere øjenrask. Hendes bror og far har AMD og hun er bekymret for om hun har fået det samme. Hun oplyser at hun har svært ved at læse og strikke og hun synes at f.eks. billygter i trafikken er begyndt at blænde meget. Hun har ingen metamorfopsier. Du undersøger hende og finder følgende visus: * O.dxt.: 0,33 (6/18) med -0,50 D sf, -0,50 D cylinder i 161 grader * O.sin.: 0,63 (6/9) med -0,25 D sf, -0,50 D cylinder i 128 grader Hendes øjne ser ud som på billedet ved spaltelampeundersøgelse og oftalmoskopi. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? 1. Iritis (Anterior uveitis) 2. Senil katarakt 3. Tør AMD 4. Juvenil katarakt 5. Cornealt ødem
En 72-årig kvinde er henvist til øjenafdelingen med gradvist aftagende syn over nogle år. Hun er tidligere øjenrask. Hendes bror og far har AMD og hun er bekymret for om hun har fået det samme. Hun oplyser at hun har svært ved at læse og strikke og hun synes at f.eks. billygter i trafikken er begyndt at blænde meget. Hun har ingen metamorfopsier. Du undersøger hende og finder følgende visus: * O.dxt.: 0,33 (6/18) med -0,50 D sf, -0,50 D cylinder i 161 grader * O.sin.: 0,63 (6/9) med -0,25 D sf, -0,50 D cylinder i 128 grader Hendes øjne ser ud som på billedet ved spaltelampeundersøgelse og oftalmoskopi. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? 1. Iritis (Anterior uveitis) 2. **Senil katarakt** 3. Tør AMD 4. Juvenil katarakt 5. Cornealt ødem
108
Hvilken af følgende faktorer disponerer **IKKE** til akut vinkellukningsglaukom? 1. Udsættelse for kraftigt, langvarigt lys 2. Hypermetropi 3. Smalt forkammer 4. Dilaterende øjendråber 5. Katarakt
Hvilken af følgende faktorer disponerer **IKKE** til akut vinkellukningsglaukom? 1. **Udsættelse for kraftigt, langvarigt lys** 2. Hypermetropi 3. Smalt forkammer 4. Dilaterende øjendråber 5. Katarakt
109
Du er reservelæge i almen praksis og en 70-årig mand kommer ind til dig for at få fornyet sit kørekort. Du finder frem Snellens synstavle og går i gang med at måle hans visus. Binokulært klarer han fint at læse alle bogstaver på de øverste fire linjer, men når det kommer til linjen markeret med 0,5 (6/12) formår han kun at genkende 3 ud af de 5 bogstaver. Linjen under er ulæselig for ham. Hvad vil din konklusion være? A. Hans visus o.dxt. er 0,5 (6/12) B. Ifølge WHO synsgruppering ligger han i gruppen ”svagtsynethed” C. Han opfylder alle krav til fornyelse af kørekortet D. Han opfylder kørekortets krav til synsstyrken, men mangler at få undersøgt synsfeltet og eventuelt dobbeltsyn E. Ifølge WHO synsgruppering ligger han i gruppen ”normalt syn" Sæt kryds ved det rigtige udsagn: 1. A+C+D 2. B+D 3. A+D+E 4. B+C 5. D+E
Du er reservelæge i almen praksis og en 70-årig mand kommer ind til dig for at få fornyet sit kørekort. Du finder frem Snellens synstavle og går i gang med at måle hans visus. Binokulært klarer han fint at læse alle bogstaver på de øverste fire linjer, men når det kommer til linjen markeret med 0,5 (6/12) formår han kun at genkende 3 ud af de 5 bogstaver. Linjen under er ulæselig for ham. Hvad vil din konklusion være? A. Hans visus o.dxt. er 0,5 (6/12) B. Ifølge WHO synsgruppering ligger han i gruppen ”svagtsynethed” C. Han opfylder alle krav til fornyelse af kørekortet D. Han opfylder kørekortets krav til synsstyrken, men mangler at få undersøgt synsfeltet og eventuelt dobbeltsyn E. Ifølge WHO synsgruppering ligger han i gruppen ”normalt syn" Sæt kryds ved det rigtige udsagn: 1. A+C+D 2. B+D 3. A+D+E 4. B+C 5. **D+E**
110
På billedet ses en øjenlidelse af nedre øjenlåg. Hvilken tilstand er der højst sandsynligt tale om? 1. Dermatochalasis palpebrae inferioris 2. Ectropion palpebrae 3. Entropion palpebrae 4. Ptosis palpebrae 5. Chalazion
På billedet ses en øjenlidelse af nedre øjenlåg. Hvilken tilstand er der højst sandsynligt tale om? 1. Dermatochalasis palpebrae inferioris 2. Ectropion palpebrae 3. **Entropion palpebrae** 4. Ptosis palpebrae 5. Chalazion
111
Du er øjenlæge og ser en 45 årig kvinde pga. familiær disposition til glaukom. Både patientens far og bror er kendt med glaukom. Kvinden har ikke selv bemærket hverken synsfeltsdefekter eller synspåvirkning, bruger afstandsbrille med styrken -2,5 på begge øjne, men er i øvrigt sund og rask. Der har aldrig været røde øjne eller øjensmerter. På begge øjne finder du visus på 6/6, normale synsfelter ad modum donders og måler intraokulært tryk på 24/21 mmHg på hhv. højre og venstre øje. Hvilket af nedenstående udsagn er mest korrekt? 1. Du stiller diagnosen bilateral glaukom pga. forhøjet intraokulært tryk på begge øjne. 2. Du kan på baggrund af ovenstående ikke be-eller afkræfte, hvorvidt kvinden har glaukom. 3. Du udelukker at kvinden har glaukom, da der både subjektivt og objektivt er normalt visus. 4. Du udelukker at kvinden har glaukom, da der er normale synsfelter ad modum donders. 5. Du stiller diagnosen normaltryksglaukom pga. normalt visus, men forhøjet intraokulært tryk.
Du er øjenlæge og ser en 45 årig kvinde pga. familiær disposition til glaukom. Både patientens far og bror er kendt med glaukom. Kvinden har ikke selv bemærket hverken synsfeltsdefekter eller synspåvirkning, bruger afstandsbrille med styrken -2,5 på begge øjne, men er i øvrigt sund og rask. Der har aldrig været røde øjne eller øjensmerter. På begge øjne finder du visus på 6/6, normale synsfelter ad modum donders og måler intraokulært tryk på 24/21 mmHg på hhv. højre og venstre øje. Hvilket af nedenstående udsagn er mest korrekt? 1. Du stiller diagnosen bilateral glaukom pga. forhøjet intraokulært tryk på begge øjne. 2. **Du kan på baggrund af ovenstående ikke be-eller afkræfte, hvorvidt kvinden har glaukom.** 3. Du udelukker at kvinden har glaukom, da der både subjektivt og objektivt er normalt visus. 4. Du udelukker at kvinden har glaukom, da der er normale synsfelter ad modum donders. 5. Du stiller diagnosen normaltryksglaukom pga. normalt visus, men forhøjet intraokulært tryk.
112
Du er øjenlæge og ser en 45 årig kvinde pga. familiær disposition til glaukom. Både patientens far og bror er kendt med glaukom. Kvinden har ikke selv bemærket hverken synsfeltsdefekter eller synspåvirkning, bruger afstandsbrille med styrken -2,5 på begge øjne, men er i øvrigt sund og rask. Der har aldrig været røde øjne eller øjensmerter. På begge øjne finder du visus på 6/6, normale synsfelter ad modum donders og måler intraokulært tryk på 24/21 mmHg på hhv. højre og venstre øje. Du supplerer dine undersøgelser med oftalmoskopi og perimetri (se nedenfor). 1. Dine objektive fund er forenelige med glaukomatøse forandringer på højre øje. 2. Dine objektive fund er forenelige med glaukomatøse forandringer på venstre øje. 3. Dine objektive fund er forenelige med glaukomatøse forandringer på begge øjne. 4. Dine objektive fund er forenelige med cerebral vaskulær sygdom pga. højresidig retinal hæmoragi og kvadrantanopsi. 5. Dine objektive fund er forenelige med diabetisk retinopati med højresidig papilproliferation.
Du er øjenlæge og ser en 45 årig kvinde pga. familiær disposition til glaukom. Både patientens far og bror er kendt med glaukom. Kvinden har ikke selv bemærket hverken synsfeltsdefekter eller synspåvirkning, bruger afstandsbrille med styrken -2,5 på begge øjne, men er i øvrigt sund og rask. Der har aldrig været røde øjne eller øjensmerter. På begge øjne finder du visus på 6/6, normale synsfelter ad modum donders og måler intraokulært tryk på 24/21 mmHg på hhv. højre og venstre øje. Du supplerer dine undersøgelser med oftalmoskopi og perimetri (se nedenfor). 1. **Dine objektive fund er forenelige med glaukomatøse forandringer på højre øje.** 2. Dine objektive fund er forenelige med glaukomatøse forandringer på venstre øje. 3. Dine objektive fund er forenelige med glaukomatøse forandringer på begge øjne. 4. Dine objektive fund er forenelige med cerebral vaskulær sygdom pga. højresidig retinal hæmoragi og kvadrantanopsi. 5. Dine objektive fund er forenelige med diabetisk retinopati med højresidig papilproliferation.
113
Du er øjenlæge og ser en 45 årig kvinde pga. familiær disposition til glaukom. Både patientens far og bror er kendt med glaukom. Kvinden har ikke selv bemærket hverken synsfeltsdefekter eller synspåvirkning, bruger afstandsbrille med styrken -2,5 på begge øjne, men er i øvrigt sund og rask. Der har aldrig været røde øjne eller øjensmerter. På begge øjne finder du visus på 6/6, normale synsfelter ad modum donders og måler intraokulært tryk på 24/21 mmHg på hhv. højre og venstre øje. Kvinden spørger om ovenstående har indflydelse på hendes ret til at føre bil. Hvilket af nedenstående udsagn er mest korrekt? 1. Hun kan ikke føre bil da der påvirkning af synsfeltet på højre øje. 2. Kvinden kan ikke køre bil i det hun ikke er i relevant behandling. 3. Der nedlægges midlertidigt kørselsforbud indtil kvinden er akut udredt for nyopdaget højresidig kvadrantanopsi. 4. Kvinden kan føre bil som vanligt. 5. Kvinden skal til supplerende køreprøve.
Du er øjenlæge og ser en 45 årig kvinde pga. familiær disposition til glaukom. Både patientens far og bror er kendt med glaukom. Kvinden har ikke selv bemærket hverken synsfeltsdefekter eller synspåvirkning, bruger afstandsbrille med styrken -2,5 på begge øjne, men er i øvrigt sund og rask. Der har aldrig været røde øjne eller øjensmerter. På begge øjne finder du visus på 6/6, normale synsfelter ad modum donders og måler intraokulært tryk på 24/21 mmHg på hhv. højre og venstre øje. Kvinden spørger om ovenstående har indflydelse på hendes ret til at føre bil. Hvilket af nedenstående udsagn er mest korrekt? 1. Hun kan ikke føre bil da der påvirkning af synsfeltet på højre øje. 2. Kvinden kan ikke køre bil i det hun ikke er i relevant behandling. 3. Der nedlægges midlertidigt kørselsforbud indtil kvinden er akut udredt for nyopdaget højresidig kvadrantanopsi. 4. **Kvinden kan føre bil som vanligt.** 5. Kvinden skal til supplerende køreprøve.
114
Du er øjenlæge og ser en 45 årig kvinde pga. familiær disposition til glaukom. Både patientens far og bror er kendt med glaukom. Kvinden har ikke selv bemærket hverken synsfeltsdefekter eller synspåvirkning, bruger afstandsbrille med styrken -2,5 på begge øjne, men er i øvrigt sund og rask. Der har aldrig været røde øjne eller øjensmerter. På begge øjne finder du visus på 6/6, normale synsfelter ad modum donders og måler intraokulært tryk på 24/21 mmHg på hhv. højre og venstre øje. Hvilket af nedenstående udsagn om den videre plan er mest korrekt hos denne patient? 1. Du vælger at se an med ny kontrol om 6-12 måneder. 2. Du opstarter tryksænkende dråbebehandling og planlægger opfølgende kontrol. 3. Du laver højresidig iridotomi og planlægger opfølgende kontrol. 4. Du henviser til akut CT scanning af cerebrum pga. nydiagnosticeret højresidig kvadrantanopsi. 5. Du henviser til endokrinologisk ambulatorium til udredning for diabetes og planlægger panretinal photokoagulation.
Du er øjenlæge og ser en 45 årig kvinde pga. familiær disposition til glaukom. Både patientens far og bror er kendt med glaukom. Kvinden har ikke selv bemærket hverken synsfeltsdefekter eller synspåvirkning, bruger afstandsbrille med styrken -2,5 på begge øjne, men er i øvrigt sund og rask. Der har aldrig været røde øjne eller øjensmerter. På begge øjne finder du visus på 6/6, normale synsfelter ad modum donders og måler intraokulært tryk på 24/21 mmHg på hhv. højre og venstre øje. Hvilket af nedenstående udsagn om den videre plan er mest korrekt hos denne patient? 1. Du vælger at se an med ny kontrol om 6-12 måneder. 2. **Du opstarter tryksænkende dråbebehandling og planlægger opfølgende kontrol.** 3. Du laver højresidig iridotomi og planlægger opfølgende kontrol. 4. Du henviser til akut CT scanning af cerebrum pga. nydiagnosticeret højresidig kvadrantanopsi. 5. Du henviser til endokrinologisk ambulatorium til udredning for diabetes og planlægger panretinal photokoagulation.
115
Du er reservelæge i almen praksis og tilser Ella på 3 år. Mor fortæller at Ella er begyndt at skele indad, mest på venstre øje. Mor har ikke bemærket at Ella har slået hovedet eller øjnene, hun fornemmer ikke at hun har svært ved at se når hun fx skal lave perleplader eller se TV, og Ella trives i børnehaven hvor hun lige er startet. Mor beretter om normal graviditet og fødsel – ingen komplikationer. Far skelede også som barn. Ella har ikke nogen søskende. Du undersøger Ella objektivt og finder alderssvarende visus på højre øje og nedsat på venstre øje med 2 linjers forskel mellem øjnene på Østerbergs tavle. Du laver Hirschbergs pencillygteprøve, undersøger motilitet samt tildækningsprøven, og finder manifest venstresidig indadskelen. Øvrige objektive øjenundersøgelser er normale. Hvad gør du? 1. Opstarter klapbehandling pga. risiko for venstresidig amblyopi. 2. Henviser til øjenlæge til undersøgelse 3. Anbefaler optiker med henblik på brillekorrektion pga. nedsat visus på venstre øje. 4. Anbefaler optiker da der mest sandsynligt er tale om akkomodativ skelen. 5. Ser an idet pigen er familiært disponeret til skelen.
Du er reservelæge i almen praksis og tilser Ella på 3 år. Mor fortæller at Ella er begyndt at skele indad, mest på venstre øje. Mor har ikke bemærket at Ella har slået hovedet eller øjnene, hun fornemmer ikke at hun har svært ved at se når hun fx skal lave perleplader eller se TV, og Ella trives i børnehaven hvor hun lige er startet. Mor beretter om normal graviditet og fødsel – ingen komplikationer. Far skelede også som barn. Ella har ikke nogen søskende. Du undersøger Ella objektivt og finder alderssvarende visus på højre øje og nedsat på venstre øje med 2 linjers forskel mellem øjnene på Østerbergs tavle. Du laver Hirschbergs pencillygteprøve, undersøger motilitet samt tildækningsprøven, og finder manifest venstresidig indadskelen. Øvrige objektive øjenundersøgelser er normale. Hvad gør du? 1. Opstarter klapbehandling pga. risiko for venstresidig amblyopi. 2. **Henviser til øjenlæge til undersøgelse** 3. Anbefaler optiker med henblik på brillekorrektion pga. nedsat visus på venstre øje. 4. Anbefaler optiker da der mest sandsynligt er tale om akkomodativ skelen. 5. Ser an idet pigen er familiært disponeret til skelen.
116
Du er reservelæge i almen praksis og tilser Ella på 3 år. Mor fortæller at Ella er begyndt at skele indad, mest på venstre øje. Mor har ikke bemærket at Ella har slået hovedet eller øjnene, hun fornemmer ikke at hun har svært ved at se når hun fx skal lave perleplader eller se TV, og Ella trives i børnehaven hvor hun lige er startet. Mor beretter om normal graviditet og fødsel – ingen komplikationer. Far skelede også som barn. Ella har ikke nogen søskende. Du undersøger Ella objektivt og finder alderssvarende visus på højre øje og nedsat på venstre øje med 2 linjers forskel mellem øjnene på Østerbergs tavle. Du laver Hirschbergs pencillygteprøve, undersøger motilitet samt tildækningsprøven, og finder manifest venstresidig indadskelen. Øvrige objektive øjenundersøgelser er normale. Du henviser til øjenlæge pga skelen og mistanke om nedsat syn på venstre øje. Hvis nu din objektive øjenundersøgelse var helt normal, ingen tegn til skelen og normalt syn, men mor fastholder at den ellers helt raske 3 årige Ella er begyndt at skele engang imellem - hvad ville du så have gjort? 1. Opstarter klapbehandling pga. risiko for venstresidig amblyopi. 2. Henviser til øjenlæge til undersøgelse 3. Anbefaler optiker med henblik på brillekorrektion pga. nedsat visus på venstre øje. 4. Anbefaler optiker da der mest sandsynligt er tale om akkomodativ skelen. 5. Ser an idet pigen er familiært disponeret til skelen.
Du henviser til øjenlæge pga skelen og mistanke om nedsat syn på venstre øje. Hvis nu din objektive øjenundersøgelse var helt normal, ingen tegn til skelen og normalt syn, men mor fastholder at den ellers helt raske 3 årige Ella er begyndt at skele engang imellem - hvad ville du så have gjort? 1. Opstarter klapbehandling pga. risiko for venstresidig amblyopi. 2. **Henviser til øjenlæge til undersøgelse** 3. Anbefaler optiker med henblik på brillekorrektion pga. nedsat visus på venstre øje. 4. Anbefaler optiker da der mest sandsynligt er tale om akkomodativ skelen. 5. Ser an idet pigen er familiært disponeret til skelen.
117
Du er reservelæge i almen praksis og tilser Ella på 3 år. Mor fortæller at Ella er begyndt at skele indad, mest på venstre øje. Mor har ikke bemærket at Ella har slået hovedet eller øjnene, hun fornemmer ikke at hun har svært ved at se når hun fx skal lave perleplader eller se TV, og Ella trives i børnehaven hvor hun lige er startet. Mor beretter om normal graviditet og fødsel – ingen komplikationer. Far skelede også som barn. Ella har ikke nogen søskende. Du undersøger Ella objektivt og finder alderssvarende visus på højre øje og nedsat på venstre øje med 2 linjers forskel mellem øjnene på Østerbergs tavle. Du laver Hirschbergs pencillygteprøve, undersøger motilitet samt tildækningsprøven, og finder manifest venstresidig indadskelen. Øvrige objektive øjenundersøgelser er normale. Du henviser til øjenlæge pga skelen og mistanke om nedsat syn på venstre øje. Hvis nu din objektive øjenundersøgelse var helt normal, ingen tegn til skelen og normalt syn, men mor fastholder at den ellers helt raske 3 årige Ella er begyndt at skele engang imellem, bør det alligevel undersøges af en øjenlæge. Øjenlægen måler visus på hvert øje for sig på Ella, undersøger motilitet og laver til-og afdækningsprøven. Herefter udvides pupillerne med cyklogyl øjendråber som også lammer akkomodationen midlertidigt. Hvorfor dryppes øjnene? 1. For at barnet ikke må komme i børnehave resten af dagen 2. Mhp. oftalmoskopi (for at udelukke retinale årsager) 3. Mhp. oftalmoskopi (for at udelukke retinale årsager) og refraktionering for at udmåle et evt. brille behov 4. Mhp. oftalmoskopi (for at udelukke retinale årsager) og for at afgøre hvor mange timers klapbehandling hun skal have fordet højre øje i 3 år 5. Udelukkende mhp. refraktionering for at udmåle et evt. brillebehov
Du er reservelæge i almen praksis og tilser Ella på 3 år. Mor fortæller at Ella er begyndt at skele indad, mest på venstre øje. Mor har ikke bemærket at Ella har slået hovedet eller øjnene, hun fornemmer ikke at hun har svært ved at se når hun fx skal lave perleplader eller se TV, og Ella trives i børnehaven hvor hun lige er startet. Mor beretter om normal graviditet og fødsel – ingen komplikationer. Far skelede også som barn. Ella har ikke nogen søskende. Du undersøger Ella objektivt og finder alderssvarende visus på højre øje og nedsat på venstre øje med 2 linjers forskel mellem øjnene på Østerbergs tavle. Du laver Hirschbergs pencillygteprøve, undersøger motilitet samt tildækningsprøven, og finder manifest venstresidig indadskelen. Øvrige objektive øjenundersøgelser er normale. Du henviser til øjenlæge pga skelen og mistanke om nedsat syn på venstre øje. Hvis nu din objektive øjenundersøgelse var helt normal, ingen tegn til skelen og normalt syn, men mor fastholder at den ellers helt raske 3 årige Ella er begyndt at skele engang imellem, bør det alligevel undersøges af en øjenlæge. Øjenlægen måler visus på hvert øje for sig på Ella, undersøger motilitet og laver til-og afdækningsprøven. Herefter udvides pupillerne med cyklogyl øjendråber som også lammer akkomodationen midlertidigt. Hvorfor dryppes øjnene? 1. For at barnet ikke må komme i børnehave resten af dagen 2. Mhp. oftalmoskopi (for at udelukke retinale årsager) 3. **Mhp. oftalmoskopi (for at udelukke retinale årsager) og refraktionering for at udmåle et evt. brille behov** 4. Mhp. oftalmoskopi (for at udelukke retinale årsager) og for at afgøre hvor mange timers klapbehandling hun skal have fordet højre øje i 3 år 5. Udelukkende mhp. refraktionering for at udmåle et evt. brillebehov
118
Du er reservelæge i almen praksis og tilser Ella på 3 år. Mor fortæller at Ella er begyndt at skele indad, mest på venstre øje. Mor har ikke bemærket at Ella har slået hovedet eller øjnene, hun fornemmer ikke at hun har svært ved at se når hun fx skal lave perleplader eller se TV, og Ella trives i børnehaven hvor hun lige er startet. Mor beretter om normal graviditet og fødsel – ingen komplikationer. Far skelede også som barn. Ella har ikke nogen søskende. Du undersøger Ella objektivt og finder alderssvarende visus på højre øje og nedsat på venstre øje med 2 linjers forskel mellem øjnene på Østerbergs tavle. Du laver Hirschbergs pencillygteprøve, undersøger motilitet samt tildækningsprøven, og finder manifest venstresidig indadskelen. Øvrige objektive øjenundersøgelser er normale. Du henviser til øjenlæge pga skelen og mistanke om nedsat syn på venstre øje. Hvis nu din objektive øjenundersøgelse var helt normal, ingen tegn til skelen og normalt syn, men mor fastholder at den ellers helt raske 3 årige Ella er begyndt at skele engang imellem, bør det alligevel undersøges af en øjenlæge. Øjenlægen måler visus på hvert øje for sig på Ella, undersøger motilitet og laver til-og afdækningsprøven. Herefter udvides pupillerne med cyklogyl øjendråber som også lammer akkomodationen midlertidigt mhp. oftalmoskopi (for at udelukke retinale årsager) og refraktionering for at udmåle et evt. brille behov Øjenlægen finder normale forhold ved oftalmoskopi, ingen tegn til fx retinoblastom eller kongenit katarakt. Ligeledes måler øjenlægen at Ella er +3,00 D på højre øje og +5,00 D på venstre øje. Hvad er Ella - bedømt ud fra refraktioneringen? 1. Emmetrop 2. Myop (nærsynet) 3. Astigmat (bygningsfejl) 4. Hypermetrop (langsynet) 5. Presbyop og snæversynet
Du er reservelæge i almen praksis og tilser Ella på 3 år. Mor fortæller at Ella er begyndt at skele indad, mest på venstre øje. Mor har ikke bemærket at Ella har slået hovedet eller øjnene, hun fornemmer ikke at hun har svært ved at se når hun fx skal lave perleplader eller se TV, og Ella trives i børnehaven hvor hun lige er startet. Mor beretter om normal graviditet og fødsel – ingen komplikationer. Far skelede også som barn. Ella har ikke nogen søskende. Du undersøger Ella objektivt og finder alderssvarende visus på højre øje og nedsat på venstre øje med 2 linjers forskel mellem øjnene på Østerbergs tavle. Du laver Hirschbergs pencillygteprøve, undersøger motilitet samt tildækningsprøven, og finder manifest venstresidig indadskelen. Øvrige objektive øjenundersøgelser er normale. Du henviser til øjenlæge pga skelen og mistanke om nedsat syn på venstre øje. Hvis nu din objektive øjenundersøgelse var helt normal, ingen tegn til skelen og normalt syn, men mor fastholder at den ellers helt raske 3 årige Ella er begyndt at skele engang imellem, bør det alligevel undersøges af en øjenlæge. Øjenlægen måler visus på hvert øje for sig på Ella, undersøger motilitet og laver til-og afdækningsprøven. Herefter udvides pupillerne med cyklogyl øjendråber som også lammer akkomodationen midlertidigt mhp. oftalmoskopi (for at udelukke retinale årsager) og refraktionering for at udmåle et evt. brille behov Øjenlægen finder normale forhold ved oftalmoskopi, ingen tegn til fx retinoblastom eller kongenit katarakt. Ligeledes måler øjenlægen at Ella er +3,00 D på højre øje og +5,00 D på venstre øje. Hvad er Ella - bedømt ud fra refraktioneringen? 1. Emmetrop 2. Myop (nærsynet) 3. Astigmat (bygningsfejl) 4. **Hypermetrop (langsynet)** 5. Presbyop og snæversynet
119
Du er reservelæge i almen praksis og tilser Ella på 3 år. Mor fortæller at Ella er begyndt at skele indad, mest på venstre øje. Mor har ikke bemærket at Ella har slået hovedet eller øjnene, hun fornemmer ikke at hun har svært ved at se når hun fx skal lave perleplader eller se TV, og Ella trives i børnehaven hvor hun lige er startet. Mor beretter om normal graviditet og fødsel – ingen komplikationer. Far skelede også som barn. Ella har ikke nogen søskende. Du undersøger Ella objektivt og finder alderssvarende visus på højre øje og nedsat på venstre øje med 2 linjers forskel mellem øjnene på Østerbergs tavle. Du laver Hirschbergs pencillygteprøve, undersøger motilitet samt tildækningsprøven, og finder manifest venstresidig indadskelen. Øvrige objektive øjenundersøgelser er normale. Du henviser til øjenlæge pga skelen og mistanke om nedsat syn på venstre øje. Hvis nu din objektive øjenundersøgelse var helt normal, ingen tegn til skelen og normalt syn, men mor fastholder at den ellers helt raske 3 årige Ella er begyndt at skele engang imellem, bør det alligevel undersøges af en øjenlæge. Øjenlægen måler visus på hvert øje for sig på Ella, undersøger motilitet og laver til-og afdækningsprøven. Herefter udvides pupillerne med cyklogyl øjendråber som også lammer akkomodationen midlertidigt mhp. oftalmoskopi (for at udelukke retinale årsager) og refraktionering for at udmåle et evt. brille behov Øjenlægen finder normale forhold ved oftalmoskopi, ingen tegn til fx retinoblastom eller kongenit katarakt. Ligeledes måler øjenlægen at Ella er +3,00 D på højre øje og +5,00 D på venstre øje. Ella er hypermetrop (langsynet). ”Børn der skeler indad er langsynede indtil det modsatte er bevist”! Således også Ella, som har akkomodativ esotropi. Ella får nu lavet briller, og ved den efterfølgende kontrol kontrolleres hendes syn og skelen igen. Med briller på, skeler hun nu ikke længere og hun har normalt syn på begge øjne (visus er 6/6 eller 1,0 på begge øjne). Uden briller er der fortsat tendens til indadskelen. Hvorfor skal Ella fortsætte med at gå til kontrol hos øjenlægen indtil hun er 7-8 år? 1. For at øjenlægen kan opretholde sin indkomst 2. For at undgå farveblindhed 3. For at hun evt. kan blive laseropereret for langsynethed inden hun skal starte i skole hvis nu hun bliver drillet pga. brillebrug 4. For at sikre korrekt brillestyrke løbende, bedst muligt visus og holde øje med om der opstår amblyopi 5. For at forebygge udvikling af stereosyn
Du er reservelæge i almen praksis og tilser Ella på 3 år. Mor fortæller at Ella er begyndt at skele indad, mest på venstre øje. Mor har ikke bemærket at Ella har slået hovedet eller øjnene, hun fornemmer ikke at hun har svært ved at se når hun fx skal lave perleplader eller se TV, og Ella trives i børnehaven hvor hun lige er startet. Mor beretter om normal graviditet og fødsel – ingen komplikationer. Far skelede også som barn. Ella har ikke nogen søskende. Du undersøger Ella objektivt og finder alderssvarende visus på højre øje og nedsat på venstre øje med 2 linjers forskel mellem øjnene på Østerbergs tavle. Du laver Hirschbergs pencillygteprøve, undersøger motilitet samt tildækningsprøven, og finder manifest venstresidig indadskelen. Øvrige objektive øjenundersøgelser er normale. Du henviser til øjenlæge pga skelen og mistanke om nedsat syn på venstre øje. Hvis nu din objektive øjenundersøgelse var helt normal, ingen tegn til skelen og normalt syn, men mor fastholder at den ellers helt raske 3 årige Ella er begyndt at skele engang imellem, bør det alligevel undersøges af en øjenlæge. Øjenlægen måler visus på hvert øje for sig på Ella, undersøger motilitet og laver til-og afdækningsprøven. Herefter udvides pupillerne med cyklogyl øjendråber som også lammer akkomodationen midlertidigt mhp. oftalmoskopi (for at udelukke retinale årsager) og refraktionering for at udmåle et evt. brille behov Øjenlægen finder normale forhold ved oftalmoskopi, ingen tegn til fx retinoblastom eller kongenit katarakt. Ligeledes måler øjenlægen at Ella er +3,00 D på højre øje og +5,00 D på venstre øje. Ella er hypermetrop (langsynet). ”Børn der skeler indad er langsynede indtil det modsatte er bevist”! Således også Ella, som har akkomodativ esotropi. Ella får nu lavet briller, og ved den efterfølgende kontrol kontrolleres hendes syn og skelen igen. Med briller på, skeler hun nu ikke længere og hun har normalt syn på begge øjne (visus er 6/6 eller 1,0 på begge øjne). Uden briller er der fortsat tendens til indadskelen. Hvorfor skal Ella fortsætte med at gå til kontrol hos øjenlægen indtil hun er 7-8 år? 1. For at øjenlægen kan opretholde sin indkomst 2. For at undgå farveblindhed 3. For at hun evt. kan blive laseropereret for langsynethed inden hun skal starte i skole hvis nu hun bliver drillet pga. brillebrug 4. **For at sikre korrekt brillestyrke løbende, bedst muligt visus og holde øje med om der opstår amblyopi** 5. For at forebygge udvikling af stereosyn
120
Hvad er formålet med at screene patienter med diabetes for diabetisk retinopati? 1. At kunne tilbyde laserbehandling, når non-proliferativ diabetisk retinopati opstår. 2. At kunne detektere og behandle synstruende retinopati inden irreversibelt synstab opstår. 3. At kunne fotodokumentere patients sygeforløb ved gentagne nethindefotos for at kunne lægge rette behandlingsstrategi, hvis der opstår retinale mikroaneurismer. 4. Bedre at kunne skelne bløde exudater (cotton wool spots) fra intraretinale mikrovaskulære abnormiteter. 5. At kunne indlede behandling for proliferativ diabetisk retinopati, hvis synet bliver dårligere end 0,33 (6/18)
Hvad er formålet med at screene patienter med diabetes for diabetisk retinopati? 1. At kunne tilbyde laserbehandling, når non-proliferativ diabetisk retinopati opstår. 2. **At kunne detektere og behandle synstruende retinopati inden irreversibelt synstab opstår.** 3. At kunne fotodokumentere patients sygeforløb ved gentagne nethindefotos for at kunne lægge rette behandlingsstrategi, hvis der opstår retinale mikroaneurismer. 4. Bedre at kunne skelne bløde exudater (cotton wool spots) fra intraretinale mikrovaskulære abnormiteter. 5. At kunne indlede behandling for proliferativ diabetisk retinopati, hvis synet bliver dårligere end 0,33 (6/18)
121
Hvornår skal patienter med type 1 diabetes første gang henvises til øjenscreening? 1. Ved sygdomsdebut 2. Efter 5 års sygdom 3. Når HbA1c bliver højere end 64 mmol/mol (8,0%) 4. Når visus reduceres mindst to linjer på synstavlen 5. Når der udvikles øjensmerter
Hvornår skal patienter med type 1 diabetes første gang henvises til øjenscreening? 1. Ved sygdomsdebut 2. **Efter 5 års sygdom** 3. Når HbA1c bliver højere end 64 mmol/mol (8,0%) 4. Når visus reduceres mindst to linjer på synstavlen 5. Når der udvikles øjensmerter
122
Hvornår skal patienter med type 2 diabetes første gang henvises til øjenscreening? 1. Ved sygdomsdebut 2. Efter 5 års sygdom 3. NårHbA1c bliver højere end 64 mmol/mol (8,0%) 4. Når visus reduceres mindst to linjer på synstavlen 5. Når der udvikles øjensmerter
Hvornår skal patienter med type 2 diabetes første gang henvises til øjenscreening? 1. **Ved sygdomsdebut** 2. Efter 5 års sygdom 3. NårHbA1c bliver højere end 64 mmol/mol (8,0%) 4. Når visus reduceres mindst to linjer på synstavlen 5. Når der udvikles øjensmerter
123
25-årig mand med type 1 diabetes i 19 år. Ingen synsproblemer. Visus OU: 1,0 uden korrektion. Der er taget fundusfoto som led i øjenscreening. Hvad viser billedet, og hvorledes skal der handles? 1. Non-proliferativ diabetisk retinopati. Nyt øjenfoto om 12 måneder. 2. Proliferativ diabetisk retinopati. Nyt øjenfoto om 6 måneder. 3. Proliferativ diabetisk retinopati. Henvises til øjenafdeling til laserbehandling. 4. Diabetisk makulært ødem. Nyt øjenfoto om 12 måneder. 5. Diabetisk makulært ødem. Henvises til øjenafdeling til laserbehandling eller anti-VEGF injektion.
25-årig mand med type 1 diabetes i 19 år. Ingen synsproblemer. Visus OU: 1,0 uden korrektion. Der er taget fundusfoto som led i øjenscreening. Hvad viser billedet, og hvorledes skal der handles? 1. Non-proliferativ diabetisk retinopati. Nyt øjenfoto om 12 måneder. 2. Proliferativ diabetisk retinopati. Nyt øjenfoto om 6 måneder. 3. **Proliferativ diabetisk retinopati. Henvises til øjenafdeling til laserbehandling.** 4. Diabetisk makulært ødem. Nyt øjenfoto om 12 måneder. 5. Diabetisk makulært ødem. Henvises til øjenafdeling til laserbehandling eller anti-VEGF injektion.
124
59-årig kvinde med type 2 diabetes i 4 år. Ingen synsproblemer. * Visus o.dxt.: 0,8 uden korrektion. * Visus o.sin: 1,0 uden korrektion. Der er taget fundusfoto som led i øjenscreening. Hvad viser billedet, og hvorledes skal der handles? 1. Non-proliferativ diabetisk retinopati. Nyt øjenfoto om 12 måneder. 2. Proliferativ diabetisk retinopati. Nyt øjenfoto om 6 måneder. 3. Proliferativ diabetisk retinopati. Henvises til øjenafdeling til laserbehandling. 4. Diabetisk makulært ødem. Nyt øjenfoto om 12 måneder. 5. Diabetisk makulært ødem. Henvises til øjenafdeling til laserbehandling eller anti-VEGF injektion.
59-årig kvinde med type 2 diabetes i 4 år. Ingen synsproblemer. * Visus o.dxt.: 0,8 uden korrektion. * Visus o.sin: 1,0 uden korrektion. Der er taget fundusfoto som led i øjenscreening. Hvad viser billedet, og hvorledes skal der handles? 1. **Non-proliferativ diabetisk retinopati. Nyt øjenfoto om 12 måneder.** 2. Proliferativ diabetisk retinopati. Nyt øjenfoto om 6 måneder. 3. Proliferativ diabetisk retinopati. Henvises til øjenafdeling til laserbehandling. 4. Diabetisk makulært ødem. Nyt øjenfoto om 12 måneder. 5. Diabetisk makulært ødem. Henvises til øjenafdeling til laserbehandling eller anti-VEGF injektion.
125
En 70 årig mand er kataraktopereret på begge øjne og bruger briller med læsetillæg. Hans brillestyrke er: -0,50 D sf, -0,50 D cylinder i 2 grader på højre øje -0,25 D sf, -0,50 D cylinder i 179 grader på venstre øje. Læsetillæg er +2,50 på begge sider. Hvad er visus på højre øje? 1. -0,50 D +2,50 D = 2 D 2. (0,5 x -0,50) + 2,50 = 2,25 D 3. 1,0 (= 6/6 på Snellens tavle) 4. Det kan man ikke sige ud fra brillestyrken 5. Visus svarer nogenlunde til cylinderværdien, dvs. 0,50
En 70 årig mand er kataraktopereret på begge øjne og bruger briller med læsetillæg. Hans brillestyrke er: -0,50 D sf, -0,50 D cylinder i 2 grader på højre øje -0,25 D sf, -0,50 D cylinder i 179 grader på venstre øje. Læsetillæg er +2,50 på begge sider. Hvad er visus på højre øje? 1. -0,50 D +2,50 D = 2 D 2. (0,5 x -0,50) + 2,50 = 2,25 D 3. 1,0 (= 6/6 på Snellens tavle) 4. **Det kan man ikke sige ud fra brillestyrken** 5. Visus svarer nogenlunde til cylinderværdien, dvs. 0,50
126
Hvad viser billedet, og hvad kan det medføre? 1. Keratoconus. Kan medføre myopi, astigmatisme, cornealt ødem og nedsat syn 2. Vernal kerato-conjunctivit. Kan medføre kløe, corneal makulering, keratit og nedsat syn 3. Erosio recidivans. Kan medføre smertefulde recidiverende bristninger i corneaepitelet 4. Fuchs’ endoteldystrofi. Kan medføre ødem af cornea og nedsat syn. 5. Pterygium oculi. Kan medføre irritation, rødme, astigmatisme og nedsat syn
Hvad viser billedet, og hvad kan det medføre? 1. Keratoconus. Kan medføre myopi, astigmatisme, cornealt ødem og nedsat syn 2. **Vernal kerato-conjunctivit. Kan medføre kløe, corneal makulering, keratit og nedsat syn** 3. Erosio recidivans. Kan medføre smertefulde recidiverende bristninger i corneaepitelet 4. Fuchs’ endoteldystrofi. Kan medføre ødem af cornea og nedsat syn. 5. Pterygium oculi. Kan medføre irritation, rødme, astigmatisme og nedsat syn
127
Du er læge i almen praksis og skal udstede helbredsattest i forbindelse med erhvervelse af kørekort til privatkørsel (gruppe 1). Patienten er skeleamblyop på venstre øje. Visus er 0,8 på højre øje og 0,16 på venstre øje. Hvilket udsagn er korrekt angående syn og kørekort? 1. Patienten kan ikke få kørekort da visuskravet ikke er opfyldt på venstre øje. 2. Patienten kan ikke få kørekort da der ikke er normalt visus på hverken højre eller venstre øje. 3. Du kan udstede godkendt helbredsattest, da patienten opfylder visuskravene til kørekort. 4. Såfremt patienten opfylder kravene til synsfelt, kan helbredsattesten udstedes. 5. Synsfeltskrav kan ikke opfyldes pga. det kraftigt nedsatte visus på venstre øje, hvorfor patienten ikke kan få kørekort.
Du er læge i almen praksis og skal udstede helbredsattest i forbindelse med erhvervelse af kørekort til privatkørsel (gruppe 1). Patienten er skeleamblyop på venstre øje. Visus er 0,8 på højre øje og 0,16 på venstre øje. Hvilket udsagn er korrekt angående syn og kørekort? 1. Patienten kan ikke få kørekort da visuskravet ikke er opfyldt på venstre øje. 2. Patienten kan ikke få kørekort da der ikke er normalt visus på hverken højre eller venstre øje. 3. Du kan udstede godkendt helbredsattest, da patienten opfylder visuskravene til kørekort. 4. **Såfremt patienten opfylder kravene til synsfelt, kan helbredsattesten udstedes.** 5. Synsfeltskrav kan ikke opfyldes pga. det kraftigt nedsatte visus på venstre øje, hvorfor patienten ikke kan få kørekort.
128
Du er læge i almen praksis og ser en pige på 3 år som for nyligt er begyndt at skele indad på venstre øje. Både far og en ældre storebror skeler også. Visus er alderssvarende på højre øje og nedsat på venstre øje med 2 linjers forskel mellem øjnene på Østerbergs tavle. Hun har manifest venstresidig indadskelen. Øvrige objektive øjenundersøgelser er normale. Hvad gør du? 1. Opstarter klapbehandling pga. risiko for venstresidig amblyopi. 2. Henviser til øjenlæge til undersøgelse (inkl. oftalmoskopi) samt refraktion i cycloplegi. 3. Anbefaler optiker med henblik på brillekorrektion pga. nedsat visus på venstre øje. 4. Anbefaler optiker da der mest sandsynligt er tale om akkomodativ skelen. 5. Ser an idet pigen er familiært disponeret til skelen.
Du er læge i almen praksis og ser en pige på 3 år som for nyligt er begyndt at skele indad på venstre øje. Både far og en ældre storebror skeler også. Visus er alderssvarende på højre øje og nedsat på venstre øje med 2 linjers forskel mellem øjnene på Østerbergs tavle. Hun har manifest venstresidig indadskelen. Øvrige objektive øjenundersøgelser er normale. Hvad gør du? 1. Opstarter klapbehandling pga. risiko for venstresidig amblyopi. 2. **Henviser til øjenlæge til undersøgelse (inkl. oftalmoskopi) samt refraktion i cycloplegi.** 3. Anbefaler optiker med henblik på brillekorrektion pga. nedsat visus på venstre øje. 4. Anbefaler optiker da der mest sandsynligt er tale om akkomodativ skelen. 5. Ser an idet pigen er familiært disponeret til skelen.
129
Du er reservelæge i øjenafdelingen. Der kommer en 50 årig kvindelig patient ind som er akut henvist fra egen læge, grundet nyopstået ptose på højre øje (se billede). Hun er tidligere systemisk rask og heller ikke kendt med nogen øjensygdomme. Du undersøger øjet og finder en dilateret og lysstiv pupil samt binokulært dobbeltsyn. Hvad er din tentative diagnose og den videre plan? 1. Horners syndrome, der skyldes læderet sympaticusforsyning af øje og øjenlåg. Patienten skal indlægges og udredes yderligere. 2. Oculomotoriusparese, som giver mistanke om et intrakranielt aneurisme eller en anden rumopfyldende proces. Patienten skal akut indlægges med henblik på MR-angiografi. 3. Myasthenia gravis, der skyldes neuromuskulær transmissionsdefekt. Patienten skal sendes hjem og bedes anlægge ispose mod øjet i 10 minutter. 4. Oculomotoriusparese, som giver mistanke om herpes zoster infektion. Patienten skal opstartes i smertestillende og antiviral behandling. 5. Zoster ophthalmicus, der skyldes reaktivering af sovende varicella-zoster-virus i ganglion trigeminale med affektion af femte hjernenerves første gren. Patienten skal opstartes i smertestillende og antiviral behandling.
Du er reservelæge i øjenafdelingen. Der kommer en 50 årig kvindelig patient ind som er akut henvist fra egen læge, grundet nyopstået ptose på højre øje (se billede). Hun er tidligere systemisk rask og heller ikke kendt med nogen øjensygdomme. Du undersøger øjet og finder en dilateret og lysstiv pupil samt binokulært dobbeltsyn. Hvad er din tentative diagnose og den videre plan? 1. Horners syndrome, der skyldes læderet sympaticusforsyning af øje og øjenlåg. Patienten skal indlægges og udredes yderligere. 2. **Oculomotoriusparese, som giver mistanke om et intrakranielt aneurisme eller en anden rumopfyldende proces. Patienten skal akut indlægges med henblik på MR-angiografi.** 3. Myasthenia gravis, der skyldes neuromuskulær transmissionsdefekt. Patienten skal sendes hjem og bedes anlægge ispose mod øjet i 10 minutter. 4. Oculomotoriusparese, som giver mistanke om herpes zoster infektion. Patienten skal opstartes i smertestillende og antiviral behandling. 5. Zoster ophthalmicus, der skyldes reaktivering af sovende varicella-zoster-virus i ganglion trigeminale med affektion af femte hjernenerves første gren. Patienten skal opstartes i smertestillende og antiviral behandling.
130
Anfør den korrekte benævnelse af de markerede lag i retina: 1. 1: Ydre plexiforme lag, 2: Indre plexiforme lag, 3: Gangliecellelaget, 4: Fotoreceptorlaget 2. 1: Fotoreceptorlaget, 2: Indre plexiforme lag, 3: Ydre plexiforme lag, 4: Gangliecellelaget 3. 1: Fotoreceptorlaget, 2: Ydre plexiforme lag, 3: Indre plexiforme lag, 4: Gangliecellelaget 4. 1: Gangliecellelaget, 2: Indre plexiforme lag, 3: Ydre plexiforme lag, 4: Fotoreceptorlaget 5. 1: Gangliecellelaget, 2: Ydre plexiforme lag, 3: Indre plexiforme lag, 4: Fotoreceptorlaget
Anfør den korrekte benævnelse af de markerede lag i retina: 1. 1: Ydre plexiforme lag, 2: Indre plexiforme lag, 3: Gangliecellelaget, 4: Fotoreceptorlaget 2. 1: Fotoreceptorlaget, 2: Indre plexiforme lag, 3: Ydre plexiforme lag, 4: Gangliecellelaget 3. **1: Fotoreceptorlaget, 2: Ydre plexiforme lag, 3: Indre plexiforme lag, 4: Gangliecellelaget** 4. 1: Gangliecellelaget, 2: Indre plexiforme lag, 3: Ydre plexiforme lag, 4: Fotoreceptorlaget 5. 1: Gangliecellelaget, 2: Ydre plexiforme lag, 3: Indre plexiforme lag, 4: Fotoreceptorlaget
131
23-årig, sund og rask mand kommer ind i vagten på øjenafdelingen med voldsomt hævede venstresidige øjenomgivelser siden i morges. Han oplyser, at han de sidste par dage har følt sig sløj og været subfebril. Intet kendt traume. Objektiv undersøgelse af venstre øje: * Visus: 6/6 uden korrektion. * Lejring: Kan ikke vurderes sufficient grundet det hævede øjenlåg, men vurderes uden proptose. * Motilitet: normal bevægelighed. * Spaltelampe: Hævet, rødt og ømt øvre øjenlåg. * Øjet blegt, ingen chemosis, cornea klar og blank, dybt forkammer, iris normal, pupil rund og midt stillet og normal reagerende for lys. * Oftalmoskopi: Normale forhold. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? 1. Dacryocystitis 2. Hordeolum 3. Ptose 4. Præseptal cellulit 5. Postseptal cellulit
23-årig, sund og rask mand kommer ind i vagten på øjenafdelingen med voldsomt hævede venstresidige øjenomgivelser siden i morges. Han oplyser, at han de sidste par dage har følt sig sløj og været subfebril. Intet kendt traume. Objektiv undersøgelse af venstre øje: * Visus: 6/6 uden korrektion. * Lejring: Kan ikke vurderes sufficient grundet det hævede øjenlåg, men vurderes uden proptose. * Motilitet: normal bevægelighed. * Spaltelampe: Hævet, rødt og ømt øvre øjenlåg. * Øjet blegt, ingen chemosis, cornea klar og blank, dybt forkammer, iris normal, pupil rund og midt stillet og normal reagerende for lys. * Oftalmoskopi: Normale forhold. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? 1. Dacryocystitis 2. Hordeolum 3. Ptose 4. **Præseptal cellulit** 5. Postseptal cellulit
132
65 årig landmand henvender sig på skadestuen. Han har 2 timer tidligere hamret på et plovskær, og mærkede i den forbindelse et lille stik i øjet samt lidt efterfølgende bevægelige uklarheder for synet, som også blev lidt sløret. Ingen nævneværdige smerter. Ved undersøgelse med pencillygte ser øjet normalt ud. Hvilken af følgende valg er vigtigst at foretage? 1. Akut CT af orbita 2. Akut MR af orbita 3. Opfølgende kontrol med supplerende undersøgelser ved øjenlæge næste dag 4. Skylle øjet til neutral pH-værdi 5. Farve øjet med fluorescein for at undersøge for corneal abrasio
65 årig landmand henvender sig på skadestuen. Han har 2 timer tidligere hamret på et plovskær, og mærkede i den forbindelse et lille stik i øjet samt lidt efterfølgende bevægelige uklarheder for synet, som også blev lidt sløret. Ingen nævneværdige smerter. Ved undersøgelse med pencillygte ser øjet normalt ud. Hvilken af følgende valg er vigtigst at foretage? 1. **Akut CT af orbita** 2. Akut MR af orbita 3. Opfølgende kontrol med supplerende undersøgelser ved øjenlæge næste dag 4. Skylle øjet til neutral pH-værdi 5. Farve øjet med fluorescein for at undersøge for corneal abrasio
133
Hvilken paraklinisk undersøgelse er vigtigst at foretage i initiel fase ved mistanke om choroidalt melanom? 1. Fluoresceinangiografi 2. OCT-scanning 3. Ultralydsscanning af abdomen 4. Ultralydsscanning af øjet (B-scanning) 5. PET-scanning
Hvilken paraklinisk undersøgelse er vigtigst at foretage i initiel fase ved mistanke om choroidalt melanom? 1. Fluoresceinangiografi 2. OCT-scanning 3. Ultralydsscanning af abdomen 4. **Ultralydsscanning af øjet (B-scanning)** 5. PET-scanning
134
42-årig kvinde henvender sig med øjengener. Klager over at højre øjenlåg ofte hænger, og at hun især om aftenen tit bemærker dobbeltsyn i varierende retninger. Hvilken diagnose vil du umiddelbart mistænke? 1. Myastenia gravis 2. Oculomotorius parese 3. Horners syndrom 4. Trochlearis parese 5. Intrakraniel tumor
42-årig kvinde henvender sig med øjengener. Klager over at højre øjenlåg ofte hænger, og at hun især om aftenen tit bemærker dobbeltsyn i varierende retninger. Hvilken diagnose vil du umiddelbart mistænke? 1. **Myastenia gravis** 2. Oculomotorius parese 3. Horners syndrom 4. Trochlearis parese 5. Intrakraniel tumor
135
76 årig mand henvender sig til sin egen læge, idet han gennem det sidste år har oplevet tiltagende besvær med at køre bil om aftenen pga. blændingsgener fra modkørende biler. Ved uddybning af anamnese oplyser han også tiltagende læsebesvær, hvor han skal bruge mere lys, når han læser, samt ændret farveopfattelse. Der er ingen metamorfopsigener. Generne er overvejende på højre øje. Han er kendt med velreguleret, tabletbehandlet type 2 diabetes igennem 15 år. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/18 med egen korrektion * Visus o.sin.: 6/9 med egen korrektion * Applanatorisk tryk: 15 mmHg på begge øjne * Oftalmoskopi o.dxt (gennemlysning): Se foto Hvad fejler patienten? 1. Kronisk regnbuehindebetændelse med fibrin i pupilfeltet. 2. Bandulær keratopati 3. Katarakt. 4. Glaslegemeblødning pga. diabetisk retinopati. 5. Tør AMD.
76 årig mand henvender sig til sin egen læge, idet han gennem det sidste år har oplevet tiltagende besvær med at køre bil om aftenen pga. blændingsgener fra modkørende biler. Ved uddybning af anamnese oplyser han også tiltagende læsebesvær, hvor han skal bruge mere lys, når han læser, samt ændret farveopfattelse. Der er ingen metamorfopsigener. Generne er overvejende på højre øje. Han er kendt med velreguleret, tabletbehandlet type 2 diabetes igennem 15 år. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/18 med egen korrektion * Visus o.sin.: 6/9 med egen korrektion * Applanatorisk tryk: 15 mmHg på begge øjne * Oftalmoskopi o.dxt (gennemlysning): Se foto Hvad fejler patienten? 1. Kronisk regnbuehindebetændelse med fibrin i pupilfeltet. 2. Bandulær keratopati 3. **Katarakt.** 4. Glaslegemeblødning pga. diabetisk retinopati. 5. Tør AMD.
136
76 årig mand henvender sig til sin egen læge, idet han gennem det sidste år har oplevet tiltagende besvær med at køre bil om aftenen pga. blændingsgener fra modkørende biler. Ved uddybning af anamnese oplyser han også tiltagende læsebesvær, hvor han skal bruge mere lys, når han læser, samt ændret farveopfattelse. Der er ingen metamorfopsigener. Generne er overvejende på højre øje. Han er kendt med velreguleret, tabletbehandlet type 2 diabetes igennem 15 år. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/18 med egen korrektion * Visus o.sin.: 6/9 med egen korrektion * Applanatorisk tryk: 15 mmHg på begge øjne * Oftalmoskopi o.dxt (gennemlysning): Se foto Du mistænker katarakt og sender patienten til øjenlæge, som konstaterer katarakt på begge øjne. Der planlægges bilateral kataraktoperation, hvor man ved linseberegning planlægger slutrefraktion tæt på 0 (emmetropi på afstand). Patienten spørger, om han skal bruge briller efter operationen. Hvad svarer du patienten? 1. Han bliver fuldstændig brillefri 2. Han skal bruge læsebriller med styrke på -1,0 sfærisk (læser med afstand på 40 cm) 3. Han skal bruge læsebriller med styrke på -2,5 sfærisk (læser med afstand på 40 cm) 4. Han skal bruge læsebriller med styrke på +1,0 sfærisk (læser med afstand på 40 cm) 5. Han skal bruge læsebriller med styrke på +2,5 sfærisk (læser med afstand på 40 cm)
76 årig mand henvender sig til sin egen læge, idet han gennem det sidste år har oplevet tiltagende besvær med at køre bil om aftenen pga. blændingsgener fra modkørende biler. Ved uddybning af anamnese oplyser han også tiltagende læsebesvær, hvor han skal bruge mere lys, når han læser, samt ændret farveopfattelse. Der er ingen metamorfopsigener. Generne er overvejende på højre øje. Han er kendt med velreguleret, tabletbehandlet type 2 diabetes igennem 15 år. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/18 med egen korrektion * Visus o.sin.: 6/9 med egen korrektion * Applanatorisk tryk: 15 mmHg på begge øjne * Oftalmoskopi o.dxt (gennemlysning): Se foto Du mistænker katarakt og sender patienten til øjenlæge, som konstaterer katarakt på begge øjne. Der planlægges bilateral kataraktoperation, hvor man ved linseberegning planlægger slutrefraktion tæt på 0 (emmetropi på afstand). Patienten spørger, om han skal bruge briller efter operationen. Hvad svarer du patienten? 1. Han bliver fuldstændig brillefri 2. Han skal bruge læsebriller med styrke på -1,0 sfærisk (læser med afstand på 40 cm) 3. Han skal bruge læsebriller med styrke på -2,5 sfærisk (læser med afstand på 40 cm) 4. Han skal bruge læsebriller med styrke på +1,0 sfærisk (læser med afstand på 40 cm) 5. **Han skal bruge læsebriller med styrke på +2,5 sfærisk (læser med afstand på 40 cm)**
137
76 årig mand henvender sig til sin egen læge, idet han gennem det sidste år har oplevet tiltagende besvær med at køre bil om aftenen pga. blændingsgener fra modkørende biler. Ved uddybning af anamnese oplyser han også tiltagende læsebesvær, hvor han skal bruge mere lys, når han læser, samt ændret farveopfattelse. Der er ingen metamorfopsigener. Generne er overvejende på højre øje. Han er kendt med velreguleret, tabletbehandlet type 2 diabetes igennem 15 år. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/18 med egen korrektion * Visus o.sin.: 6/9 med egen korrektion * Applanatorisk tryk: 15 mmHg på begge øjne * Oftalmoskopi o.dxt (gennemlysning) sees i tidligere spørgsmål Du mistænker katarakt og sender patienten til øjenlæge, som konstaterer katarakt på begge øjne. Der planlægges bilateral kataraktoperation, hvor man ved linseberegning planlægger slutrefraktion tæt på 0 (emmetropi på afstand). Patienten spørger, om han skal bruge briller efter operationen, og du oplyser om at han skal bruge læsebriller med styrke på +2,5 sfærisk (læser med afstand på 40 cm). Patienten opereres ukompliceret på højre øje og ved 1. dags kontrol ses pæne postoperative forhold. 2 dage senere henvender patienten sig i skadestuen om aftenen, pga. tiltagende sløret syn, rødme og smerter på højre øje. Øjet ser ud som på billedet. Hvilket udsagn er rigtigt? 1. Du skal palpere øjet for at udelukke forhøjet tryk. 2. Hvis der er farveoptag på cornea med fluorescein, forklarer det patientens symptomer, og du kan sende patienten hjem med lokal antibiotika. 3. Det gør ofte ondt efter kataraktoperation, og der kan være kommet efterstær. 4. Patient skal henvises akut til øjenafdelingen på mistanke om endoftalmitis. 5. Patient skal henvises akut til øjenafdelingen på mistanke om keratit
76 årig mand henvender sig til sin egen læge, idet han gennem det sidste år har oplevet tiltagende besvær med at køre bil om aftenen pga. blændingsgener fra modkørende biler. Ved uddybning af anamnese oplyser han også tiltagende læsebesvær, hvor han skal bruge mere lys, når han læser, samt ændret farveopfattelse. Der er ingen metamorfopsigener. Generne er overvejende på højre øje. Han er kendt med velreguleret, tabletbehandlet type 2 diabetes igennem 15 år. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/18 med egen korrektion * Visus o.sin.: 6/9 med egen korrektion * Applanatorisk tryk: 15 mmHg på begge øjne * Oftalmoskopi o.dxt (gennemlysning) sees i tidligere spørgsmål Du mistænker katarakt og sender patienten til øjenlæge, som konstaterer katarakt på begge øjne. Der planlægges bilateral kataraktoperation, hvor man ved linseberegning planlægger slutrefraktion tæt på 0 (emmetropi på afstand). Patienten spørger, om han skal bruge briller efter operationen, og du oplyser om at han skal bruge læsebriller med styrke på +2,5 sfærisk (læser med afstand på 40 cm). Patienten opereres ukompliceret på højre øje og ved 1. dags kontrol ses pæne postoperative forhold. 2 dage senere henvender patienten sig i skadestuen om aftenen, pga. tiltagende sløret syn, rødme og smerter på højre øje. Øjet ser ud som på billedet. Hvilket udsagn er rigtigt? 1. Du skal palpere øjet for at udelukke forhøjet tryk. 2. Hvis der er farveoptag på cornea med fluorescein, forklarer det patientens symptomer, og du kan sende patienten hjem med lokal antibiotika. 3. Det gør ofte ondt efter kataraktoperation, og der kan være kommet efterstær. 4. **Patient skal henvises akut til øjenafdelingen på mistanke om endoftalmitis.** 5. Patient skal henvises akut til øjenafdelingen på mistanke om keratit
138
76 årig mand henvender sig til sin egen læge, idet han gennem det sidste år har oplevet tiltagende besvær med at køre bil om aftenen pga. blændingsgener fra modkørende biler. Ved uddybning af anamnese oplyser han også tiltagende læsebesvær, hvor han skal bruge mere lys, når han læser, samt ændret farveopfattelse. Der er ingen metamorfopsigener. Generne er overvejende på højre øje. Han er kendt med velreguleret, tabletbehandlet type 2 diabetes igennem 15 år. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/18 med egen korrektion * Visus o.sin.: 6/9 med egen korrektion * Applanatorisk tryk: 15 mmHg på begge øjne * Oftalmoskopi o.dxt (gennemlysning) sees i tidligere spørgsmål Du mistænker katarakt og sender patienten til øjenlæge, som konstaterer katarakt på begge øjne. Der planlægges bilateral kataraktoperation, hvor man ved linseberegning planlægger slutrefraktion tæt på 0 (emmetropi på afstand). Patienten spørger, om han skal bruge briller efter operationen, og du oplyser om at han skal bruge læsebriller med styrke på +2,5 sfærisk (læser med afstand på 40 cm). Patienten opereres ukompliceret på højre øje og ved 1. dags kontrol ses pæne postoperative forhold. 2 dage senere henvender patienten sig i skadestuen om aftenen, pga. tiltagende sløret syn, rødme og smerter på højre øje. Øjet ser ud som på billedet, og du henviser ham akut til øjenafdelingen på mistanke om akut, postoperativ endoftalmitis. Hvilke udsagn er korrekte vedrørende endoftalmitis efter kataraktoperation? A. Der foretages prøvetagning fra forreste kammer og corpus vitreum til dyrkning og resistensbestemmelse. B. Hyppigste agens er E.coli. C. Den kunstige linse skal altid fjernes. D. Behandles med injektion af antibiotika i øjet. E. Behandles med systemisk antibiotika. Hvilke alternativer er rigtige? 1. A+D 2. A+B+D 3. A+B+E 4. A+C+D+E 5. A+B+C+D+E
76 årig mand henvender sig til sin egen læge, idet han gennem det sidste år har oplevet tiltagende besvær med at køre bil om aftenen pga. blændingsgener fra modkørende biler. Ved uddybning af anamnese oplyser han også tiltagende læsebesvær, hvor han skal bruge mere lys, når han læser, samt ændret farveopfattelse. Der er ingen metamorfopsigener. Generne er overvejende på højre øje. Han er kendt med velreguleret, tabletbehandlet type 2 diabetes igennem 15 år. Objektiv undersøgelse: Visus o.dxt: 6/18 med egen korrektion Visus o.sin.: 6/9 med egen korrektion Applanatorisk tryk: 15 mmHg på begge øjne Oftalmoskopi o.dxt (gennemlysning) sees i tidligere spørgsmål Du mistænker katarakt og sender patienten til øjenlæge, som konstaterer katarakt på begge øjne. Der planlægges bilateral kataraktoperation, hvor man ved linseberegning planlægger slutrefraktion tæt på 0 (emmetropi på afstand). Patienten spørger, om han skal bruge briller efter operationen, og du oplyser om at han skal bruge læsebriller med styrke på +2,5 sfærisk (læser med afstand på 40 cm). Patienten opereres ukompliceret på højre øje og ved 1. dags kontrol ses pæne postoperative forhold. 2 dage senere henvender patienten sig i skadestuen om aftenen, pga. tiltagende sløret syn, rødme og smerter på højre øje. Øjet ser ud som på billedet, og du henviser ham akut til øjenafdelingen på mistanke om akut, postoperativ endoftalmitis. Hvilke udsagn er korrekte vedrørende endoftalmitis efter kataraktoperation? A. Der foretages prøvetagning fra forreste kammer og corpus vitreum til dyrkning og resistensbestemmelse. B. Hyppigste agens er E.coli. C. Den kunstige linse skal altid fjernes. D. Behandles med injektion af antibiotika i øjet. E. Behandles med systemisk antibiotika. Hvilke alternativer er rigtige? 1. **A+D** 2. A+B+D 3. A+B+E 4. A+C+D+E 5. A+B+C+D+E
139
Du er vagtlæge. En 40 årig kvinde kommer med gradvist tiltagende tågesyn og fluer på højre øje i et par uger. Der er ikke smerter eller rødme. Hun er tidligere rask, bortset fra let nedsat syn på højre øje pga. tidligere betændelse. Nu er synet så nedsat, at hun næsten ikke kan se med øjet. Kvinden arbejder som dagplejer på familiens nedlagte landbrug, hvor der er en del katte og et par heste. Adspurgt svarer hun, at hun har haft influenzalignende symptomer med muskelsmerter og feber i et par dage. Visus er 0,1 på højre øje og 1,0 på venstre øje. Øjet er blegt, og der er frie øjenbevægelser uden smerter. Pupillerne reagerer normalt. Hvad gør du? 1. Henviser patienten akut til neurologisk afdeling på mistanke om opticusneuritis 2. Giver patienten en klap for det venstre øje, så det højre kan komme til at se igen. 3. Beroliger patienten med, at det nok er begyndende grå stær og beder hende om at bestille en tid hos en øjenlæge 4. Sender patienten akut til øjenlæge pga. kraftigt nedsat syn på højre øje 5. Mistænker arteritis temporalis og tager SR og CRP, hvorefter patienten straks opstartes i højdosis prednisolon og herefter går til øjenlæge.
Du er vagtlæge. En 40 årig kvinde kommer med gradvist tiltagende tågesyn og fluer på højre øje i et par uger. Der er ikke smerter eller rødme. Hun er tidligere rask, bortset fra let nedsat syn på højre øje pga. tidligere betændelse. Nu er synet så nedsat, at hun næsten ikke kan se med øjet. Kvinden arbejder som dagplejer på familiens nedlagte landbrug, hvor der er en del katte og et par heste. Adspurgt svarer hun, at hun har haft influenzalignende symptomer med muskelsmerter og feber i et par dage. Visus er 0,1 på højre øje og 1,0 på venstre øje. Øjet er blegt, og der er frie øjenbevægelser uden smerter. Pupillerne reagerer normalt. Hvad gør du? 1. Henviser patienten akut til neurologisk afdeling på mistanke om opticusneuritis 2. Giver patienten en klap for det venstre øje, så det højre kan komme til at se igen. 3. Beroliger patienten med, at det nok er begyndende grå stær og beder hende om at bestille en tid hos en øjenlæge 4. **Sender patienten akut til øjenlæge pga. kraftigt nedsat syn på højre øje** 5. Mistænker arteritis temporalis og tager SR og CRP, hvorefter patienten straks opstartes i højdosis prednisolon og herefter går til øjenlæge.
140
Du er vagtlæge. En 40 årig kvinde kommer med gradvist tiltagende tågesyn og fluer på højre øje i et par uger. Der er ikke smerter eller rødme. Hun er tidligere rask, bortset fra let nedsat syn på højre øje pga. tidligere betændelse. Nu er synet så nedsat, at hun næsten ikke kan se med øjet. Kvinden arbejder som dagplejer på familiens nedlagte landbrug, hvor der er en del katte og et par heste. Adspurgt svarer hun, at hun har haft influenzalignende symptomer med muskelsmerter og feber i et par dage. Visus er 0,1 på højre øje og 1,0 på venstre øje. Øjet er blegt, og der er frie øjenbevægelser uden smerter. Pupillerne reagerer normalt. Patienten sendes akut til øjenlæge som ved oftalmoskopi ser som på billedet. Hvad er formodet diagnose? 1. Choroidalt melanom 2. Laserspor efter behandling for proliferativ diabetisk retinopati 3. Toxoplasmose 4. Nethindeløsning 5. Retinal grenveneokklusion
Du er vagtlæge. En 40 årig kvinde kommer med gradvist tiltagende tågesyn og fluer på højre øje i et par uger. Der er ikke smerter eller rødme. Hun er tidligere rask, bortset fra let nedsat syn på højre øje pga. tidligere betændelse. Nu er synet så nedsat, at hun næsten ikke kan se med øjet. Kvinden arbejder som dagplejer på familiens nedlagte landbrug, hvor der er en del katte og et par heste. Adspurgt svarer hun, at hun har haft influenzalignende symptomer med muskelsmerter og feber i et par dage. Visus er 0,1 på højre øje og 1,0 på venstre øje. Øjet er blegt, og der er frie øjenbevægelser uden smerter. Pupillerne reagerer normalt. Patienten sendes akut til øjenlæge som ved oftalmoskopi ser som på billedet. Hvad er formodet diagnose? 1. Choroidalt melanom 2. Laserspor efter behandling for proliferativ diabetisk retinopati 3. **Toxoplasmose** 4. Nethindeløsning 5. Retinal grenveneokklusion
141
Du er vagtlæge. En 40 årig kvinde kommer med gradvist tiltagende tågesyn og fluer på højre øje i et par uger. Der er ikke smerter eller rødme. Hun er tidligere rask, bortset fra let nedsat syn på højre øje pga. tidligere betændelse. Nu er synet så nedsat, at hun næsten ikke kan se med øjet. Kvinden arbejder som dagplejer på familiens nedlagte landbrug, hvor der er en del katte og et par heste. Adspurgt svarer hun, at hun har haft influenzalignende symptomer med muskelsmerter og feber i et par dage. Visus er 0,1 på højre øje og 1,0 på venstre øje. Øjet er blegt, og der er frie øjenbevægelser uden smerter. Pupillerne reagerer normalt. Patienten sendes akut til øjenlæge som ved oftalmoskopi ser som på billedet, og der mistænkes toxoplasmose. Hvad er de hyppigste årsager til infektion med toxoplasmose? A. Toxoplasmose er en hyppig seksuelt overført sygdom B. Udlandsrejser, da Toxoplasmose kun findes i lande som Indien og Afrika C. Via maden. Indtag af ikke tilstrækkelig kogt kød eller grøntsager, der ikke er renset godt nok D. Ved berøring med kattefæces E. Toxoplasmose er en dråbe- og berøringsoverført virus Vælg den korrekte kombination: 1. A og B 2. B og C 3. C og D 4. B og E
Du er vagtlæge. En 40 årig kvinde kommer med gradvist tiltagende tågesyn og fluer på højre øje i et par uger. Der er ikke smerter eller rødme. Hun er tidligere rask, bortset fra let nedsat syn på højre øje pga. tidligere betændelse. Nu er synet så nedsat, at hun næsten ikke kan se med øjet. Kvinden arbejder som dagplejer på familiens nedlagte landbrug, hvor der er en del katte og et par heste. Adspurgt svarer hun, at hun har haft influenzalignende symptomer med muskelsmerter og feber i et par dage. Visus er 0,1 på højre øje og 1,0 på venstre øje. Øjet er blegt, og der er frie øjenbevægelser uden smerter. Pupillerne reagerer normalt. Patienten sendes akut til øjenlæge som ved oftalmoskopi ser som på billedet, og der mistænkes toxoplasmose. Hvad er de hyppigste årsager til infektion med toxoplasmose? A. Toxoplasmose er en hyppig seksuelt overført sygdom B. Udlandsrejser, da Toxoplasmose kun findes i lande som Indien og Afrika C. Via maden. Indtag af ikke tilstrækkelig kogt kød eller grøntsager, der ikke er renset godt nok D. Ved berøring med kattefæces E. Toxoplasmose er en dråbe- og berøringsoverført virus Vælg den korrekte kombination: 1. A og B 2. B og C 3. **C og D** 4. B og E
142
Hvordan behandles toxoplasmose, som afficerer macula? 1. Det er selvlimiterende og går over igen i løbet af et par måneder 2. Akupunktur er et godt middel, der virker mod det meste 3. Højdosis prednisolon 4. Systemisk antibiotika og prednisolon 5. Vitrektomi hvorved man kan fjerne betændelsesreaktionen og toxoplasmose oocysterne.
Hvordan behandles toxoplasmose, som afficerer macula? 1. Det er selvlimiterende og går over igen i løbet af et par måneder 2. Akupunktur er et godt middel, der virker mod det meste 3. Højdosis prednisolon 4. **Systemisk antibiotika og prednisolon** 5. Vitrektomi hvorved man kan fjerne betændelsesreaktionen og toxoplasmose oocysterne.
143
Du ser en 65-årig kvinde i skadestuen som har udviklet venstresidige øjensmerter med ledsagende ensidig hovedpine samt kvalme og opkast. Når du ser på hendes smertefulde øje ser det ud som på billedet. Hvilken sygdom mistænker du? 1. Normaltryksglaukom 2. Arteritis temporalis 3. Iritis 4. Akut vinkelluknings glaukom 5. Retinal centralarterieokklusion
Du ser en 65-årig kvinde i skadestuen som har udviklet venstresidige øjensmerter med ledsagende ensidig hovedpine samt kvalme og opkast. Når du ser på hendes smertefulde øje ser det ud som på billedet. Hvilken sygdom mistænker du? 1. Normaltryksglaukom 2. Arteritis temporalis 3. Iritis 4. **Akut vinkelluknings glaukom** 5. Retinal centralarterieokklusion
144
Du ser en 65-årig kvinde i skadestuen som har udviklet venstresidige øjensmerter med ledsagende ensidig hovedpine samt kvalme og opkast. Når du ser på hendes smertefulde øje ser det ud som på billedet, og du mistænker akut vinkellukningsglaukom. Hvilke øjensymptomer ses oftest ved denne sygdom? A. Lysstiv middeldilateret pupil B. Mouches volantes C. Metamorfopsier D. Øget intraokulært tryk E. Ciliær injektion Vælg det rigtige udsagn: 1. A+B 2. A+D+E 3. D+E 4. C+D 5. A+C
Du ser en 65-årig kvinde i skadestuen som har udviklet venstresidige øjensmerter med ledsagende ensidig hovedpine samt kvalme og opkast. Når du ser på hendes smertefulde øje ser det ud som på billedet, og du mistænker akut vinkellukningsglaukom. Hvilke øjensymptomer ses oftest ved denne sygdom? A. Lysstiv middeldilateret pupil B. Mouches volantes C. Metamorfopsier D. Øget intraokulært tryk E. Ciliær injektion Vælg det rigtige udsagn: 1. A+B 2. **A+D+E** 3. D+E 4. C+D 5. A+C
145
Du skal nu sætte patienten (65-årig kvinde med akut vinkellukningsglaukom) i tryksænkende behandling. Hvilket af nedenstående medikamenter vil man ikke bruge i behandlingen af akut vinkelluknings glaukom? 1. Metaoxedrin (pupiludvidende) 2. Acetazolamid (reducerer kammervandsproduktionen) 3. Glycerol (fjerner vand fra corpus vitreum) 4. Pilocarpin (pupilkontraherende) 5. Maxidex (steroiddråber)
Du skal sætte en 65-årig kvinde med akut vinkellukningsglaukom i tryksænkende behandling. Hvilket af nedenstående medikamenter vil man ikke bruge i behandlingen af akut vinkelluknings glaukom? 1. **Metaoxedrin (pupiludvidende)** 2. Acetazolamid (reducerer kammervandsproduktionen) 3. Glycerol (fjerner vand fra corpus vitreum) 4. Pilocarpin (pupilkontraherende) 5. Maxidex (steroiddråber)
146
Du er en kvik ung læge og giver selvfølgelig ikke en 65-årig kvinde med akut vinkellukningsglaukom pupiludvidende dråber (metaoxedrin). Hvad er grunden til dette? 1. Det giver øget risiko for nethindeløsning 2. Det giver øget risiko for keratit 3. Det sænker det intraokulære tryk for hurtigt 4. Det giver øget risiko for neovaskulært glaukom 5. Det vedligeholder pupilblokket, som er årsagen til akut glaukom
Du er en kvik ung læge og giver selvfølgelig ikke en 65-årig kvinde med akut vinkellukningsglaukom pupiludvidende dråber (metaoxedrin). Hvad er grunden til dette? 1. Det giver øget risiko for nethindeløsning 2. Det giver øget risiko for keratit 3. Det sænker det intraokulære tryk for hurtigt 4. Det giver øget risiko for neovaskulært glaukom 5. **Det vedligeholder pupilblokket, som er årsagen til akut glaukom**
147
Pupiludvidende dråber vedligeholder pupilblokket og giver dermed forværring af akut vinkelluknings glaukom. Hvilken anden struktur frygter man i øvrigt (helt generelt) skal tage skade ved glaukom? 1. Sclerae, hvilket kan give ødem 2. Nethindens kar, som kan føre til proliferationer (nydannelser af kar på nethinden) 3. N. opticus, som kan medføre påvirket synsfelt 4. N. oculomotorius, som kan give øjenmuskelparese 5. Macula, som kan give metamorforpsier
Pupiludvidende dråber vedligeholder pupilblokket og giver dermed forværring af akut vinkelluknings glaukom. Hvilken anden struktur frygter man i øvrigt (helt generelt) skal tage skade ved glaukom? 1. Sclerae, hvilket kan give ødem 2. Nethindens kar, som kan føre til proliferationer (nydannelser af kar på nethinden) 3. **N. opticus, som kan medføre påvirket synsfelt** 4. N. oculomotorius, som kan give øjenmuskelparese 5. Macula, som kan give metamorforpsier
148
Du er læge i almen praksis. Du modtager en 75-årig kvinde, som klager over tiltagende sløret syn på begge øjne gennem de seneste par år. Hun klager særligt over læsevanskeligheder og blændingsgener, men har ikke bemærket metamorfopsier. Du måler visus til 6/12 på begge øjne og finder normale synsfelter samt normalt reagerende pupiller og fri motilitet. Kvinden er i øvrigt kendt med diabetes, hypertension og hyperkolesterolæmi og ryger 10-15 cigaretter dagligt. Hvilke to diagnoser er mest sandsynlige? A: Proliferativ diabetisk retinopati B: Tør AMD C: Våd AMD D: Central arterieokklusion E: Katarakt 1. A+B 2. A+C 3. B+E 4. B+D 5. C+E
Du er læge i almen praksis. Du modtager en 75-årig kvinde, som klager over tiltagende sløret syn på begge øjne gennem de seneste par år. Hun klager særligt over læsevanskeligheder og blændingsgener, men har ikke bemærket metamorfopsier. Du måler visus til 6/12 på begge øjne og finder normale synsfelter samt normalt reagerende pupiller og fri motilitet. Kvinden er i øvrigt kendt med diabetes, hypertension og hyperkolesterolæmi og ryger 10-15 cigaretter dagligt. Hvilke to diagnoser er mest sandsynlige? A: Proliferativ diabetisk retinopati B: Tør AMD C: Våd AMD D: Central arterieokklusion E: Katarakt 1. A+B 2. A+C 3. **B+E** 4. B+D 5. C+E
149
Du er læge i almen praksis. Du modtager en 75-årig kvinde, som klager over tiltagende sløret syn på begge øjne gennem de seneste par år. Hun klager særligt over læsevanskeligheder og blændingsgener, men har ikke bemærket metamorfopsier. Du måler visus til 6/12 på begge øjne og finder normale synsfelter samt normalt reagerende pupiller og fri motilitet. Kvinden er i øvrigt kendt med diabetes, hypertension og hyperkolesterolæmi og ryger 10-15 cigaretter dagligt. Du henviser patienten til øjenlæge, som undersøger patienten yderligere. Billedet nedenfor viser de objektive fund. Hvilken svarmulighed beskriver bedst disse? A: Druser B: Centralt ødem C: Ekskaveret papil D: Central atrofi E: Cherry red spot 1. B+E 2. A+D 3. A+B+E 4. B+C+E 5. A+B+C+E
Du er læge i almen praksis. Du modtager en 75-årig kvinde, som klager over tiltagende sløret syn på begge øjne gennem de seneste par år. Hun klager særligt over læsevanskeligheder og blændingsgener, men har ikke bemærket metamorfopsier. Du måler visus til 6/12 på begge øjne og finder normale synsfelter samt normalt reagerende pupiller og fri motilitet. Kvinden er i øvrigt kendt med diabetes, hypertension og hyperkolesterolæmi og ryger 10-15 cigaretter dagligt. Du henviser patienten til øjenlæge, som undersøger patienten yderligere. Billedet nedenfor viser de objektive fund. Hvilken svarmulighed beskriver bedst disse? A: Druser B: Centralt ødem C: Ekskaveret papil D: Central atrofi E: Cherry red spot 1. B+E 2. **A+D** 3. A+B+E 4. B+C+E 5. A+B+C+E
150
Du er læge i almen praksis. Du modtager en 75-årig kvinde, som klager over tiltagende sløret syn på begge øjne gennem de seneste par år. Hun klager særligt over læsevanskeligheder og blændingsgener, men har ikke bemærket metamorfopsier. Du måler visus til 6/12 på begge øjne og finder normale synsfelter samt normalt reagerende pupiller og fri motilitet. Kvinden er i øvrigt kendt med diabetes, hypertension og hyperkolesterolæmi og ryger 10-15 cigaretter dagligt. Hvad er den korrekte diagnose på baggrund af billedet? 1. Diabetisk makulært ødem 2. Tør AMD 3. Våd AMD 4. Central arteriokklusion 5. Katarakt
Du er læge i almen praksis. Du modtager en 75-årig kvinde, som klager over tiltagende sløret syn på begge øjne gennem de seneste par år. Hun klager særligt over læsevanskeligheder og blændingsgener, men har ikke bemærket metamorfopsier. Du måler visus til 6/12 på begge øjne og finder normale synsfelter samt normalt reagerende pupiller og fri motilitet. Kvinden er i øvrigt kendt med diabetes, hypertension og hyperkolesterolæmi og ryger 10-15 cigaretter dagligt. Hvad er den korrekte diagnose på baggrund af billedet? 1. Diabetisk makulært ødem 2. **Tør AMD** 3. Våd AMD 4. Central arteriokklusion 5. Katarakt
151
Du er læge i almen praksis. Du modtager en 75-årig kvinde, som klager over tiltagende sløret syn på begge øjne gennem de seneste par år. Hun klager særligt over læsevanskeligheder og blændingsgener, men har ikke bemærket metamorfopsier. Du måler visus til 6/12 på begge øjne og finder normale synsfelter samt normalt reagerende pupiller og fri motilitet. Kvinden er i øvrigt kendt med diabetes, hypertension og hyperkolesterolæmi og ryger 10-15 cigaretter dagligt. Hun bliver efter udredning diagnosticeret med tør AMD. Nogle måneder efter besøget ved øjenlægen oplever kvinden pludselig kraftig synsnedsættelse samt formforvrængninger på højre øje. Billederne nedenfor viser fluoresceinangiografi samt OCT-scanning af kvindens øje. Hvad er den mest sandsynlige årsag til kvindens synsforværring? 1. Udvikling af proliferativ diabetisk retinopati 2. Centralveneokklusion med komplicerende centralt ødem 3. Udvikling af våd AMD 4. Central arterieokklusion 5. Glaukom
Du er læge i almen praksis. Du modtager en 75-årig kvinde, som klager over tiltagende sløret syn på begge øjne gennem de seneste par år. Hun klager særligt over læsevanskeligheder og blændingsgener, men har ikke bemærket metamorfopsier. Du måler visus til 6/12 på begge øjne og finder normale synsfelter samt normalt reagerende pupiller og fri motilitet. Kvinden er i øvrigt kendt med diabetes, hypertension og hyperkolesterolæmi og ryger 10-15 cigaretter dagligt. Hun bliver efter udredning diagnosticeret med tør AMD. Nogle måneder efter besøget ved øjenlægen oplever kvinden pludselig kraftig synsnedsættelse samt formforvrængninger på højre øje. Billederne nedenfor viser fluoresceinangiografi samt OCT-scanning af kvindens øje. Hvad er den mest sandsynlige årsag til kvindens synsforværring? 1. Udvikling af proliferativ diabetisk retinopati 2. Centralveneokklusion med komplicerende centralt ødem 3. **Udvikling af våd AMD** 4. Central arterieokklusion 5. Glaukom
152
Du er læge i almen praksis. Du modtager en 75-årig kvinde, som klager over tiltagende sløret syn på begge øjne gennem de seneste par år. Hun klager særligt over læsevanskeligheder og blændingsgener, men har ikke bemærket metamorfopsier. Du måler visus til 6/12 på begge øjne og finder normale synsfelter samt normalt reagerende pupiller og fri motilitet. Kvinden er i øvrigt kendt med diabetes, hypertension og hyperkolesterolæmi og ryger 10-15 cigaretter dagligt. Hun bliver efter udredning diagnosticeret med tør AMD. Nogle måneder efter besøget ved øjenlægen oplever kvinden pludselig kraftig synsnedsættelse samt formforvrængninger på højre øje. Billederne nedenfor viser fluoresceinangiografi samt OCT-scanning af kvindens øje, hvilket bekræfter våd AMD. Hvad er den korrekte behandling af kvindens tilstand? 1. Panretinal laserbehandling 2. Intravitreal anti-VEGF 3. Oral antikoagulerende behandling 4. Tryksænkende behandling 5. Central laserbehandling
Du er læge i almen praksis. Du modtager en 75-årig kvinde, som klager over tiltagende sløret syn på begge øjne gennem de seneste par år. Hun klager særligt over læsevanskeligheder og blændingsgener, men har ikke bemærket metamorfopsier. Du måler visus til 6/12 på begge øjne og finder normale synsfelter samt normalt reagerende pupiller og fri motilitet. Kvinden er i øvrigt kendt med diabetes, hypertension og hyperkolesterolæmi og ryger 10-15 cigaretter dagligt. Hun bliver efter udredning diagnosticeret med tør AMD. Nogle måneder efter besøget ved øjenlægen oplever kvinden pludselig kraftig synsnedsættelse samt formforvrængninger på højre øje. Billederne nedenfor viser fluoresceinangiografi samt OCT-scanning af kvindens øje, hvilket bekræfter våd AMD. Hvad er den korrekte behandling af kvindens tilstand? 1. Panretinal laserbehandling 2. **Intravitreal anti-VEGF** 3. Oral antikoagulerende behandling 4. Tryksænkende behandling 5. Central laserbehandling
153
Du er reservelæge i almen praksis. Du opdager tilfældigvis en pupilforskel på din patient, en ellers rask 22 årig mand som er ved at få lavet en strep-A-test pga. halsbetændelse. Du undersøger ham og finder normalt visus (6/6 på begge øjne), ingen øjenlågsptose, fri motilitet og normalt lysreagerende pupiller. Pupilforskellen er nogenlunde lige stor i lys og mørke, og den ser også ud til at være til stede på 3 år gamle fotos af ham på Scor.dk. Han har ingen almene klager fraset ondt i halsen. Den hyppigste årsag til tilfældig opdaget anisokori er? 1. Tonisk pupil (Adies pupil) 2. Hornes syndrom (kongenit) 3. Okulomotoriusparese 4. Intrakraniel rumopfyldende process 5. Fysiologisk anisokori
Du er reservelæge i almen praksis. Du opdager tilfældigvis en pupilforskel på din patient, en ellers rask 22 årig mand som er ved at få lavet en strep-A-test pga. halsbetændelse. Du undersøger ham og finder normalt visus (6/6 på begge øjne), ingen øjenlågsptose, fri motilitet og normalt lysreagerende pupiller. Pupilforskellen er nogenlunde lige stor i lys og mørke, og den ser også ud til at være til stede på 3 år gamle fotos af ham på Scor.dk. Han har ingen almene klager fraset ondt i halsen. Den hyppigste årsag til tilfældig opdaget anisokori er? 1. Tonisk pupil (Adies pupil) 2. Hornes syndrom (kongenit) 3. Okulomotoriusparese 4. Intrakraniel rumopfyldende process 5. **Fysiologisk anisokori**
154
Du er reservelæge i almen praksis. Du opdager tilfældigvis en pupilforskel på din patient, en ellers rask 22 årig mand som er ved at få lavet en strep-A-test pga. halsbetændelse. Du undersøger ham og finder normalt visus (6/6 på begge øjne), ingen øjenlågsptose, fri motilitet og normalt lysreagerende pupiller. Pupilforskellen er nogenlunde lige stor i lys og mørke, og den ser også ud til at være til stede på 3 år gamle fotos af ham på Scor.dk. Han har ingen almene klager fraset ondt i halsen. Den hyppigste årsag til tilfældig opdaget anisokori er fysiologisk anisokori. En anden årsag til tilfældig opdaget anisokori være Horners syndrom, hvor de sympatiske nervebaner til øjet er afbrudt. Isoleret set giver tilstanden ofte ingen eller kun få symptomer, men kan også skyldes livstruende sygdomme. Hvilke symptomer er karakteristiske ved Horners syndrom? 1. Ptose, nedsat svedtendens, mest udtalt pupilforskel i mørke 2. Ptose, nedad-udaddrejet øje, stor lysstiv pupil, dobbeltsyn 3. Ptose, der forværres ved træthed og bedres efter søvn 4. Ingen ptose, stor og trægt lysreagerende pupil der kontraheres normalt ved konvergens 5. Relativ afferent pupildefekt, nedsat farvesyn, og smerter ved øjenbevægelser
Du er reservelæge i almen praksis. Du opdager tilfældigvis en pupilforskel på din patient, en ellers rask 22 årig mand som er ved at få lavet en strep-A-test pga. halsbetændelse. Du undersøger ham og finder normalt visus (6/6 på begge øjne), ingen øjenlågsptose, fri motilitet og normalt lysreagerende pupiller. Pupilforskellen er nogenlunde lige stor i lys og mørke, og den ser også ud til at være til stede på 3 år gamle fotos af ham på Scor.dk. Han har ingen almene klager fraset ondt i halsen. Den hyppigste årsag til tilfældig opdaget anisokori er fysiologisk anisokori. En anden årsag til tilfældig opdaget anisokori være Horners syndrom, hvor de sympatiske nervebaner til øjet er afbrudt. Isoleret set giver tilstanden ofte ingen eller kun få symptomer, men kan også skyldes livstruende sygdomme. Hvilke symptomer er karakteristiske ved Horners syndrom? 1. **Ptose, nedsat svedtendens, mest udtalt pupilforskel i mørke** 2. Ptose, nedad-udaddrejet øje, stor lysstiv pupil, dobbeltsyn 3. Ptose, der forværres ved træthed og bedres efter søvn 4. Ingen ptose, stor og trægt lysreagerende pupil der kontraheres normalt ved konvergens 5. Relativ afferent pupildefekt, nedsat farvesyn, og smerter ved øjenbevægelser
155
Du er reservelæge i almen praksis. Du opdager tilfældigvis en pupilforskel på din patient, en ellers rask 22 årig mand som er ved at få lavet en strep-A-test pga. halsbetændelse. Du undersøger ham og finder normalt visus (6/6 på begge øjne), ingen øjenlågsptose, fri motilitet og normalt lysreagerende pupiller. Pupilforskellen er nogenlunde lige stor i lys og mørke, og den ser også ud til at være til stede på 3 år gamle fotos af ham på Scor.dk. Han har ingen almene klager fraset ondt i halsen. Den hyppigste årsag til tilfældig opdaget anisokori er fysiologisk anisokori. En anden årsag til tilfældig opdaget anisokori være Horners syndrom, hvor de sympatiske nervebaner til øjet er afbrudt. Isoleret set giver tilstanden ofte ingen eller kun få symptomer, men kan også skyldes livstruende sygdomme. Karakteristika ved Horners syndrom er ptosis, anhydrosis, miosis, enophthalmos, loss of ciliary spinal reflex, anisocoria (Horny Pamela). Hvilke præparater kan bruges til at verificere Horners syndrom? 1. Kokain og LSD dråber 2. Apraclonidin og Kokain dråber 3. Apraclonidin og NSAID tabletter 4. Kokain opsnusning og anabolsk steroid injektion intramuskulært 5. Atropin og kloramfenikol dråber
Du er reservelæge i almen praksis. Du opdager tilfældigvis en pupilforskel på din patient, en ellers rask 22 årig mand som er ved at få lavet en strep-A-test pga. halsbetændelse. Du undersøger ham og finder normalt visus (6/6 på begge øjne), ingen øjenlågsptose, fri motilitet og normalt lysreagerende pupiller. Pupilforskellen er nogenlunde lige stor i lys og mørke, og den ser også ud til at være til stede på 3 år gamle fotos af ham på Scor.dk. Han har ingen almene klager fraset ondt i halsen. Den hyppigste årsag til tilfældig opdaget anisokori er fysiologisk anisokori. En anden årsag til tilfældig opdaget anisokori være Horners syndrom, hvor de sympatiske nervebaner til øjet er afbrudt. Isoleret set giver tilstanden ofte ingen eller kun få symptomer, men kan også skyldes livstruende sygdomme. Karakteristika ved Horners syndrom er ptosis, anhydrosis, miosis, enophthalmos, loss of ciliary spinal reflex, anisocoria (Horny Pamela). Hvilke præparater kan bruges til at verificere Horners syndrom? 1. Kokain og LSD dråber 2. **Apraclonidin og Kokain dråber** 3. Apraclonidin og NSAID tabletter 4. Kokain opsnusning og anabolsk steroid injektion intramuskulært 5. Atropin og kloramfenikol dråber
156
Du er reservelæge i almen praksis. Du opdager tilfældigvis en pupilforskel på din patient, en ellers rask 22 årig mand som er ved at få lavet en strep-A-test pga. halsbetændelse. Du undersøger ham og finder normalt visus (6/6 på begge øjne), ingen øjenlågsptose, fri motilitet og normalt lysreagerende pupiller. Pupilforskellen er nogenlunde lige stor i lys og mørke, og den ser også ud til at være til stede på 3 år gamle fotos af ham på Scor.dk. Han har ingen almene klager fraset ondt i halsen. Den hyppigste årsag til tilfældig opdaget anisokori er fysiologisk anisokori. En anden årsag til tilfældig opdaget anisokori være Horners syndrom, hvor de sympatiske nervebaner til øjet er afbrudt. Isoleret set giver tilstanden ofte ingen eller kun få symptomer, men kan også skyldes livstruende sygdomme. Karakteristika ved Horners syndrom er ptosis, anhydrosis, miosis, enophthalmos, loss of ciliary spinal reflex, anisocoria (Horny Pamela). Apraclonidin og Kokain dråber bruges til at påvise Horners syndrome. Hvilke af følgende tilstande kan forårsage Horners syndrom? Angiv det mest korrekte svar. 1. Pancoasttumor, diskusprolaps 2. Carotisdissektion, carotisstenose, struma, halstumor 3. Hortons hovedpine, hjernestammeinfarkter 4. Neuroblastom 5. Alle ovenstående
Du er reservelæge i almen praksis. Du opdager tilfældigvis en pupilforskel på din patient, en ellers rask 22 årig mand som er ved at få lavet en strep-A-test pga. halsbetændelse. Du undersøger ham og finder normalt visus (6/6 på begge øjne), ingen øjenlågsptose, fri motilitet og normalt lysreagerende pupiller. Pupilforskellen er nogenlunde lige stor i lys og mørke, og den ser også ud til at være til stede på 3 år gamle fotos af ham på Scor.dk. Han har ingen almene klager fraset ondt i halsen. Den hyppigste årsag til tilfældig opdaget anisokori er fysiologisk anisokori. En anden årsag til tilfældig opdaget anisokori være Horners syndrom, hvor de sympatiske nervebaner til øjet er afbrudt. Isoleret set giver tilstanden ofte ingen eller kun få symptomer, men kan også skyldes livstruende sygdomme. Karakteristika ved Horners syndrom er ptosis, anhydrosis, miosis, enophthalmos, loss of ciliary spinal reflex, anisocoria (Horny Pamela). Apraclonidin og Kokain dråber bruges til at påvise Horners syndrome. Hvilke af følgende tilstande kan forårsage Horners syndrom? Angiv det mest korrekte svar. 1. Pancoasttumor, diskusprolaps 2. Carotisdissektion, carotisstenose, struma, halstumor 3. Hortons hovedpine, hjernestammeinfarkter 4. Neuroblastom 5. **Alle ovenstående**
157
Du modtager som øjenlæge en 70 årig mand henvist fra egen læge, idet han ved kørekortsfornyelsen havde nedsat synsfelt på det venstre øje. Hvilken af følgende tilstande giver normalt ikke synsfeltsnedsættelse: 1. Glaukom 2. Retinal grenartereokklusion 3. Våd AMD 4. Cerebralt occipitalt infarkt 5. Hypofysetumor
Du modtager som øjenlæge en 70 årig mand henvist fra egen læge, idet han ved kørekortsfornyelsen havde nedsat synsfelt på det venstre øje. Hvilken af følgende tilstande giver normalt ikke synsfeltsnedsættelse: 1. Glaukom 2. Retinal grenartereokklusion 3. **Våd AMD** 4. Cerebralt occipitalt infarkt 5. Hypofysetumor
158
Du modtager som øjenlæge en 70 årig mand henvist fra egen læge, idet han ved kørekortsfornyelsen havde nedsat synsfelt på det venstre øje. Han er tidligere øjenrask. Visus er 1,0 på begge øjne. Billedet viser nethinden på venstre øje. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? 1. Choroidalt melanom 2. Retinal grenveneokklusion 3. Retinitis pigmentosa 4. Papilødem 5. Amotio retinae
Du modtager som øjenlæge en 70 årig mand henvist fra egen læge, idet han ved kørekortsfornyelsen havde nedsat synsfelt på det venstre øje. Han er tidligere øjenrask. Visus er 1,0 på begge øjne. Billedet viser nethinden på venstre øje. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? 1. **Choroidalt melanom** 2. Retinal grenveneokklusion 3. Retinitis pigmentosa 4. Papilødem 5. Amotio retinae
159
Du modtager som øjenlæge en 70 årig mand henvist fra egen læge, idet han ved kørekortsfornyelsen havde nedsat synsfelt på det venstre øje. Han er tidligere øjenrask. Visus er 1,0 på begge øjne. Billedet viser nethinden på venstre øje, og man må umiddelbart mistænke choroidalt melanom. Hvilken diagnostisk test er vigtigst for at bekræfte den kliniske mistanke? 1. OCT 2. Fluorescein angiografi 3. Ultralydsscanning af øjet (B-scanning) 4. Genetisk mutationsanalyse 5. PET scanning
Du modtager som øjenlæge en 70 årig mand henvist fra egen læge, idet han ved kørekortsfornyelsen havde nedsat synsfelt på det venstre øje. Han er tidligere øjenrask. Visus er 1,0 på begge øjne. Billedet viser nethinden på venstre øje, og man må umiddelbart mistænke choroidalt melanom. Hvilken diagnostisk test er vigtigst for at bekræfte den kliniske mistanke? 1. OCT 2. Fluorescein angiografi 3. **Ultralydsscanning af øjet (B-scanning)** 4. Genetisk mutationsanalyse 5. PET scanning
160
Du modtager som øjenlæge en 70 årig mand henvist fra egen læge, idet han ved kørekortsfornyelsen havde nedsat synsfelt på det venstre øje. Han er tidligere øjenrask. Visus er 1,0 på begge øjne. Billedet viser nethinden på venstre øje, og man må umiddelbart mistænke choroidalt melanom. Den vigtigste diagnostiske test for at bekræfte den kliniske mistanke er ultralydsscanning af øjet (B-scanning). Grundet tumors størrelse får patienten med choroidalt melanom fjernet øjet. Kan en patient med blot ét øje få fornyet sit kørekort? 1. Ja, hvis visus er mindst 0,8 på det tilbageværende øje og hvis synsfeltskravet også er opfyldt. 2. Ja, hvis visus er mindst 0,5 på det tilbageværende øje og hvis synsfeltskravet også er opfyldt 3. Ja, hvis patienten kun kører bil i dagtiden 4. Nej
Du modtager som øjenlæge en 70 årig mand henvist fra egen læge, idet han ved kørekortsfornyelsen havde nedsat synsfelt på det venstre øje. Han er tidligere øjenrask. Visus er 1,0 på begge øjne. Billedet viser nethinden på venstre øje, og man må umiddelbart mistænke choroidalt melanom. Den vigtigste diagnostiske test for at bekræfte den kliniske mistanke er ultralydsscanning af øjet (B-scanning). Grundet tumors størrelse får patienten med choroidalt melanom fjernet øjet. Kan en patient med blot ét øje få fornyet sit kørekort? 1. Ja, hvis visus er mindst 0,8 på det tilbageværende øje og hvis synsfeltskravet også er opfyldt. 2. **Ja, hvis visus er mindst 0,5 på det tilbageværende øje og hvis synsfeltskravet også er opfyldt** 3. Ja, hvis patienten kun kører bil i dagtiden 4. Nej
161
Nedenstående fundusfotos viser fem retinale sygdomme med påvirkning af makula. Hvilket foto viser forandringer forenelige med diabetisk makulært ødem? 1. A 2. B 3. C 4. D 5. E
Nedenstående fundusfotos viser fem retinale sygdomme med påvirkning af makula. Hvilket foto viser forandringer forenelige med diabetisk makulært ødem? 1. **A** 2. B 3. C 4. D 5. E
162
Du sidder i almen praksis. Ind kommer Hjalte på 14 mdr. sammen med sin mor. Iflg. mater er Hjalte tiltagende pylret – specielt i dagtimerne. Hans øjne løber i vand og der er lidt rødme af øjenomgivelserne (specielt på højre øje), men de har ikke set pus i øjenkrogen. Han virker generet af lys og kniber øjnene sammen. Hjalte er tidligere rask og der er ingen kendte dispositioner hverken til systemiske lidelser eller øjenlidelse. Hvilken diagnose og behandling er forenelig med ovenstående billede og anamnese? 1. Viral konjunktivit. Behandles med antibiotiske øjendråber for at undgå superinfektion. 2. Tårevejsstenose. Behandles med sondering af tåreveje efter barnet er fyldt 1 år. 3. Keratit på højre øje. Behandles med antiobiotiske øjendråber, vejledt af podningssvar. 4. Infantil glaukom på begge øjne. Behandles oftest med operation (goniotomi). 5. Sklerit på højre øje. Behandles med steroidholdige dråber.
Du sidder i almen praksis. Ind kommer Hjalte på 14 mdr. sammen med sin mor. Iflg. mater er Hjalte tiltagende pylret – specielt i dagtimerne. Hans øjne løber i vand og der er lidt rødme af øjenomgivelserne (specielt på højre øje), men de har ikke set pus i øjenkrogen. Han virker generet af lys og kniber øjnene sammen. Hjalte er tidligere rask og der er ingen kendte dispositioner hverken til systemiske lidelser eller øjenlidelse. Hvilken diagnose og behandling er forenelig med ovenstående billede og anamnese? 1. Viral konjunktivit. Behandles med antibiotiske øjendråber for at undgå superinfektion. 2. Tårevejsstenose. Behandles med sondering af tåreveje efter barnet er fyldt 1 år. 3. Keratit på højre øje. Behandles med antiobiotiske øjendråber, vejledt af podningssvar. 4. **Infantil glaukom på begge øjne. Behandles oftest med operation (goniotomi).** 5. Sklerit på højre øje. Behandles med steroidholdige dråber.
163
Hvilke af følgende risikofaktorer er gældende ved rhegmatogen amotio retina? A. Stigende alder B. Tidligere kataraktoperation C. Nærsynethed D. Traume E. Langsynethed F. Diabetes Vælg det rigtige udsagn: 1. A+B+C 2. A+B+C+D 3. A+B+D+E 4. A+B+C+F 5. A+B+D+F
Hvilke af følgende risikofaktorer er gældende ved rhegmatogen amotio retina? A. Stigende alder B. Tidligere kataraktoperation C. Nærsynethed D. Traume E. Langsynethed F. Diabetes Vælg det rigtige udsagn: 1. A+B+C 2. **A+B+C+D** 3. A+B+D+E 4. A+B+C+F 5. A+B+D+F
164
En 55-årig mand henvender sig i lægevagten med pludseligt opstået nedsat syn for venstre øje gennem et døgn. Han har gennem 3 uger bemærket bevægelige uklarheder, samt episoder med lysglimt for venstre øje de sidste 2 dage. Han er grå stær opereret på begge øjne, men ellers tidligere øjenrask. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt.: 6/6 uden korrektion. * Visus o.sin.: 1/60 uden korrektion. * Eksterna: Normale øjenomgivelser på begge øjne. * Palpatorisk tryk: Normalt på begge øjne. * Oftalmoskopi: Se fotos. Sæt kryds ved det rigtige udsagn: 1. Ved undersøgelse med synsfelt for hånd forventes temporal defekt for venstre øje. 2. Anamnesen tyder på serøs amotio og tilstanden kræver udredning for malignitet. 3. Patientens akutte nedsatte syn skyldes uklarheder i glaslegemet for venstre øje 4. Rhegmatogen og traktionsbetinget amotio skyldes sygdom i nethinden 5. Patienten får højest sandsynligt permanent synsnedsættelse på venstre øje
En 55-årig mand henvender sig i lægevagten med pludseligt opstået nedsat syn for venstre øje gennem et døgn. Han har gennem 3 uger bemærket bevægelige uklarheder, samt episoder med lysglimt for venstre øje de sidste 2 dage. Han er grå stær opereret på begge øjne, men ellers tidligere øjenrask. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt.: 6/6 uden korrektion. * Visus o.sin.: 1/60 uden korrektion. * Eksterna: Normale øjenomgivelser på begge øjne. * Palpatorisk tryk: Normalt på begge øjne. * Oftalmoskopi: Se fotos. Sæt kryds ved det rigtige udsagn: 1. Ved undersøgelse med synsfelt for hånd forventes temporal defekt for venstre øje. 2. Anamnesen tyder på serøs amotio og tilstanden kræver udredning for malignitet. 3. Patientens akutte nedsatte syn skyldes uklarheder i glaslegemet for venstre øje 4. Rhegmatogen og traktionsbetinget amotio skyldes sygdom i nethinden 5. **Patienten får højest sandsynligt permanent synsnedsættelse på venstre øje**
165
En 35 årig kvinde henvender sig til øjenlæge, idet hun har tiltagende synsnedsættelse og bevægelige uklarheder for begge øjne gennem måneder. Øjenlægen konstaterer uveit med få celler i forreste kammer, men overvejende cellulær reaktion i glaslegemet på begge øjne. Der er ingen forandringer på nethinden/årehinden. Synet er nedsat til 0,5 (6/12) på begge øjne. Hvilket af følgende udsagn er korrekt: 1. Tilstanden er hyppigt associeret til HLA-B27 og spondylartropati 2. Tilstanden kan være associeret til multipel sklerose 3. Patienten har panuveit 4. Tilstanden kan behandles med steroidøjendråber og mydriatikum 5. Tilstanden forsvinder spontant efter uger
En 35 årig kvinde henvender sig til øjenlæge, idet hun har tiltagende synsnedsættelse og bevægelige uklarheder for begge øjne gennem måneder. Øjenlægen konstaterer uveit med få celler i forreste kammer, men overvejende cellulær reaktion i glaslegemet på begge øjne. Der er ingen forandringer på nethinden/årehinden. Synet er nedsat til 0,5 (6/12) på begge øjne. Hvilket af følgende udsagn er korrekt: 1. Tilstanden er hyppigt associeret til HLA-B27 og spondylartropati 2. **Tilstanden kan være associeret til multipel sklerose** 3. Patienten har panuveit 4. Tilstanden kan behandles med steroidøjendråber og mydriatikum 5. Tilstanden forsvinder spontant efter uger
166
En 70-årig patient med bilateralt nedsat syn får konstateret kortikal katarakt. Kun ét af nedenstående fotos viser patients tilstand. Sæt kryds ved det rigtige foto. Hvilket er det rigtige foto? 1. 1 2. 2 3. 3 4. 4 5. 5
En 70-årig patient med bilateralt nedsat syn får konstateret kortikal katarakt. Kun ét af nedenstående fotos viser patients tilstand. Sæt kryds ved det rigtige foto. Hvilket er det rigtige foto? 1. 1 2. **2** 3. 3 4. 4 5. 5
167
Hvilket nedenstående udsagn omhandlende myopi er korrekt: 1. Myopi forhindrer udviklingen af presbyopi (gammelmandssyn). 2. Myopi og hypermetropi angiver to sværhedsgrader af nærsynethed. 3. Ved myopi sløres objekter på nært hold, mens objekter på lang afstand ses klart. 4. Ved myopi er øjets akselængde for kort i forhold til øjets samlede brydning 5. Myopi korrigeres med en spredelinse (minuslinse)
Hvilket nedenstående udsagn omhandlende myopi er korrekt: 1. Myopi forhindrer udviklingen af presbyopi (gammelmandssyn). 2. Myopi og hypermetropi angiver to sværhedsgrader af nærsynethed. 3. Ved myopi sløres objekter på nært hold, mens objekter på lang afstand ses klart. 4. Ved myopi er øjets akselængde for kort i forhold til øjets samlede brydning 5. **Myopi korrigeres med en spredelinse (minuslinse)**
168
En 50 årig mand henvises til øjenafdelingen fra praktiserende læge med ømme, røde og hævede højre øjenomgivelser, som er kommet over 2 dage. Han har forud for dette været forkølet de seneste 6 dage og er nu blevet alment utilpas og har fået feber. Ved objektiv undersøgelse er højre øjenlåg hævet, og der ses gult pus ved cilierne. Ved manuel åbning ses proptose af højre øje. Bulbus er rød grundet conjunctival injection og chemosis. Cornea er klar og blank. Motiliteten er indskrænket i alle retninger. Visus, farvesyn og pupilrefleks er normale. Billeder viser foto og CT-scanning af patienten. Ud fra sygehistorien og vedlagte billeder skal du sætte kryds ved det **forkerte** udsagn: 1. Postseptal cellulitis er en alvorlig sygdom, som kan føre til blindhed og kan spredes til hjernen. 2. Postseptal cellulitis udgår ofte fra nærliggende sinus ethhmoidales, og det hyppigste ætiologiske agens er Haemophilus influenzae. 3. Patienten skal indlægges mhp. podning, bloddyrkning, intravenøs antibiotikabehandling, monitorering med hyppige visusmålinger og evt. kirurgisk drænage. 4. Da visus og farvesyn er normalt er infektionen kun lokaliseret svarende til øjenomgivelserne. Patienten har derfor præceptal cellulitis og skal opstartes i peroral antibiotika. Visusmåling skal foretages dagligt de første 3 dage. 5. CT–scanningen af patienten viser højresidig uigennemsigtig sinus ethomidales og subperiostal orbital absces.
En 50 årig mand henvises til øjenafdelingen fra praktiserende læge med ømme, røde og hævede højre øjenomgivelser, som er kommet over 2 dage. Han har forud for dette været forkølet de seneste 6 dage og er nu blevet alment utilpas og har fået feber. Ved objektiv undersøgelse er højre øjenlåg hævet, og der ses gult pus ved cilierne. Ved manuel åbning ses proptose af højre øje. Bulbus er rød grundet conjunctival injection og chemosis. Cornea er klar og blank. Motiliteten er indskrænket i alle retninger. Visus, farvesyn og pupilrefleks er normale. Billeder viser foto og CT-scanning af patienten. Ud fra sygehistorien og vedlagte billeder skal du sætte kryds ved det **forkerte** udsagn: 1. Postseptal cellulitis er en alvorlig sygdom, som kan føre til blindhed og kan spredes til hjernen. 2. Postseptal cellulitis udgår ofte fra nærliggende sinus ethhmoidales, og det hyppigste ætiologiske agens er Haemophilus influenzae. 3. Patienten skal indlægges mhp. podning, bloddyrkning, intravenøs antibiotikabehandling, monitorering med hyppige visusmålinger og evt. kirurgisk drænage. 4. **Da visus og farvesyn er normalt er infektionen kun lokaliseret svarende til øjenomgivelserne. Patienten har derfor præceptal cellulitis og skal opstartes i peroral antibiotika. Visusmåling skal foretages dagligt de første 3 dage.** 5. CT–scanningen af patienten viser højresidig uigennemsigtig sinus ethomidales og subperiostal orbital absces.
169
En 35 årig sund og rask mand kommer til øjenlæge efter han tidligere på dagen fik fremmedlegemefornemmelse, lette smerter og tåreflåd fra højre øje. Han oplyser at det ikke hjalp at tage kontaktlinsen ud. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/18 (0,33) med egen korrektion * Visus o.sin: 6/6 (1,0) med egen korrektion. * Spaltelampe o.dxt: udtalt tåreflåd, ingen pus, bulbus blandingsinjiceret, hvidligt infiltrat 0,9 mm i størrelse kl 5 på kornea. * Infiltratet er fluorescein farvbart * Der ses ingen lysvej, hypopyon eller synnekier i forreste kammer. * Oftalmoskopi o.dxt.: Normale forhold * OCT o.dxt.: normale forhold Hvilken behandling dækker bedst en potentiel pseudomonas keratit? 1. Øjendråber: Maxidex (glukokortikoid) 2. Øjendråber: Kloramfenikol (chloramphenicol) 3. Øjendråber: Kloramfenikol (chloramphenicol) + Øjendråber: Ciloxan (fluorqinolon) 4. Øjendråber: Kloramfenikol (chloramphenicol) + Øjensalve: Fucithalmic (Fucidinsyre) 5. Ingen medicinsk behandling, ser an.
En 35 årig sund og rask mand kommer til øjenlæge efter han tidligere på dagen fik fremmedlegemefornemmelse, lette smerter og tåreflåd fra højre øje. Han oplyser at det ikke hjalp at tage kontaktlinsen ud. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/18 (0,33) med egen korrektion * Visus o.sin: 6/6 (1,0) med egen korrektion. * Spaltelampe o.dxt: udtalt tåreflåd, ingen pus, bulbus blandingsinjiceret, hvidligt infiltrat 0,9 mm i størrelse kl 5 på kornea. * Infiltratet er fluorescein farvbart * Der ses ingen lysvej, hypopyon eller synnekier i forreste kammer. * Oftalmoskopi o.dxt.: Normale forhold * OCT o.dxt.: normale forhold Hvilken behandling dækker bedst en potentiel pseudomonas keratit? 1. Øjendråber: Maxidex (glukokortikoid) 2. Øjendråber: Kloramfenikol (chloramphenicol) 3. **Øjendråber: Kloramfenikol (chloramphenicol) + Øjendråber: Ciloxan (fluorqinolon)** 4. Øjendråber: Kloramfenikol (chloramphenicol) + Øjensalve: Fucithalmic (Fucidinsyre) 5. Ingen medicinsk behandling, ser an. *Praktisk oftalmologi: Kloramfenikol og fucithalmic virker ikke på Pseudomonas*
170
73-årig, mand ses på øjenafdelingen. Klager over fremmedlegeme fornemmelse, smerter og tåreflåd fra venstre øje. Objektiv undersøgelse af venstre øje: * Visus: 6/9 med egen korrektion. * Lejring: Normale forhold. * Motilitet: Normale forhold. * Spaltelampe: Der ses invertering af nedre øjenlåg. Øjet blegt, ingen chemosis, kornea klar og blank, dybt forkammer, iris normal, pupil rund og midt stillet og normal reagerende for lys. * Ved flouorescein farvning ses normale forhold. * Oftalmoskopi: Normale forhold. Hvad er den mest sandsynlige diagnose og behandling? 1. Entropion palpebrae + operation 2. Dacryocystitis + kloramfenikol 3. Hordeolum + kloramfenikol 4. Ptose palpebrae + operation 5. Ektropion palpebrae + operation
73-årig, mand ses på øjenafdelingen. Klager over fremmedlegeme fornemmelse, smerter og tåreflåd fra venstre øje. Objektiv undersøgelse af venstre øje: * Visus: 6/9 med egen korrektion. * Lejring: Normale forhold. * Motilitet: Normale forhold. * Spaltelampe: Der ses invertering af nedre øjenlåg. Øjet blegt, ingen chemosis, kornea klar og blank, dybt forkammer, iris normal, pupil rund og midt stillet og normal reagerende for lys. * Ved flouorescein farvning ses normale forhold. * Oftalmoskopi: Normale forhold. Hvad er den mest sandsynlige diagnose og behandling? 1. **Entropion palpebrae + operation** 2. Dacryocystitis + kloramfenikol 3. Hordeolum + kloramfenikol 4. Ptose palpebrae + operation 5. Ektropion palpebrae + operation
171
En 43-årig sund og rask smed kommer til øjenlæge efter at han havde banket rust oplevede en skarpt stikkende smerte i venstre øje. Der er nu gået 3 timer siden hændelsen og han oplyser, at han har lette smerter fra øjet, fremmedlegeme fornemmelse og sløret syn. Objektiv undersøgelse af venstre øje: Visus: 6/60 (0,1) Motilitet: normale forhold Spaltelampe: Konjunktival blandingsinjektion, kornea med epiteldefekt kl 12, affladet forkammer med hyfæma, iris uden synlige defekter, pupillen ses lettere asymmetrisk (se billede). Hvilket udsagn beskriver bedst din videre plan? 1. Drypning med oxybuprocain + metaoxidrin, oftalmoskopi, sendes efterfølgende til akut CT scanning 2. Anlæggelse af steril klap + øjenskjold, sendes efterfølgende til akut MR scanning. 3. Drypning med oxybuprocain + metaoxidrin, oftalmoskopi, sendes efterfølgende til akut MR scaning 4. Anlæggelse af steril klap + øjenskjold, sendes efterfølgende til akut CT scanning. 5. Drypning med oxybuprocain + metaoxidrin, oftalmoskopi, efterfølgende anlæggelse af steril klap + øjenskjold
En 43-årig sund og rask smed kommer til øjenlæge efter at han havde banket rust oplevede en skarpt stikkende smerte i venstre øje. Der er nu gået 3 timer siden hændelsen og han oplyser, at han har lette smerter fra øjet, fremmedlegeme fornemmelse og sløret syn. Objektiv undersøgelse af venstre øje: Visus: 6/60 (0,1) Motilitet: normale forhold Spaltelampe: Konjunktival blandingsinjektion, kornea med epiteldefekt kl 12, affladet forkammer med hyfæma, iris uden synlige defekter, pupillen ses lettere asymmetrisk (se billede). Hvilket udsagn beskriver bedst din videre plan? 1. Drypning med oxybuprocain + metaoxidrin, oftalmoskopi, sendes efterfølgende til akut CT scanning 2. Anlæggelse af steril klap + øjenskjold, sendes efterfølgende til akut MR scanning. 3. Drypning med oxybuprocain + metaoxidrin, oftalmoskopi, sendes efterfølgende til akut MR scaning 4. **Anlæggelse af steril klap + øjenskjold, sendes efterfølgende til akut CT scanning.** 5. Drypning med oxybuprocain + metaoxidrin, oftalmoskopi, efterfølgende anlæggelse af steril klap + øjenskjold
172
Anfør den korrekte benævnelse af de markerede strukturer i nedenstående billede af øjet: Sæt kryds ved det rigtige udsagn: 1. 1: Iris, 2: Sclera, 3: Cornea, 4:Choroidea, 5: N. Opticus, 6: Retina 2. 1: Pupil, 2: Lens, 3: Sclera, 4: Retina, 5: Macula, 6: Choroidea 3. 1: Iris, 2: Cornea, 3: Sclera, 4: Retina, 5: N. Opticus, 6: Choroidea 4. 1: Pupil, 2: Cornea, 3: Sclera, 4: Choroidea, 5: Macula, 6: Retina 5. 1: Iris, 2: Cornea, 3: Choroidea, 4: Sclera, 5: Macula, 6: Retina
Anfør den korrekte benævnelse af de markerede strukturer i nedenstående billede af øjet: Sæt kryds ved det rigtige udsagn: 1. 1: Iris, 2: Sclera, 3: Cornea, 4:Choroidea, 5: N. Opticus, 6: Retina 2. 1: Pupil, 2: Lens, 3: Sclera, 4: Retina, 5: Macula, 6: Choroidea 3. **1: Iris, 2: Cornea, 3: Sclera, 4: Retina, 5: N. Opticus, 6: Choroidea** 4. 1: Pupil, 2: Cornea, 3: Sclera, 4: Choroidea, 5: Macula, 6: Retina 5. 1: Iris, 2: Cornea, 3: Choroidea, 4: Sclera, 5: Macula, 6: Retina
173
Hvilke af følgende fænomener ses hyppigst ved tør AMD? A. Retinal karnydannelse B. Metamorfopsier C. Makulært ødem D. Druser E. Geografisk atrofi F. Glaslegemeblødning Hvilket er det rigtige udsagn? 1. A+C+D 2. B+D 3. B+D+E 4. B+F 5. D+E
Hvilke af følgende fænomener ses hyppigst ved tør AMD? A. Retinal karnydannelse B. Metamorfopsier C. Makulært ødem D. Druser E. Geografisk atrofi F. Glaslegemeblødning Hvilket er det rigtige udsagn? 1. A+C+D 2. B+D 3. B+D+E 4. B+F 5. **D+E**
174
Du sidder i almen praksis med en 35-årig mand, som tidligere er alment sund og rask. Han kommer fordi han vågnede op med nedsat syn på venstre øje. Der er ingen smerter i øjet. Forud er gået 2 uger med flydende uklarheder for venstre øje, samt episoder med lysglimt de sidste 2 dage. Fik for tre måneder siden slag mod venstre øje i forbindelse med slagsmål. Herefter nedsat syn for øjet et par dage. Fraset det nævnte, har patienten i øvrigt været tidligere været øjenrask og haft godt syn på begge øjne. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt.: 6/6 uden korrektion. * Visus o.sin.: 1/60 uden korrektion. * Eksterna: Normale øjenomgivelser på begge øjne. * Synsfelt for hånd: Normalt på højre øje, men på venstre øje findes der udfald i de to øvre kvadranter og nedadtil nasalt. * Palpatorisk tryk: Normalt på begge øjne. * Oftalmoskopi: Se fotos. Sæt kryds ved det rigtige udsagn: 1. Patients akutte nedsatte syn skyldes en blødning i glaslegemet i venstre øje. 2. Der er tale om en centralveneokklusion i venstre øje, hvilket i den akutte fase giver synsfeltsudfald svarende til det angivne. 3. Patienten har en amotio retinae med påvirket centrum og afløsning nedadtil og opadtil temporalt i venstre øje. 4. Patientens akutte nedsatte syn skyldes Berlins ødem i venstre øje, forårsaget af øjentraumet for tre måneder siden. 5. Patienten har en amotio retinae med tilliggende centrum og afløsning opadtil og opadtil nasalt i venstre øje.
Du sidder i almen praksis med en 35-årig mand, som tidligere er alment sund og rask. Han kommer fordi han vågnede op med nedsat syn på venstre øje. Der er ingen smerter i øjet. Forud er gået 2 uger med flydende uklarheder for venstre øje, samt episoder med lysglimt de sidste 2 dage. Fik for tre måneder siden slag mod venstre øje i forbindelse med slagsmål. Herefter nedsat syn for øjet et par dage. Fraset det nævnte, har patienten i øvrigt været tidligere været øjenrask og haft godt syn på begge øjne. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt.: 6/6 uden korrektion. * Visus o.sin.: 1/60 uden korrektion. * Eksterna: Normale øjenomgivelser på begge øjne. * Synsfelt for hånd: Normalt på højre øje, men på venstre øje findes der udfald i de to øvre kvadranter og nedadtil nasalt. * Palpatorisk tryk: Normalt på begge øjne. * Oftalmoskopi: Se fotos. Sæt kryds ved det rigtige udsagn: 1. Patients akutte nedsatte syn skyldes en blødning i glaslegemet i venstre øje. 2. Der er tale om en centralveneokklusion i venstre øje, hvilket i den akutte fase giver synsfeltsudfald svarende til det angivne. 3. **Patienten har en amotio retinae med påvirket centrum og afløsning nedadtil og opadtil temporalt i venstre øje.** 4. Patientens akutte nedsatte syn skyldes Berlins ødem i venstre øje, forårsaget af øjentraumet for tre måneder siden. 5. Patienten har en amotio retinae med tilliggende centrum og afløsning opadtil og opadtil nasalt i venstre øje.
175
Du sidder i øjenambulatoriet og skal se en tidligere øjenrask 47-årig mand, som er henvist fra endokrinologisk afdeling grundet problemer med synsfeltet. Patienten har fået lavet en perimetriundersøgelse. Sæt kryds ved det rigtige udsagn: 1. Patienten har en bitemporal hemianopsi, og læsionen sidder ved chiasma opticum. 2. Patienten har en binasal hemianopsi, og læsionen sidder i occipitallapperne. 3. Patienten har en homonym hemianopsi, og læsionen sidder i venstre n. opticus. 4. Patienten har en homonym hemianopsi og læsionen sidder ved chiasma opticum. 5. Patienten har en homonym hemianopsi og læsionen sidder i højre n. opticus.
Du sidder i øjenambulatoriet og skal se en tidligere øjenrask 47-årig mand, som er henvist fra endokrinologisk afdeling grundet problemer med synsfeltet. Patienten har fået lavet en perimetriundersøgelse. Sæt kryds ved det rigtige udsagn: 1. **Patienten har en bitemporal hemianopsi, og læsionen sidder ved chiasma opticum.** 2. Patienten har en binasal hemianopsi, og læsionen sidder i occipitallapperne. 3. Patienten har en homonym hemianopsi, og læsionen sidder i venstre n. opticus. 4. Patienten har en homonym hemianopsi og læsionen sidder ved chiasma opticum. 5. Patienten har en homonym hemianopsi og læsionen sidder i højre n. opticus.
176
En 23 årig sund og rask kvinde kommer til øjenlæge, efter hun vågnede med smerter og nedsat syn på højre øje. Objektiv undersøgelse: * Spaltelampe o.dxt.: Præcipitater på endothelet, kraftig cellulær reaktion i forreste kammer, samt enkelte celler bag linseplanet. * Oftalmoskopi o.dxt.: Ingen infiltrater på nethinden. * OCT o.dxt.: Diskret makulært ødem. I henhold til anatomisk klassifikation har patienten: 1. Anterior uveit 2. Intermediær uveit 3. Posterior uveit 4. Panuveit 5. Ingen af ovenstående
En 23 årig sund og rask kvinde kommer til øjenlæge, efter hun vågnede med smerter og nedsat syn på højre øje. Objektiv undersøgelse: * Spaltelampe o.dxt.: Præcipitater på endothelet, kraftig cellulær reaktion i forreste kammer, samt enkelte celler bag linseplanet. * Oftalmoskopi o.dxt.: Ingen infiltrater på nethinden. * OCT o.dxt.: Diskret makulært ødem. I henhold til anatomisk klassifikation har patienten: 1. **Anterior uveit** 2. Intermediær uveit 3. Posterior uveit 4. Panuveit 5. Ingen af ovenstående
177
En 40 årig tidligere øjenrask mand ses i vagten på øjenafdelingen grundet hurtigt opstået nedsat syn på højre øje. Han angiver sig sund og rask, men har haft smerter fra lænderyggen gennem nogle uger. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/18 uden korrektion * Visus o.sin: 6/12 uden korrektion * Spaltelampe: Der er ingen reaktion i forreste kamre eller glaslegemerne. * Oftalmokopi: Store chorioretinale eleverede forandringer på begge øjne. Serøs amotio retinae på højre øje. Sæt kryds ved det rigtige udsagn: 1. Der er med stor sandsynlighed tale om HLA-B27 associeret uveitis 2. Syfilis er hyppigste årsag til posterior uveitis 3. Patienten skal opstartes i behandling med Maxidex (steroid) og Mydriacyl (pupildilatation) med det samme 4. Patienten bør udredes nærmere med blodprøver og røntgen af thorax 5. Patienten skal opereres på højre øje for serøs amotio retinae
En 40 årig tidligere øjenrask mand ses i vagten på øjenafdelingen grundet hurtigt opstået nedsat syn på højre øje. Han angiver sig sund og rask, men har haft smerter fra lænderyggen gennem nogle uger. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/18 uden korrektion * Visus o.sin: 6/12 uden korrektion * Spaltelampe: Der er ingen reaktion i forreste kamre eller glaslegemerne. * Oftalmokopi: Store chorioretinale eleverede forandringer på begge øjne. Serøs amotio retinae på højre øje. Sæt kryds ved det rigtige udsagn: 1. Der er med stor sandsynlighed tale om HLA-B27 associeret uveitis 2. Syfilis er hyppigste årsag til posterior uveitis 3. Patienten skal opstartes i behandling med Maxidex (steroid) og Mydriacyl (pupildilatation) med det samme 4. **Patienten bør udredes nærmere med blodprøver og røntgen af thorax** 5. Patienten skal opereres på højre øje for serøs amotio retinae
178
Angiv den mest sandsynlige diagnose for patienten på nedenstående billede: 1. Iridocyclitis 2. Keratitis 3. Tørre øjne 4. Katarakt 5. Allergisk conjunktivitis
Angiv den mest sandsynlige diagnose for patienten på nedenstående billede: 1. Iridocyclitis 2. **Keratitis** 3. Tørre øjne 4. Katarakt 5. Allergisk conjunktivitis
179
30 årig kvinde med rødt, irriteret venstre øje i to dage. Nu lignende tilstand tilkommet på højre øje. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt.: 6/6 med egen korrektion +0,5 sfærisk * Visus o.sin: 6/6 med egen korrektion -0,25 sfærisk * Eksterna: Se billede Hvilken af følgende diagnoser er mest sandsynlig? 1. Katarakt 2. Iridocyclitis 3. Bakteriel conjunktivitis 4. Keratitis 5. Akut glaukom
30 årig kvinde med rødt, irriteret venstre øje i to dage. Nu lignende tilstand tilkommet på højre øje. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt.: 6/6 med egen korrektion +0,5 sfærisk * Visus o.sin: 6/6 med egen korrektion -0,25 sfærisk * Eksterna: Se billede Hvilken af følgende diagnoser er mest sandsynlig? 1. Katarakt 2. Iridocyclitis 3. **Bakteriel conjunktivitis** 4. Keratitis 5. Akut glaukom
180
Du ser en 70 årig mand, som ønsker sit kørekort fornyet. Han er kendt amblyop på venstre øje. Derudover har han ingen problemer med øjnene fraset lette blændingsgener fra modkørende bilister, når han kører bil om aftenen. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt.: 6/12 med egen korrektion, stigende til 6/9 med tillæg af stenopæisk hul * Visus o.sin.: 6/60 med egen korrektion uden bedring. * Synsfelt for hånd o.dxt.: Normale ydergrænser. * Synsfelt for hånd o.sin.: Indskrænket synsfelt både temporalt og nasalt, så det i horisontalplanet udgør 80 grader. Du gør en række overvejelser om kørekortsfornyelsen: A. Patienten opfylder visuskravet til kørekortsfornyelse B. Patienten opfylder ikke visuskravet til kørekortsfornyelse C. Patienten opfylder synsfeltskravet til kørekortsfornyelse D. Patienten opfylder ikke synsfeltskravet til kørekortsfornyelse Hvilket er det rigtige udsagn? 1. A+C 2. A+D 3. B+C 4. B+D
Du ser en 70 årig mand, som ønsker sit kørekort fornyet. Han er kendt amblyop på venstre øje. Derudover har han ingen problemer med øjnene fraset lette blændingsgener fra modkørende bilister, når han kører bil om aftenen. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt.: 6/12 med egen korrektion, stigende til 6/9 med tillæg af stenopæisk hul * Visus o.sin.: 6/60 med egen korrektion uden bedring. * Synsfelt for hånd o.dxt.: Normale ydergrænser. * Synsfelt for hånd o.sin.: Indskrænket synsfelt både temporalt og nasalt, så det i horisontalplanet udgør 80 grader. Du gør en række overvejelser om kørekortsfornyelsen: A. Patienten opfylder visuskravet til kørekortsfornyelse B. Patienten opfylder ikke visuskravet til kørekortsfornyelse C. Patienten opfylder synsfeltskravet til kørekortsfornyelse D. Patienten opfylder ikke synsfeltskravet til kørekortsfornyelse Hvilket er det rigtige udsagn? 1. **A+C** 2. A+D 3. B+C 4. B+D
181
En 48-årig kvinde henvender sig en forårsdag i din praksis og klager over svien og brænden i begge øjnene. Generne er værst, når patienten er udendørs. Hun har samtidig bemærket, at hun af og til ser dobbelt og får hovedpine, især når hun ser opad. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/6 uden korrektion * Visus o.sin: 6/9 uden korrektion * Inspektion: Let injicerede bulbi. * ESLM: Normal tildækningsprøve i primær position, men let nedsat opaddrejning af venstre øje, som også virker lidt fremstående. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? 1. Birkepollenallergi 2. Sjøgrens syndrom 3. Hortons hovedpine 4. Thyroidea associeret oftalmopati 5. Tumor cerebri
En 48-årig kvinde henvender sig en forårsdag i din praksis og klager over svien og brænden i begge øjnene. Generne er værst, når patienten er udendørs. Hun har samtidig bemærket, at hun af og til ser dobbelt og får hovedpine, især når hun ser opad. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/6 uden korrektion * Visus o.sin: 6/9 uden korrektion * Inspektion: Let injicerede bulbi. * ESLM: Normal tildækningsprøve i primær position, men let nedsat opaddrejning af venstre øje, som også virker lidt fremstående. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? 1. Birkepollenallergi 2. Sjøgrens syndrom 3. Hortons hovedpine 4. **Thyroidea associeret oftalmopati** 5. Tumor cerebri
182
Du er reservelæge i almen praksis. Du modtager en 2 dage gammel pige, som netop er udskrevet fra barselsafsnittet. Der har været let øjenrødme siden fødslen, men i løbet af natten har pigen udviklet kraftig rødme af conjunctiva, hævelse og rødme af øjenomgivelserne og voldsom pussekretion. Da du undersøger pigen, kan hun ikke åbne øjnene spontant pga. hævelse og kraftig pusdannelse (se billede), men er i øvrigt alment upåvirket og afebril. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? 1. Allergisk conjunctivitis. 2. Kongenit katarakt. 3. Kongenit glaukom. 4. Neonatal conjunctivitis. 5. Retinoblastom.
Du er reservelæge i almen praksis. Du modtager en 2 dage gammel pige, som netop er udskrevet fra barselsafsnittet. Der har været let øjenrødme siden fødslen, men i løbet af natten har pigen udviklet kraftig rødme af conjunctiva, hævelse og rødme af øjenomgivelserne og voldsom pussekretion. Da du undersøger pigen, kan hun ikke åbne øjnene spontant pga. hævelse og kraftig pusdannelse (se billede), men er i øvrigt alment upåvirket og afebril. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? 1. Allergisk conjunctivitis. 2. Kongenit katarakt. 3. Kongenit glaukom. 4. **Neonatal conjunctivitis.** 5. Retinoblastom.
183
Du er reservelæge i almen praksis. Du modtager en 2 dage gammel pige, som netop er udskrevet fra barselsafsnittet. Der har været let øjenrødme siden fødslen, men i løbet af natten har pigen udviklet kraftig rødme af conjunctiva, hævelse og rødme af øjenomgivelserne og voldsom pussekretion. Da du undersøger pigen, kan hun ikke åbne øjnene spontant pga. hævelse og kraftig pusdannelse (se billede), men er i øvrigt alment upåvirket og afebril. Du mistænker neonatal (gonorrisk) conjunctivitis pga. den voldsomme pussekretion. Hvad gør du nu? 1. Instruerer i afvaskning med sterilt sandvand 2-3 gange dagligt. 2. Opstarter topical antibiotisk behandling. 3. Opstarter bredspektret systemisk og topikal antibiotisk behandling. 4. Poder fra conjuctiva og afventer mikrobiologisk svar inden opstart af antibiotisk behandling. 5. Henviser akut til sygehus med henblik på podning fra conjunctiva og direkte mikroskopi og herefter hurtig opstart af bredspektret systemisk og topikal antibiotika
Du er reservelæge i almen praksis. Du modtager en 2 dage gammel pige, som netop er udskrevet fra barselsafsnittet. Der har været let øjenrødme siden fødslen, men i løbet af natten har pigen udviklet kraftig rødme af conjunctiva, hævelse og rødme af øjenomgivelserne og voldsom pussekretion. Da du undersøger pigen, kan hun ikke åbne øjnene spontant pga. hævelse og kraftig pusdannelse (se billede), men er i øvrigt alment upåvirket og afebril. Du mistænker neonatal (gonorrisk) conjunctivitis pga. den voldsomme pussekretion. Hvad gør du nu? 1. Instruerer i afvaskning med sterilt sandvand 2-3 gange dagligt. 2. Opstarter topical antibiotisk behandling. 3. Opstarter bredspektret systemisk og topikal antibiotisk behandling. 4. Poder fra conjuctiva og afventer mikrobiologisk svar inden opstart af antibiotisk behandling. 5. **Henviser akut til sygehus med henblik på podning fra conjunctiva og direkte mikroskopi og herefter hurtig opstart af bredspektret systemisk og topikal antibiotika**
184
Du er reservelæge i almen praksis. Du modtager en 2 dage gammel pige, som netop er udskrevet fra barselsafsnittet. Der har været let øjenrødme siden fødslen, men i løbet af natten har pigen udviklet kraftig rødme af conjunctiva, hævelse og rødme af øjenomgivelserne og voldsom pussekretion. Da du undersøger pigen, kan hun ikke åbne øjnene spontant pga. hævelse og kraftig pusdannelse (se billede), men er i øvrigt alment upåvirket og afebril. Du mistænker neonatal (gonorrisk) conjunctivitis pga. den voldsomme pussekretion og henviser akut til sygehus med henblik på podning fra conjunctiva og direkte mikroskopi og herefter hurtig opstart af bredspektret systemisk og topikal antibiotika. Hvilken af følgende kombinationer er mest korrekt om gonorrisk conjunctivitis? A. Smitte af spædbarnet sker oftest via fødselskanalen. B. Er oftest selvlimiterende. C. Sygdommen kan medføre corneal perforation og blindhed i løbet af få dage. D. Debuterer oftest indenfor få dage efter fødslen. E. Er en hyppig årsag til conjunctivitis blandt børn og spædbørn. Hvilket er det rigtige udsagn? 1. A+B 2. A+B+D 3. A+C+D 4. A+C+D+E 5. B+E
Du er reservelæge i almen praksis. Du modtager en 2 dage gammel pige, som netop er udskrevet fra barselsafsnittet. Der har været let øjenrødme siden fødslen, men i løbet af natten har pigen udviklet kraftig rødme af conjunctiva, hævelse og rødme af øjenomgivelserne og voldsom pussekretion. Da du undersøger pigen, kan hun ikke åbne øjnene spontant pga. hævelse og kraftig pusdannelse (se billede), men er i øvrigt alment upåvirket og afebril. Du mistænker neonatal (gonorrisk) conjunctivitis pga. den voldsomme pussekretion og henviser akut til sygehus med henblik på podning fra conjunctiva og direkte mikroskopi og herefter hurtig opstart af bredspektret systemisk og topikal antibiotika. Hvilken af følgende kombinationer er mest korrekt om gonorrisk conjunctivitis? A. Smitte af spædbarnet sker oftest via fødselskanalen. B. Er oftest selvlimiterende. C. Sygdommen kan medføre corneal perforation og blindhed i løbet af få dage. D. Debuterer oftest indenfor få dage efter fødslen. E. Er en hyppig årsag til conjunctivitis blandt børn og spædbørn. Hvilket er det rigtige udsagn? 1. A+B 2. A+B+D 3. **A+C+D** 4. A+C+D+E 5. B+E
185
57 årig mand med dysreguleret type 2 diabetes igennem 15 år. Aktuel HbA1c på 68 mmol/mol (normalt \< 48 mmol/mol). Desuden moderat hyperkolesterolæmi. Han fortæller, at han den sidste måned har fået tiltagende sløret syn på venstre øje. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/6 med egen korrektion * Visus o.sin.: 6/18 med egen korrektion * Applanatorisk tryk: 15 mmHg på begge øjne * Oftalmoskopi o.sin: Se foto Hvad fejler patienten? 1. Amotio retinae involverende makula. 2. AMD omkring papillen samt punkt-blødninger i hele retinas periferi. 3. Diabetisk makulært ødem med hårde eksudater temporalt for makula samt spredte hæmoragier. 4. Atrofisk papil samt proliferationer omkring makula. 5. Grenvene okklusion i nedre temporale karbue.
57 årig mand med dysreguleret type 2 diabetes igennem 15 år. Aktuel HbA1c på 68 mmol/mol (normalt \< 48 mmol/mol). Desuden moderat hyperkolesterolæmi. Han fortæller, at han den sidste måned har fået tiltagende sløret syn på venstre øje. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/6 med egen korrektion * Visus o.sin.: 6/18 med egen korrektion * Applanatorisk tryk: 15 mmHg på begge øjne * Oftalmoskopi o.sin: Se foto Hvad fejler patienten? 1. Amotio retinae involverende makula. 2. AMD omkring papillen samt punkt-blødninger i hele retinas periferi. 3. **Diabetisk makulært ødem med hårde eksudater temporalt for makula samt spredte hæmoragier.** 4. Atrofisk papil samt proliferationer omkring makula. 5. Grenvene okklusion i nedre temporale karbue.
186
57 årig mand med dysreguleret type 2 diabetes igennem 15 år. Aktuel HbA1c på 68 mmol/mol (normalt \< 48 mmol/mol). Desuden moderat hyperkolesterolæmi. Han fortæller, at han den sidste måned har fået tiltagende sløret syn på venstre øje. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/6 med egen korrektion * Visus o.sin.: 6/18 med egen korrektion * Applanatorisk tryk: 15 mmHg på begge øjne * Oftalmoskopi o.sin: stort diabetisk makulært ødem med hårde eksudater temporalt for makula samt spredte hæmoragier. * OCT o.dxt.: Normal. * OCT o.sin. (se foto): Stort makulært ødem o.sin. * Fluoresceinangiografi ou.: Diffus central sivning o.sin. Ingen tegn på proliferativ retinopati. Hvilken behandling vil du foreslå af det makulære ødem o.sin? 1. Intravitreal injektion med anti-VEGF 2. Vitrekto 3. Steroid dråbebehandling 1 x 4 dagligt i minimum 4 uger 4. Panretinal laserbehandling 5. Tabletbehandling med statiner
57 årig mand med dysreguleret type 2 diabetes igennem 15 år. Aktuel HbA1c på 68 mmol/mol (normalt \< 48 mmol/mol). Desuden moderat hyperkolesterolæmi. Han fortæller, at han den sidste måned har fået tiltagende sløret syn på venstre øje. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/6 med egen korrektion * Visus o.sin.: 6/18 med egen korrektion * Applanatorisk tryk: 15 mmHg på begge øjne * Oftalmoskopi o.sin: stort diabetisk makulært ødem med hårde eksudater temporalt for makula samt spredte hæmoragier. * OCT o.dxt.: Normal. * OCT o.sin. (se foto): * Fluoresceinangiografi ou.: Diffus central sivning o.sin. Ingen tegn på proliferativ retinopati. Hvilken behandling vil du foreslå af det makulære ødem o.sin? 1. **Intravitreal injektion med anti-VEGF** 2. Vitrekto 3. Steroid dråbebehandling 1 x 4 dagligt i minimum 4 uger 4. Panretinal laserbehandling 5. Tabletbehandling med statiner
187
57 årig mand med dysreguleret type 2 diabetes igennem 15 år. Aktuel HbA1c på 68 mmol/mol (normalt \< 48 mmol/mol). Desuden moderat hyperkolesterolæmi. Han fortæller, at han den sidste måned har fået tiltagende sløret syn på venstre øje. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/6 med egen korrektion * Visus o.sin.: 6/18 med egen korrektion * Applanatorisk tryk: 15 mmHg på begge øjne * Oftalmoskopi o.sin: stort diabetisk makulært ødem med hårde eksudater temporalt for makula samt spredte hæmoragier. * OCT o.dxt.: Normal. * OCT o.sin.: Stort makulært ødem o.sin. * Fluoresceinangiografi ou.: Diffus central sivning o.sin. Ingen tegn på proliferativ retinopati. Patienten tilbydes 3 anti-VEGF injektioner på venstre øje med 4 uger mellemrum. Godt 2 uger efter sidste injektion, ser du patienten akut, da han tidligere på dagen fik en skygge for venstre øje som gradvist er taget til i størrelse. Han har ikke været ude for noget traume og har ingen smerter. Oftalmoskopi o.sin.: Se billede Hvilket udsagn beskriver bedst, hvad du ser på billedet? 1. Amotio retinae. 2. Grenarterieokklusion 3. Centralveneokklusion 4. Glaslegemeblødning 5. Våd AMD med gennembrudsblødning
57 årig mand med dysreguleret type 2 diabetes igennem 15 år. Aktuel HbA1c på 68 mmol/mol (normalt \< 48 mmol/mol). Desuden moderat hyperkolesterolæmi. Han fortæller, at han den sidste måned har fået tiltagende sløret syn på venstre øje. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/6 med egen korrektion * Visus o.sin.: 6/18 med egen korrektion * Applanatorisk tryk: 15 mmHg på begge øjne * Oftalmoskopi o.sin: stort diabetisk makulært ødem med hårde eksudater temporalt for makula samt spredte hæmoragier. * OCT o.dxt.: Normal. * OCT o.sin.: Stort makulært ødem o.sin. * Fluoresceinangiografi ou.: Diffus central sivning o.sin. Ingen tegn på proliferativ retinopati. Patienten tilbydes 3 anti-VEGF injektioner på venstre øje med 4 uger mellemrum. Godt 2 uger efter sidste injektion, ser du patienten akut, da han tidligere på dagen fik en skygge for venstre øje som gradvist er taget til i størrelse. Han har ikke været ude for noget traume og har ingen smerter. Oftalmoskopi o.sin.: Se billede Hvilket udsagn beskriver bedst, hvad du ser på billedet? 1. Amotio retinae. 2. Grenarterieokklusion 3. Centralveneokklusion 4. **Glaslegemeblødning** 5. Våd AMD med gennembrudsblødning
188
Dysreguleret og dyslipid type 2 diabetiker med diabetisk makulært ødem o.sin., som nu er kompliceret af glaslegemeblødning o.sin. Man vælger at observere blødning i håb om spontan opklaring. Efter 2 uger er blødningen klaret så meget op, at du har mulighed for at oftalmoskopere området bag blødningen (se billede). Hvad har formentlig udløst glaslegemeblødningen? 1. Retinal rift 2. Proliferativ diabetisk retinopati 3. Amotio retina. 4. Centralveneokklusion 5. Choroidalt melanom
Dysreguleret og dyslipid type 2 diabetiker med diabetisk makulært ødem o.sin., som nu er kompliceret af glaslegemeblødning o.sin. Man vælger at observere blødning i håb om spontan opklaring. Efter 2 uger er blødningen klaret så meget op, at du har mulighed for at oftalmoskopere området bag blødningen (se billede). Hvad har formentlig udløst glaslegemeblødningen? 1. Retinal rift 2. **Proliferativ diabetisk retinopati** 3. Amotio retina. 4. Centralveneokklusion 5. Choroidalt melanom
189
Du er reservelæge i en øjenlægepraksis. Ind kommer en 56 årig kvindelig tandlæge, som er viderehenvist fra en optiker. Patienten er let myop. Gennem den seneste tid er synet blevet lidt dårligere og patienten søgte optiker mhp. ny brillekorrektion. Systemisk er hun i behandling med tbl. Centyl med kaliumklorid grundet hypertension, men er ellers i det væsentlige tidligere rask. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/9 med egen korrektion * Visus o.sin: 6/6 med egen korrektion * ESLM: Normal Pupiller: Runde og egale med naturlig reaktion for direkte og indirekte lys. * Synsfelt for hånd: Normal. * Spaltelampeundersøgelse ou: Bulbi blege, corneae klare og blanke, forreste kamre af normal dybde, irides naturlige, lentes alderssvarende. * Oftalmoskopi o.dxt: Se foto. * Oftalmoskopi o.sin.: Normal. Hvad er din tentative diagnose på nuværende tidspunkt? 1. Der er normale forhold på begge øjne ved øjenundersøgelsen, så patienten skal nok have nye briller. 2. Der ses hypertensive forandringer (fundus hypertonicus) på højre øje og patienten skal kontakte egen læge mhp. kontrol af blodtrykket. 3. Der ses tørre AMD-forandringer på højre øje, som skal ses an. 4. Der er en ekskaveret papil på højre øje, og du mistænker at patienten har glaukom. 5. Der ses forandringer forenelige med diabetisk simplex retinopati og patienten skal kontakte egen læge mhp. udredning for diabetes.
Du er reservelæge i en øjenlægepraksis. Ind kommer en 56 årig kvindelig tandlæge, som er viderehenvist fra en optiker. Patienten er let myop. Gennem den seneste tid er synet blevet lidt dårligere og patienten søgte optiker mhp. ny brillekorrektion. Systemisk er hun i behandling med tbl. Centyl med kaliumklorid grundet hypertension, men er ellers i det væsentlige tidligere rask. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/9 med egen korrektion * Visus o.sin: 6/6 med egen korrektion * ESLM: Normal Pupiller: Runde og egale med naturlig reaktion for direkte og indirekte lys. * Synsfelt for hånd: Normal. * Spaltelampeundersøgelse ou: Bulbi blege, corneae klare og blanke, forreste kamre af normal dybde, irides naturlige, lentes alderssvarende. * Oftalmoskopi o.dxt: Se foto. * Oftalmoskopi o.sin.: Normal. Hvad er din tentative diagnose på nuværende tidspunkt? 1. Der er normale forhold på begge øjne ved øjenundersøgelsen, så patienten skal nok have nye briller. 2. Der ses hypertensive forandringer (fundus hypertonicus) på højre øje og patienten skal kontakte egen læge mhp. kontrol af blodtrykket. 3. Der ses tørre AMD-forandringer på højre øje, som skal ses an. 4. **Der er en ekskaveret papil på højre øje, og du mistænker at patienten har glaukom.** 5. Der ses forandringer forenelige med diabetisk simplex retinopati og patienten skal kontakte egen læge mhp. udredning for diabetes.
190
56-årig kvinde, hvor der mistænkes glaukom o.dxt. Du finder en papil på højre øje som er randekskaveret nedadtil. C/D-ratioen er 0,8. Tension applanatorisk o.dxt.: 23 mmHg. Tension applanatorisk o.sin.: 17 mmHg. Hvad er det næste trin i din udredning for glaukom? 1. Du foretager en OCT-skanning af makula 2. Du foretager en computerperimetri 3. Du sender patienten til øjenafdelingen mhp. en flouresceinangiografi 4. Du laver en ultralydsskanning (B-scanning) af begge øjne 5. Du foretager alle ovennævnte undersøgelser
56-årig kvinde, hvor der mistænkes glaukom o.dxt. Du finder en papil på højre øje som er randekskaveret nedadtil. C/D-ratioen er 0,8. Tension applanatorisk o.dxt.: 23 mmHg. Tension applanatorisk o.sin.: 17 mmHg. Hvad er det næste trin i din udredning for glaukom? 1. Du foretager en OCT-skanning af makula 2. **Du foretager en computerperimetri** 3. Du sender patienten til øjenafdelingen mhp. en flouresceinangiografi 4. Du laver en ultralydsskanning (B-scanning) af begge øjne 5. Du foretager alle ovennævnte undersøgelser
191
56-årig kvinde, hvor der mistænkes glaukom o.dxt. * Computer-perimetri o.dxt.: Se billede * Computer-perimetri o.sin: Normal Hvad viser undersøgelsen? A. Bjerrum-skotom forenelig med glaukom B. Den giver mistanke til at patienten har haft et vaskulært insult. C. Udtynding af nervetrådsfiberlag inferiort på papillen D. Svær påvirkning af det centrale synsfelt E. Udtynding af nervetrådsfiberlaget superiort på papillen. Sæt kryds ved det rigtige udsagn: 1. A+C 2. A+D 3. A+E 4. B+C 5. B+D
56-årig kvinde, hvor der mistænkes glaukom o.dxt. * Computer-perimetri o.dxt.: Se billede * Computer-perimetri o.sin: Normal Hvad viser undersøgelsen? A. Bjerrum-skotom forenelig med glaukom B. Den giver mistanke til at patienten har haft et vaskulært insult. C. Udtynding af nervetrådsfiberlag inferiort på papillen D. Svær påvirkning af det centrale synsfelt E. Udtynding af nervetrådsfiberlaget superiort på papillen. Sæt kryds ved det rigtige udsagn: 1. **A+C** 2. A+D 3. A+E 4. B+C 5. B+D
192
56-årig kvinde med primært åbenvinklet glaukom o.dxt. Undersøgelsen viser et synsfeltsudfald (Bjerrum skotom) foreneligt med en glaukompåvirket papil med udtynding af nervetrådsfiberlaget inferiort. Diagnosen er således primær åbenvinklet glaukom o.dxt. Hvad gør du nu? 1. Sætter patienten i behandling med tbl. Glaupax (carboanhydrase-hæmmer) 2. Henviser patienten til nærmeste øjenafdeling mhp. iridotomi på højre øje 3. Sætter patienten i behandling med øjendråbe Latanoprost (prostaglandinanalog) 4. Henviser patienten til nærmeste øjenafdeling mhp. trabekulektomi 5. Sætter patienten i behandling med hyperosmolær glucose.
56-årig kvinde med primært åbenvinklet glaukom o.dxt. Undersøgelsen viser et synsfeltsudfald (Bjerrum skotom) foreneligt med en glaukompåvirket papil med udtynding af nervetrådsfiberlaget inferiort. Diagnosen er således primær åbenvinklet glaukom o.dxt. Hvad gør du nu? 1. Sætter patienten i behandling med tbl. Glaupax (carboanhydrase-hæmmer) 2. Henviser patienten til nærmeste øjenafdeling mhp. iridotomi på højre øje 3. **Sætter patienten i behandling med øjendråbe Latanoprost (prostaglandinanalog)** 4. Henviser patienten til nærmeste øjenafdeling mhp. trabekulektomi 5. Sætter patienten i behandling med hyperosmolær glucose.
193
56-årig kvinde med primært åbenvinklet glaukom o.dxt. Patienten sættes i behandling med øjendråbe Latanopost x 1 o.dxt og der aftales en ny tid til kontrol af øjentrykket efter 14 dage. Hvad skal du yderligere informere patienten om? A. At behandlingen formentlig kan seponeres om 6 måneder. B. Glaukom giver anledning til synsfeltsudfald, som påvirker læsesynet før en evt. påvirkning af orienteringssynet. Patienten skal derfor informeres om, at hendes erhvervsevne er truet. C. At behandlingen er livslang. D. At hendes børn bør kontrolleres for glaukom fra 40 års alderen. E. At en operation for grå stær vil nedsætte risikoen for progression af synstab. Sæt kryds ved det rigtige udsagn: 1. A 2. B+C+D 3. B+E 4. C+D 5. E
56-årig kvinde med primært åbenvinklet glaukom o.dxt. Patienten sættes i behandling med øjendråbe Latanopost x 1 o.dxt og der aftales en ny tid til kontrol af øjentrykket efter 14 dage. Hvad skal du yderligere informere patienten om? A. At behandlingen formentlig kan seponeres om 6 måneder. B. Glaukom giver anledning til synsfeltsudfald, som påvirker læsesynet før en evt. påvirkning af orienteringssynet. Patienten skal derfor informeres om, at hendes erhvervsevne er truet. C. At behandlingen er livslang. D. At hendes børn bør kontrolleres for glaukom fra 40 års alderen. E. At en operation for grå stær vil nedsætte risikoen for progression af synstab. Sæt kryds ved det rigtige udsagn: 1. A 2. B+C+D 3. B+E 4. **C+D** 5. E
194
Du er reservelæge på øjenafdelingen. Fra vagtlægen får du henvist en 56 årig mand med synsproblemer gennem knapt 1 døgn. Han har briller med styrken -10,0 dioptrier på begge øjne, men er ellers tidligere øjenrask. I går kom der pludselig et par mobile uklarheder i synsfeltet på højre øje, som over timer blev til et ”spindelvæv”. I dag fornemmer patienten at synet på højre øje er kraftigt nedsat. For 1 måned siden fik patienten diagnosticeret type 2 diabetes. For 14 dage siden fik han et stød mod højre øje, da han tumlede med sin barnebarn, men han havde ingen gener herefter. Du foretager en objektiv undersøgelse og finder følgende: * Visus på højre øje: lyssans med projektion * Visus på venstre øje: 1,0 (6/6) med egen korrektion * ESLM: Normal Pupiller: Runde og egale med naturlig reaktion for direkte og indirekte lys. * Synsfelt for hånd på højre øje: kan ikke undersøges * Synsfelt for hånd på venstre øje: normalt * Øjentryk: 14 mmHg på begge øjne. * Spaltelampeundersøgelse ou: Bulbi blege, corneae klare og blanke, forreste kamre af normal dybde, irides naturlige, lentes alderssvarende. * Oftalmoskopi af højre øje: Se foto. * Oftalmoskopi af venstre øje: Normal. Hvad er din tentative diagnose? 1. Grå stær på højre øje efter tidligere slag mod øjet 2. Hyfæma på højre øje 3. Glaslegemeblødning på højre øje 4. Sekundært åbenvinklet glaukom på højre øje 5. Proliferativ diabetisk retinopati på højre øje
Du er reservelæge på øjenafdelingen. Fra vagtlægen får du henvist en 56 årig mand med synsproblemer gennem knapt 1 døgn. Han har briller med styrken -10,0 dioptrier på begge øjne, men er ellers tidligere øjenrask. I går kom der pludselig et par mobile uklarheder i synsfeltet på højre øje, som over timer blev til et ”spindelvæv”. I dag fornemmer patienten at synet på højre øje er kraftigt nedsat. For 1 måned siden fik patienten diagnosticeret type 2 diabetes. For 14 dage siden fik han et stød mod højre øje, da han tumlede med sin barnebarn, men han havde ingen gener herefter. Du foretager en objektiv undersøgelse og finder følgende: * Visus på højre øje: lyssans med projektion * Visus på venstre øje: 1,0 (6/6) med egen korrektion * ESLM: Normal Pupiller: Runde og egale med naturlig reaktion for direkte og indirekte lys. * Synsfelt for hånd på højre øje: kan ikke undersøges * Synsfelt for hånd på venstre øje: normalt * Øjentryk: 14 mmHg på begge øjne. * Spaltelampeundersøgelse ou: Bulbi blege, corneae klare og blanke, forreste kamre af normal dybde, irides naturlige, lentes alderssvarende. * Oftalmoskopi af højre øje: Se foto. * Oftalmoskopi af venstre øje: Normal. Hvad er din tentative diagnose? 1. Grå stær på højre øje efter tidligere slag mod øjet 2. Hyfæma på højre øje 3. **Glaslegemeblødning på højre øje** 4. Sekundært åbenvinklet glaukom på højre øje 5. Proliferativ diabetisk retinopati på højre øje
195
Du er reservelæge på øjenafdelingen. Fra vagtlægen får du henvist en 56 årig mand med synsproblemer gennem knapt 1 døgn. Han har briller med styrken -10,0 dioptrier på begge øjne, men er ellers tidligere øjenrask. I går kom der pludselig et par mobile uklarheder i synsfeltet på højre øje, som over timer blev til et ”spindelvæv”. I dag fornemmer patienten at synet på højre øje er kraftigt nedsat. For 1 måned siden fik patienten diagnosticeret type 2 diabetes. For 14 dage siden fik han et stød mod højre øje, da han tumlede med sin barnebarn, men han havde ingen gener herefter. Efter fund ved oftalmoskopi (se billede) er din tentative diagnose tæt glaslegemeblødning på højre øje. Er der noget i patientens anamnese der kunne foranledige en glaslegemeblødning? 1. Diabetes mellitus 2. Myopi 3. Stumpt traume 4. Alder (som giver glaslegemesammenfald med risiko for udvikling af retinale rifter) 5. Alle ovennævnte forhold
Du er reservelæge på øjenafdelingen. Fra vagtlægen får du henvist en 56 årig mand med synsproblemer gennem knapt 1 døgn. Han har briller med styrken -10,0 dioptrier på begge øjne, men er ellers tidligere øjenrask. I går kom der pludselig et par mobile uklarheder i synsfeltet på højre øje, som over timer blev til et ”spindelvæv”. I dag fornemmer patienten at synet på højre øje er kraftigt nedsat. For 1 måned siden fik patienten diagnosticeret type 2 diabetes. For 14 dage siden fik han et stød mod højre øje, da han tumlede med sin barnebarn, men han havde ingen gener herefter. Efter fund ved oftalmoskopi er din tentative diagnose tæt glaslegemeblødning på højre øje. Er der noget i patientens anamnese der kunne foranledige en glaslegemeblødning? 1. Diabetes mellitus 2. Myopi 3. Stumpt traume 4. Alder (som giver glaslegemesammenfald med risiko for udvikling af retinale rifter) 5. **Alle ovennævnte forhold**
196
Du er reservelæge på øjenafdelingen. Fra vagtlægen får du henvist en 56 årig mand med synsproblemer gennem knapt 1 døgn. Han har briller med styrken -10,0 dioptrier på begge øjne, men er ellers tidligere øjenrask. I går kom der pludselig et par mobile uklarheder i synsfeltet på højre øje, som over timer blev til et ”spindelvæv”. I dag fornemmer patienten at synet på højre øje er kraftigt nedsat. For 1 måned siden fik patienten diagnosticeret type 2 diabetes. For 14 dage siden fik han et stød mod højre øje, da han tumlede med sin barnebarn, men han havde ingen gener herefter. Efter fund ved oftalmoskopi er din tentative diagnose tæt glaslegemeblødning på højre øje. Hvad er det næste trin i din udredning for glaslegemeblødning? 1. Du foretager en OCT-skanning af makula 2. Du foretager MR-skanning af orbita og bulbus 3. Du foretager en fluorescein-angiografi 4. Du laver en ultralydsskanning (B-scanning) af højre øje 5. Du foretager alle ovennævnte undersøgelser
Du er reservelæge på øjenafdelingen. Fra vagtlægen får du henvist en 56 årig mand med synsproblemer gennem knapt 1 døgn. Han har briller med styrken -10,0 dioptrier på begge øjne, men er ellers tidligere øjenrask. I går kom der pludselig et par mobile uklarheder i synsfeltet på højre øje, som over timer blev til et ”spindelvæv”. I dag fornemmer patienten at synet på højre øje er kraftigt nedsat. For 1 måned siden fik patienten diagnosticeret type 2 diabetes. For 14 dage siden fik han et stød mod højre øje, da han tumlede med sin barnebarn, men han havde ingen gener herefter. Efter fund ved oftalmoskopi er din tentative diagnose tæt glaslegemeblødning på højre øje. Hvad er det næste trin i din udredning for glaslegemeblødning? 1. Du foretager en OCT-skanning af makula 2. Du foretager MR-skanning af orbita og bulbus 3. Du foretager en fluorescein-angiografi 4. **Du laver en ultralydsskanning (B-scanning) af højre øje** 5. Du foretager alle ovennævnte undersøgelser
197
Du er reservelæge på øjenafdelingen. Fra vagtlægen får du henvist en 56 årig mand med synsproblemer gennem knapt 1 døgn. Han har briller med styrken -10,0 dioptrier på begge øjne, men er ellers tidligere øjenrask. I går kom der pludselig et par mobile uklarheder i synsfeltet på højre øje, som over timer blev til et ”spindelvæv”. I dag fornemmer patienten at synet på højre øje er kraftigt nedsat. For 1 måned siden fik patienten diagnosticeret type 2 diabetes. For 14 dage siden fik han et stød mod højre øje, da han tumlede med sin barnebarn, men han havde ingen gener herefter. Efter fund ved oftalmoskopi er din tentative diagnose tæt glaslegemeblødning på højre øje. Du fåretager en ultralydsskanning af øjet og får flg. billede på højre øje. Hvilken diagnose mistænker du nu og hvilken behandling vil du tilråde patienten? 1. Du mistænker at patienten har amotio retina og tilråder ham en hurtig vitrektomi (intern amotiooperation). 2. Skanningen giver mistanke til våde AMD-forandringer og patienten tilrådes anti-VEGF behandling. 3. Glaslegemesammenfaldet har medført en glaslegemeblødning. Patienten tilrådes en ny kontrol om 1 uge, da en sådan blødning ofte forsvinder af sig selv uden behandling. 4. Patienten tilrådes retinal fotokoagulation, da det formentlig er et retinalt hul, som har forårsaget forandringerne.
Du er reservelæge på øjenafdelingen. Fra vagtlægen får du henvist en 56 årig mand med synsproblemer gennem knapt 1 døgn. Han har briller med styrken -10,0 dioptrier på begge øjne, men er ellers tidligere øjenrask. I går kom der pludselig et par mobile uklarheder i synsfeltet på højre øje, som over timer blev til et ”spindelvæv”. I dag fornemmer patienten at synet på højre øje er kraftigt nedsat. For 1 måned siden fik patienten diagnosticeret type 2 diabetes. For 14 dage siden fik han et stød mod højre øje, da han tumlede med sin barnebarn, men han havde ingen gener herefter. Efter fund ved oftalmoskopi er din tentative diagnose tæt glaslegemeblødning på højre øje. Du fåretager en ultralydsskanning af øjet og får flg. billede på højre øje. Hvilken diagnose mistænker du nu og hvilken behandling vil du tilråde patienten? 1. **Du mistænker at patienten har amotio retina og tilråder ham en hurtig vitrektomi (intern amotiooperation).** 2. Skanningen giver mistanke til våde AMD-forandringer og patienten tilrådes anti-VEGF behandling. 3. Glaslegemesammenfaldet har medført en glaslegemeblødning. Patienten tilrådes en ny kontrol om 1 uge, da en sådan blødning ofte forsvinder af sig selv uden behandling. 4. Patienten tilrådes retinal fotokoagulation, da det formentlig er et retinalt hul, som har forårsaget forandringerne.
198
En 35 årig mand henvender sig i skadestuen på grund af tiltagende smerter og rødme i højre gennem 3 dage. Ingen hovedpine. Han er tidligere øjenrask og bruger ikke briller eller kontaktlinser. Han arbejder som tømrer, men mener ikke han har fået noget i øjnene. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/12 uden korrektion * Visus o.sin.: 6/6 uden korrektion * ESLM: normale øjenomgivelser, stilling, lejring og motilitet. * Ingen fremmedlegemer ved vending af øjenlåg * Der bedøves med oxybuprocain uden effekt på smerter. * Flouresceinfarvning uden farveoptag på cornea * Bulbus: højre øje (se foto), normale forhold venstre øje Hvad er mest sandsynlige diagnose? 1. Fremmedlegeme på cornea 2. Abrasio cornea 3. Anterior uveit 4. Keratit 5. Akut glaukom
En 35 årig mand henvender sig i skadestuen på grund af tiltagende smerter og rødme i højre gennem 3 dage. Ingen hovedpine. Han er tidligere øjenrask og bruger ikke briller eller kontaktlinser. Han arbejder som tømrer, men mener ikke han har fået noget i øjnene. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/12 uden korrektion * Visus o.sin.: 6/6 uden korrektion * ESLM: normale øjenomgivelser, stilling, lejring og motilitet. * Ingen fremmedlegemer ved vending af øjenlåg * Der bedøves med oxybuprocain uden effekt på smerter. * Flouresceinfarvning uden farveoptag på cornea * Bulbus: højre øje (se foto), normale forhold venstre øje Hvad er mest sandsynlige diagnose? 1. Fremmedlegeme på cornea 2. Abrasio cornea 3. **Anterior uveit** 4. Keratit 5. Akut glaukom
199
En 35 årig mand henvender sig i skadestuen på grund af tiltagende smerter og rødme i højre gennem 3 dage. Ingen hovedpine. Han er tidligere øjenrask og bruger ikke briller eller kontaktlinser. Han arbejder som tømrer, men mener ikke han har fået noget i øjnene. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/12 uden korrektion * Visus o.sin.: 6/6 uden korrektion * ESLM: normale øjenomgivelser, stilling, lejring og motilitet. * Ingen fremmedlegemer ved vending af øjenlåg * Der bedøves med oxybuprocain uden effekt på smerter. * Flouresceinfarvning uden farveoptag på cornea * Bulbus: højre øje (se foto), normale forhold venstre øje Du mistænker akut anterior uveit, og patienten henvises til øjenafdelingen, der udfører følgende undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/12 uden korrektion * Visus o.sin.: 6/6 uden korrektion * Spaltelampe o.dxt: Klar hornhinde med små cellenedslag på endothelet (præcipitater). Celler i forreste kammer og let lysvej. Begyndende bagre synekier. Lens naturlig. Enkelte celler i glaslegemet * Spaltelampe o.sin: normale forhold * Oftalmoskopi ou: normale forhold * Tension ou: 12/15 mmHg Hvad er endelige diagnose? 1. Anterior uveit 2. Intermediær uveit 3. Posterior uveit 4. Panuveit 5. Keratit og uveit
En 35 årig mand henvender sig i skadestuen på grund af tiltagende smerter og rødme i højre gennem 3 dage. Ingen hovedpine. Han er tidligere øjenrask og bruger ikke briller eller kontaktlinser. Han arbejder som tømrer, men mener ikke han har fået noget i øjnene. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/12 uden korrektion * Visus o.sin.: 6/6 uden korrektion * ESLM: normale øjenomgivelser, stilling, lejring og motilitet. * Ingen fremmedlegemer ved vending af øjenlåg * Der bedøves med oxybuprocain uden effekt på smerter. * Flouresceinfarvning uden farveoptag på cornea * Bulbus: højre øje (se foto), normale forhold venstre øje Du mistænker akut anterior uveit, og patienten henvises til øjenafdelingen, der udfører følgende undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/12 uden korrektion * Visus o.sin.: 6/6 uden korrektion * Spaltelampe o.dxt: Klar hornhinde med små cellenedslag på endothelet (præcipitater). Celler i forreste kammer og let lysvej. Begyndende bagre synekier. Lens naturlig. Enkelte celler i glaslegemet * Spaltelampe o.sin: normale forhold * Oftalmoskopi ou: normale forhold * Tension ou: 12/15 mmHg Hvad er endelige diagnose? 1. **Anterior uveit** 2. Intermediær uveit 3. Posterior uveit 4. Panuveit 5. Keratit og uveit
200
En 35 årig mand henvender sig i skadestuen på grund af tiltagende smerter og rødme i højre gennem 3 dage. Ingen hovedpine. Han er tidligere øjenrask og bruger ikke briller eller kontaktlinser. Han arbejder som tømrer, men mener ikke han har fået noget i øjnene. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/12 uden korrektion * Visus o.sin.: 6/6 uden korrektion * ESLM: normale øjenomgivelser, stilling, lejring og motilitet. * Ingen fremmedlegemer ved vending af øjenlåg * Der bedøves med oxybuprocain uden effekt på smerter. * Flouresceinfarvning uden farveoptag på cornea * Bulbus: højre øje (se foto), normale forhold venstre øje Du mistænker akut anterior uveit, og patienten henvises til øjenafdelingen, der udfører følgende undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/12 uden korrektion * Visus o.sin.: 6/6 uden korrektion * Spaltelampe o.dxt: Klar hornhinde med små cellenedslag på endothelet (præcipitater). Celler i forreste kammer og let lysvej. Begyndende bagre synekier. Lens naturlig. Enkelte celler i glaslegemet * Spaltelampe o.sin: normale forhold * Oftalmoskopi ou: normale forhold * Tension ou: 12/15 mmHg Diagnosen akut højresidig anterior uveit bekræftes. Hvilken af følgende er hyppigste årsag? 1. HLA- B27 2. Sarcoidose 3. Multipel sclerose 4. Toxoplasmose 5. Herpes simplex
En 35 årig mand henvender sig i skadestuen på grund af tiltagende smerter og rødme i højre gennem 3 dage. Ingen hovedpine. Han er tidligere øjenrask og bruger ikke briller eller kontaktlinser. Han arbejder som tømrer, men mener ikke han har fået noget i øjnene. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/12 uden korrektion * Visus o.sin.: 6/6 uden korrektion * ESLM: normale øjenomgivelser, stilling, lejring og motilitet. * Ingen fremmedlegemer ved vending af øjenlåg * Der bedøves med oxybuprocain uden effekt på smerter. * Flouresceinfarvning uden farveoptag på cornea * Bulbus: højre øje (se foto), normale forhold venstre øje Du mistænker akut anterior uveit, og patienten henvises til øjenafdelingen, der udfører følgende undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/12 uden korrektion * Visus o.sin.: 6/6 uden korrektion * Spaltelampe o.dxt: Klar hornhinde med små cellenedslag på endothelet (præcipitater). Celler i forreste kammer og let lysvej. Begyndende bagre synekier. Lens naturlig. Enkelte celler i glaslegemet * Spaltelampe o.sin: normale forhold * Oftalmoskopi ou: normale forhold * Tension ou: 12/15 mmHg Diagnosen akut højresidig anterior uveit bekræftes. Hvilken af følgende er hyppigste årsag? 1. **HLA- B27** 2. Sarcoidose 3. Multipel sclerose 4. Toxoplasmose 5. Herpes simplex
201
En 35 årig mand henvender sig i skadestuen på grund af tiltagende smerter og rødme i højre gennem 3 dage. Ingen hovedpine. Han er tidligere øjenrask og bruger ikke briller eller kontaktlinser. Han arbejder som tømrer, men mener ikke han har fået noget i øjnene. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/12 uden korrektion * Visus o.sin.: 6/6 uden korrektion * ESLM: normale øjenomgivelser, stilling, lejring og motilitet. * Ingen fremmedlegemer ved vending af øjenlåg * Der bedøves med oxybuprocain uden effekt på smerter. * Flouresceinfarvning uden farveoptag på cornea * Bulbus: højre øje (se foto), normale forhold venstre øje Du mistænker akut anterior uveit, og patienten henvises til øjenafdelingen, der udfører følgende undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/12 uden korrektion * Visus o.sin.: 6/6 uden korrektion * Spaltelampe o.dxt: Klar hornhinde med små cellenedslag på endothelet (præcipitater). Celler i forreste kammer og let lysvej. Begyndende bagre synekier. Lens naturlig. Enkelte celler i glaslegemet * Spaltelampe o.sin: normale forhold * Oftalmoskopi ou: normale forhold * Tension ou: 12/15 mmHg Diagnosen akut højresidig anterior uveit bekræftes, hyppigste årsag til diagnosen er HLA- B27 positivitet. Der laves grundigere anamnese og patienten har lidt ubehag i lænden, som primært er til stede om natten samt om morgenen. Han er også kendt med forkølelsessår på læben. Ingen klager over hoste eller lufthunger, hududslæt. Ingen seksuel risikoadfærd. Der opstartes behandling og tages HLA-B27 som er positiv. Hvad er behandlingen? 1. Topikal steroid 2. Topikal steroid + mydriacyl 3. Topikal steroid + oxybuprocain 4. Topikal steroid + paracetamol 5. Topikal steroid + pilocarpin
En 35 årig mand henvender sig i skadestuen på grund af tiltagende smerter og rødme i højre gennem 3 dage. Ingen hovedpine. Han er tidligere øjenrask og bruger ikke briller eller kontaktlinser. Han arbejder som tømrer, men mener ikke han har fået noget i øjnene. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/12 uden korrektion * Visus o.sin.: 6/6 uden korrektion * ESLM: normale øjenomgivelser, stilling, lejring og motilitet. * Ingen fremmedlegemer ved vending af øjenlåg * Der bedøves med oxybuprocain uden effekt på smerter. * Flouresceinfarvning uden farveoptag på cornea * Bulbus: højre øje (se foto), normale forhold venstre øje Du mistænker akut anterior uveit, og patienten henvises til øjenafdelingen, der udfører følgende undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/12 uden korrektion * Visus o.sin.: 6/6 uden korrektion * Spaltelampe o.dxt: Klar hornhinde med små cellenedslag på endothelet (præcipitater). Celler i forreste kammer og let lysvej. Begyndende bagre synekier. Lens naturlig. Enkelte celler i glaslegemet * Spaltelampe o.sin: normale forhold * Oftalmoskopi ou: normale forhold * Tension ou: 12/15 mmHg Diagnosen akut højresidig anterior uveit bekræftes, hyppigste årsag til diagnosen er HLA- B27 positivitet. Der laves grundigere anamnese og patienten har lidt ubehag i lænden, som primært er til stede om natten samt om morgenen. Han er også kendt med forkølelsessår på læben. Ingen klager over hoste eller lufthunger, hududslæt. Ingen seksuel risikoadfærd. Der opstartes behandling og tages HLA-B27 som er positiv. Hvad er behandlingen? 1. Topikal steroid 2. **Topikal steroid + mydriacyl** 3. Topikal steroid + oxybuprocain 4. Topikal steroid + paracetamol 5. Topikal steroid + pilocarpin
202
En 35 årig mand henvender sig i skadestuen på grund af tiltagende smerter og rødme i højre gennem 3 dage. Ingen hovedpine. Han er tidligere øjenrask og bruger ikke briller eller kontaktlinser. Han arbejder som tømrer, men mener ikke han har fået noget i øjnene. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/12 uden korrektion * Visus o.sin.: 6/6 uden korrektion * ESLM: normale øjenomgivelser, stilling, lejring og motilitet. * Ingen fremmedlegemer ved vending af øjenlåg * Der bedøves med oxybuprocain uden effekt på smerter. * Flouresceinfarvning uden farveoptag på cornea * Bulbus: højre øje (se foto), normale forhold venstre øje Du mistænker akut anterior uveit, og patienten henvises til øjenafdelingen, der udfører følgende undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/12 uden korrektion * Visus o.sin.: 6/6 uden korrektion * Spaltelampe o.dxt: Klar hornhinde med små cellenedslag på endothelet (præcipitater). Celler i forreste kammer og let lysvej. Begyndende bagre synekier. Lens naturlig. Enkelte celler i glaslegemet * Spaltelampe o.sin: normale forhold * Oftalmoskopi ou: normale forhold * Tension ou: 12/15 mmHg Diagnosen akut højresidig anterior uveit bekræftes, hyppigste årsag til diagnosen er HLA- B27 positivitet. Der laves grundigere anamnese og patienten har lidt ubehag i lænden, som primært er til stede om natten samt om morgenen. Han er også kendt med forkølelsessår på læben. Ingen klager over hoste eller lufthunger, hududslæt. Ingen seksuel risikoadfærd. Der opstartes behandling og tages HLA-B27 som er positiv. Behandlingen er topikal steroid + mydriacyl. Hvilket af følgende udsagn er korrekte? 1. Patienten skal screenes for multipel sklerose 2. Der bør udredes med serologi for herpes simplex 3. Patienten kan afsluttes da det er førstegangstilfælde 4. Patienten skal henvises til reumatolog 5. Patienten skal udredes for sarcoidose
En 35 årig mand henvender sig i skadestuen på grund af tiltagende smerter og rødme i højre gennem 3 dage. Ingen hovedpine. Han er tidligere øjenrask og bruger ikke briller eller kontaktlinser. Han arbejder som tømrer, men mener ikke han har fået noget i øjnene. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/12 uden korrektion * Visus o.sin.: 6/6 uden korrektion * ESLM: normale øjenomgivelser, stilling, lejring og motilitet. * Ingen fremmedlegemer ved vending af øjenlåg * Der bedøves med oxybuprocain uden effekt på smerter. * Flouresceinfarvning uden farveoptag på cornea * Bulbus: højre øje (se foto), normale forhold venstre øje Du mistænker akut anterior uveit, og patienten henvises til øjenafdelingen, der udfører følgende undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/12 uden korrektion * Visus o.sin.: 6/6 uden korrektion * Spaltelampe o.dxt: Klar hornhinde med små cellenedslag på endothelet (præcipitater). Celler i forreste kammer og let lysvej. Begyndende bagre synekier. Lens naturlig. Enkelte celler i glaslegemet * Spaltelampe o.sin: normale forhold * Oftalmoskopi ou: normale forhold * Tension ou: 12/15 mmHg Diagnosen akut højresidig anterior uveit bekræftes, hyppigste årsag til diagnosen er HLA- B27 positivitet. Der laves grundigere anamnese og patienten har lidt ubehag i lænden, som primært er til stede om natten samt om morgenen. Han er også kendt med forkølelsessår på læben. Ingen klager over hoste eller lufthunger, hududslæt. Ingen seksuel risikoadfærd. Der opstartes behandling og tages HLA-B27 som er positiv. Behandlingen er topikal steroid + mydriacyl. Hvilket af følgende udsagn er korrekte? 1. Patienten skal screenes for multipel sklerose 2. Der bør udredes med serologi for herpes simplex 3. Patienten kan afsluttes da det er førstegangstilfælde 4. **Patienten skal henvises til reumatolog** 5. Patienten skal udredes for sarcoidose
203
Du er reservelæge i almen praksis. En ung mand kommer med et rødt højre øje gennem 2 dage med kraftigt tiltagende smerter, lysskyhed, rødme og sløret syn. Han bruger kontaktlinser pga. let myopi (-2,5 /-2,5 dioptrier) og fortæller, at han havde besvær med at tage linsen ud af højre øje for 3 dage siden. Du finder et blegt venstre øje, men ciliær injektion i højre øje samt tåreflåd, lysskyhed og en stor uklarhed midt på højre cornea. Visus med briller på er 0,1 (6/60) og 1,0 (6/6) på hhv. højre og venstre øje. Hvad gør du? 1. Drypper med mydriacyl og oftalmoskoperer, og sætter kontaktlinsen i venstre øje 2. Poder fra conjunctiva og opstarter fucithalmic behandling 3. Poder fra cornea og opstarter bredspektret systemisk behandling med antibiotika 4. Poder fra conjunctiva og sender en subakut henvisning til en øjenlæge, da det formentlig blot er en rift på cornea 5. Sender patienten akut til øjenlæge til vurdering og behandling
Du er reservelæge i almen praksis. En ung mand kommer med et rødt højre øje gennem 2 dage med kraftigt tiltagende smerter, lysskyhed, rødme og sløret syn. Han bruger kontaktlinser pga. let myopi (-2,5 /-2,5 dioptrier) og fortæller, at han havde besvær med at tage linsen ud af højre øje for 3 dage siden. Du finder et blegt venstre øje, men ciliær injektion i højre øje samt tåreflåd, lysskyhed og en stor uklarhed midt på højre cornea. Visus med briller på er 0,1 (6/60) og 1,0 (6/6) på hhv. højre og venstre øje. Hvad gør du? 1. Drypper med mydriacyl og oftalmoskoperer, og sætter kontaktlinsen i venstre øje 2. Poder fra conjunctiva og opstarter fucithalmic behandling 3. Poder fra cornea og opstarter bredspektret systemisk behandling med antibiotika 4. Poder fra conjunctiva og sender en subakut henvisning til en øjenlæge, da det formentlig blot er en rift på cornea 5. **Sender patienten akut til øjenlæge til vurdering og behandling**
204
Du er reservelæge i almen praksis. En ung mand kommer med et rødt højre øje gennem 2 dage med kraftigt tiltagende smerter, lysskyhed, rødme og sløret syn. Han bruger kontaktlinser pga. let myopi (-2,5 /-2,5 dioptrier) og fortæller, at han havde besvær med at tage linsen ud af højre øje for 3 dage siden. Du finder et blegt venstre øje, men ciliær injektion i højre øje samt tåreflåd, lysskyhed og en stor uklarhed midt på højre cornea. Visus med briller på er 0,1 (6/60) og 1,0 (6/6) på hhv. højre og venstre øje. Du sender patienten til øjenlægen, som ser patienten akut på mistanke om keratit, og ser følgende billede. Øjenlægen mistænker pseudomonas keratit, idet patienten er kontaktlinsebruger og har udviklet en svær purulent keratit på kort tid. Hvad er behandlingsstrategien? 1. Podning/skrab fra cornea. Vent på dyrknings- og resistenssvar før opstart af bredspektret antibiotisk dråbe behandling mod pseudomonas inkl. systemisk behandling 2. Podning/skrab fra cornea og øjeblikkelig opstart med kloramfenikol dråber 3. Podning/skrab fra cornea og øjeblikkelig opstart med fucithalmic dråber 4. Podning/skrab fra cornea og øjeblikkelig opstart af bredspektret antibiotisk dråbebehandling mod pseudomonas (fx fluorquinolon eller aminoglykosid) 5. Podning/skrab fra cornea og opstart af bredspektret systemisk antibiotika behandling
Du er reservelæge i almen praksis. En ung mand kommer med et rødt højre øje gennem 2 dage med kraftigt tiltagende smerter, lysskyhed, rødme og sløret syn. Han bruger kontaktlinser pga. let myopi (-2,5 /-2,5 dioptrier) og fortæller, at han havde besvær med at tage linsen ud af højre øje for 3 dage siden. Du finder et blegt venstre øje, men ciliær injektion i højre øje samt tåreflåd, lysskyhed og en stor uklarhed midt på højre cornea. Visus med briller på er 0,1 (6/60) og 1,0 (6/6) på hhv. højre og venstre øje. Du sender patienten til øjenlægen, som ser patienten akut på mistanke om keratit, og ser følgende billede. Øjenlægen mistænker pseudomonas keratit, idet patienten er kontaktlinsebruger og har udviklet en svær purulent keratit på kort tid. Hvad er behandlingsstrategien? 1. Podning/skrab fra cornea. Vent på dyrknings- og resistenssvar før opstart af bredspektret antibiotisk dråbe behandling mod pseudomonas inkl. systemisk behandling 2. Podning/skrab fra cornea og øjeblikkelig opstart med kloramfenikol dråber 3. Podning/skrab fra cornea og øjeblikkelig opstart med fucithalmic dråber 4. **Podning/skrab fra cornea og øjeblikkelig opstart af bredspektret antibiotisk dråbebehandling mod pseudomonas (fx fluorquinolon eller aminoglykosid)** 5. Podning/skrab fra cornea og opstart af bredspektret systemisk antibiotika behandling
205
Du er reservelæge i almen praksis. En ung mand kommer med et rødt højre øje gennem 2 dage med kraftigt tiltagende smerter, lysskyhed, rødme og sløret syn. Han bruger kontaktlinser pga. let myopi (-2,5 /-2,5 dioptrier) og fortæller, at han havde besvær med at tage linsen ud af højre øje for 3 dage siden. Du finder et blegt venstre øje, men ciliær injektion i højre øje samt tåreflåd, lysskyhed og en stor uklarhed midt på højre cornea. Visus med briller på er 0,1 (6/60) og 1,0 (6/6) på hhv. højre og venstre øje. Du sender patienten til øjenlægen, som ser patienten akut på mistanke om keratit, og ser følgende billede. Øjenlægen mistænker pseudomonas keratit, idet patienten er kontaktlinsebruger og har udviklet en svær purulent keratit på kort tid. Det laves podning/skrab fra cornea og startes øjeblikkelig med bredspektret antibiotisk dråbebehandling mod pseudomonas (fx fluorquinolon eller aminoglykosid). Hvis øjet i stedet for havde set ud som på dette billedet, hvad skulle øjenlægen så have behandlet øjet med? 1. Bredspektrede antibiotiske øjendråber 2. Antiviral (fx aciclovir) øjensalve 5 gange dagligt 3. Systemisk steroid 4. NSAID dråber (fx voltaren) 4 gange dagligt 5. Steroid øjendråber (fx dexamethason) 3 gange dagligt
Du er reservelæge i almen praksis. En ung mand kommer med et rødt højre øje gennem 2 dage med kraftigt tiltagende smerter, lysskyhed, rødme og sløret syn. Han bruger kontaktlinser pga. let myopi (-2,5 /-2,5 dioptrier) og fortæller, at han havde besvær med at tage linsen ud af højre øje for 3 dage siden. Du finder et blegt venstre øje, men ciliær injektion i højre øje samt tåreflåd, lysskyhed og en stor uklarhed midt på højre cornea. Visus med briller på er 0,1 (6/60) og 1,0 (6/6) på hhv. højre og venstre øje. Du sender patienten til øjenlægen, som ser patienten akut på mistanke om keratit, og ser følgende billede. Øjenlægen mistænker pseudomonas keratit, idet patienten er kontaktlinsebruger og har udviklet en svær purulent keratit på kort tid. Det laves podning/skrab fra cornea og startes øjeblikkelig med bredspektret antibiotisk dråbebehandling mod pseudomonas (fx fluorquinolon eller aminoglykosid). Hvis øjet i stedet for havde set ud som på dette billedet, hvad skulle øjenlægen så have behandlet øjet med? 1. Bredspektrede antibiotiske øjendråber 2. **Antiviral (fx aciclovir) øjensalve 5 gange dagligt** 3. Systemisk steroid 4. NSAID dråber (fx voltaren) 4 gange dagligt 5. Steroid øjendråber (fx dexamethason) 3 gange dagligt
206
50 årig mand kommer til dig i skadestuen med pludseligt opståede stærke smerter svarende til venstre øje. Smerterne har nu bredt sig til pande og tindingeregion. Han har gennem den seneste måned oplevet 30 minutter lange, intermitterende smerter og regnbuesyn på venstre øje. Er tidligere systemisk rask. Tager ingen medicin. Er langsynet på begge øjne. Brilleglasmål: o.dxt. + 3 dioptrier, o.sin + 4 dioptrier. Visus o.dxt. 1,0 (6/6). Visus o.sin. 0,25 (6/24) Højre øje er blegt med klar cornea og lysreagerende pupil. Venstre øje er vist på billedet. Hvilken af følgende diagnoser er mest sandsynlig? 1. Katarakt 2. Iridocyclitis 3. Bakteriel conjunktivitis 4. Keratitis 5. Akut glaukom
50 årig mand kommer til dig i skadestuen med pludseligt opståede stærke smerter svarende til venstre øje. Smerterne har nu bredt sig til pande og tindingeregion. Han har gennem den seneste måned oplevet 30 minutter lange, intermitterende smerter og regnbuesyn på venstre øje. Er tidligere systemisk rask. Tager ingen medicin. Er langsynet på begge øjne. Brilleglasmål: o.dxt. + 3 dioptrier, o.sin + 4 dioptrier. Visus o.dxt. 1,0 (6/6). Visus o.sin. 0,25 (6/24) Højre øje er blegt med klar cornea og lysreagerende pupil. Venstre øje er vist på billedet. Hvilken af følgende diagnoser er mest sandsynlig? 1. Katarakt 2. Iridocyclitis 3. Bakteriel conjunktivitis 4. Keratitis 5. **Akut glaukom**
207
Hvilket nedenstående udsagn omhandlende myopi er korrekt? 1. Myopi og hypermetropi angiver to sværhedsgrader af nærsynethed. 2. Ved myopi er øjets akselængde for lang i forhold til brydningen 3. Myopi korregeres med en samlelinse (+ linse) 4. Ved myopi sløres objekter på nært hold, mens objekter på lang afstand ses klart. 5. Myopi forhindrer udviklingen af presbyopi (gammelmandssyn).
Hvilket nedenstående udsagn omhandlende myopi er korrekt? 1. Myopi og hypermetropi angiver to sværhedsgrader af nærsynethed. 2. **Ved myopi er øjets akselængde for lang i forhold til brydningen** 3. Myopi korregeres med en samlelinse (+ linse) 4. Ved myopi sløres objekter på nært hold, mens objekter på lang afstand ses klart. 5. Myopi forhindrer udviklingen af presbyopi (gammelmandssyn).
208
En 77-årig patient får konstateret senil katarakt. Han er i meget høj grad er generet af sit dårlige syn. Han undersøges yderligere og du sikrer dig, at der ikke er tale om andre årsager til nedsat syn. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/12 med egen korrektion * Visus o.sin: 6/12 med egen korrektion * Synsfelt for hånd: Normal. * Spaltelampeundersøgelse ou: Bulbi blege, corneae klare og blanke, forreste kamre af normal dybde, irides naturlige, lentes med senil katarakt. * Oftalmoskopi ou.: Normale nethinder og synsnerver. Ingen AMD forandringer. Du vil herefter informere patienten om mulighederne. Hvad fortæller du? 1. Senil katarakt er ikke det samme som grå stær og der kan desværre ikke gøres noget for at hjælpe ham. 2. At hvis han er generet af sit dårlige syn kan phacoemulsifikation hjælpe ham, hvorefter du uddyber operationsmetoden og oplyser om komplikationsrisici. 3. Operationen for senil katarakt kaldes vitrektomi og kan udføres i lokal eller fuld bedøvelse. 4. At 10 procent af kataraktopererede patienter får varigt synstab efter operationen. 5. Ved senil katarakt skal man, som ved alle andre former for katarakt, i livslang medikamentel øjendråbebehandling.
En 77-årig patient får konstateret senil katarakt. Han er i meget høj grad er generet af sit dårlige syn. Han undersøges yderligere og du sikrer dig, at der ikke er tale om andre årsager til nedsat syn. Objektiv undersøgelse: * Visus o.dxt: 6/12 med egen korrektion * Visus o.sin: 6/12 med egen korrektion * Synsfelt for hånd: Normal. * Spaltelampeundersøgelse ou: Bulbi blege, corneae klare og blanke, forreste kamre af normal dybde, irides naturlige, lentes med senil katarakt. * Oftalmoskopi ou.: Normale nethinder og synsnerver. Ingen AMD forandringer. Du vil herefter informere patienten om mulighederne. Hvad fortæller du? 1. Senil katarakt er ikke det samme som grå stær og der kan desværre ikke gøres noget for at hjælpe ham. 2. **At hvis han er generet af sit dårlige syn kan phacoemulsifikation hjælpe ham, hvorefter du uddyber operationsmetoden og oplyser om komplikationsrisici.** 3. Operationen for senil katarakt kaldes vitrektomi og kan udføres i lokal eller fuld bedøvelse. 4. At 10 procent af kataraktopererede patienter får varigt synstab efter operationen. 5. Ved senil katarakt skal man, som ved alle andre former for katarakt, i livslang medikamentel øjendråbebehandling.
209
Du er øjenlæge: Din næste patient er en 6-årig dreng. Moderen oplyser, at der i venstre øje igennem de sidste 3 dage er tiltagende gulligt pus typisk om morgenen. Anamnese og objektiv undersøgelse: Sund og rask dreng, født til termin, har fulgt vaccinationsprogram. Ingen tidligere øjengener. Ingen feber. Eksterna: o.dxt. normal, o.sin let tåreflåd samt rest af gulligt puds i mediale øjenkrog. Rødme af huden omkring nedre øjenlåg samt hævelse og rødme neden for mediale øjenkrog (se billede). Du presser gult puds ud af tåregangen ved palpation. Motilitet normal o.u., ingen ptose eller nystagmus o.u. Visus 1.0 (6/6) o.u. (Østerbergs tavle). Spaltelampe: normalt o.u. Oftalmoskopi normalt o.u. Angiv korrekt diagnose: 1. Orbitaflegmone 2. Dacryocystitis 3. Blefaritis 4. Hordeoulum 5. Chalazion
Du er øjenlæge: Din næste patient er en 6-årig dreng. Moderen oplyser, at der i venstre øje igennem de sidste 3 dage er tiltagende gulligt pus typisk om morgenen. Anamnese og objektiv undersøgelse: Sund og rask dreng, født til termin, har fulgt vaccinationsprogram. Ingen tidligere øjengener. Ingen feber. Eksterna: o.dxt. normal, o.sin let tåreflåd samt rest af gulligt puds i mediale øjenkrog. Rødme af huden omkring nedre øjenlåg samt hævelse og rødme neden for mediale øjenkrog (se billede). Du presser gult puds ud af tåregangen ved palpation. Motilitet normal o.u., ingen ptose eller nystagmus o.u. Visus 1.0 (6/6) o.u. (Østerbergs tavle). Spaltelampe: normalt o.u. Oftalmoskopi normalt o.u. Angiv korrekt diagnose: 1. Orbitaflegmone 2. **Dacryocystitis** 3. Blefaritis 4. Hordeoulum 5. Chalazion
210
Du er øjenlæge: En kollega beder dig kigge med på en MR scanning, som beskriver fund af et velafgrænset adenom, men eksakt lokalisation er ikke anført i beskrivelsen (fremgår dog af billedet). Patienten har bitemporal hemianopsi. Hvilken del af den synsbanen er højst sandsynligt påvirket? 1. Chiasma opticum 2. Traktus opticus 3. Corpus Geniculatum 4. Radiatio optica 5. Synscortex
Du er øjenlæge: En kollega beder dig kigge med på en MR scanning, som beskriver fund af et velafgrænset adenom, men eksakt lokalisation er ikke anført i beskrivelsen (fremgår dog af billedet). Patienten har bitemporal hemianopsi. Hvilken del af den synsbanen er højst sandsynligt påvirket? 1. **Chiasma opticum** 2. Traktus opticus 3. Corpus Geniculatum 4. Radiatio optica 5. Synscortex
211
Du er øjenlæge: Du ser en mand en 40-årig mand som klager over begyndende hovedpine ved nærarbejde samt læsetræthed. Anamnese og objektiv undersøgelse: Patienten er sund og rask. Ingen tidligere øjengener. Bruger ikke briller. Externa, spaltelampe og oftalmoskopi: normalt o.u. Applanatorisk tryk: 14 mmHg o.u. Visus uden korrektion er 1.0 (6/6) o.u. Du foretager autorefraktion: o.dxt: +3.5 dioptrier. o.sin: +3.0 dioptrier. Sæt kryds ved den korrekte tilstand og behandling: 1. Tilstand: Myopi. Behandling: Briller med samlelinse o.u. 2. Tilstand: Myopi. Behandling: Briller med samlelinse o.dxt og spredelinse o.sin 3. Tilstand: Hypermetropi. Behandling: Briller med samlelinse o.dxt og spredelinse o.sin 4. Tilstand: Hypermetropi. Behandling: Briller med samlelinse o.u. 5. Tilstand: Hypermetropi. Behandling: Briller med spredelinse o.u.
Du er øjenlæge: Du ser en mand en 40-årig mand som klager over begyndende hovedpine ved nærarbejde samt læsetræthed. Anamnese og objektiv undersøgelse: Patienten er sund og rask. Ingen tidligere øjengener. Bruger ikke briller. Externa, spaltelampe og oftalmoskopi: normalt o.u. Applanatorisk tryk: 14 mmHg o.u. Visus uden korrektion er 1.0 (6/6) o.u. Du foretager autorefraktion: o.dxt: +3.5 dioptrier. o.sin: +3.0 dioptrier. Sæt kryds ved den korrekte tilstand og behandling: 1. Tilstand: Myopi. Behandling: Briller med samlelinse o.u. 2. Tilstand: Myopi. Behandling: Briller med samlelinse o.dxt og spredelinse o.sin 3. Tilstand: Hypermetropi. Behandling: Briller med samlelinse o.dxt og spredelinse o.sin 4. **Tilstand: Hypermetropi. Behandling: Briller med samlelinse o.u.** 5. Tilstand: Hypermetropi. Behandling: Briller med spredelinse o.u.
212
21-årig tidligere rask kvinde henvender sig pga. synsnedsættelse på højre øje gennem 2-3 dage og smerter bag øjet ved øjenbevægelser. Ved din undersøgelse finder du relativ afferent pupildefekt (RAPD) samt nedsat farvesyn på højre øje. Alle øvrige undersøgelser (inklusiv oftalmoskopi) er normale o.u. Hvilken af nedenstående diagnoser er mest sandsynlig? 1. Centralarterieokklusion 2. Opticusneuritis 3. Katarakt 4. Centralveneokklusion 5. AMD
21-årig tidligere rask kvinde henvender sig pga. synsnedsættelse på højre øje gennem 2-3 dage og smerter bag øjet ved øjenbevægelser. Ved din undersøgelse finder du relativ afferent pupildefekt (RAPD) samt nedsat farvesyn på højre øje. Alle øvrige undersøgelser (inklusiv oftalmoskopi) er normale o.u. Hvilken af nedenstående diagnoser er mest sandsynlig? 1. Centralarterieokklusion 2. **Opticusneuritis** 3. Katarakt 4. Centralveneokklusion 5. AMD
213
Hvilke udsagn er korrekte om synstruende diabetisk retinopati? A. Behandles oftest med laser og/eller intravitreal anti-VEGF B. Kan kompliceres af glaslegemeblødning C. Ofte ledsaget af øjensmerter D. Kan kompliceres af sekundært glaukom E. Altid ledsaget af nedsat syn Sæt kryds ved det rigtige udsagn: 1. A+B+D 2. A+C+D 3. A+C+E 4. B+C+D 5. C+D+E
Hvilke udsagn er korrekte om synstruende diabetisk retinopati? A. Behandles oftest med laser og/eller intravitreal anti-VEGF B. Kan kompliceres af glaslegemeblødning C. Ofte ledsaget af øjensmerter D. Kan kompliceres af sekundært glaukom E. Altid ledsaget af nedsat syn Sæt kryds ved det rigtige udsagn: 1. **A+B+D** 2. A+C+D 3. A+C+E 4. B+C+D 5. C+D+E
214
Du tilser en patient med unilateral exoftalmus og dobbeltsyn. Hvilke diagnoser passer bedst på dette fund? A. Blow out-fraktur B. Thyroidea-associeret orbitopati (TAO) C. Opticusneuritis D. Orbital tumor E. Oculomotoriusparese Sæt kryds ved det rigtige udsagn: 1. A+B 2. A+C 3. A+B+C 4. B+D 5. B+E
Du tilser en patient med unilateral exoftalmus og dobbeltsyn. Hvilke diagnoser passer bedst på dette fund? A. Blow out-fraktur B. Thyroidea-associeret orbitopati (TAO) C. Opticusneuritis D. Orbital tumor E. Oculomotoriusparese Sæt kryds ved det rigtige udsagn: 1. A+B 2. A+C 3. A+B+C 4. **B+D** 5. B+E
215
Ved fundus hypertonicus grad 4 ses der altid: 1. Maculært ødem 2. Irreversibelt dybt synstab 3. Cornealt ødem 4. Papilødem 5. Kraftige øjensmerter
Ved fundus hypertonicus grad 4 ses der altid: 1. Maculært ødem 2. Irreversibelt dybt synstab 3. Cornealt ødem 4. **Papilødem** 5. Kraftige øjensmerter
216
Hvilket udsagn er korrekt angående cotton wool spots? 1. Cotton wool spots kaldes også hårde eksudater 2. Cotton wool spots skyldes infarkter medførende lokalt ødem i nervetrådfiberlaget 3. Cotton wool spots ses kun ved fundus hypertroficus og diabetisk retinopati 4. Cotton wool spots skyldes udsivning af serumproteiner i retina 5. Ingen af overstående
Hvilket udsagn er korrekt angående cotton wool spots? 1. Cotton wool spots kaldes også hårde eksudater 2. **Cotton wool spots skyldes infarkter medførende lokalt ødem i nervetrådfiberlaget** 3. Cotton wool spots ses kun ved fundus hypertroficus og diabetisk retinopati 4. Cotton wool spots skyldes udsivning af serumproteiner i retina 5. Ingen af overstående
217
Hvilket udsagn er korrekt angående diabetisk maculopati? 1. Type 2 diabetikere har en øget risiko for maculært ødem sammenlignet med type 1 diabetes 2. Diabetisk maculært ødem ses kun ved proliferativ diabetisk retinopati 3. Maculopati medfører altid et reversibelt tab af centralsynet 4. Diabetisk maculært ødem ses aldrig samtisig med diabetisk retinopati 5. Lavt blodtryk disponerer til udviklingen af diabetisk maculopati
Hvilket udsagn er korrekt angående diabetisk maculopati? 1. **Type 2 diabetikere har en øget risiko for maculært ødem sammenlignet med type 1 diabetes** 2. Diabetisk maculært ødem ses kun ved proliferativ diabetisk retinopati 3. Maculopati medfører altid et reversibelt tab af centralsynet 4. Diabetisk maculært ødem ses aldrig samtisig med diabetisk retinopati 5. Lavt blodtryk disponerer til udviklingen af diabetisk maculopati
218
Hvilket fund ses **ikke** ved en klassisk centralveneokklusion? 1. Cotton wool spots 2. Maculært ødem 3. Papilødem 4. Retinal afblegning 5. Retinale blødninger
Hvilket fund ses **ikke** ved en klassisk centralveneokklusion? 1. Cotton wool spots 2. Maculært ødem 3. Papilødem 4. **Retinal afblegning** 5. Retinale blødninger
219
Hvilket udsagn er mest korrekt angående diabetisk retinopati? 1. Mikroaneurismer, retinale blødninger, cotton wool spots og eksudater er alle retinale lesioner, som ses ved diabetisk retinopati 2. Type 1 diabetikere har en øget risiko for diabetisk retinopati sammenlignet med type 2 diabetikere 3. Proliferationer kan erkendes oftalmoskopisk og på fluorescens angiografi 4. Man kan godt have proliferativ diabetisk retinopati uden en eneste proliferation på nethinden 5. Alle ovenstående
Hvilket udsagn er mest korrekt angående diabetisk retinopati? 1. Mikroaneurismer, retinale blødninger, cotton wool spots og eksudater er alle retinale lesioner, som ses ved diabetisk retinopati 2. Type 1 diabetikere har en øget risiko for diabetisk retinopati sammenlignet med type 2 diabetikere 3. Proliferationer kan erkendes oftalmoskopisk og på fluorescens angiografi 4. Man kan godt have proliferativ diabetisk retinopati uden en eneste proliferation på nethinden 5. **Alle ovenstående**
220
Hvilket udsagn omkring fundus hypertonicus er korrekt? 1. Lettere grader af fundus hypertonicus kan nemt afskilles fra arteriosklerøse forandringer på nethinden 2. De retinale forandringer svinder langsomt efter at blodtrykket er behandlet ned 3. Øjensymptomerne vil ofte være mere udtalte end de almene symptomer på forhøjet blodtryk 4. Transitoriske visuelle obskurationer ved fundus hypertonicus er årsag til irreversibel synsnedsættelse 5. Alle patienter med velbehandlet hypertension bør gå til regelmæssig kontroll hos en øjenlæge
Hvilket udsagn omkring fundus hypertonicus er korrekt? 1. Lettere grader af fundus hypertonicus kan nemt afskilles fra arteriosklerøse forandringer på nethinden 2. **De retinale forandringer svinder langsomt efter at blodtrykket er behandlet ned** 3. Øjensymptomerne vil ofte være mere udtalte end de almene symptomer på forhøjet blodtryk 4. Transitoriske visuelle obskurationer ved fundus hypertonicus er årsag til irreversibel synsnedsættelse 5. Alle patienter med velbehandlet hypertension bør gå til regelmæssig kontroll hos en øjenlæge
221
Hvad kan være årsag(er) til makulært ødem? 1. AMD 2. Central vene okklusion 3. Grenveneokklusion 4. Diabetisk retinopati 5. Alle ovenstående
Hvad kan være årsag(er) til makulært ødem? 1. AMD 2. Central vene okklusion 3. Grenveneokklusion 4. Diabetisk retinopati 5. **Alle ovenstående**
222
Hvad disponerer til udviklingen af centralveneokklusion? 1. Hypertension 2. Alder 3. Diabetes 4. Glaukom 5. Alle ovenstående
Hvad disponerer til udviklingen af centralveneokklusion? 1. Hypertension 2. Alder 3. Diabetes 4. Glaukom 5. **Alle ovenstående**
223
Hvilket udsagn er korrekt? 1. Både iskæmi på grund af diabetes og venøse okklusioner kan medføre nykardannelser (proliferationer) 2. Bløde og hårde eksudater adskiller sig alene ved deres vægtfylde 3. Retinale blødninger er ofte lysere jo dybere de er beliggende i nethinden 4. IRMA forandringer ved diabetes er små proliferationer 5. Ved fundus hypertonicus ses dilaterede og snoede (tortuøse) arterioler
Hvilket udsagn er korrekt? 1. **Både iskæmi på grund af diabetes og venøse okklusioner kan medføre nykardannelser (proliferationer)** 2. Bløde og hårde eksudater adskiller sig alene ved deres vægtfylde 3. Retinale blødninger er ofte lysere jo dybere de er beliggende i nethinden 4. IRMA forandringer ved diabetes er små proliferationer 5. Ved fundus hypertonicus ses dilaterede og snoede (tortuøse) arterioler
224
Type 1 diabetiker med svære øjenkomplikationer. Diagnose? 1. Iris melanom 2. Akut glaukom 3. Proliferativ retinopati 4. Maculært ødem 5. Iris rubeose
Type 1 diabetiker med svære øjenkomplikationer. Diagnose? 1. Iris melanom 2. Akut glaukom 3. Proliferativ retinopati 4. Maculært ødem 5. **Iris rubeose**
225
Hjertebanken, generelt ubehag, lettere visusnedsættelse og dobbeltsyn. Diagnose? 1. Bilateralt akut glaukom 2. Bilateral abducensparese 3. Subconjunctivale hæmoragier 4. Iris rubeose 5. Thyroidea associeret ophthalmopati (TAO)
Hjertebanken, generelt ubehag, lettere visusnedsættelse og dobbeltsyn. Diagnose? 1. Bilateralt akut glaukom 2. Bilateral abducensparese 3. Subconjunctivale hæmoragier 4. Iris rubeose 5. **Thyroidea associeret ophthalmopati (TAO)**
226
Indolent sår, der nægter at hele. Diagnose? 1. Basalcelle karcinom 2. Blepharitis 3. Meibomsk karcinom 4. Malignt melanom 5. Kapillært hæmangiom
Indolent sår, der nægter at hele. Diagnose? 1. **Basalcelle karcinom** 2. Blepharitis 3. Meibomsk karcinom 4. Malignt melanom 5. Kapillært hæmangiom
227
Rødt, smertende øje med symptomudvikling over et par dage. Diagnose? 1. Uveitis 2. Episcleritis 3. Bakteriel conjunctivitis 4. Keratitis 5. Åbenvinklet glaukom
Rødt, smertende øje med symptomudvikling over et par dage. Diagnose? 1. **Uveitis** 2. Episcleritis 3. Bakteriel conjunctivitis 4. Keratitis 5. Åbenvinklet glaukom
228
Årsag til blændingsgener og visusnedsættelse hos denne ældre patient? 1. Corpusblødning 2. Iritis 3. Scleritis 4. Keratitis 5. Katarakt
Årsag til blændingsgener og visusnedsættelse hos denne ældre patient? 1. Corpusblødning 2. Iritis 3. Scleritis 4. Keratitis 5. **Katarakt**
229
Irriteret øje her farvet med Rose Bengal. Diagnose? 1. Kontaktallergi 2. Herpes keratitis 3. Subconjunctival hæmoragi 4. Keratoconjunctivitis sicca 5. Akut glaukom
Irriteret øje her farvet med Rose Bengal. Diagnose? 1. Kontaktallergi 2. Herpes keratitis 3. Subconjunctival hæmoragi 4. **Keratoconjunctivitis sicca** 5. Akut glaukom
230
Øje efter ætseskade. Diagnose? 1. Pterygium 2. Symblepharon 3. Pinguecula 4. Corneale makuleringer 5. Conjunctivitis vernalis
Øje efter ætseskade. Diagnose? 1. Pterygium 2. **Symblepharon** 3. Pinguecula 4. Corneale makuleringer 5. Conjunctivitis vernalis
231
Ældre patient med blændingsgener ved nattekørsel og nedsat syn ved læsning. Diagnose? 1. Episcleritis 2. Katarakt 3. Efterstær 4. Hyphæma 5. Uveitis
Ældre patient med blændingsgener ved nattekørsel og nedsat syn ved læsning. Diagnose? 1. Episcleritis 2. **Katarakt** 3. Efterstær 4. Hyphæma 5. Uveitis
232
Hvad er betegnelsen for de symptomløse forandringer i de mediale øjenkroge? 1. Naevi 2. Xanthelasmata 3. Dermatochalasis 4. Papillomer 5. Hæmangiomer
Hvad er betegnelsen for de symptomløse forandringer i de mediale øjenkroge? 1. Naevi 2. **Xanthelasmata** 3. Dermatochalasis 4. Papillomer 5. Hæmangiomer
233
Højresidig miosis (venstre billede), der ikke ændres efter kokaintest (højre billede). Tillige lettere ptose. Diagnose? 1. Uhthoffs symptom 2. Myastenia gravis 3. Kongenit ptose 4. Horners syndrom 5. Internukleær oftalmoplegi
Højresidig miosis (venstre billede), der ikke ændres efter kokaintest (højre billede). Tillige lettere ptose. Diagnose? 1. Uhthoffs symptom 2. Myastenia gravis 3. Kongenit ptose 4. **Horners syndrom** 5. Internukleær oftalmoplegi
234
36 årig mand. Type 1 diabetes gennem 15 år. Diagnose? 1. Corpusblødning 2. Non-proliferativ retinopati 3. Tør AMD 4. Corpussammenfald 5. Proliferativ retinopati
36 årig mand. Type 1 diabetes gennem 15 år. Diagnose? 1. Corpusblødning 2. **Non-proliferativ retinopati** 3. Tør AMD 4. Corpussammenfald 5. Proliferativ retinopati
235
Hvilken kranienerve er afficeret på højre øje? 1. N. trochlearis 2. N. abducens 3. N. oculomotorius 4. N. facialis 5. N. trigeminus
Hvilken kranienerve er afficeret på højre øje? 1. N. trochlearis 2. **N. abducens** 3. N. oculomotorius 4. N. facialis 5. N. trigeminus
236
Rødt øjenlåg, men normalt visus, øjenbevægelighed og lejring. Diagnose? 1. Hordeolum 2. Dermoidcyste 3. Blepharitis 4. Præseptal cellulitis 5. Postseptal cellulitis
Rødt øjenlåg, men normalt visus, øjenbevægelighed og lejring. Diagnose? 1. Hordeolum 2. Dermoidcyste 3. Blepharitis 4. **Præseptal cellulitis** 5. Postseptal cellulitis
237
Svært og pludseligt højresidigt synstab hos tidligere øjenrask patient. Diagnose? 1. Centralarterieokklusion 2. Grenveneokklusion 3. Grenarterieokklusion 4. Centralveneokklusion 5. Papilødem
Svært og pludseligt højresidigt synstab hos tidligere øjenrask patient. Diagnose? 1. **Centralarterieokklusion** 2. Grenveneokklusion 3. Grenarterieokklusion 4. Centralveneokklusion 5. Papilødem
238
Fundusfoto af præmatur baby. Diagnose? 1. Retinopathy of prematurity (ROP) 2. Retinitis pigmentosa 3. Diabetisk retinopati 4. Corpusblødning 5. Retinoblastom
Fundusfoto af præmatur baby. Diagnose? 1. **Retinopathy of prematurity (ROP)** 2. Retinitis pigmentosa 3. Diabetisk retinopati 4. Corpusblødning 5. Retinoblastom
239
Diagnose? 1. Pinguecula 2. Symblepharon 3. Conjunctivalt naevus 4. Iris melanom 5. Kapillært hæmangiom
Diagnose? 1. Pinguecula 2. Symblepharon 3. **Conjunctivalt naevus** 4. Iris melanom 5. Kapillært hæmangiom
240
Patient indlagt på neurokirurgisk afdeling på mistanke om SAH grundet stærk hovedpine. Alternativt diagnoseforslag? 1. Åbenvinklet glaukom 2. Keratitis 3. Katarakt 4. Akut glaukom 5. Iritis
Patient indlagt på neurokirurgisk afdeling på mistanke om SAH grundet stærk hovedpine. Alternativt diagnoseforslag? 1. Åbenvinklet glaukom 2. Keratitis 3. Katarakt 4. **Akut glaukom** 5. Iritis
241
Diagnose? 1. Cornealt ødem 2. Arcus senilis 3. Keratoconus 4. Fuchs endotheldystrofi 5. Keratitis
Diagnose? 1. Cornealt ødem 2. Arcus senilis 3. **Keratoconus** 4. Fuchs endotheldystrofi 5. Keratitis
242
Diagnose? 1. Herpes zoster 2. Dermoidcyster 3. Chalazion 4. Molluscum contagiosum 5. Herpes simplex
Diagnose? 1. Herpes zoster 2. Dermoidcyster 3. Chalazion 4. **Molluscum contagiosum** 5. Herpes simplex
243
Aftagende nattesyn. Diagnose? 1. Corpusblødning 2. Proliferativ diabetisk retinopati 3. Laserspor 4. Efterstær 5. Retinitis pigmentosa
Aftagende nattesyn. Diagnose? 1. Corpusblødning 2. Proliferativ diabetisk retinopati 3. Laserspor 4. Efterstær 5. **Retinitis pigmentosa**
244
Hvilken infektion ligger til grund for det viste retinale infiltrat med blødninger hos denne HIV-patient? 1. COVID-19 2. Cytomegalovirus 3. E. coli 4. Toxoplasmose 5. Herpes simplex
Hvilken infektion ligger til grund for det viste retinale infiltrat med blødninger hos denne HIV-patient? 1. COVID-19 2. **Cytomegalovirus** 3. E. coli 4. Toxoplasmose 5. Herpes simplex
245
Pludseligt synstab på venstre øje. Diagnose? 1. Grenarterieokklusion 2. Proliferativ diabetisk retinopati 3. Centralarterieokklusion 4. Grenveneokklusion 5. Centralveneokklusion
Pludseligt synstab på venstre øje. Diagnose? 1. Grenarterieokklusion 2. Proliferativ diabetisk retinopati 3. Centralarterieokklusion 4. Grenveneokklusion 5. **Centralveneokklusion**
246
Sandsynlig årsag til synsfeltsindskrænkning hos patient med viste papilforandring? 1. Papilødem 2. Hypofysetumor 3. Åbenvinklet glaukom 4. Grenveneokklusion 5. Amotio retinae
Sandsynlig årsag til synsfeltsindskrænkning hos patient med viste papilforandring? 1. Papilødem 2. Hypofysetumor 3. **Åbenvinklet glaukom** 4. Grenveneokklusion 5. Amotio retinae
247
Uøm forandring, der har stået på nogle uger. Diagnose? 1. Dermatochalasis 2. Blepharitis 3. Chalazion 4. Hordeolum 5. Præseptal cellulitis
Uøm forandring, der har stået på nogle uger. Diagnose? 1. Dermatochalasis 2. Blepharitis 3. **Chalazion** 4. Hordeolum 5. Præseptal cellulitis
248
Diagnose ved denne flade forandring? 1. Choroidalt malignt melanom 2. Choroidalt naevus 3. Toxoplasmose 4. Maculært ødem 5. Grenveneokklusion
Diagnose ved denne flade forandring? 1. Choroidalt malignt melanom 2. **Choroidalt naevus** 3. Toxoplasmose 4. Maculært ødem 5. Grenveneokklusion
249
Tilbagevendende problem med irriteret øje med skældannelse nær cilierne. Diagnose? 1. Dermatochalasis 2. Entropion 3. Keratitis 4. Præseptal cellulitis 5. Blepharitis
Tilbagevendende problem med irriteret øje med skældannelse nær cilierne. Diagnose? 1. Dermatochalasis 2. Entropion 3. Keratitis 4. Præseptal cellulitis 5. **Blepharitis**
250
Ældre kvinde med aftagende læsesyn. Diagnose? 1. Våd AMD 2. Efterstær 3. Diabetisk makulært ødem 4. Tør AMD 5. Centralarterieokklusion
Ældre kvinde med aftagende læsesyn. Diagnose? 1. Våd AMD 2. Efterstær 3. Diabetisk makulært ødem 4. **Tør AMD** 5. Centralarterieokklusion
251
Betegnelse for de hvidlige forandringer i nethinden hos denne diabetiker? 1. Proliferativ diabetisk retinopati 2. Mikroaneurismer 3. Intraretinale mikrovaskulære abnormiteter (IRMA) 4. Hårde exudater 5. Cotton wool spots (bløde exudater)
Betegnelse for de hvidlige forandringer i nethinden hos denne diabetiker? 1. Proliferativ diabetisk retinopati 2. Mikroaneurismer 3. Intraretinale mikrovaskulære abnormiteter (IRMA) 4. Hårde exudater 5. **Cotton wool spots (bløde exudater)**
252
En lille stilket ting blandt cilierne. Diagnose? 1. Trichiasis 2. Molluscum contagiosum 3. Papillom 4. Basalcelle karcinom 5. Meibomsk karcinom
En lille stilket ting blandt cilierne. Diagnose? 1. Trichiasis 2. Molluscum contagiosum 3. **Papillom** 4. Basalcelle karcinom 5. Meibomsk karcinom
253
Bemærk venstre øjenspalte med og uden gaben og stil diagnosen. 1. Districhiasis 2. Coloboma palpebrae 3. Epiblepharon 4. Marcus Gun 5. Blepharophimosis
Bemærk venstre øjenspalte med og uden gaben og stil diagnosen. 1. Districhiasis 2. Coloboma palpebrae 3. Epiblepharon 4. **Marcus Gun** 5. Blepharophimosis
254
Diagnose? 1. Erysipelas 2. Herpes simplex 3. Herpes zoster (1. gren) 4. Herpes zoster (3. gren) 5. Herpes zoster (2. gren)
Diagnose? 1. Erysipelas 2. Herpes simplex 3. Herpes zoster (1. gren) 4. Herpes zoster (3. gren) 5. **Herpes zoster (2. gren)**
255
Hvilken udviklingsanomali? 1. Arcus senilis 2. Retinalt colobom 3. Kongenit katarakt 4. Kongenit glaukom 5. Aniridi
Hvilken udviklingsanomali? 1. Arcus senilis 2. Retinalt colobom 3. Kongenit katarakt 4. Kongenit glaukom 5. **Aniridi**
256
Højre øje hos patient tre måneder efter centralveneokklusion på samme øje. Diagnose? 1. Iritis 2. Centralarterieokklusion 3. Katarakt 4. Efterstær 5. Iris rubeose
Højre øje hos patient tre måneder efter centralveneokklusion på samme øje. Diagnose? 1. Iritis 2. Centralarterieokklusion 3. Katarakt 4. Efterstær 5. **Iris rubeose**
257
Diagnose? 1. Chalazion 2. Ektropion 3. Dermatochalasis 4. Hordeolum 5. Ptose
Diagnose? 1. Chalazion 2. Ektropion 3. Dermatochalasis 4. Hordeolum 5. **Ptose**
258
Mørk forandring ved limbus. Diagnose? 1. Iris colobom 2. Pinguecula 3. Symblepharon 4. Malignt melanom 5. Pterygium
Mørk forandring ved limbus. Diagnose? 1. Iris colobom 2. Pinguecula 3. Symblepharon 4. **Malignt melanom** 5. Pterygium
259
Smertende og irriteret øje udviklet over en lille uge. Diagnose? 1. Iridocyclitis 2. Bakteriel conjunctivitis 3. Akut glaukom 4. Herpes keratitis 5. Bakteriel keratitis
Smertende og irriteret øje udviklet over en lille uge. Diagnose? 1. Iridocyclitis 2. Bakteriel conjunctivitis 3. Akut glaukom 4. Herpes keratitis 5. **Bakteriel keratitis**
260
Indvoksning i conjunctiva. Diagnose? 1. Karcinom 2. Pinguecula 3. Epibulbært dermoid 4. Pterygium 5. Melanosis conjunctivae
Indvoksning i conjunctiva. Diagnose? 1. Karcinom 2. **Pinguecula** 3. Epibulbært dermoid 4. Pterygium 5. Melanosis conjunctivae
261
Hvilken operation er tidligere foretaget på dette øje? 1. Corneal transplantation 2. Vitrektomi 3. Kataraktoperation 4. Refraktiv kirurgi (LASIK) 5. Iridotomi
Hvilken operation er tidligere foretaget på dette øje? 1. **Corneal transplantation** 2. Vitrektomi 3. Kataraktoperation 4. Refraktiv kirurgi (LASIK) 5. Iridotomi
262
Hyppige øjensmerter hos dette barn. Diagnose? 1. Entropion 2. Chalazion 3. Ektropion 4. Hordeolum 5. Ptose
Hyppige øjensmerter hos dette barn. Diagnose? 1. **Entropion** 2. Chalazion 3. Ektropion 4. Hordeolum 5. Ptose
263
Højresidigt fundusfoto hos type 1 diabetiker. Diagnose? 1. Corpusblødning 2. Non-proliferativ retinopati 3. Papilødem 4. Iris rubeose 5. Proliferativ retinopati
Højresidigt fundusfoto hos type 1 diabetiker. Diagnose? 1. Corpusblødning 2. Non-proliferativ retinopati 3. Papilødem 4. Iris rubeose 5. **Proliferativ retinopati**
264
Diagnose? 1. Ektropion 2. Basocellulært karcinom 3. Entropion 4. Ptose 5. Dermatochalasis
Diagnose? 1. **Ektropion** 2. Basocellulært karcinom 3. Entropion 4. Ptose 5. Dermatochalasis
265
Hvorledes betegnes de diabetesbetingede viste karforandringer under de nedre temporale karbuer? 1. Proliferativ retinopati 2. Mikroaneurismer 3. Intraretinale mikrovaskulære abnormiteter (IRMA) 4. Cotton wool spots (bløde exudater) 5. Hæmoragier
Hvorledes betegnes de diabetesbetingede viste karforandringer under de nedre temporale karbuer? 1. Proliferativ retinopati 2. Mikroaneurismer 3. **Intraretinale mikrovaskulære abnormiteter (IRMA)** 4. Cotton wool spots (bløde exudater) 5. Hæmoragier
266
Nedsat central- og læsesyn hos denne ældre patient. Diagnose? 1. Corpussammenfald 2. Makulært hul 3. Diabetisk makulært ødem 4. Våd AMD 5. Tør AMD
Nedsat central- og læsesyn hos denne ældre patient. Diagnose? 1. Corpussammenfald 2. Makulært hul 3. Diabetisk makulært ødem 4. Våd AMD 5. **Tør AMD**
267
Tilfældigt fund hos type 1 diabetiker med upåvirket visus. Diagnose? 1. Iris rubeose 2. Proliferativ retinopati 3. Non-proliferativ retinopati 4. Corpusblødning 5. Grenveneokklusion
Tilfældigt fund hos type 1 diabetiker med upåvirket visus. Diagnose? 1. Iris rubeose 2. **Proliferativ retinopati** 3. Non-proliferativ retinopati 4. Corpusblødning 5. Grenveneokklusion
268
Hvad kalder vi sådan en fyr? 1. Impetigo 2. Chalazion 3. Hordeolum 4. Molluscum contagiosum 5. Herpes simplex
Hvad kalder vi sådan en fyr? 1. Impetigo 2. Chalazion 3. Hordeolum 4. **Molluscum contagiosum** 5. Herpes simplex
269
Diagnose? 1. Grenveneokklusion 2. Makulært hul 3. Toxoplasmose 4. Papilødem 5. CMV retinitis
Diagnose? 1. Grenveneokklusion 2. Makulært hul 3. **Toxoplasmose** 4. Papilødem 5. CMV retinitis
270
Diagnosticering af påviste papilforandring? 1. Papilatrofi 2. Fundus hypertonicus 3. Proliferativ retinopati (med papilproliferationer) 4. Papilødem 5. Glaukomatøs papil
Diagnosticering af påviste papilforandring? 1. Papilatrofi 2. Fundus hypertonicus 3. Proliferativ retinopati (med papilproliferationer) 4. **Papilødem** 5. Glaukomatøs papil
271
Irriterende knopper nær øjet. Diagnose? 1. Nekrotiserende fasciitis 2. Zoster ophthalmicus 3. Impetigo 4. Herpes simplex 5. Eczema palpebrae
Irriterende knopper nær øjet. Diagnose? 1. Nekrotiserende fasciitis 2. Zoster ophthalmicus 3. Impetigo 4. **Herpes simplex** 5. Eczema palpebrae
272
Uøm hævelse. Diagnose? 1. Chalazion 2. Herpes zoster 3. Hordeolum 4. Dermatochalasis 5. Blepharitis
Uøm hævelse. Diagnose? 1. **Chalazion** 2. Herpes zoster 3. Hordeolum 4. Dermatochalasis 5. Blepharitis
273
Hvilken kranienerve er afficeret på venstre øje? 1. N. trochlearis 2. N. oculomotorius 3. N. facialis 4. N. abducens 5. Det sympatiske nervesystem
Hvilken kranienerve er afficeret på venstre øje? 1. N. trochlearis 2. **N. oculomotorius** 3. N. facialis 4. N. abducens 5. Det sympatiske nervesystem
274
Pludselig opstået rødme i symptomløst øje. Diagnose? 1. Conjunctival injektion 2. Ciliær injektion 3. Chemosis 4. Pinguecula 5. Subconjunctival hæmoragi
Pludselig opstået rødme i symptomløst øje. Diagnose? 1. Conjunctival injektion 2. Ciliær injektion 3. Chemosis 4. Pinguecula 5. **Subconjunctival hæmoragi**
275
Dobbeltsidigt ubehag i irriterede øjne med vandig sekretion og begyndende rødme. Diagnose? 1. Viral conjunctivitis 2. Bakteriel conjunctivitis 3. Herpes keratitis 4. Conjunctivits vernalis 5. Præseptal cellulitis
Dobbeltsidigt ubehag i irriterede øjne med vandig sekretion og begyndende rødme. Diagnose? 1. **Viral conjunctivitis** 2. Bakteriel conjunctivitis 3. Herpes keratitis 4. Conjunctivits vernalis 5. Præseptal cellulitis
276
Øje efter fluoresceinfarvning. Diagnose? 1. Achantamøbe keratitis 2. Pseudomonas keratitis 3. Bakteriel keratitis 4. Abrasio corneae 5. Keratitis dentritica (herpes keratitis)
Øje efter fluoresceinfarvning. Diagnose? 1. Achantamøbe keratitis 2. Pseudomonas keratitis 3. Bakteriel keratitis 4. Abrasio corneae 5. **Keratitis dentritica (herpes keratitis)**
277
Diagnose? 1. Herpes simplex 2. Herpes zoster (2. gren) 3. Herpes zoster (3. gren) 4. Impetigo 5. Herpes zoster (1. gren)
Diagnose? 1. Herpes simplex 2. Herpes zoster (2. gren) 3. Herpes zoster (3. gren) 4. Impetigo 5. **Herpes zoster (1. gren)**
278
Diagnose? 1. Pinguecula 2. Cornealt ødem 3. Pterygium 4. Dermoid cyste 5. Melanose
Diagnose? 1. Pinguecula 2. Cornealt ødem 3. **Pterygium** 4. Dermoid cyste 5. Melanose
279
Smed med øjensmerter. Diagnose? 1. Fremmedlegeme i forreste kammer 2. Conjunctivalt fremmedlegeme 3. Sekundær pupil 4. Cornealt fremmedlegeme 5. Corneal perforation
Smed med øjensmerter. Diagnose? 1. Fremmedlegeme i forreste kammer 2. Conjunctivalt fremmedlegeme 3. Sekundær pupil 4. **Cornealt fremmedlegeme** 5. Corneal perforation
280
Sløret syn gennem nogle måneder. Ingen smerter. Diagnose? 1. Katarakt 2. Corpusblødning 3. Åbenvinklet glaukom 4. Keratitis 5. Hypopion
Sløret syn gennem nogle måneder. Ingen smerter. Diagnose? 1. **Katarakt** 2. Corpusblødning 3. Åbenvinklet glaukom 4. Keratitis 5. Hypopion
281
Rødt, smertende øje 3 dage efter kataraktoperation. Diagnose? 1. Vinkellukningsglaukom 2. Bakteriel conjunctivitis 3. Endophthalmitis 4. Corpusblødning 5. Efterstær
Rødt, smertende øje 3 dage efter kataraktoperation. Diagnose? 1. Vinkellukningsglaukom 2. Bakteriel conjunctivitis 3. **Endophthalmitis** 4. Corpusblødning 5. Efterstær
282
Hvad er betegnelsen for den viste karkonfiguration? 1. Hyphæma 2. Corpusblødning 3. Conjunctival injektion 4. Subconjunctival hæmoragi 5. Ciliær injektion
Hvad er betegnelsen for den viste karkonfiguration? 1. Hyphæma 2. Corpusblødning 3. Conjunctival injektion 4. Subconjunctival hæmoragi 5. **Ciliær injektion**
283
Hvad er betegnelsen for den viste pusansamling i forreste kammer? 1. Hypopion 2. Corpusslør 3. Lysvej 4. Hyphæma 5. Cornealt ødem
Hvad er betegnelsen for den viste pusansamling i forreste kammer? 1. **Hypopion** 2. Corpusslør 3. Lysvej 4. Hyphæma 5. Cornealt ødem
284
Diagnose? 1. Zoster ophthalmicus 2. Nekrotiserende fasciitis 3. Herpes simplex 4. Impetigo 5. Erysipelas
Diagnose? 1. Zoster ophthalmicus 2. Nekrotiserende fasciitis 3. **Herpes simplex** 4. Impetigo 5. Erysipelas
285
Ubehandlet øje med bakteriel keratit nu ramt af sekundærinfektion. Diagnose? 1. Fuchs endotheldystrofi 2. Marginal keratitis 3. Pterygium 4. Viral keratitis 5. Svampe keratitis
Ubehandlet øje med bakteriel keratit nu ramt af sekundærinfektion. Diagnose? 1. Fuchs endotheldystrofi 2. Marginal keratitis 3. Pterygium 4. Viral keratitis 5. **Svampe keratitis**
286
Venstre øje løber ofte i vand. Diagnose? 1. Ptose 2. Ektropion 3. Dermoidcyste 4. Blefaritis 5. Entropion
Venstre øje løber ofte i vand. Diagnose? 1. Ptose 2. **Ektropion** 3. Dermoidcyste 4. Blefaritis 5. Entropion
287
Asymptomatisk øje hos ældre patient. Diagnose? 1. Pinguecula 2. Arcus senilis 3. Marginal keratitis 4. Herpes keratitis 5. Pterygium
Asymptomatisk øje hos ældre patient. Diagnose? 1. Pinguecula 2. **Arcus senilis** 3. Marginal keratitis 4. Herpes keratitis 5. Pterygium
288
Ældre patient med tiltagende visustab over nogle år. Ingen smerter. Diagnose? 1. Katarakt 2. Corpussammenfald 3. Efterstær 4. Hypopion 5. Hyphæma
Ældre patient med tiltagende visustab over nogle år. Ingen smerter. Diagnose? 1. **Katarakt** 2. Corpussammenfald 3. Efterstær 4. Hypopion 5. Hyphæma
289
Hvad kaldes disse forandringer, der ofte ses hos diabetikere, og som tit er associeret med makulært ødem? 1. Cotton wool spots (bløde exudater) 2. Druser 3. Intraretinale mikrovasulære abnormiteter (IRMA) 4. Hårde exudater 5. Mikroaneurismer
Hvad kaldes disse forandringer, der ofte ses hos diabetikere, og som tit er associeret med makulært ødem? 1. Cotton wool spots (bløde exudater) 2. Druser 3. Intraretinale mikrovasulære abnormiteter (IRMA) 4. **Hårde exudater** 5. Mikroaneurismer
290
Type 1 diabetiker med svær regulation. Diagnose? 1. Traktionsamotio 2. Proliferativ retinopati 3. Non-proliferativ retinopati (svær) 4. Non-proliferativ retinopati (let) 5. Ingen retinopati
Type 1 diabetiker med svær regulation. Diagnose? 1. Traktionsamotio 2. Proliferativ retinopati 3. **Non-proliferativ retinopati (svær)** 4. Non-proliferativ retinopati (let) 5. Ingen retinopati
291
Diagnose? 1. Våd AMD 2. Glaukom 3. Diabetisk makulært ødem 4. Proliferativ retinopati 5. Papilødem
Diagnose? 1. Våd AMD 2. Glaukom 3. Diabetisk makulært ødem 4. Proliferativ retinopati 5. **Papilødem**
292
Mærkelige pupiller hos nyfødt. Betegnelse for observerede forandringer? 1. Bilateral leukokori 2. Iris colobom 3. Aniridi 4. Corpussammenfald 5. Kongenit glaukom
Mærkelige pupiller hos nyfødt. Betegnelse for observerede forandringer? 1. **Bilateral leukokori** 2. Iris colobom 3. Aniridi 4. Corpussammenfald 5. Kongenit glaukom
293
Mulig tilgrundliggende sygdom hos denne immunsvækkede unge mand med multifokale subretinale svampeinfiltrater? 1. Herpes simplex 2. Sclerodermi 3. Lupus 4. AIDS 5. Herpes zoster
Mulig tilgrundliggende sygdom hos denne immunsvækkede unge mand med multifokale subretinale svampeinfiltrater? 1. Herpes simplex 2. Sclerodermi 3. Lupus 4. **AIDS** 5. Herpes zoster
294
Tiltagende metamorfopsier, men hvorfor (svær opgave)? 1. Corpussammenfald 2. Amotio retinae 3. Makulært hul 4. Proliferativ diabetisk retinopati 5. Epiretinal fibrose
Tiltagende metamorfopsier, men hvorfor (svær opgave)? 1. Corpussammenfald 2. Amotio retinae 3. Makulært hul 4. Proliferativ diabetisk retinopati 5. **Epiretinal fibrose**
295
Tidligere øjenrask patient med pludseligt synstab på det viste venstre øje. Diagnose? 1. Grenarterieokklusion 2. Centralarterieokklusion 3. Corpusblødning 4. Centralveneokklusion 5. Grenveneokklusion
Tidligere øjenrask patient med pludseligt synstab på det viste venstre øje. Diagnose? 1. Grenarterieokklusion 2. Centralarterieokklusion 3. Corpusblødning 4. **Centralveneokklusion** 5. Grenveneokklusion
296
Pludseligt nedsat syn i nedre halvdel af synsfeltet på venstre øje. Diagnose? 1. Grenveneokklusion 2. Centralarterieokklusion 3. Diabetisk retinopati 4. Grenarterieokklusion 5. Centralveneokklusion
Pludseligt nedsat syn i nedre halvdel af synsfeltet på venstre øje. Diagnose? 1. **Grenveneokklusion** 2. Centralarterieokklusion 3. Diabetisk retinopati 4. Grenarterieokklusion 5. Centralveneokklusion
297
Nyopdaget type 2 diabetiker. Diagnose? 1. Centralveneokklusion 2. Iris rubeose 3. Corpusblødning 4. Proliferativ retinopati 5. Non-proliferativ retinopati
Nyopdaget type 2 diabetiker. Diagnose? 1. Centralveneokklusion 2. Iris rubeose 3. Corpusblødning 4. Proliferativ retinopati 5. **Non-proliferativ retinopati**
298
Fluoresceinfarvet øje hos patient med smertende øje efter brændekløvning. Diagnose? 1. Fuchs endotheldystrofi 2. Corneal perforation 3. Herpes keratitis 4. Bakteriel keratitis 5. Abrasio corneae
Fluoresceinfarvet øje hos patient med smertende øje efter brændekløvning. Diagnose? 1. Fuchs endotheldystrofi 2. Corneal perforation 3. Herpes keratitis 4. Bakteriel keratitis 5. **Abrasio corneae**
299
14 årig pige med kløende øjne. Diagnose? 1. Allergisk conjunctivitis 2. Herpes keratitis 3. Kærestesorger 4. Bakteriel conjunctivitis 5. Ektropion
14 årig pige med kløende øjne. Diagnose? 1. **Allergisk conjunctivitis** 2. Herpes keratitis 3. Kærestesorger 4. Bakteriel conjunctivitis 5. Ektropion
300
Øjenpatologi hos denne Marfan patient? 1. Corpusblødning 2. Katarakt 3. Hyphæma 4. Linsesubluxation 5. Efterstær
Øjenpatologi hos denne Marfan patient? 1. Corpusblødning 2. Katarakt 3. Hyphæma 4. **Linsesubluxation** 5. Efterstær
301
Sandsynlig diagnose ved denne lettere eleverede proces? 1. Grenveneokklusion 2. Choroidalt malignt melanom 3. Corpussammenfald 4. Maculært hul 5. Diabetisk retinopati
Sandsynlig diagnose ved denne lettere eleverede proces? 1. Grenveneokklusion 2. **Choroidalt malignt melanom** 3. Corpussammenfald 4. Maculært hul 5. Diabetisk retinopati
302
Øm hævelse medialt for øjet. Diagnose? 1. Dacryocystitis 2. Canaliculitis 3. Dacryolithiasis 4. Dermoidcyste 5. Hordeolum
Øm hævelse medialt for øjet. Diagnose? 1. **Dacryocystitis** 2. Canaliculitis 3. Dacryolithiasis 4. Dermoidcyste 5. Hordeolum
303
Uømt, men kosmetisk grimt nedre øjenlåg. Diagnose? 1. Molluscum contagiosum 2. Basalcelle karcinom 3. Chalazion 4. Orbital flegmone 5. Hordeolum
Uømt, men kosmetisk grimt nedre øjenlåg. Diagnose? 1. Molluscum contagiosum 2. Basalcelle karcinom 3. **Chalazion** 4. Orbital flegmone 5. Hordeolum
304
Pludseligt synstab på venstre øje. Diagnose? 1. Centralarterieokklusion 2. Proliferativ diabetisk retinopati 3. Grenarterieokklusion 4. Centralveneokklusion 5. Grenveneokklusion
Pludseligt synstab på venstre øje. Diagnose? 1. Centralarterieokklusion 2. Proliferativ diabetisk retinopati 3. Grenarterieokklusion 4. **Centralveneokklusion** 5. Grenveneokklusion
305
Venstre nethinde hos ureguleret hypertoniker (210/140 mmHg). Diagnose? 1. Forhøjet intrakranielt tryk 2. Diabetisk retinopati 3. Fundus hypertonicus 4. Corpus sammenfald 5. Våd AMD
Venstre nethinde hos ureguleret hypertoniker (210/140 mmHg). Diagnose? 1. Forhøjet intrakranielt tryk 2. Diabetisk retinopati 3. **Fundus hypertonicus** 4. Corpus sammenfald 5. Våd AMD
306
Kronisk conjunctivit hos ung atopiker. Diagnose? 1. Kontaktallergi 2. Ciliær injektion 3. Symblepharon 4. Pinguecula 5. Conjunctivitis vernalis
Kronisk conjunctivit hos ung atopiker. Diagnose? 1. Kontaktallergi 2. Ciliær injektion 3. Symblepharon 4. Pinguecula 5. **Conjunctivitis vernalis**
307
Irriteret og klistrende øje med symptomudvikling i løbet af et døgn. Diagnose? 1. Bakteriel conjunctivitis 2. Herpes keratitis 3. Allergisk conjunctivitis 4. Viral conjunctivitis 5. Blepharitis
Irriteret og klistrende øje med symptomudvikling i løbet af et døgn. Diagnose? 1. **Bakteriel conjunctivitis** 2. Herpes keratitis 3. Allergisk conjunctivitis 4. Viral conjunctivitis 5. Blepharitis
308
Pludseligt synstab efter en uge med fluer for øjnene og et par dages lysglimt. Beskriver, at et gardin blev trukket op nedefra i synsfeltet. Diagnose? 1. Corpussammenfald 2. Corpusblødning 3. Amotio retinae 4. Proliferativ diabetisk retinopati 5. Grenarterieokklusion
Pludseligt synstab efter en uge med fluer for øjnene og et par dages lysglimt. Beskriver, at et gardin blev trukket op nedefra i synsfeltet. Diagnose? 1. Corpussammenfald 2. Corpusblødning 3. **Amotio retinae** 4. Proliferativ diabetisk retinopati 5. Grenarterieokklusion
309
Gradvist indsættende smertefri synsnedsættelse. Hvad ses her i retroillumination? 1. Glaukom 2. Corneal endotheldystrofi 3. Efterstær 4. Katarakt 5. AMD
Gradvist indsættende smertefri synsnedsættelse. Hvad ses her i retroillumination? 1. Glaukom 2. Corneal endotheldystrofi 3. Efterstær 4. **Katarakt** 5. AMD
310
Begyndende synsnedsættelse. Diagnose? 1. Tør AMD 2. Diabetisk retinopati 3. Våd AMD 4. Corpussammenfald 5. Centralarterieokklusion
Begyndende synsnedsættelse. Diagnose? 1. **Tør AMD** 2. Diabetisk retinopati 3. Våd AMD 4. Corpussammenfald 5. Centralarterieokklusion
311
Hurtigt indsættende synstab. Patienten beskriver en sort skygge, der blev trukket ind i synsfeltet. Diagnose? 1. Centralveneokklusion 2. Corpussammenfald 3. Arteritis temporalis 4. Hypofysetumor 5. Amotio retinae
Hurtigt indsættende synstab. Patienten beskriver en sort skygge, der blev trukket ind i synsfeltet. Diagnose? 1. Centralveneokklusion 2. Corpussammenfald 3. Arteritis temporalis 4. Hypofysetumor 5. **Amotio retinae**
312
Rødt øje. Diagnose? 1. Allergisk conjunctivitis 2. Bakteriel conjunctivitis 3. Episcleritis 4. Subconjunctival hæmorrhagi 5. Ciliær injektion
Rødt øje. Diagnose? 1. Allergisk conjunctivitis 2. Bakteriel conjunctivitis 3. **Episcleritis** 4. Subconjunctival hæmorrhagi 5. Ciliær injektion
313
Øje efter møde med fjerbold. Diagnose? 1. Traumatisk katarakt 2. Hypopion 3. Irisruptur 4. Hyphæma 5. Øjenperforation
Øje efter møde med fjerbold. Diagnose? 1. Traumatisk katarakt 2. Hypopion 3. Irisruptur 4. **Hyphæma** 5. Øjenperforation
314
Øjeninfektion hos kontaktlinsebruger. Diagnose? 1. Achantamøbe keratitis 2. Marginal keratitis 3. Herpes keratitis 4. Abrasio cornea 5. Bakteriel keratitis
Øjeninfektion hos kontaktlinsebruger. Diagnose? 1. **Achantamøbe keratitis** 2. Marginal keratitis 3. Herpes keratitis 4. Abrasio cornea 5. Bakteriel keratitis
315
Indvoksning over cornea. Diagnose? 1. Symblepharon 2. Stevens-Johnsons syndrom 3. Pinguecula 4. Pterygium 5. Melanose
Indvoksning over cornea. Diagnose? 1. Symblepharon 2. Stevens-Johnsons syndrom 3. Pinguecula 4. **Pterygium** 5. Melanose
316
Bemærk hornhindens form, når patienten kigger ned. Diagnose? 1. Bulløs keratopati 2. Pinguecula 3. Pterygium 4. Keratitis 5. Keratoconus
Bemærk hornhindens form, når patienten kigger ned. Diagnose? 1. Bulløs keratopati 2. Pinguecula 3. Pterygium 4. Keratitis 5. **Keratoconus**
317
Patient med forstyrrelser i centralsynet. Diagnose (svær opgave)? 1. Diabetisk makulært ødem 2. Tør AMD 3. Centralarterieokklusion 4. Corpussammenfald 5. Makulært hul
Patient med forstyrrelser i centralsynet. Diagnose (svær opgave)? 1. Diabetisk makulært ødem 2. Tør AMD 3. Centralarterieokklusion 4. Corpussammenfald 5. **Makulært hul**
318
Dobbeltsidig adduktionsvanskeligheder hos denne 25 årige patient med DS. Oftalmologisk diagnose? 1. Internukleær oftalmoplegi 2. Uhthoffs fænomen 3. Relativ afferent pupildefekt 4. Myastenia gravis 5. Retrobulbær neuritis
Dobbeltsidig adduktionsvanskeligheder hos denne 25 årige patient med DS. Oftalmologisk diagnose? 1. **Internukleær oftalmoplegi** 2. Uhthoffs fænomen 3. Relativ afferent pupildefekt 4. Myastenia gravis 5. Retrobulbær neuritis
319
Hvilken udviklingsanomali, som er kendt fra en berømt forsvindingssag? 1. Kongenit katarakt 2. Iris colobom 3. Marfans syndrom 4. Kongenit glaukom 5. Aniridi
Hvilken udviklingsanomali, som er kendt fra en berømt forsvindingssag? 1. Kongenit katarakt 2. **Iris colobom** 3. Marfans syndrom 4. Kongenit glaukom 5. Aniridi
320
Patient med recidiverende visusnedsættelse på det viste øje ca. 1 år efter vellykket kataraktoperation. Hvad ses i den viste retroillumination? 1. Efterstær 2. Corpusblødning 3. Linseluxation 4. Fornyet katarakt 5. Corpussammenfald
Patient med recidiverende visusnedsættelse på det viste øje ca. 1 år efter vellykket kataraktoperation. Hvad ses i den viste retroillumination? 1. **Efterstær** 2. Corpusblødning 3. Linseluxation 4. Fornyet katarakt 5. Corpussammenfald
321
Type 2 diabetiker med lettere visusnedsættelse? Diagnose? 1. Diabetisk makulært ødem 2. Corpussammenfald 3. Proliferativ retinopati 4. Tør AMD 5. Våd AMD
Type 2 diabetiker med lettere visusnedsættelse? Diagnose? 1. **Diabetisk makulært ødem** 2. Corpussammenfald 3. Proliferativ retinopati 4. Tør AMD 5. Våd AMD
322
Pludselig synsforværring hos patient med kendt tør AMD. Diagnose? 1. Våd AMD 2. Centralarterieokklusion 3. Diabetisk makulært ødem 4. Amotio retinae 5. Papilødem
Pludselig synsforværring hos patient med kendt tør AMD. Diagnose? 1. **Våd AMD** 2. Centralarterieokklusion 3. Diabetisk makulært ødem 4. Amotio retinae 5. Papilødem
323
Ømt øvre øjenlåg. Diagnose? 1. Hordeolum 2. Dermatochalasis 3. Malignt lymfom 4. Chalazion 5. Blepharitis
Ømt øvre øjenlåg. Diagnose? 1. **Hordeolum** 2. Dermatochalasis 3. Malignt lymfom 4. Chalazion 5. Blepharitis
324
Spaltelampefoto hos patient med visusnedsættelse. Diagnose? 1. Efterstær 2. Linseluxation 3. Katarakt 4. Corpusblødning 5. Glaukom
Spaltelampefoto hos patient med visusnedsættelse. Diagnose? 1. Efterstær 2. Linseluxation 3. **Katarakt** 4. Corpusblødning 5. Glaukom
325
Patient med pludselig opståede smerter, lysskyhed og opkastninger? 1. Åbenvinklet glaukom 2. Iritis 3. Akut glaukom 4. Keratitis 5. Arteritis temporalis
Patient med pludselig opståede smerter, lysskyhed og opkastninger? 1. Åbenvinklet glaukom 2. Iritis 3. **Akut glaukom** 4. Keratitis 5. Arteritis temporalis
326
Du er praksisreservelæge. Foran dig sidder en 21-årig mand, der gerne vil opereres for nærsynethed. Men inden vi kommer dertil, må du lige brilliere lidt med din viden på feltet. Vi antager, at hans refraktion er -3 D på begge øjne. Kan du ud fra denne oplysning forudsige hans visus? 1. Ja 2. Nej
Du er praksisreservelæge. Foran dig sidder en 21-årig mand, der gerne vil opereres for nærsynethed. Men inden vi kommer dertil, må du lige brilliere lidt med din viden på feltet. Vi antager, at hans refraktion er -3 D på begge øjne. Kan du ud fra denne oplysning forudsige hans visus? 1. Ja 2. **Nej**
327
Du er praksisreservelæge. Foran dig sidder en 21-årig mand, der gerne vil opereres for nærsynethed. Men inden vi kommer dertil, må du lige brilliere lidt med din viden på feltet. Vi antager, at hans refraktion er -3 D på begge øjne. Ved hvilke lejligheder skal han (sandsynligvis) bruge sine briller, når han bliver 60 år, hvis vi antager, at refraktionen holder sig på -3 D? 1. Aldrig 2. Når han læser 3. Når han ser langt 4. Både når han læser, og når han ser langt
Du er praksisreservelæge. Foran dig sidder en 21-årig mand, der gerne vil opereres for nærsynethed. Men inden vi kommer dertil, må du lige brilliere lidt med din viden på feltet. Vi antager, at hans refraktion er -3 D på begge øjne. Ved hvilke lejligheder skal han (sandsynligvis) bruge sine briller, når han bliver 60 år, hvis vi antager, at refraktionen holder sig på -3 D? 1. Aldrig 2. Når han læser 3. **Når han ser langt** 4. Både når han læser, og når han ser langt
328
21 årig myop mand med refraktion på -3,0 D. Du beslutter dig at bade ham i din kundskabs lys. "Jeg kan forudsige, den maximale afstand du kan se skarpt i, når du tager brillerne af", forkynder du stolt. Nemlig... 1. 33 cm 2. 1 meter 3. 1,33 meter 4. 3 meter
21 årig myop mand med refraktion på -3,0 D. Du beslutter dig at bade ham i din kundskabs lys. "Jeg kan forudsige, den maximale afstand du kan se skarpt i, når du tager brillerne af", forkynder du stolt. Nemlig... 1. **33 cm** 2. 1 meter 3. 1,33 meter 4. 3 meter
329
Din patient vil gerne slippe af med sin nærsynethed, og I snakker lidt om LASIK. Hvad er princippet ved denne operation? Your answer: 1. Laserstråler appliceres til cornea i en ring i periferien, hvorved krumningen ændres. 2. En lap med de øverste cornealag skæres fri og vippes til side. Herefter appliceres laser i stromaet, hvorved refraktionen ændres. Sluttelig lægges flappen tilbage. 3. Corneaepitel fjernes med alkoholopløsning. Laseren fjerner Bowmans membran og den ønskede andel af stromaet, hvorved den optimale refraktion opnåes.
Din patient vil gerne slippe af med sin nærsynethed, og I snakker lidt om LASIK. Hvad er princippet ved denne operation? Your answer: 1. Laserstråler appliceres til cornea i en ring i periferien, hvorved krumningen ændres. 2. **En lap med de øverste cornealag skæres fri og vippes til side. Herefter appliceres laser i stromaet, hvorved refraktionen ændres. Sluttelig lægges flappen tilbage.** 3. Corneaepitel fjernes med alkoholopløsning. Laseren fjerner Bowmans membran og den ønskede andel af stromaet, hvorved den optimale refraktion opnåes.
330
Din 21-årige patient med nærsynthed vil gerne opereres, da han skal i gang med at uddanne sig på Politiskolen. Han har været nærsynet siden han var 12 år og har jævnligt fået mere styrke. Skiftede senest briller for fire måneder siden og er nu på -3 D på begge øjne. Kan du mon finde et argument, der taler imod at operere ham på nuværende tidspunkt? 1. Han er for ung 2. Han er myop 3. Hans myopi er fortsat i udvikling 4. Vi opererer af princip ikke kommende politifolk ud fra devisen: “Politikontrol, det skaber mere vold”. 5. Hans refraktionsfejl (-3 D) er for lille
Din 21-årige patient med nærsynthed vil gerne opereres, da han skal i gang med at uddanne sig på Politiskolen. Han har været nærsynet siden han var 12 år og har jævnligt fået mere styrke. Skiftede senest briller for fire måneder siden og er nu på -3 D på begge øjne. Kan du mon finde et argument, der taler imod at operere ham på nuværende tidspunkt? 1. Han er for ung 2. Han er myop 3. **Hans myopi er fortsat i udvikling** 4. Vi opererer af princip ikke kommende politifolk ud fra devisen: “Politikontrol, det skaber mere vold”. 5. Hans refraktionsfejl (-3 D) er for lille
331
Din 21-årige patient med nærsynthed vil gerne opereres, da han skal i gang med at uddanne sig på Politiskolen. Han har været nærsynet siden han var 12 år og har jævnligt fået mere styrke. Skiftede senest briller for fire måneder siden og er nu på -3 D på begge øjne. Kan han opereres gratis i offentligt regi? 1. Ja 2. Nej
Din 21-årige patient med nærsynthed vil gerne opereres, da han skal i gang med at uddanne sig på Politiskolen. Han har været nærsynet siden han var 12 år og har jævnligt fået mere styrke. Skiftede senest briller for fire måneder siden og er nu på -3 D på begge øjne. Kan han opereres gratis i offentligt regi? 1. Ja 2. **Nej**
332
Som vagthavende på øjenafdelingen ringes du op af en bekymret 45 årig mand, der klager over pludselig opståede fluer for øjnene. De irriterer ham især i stærkt sollys. Er det mon noget, der skal ses akut? 1. Ja 2. Nej
Som vagthavende på øjenafdelingen ringes du op af en bekymret 45 årig mand, der klager over pludselig opståede fluer for øjnene. De irriterer ham især i stærkt sollys. Er det mon noget, der skal ses akut? 1. Ja 2. **Nej**
333
Som vagthavende på øjenafdelingen ringes du op af en bekymret 45 årig mand, der klager over pludselig opståede fluer for øjnene. De irriterer ham især i stærkt sollys. Du mener ikke, det er nødvendigt at undersøge ham akut, da du mistænker, at han har glaslegemesammenfald. Du anbefaler kontrol hos en praktiserende øjenlæge om et par dage. Dagen efter (hvor de atter har tørret forvagtskalderen af på dig) ringer han imidlertidig igen, da han nu også generes af lysglimt. Du beslutter dig at kigge på den stakkels mand. Du mistænker nemlig, at han har ... 1. Præretinal blødning 2. Glaslegemeblødning 3. Retinal rift 4. Amotio retinae
Som vagthavende på øjenafdelingen ringes du op af en bekymret 45 årig mand, der klager over pludselig opståede fluer for øjnene. De irriterer ham især i stærkt sollys. Du mener ikke, det er nødvendigt at undersøge ham akut, da du mistænker, at han har glaslegemesammenfald. Du anbefaler kontrol hos en praktiserende øjenlæge om et par dage. Dagen efter (hvor de atter har tørret forvagtskalderen af på dig) ringer han imidlertidig igen, da han nu også generes af lysglimt. Du beslutter dig at kigge på den stakkels mand. Du mistænker nemlig, at han har ... 1. Præretinal blødning 2. Glaslegemeblødning 3. **Retinal rift** 4. Amotio retinae
334
Som vagthavende på øjenafdelingen ringes du op af en bekymret 45 årig mand, der klager over pludselig opståede fluer for øjnene. De irriterer ham især i stærkt sollys. Du mener ikke, det er nødvendigt at undersøge ham akut, da du mistænker, at han har glaslegemesammenfald. Du anbefaler kontrol hos en praktiserende øjenlæge om et par dage. Dagen efter (hvor de atter har tørret forvagtskalderen af på dig) ringer han imidlertidig igen, da han nu også generes af lysglimt. Du beslutter dig at kigge på den stakkels mand. Du finder en retinal rift i nethinden og anbefaler ham, at I profylaktisk giver laserbehandling omkring riften for at forhindre problemer. Det ønsker han imidlertid ikke. En uge senere ringer han så igen - denne gang klager han over følelsen af at have et blafrende gardin i sit synsfelt. Diagnoseforslag? 1. Retinoschise 2. Amotio retinae 3. Præmakulær blødning 4. Grenarterie okklusion i øvre temporale grenarterie.
Som vagthavende på øjenafdelingen ringes du op af en bekymret 45 årig mand, der klager over pludselig opståede fluer for øjnene. De irriterer ham især i stærkt sollys. Du mener ikke, det er nødvendigt at undersøge ham akut, da du mistænker, at han har glaslegemesammenfald. Du anbefaler kontrol hos en praktiserende øjenlæge om et par dage. Dagen efter (hvor de atter har tørret forvagtskalderen af på dig) ringer han imidlertidig igen, da han nu også generes af lysglimt. Du beslutter dig at kigge på den stakkels mand. Du finder en retinal rift i nethinden og anbefaler ham, at I profylaktisk giver laserbehandling omkring riften for at forhindre problemer. Det ønsker han imidlertid ikke. En uge senere ringer han så igen - denne gang klager han over følelsen af at have et blafrende gardin i sit synsfelt. Diagnoseforslag? 1. Retinoschise 2. **Amotio retinae** 3. Præmakulær blødning 4. Grenarterie okklusion i øvre temporale grenarterie.
335
Som vagthavende på øjenafdelingen ringes du op af en bekymret 45 årig mand, der klager over pludselig opståede fluer for øjnene. De irriterer ham især i stærkt sollys. Du mener ikke, det er nødvendigt at undersøge ham akut, da du mistænker, at han har glaslegemesammenfald. Du anbefaler kontrol hos en praktiserende øjenlæge om et par dage. Dagen efter (hvor de atter har tørret forvagtskalderen af på dig) ringer han imidlertidig igen, da han nu også generes af lysglimt. Du beslutter dig at kigge på den stakkels mand. Du finder en retinal rift i nethinden og anbefaler ham, at I profylaktisk giver laserbehandling omkring riften for at forhindre problemer. Det ønsker han imidlertid ikke. En uge senere ringer han så igen - denne gang klager han over følelsen af at have et blafrende gardin i sit synsfelt. Diagnosen amotio retinae stilles. Kan der være sammenhæng mellem patientens amotio og hans refration (-6 D)? 1. Ja. Amotio ses hyppigst hos (høj)myope. 2. Nej. Amotio optræder hos alle uafhængigt af refrationen.
Som vagthavende på øjenafdelingen ringes du op af en bekymret 45 årig mand, der klager over pludselig opståede fluer for øjnene. De irriterer ham især i stærkt sollys. Du mener ikke, det er nødvendigt at undersøge ham akut, da du mistænker, at han har glaslegemesammenfald. Du anbefaler kontrol hos en praktiserende øjenlæge om et par dage. Dagen efter (hvor de atter har tørret forvagtskalderen af på dig) ringer han imidlertidig igen, da han nu også generes af lysglimt. Du beslutter dig at kigge på den stakkels mand. Du finder en retinal rift i nethinden og anbefaler ham, at I profylaktisk giver laserbehandling omkring riften for at forhindre problemer. Det ønsker han imidlertid ikke. En uge senere ringer han så igen - denne gang klager han over følelsen af at have et blafrende gardin i sit synsfelt. Diagnosen amotio retinae stilles. Kan der være sammenhæng mellem patientens amotio og hans refration (-6 D)? 1. **Ja. Amotio ses hyppigst hos (høj)myope.** 2. Nej. Amotio optræder hos alle uafhængigt af refrationen.
336
Som vagthavende på øjenafdelingen ringes du op af en bekymret 45 årig mand, der klager over pludselig opståede fluer for øjnene. De irriterer ham især i stærkt sollys. Du mener ikke, det er nødvendigt at undersøge ham akut, da du mistænker, at han har glaslegemesammenfald. Du anbefaler kontrol hos en praktiserende øjenlæge om et par dage. Dagen efter (hvor de atter har tørret forvagtskalderen af på dig) ringer han imidlertidig igen, da han nu også generes af lysglimt. Du beslutter dig at kigge på den stakkels mand. Du finder en retinal rift i nethinden og anbefaler ham, at I profylaktisk giver laserbehandling omkring riften for at forhindre problemer. Det ønsker han imidlertid ikke. En uge senere ringer han så igen - denne gang klager han over følelsen af at have et blafrende gardin i sit synsfelt. Diagnosen amotio retinae stilles. Hvilke(n) behandlingsmulighed(er) vil være aktuel(le)? Mulighed for flere korrekte svar. 1. Ingen behandling. 2. Vitrektomi 3. Panretinal laserbehandling 4. Intravitreal vækstfaktorhæmmere 5. Ekstern operation med plombe og cerclage 6. Iridotomi
Som vagthavende på øjenafdelingen ringes du op af en bekymret 45 årig mand, der klager over pludselig opståede fluer for øjnene. De irriterer ham især i stærkt sollys. Du mener ikke, det er nødvendigt at undersøge ham akut, da du mistænker, at han har glaslegemesammenfald. Du anbefaler kontrol hos en praktiserende øjenlæge om et par dage. Dagen efter (hvor de atter har tørret forvagtskalderen af på dig) ringer han imidlertidig igen, da han nu også generes af lysglimt. Du beslutter dig at kigge på den stakkels mand. Du finder en retinal rift i nethinden og anbefaler ham, at I profylaktisk giver laserbehandling omkring riften for at forhindre problemer. Det ønsker han imidlertid ikke. En uge senere ringer han så igen - denne gang klager han over følelsen af at have et blafrende gardin i sit synsfelt. Diagnosen amotio retinae stilles. Hvilke(n) behandlingsmulighed(er) vil være aktuel(le)? Mulighed for flere korrekte svar. 1. Ingen behandling. 2. **Vitrektomi** 3. Panretinal laserbehandling 4. Intravitreal vækstfaktorhæmmere 5. **Ekstern operation med plombe og cerclage** 6. Iridotomi
337
Som vagthavende på øjenafdelingen ringes du op af en bekymret 45 årig mand, der klager over pludselig opståede fluer for øjnene. De irriterer ham især i stærkt sollys. Du mener ikke, det er nødvendigt at undersøge ham akut, da du mistænker, at han har glaslegemesammenfald. Du anbefaler kontrol hos en praktiserende øjenlæge om et par dage. Dagen efter (hvor de atter har tørret forvagtskalderen af på dig) ringer han imidlertidig igen, da han nu også generes af lysglimt. Du beslutter dig at kigge på den stakkels mand. Du finder en retinal rift i nethinden og anbefaler ham, at I profylaktisk giver laserbehandling omkring riften for at forhindre problemer. Det ønsker han imidlertid ikke. En uge senere ringer han så igen - denne gang klager han over følelsen af at have et blafrende gardin i sit synsfelt. Diagnosen amotio retinae stilles. Du tilbyder patienten en vitrektomi. Præoperativt visus er 1/60 på aktuelle øje. Hvorledes er prognosen? 1. God, da vi kan operere patienten akut. 2. Dårlig, da macula er afløst.
Som vagthavende på øjenafdelingen ringes du op af en bekymret 45 årig mand, der klager over pludselig opståede fluer for øjnene. De irriterer ham især i stærkt sollys. Du mener ikke, det er nødvendigt at undersøge ham akut, da du mistænker, at han har glaslegemesammenfald. Du anbefaler kontrol hos en praktiserende øjenlæge om et par dage. Dagen efter (hvor de atter har tørret forvagtskalderen af på dig) ringer han imidlertidig igen, da han nu også generes af lysglimt. Du beslutter dig at kigge på den stakkels mand. Du finder en retinal rift i nethinden og anbefaler ham, at I profylaktisk giver laserbehandling omkring riften for at forhindre problemer. Det ønsker han imidlertid ikke. En uge senere ringer han så igen - denne gang klager han over følelsen af at have et blafrende gardin i sit synsfelt. Diagnosen amotio retinae stilles. Du tilbyder patienten en vitrektomi. Præoperativt visus er 1/60 på aktuelle øje. Hvorledes er prognosen? 1. God, da vi kan operere patienten akut. 2. **Dårlig, da macula er afløst.**
338
Du havde tænkt dig at snige dig uset igennem din første dag som introlæge på øjenafdelingen, men desværre er du blevet fanget af en 76-årig patient, der klager over gradvist synstab. Der er især problemer med at læse avis. Hvad skal vi starte med? 1. Synsfelt 2. Visusmåling 3. Nethindefoto 4. At holde frokost
Du havde tænkt dig at snige dig uset igennem din første dag som introlæge på øjenafdelingen, men desværre er du blevet fanget af en 76-årig patient, der klager over gradvist synstab. Der er især problemer med at læse avis. Hvad skal vi starte med? 1. Synsfelt 2. **Visusmåling** 3. Nethindefoto 4. At holde frokost
339
Visus o.u. 6/12 med egen korrektion. Forreste afsnit ser således ud på begge øjne. Er vi kommet nærmere en diagnose? 1. Ja 2. Nej 3. Kun hvis modsatte øje viser samme forhold
Visus o.u. 6/12 med egen korrektion. Forreste afsnit ser således ud på begge øjne. Er vi kommet nærmere en diagnose? 1. **Ja** 2. Nej 3. Kun hvis modsatte øje viser samme forhold
340
Du havde tænkt dig at snige dig uset igennem din første dag som introlæge på øjenafdelingen, men desværre er du blevet fanget af en 76-årig patient, der klager over gradvist synstab. Der er især problemer med at læse avis. Du finder visus o.u. 6/12 med egen korrektion. Forreste afsnit ser ud som på billedet på begge øjne. Du kan huske, at på studiets bedste blok – K9 – vrøvlede øjenlægerne altid om nethinden, og i et dybt øjeblik kommer inspirationen over dig, og du beslutter dig for at oftalmoskopere den stakkels patient. Det ser ud som på billedet. Har vi et bud på, hvad patienten fejler? 1. Tør AMD 2. Diabetes 3. Katarakt 4. Tør AMD og katarakt 5. Tør AMD og diabetes 6. Diabetes og katarakt
Du kan huske, at på studiets bedste blok – K9 – vrøvlede øjenlægerne altid om nethinden, og i et dybt øjeblik kommer inspirationen over dig, og du beslutter dig for at oftalmoskopere den stakkels patient. Det ser således ud. Har vi et bud på, hvad patienten fejler? 1. Tør AMD 2. Diabetes 3. Katarakt 4. **Tør AMD og katarakt** 5. Tør AMD og diabetes 6. Diabetes og katarakt
341
Du har en patient med tør AMD og katarakt. Tør AMD kan vi ikke gøre så meget ved ud over at forebygge med vitamintilskud. Katarakten kan vi derimod skære i. Men hvad skal vi lige huske at fortælle ham først? 1. At han ikke kan regne med et optimalt postoperativt visus grundet AMD. 2. At patienterne sjældent kun vågner op af narkosen. 3. At han har en højere komplikationsrisiko grundet AMD 4. At 10 procent af kataraktopererede patienter får varigt synstab efter operationen.
Du har en patient med tør AMD og katarakt. Tør AMD kan vi ikke gøre så meget ved ud over at forebygge med vitamintilskud. Katarakten kan vi derimod skære i. Men hvad skal vi lige huske at fortælle ham først? 1. **At han ikke kan regne med et optimalt postoperativt visus grundet AMD.** 2. At patienterne sjældent kun vågner op af narkosen. 3. At han har en højere komplikationsrisiko grundet AMD 4. At 10 procent af kataraktopererede patienter får varigt synstab efter operationen.
342
Du ser en patient 2 år efter operation for katarakt. På det tidspunkt er du blevet en (endnu bedre) haj til oftalmologi, så du diagnosticerer let nedenstående postoperative komplikation, som har ramt patienten. Hvad fejler patienten? 1. Kataraktrecidiv 2. Efterstær 3. Cystoidt maculaødem 4. Amotio retinae
Du ser en patient 2 år efter operation for katarakt. På det tidspunkt er du blevet en (endnu bedre) haj til oftalmologi, så du diagnosticerer let nedenstående postoperative komplikation, som har ramt patienten. Hvad fejler patienten? 1. Kataraktrecidiv 2. **Efterstær** 3. Cystoidt maculaødem 4. Amotio retinae
343
Du er turnuslæge i skadestuen. En 18-årig smedelærling henvender sig i skadestuen, da han har fået smerter i højre øje efter han stod og slog på noget metal. Tidligere øjenrask. Fejler i øvrigt intet. Hvilken undersøgelse vil du starte med? 1. Inspektion 2. Visusmåling 3. Synsfelt 4. Palpatorisk trykmåling.
Du er turnuslæge i skadestuen. En 18-årig smedelærling henvender sig i skadestuen, da han har fået smerter i højre øje efter han stod og slog på noget metal. Tidligere øjenrask. Fejler i øvrigt intet. Hvilken undersøgelse vil du starte med? 1. Inspektion 2. **Visusmåling** 3. Synsfelt 4. Palpatorisk trykmåling.
344
Du er turnuslæge i skadestuen. En 18-årig smedelærling henvender sig i skadestuen, da han har fået smerter i højre øje efter han stod og slog på noget metal. Tidligere øjenrask. Fejler i øvrigt intet. Visus: 6/9 (højre), 6/6 (venstre). Du beslutter dig for at fortsætte undersøgelsen, men undlader klogeligt hvilken undersøgelse? 1. Synsfelt 2. Fluoresceinfarvning af cornea 3. Palpation af øjentryk 4. Pupilundersøgelse
Du er turnuslæge i skadestuen. En 18-årig smedelærling henvender sig i skadestuen, da han har fået smerter i højre øje efter han stod og slog på noget metal. Tidligere øjenrask. Fejler i øvrigt intet. Visus: 6/9 (højre), 6/6 (venstre). Du beslutter dig for at fortsætte undersøgelsen, men undlader klogeligt hvilken undersøgelse? 1. Synsfelt 2. Fluoresceinfarvning af cornea 3. **Palpation af øjentryk** 4. Pupilundersøgelse
345
Du er turnuslæge i skadestuen. En 18-årig smedelærling henvender sig i skadestuen, da han har fået smerter i højre øje efter han stod og slog på noget metal. Tidligere øjenrask. Fejler i øvrigt intet. Visus: 6/9 (højre), 6/6 (venstre). Du beslutter dig for at fortsætte undersøgelsen, men undlader klogeligt palpation af øjentryk. Når du kigger på øjet, ser det således ud. Hvad er doktorens diagnose? 1. Conjunctivalt fremmedlegeme 2. Cornealt fremmedlegeme 3. Fremmedlegeme i linsen 4. Fremmedlegeme i forreste kammer
Du er turnuslæge i skadestuen. En 18-årig smedelærling henvender sig i skadestuen, da han har fået smerter i højre øje efter han stod og slog på noget metal. Tidligere øjenrask. Fejler i øvrigt intet. Visus: 6/9 (højre), 6/6 (venstre). Du beslutter dig for at fortsætte undersøgelsen, men undlader klogeligt palpation af øjentryk. Når du kigger på øjet, ser det således ud. Hvad er doktorens diagnose? 1. Conjunctivalt fremmedlegeme 2. **Cornealt fremmedlegeme** 3. Fremmedlegeme i linsen 4. Fremmedlegeme i forreste kammer
346
Du er turnuslæge i skadestuen. En 18-årig smedelærling henvender sig i skadestuen, da han har fået smerter i højre øje efter han stod og slog på noget metal. Tidligere øjenrask. Fejler i øvrigt intet. Visus: 6/9 (højre), 6/6 (venstre). Du beslutter dig for at fortsætte undersøgelsen, men undlader klogeligt palpation af øjentryk. Når du kigger på øjet, finder du et cornealt fremmedlegeme. Hvis du ikke havde fundet fremmedlegemet på cornea, kunne en radiologisk undersøgelse have været vejen frem. Hvilken undersøgelse ville du i givet fald have valgt? 1. CT 2. MR 3. Røntgen 4. PET
Du er turnuslæge i skadestuen. En 18-årig smedelærling henvender sig i skadestuen, da han har fået smerter i højre øje efter han stod og slog på noget metal. Tidligere øjenrask. Fejler i øvrigt intet. Visus: 6/9 (højre), 6/6 (venstre). Du beslutter dig for at fortsætte undersøgelsen, men undlader klogeligt palpation af øjentryk. Når du kigger på øjet, finder du et cornealt fremmedlegeme. Hvis du ikke havde fundet fremmedlegemet på cornea, kunne en radiologisk undersøgelse have været vejen frem. Hvilken undersøgelse ville du i givet fald have valgt? 1. **CT** 2. MR 3. Røntgen 4. PET
347
Du er turnuslæge i skadestuen. En 18-årig smedelærling henvender sig i skadestuen, da han har fået smerter i højre øje efter han stod og slog på noget metal. Tidligere øjenrask. Fejler i øvrigt intet. Visus: 6/9 (højre), 6/6 (venstre). Du beslutter dig for at fortsætte undersøgelsen, men undlader klogeligt palpation af øjentryk. Når du kigger på øjet, finder du et cornealt fremmedlegeme. Hvis du ikke havde fundet fremmedlegemet på cornea, kunne en CT undersøgelse have været vejen frem. Du har is i maven og fjerner let fremmedlegemet med en vatpind. Du har selvfølgelig også husket at bedøve øjet først. Endnu en af de små ting, man lærer hen af vejen. Efterbehandling? 1. Ingen efterbehandling. 2. Klap for øjet i 6 timer. 3. Klap for øjet i 2 dage. 4. Antibiotikasalve i ca. 3 dage. 5. Akut henvisning til øjenafdeling. 6. Skal gå til egen øjenlæge i morgen. 7. Kan gå til egen øjenlæge, hvis generne fortsætter.
Du er turnuslæge i skadestuen. En 18-årig smedelærling henvender sig i skadestuen, da han har fået smerter i højre øje efter han stod og slog på noget metal. Tidligere øjenrask. Fejler i øvrigt intet. Visus: 6/9 (højre), 6/6 (venstre). Du beslutter dig for at fortsætte undersøgelsen, men undlader klogeligt palpation af øjentryk. Når du kigger på øjet, finder du et cornealt fremmedlegeme. Hvis du ikke havde fundet fremmedlegemet på cornea, kunne en CT undersøgelse have været vejen frem. Du har is i maven og fjerner let fremmedlegemet med en vatpind. Du har selvfølgelig også husket at bedøve øjet først. Endnu en af de små ting, man lærer hen af vejen. Efterbehandling? 1. Ingen efterbehandling. 2. **Klap for øjet i 6 timer.** 3. Klap for øjet i 2 dage. 4. **Antibiotikasalve i ca. 3 dage.** 5. Akut henvisning til øjenafdeling. 6. Skal gå til egen øjenlæge i morgen. 7. **Kan gå til egen øjenlæge, hvis generne fortsætter.**
348
De onde øjenlæger har lokket dig til at passe deres diabetesambulatorium. Heldigvis ved du en masse om øjenkomplikationer hos diabetikere, så du har naturligvis et svar på rede hånd, da sygeplejersken spørger dig, hvornår hun må begynde at booke type 1 diabetikere til dig. 1. Ved sygdomsdebut. 2. Når patienten fylder 30 år. 3. Efter 5 års diabetes. 4. Ved første tegn på synsproblemer.
De onde øjenlæger har lokket dig til at passe deres diabetesambulatorium. Heldigvis ved du en masse om øjenkomplikationer hos diabetikere, så du har naturligvis et svar på rede hånd, da sygeplejersken spørger dig, hvornår hun må begynde at booke type 1 diabetikere til dig. 1. Ved sygdomsdebut. 2. Når patienten fylder 30 år. 3. **Efter 5 års diabetes.** 4. Ved første tegn på synsproblemer.
349
De onde øjenlæger har lokket dig til at passe deres diabetesambulatorium. Heldigvis ved du en masse om øjenkomplikationer hos diabetikere, så du har naturligvis et svar på rede hånd, da sygeplejersken spørger dig, hvornår hun må begynde at booke type 1 diabetikere til dig. Det er efter 5 års diabetes. Nu hvor det alligevel kører for dig, kan du også fortælle den tilsvarende tærskel for type 2 diabetikere. Hvornår skal de første gang ses i oftalmogisk regi? 1. Ved sygdomsdebut 2. Når de fylder 60 år 3. Efter 5 års diabetesvarighed 4. Ved første tegn på synsproblemer
De onde øjenlæger har lokket dig til at passe deres diabetesambulatorium. Heldigvis ved du en masse om øjenkomplikationer hos diabetikere, så du har naturligvis et svar på rede hånd, da sygeplejersken spørger dig, hvornår hun må begynde at booke type 1 diabetikere til dig. Det er efter 5 års diabetes. Nu hvor det alligevel kører for dig, kan du også fortælle den tilsvarende tærskel for type 2 diabetikere. Hvornår skal de første gang ses i oftalmogisk regi? 1. **Ved sygdomsdebut** 2. Når de fylder 60 år 3. Efter 5 års diabetesvarighed 4. Ved første tegn på synsproblemer
350
De onde øjenlæger har lokket dig til at passe deres diabetesambulatorium. Heldigvis ved du en masse om øjenkomplikationer hos diabetikere, så du har naturligvis et svar på rede hånd, da sygeplejersken spørger dig, hvornår hun må begynde at booke type 1 diabetikere til dig. Det er efter 5 års diabetes. Nu hvor det alligevel kører for dig, kan du også fortælle den tilsvarende tærskel for type 2 diabetikere. De skal første gang ses i oftalmogisk regi ved sygdomsdebut. Dagens patient er dårligt reguleret. 45 årig mand. Type 1 diabetes i 20 år. Visus 6/6, men en nethinde, der ser således ud. Skal han have en tur med laseren? 1. Nej, vi klapper hesten. 2. Jo, for han har proliferativ retinopati. 3. Jo, for han har svær non-proliferativ retinopati med forventning om udvikling af proliferativ retinopati inden for 3 måneder. 4. Ja, manden har jo et kæmpe makulært ødem.
De onde øjenlæger har lokket dig til at passe deres diabetesambulatorium. Heldigvis ved du en masse om øjenkomplikationer hos diabetikere, så du har naturligvis et svar på rede hånd, da sygeplejersken spørger dig, hvornår hun må begynde at booke type 1 diabetikere til dig. Det er efter 5 års diabetes. Nu hvor det alligevel kører for dig, kan du også fortælle den tilsvarende tærskel for type 2 diabetikere. De skal første gang ses i oftalmogisk regi ved sygdomsdebut. Dagens patient er dårligt reguleret. 45 årig mand. Type 1 diabetes i 20 år. Visus 6/6, men en nethinde, der ser således ud. Skal han have en tur med laseren? 1. **Nej, vi klapper hesten.** 2. Jo, for han har proliferativ retinopati. 3. Jo, for han har svær non-proliferativ retinopati med forventning om udvikling af proliferativ retinopati inden for 3 måneder. 4. Ja, manden har jo et kæmpe makulært ødem.
351
De onde øjenlæger har lokket dig til at passe deres diabetesambulatorium. Heldigvis ved du en masse om øjenkomplikationer hos diabetikere, så du har naturligvis et svar på rede hånd, da sygeplejersken spørger dig, hvornår hun må begynde at booke type 1 diabetikere til dig. Det er efter 5 års diabetes. Nu hvor det alligevel kører for dig, kan du også fortælle den tilsvarende tærskel for type 2 diabetikere. De skal første gang ses i oftalmogisk regi ved sygdomsdebut. Dagens patient er dårligt reguleret. 45 årig mand. Type 1 diabetes i 20 år. Visus 6/6, men en nethinde, der viser svær non-proliferativ retinopati. Tre måneder senere kommer han igen og ser nu således ud. Behandling? 1. Ja, han skal have fokal laserbehandling. 2. Ja, panretinal laserbehandling. 3. Ja, vitrektomi. 4. Nej, vi tager den fortsat med ro.
De onde øjenlæger har lokket dig til at passe deres diabetesambulatorium. Heldigvis ved du en masse om øjenkomplikationer hos diabetikere, så du har naturligvis et svar på rede hånd, da sygeplejersken spørger dig, hvornår hun må begynde at booke type 1 diabetikere til dig. Det er efter 5 års diabetes. Nu hvor det alligevel kører for dig, kan du også fortælle den tilsvarende tærskel for type 2 diabetikere. De skal første gang ses i oftalmogisk regi ved sygdomsdebut. Dagens patient er dårligt reguleret. 45 årig mand. Type 1 diabetes i 20 år. Visus 6/6, men en nethinde, der viser svær non-proliferativ retinopati. Tre måneder senere kommer han igen og ser nu således ud. Behandling? 1. Ja, han skal have fokal laserbehandling. 2. **Ja, panretinal laserbehandling.** 3. Ja, vitrektomi. 4. Nej, vi tager den fortsat med ro.
352
De onde øjenlæger har lokket dig til at passe deres diabetesambulatorium. Heldigvis ved du en masse om øjenkomplikationer hos diabetikere, så du har naturligvis et svar på rede hånd, da sygeplejersken spørger dig, hvornår hun må begynde at booke type 1 diabetikere til dig. Det er efter 5 års diabetes. Nu hvor det alligevel kører for dig, kan du også fortælle den tilsvarende tærskel for type 2 diabetikere. De skal første gang ses i oftalmogisk regi ved sygdomsdebut. Dagens patient er dårligt reguleret. 45 årig mand. Type 1 diabetes i 20 år. Visus 6/6, men en nethinde, der viser svær non-proliferativ retinopati. Tre måneder senere kommer han igen og ser nu således ud, og der gives panretinal laserbehandling. Hvilke(n) bivirkning(er), kan der være til panretinal fotokoagulation? 1. Nedsat nattesyn 2. Nethindeløsning 3. Åbenvinklet glaukom 4. Indskrænket synsfelt 5. Nystagmus
De onde øjenlæger har lokket dig til at passe deres diabetesambulatorium. Heldigvis ved du en masse om øjenkomplikationer hos diabetikere, så du har naturligvis et svar på rede hånd, da sygeplejersken spørger dig, hvornår hun må begynde at booke type 1 diabetikere til dig. Det er efter 5 års diabetes. Nu hvor det alligevel kører for dig, kan du også fortælle den tilsvarende tærskel for type 2 diabetikere. De skal første gang ses i oftalmogisk regi ved sygdomsdebut. Dagens patient er dårligt reguleret. 45 årig mand. Type 1 diabetes i 20 år. Visus 6/6, men en nethinde, der viser svær non-proliferativ retinopati. Tre måneder senere kommer han igen og ser nu således ud, og der gives panretinal laserbehandling. Hvilke(n) bivirkning(er), kan der være til panretinal fotokoagulation? 1. **Nedsat nattesyn** 2. Nethindeløsning 3. Åbenvinklet glaukom 4. **Indskrænket synsfelt** 5. Nystagmus
353
De onde øjenlæger har lokket dig til at passe deres diabetesambulatorium. Heldigvis ved du en masse om øjenkomplikationer hos diabetikere, så du har naturligvis et svar på rede hånd, da sygeplejersken spørger dig, hvornår hun må begynde at booke type 1 diabetikere til dig. Det er efter 5 års diabetes. Nu hvor det alligevel kører for dig, kan du også fortælle den tilsvarende tærskel for type 2 diabetikere. De skal første gang ses i oftalmogisk regi ved sygdomsdebut. Dagens patient er dårligt reguleret. 45 årig mand. Type 1 diabetes i 20 år. Visus 6/6, men en nethinde, der viser svær non-proliferativ retinopati. Tre måneder senere kommer han igen og ser nu således ud, og der gives panretinal laserbehandling. Bivirkninger til panretinal fotokoagulation inkluderer nedsat nattesyn og indskrænket synsfelt. Nu slipper hverken du eller patienten længere. Han skal have panretinal fotokoagulation. Nethinden skal behandles med laser, men hvilke(n) del(e) vil du undlade at skyde på, hvis du også vil have en uddannelsesstilling efter din intro? 1. Macula 2. Papillen 3. Området perifert for de store arkadekar 4. Området centralt for de store arkadekar
De onde øjenlæger har lokket dig til at passe deres diabetesambulatorium. Heldigvis ved du en masse om øjenkomplikationer hos diabetikere, så du har naturligvis et svar på rede hånd, da sygeplejersken spørger dig, hvornår hun må begynde at booke type 1 diabetikere til dig. Det er efter 5 års diabetes. Nu hvor det alligevel kører for dig, kan du også fortælle den tilsvarende tærskel for type 2 diabetikere. De skal første gang ses i oftalmogisk regi ved sygdomsdebut. Dagens patient er dårligt reguleret. 45 årig mand. Type 1 diabetes i 20 år. Visus 6/6, men en nethinde, der viser svær non-proliferativ retinopati. Tre måneder senere kommer han igen og ser nu således ud, og der gives panretinal laserbehandling. Bivirkninger til panretinal fotokoagulation inkluderer nedsat nattesyn og indskrænket synsfelt. Nu slipper hverken du eller patienten længere. Han skal have panretinal fotokoagulation. Nethinden skal behandles med laser, men hvilke(n) del(e) vil du undlade at skyde på, hvis du også vil have en uddannelsesstilling efter din intro? 1. **Macula** 2. **Papillen** 3. Området perifert for de store arkadekar 4. **Området centralt for de store arkadekar**
354
Du er blevet sat til at passe telefonen. En patient ringer ind og klager over nedsat syn og smerter omkring øjet. Hvilke tre tentative diagnoser er mest sandsynlige blandt de nævnte? 1. Akut glaukom 2. Makulært ødem 3. Arteritis temporalis 4. Keratitis 5. Katarakt 6. Amotio retinae
Du er blevet sat til at passe telefonen. En patient ringer ind og klager over nedsat syn og smerter omkring øjet. Hvilke tre tentative diagnoser er mest sandsynlige blandt de nævnte? 1. **Akut glaukom** 2. Makulært ødem 3. **Arteritis temporalis** 4. **Keratitis** 5. Katarakt 6. Amotio retinae
355
Du er blevet sat til at passe telefonen. En patient ringer ind og klager over nedsat syn og smerter omkring øjet. Du tænker bl.a. på akut glaukom, arteritis temporalis og keratits. Du oplyses endvidere om, at bulbus er bleg. Har denne oplysning mon nogen betydning? 1. Nej, alle tre muligheder er fortsat lige sandsynlige. 2. Ja, det lyder mest som akut glaukom. 3. Ja, det lyder mest som arteritis temporalis. 4. Ja, det lyder mest som keratitis.
Du er blevet sat til at passe telefonen. En patient ringer ind og klager over nedsat syn og smerter omkring øjet. Du tænker bl.a. på akut glaukom, arteritis temporalis og keratits. Du oplyses endvidere om, at bulbus er bleg. Har denne oplysning mon nogen betydning? 1. Nej, alle tre muligheder er fortsat lige sandsynlige. 2. Ja, det lyder mest som akut glaukom. 3. **Ja, det lyder mest som arteritis temporalis.** 4. Ja, det lyder mest som keratitis.
356
Du er blevet sat til at passe telefonen. En patient ringer ind og klager over nedsat syn og smerter omkring øjet. Du tænker bl.a. på akut glaukom, arteritis temporalis og keratits. Du oplyses endvidere om, at bulbus er bleg, hvilket gør at du mistænker arteritis temporalis. Din mistanke om arteritis temporalis bestyrkes af, at patienten - som just er fyldt 70 år - endvidere har haft tyggesmerter og været almen utilpas gennem den seneste uge. Hvilken undersøgelse vil du nu først foretage for at verificere diagnosen? 1. Ekg 2. Blodtryk 3. A. temporalis biopsi. 4. Sænkning eller CRP
Du er blevet sat til at passe telefonen. En patient ringer ind og klager over nedsat syn og smerter omkring øjet. Du tænker bl.a. på akut glaukom, arteritis temporalis og keratits. Du oplyses endvidere om, at bulbus er bleg, hvilket gør at du mistænker arteritis temporalis. Din mistanke om arteritis temporalis bestyrkes af, at patienten - som just er fyldt 70 år - endvidere har haft tyggesmerter og været almen utilpas gennem den seneste uge. Hvilken undersøgelse vil du nu først foretage for at verificere diagnosen? 1. Ekg 2. Blodtryk 3. A. temporalis biopsi. 4. **Sænkning eller CRP**
357
Du er blevet sat til at passe telefonen. En patient ringer ind og klager over nedsat syn og smerter omkring øjet. Du tænker bl.a. på akut glaukom, arteritis temporalis og keratits. Du oplyses endvidere om, at bulbus er bleg, hvilket gør at du mistænker arteritis temporalis. Din mistanke om arteritis temporalis bestyrkes af, at patienten - som just er fyldt 70 år - endvidere har haft tyggesmerter og været almen utilpas gennem den seneste uge. Du foretager SR og CRP for at verificere diagnosen. Da du jo er en øjenlæge wannabee, beslutter du dig også for at kaste et blik på nethinden. Kan papillen mon være forandret? 1. Nej, det vil være usandsynligt. 2. Ja, der kan være iskæmisk papilødem. 3. Ja, der kan være papildruser. 4. Ja, der kan være karnydannelser på papillen.
Du er blevet sat til at passe telefonen. En patient ringer ind og klager over nedsat syn og smerter omkring øjet. Du tænker bl.a. på akut glaukom, arteritis temporalis og keratits. Du oplyses endvidere om, at bulbus er bleg, hvilket gør at du mistænker arteritis temporalis. Din mistanke om arteritis temporalis bestyrkes af, at patienten - som just er fyldt 70 år - endvidere har haft tyggesmerter og været almen utilpas gennem den seneste uge. Du foretager SR og CRP for at verificere diagnosen. Da du jo er en øjenlæge wannabee, beslutter du dig også for at kaste et blik på nethinden. Kan papillen mon være forandret? 1. Nej, det vil være usandsynligt. 2. **Ja, der kan være iskæmisk papilødem.** 3. Ja, der kan være papildruser. 4. Ja, der kan være karnydannelser på papillen.
358
Du er blevet sat til at passe telefonen. En patient ringer ind og klager over nedsat syn og smerter omkring øjet. Du tænker bl.a. på akut glaukom, arteritis temporalis og keratits. Du oplyses endvidere om, at bulbus er bleg, hvilket gør at du mistænker arteritis temporalis. Din mistanke om arteritis temporalis bestyrkes af, at patienten - som just er fyldt 70 år - endvidere har haft tyggesmerter og været almen utilpas gennem den seneste uge. Du foretager SR og CRP for at verificere diagnosen. Da du jo er en øjenlæge wannabee, beslutter du dig også for at kaste et blik på nethinden, der kan jo også være iskæmisk papilødem. Det medførende synstab ved arteritis temporalis er desværre oftest blivende. Er der alligevel indikation for steroidbehandling? 1. Nej, staklen har jo mistet synet på øjet. 2. Ja, behandlingen skal forhindre udviklingen af endoftalmit i øjet. 3. Ja, behandlingen skal forhindre, at det andet øje også bliver ramt. 4. Ja, behandlingen gør at diagnosen bedre kan stilles sikkert, når der senere foretages temporalisbiopsi.
Du er blevet sat til at passe telefonen. En patient ringer ind og klager over nedsat syn og smerter omkring øjet. Du tænker bl.a. på akut glaukom, arteritis temporalis og keratits. Du oplyses endvidere om, at bulbus er bleg, hvilket gør at du mistænker arteritis temporalis. Din mistanke om arteritis temporalis bestyrkes af, at patienten - som just er fyldt 70 år - endvidere har haft tyggesmerter og været almen utilpas gennem den seneste uge. Du foretager SR og CRP for at verificere diagnosen. Da du jo er en øjenlæge wannabee, beslutter du dig også for at kaste et blik på nethinden, der kan jo også være iskæmisk papilødem. Det medførende synstab ved arteritis temporalis er desværre oftest blivende. Er der alligevel indikation for steroidbehandling? 1. Nej, staklen har jo mistet synet på øjet. 2. Ja, behandlingen skal forhindre udviklingen af endoftalmit i øjet. 3. **Ja, behandlingen skal forhindre, at det andet øje også bliver ramt.** 4. Ja, behandlingen gør at diagnosen bedre kan stilles sikkert, når der senere foretages temporalisbiopsi.
359
Du kontaktes som praksisreservelæge telefonisk af en bekymret mor til et 2 årigt barn. Hun fortæller, at barnet er begyndt at skele på det ene øje. Hvad vil du umiddelbart sige? 1. At hun bare skal tage den med ro. Skelen er normal hos 2-årige og kan sagtens ses an et års tid eller to. 2. At hun skal kigge forbi med barnet, så I sammen kan kigge på det. 3. At hun skal kontakte en lokal optiker, så det kan afgøres, om barnet har brug for en brille.
Du kontaktes som praksisreservelæge telefonisk af en bekymret mor til et 2 årigt barn. Hun fortæller, at barnet er begyndt at skele på det ene øje. Hvad vil du umiddelbart sige? 1. At hun bare skal tage den med ro. Skelen er normal hos 2-årige og kan sagtens ses an et års tid eller to. 2. **At hun skal kigge forbi med barnet, så I sammen kan kigge på det.** 3. At hun skal kontakte en lokal optiker, så det kan afgøres, om barnet har brug for en brille.
360
Du kontaktes som praksisreservelæge telefonisk af en bekymret mor til et 2 årigt barn. Hun fortæller, at barnet er begyndt at skele på det ene øje. Du siger at hun skal kigge forbi med barnet, så I sammen kan kigge på det. Hvilken prøve vil være vigtigst hos et skelende 2 årigt barn? 1. Hirschbergs test. 2. Tildækningsprøve 3. Oftalmoskopi 4. Visusmåling
Du kontaktes som praksisreservelæge telefonisk af en bekymret mor til et 2 årigt barn. Hun fortæller, at barnet er begyndt at skele på det ene øje. Du siger at hun skal kigge forbi med barnet, så I sammen kan kigge på det. Hvilken prøve vil være vigtigst hos et skelende 2 årigt barn? 1. Hirschbergs test. 2. Tildækningsprøve 3. **Oftalmoskopi** 4. Visusmåling
361
Du kontaktes som praksisreservelæge telefonisk af en bekymret mor til et 2 årigt barn. Hun fortæller, at barnet er begyndt at skele på det ene øje. Du siger at hun skal kigge forbi med barnet, så I sammen kan kigge på det. Du beslutter dig for, at oftalmoskopi er den vigtigste undersøgelse hos et 2-årigt skelende barn. Barnet ser således ud. Hvad er dit diagnoseforslag? 1. Normale forhold. 2. Irisrubeose 3. Leukokori 4. Børneglaukom
Du kontaktes som praksisreservelæge telefonisk af en bekymret mor til et 2 årigt barn. Hun fortæller, at barnet er begyndt at skele på det ene øje. Du siger at hun skal kigge forbi med barnet, så I sammen kan kigge på det. Du beslutter dig for, at oftalmoskopi er den vigtigste undersøgelse hos et 2-årigt skelende barn. Barnet ser således ud. Hvad er dit diagnoseforslag? 1. Normale forhold. 2. Irisrubeose 3. **Leukokori** 4. Børneglaukom
362
Du kontaktes som praksisreservelæge telefonisk af en bekymret mor til et 2 årigt barn. Hun fortæller, at barnet er begyndt at skele på det ene øje. Du siger at hun skal kigge forbi med barnet, så I sammen kan kigge på det. Du beslutter dig for, at oftalmoskopi er den vigtigste undersøgelse hos et 2-årigt skelende barn. Barnet ser således ud, og har altså leukokori. Hvad så? 1. Vi ser det an. Ny kontrol om to måneder. 2. Hun skal henvises akut til øjenlæge. 3. Elektiv henvisning til øjenlæge.
Du kontaktes som praksisreservelæge telefonisk af en bekymret mor til et 2 årigt barn. Hun fortæller, at barnet er begyndt at skele på det ene øje. Du siger at hun skal kigge forbi med barnet, så I sammen kan kigge på det. Du beslutter dig for, at oftalmoskopi er den vigtigste undersøgelse hos et 2-årigt skelende barn. Barnet ser således ud, og har altså leukokori. Hvad så? 1. Vi ser det an. Ny kontrol om to måneder. 2. **Hun skal henvises akut til øjenlæge.** 3. Elektiv henvisning til øjenlæge.
363
Du kontaktes som praksisreservelæge telefonisk af en bekymret mor til et 2 årigt barn. Hun fortæller, at barnet er begyndt at skele på det ene øje. Du siger at hun skal kigge forbi med barnet, så I sammen kan kigge på det. Du beslutter dig for, at oftalmoskopi er den vigtigste undersøgelse hos et 2-årigt skelende barn. Barnet ser således ud, og har altså leukokori. Det var godt, du henviste hende til en øjenlæge, for det viste sig, at hun havde et retinoblastom på det højre øje. Hvilke to behandlingsmuligheder er der ved denne sygdom? 1. Strålebehandling kombineret med cytostatika. 2. Kirurgisk fjernelse af tumor. 3. Kirurgisk fjernelse af det ramte øje. 4. Kirurgisk fjernelse af det ramte øje og samtidig profylaktisk fjernelse af det andet øje grundet høj recidivrisiko. 5. Intravitreal anti-VEGF terapi.
Du kontaktes som praksisreservelæge telefonisk af en bekymret mor til et 2 årigt barn. Hun fortæller, at barnet er begyndt at skele på det ene øje. Du siger at hun skal kigge forbi med barnet, så I sammen kan kigge på det. Du beslutter dig for, at oftalmoskopi er den vigtigste undersøgelse hos et 2-årigt skelende barn. Barnet ser således ud, og har altså leukokori. Det var godt, du henviste hende til en øjenlæge, for det viste sig, at hun havde et retinoblastom på det højre øje. Hvilke to behandlingsmuligheder er der ved denne sygdom? 1. **Strålebehandling kombineret med cytostatika.** 2. Kirurgisk fjernelse af tumor. 3. **Kirurgisk fjernelse af det ramte øje.** 4. Kirurgisk fjernelse af det ramte øje og samtidig profylaktisk fjernelse af det andet øje grundet høj recidivrisiko. 5. Intravitreal anti-VEGF terapi.
364
Du er forvagt på øjenafdelingen og er netop faldet i søvn efter at have været i gang til klokken tre om natten. Du når selvfølgelig lige at falde i søvn, før de ringer fra skadestuen. De har en patient med et rødt øje, der hårdnakket påstår, at han har smerter. Skal han ses nu, eller sender du gevinsten videre til din afløser i morgen tidlig? 1. Ja, jeg må hellere kaste et blik på ham. 2. Nej, overenskomsten forbyder os at se patienter efter kl. 3 om natten. 3. Nej, de må holde den kørende med smertedæmpende øjendråber i skadestuen til afløseren møder ind.
Du er forvagt på øjenafdelingen og er netop faldet i søvn efter at have været i gang til klokken tre om natten. Du når selvfølgelig lige at falde i søvn, før de ringer fra skadestuen. De har en patient med et rødt øje, der hårdnakket påstår, at han har smerter. Skal han ses nu, eller sender du gevinsten videre til din afløser i morgen tidlig? 1. **Ja, jeg må hellere kaste et blik på ham.** 2. Nej, overenskomsten forbyder os at se patienter efter kl. 3 om natten. 3. Nej, de må holde den kørende med smertedæmpende øjendråber i skadestuen til afløseren møder ind.
365
Du er forvagt på øjenafdelingen og er netop faldet i søvn efter at have været i gang til klokken tre om natten. Du når selvfølgelig lige at falde i søvn, før de ringer fra skadestuen. De har en patient med et rødt øje, der hårdnakket påstår, at han har smerter. Du ser naturligvis straks patienten. Smerterne har udviklet sig i nattens løb. Han er kendt langtsynet, men fejler ellers intet. Hvilke 3 prøver vil være mest velindiceret? 1. Blodtryk 2. Blodsukker 3. Visus 4. Synsfelt 5. Måling af øjentryk 6. Inspektion af øjet
Du er forvagt på øjenafdelingen og er netop faldet i søvn efter at have været i gang til klokken tre om natten. Du når selvfølgelig lige at falde i søvn, før de ringer fra skadestuen. De har en patient med et rødt øje, der hårdnakket påstår, at han har smerter. Du ser naturligvis straks patienten. Smerterne har udviklet sig i nattens løb. Han er kendt langtsynet, men fejler ellers intet. Hvilke 3 prøver vil være mest velindiceret? 1. Blodtryk 2. Blodsukker 3. **Visus** 4. Synsfelt 5. **Måling af øjentryk** 6. **Inspektion af øjet**
366
Du er forvagt på øjenafdelingen og er netop faldet i søvn efter at have været i gang til klokken tre om natten. Du når selvfølgelig lige at falde i søvn, før de ringer fra skadestuen. De har en patient med et rødt øje, der hårdnakket påstår, at han har smerter. Du ser naturligvis straks patienten. Smerterne har udviklet sig i nattens løb. Han er kendt langtsynet, men fejler ellers intet. Visus 1/60, tryk 50 mmHg og et øje der ser ud som følger. Diagnoseforslag? 1. Anterior uveit 2. Akut glaukom 3. Keratit 4. Bakteriel conjunctivit
Du er forvagt på øjenafdelingen og er netop faldet i søvn efter at have været i gang til klokken tre om natten. Du når selvfølgelig lige at falde i søvn, før de ringer fra skadestuen. De har en patient med et rødt øje, der hårdnakket påstår, at han har smerter. Du ser naturligvis straks patienten. Smerterne har udviklet sig i nattens løb. Han er kendt langtsynet, men fejler ellers intet. Visus 1/60, tryk 50 mmHg og et øje der ser ud som følger. Diagnoseforslag? 1. Anterior uveit 2. **Akut glaukom** 3. Keratit 4. Bakteriel conjunctivit
367
Du er forvagt på øjenafdelingen og er netop faldet i søvn efter at have været i gang til klokken tre om natten. Du når selvfølgelig lige at falde i søvn, før de ringer fra skadestuen. De har en patient med et rødt øje, der hårdnakket påstår, at han har smerter. Du ser naturligvis straks patienten. Smerterne har udviklet sig i nattens løb. Han er kendt langtsynet, men fejler ellers intet. Visus 1/60, tryk 50 mmHg og et øje der ser ud som følger. Patienten har altså et akut glaukom. Hvad mon han lavede, da symptomerne opstod? Your answer: 1. Gik en tur ved Skovsøen. 2. Var i biografen. 3. Var på stadion og se OB tabe igen.
Du er forvagt på øjenafdelingen og er netop faldet i søvn efter at have været i gang til klokken tre om natten. Du når selvfølgelig lige at falde i søvn, før de ringer fra skadestuen. De har en patient med et rødt øje, der hårdnakket påstår, at han har smerter. Du ser naturligvis straks patienten. Smerterne har udviklet sig i nattens løb. Han er kendt langtsynet, men fejler ellers intet. Visus 1/60, tryk 50 mmHg og et øje der ser ud som følger. Patienten har altså et akut glaukom. Hvad mon han lavede, da symptomerne opstod? Your answer: 1. Gik en tur ved Skovsøen. 2. **Var i biografen.** 3. Var på stadion og se OB tabe igen.
368
Du er forvagt på øjenafdelingen og er netop faldet i søvn efter at have været i gang til klokken tre om natten. Du når selvfølgelig lige at falde i søvn, før de ringer fra skadestuen. De har en patient med et rødt øje, der hårdnakket påstår, at han har smerter. Du ser naturligvis straks patienten. Smerterne har udviklet sig i nattens løb. Han er kendt langtsynet, men fejler ellers intet. Visus 1/60, tryk 50 mmHg og et øje der ser ud som følger. Patienten har altså et akut glaukom. Hvilke 4 af følgende behandlingsforslag kan foreslås i den akutte fase ved akut glaukom? 1. Systemisk acetazolamid 2. Atropindråber 3. Pilocarpindråber 4. Mannitol 5. Glycerol 6. NSAID-dråber
Du er forvagt på øjenafdelingen og er netop faldet i søvn efter at have været i gang til klokken tre om natten. Du når selvfølgelig lige at falde i søvn, før de ringer fra skadestuen. De har en patient med et rødt øje, der hårdnakket påstår, at han har smerter. Du ser naturligvis straks patienten. Smerterne har udviklet sig i nattens løb. Han er kendt langtsynet, men fejler ellers intet. Visus 1/60, tryk 50 mmHg og et øje der ser ud som følger. Patienten har altså et akut glaukom. Hvilke 4 af følgende behandlingsforslag kan foreslås i den akutte fase ved akut glaukom? 1. **Systemisk acetazolamid** 2. Atropindråber 3. **Pilocarpindråber** 4. **Mannitol** 5. **Glycerol** 6. NSAID-dråber
369
Du er forvagt på øjenafdelingen og er netop faldet i søvn efter at have været i gang til klokken tre om natten. Du når selvfølgelig lige at falde i søvn, før de ringer fra skadestuen. De har en patient med et rødt øje, der hårdnakket påstår, at han har smerter. Du ser naturligvis straks patienten. Smerterne har udviklet sig i nattens løb. Han er kendt langtsynet, men fejler ellers intet. Visus 1/60, tryk 50 mmHg og et øje der ser ud som følger. Patienten har altså et akut glaukom, og behandlingsforslag i den akutte fase ved akut glaukom er systemisk acetazolamid, pilocarpindråber, mannitol, glycerol. Hvilket tiltage kan forebygge recidiv af akut glaukom? 1. Iridotomi 2. Vitrektomi 3. Panretinal laserbehandling 4. YAG-laser kapsulotomi
Du er forvagt på øjenafdelingen og er netop faldet i søvn efter at have været i gang til klokken tre om natten. Du når selvfølgelig lige at falde i søvn, før de ringer fra skadestuen. De har en patient med et rødt øje, der hårdnakket påstår, at han har smerter. Du ser naturligvis straks patienten. Smerterne har udviklet sig i nattens løb. Han er kendt langtsynet, men fejler ellers intet. Visus 1/60, tryk 50 mmHg og et øje der ser ud som følger. Patienten har altså et akut glaukom, og behandlingsforslag i den akutte fase ved akut glaukom er systemisk acetazolamid, pilocarpindråber, mannitol, glycerol. Hvilket tiltage kan forebygge recidiv af akut glaukom? 1. **Iridotomi** 2. Vitrektomi 3. Panretinal laserbehandling 4. YAG-laser kapsulotomi
370
27 årig mand henvender sig med rødt, ømt øje med lysskyhed og synssløring. Tilstanden har stået på nogle dage og forværres konstant. Øjet ser således ud. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? 1. Anterior uveitis 2. Akut glaukom 3. Bakteriel conjunctivitis 4. Keratitis
27 årig mand henvender sig med rødt, ømt øje med lysskyhed og synssløring. Tilstanden har stået på nogle dage og forværres konstant. Øjet ser således ud. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? 1. **Anterior uveitis** 2. Akut glaukom 3. Bakteriel conjunctivitis 4. Keratitis
371
27 årig mand henvender sig med rødt, ømt øje med lysskyhed og synssløring. Tilstanden har stået på nogle dage og forværres konstant. Øjet ser således ud, og den mest sandsynlige diagnose er anterior uveitis. Hvilke behandlingsmuligheder vil du overveje? Mulighed for flere korrekte svar. 1. Pupildilatation 2. Pupilkonstriktion 3. Steroiddråber 4. Antiobiotikadråber
27 årig mand henvender sig med rødt, ømt øje med lysskyhed og synssløring. Tilstanden har stået på nogle dage og forværres konstant. Øjet ser således ud, og den mest sandsynlige diagnose er anterior uveitis. Hvilke behandlingsmuligheder vil du overveje? Mulighed for flere korrekte svar. 1. **Pupildilatation** 2. Pupilkonstriktion 3. **Steroiddråber** 4. Antiobiotikadråber
372
27 årig mand henvender sig med rødt, ømt øje med lysskyhed og synssløring. Tilstanden har stået på nogle dage og forværres konstant. Øjet ser således ud, og den mest sandsynlige diagnose er anterior uveitis. Behandlingsmuligheder inkluderer pupildilatation og steroiddråber. Vil der på nuværende tidspunkt være indikation for videre reumatologisk udredning? 1. Ja, patienter med anterior uveitis skal altid henvises til reumatolog. 2. Nej, førstegangstilfælde af anterior uveitis kræver ikke nærmere reumatologisk vurdering. 3. Kun hvis visus er under 6/60 Snellen.
27 årig mand henvender sig med rødt, ømt øje med lysskyhed og synssløring. Tilstanden har stået på nogle dage og forværres konstant. Øjet ser således ud, og den mest sandsynlige diagnose er anterior uveitis. Behandlingsmuligheder inkluderer pupildilatation og steroiddråber. Vil der på nuværende tidspunkt være indikation for videre reumatologisk udredning? 1. Ja, patienter med anterior uveitis skal altid henvises til reumatolog. 2. **Nej, førstegangstilfælde af anterior uveitis kræver ikke nærmere reumatologisk vurdering.** 3. Kun hvis visus er under 6/60 Snellen.
373
27 årig mand henvender sig med rødt, ømt øje med lysskyhed og synssløring. Tilstanden har stået på nogle dage og forværres konstant. Øjet ser således ud, og den mest sandsynlige diagnose er anterior uveitis. Behandlingsmuligheder inkluderer pupildilatation og steroiddråber. Anterior uveitis er forbundet med reumatologiske sygdomme, men førstegangstilfælde af anterior uveitis kræver ikke nærmere reumatologisk vurdering. Hvilke udsagn om anterior uveit er sande? Mulighed for flere korrekte svar. 1. Atropin virker kun kortvarigt og behandlingen skal derfor gentages tre gange dagligt. 2. Hvis man er i tvivl om patienten har akut glaukom eller anterior uveit skal man under alle omstændigheder dilatere pupillen. 3. Anterior uveit er stærkt associeret med vævstype HLA-B27. 4. Pupildilatation lindrer smerterne, da den nedsætter de ciliære spasmer. 5. Det er vigtigt at spørge ind til inflammatoriske sygdomme i anamnesen. 6. Infektion er den hyppigste årsag til anterior uveit.
27 årig mand henvender sig med rødt, ømt øje med lysskyhed og synssløring. Tilstanden har stået på nogle dage og forværres konstant. Øjet ser således ud, og den mest sandsynlige diagnose er anterior uveitis. Behandlingsmuligheder inkluderer pupildilatation og steroiddråber. Anterior uveitis er forbundet med reumatologiske sygdomme, men førstegangstilfælde af anterior uveitis kræver ikke nærmere reumatologisk vurdering. Hvilke udsagn om anterior uveit er sande? Mulighed for flere korrekte svar. 1. Atropin virker kun kortvarigt og behandlingen skal derfor gentages tre gange dagligt. 2. Hvis man er i tvivl om patienten har akut glaukom eller anterior uveit skal man under alle omstændigheder dilatere pupillen. 3. **Anterior uveit er stærkt associeret med vævstype HLA-B27.** 4. **Pupildilatation lindrer smerterne, da den nedsætter de ciliære spasmer.** 5. **Det er vigtigt at spørge ind til inflammatoriske sygdomme i anamnesen.** 6. Infektion er den hyppigste årsag til anterior uveit.
374
55 årig kvinde henvender sig til dig, da hun irriteres af trætte og ømme øjne. Det har stået på nogle uger, og hun har endvidere bemærket, at der om morgenen sidder indtørret skæl på øjenvipperne. Hun har tidligere haft samme symptomer. Visus upåvirket. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? 1. Blepharitis 2. Tørre øjne 3. Viral conjunctivit 4. Chalazion
55 årig kvinde henvender sig til dig, da hun irriteres af trætte og ømme øjne. Det har stået på nogle uger, og hun har endvidere bemærket, at der om morgenen sidder indtørret skæl på øjenvipperne. Hun har tidligere haft samme symptomer. Visus upåvirket. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? 1. **Blepharitis** 2. Tørre øjne 3. Viral conjunctivit 4. Chalazion
375
55 årig kvinde henvender sig til dig, da hun irriteres af trætte og ømme øjne. Det har stået på nogle uger, og hun har endvidere bemærket, at der om morgenen sidder indtørret skæl på øjenvipperne. Hun har tidligere haft samme symptomer. Visus upåvirket. Den mest sandsynlige diagnose er blepharitis. Hendes øje ser således ud. Tror vi stadig, det er blepharitis? 1. Ja, der er skældannelse. 2. Nej, det ligner mere viral conjunctivitis. 3. Nej, hun har et chalazion.
55 årig kvinde henvender sig til dig, da hun irriteres af trætte og ømme øjne. Det har stået på nogle uger, og hun har endvidere bemærket, at der om morgenen sidder indtørret skæl på øjenvipperne. Hun har tidligere haft samme symptomer. Visus upåvirket. Den mest sandsynlige diagnose er blepharitis. Hendes øje ser således ud. Tror vi stadig, det er blepharitis? 1. **Ja, der er skældannelse.** 2. Nej, det ligner mere viral conjunctivitis. 3. Nej, hun har et chalazion.
376
55 årig kvinde henvender sig til dig, da hun irriteres af trætte og ømme øjne. Det har stået på nogle uger, og hun har endvidere bemærket, at der om morgenen sidder indtørret skæl på øjenvipperne. Hun har tidligere haft samme symptomer. Visus upåvirket. Den mest sandsynlige diagnose er blepharitis. Angive relevante behandlingsforslag ved blepharitis. Mulighed for flere korrekte svar. 1. Rensning af øjenlågskanterne 2. NSAID-dråber 3. Antibiotikasalve 4. Steroidsalve 5. Pupildilatation 6. Varme omslag
55 årig kvinde henvender sig til dig, da hun irriteres af trætte og ømme øjne. Det har stået på nogle uger, og hun har endvidere bemærket, at der om morgenen sidder indtørret skæl på øjenvipperne. Hun har tidligere haft samme symptomer. Visus upåvirket. Den mest sandsynlige diagnose er blepharitis. Angive relevante behandlingsforslag ved blepharitis. Mulighed for flere korrekte svar. 1. **Rensning af øjenlågskanterne** 2. NSAID-dråber 3. **Antibiotikasalve** 4. **Steroidsalve** 5. Pupildilatation 6. **Varme omslag**
377
Du sidder og småkeder dig ved telefonen som praksisreservelæge. Pludselig ringer den, og du vågner op. I den anden ende har du fået kontakt til en bekymret mor, der ringer, da hendes 12-årige barn har fået øjenbetændelse. Hun vil gerne have indtelefoneret en recept på noget antibiotika til øjnene. Er det noget, der kan klares over telefonen? 1. Ja 2. Nej 3. Det afhænger af honorarets størrelse
Du sidder og småkeder dig ved telefonen som praksisreservelæge. Pludselig ringer den, og du vågner op. I den anden ende har du fået kontakt til en bekymret mor, der ringer, da hendes 12-årige barn har fået øjenbetændelse. Hun vil gerne have indtelefoneret en recept på noget antibiotika til øjnene. Er det noget, der kan klares over telefonen? 1. Ja 2. **Nej** 3. Det afhænger af honorarets størrelse
378
Du sidder og småkeder dig ved telefonen som praksisreservelæge. Pludselig ringer den, og du vågner op. I den anden ende har du fået kontakt til en bekymret mor, der ringer, da hendes 12-årige barn har fået øjenbetændelse. Hun vil gerne have indtelefoneret en recept på noget antibiotika til øjnene. Du overtaler dem til at kigge forbi. Anamnesen lyder på rødt, irriteret øje med gult snask gennem et døgns tid. Hvordan vil du overvejende betegne rødmen? 1. Conjunctival injektion 2. Ciliær injektion 3. Subconjunctival blødning.
Du sidder og småkeder dig ved telefonen som praksisreservelæge. Pludselig ringer den, og du vågner op. I den anden ende har du fået kontakt til en bekymret mor, der ringer, da hendes 12-årige barn har fået øjenbetændelse. Hun vil gerne have indtelefoneret en recept på noget antibiotika til øjnene. Du overtaler dem til at kigge forbi. Anamnesen lyder på rødt, irriteret øje med gult snask gennem et døgns tid. Hvordan vil du overvejende betegne rødmen? 1. **Conjunctival injektion** 2. Ciliær injektion 3. Subconjunctival blødning.
379
Du sidder og småkeder dig ved telefonen som praksisreservelæge. Pludselig ringer den, og du vågner op. I den anden ende har du fået kontakt til en bekymret mor, der ringer, da hendes 12-årige barn har fået øjenbetændelse. Hun vil gerne have indtelefoneret en recept på noget antibiotika til øjnene. Du overtaler dem til at kigge forbi. Anamnesen lyder på rødt, irriteret øje med gult snask gennem et døgns tid. Billedet viser patientens øje. Vi har altså at gøre med et snasket rødt øje med conjunctival injektion. Visus er 6/6. Har du et bud på en diagnose? 1. Akut glaukom 2. Keratitis 3. Anterior uveitis 4. Bakteriel conjunctivitis 5. Viral conjunctivitis 6. Episcleritis
Du sidder og småkeder dig ved telefonen som praksisreservelæge. Pludselig ringer den, og du vågner op. I den anden ende har du fået kontakt til en bekymret mor, der ringer, da hendes 12-årige barn har fået øjenbetændelse. Hun vil gerne have indtelefoneret en recept på noget antibiotika til øjnene. Du overtaler dem til at kigge forbi. Anamnesen lyder på rødt, irriteret øje med gult snask gennem et døgns tid. Billedet viser patientens øje. Vi har altså at gøre med et snasket rødt øje med conjunctival injektion. Visus er 6/6. Har du et bud på en diagnose? 1. Akut glaukom 2. Keratitis 3. Anterior uveitis 4. **Bakteriel conjunctivitis** 5. Viral conjunctivitis 6. Episcleritis
380
Du sidder og småkeder dig ved telefonen som praksisreservelæge. Pludselig ringer den, og du vågner op. I den anden ende har du fået kontakt til en bekymret mor, der ringer, da hendes 12-årige barn har fået øjenbetændelse. Hun vil gerne have indtelefoneret en recept på noget antibiotika til øjnene. Du overtaler dem til at kigge forbi. Anamnesen lyder på rødt, irriteret øje med gult snask gennem et døgns tid. Billedet viser patientens øje. Vi har altså at gøre med et snasket rødt øje med conjunctival injektion. Visus er 6/6. Vil antibiotisk behandling være indiceret hos denne patient med bakteriel conjunctivit? 1. Ja, det kan man godt forsvare 2. Nej, er du fuldstændig gal? Hvis du svinermed antibiotikaen, kommer mikrobiologerne efter dig. 3. Jeg kunne aldrig drømme om at udskrive en øjenrecept uden at ringe til en øjenlæge først.
Du sidder og småkeder dig ved telefonen som praksisreservelæge. Pludselig ringer den, og du vågner op. I den anden ende har du fået kontakt til en bekymret mor, der ringer, da hendes 12-årige barn har fået øjenbetændelse. Hun vil gerne have indtelefoneret en recept på noget antibiotika til øjnene. Du overtaler dem til at kigge forbi. Anamnesen lyder på rødt, irriteret øje med gult snask gennem et døgns tid. Billedet viser patientens øje. Vi har altså at gøre med et snasket rødt øje med conjunctival injektion. Visus er 6/6. Vil antibiotisk behandling være indiceret hos denne patient med bakteriel conjunctivit? 1. **Ja, det kan man godt forsvare** 2. Nej, er du fuldstændig gal? Hvis du svinermed antibiotikaen, kommer mikrobiologerne efter dig. 3. Jeg kunne aldrig drømme om at udskrive en øjenrecept uden at ringe til en øjenlæge først.
381
Du sidder og småkeder dig ved telefonen som praksisreservelæge. Pludselig ringer den, og du vågner op. I den anden ende har du fået kontakt til en bekymret mor, der ringer, da hendes 12-årige barn har fået øjenbetændelse. Hun vil gerne have indtelefoneret en recept på noget antibiotika til øjnene. Du overtaler dem til at kigge forbi. Anamnesen lyder på rødt, irriteret øje med gult snask gennem et døgns tid. Billedet viser patientens øje. Vi har altså at gøre med et snasket rødt øje med conjunctival injektion. Visus er 6/6. Antibiotisk behandling er indiceret hos denne patient med bakteriel conjunctivit. Hvad skal vi huske at gøre opmærksom på i forbindelse med behandlingen? Mulighed for flere korrekte svar. 1. At begge øjne skal behandles selv om kun det ene er ramt. 2. At patienten skal ses af en øjenlæge, hvis der ikke er effekt af behandlingen efter nogle dage. 3. At akut conjunctivit ofte medfører varigt synstab. 4. At god smitteprofylakse er vigtig.
Du sidder og småkeder dig ved telefonen som praksisreservelæge. Pludselig ringer den, og du vågner op. I den anden ende har du fået kontakt til en bekymret mor, der ringer, da hendes 12-årige barn har fået øjenbetændelse. Hun vil gerne have indtelefoneret en recept på noget antibiotika til øjnene. Du overtaler dem til at kigge forbi. Anamnesen lyder på rødt, irriteret øje med gult snask gennem et døgns tid. Billedet viser patientens øje. Vi har altså at gøre med et snasket rødt øje med conjunctival injektion. Visus er 6/6. Antibiotisk behandling er indiceret hos denne patient med bakteriel conjunctivit. Hvad skal vi huske at gøre opmærksom på i forbindelse med behandlingen? Mulighed for flere korrekte svar. 1. **At begge øjne skal behandles selv om kun det ene er ramt.** 2. **At patienten skal ses af en øjenlæge, hvis der ikke er effekt af behandlingen efter nogle dage.** 3. At akut conjunctivit ofte medfører varigt synstab. 4. **At god smitteprofylakse er vigtig.**
382
Du opsøges af en 80 årig kvinde med nedsat syn på begge øjne som følge af tør AMD. Hun har hørt, at man kan behandle forkalkninger i øjet og vil gerne høre nærmere. Hvilken behandling tænker hun (sandsynligvis) på? 1. Maculatranslokationskirurgi. 2. Fotokoagulation med laser. 3. Topisk behandling med COX-2 hæmmere. 4. Intravitreal anti-VEGF behandling.
Du opsøges af en 80 årig kvinde med nedsat syn på begge øjne som følge af tør AMD. Hun har hørt, at man kan behandle forkalkninger i øjet og vil gerne høre nærmere. Hvilken behandling tænker hun (sandsynligvis) på? 1. Maculatranslokationskirurgi. 2. Fotokoagulation med laser. 3. Topisk behandling med COX-2 hæmmere. 4. **Intravitreal anti-VEGF behandling.**
383
Du opsøges af en 80 årig kvinde med nedsat syn på begge øjne som følge af tør AMD. Hun har hørt, at man kan behandle forkalkninger i øjet og vil gerne høre nærmere. Hun tænker (sandsynligvis) på intravitreal anti-VEGF behandling. Vil hun være en oplagt kandidat til anti-VEGF behandling? 1. Ja, det bør prøves. 2. Ja, men kun i kombination med PDT-behandling. 3. Nej. Anti-VEGF behandling er kun indiceret ved våd AMD. 4. Nej. Hun er for gammel.
Du opsøges af en 80 årig kvinde med nedsat syn på begge øjne som følge af tør AMD. Hun har hørt, at man kan behandle forkalkninger i øjet og vil gerne høre nærmere. Hun tænker (sandsynligvis) på intravitreal anti-VEGF behandling. Vil hun være en oplagt kandidat til anti-VEGF behandling? 1. Ja, det bør prøves. 2. Ja, men kun i kombination med PDT-behandling. 3. **Nej. Anti-VEGF behandling er kun indiceret ved våd AMD.** 4. Nej. Hun er for gammel.
384
Du opsøges af en 80 årig kvinde med nedsat syn på begge øjne som følge af tør AMD. Hun har hørt, at man kan behandle forkalkninger i øjet og vil gerne høre nærmere. Hun tænker (sandsynligvis) på intravitreal anti-VEGF behandling. Anti-VEGF behandling er kun virksomt ved våd AMD, men hvilket udsagn om behandlingen er i øvrigt korrekt? 1. Patienterne skal kun injiceres én gang. 2. Intravitreal anti-VEGF behandling virker ved at hæmme karnyvæksten under nethinden. 3. Endoftalmit er en frygtet – og hyppig - komplikation. 4. Anti-VEGF behandling bruges også til behandling af allergiske sygdomme.
Du opsøges af en 80 årig kvinde med nedsat syn på begge øjne som følge af tør AMD. Hun har hørt, at man kan behandle forkalkninger i øjet og vil gerne høre nærmere. Hun tænker (sandsynligvis) på intravitreal anti-VEGF behandling. Anti-VEGF behandling er kun virksomt ved våd AMD, men hvilket udsagn om behandlingen er i øvrigt korrekt? 1. Patienterne skal kun injiceres én gang. 2. **Intravitreal anti-VEGF behandling virker ved at hæmme karnyvæksten under nethinden.** 3. Endoftalmit er en frygtet – og hyppig - komplikation. 4. Anti-VEGF behandling bruges også til behandling af allergiske sygdomme.
385
Du opsøges af en 80 årig kvinde med nedsat syn på begge øjne som følge af tør AMD. Hun har hørt, at man kan behandle forkalkninger i øjet og vil gerne høre nærmere. Hun tænker (sandsynligvis) på intravitreal anti-VEGF behandling. Anti-VEGF behandling er kun virksomt ved våd AMD, og virker ved at hæmme karnyvæksten under nethinden. Patienten er aktuelt ikke kandidat til VEGF-behandling, da hun har tør AMD, men hun risikerer naturligvis at udvikle våd AMD, hvorefter behandling kan blive nødvendig. Hvilket symptom kunne henlede mistanken på udvikling fra tør AMD til våd AMD? 1. Pludselig synsforværring 2. Pludselige smerter i øjet 3. Pludselig indskrænkning af det perifere synsfelt. 4. Gradvis opståen af kløe og svie
Du opsøges af en 80 årig kvinde med nedsat syn på begge øjne som følge af tør AMD. Hun har hørt, at man kan behandle forkalkninger i øjet og vil gerne høre nærmere. Hun tænker (sandsynligvis) på intravitreal anti-VEGF behandling. Anti-VEGF behandling er kun virksomt ved våd AMD, og virker ved at hæmme karnyvæksten under nethinden. Patienten er aktuelt ikke kandidat til VEGF-behandling, da hun har tør AMD, men hun risikerer naturligvis at udvikle våd AMD, hvorefter behandling kan blive nødvendig. Hvilket symptom kunne henlede mistanken på udvikling fra tør AMD til våd AMD? 1. **Pludselig synsforværring** 2. Pludselige smerter i øjet 3. Pludselig indskrænkning af det perifere synsfelt. 4. Gradvis opståen af kløe og svie