Altman et. al, 2002: Play in Child Treatment Flashcards
Altman et. al, 2002: Play in Child Treatment
Bred og smal definition af leg:
Der er forskellige definitioner af leg, men i terapien lægger vægten særligt på make-believe symbolsk leg (Smal definition af leg), som kan give udtryk for indre betænkeligheder. Man taler om at leg er kulturspecifik. Og nogle mener, at man kan være med til at civilisere barnet gennem legen i terapien.
Bred definition af leg (magt, fodbold, relationer mm.). Legen i terapien giver en vis frihed, idet den på trods af at være knyttet til specifikke elementer i den virkelige verden, også er fri fra virkelige konsekvenser – dermed er det et sikkert sted for klienten. Legen er på samme virkelig og simultan (ikke seriøs eller ment).
Altman et. al, 2002: Play in Child Treatment
Sutton-Smiths typer af leg og tilknyttede attituder/retorikker om legen:
+
Legens to facetter (faces)
udvikling (dominerende: legen som udviklingsfaciliterende), skæbne, letsindighed, magt, forestilling, selvoplevelse og identitet.
Legen har to facetter (faces):
1) Konfirmerer og forlænger samfundsmæssige og kulturelle ritualer.
2) Muliggør samtidig forandringer og innovation/løsrivelse fra normer.
Altman et. al, 2002: Play in Child Treatment
Legen sammenlignet med den psykoanalytiske terapi
Fælles for legen og den analytiske behandling:
1) ”struktur” - Begyndelse, midte og slutning, der defineres af begge deltagere.
2) Særskilte regler i engagementet, der former hver persons deltagelse.
3) deltagerne mødes i en opstillet konstellation, hvor der kan ske nye ting.
4) det, der sker imellem dem (oprigtigt) er samtidig en simulering (fx ved terapien: selvom de simulerer at være mor og barn, så bliver de det ikke).
5) regler begrænser i legen, og beskytter mod de virkelige konsekvenser et tema kunne have. Man kan se overføringsprocesserne som leg, idet det er forestillede processer, der har en forceret virkelighed, men samtidig er det fiktive roller.
Altman et. al, 2002: Play in Child Treatment
Hvem tager styringen i legen?
Psykoanalytisk: her er terapeuten relativt passiv; observerer og kommenterer barnets leg
Kognitivt: her har terapeuten på forhånd besluttet en intervention, og er aktiv.
Relationelt: terapeuten vil følge den type interaktion som denne og barnet udvikler sammen.
