Carlson et. al., 2009: Dissociation and development of the self - Under Construction

Question 1

Carlson, Yates & Sroufe (2009): Dissociation and development of the self

Hvad handler teksten om?

Answer 1

• Teksten undersøger dissociation i et udviklingspatologisk perspektiv og ift. udviklingen af selvet som informeret både af normal + patologisk udvikling, altså normal og patologisk dissociation.

Question 2

Carlson, Yates & Sroufe (2009): Dissociation and development of the self

Hvad er dissociation? Beskrivelse (manifestation)

Answer 2

Dissociation manifesterer sig som:

1) forstyrrelser i affektregulering (fx depression, humørsvingninger, følelse af isolation),
2) identitetsforstyrrelser (fx splitting, fragmentering)
3) autohypnotiske tilstande (trance, tidsforvrængninger, psykogenetisk lammelse),
4) dysfunktionel hukommelse (fx hukommelsestab, ”fugue”),
5) genlevelse af traumatiske hændelser (fx flashbacks, hallucinationer) og
6) adfærdsmæssige forstyrrelser (fx opmærksomhedsforstyrrelser, lav impuls kontrol, selvskade)
- Husk: “Det modsatte af integration” - bredt forstået”

Question 3

Carlson, Yates & Sroufe (2009): Dissociation and development of the self

Definition af dissociation (Diagnose, og DSM-5)

Answer 3

• Dissociation kommer ofte til udtryk i en forstyrrelse i affektregulering. Dette indebærer fejl i den integrative hukommelse, forstyrrelse af identiteten, passivt influerede tilstande (oplevelser, fx af splittet mind/body – styret udefra), samt tranceabsorberingsfænomener (oplevelser af manglende opmærksomhed).
• Hos børn kommer dissociation ligeledes til udtryk ved forstyrrelser i hukommelse, identitet og perception. Man er dog i tvivl om man kan diagnosticere dissociation ved børn, idet dissociation er en del af udviklingen hos det lille barn (fx at fantasere) – der kan nemlig være normative processer bag barnets dissociative adfærd.

I DSM-IV anerkendes 5 forskellige dissociative forstyrrelser:

1) Dissociativt hukommelsestab
2) Dissociativ fugue
3) Depersonalisering
4) Dissociativ identitetsforstyrrelse
5) Dissociativ forstyrrelse – ikke specificeret

Question 4

Carlson, Yates & Sroufe (2009): Dissociation and development of the self

Ætiologien bag dissociation:

Answer 4

Forskellige bud på ætiologi, men alle indeholder en sammenhæng mellem biologisk sårbarhed og et traume. (Stress-sårbarheds-modellen)

• Winnicot: traumet fører til at barnet udvikler en for hurtig modning af selvet som dermed → bliver et falsk selv.
• Freud vægtede miljøets påvirkninger og deres interaktion med psykologiske processer; traumet fremskynder forsvarsmekanismer =, såsom dissociation, for at overkomme miljømæssig og psykologisk induceret angst og undgå retraumatisering.

Question 5

Carlson, Yates & Sroufe (2009): Dissociation and development of the self

Dissociation i et udviklingspsykopatologisk perspektiv:

Answer 5

Inden for det organisatoriske perspektiv begrebsliggøres udvikling som en række kvalitative reorganiseringer – hvor tidligere mønstre af tilpasning er basen for senere mønstre.

På den måde er udvikling en akkumulativ proces og tidlige erfaringer spiller en central rolle. Mønstre der fører til henholdsvis hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig tilpasning er (kun) sandsynlige og afgøres af mange faktorer = et udgangspunkt => mange outcomes og flere udgangspunkter kan føre til samme outcome. (multi- og ækvifinalitet)

• Tilpasning er defineret i forhold til hvor succesfuld integrationen af forskellige domæner (kognitive, biologiske etc.) er på forskellige udviklingsmæssige tidspunkter.
• Maladaption/psykopatologi reflekterer udviklingsmæssige afvigelser fra normale tilpasningsmønstre samt rigide funktionsmønstre, der kompromitterer senere tilpasning.
• individer deltager aktivt i at konstruere oplevelser ved, at tolke og selektere oplevelser, der er konsistente med deres udviklingshistorie.

=> en sammenhængende udvikling opstår på meningsniveauet og i forhold til adfærdens funktionalitet.

Question 6

Carlson, Yates & Sroufe (2009): Dissociation and development of the self

Forklar hvad der menes med normative selv-processer i et udviklingsperspektiv (og nævn de 5 niveauer for selvkompetence - M-A-R-I-E):

Answer 6

Normative selvprocesser

• Fra et udviklingsperspektiv forstås selvet som en indre organisering af attituder/forholdemåder, følelser, forventninger og meninger.
• Selvet opstår som funktion af en organiseret omsorg (en organisering der foregår før selvet opstår) og som har organisatorisk betydning for det oplevende selv og dets tilpasning.
• Organiseringen af selvet udvikles gennem dyadiske erfaringer – gennem rekursive processer af differentiering og integration (fx via afgrænsning fra og identifikation med den anden), som danner en ramme for senere oplevelser.
• Selvkompetencer afhænger af kvaliteten af tidlige oplevelser i omsorgsmiljøet og bidrager til udviklingsemner/problematikker på multiple og interaktive niveauer:
• Teksten beskriver 5 niveauer hvorpå den tidlige omsorgsbase har betydning:

1. 1) Det motivationelle niveau: barnet der har oplevet responsiv omsorg har positive forventninger til relationer, som motiverer barnet til, at søge interpersonel kontakt og finder glæde ved den.
2. 2) Attituder: som er udviklet i relation til omsorgsperson lægger fundamentet til barnets syn på sig selv - som en der er værdig og effektiv til at igangsætte omsorgsadfærd og responsivitet fra andre.
3. 3) Det emotionelle niveau: barnet der har oplevet støttende omsorgspersoner er udstyret med en solid og fleksibel affektregulering, impulskontrol og tilpasning til miljøet.
4. 4) Det instrumentelle niveau: oplevelser i omsorgsrelationen former udviklingen af færdigheder, der gør barnet i stand til at forhandle vigtige udviklingsemner.
5. 5) Det relationelle niveau: barnet der har fået responsiv omsorg forstår sociale spilleregler - fx ifht. social reciprocitet (gensidighed) og har empatiske forbindelser til andre.

Question 7

Carlson, Yates & Sroufe (2009): Dissociation and development of the self

Hvad menes med normative dissociative processer? Sondring mellem passive/aktive dissociative processer?

Upålidelig omsorg:

Answer 7

• Dissociation repræsenterer en forvrængning af kerne-selvprocesser, der betyder at udviklingen har svært ved at fortsætte i retning af større kompleksitet og integration – i relation ril selvets udviklingsvej forstås dissociation og integration som hinandens modsætninger i forhold til.
• Når oplevelser anerkendes og accepteres integreres de i selvorganisationen. Ved dissociation fragmenteres selvet (da oplevelser ikke integreres til et sammenhængende hele, men fragmenteres/holdes adskilt).
• Aktiv/passiv: Dissociation er en almindelig regulatorisk strategi for små børn. Yderligere er børns tidlige selvrepræsentationer højst differentierede og isolerede fra hinanden. Børn har besidder hermed en ”passiv” form for dissociation,
• < ”aktiv” dissociation, der er en motiveret respons på traumatiske hændelser.
• Upålidelig omsorg betyder, at situationer der fremkalder højt arousalniveau både fremprovokerer et behov i barnet for at flygte fra og søge tilflugt hos forælderen. Dette modsætningsfyldte behov kan ikke rummes eller integreres af barnets tidlige kognitive system og resulterer i forskelligtrettede/konfliktfyldte/ambivalente adfærdsmønstre og forventninger til sig selv og den anden. Når barnet gentagne gange oplever, at der ikke findes en løsning på frygt, resulterer det i et kollaps af de opmærksomhedsmæssige og adfærdsmæssige strategier der skal håndtere stress.
• Når barnet selv begynder, at tage mere aktivt del i de selvregulatoriske processer, kommer disse til udtryk som disorganiseret tilknytning (fx ”stilling”, ”freezing”, modsætningsfyldt el. ufærdig adfærd).
• Undersøgelser viser en sammenhæng mell. disorganiseret tilknytning og dissociativ adfærd fra”middle chilshood” til voksenlivet.

Question 8

Carlson, Yates & Sroufe (2009): Dissociation and development of the self

Konsekvens (M-(A)-R-I-E):

Answer 8

• Forvrængninger i selvprocesserne foregår på de føromtalte niveauer (motivationel, emotionel etc).

1. På det motivationelle niveau betyder tidlige traumer el. upålidelig omsorg at, barnet ikke udvikler positive forventninger til egen mestring og andres omsorg – som erstatning for et sundt forsvar, bliver dissociative processer en måde for barnet at skærme selvet. Ved dissociation installerer barnet en passivitet overfor begivenheder, således at begivenheder opfattes som om de sker for individet og er kontrolleret udefra.
2. På det emotionelle plan er dissociation associeret med manglende affektregulering, impulskontrol og tilpasning til miljøet (fx uforudsigelige emotionelle tilstande, skift i emotionel tilstand uden sammenhæng med konteksten => hyper- el. hypo arousalniveauer ifht. til situationer forbundet med frygt).
3. På det instrumentelle plan overvælder et traume selvet, således at det ikke er i stand til at integrere oplevelsen – traumet overskrider individets forsvar og strategier til at rumme oplevelsen => forstyrrelser i evnen til at beskrive indre tilstande.
4. På det relationelle plan fører dissociative processer til dårlige sociale kompetencer (fx mistolkning af andres intentioner og indre mentale tilstande).

• “Ikke alle med disorganiseret tilknytning udvikler dissociation, men den disorganiserede tilknytning kan spores hos alle med dissociation. Asymmetri.”
• Hønen og ægget: Svært at sige, hvad der kommer først – dissociation eller forvrænget udvikling af selvet.