Antiarytmika Flashcards
Hvordan inddeles i antiarytmika?
Inddeles i 4 klasser (I-IV) baseret på stoffernes elektrofysiologiske profil (hvad det gør ved aktionspotentialet):
I. Klasse I er Na-kanalblokkere II. Klasse II: Beta-blokkere er klassiske beta-adrenoceptor-antagonister III. Klasse III er primært kaliumkanalblokkere IV. Klasse IV er calciumantagonister
Og så er der en række, der falder uden for kategoi, bl.a. digoxin.
Use-dependency og reverse use-dependency
Hvad betyder det?
Og hvilke antiarytmika-grupper udviser det?
Og hvad er fordelene og ulemperne?
Use-dependency:
Farmaka i gruppe I (hæmmer Na-kanalen).
De har øget virkning, når cellen hyppigt bruger Na-kanaler som ved høje hjertefrekvenser.
Fordel: øget antiarytmisk virkning under takykardi
Ulempe: toksisk virkning på konduktionshastigheden under anstrengelsesudløst takykardi
Reverse use-dependency:
Klasse III-stofferne (kaliumkanalblokkere) forlænger refraktærperioden/QT-intervallet.
Det er mest effektivt ved bradykardi!
Ulempe: effektiv forlængelse af refraktærperioden under takykardi kan kræve så stor dosis, at der er risiko for bradykardiudløste efterpotentialer (torsades des pointes) i hvile
Hvad forstås ved proarytmi
hvilke præparater giver det hyppigst?
og hvordan forebygges det?
Giv to eksempler på proarytmier og hvilke antiarytmika-grupper, der udløser dem.
Mange antiarytmika kan udløse nye arytmier hos patienten.
Nogen er klart mere hyppige end andre:
Ib: Lidokain
Ic: Flecainid, Propafenon,
III: sotalol, dronedaron og amiodaron.
Udenfor kategori: adenosin og vernakalant
Klasse Ia giver self også grundet QT-forlængelsen, men denne gruppe er afregistreret i DK.
Klasse II og IV giver uhyre sjældent proarytmi.
AV-blok ses nogenlunde hyppigt, takyarytmi sjældent.
Forebyggelse: God monitorering, kende risikofaktorer, måling af QRS-bredde eller -interval.
Plasmakoncentrationsmålinger har (bortset fra digoxin) ikke dokumenteret værdi i antiarytmisk behandling.
Proarytmi i klinikken 1: Torsades des pointes (Vridning af QRS omkring den isoelektriske linje) grundet den kaliumkanalblokerende effekt og dermed forlænget QT.
Klasse Ia og klasse III
Proarytmi i klinikken 2: Ventrikulær takykardi
Klasse Ic og i mindre grad klasse Ib.
Antiarytmika klasse Ia
- Virkning
- Hvor virker det?
- Klinisk anvendelse
- Proarytmi
- Omfatter (præparateksempler)
Klasse: Ia
Virkning: Na-kanalblokkere + kaliumkanalblokerende effekt. På EKG ses det som QT-forlængelse.
Hæmmer ledningshastigheden og forlænger repolariseringsfasen.
Hvor virker det: Virker kun på supraventrikulærsiden.
Klinisk anvendelse: Meget sjældent - til konvertering og recidivforebyggelse af atrieflimren
Proarytmi: kan udløse Torsades des Pointes og VF eller polymorf VT
Omfatter: Kinidin, ajmalin og disopyramid, der alle tre er afregistrerede i DK, men kan skaffes på dispensation.
Antiarytmika klasse Ib
- Virkning
- Hvor virker det?
- Klinisk anvendelse
- Proarytmi
- Omfatter (præparateksempler)
- Bivirkninger
Klasse: Ib
Virkning: Na-kanalblokerende. Forkorter den samlede varighed af AP og forlænger ledningshastigheden. Udtalt use-dependency (øget virkning ved høje hjertefrekvenser)
Hvor virker det: Virker kun på ventrikulærsiden!
Klinisk anvendelse: til ventrikulær takykardi
Proarytmi: sjældent
Omfatter: Lidokain, mexiletin
Bivirkninger: Lidokain giver kvalme, opkastning, hypotension, paræstesier, konfusion, evt. kramper
Antiarytmika klasse Ic
- Virkning
- Omfatter (præparateksempler)
- Klinisk anvendelse og kontraindikationer
- Proarytmi
- Bivirkninger
Klasse: Ic
Virkning: Na-kanalblokkere. Aktionspotentialet er uændret. Hæmmer ledningshastigheden og automaticitet. Udviser use-dependency.
Omfatter: flecainid, propafenon
Klinisk anvendelse:
Flecainid: farmakologisk konvertering og forebyggelse af anfaldsvis AFLI (Kræver efterfølgende 2 døgns telemetri), effektivt til forebyggelse af WPW-takykardi (hæmmer accesorisk ledning)
Uegnet til AFLA. Kontraindiceret hos pt med kendt iskæmisk HS eller hjertesvigt.
Propafenon: Konvertering af AFLI af kort varighed (<7 døgn) og forebyggelse af anfaldsvis AFLI.
Virker desuden på VT. Samme kontraindikationer som for Flecainid.
Proarytmi: monomorf VT, VF eller polymorf VT
Bivirkninger: Både Flecainid og propafenon: hovedpine, svimmelhed, synsforstyrrelser, træthed, GI med bl.a. kvalme samt tremor
Antiarytmika klasse II
- Virkning
- Proarytmi
- Omfatter (præparateksempler)
- Klinisk anvendelse og kontraindikationer
- Bivirkninger
Klasse: II betablokkere
Virkning: Virker især hæmmende på de autonomt regulerede dele af impulsledningssystemet, dvs. sinusknuden og AV-knuden, men også på stress-induceret ventrikulær ekstrasystoli
Proarytmi: Uhyre sjældent
Omfatter: Metropolol (brand)
Klinisk anvendelse: frekvensregulering ved AFLI og AFLA samt til forebyggelse af supraventrikulære reentrytakykardier.
Desuden i behandling af iskæmi-associeret ventrikulær takykarytmi og kongenit langt QT-syndrom.
Kontraindiceret ved akut hjertesvigt, AV-blok/bradykardi, hypotension!
Bivirkninger: bradykardi, overledningsforstyrrelser og hjertesvigt kan udløses. Træthed, svimmelhed, impotens.
Antiarytmika klasse III
- Virkning
- Proarytmi
- Omfatter (præparateksempler)
- Klinisk anvendelse for de 3 nævnte præparater, inkl. bivirkninger
Klasse: III
Virkning: Primært kaliumkanalblokkere, dvs. de forlænger fase 3 af AP og dermed refraktærperioden.
På EKG ses det som QT-forlængelse.
Sotalol udviser reverse use dependency (virker bedst ved lav hjertefrekvens)
Proarytmi: Sotalol kan udløse Torsades des Pointes (sjældent amiodaron)
Omfatter: Sotalol, amiodaron, dronedaron
Klinisk anvendelse:
Sotalol: Ikke-specifik betablokker som desuden påvirker kaliumkanaler. Forebyggelse af ventrikulære takyarytmier og rytmestabiliserende behandling ved AFLI. Præparatet bør kun anvendes til pt med ICD grundet høj risiko for proarytmi.
Amiodaron: Multikanalblokker (natrium, kalium, adrenerge receptorer samt calciumantagonistisk virkning), der også hæmmer AV- og sinusknuden. Forlænger AP og refraktærperioden i både atrier og ventrikler. Det mest effektivt virkende antiarytmikum med virkning på både supra- og ventrikulære takyarytmier. Ingen negativ inotrop virkning. MANGE bivirkninger, reserveres til pt med behandlingsrefraktære arytmier. Anvendes til ventrikulær takykardi. Anvendes i lavdosis til fastholdelse af sinusrytme ved paroxystisk ALFI. Dronedaron: Multikanalblokker (Na, K, antiadrenergt samt calciumantagonistisk virkning). Et dejoderet derivat af amiodaron, og derfor med færre bivirkninger. Anvendes til paroxystisk og persisterende AFLI.
Bivirkninger:
Amiodaron: Hyppige og mangfoldige. Bradykardi. GI, smagsforstyrrelser, fotosensibilitet, muskelsvaghed, leverpåvirkning, bradykardi, pneumoni, gl. thyroidea-påvirkninger + mange, mange flere. Pt børe kontrolleres ofte for bl.a. lever- og thyreoidea-tal.
Dronedaron: hjerteinsufficiens, QT-forlængelse, GI, træthed, kraftesløshed, bradykardi mfl. Svært levertoksisk i enkelte tilfælde.
Antiarytmika klasse IV
- Virkning
- Proarytmi
- Omfatter (præparateksempler)
- Klinisk anvendelse og kontraindikationer
- Bivirkninger
Klasse: IV
Virkning: calciumantagonister, der hæmmer AV-overledningen og i mindre omfang sinusknuden. Nogle calciumblokkere påvirker ikke AV-overledningen. Virker desuden kar-dilaterende (husk, at det også er antihypertensiva)
Proarytmi: Uhyre sjældent.
Omfatter: Verapamil og diltiazem
Klinisk anvendelse: Velegnet til behandling af arytmier, hvor AV-overledningen skal nedsættes, dvs. frekvensregulering af permanent AFLI, AVNRT og WPW-takykardi. Virker kun på supraventrikulærsiden!
+ til pt med angina
Kontraindiceret hos pt med hypotension (dvs. hæmodynamisk ustabile pt) og svær hjertesvigt.
Verapamil øger virkningen af dabigatran, hvorfor denne skal sænkes i dosis ved behandling med begge.
calciumantagonister kan forstærke effekten af betablokkeren og medfører negativ inotropi og AV-blok
Bivirkninger: Ødemer
Antiarytmika uden for kategori: digoxin
- Virkning
- Indikation
- Bivirkninger
Virkning: Digoxin hæmmer natrium-kalium-ATP’asen i myokardiecellerne. Påvirker hjertets elektrofysiologi via en central og perifer øget vagus-tonus, som medfører:
* Let nedsættelse af hjertets frekvens ved sinusrytme (negativ kronotrop effekt).
* En let hæmning af overledningen gennem AV-knuden (negativ dromotrop effekt).
* En forøgelse af myokardiets kontraktionskraft (positiv inotrop effekt).
Dosisafhængig effekt på myokardiecellens aktionspotentiale.
Samtidig behandling med tiazid-diuretika øger følsomheden for Digoxin.
Indikation: Frekvensregulering af persisterende og permanent AFLI med hurtig ventrikelfrekvens, specielt ved samtidig hjerteinsufficiens. INGEN forebyggende virkning på paroxystisk AFLI og kan ikke bruges til konvertering.
Bivirkning: Lavt terapeutisk index = stor risiko for forgiftning. Udover cerebrale og GI-symptomer ses sinusbradykardi, AV-blok, nodal takykardi, m.fl.
Antiarytmika uden for kategori: adenosin
- Virkning
- Indikation
- Kontraindiceret
Virkning: påvirker relativt specifikt AV-knuden. Medfører kortvarig og total hæmning af AV-knuden.
Indikation: Kan kun anvendes iv og terminerer effektivt supraventrikulære takykardier, hvor AV-knuden indgår i arytmikarusellen (AVNRT, WPW).
Der er ingen effekt ved AFLI, kun forbigående AV-blok. Kan bruges til at demaskere AFLA, fordi flagrelinjen bliver synlig på EKG.
Kontraindiceret: astma-pt (provokerer anfald)
Antiarytmika uden for kategori: vernakalant
- Virkning
- Indikation
- Kontraindikation
Indikation: Atrieselektiv kombineret natrium- og kalium-kanalblokker
Indikation: ved iv-infusion kan konvertere nyopstået AFLI til sinusrytme. Stoffet er mere effektivt end amiodaron.
Kontraindikation: Svær aortastenose, hypotension, hjertesvigt, AKS (indenfor den sidste måned), forlænget QT eller svær bradykardi, sinusknudedysfunktion eller AV-blok.
Konverterende og anfaldsforebyggende behandling: Supraventrikulær takykardi
Konvertering:
- Vagusstimulation
- Adenosin i.v. (udenfor kategori, kortvarig og total hæmning af AV-knuden)
- Verapamil i.v. (Klasse IV, calciumantagonist, der hæmmer AV-overledningen + sinusknuden)
- DC-konvertering
Forebyggelse:
Verapamil
β-blokker
Radiofrekvensablation
Konverterende og anfaldsforebyggende behandling: Atrieflimren < 48 timer (paroksystisk)
Konvertering:
DC-konvertering
Klasse Ic
Amiodaron
Vernakalant
Husk at AK-behandling indledes hurtigst muligt før kardioverteringen.
Forebyggende:
β-blokker
Klasse III
Klasse Ic
Konverterende og anfaldsforebyggende behandling: Atrieflimren > 48 timer (persisterende)
Farmakologisk konvertering < 7 dage
Konvertering:
DC-konvertering
Klasse Ic
Amiodaron
Vernakalant
Konvertering skal forudgås af 3-4 ugers AK-behandling eller øsofagus-ekko uden tegn på atriale tromber.
Forebyggelse:
β-blokker
Klasse III
Klasse Ic
