Cerebrovaskulære tilstande (8) Flashcards

(47 cards)

1
Q

Apopleksi/stroke definition?

A

Pludseligt opståede fokale neurologiske udfald, f.eks. hemiparese, der optræder på baggrund af iskæmisk eller hæmoragisk apopleksi

Klinisk betegnelse - kræver ikke nødvendigvis billeddiagnostik

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan kan man overordnet inddele cerebrovaskulære tilstande?

A

1) Iskæmiske tilstande (85%) = aflukning af kar (“blodprop i hjerne”)

2) Hæmoragiske tilstande (15%) = ruptur af kar (“hjerneblødning”)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvordan kan man underinddele iskæmiske tilstande?

A

1) TCI (transitorisk iskæmisk infarkt): Forbigående blodprop i arterie

2) Iskæmisk apopleksi: Blodprop i arterie

3) CVT (cerebral venøs trombose): Blodprop i vene - giver dog ikke altid infarkt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvordan kan man underinddele hæmoragiske tilstande?

A

1) ICH (intracerebralt hæmatomer): blødning i hjerneparenkym

2) SAH (subaraknoidalblødning): Blødning i subaraknoidalrummet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvordan adskiller man apopleksi og TCI?

A

Symptomer i > 24 timer = apopleksi

Symptomer i < 24 timer = TCI

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvor mange % af ptt. der har haft en apopleksi får det igen?

A

25%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Risikofaktorer for apopleksi?

A

Ikke-modificerbare faktorer:
- Mandligt køn
- Etnicitet
- Arvelige dispositioner
- Tidligere apopleksi
- Alder

Modificerbare faktorer:
- KEAM
- P-piller med højt østrogenindhold

Helbredsmæssige faktorer:
- Arteriel hypertension
- DM
- Hyperkolesterolæmi
- Hjerte-kar-sygdom (atrieflimren, atrieflagren, aneurisme, iskæmisk hjertesygdom, hjerteklapssygdom og persisterende formen ovale)
- Aterosklerose
- Koagulopatier, f.eks. faktor V Leiden (venøse tromber) eller protein C- eller S-mangel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Eksempler på symptomer på apopleksi?

A
  • Kognitive symptomer
  • Personlighedsforandring
  • Neglekt
  • Afasi
  • Dysartri
  • Ataksi
  • Synsfeltudfald
  • Paræstesier
  • Motoriske udfald
  • Hyperrefleksi som tegn på 1. neurons påvirkning (udvikler sig over tid, er ikke initialt til stede)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Udredning af apopleksi?

A

Man vil gerne vide om der er tale om hæmoragisk eller iskæmisk, pga. behandling
En eller flere af nedenstående benyttes:

1) CT eller MR cerebrum
- CT hurtigst - blødning hvid, iskæmisk infarkt sort - men nye infarkter kan være svære at se
- MR kan vise nylige infarkter med FLAIR
2) Angiografi
3) Perfusionsskanninger

Ætiologisk udredning:
1) UL af carotider
2) Rtg thorax
3) Blodprøver (glukose, TSH, Hb, lipider, INR, trombocytter)
4) BT
5) Telemetri i 3 døgn
6) EKG
7) evt. ekko

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Scoring af sværhedsgrad?

Hvornår scorer man ptt?

Hvilke findes der - hvad der er deres styrker?

Hvad tager scoringssystemerne udgangspunkt i?

A

Ptt. scores ved indlæggelse ved mistanke om apopleksi

SSS: Scandinavian Stroke Scale (bedst til infarkter i a. cerebri media)

NIHSS: National Institute of Stroke Scale (mest anvendelig til øvrige iskæmsike apopleksier)

Begge tager udgangspunkt i
- bevidsthed
- orientering
- tale
- motorik af ekstremiteter
- evne til at udføre ordre
- tegn på facilalisparese

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Apopleksi diff. diagnoser?

A
  • Migræne (hovedpine, synsforstyrrelser, paræstesier, afasi)
  • Epilepsi
  • Hjernetumor
  • MS (MS-attak kan ligne neurologiske udfald med synsforstyrrelser og paræstesier - men ved MS er symptomer dissemineret i tid og sted - ved apopleksi kan alle neurologiske udfald henføres til ét specifikt område i hjernen)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er forskellen på
Trombose?
Emboli?

A

Trombose: Blokering af kar pga. åreforkalkning/trombe

Emboli: Løsrevet trombe eller andet fremmedobjekt som blokerer kar et andet sted, end hvor den er dannet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Embolier - hvordan opstår det? Er venøse eller arterielle embolier?
Hvilken hjernearterie rammes især?

A

Embolier opstår ofte pga. hjertesygdom
- Atrieflimren (især!)
- Hjerteinsufficiens
- Myokardieinfarkt
- Hjerteklapsygdom

Det er som regel de arterielle embolier som giver apopleksi - de venøse ender ofte i lungerne.

Rammer ofte a. cerebri media.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

TOAST-kriterierne - hvad er det?

A

Bruges til at inddele iskæmiske infarkter: se evt. s. 90

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Behandling af iskæmisk apopleksi?

A

Akut behandling:
1) I.v. trombolyse
2) Endovaskulær trombektomi (EVT)
3) Hvis begge ovenstående kontraindiceret: ASA 300 mg (+clopidogrel)

Hvilken af de to behandlinger der vælges, afhænger af lægevurdering af
- risici og fordele
- tiden siden symptomdebut
- blodprops lokalisation + strs.

Profylaktisk antitrombotisk behandling:
- Statiner
- Trombocythæmmer (non-kardioembolisk stroke) eller AK-behandling (kardioembolisk stroke med non-valvulær atriflimren)
- Antihypertensiva ved > 130/89 mmHg

(se evt. s 91 for uddybning)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Kriterier for trombolyse?

Kontraindikaitoner for trombolyse?

A

Kriterier:
1) Strs < 8 mm
2) < 4,5 simr siden symptomdebut
3) Hvis mindste mistanke om iskæmisk stroke ICH - skal dette udelukkes først via CT eller MR

Kontraindikationer:
1) INR > 1,7 eller APTT < 15 sek eller BT 185/110
2) ICH
3) Heprain indenfor 48 timer
4) AK-behandling
5) Operation inden for 14 dage
6) GI blødning inden for 21 dage
7) Hovedtraume indre for 3 måneder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

EVT:
Kriterier?
Kontraindikationer?

A

Kriterier:
Strs > 8 mm
< 24 timer siden symptomdebut

Kontraindikationer:
??

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Trombolyse komplikationer?

A
  • Intrakraniel blødning (1-2%)
  • Anafylaksisk reaktion/angioødem (1-5%)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

EVT komplikationer?

A

Blødning
Infektion
Karperfusion
Ny trombe

20
Q

Behandling hvis både EVT og trombolyse er kontraindiceret

A

Indenfor 24 timer efter symptomdebut: 300 mg acetylsalicylsyre (ASA) i støddosis, evt. kombineret med 300 mg clopidogrel

21
Q

Prognose iskæmisk apopleksi?

A

Mortalitet: 30%
Lever med sequelae: 75%

22
Q

Årsager til hæmoragisk apopleksi?

A

Vaskulær årsag
- hypertension
- avm
- aneurisme
- cerebral amyloid angiopati

Koagulopatier
- trombocytopeni
- hæmofili

Medicinske eller kirurgiske interventioner
- AK-behandling
- Trombolyse

23
Q

Behandling af hæmoragiske apopleksier?

A

1) Stop blødning
- Seponer evt. AK-behandling
- Administrer antidot

2) Fjern blødningen
- Evakuering => kraniotomi eller endovaskulært via borehul
- Undtagelser:
Hvis hæmatomer < 50 mL + pt. klinisk stabil eller i spontant bedring = INGEN evakuering
Almentilstand tillader ikke kirurgisk intervention
Hæmatom beliggende i anatomisk udfordrende sted (hjernestammen eller meget profundt)

3) Giv symptomatisk behandling
- Antihypertensiva (der ønskes BT på < 140 mmHg systolisk)
- Laksantia m.m.

24
Q

Prognose ved hæmoragisk apopleksi?

A

< 50 ml => 10-20% mortalitet
> 50 ml => 80-90% mortalitet

25
SAH - ætiologi?
1) Rumperede anuerismer (hyppigste årsag) - Risiko for ruptur øges ved rygning, hypertension, kokain- eller alkoholmisbrug 2) Traumer 3) AVM (hyppigste årsag hos børn og unge) 4) Arteriovenøse fistler (AV-fistler) 5) Idiopatisk (ses hos 5-10%)
26
Patogenese ved SAH?
Blødning i subaraknoidalrummet => inflammation (meninges irriteres af blodet) => obstruktion af CSF-afløb => hydrocephalus
27
SAH: symptomer og kliniske fund?
- Hyperakut hovedpine ("værste hovedpine nogensinde") - Påvirket bevidsthed - Nakke-rygstivhed - Kvalme - Opkast - Foto- og fonofobi - Svimmelhed - Krampeanfald - Evt. forudgået af "warning leaks" med 1-3 dages varende hyperakut middelsvær hovedpine + meningeale symptomer
28
SAH: Udredning og diagnostik?
- Anamnese og objektiv US (inkl. NRS og GSC) - Akut CT-cerebrum - Hvis CT negativ => lumbalpunktur, dog tidligst 12 timer efter debut - CT-angiografi hvis lumbalpunktur kontraindiceret
29
Hvorfor kan man først lave lumbalpunkter 12 timer efter symptomdebut ved SAH?
Man kigger ikke efter frisk blod (som jo bare kan stamme fra indstikssted) med efter XANTOKROMI (nedbrudningsprodukter af Hb) => xantokromi farver CSF gult
30
SAH diff diagnoser?
- SDH (akut subduralt hæmatom) - ICH (dog ofte dominerende neurologiske udfald, hovedpine ofte mildere og langsommere indtræden) - Meningitis (dog ofte ledsaget af feber) - Sinustormbe - Anden hovedpinetype, f.eks. Hortons (dog lokaliseret bag det ene øje, som kan give øjen-symptomer)
31
SAH behandling?
1) pt. overflyttes til neurokirurgisk afdeling 2) Behandling pba. ætiologi: - Aneurismer: coiling eller klipsning - Tranexamsyre 1 g mod reblødning - Ca2+-antagonist i 21 dage mod vasospasmer og deraf følgende risiko for iskæmiske komplikationer - Roligt regime: sengeleje, smertestillende, evt. antiemetika + milde laksantia for at holde arterielle tryk nede - Behandling af evt. hydrocephalus med ventrikeldræn
32
Beskriv coiling procedure?
1) Udføres af radiologer 2) Mikrokateter føres ind i aneurismet 3) Aneurismet fyldes med coils 4) Kateteret trækkes ud 5) Coils efterlades permanent og inducerer trombose
33
Beskriv klipsning procedure?
1) Udføres af kirurg ved åben operation (kraniotomi) under GA 2) Der påsættes clips rundt om aneurismets hals => yderligere blødning standses
34
Hvordan vurderes det, om det er klips eller coils man behandler aneurisme med? Hvad afhænger det af?
1) Pt's tilstand 2) Aneurismets lokalisation 3) Aneurismets konfiguration (coiling kræver smal aneurisme-hals, så coils ikke falder ud - bred hals klipses)
35
SAH prognose?
Mortaliet: 40-60% inden for 1 år Varige men: 30-50% Reblødning: 50% indenfor 1-5 måneder
36
Cerebral venetrombose: Hvad kaldes det ellers? Hvad er det - og hvad er patogenese?
- CVT, sinusvenetrombose eller sinustrombose - Iskæmisk apopleksi, hvor trombe sætter sig fast i et af de store venøse intrakranielle kar, ofte sinus sagittalis superior => venøse afløs fra kraniet forhindres => opstasning => ødem, iskæmi, forhøjet ICP
37
Cerebral venetrombose - hvor hyppigt er det?
Relativt sjælden - kun 25-50 behandlingskrævende tilfælde/år
38
CVT - ætiologi?
Protrombotisk tilstand - Faktor V Leiden - Mangel på antitrombin, protrombin, trombocytter, protein C eller S Risikofaktorer: - Overvægt - Dehydrering - Infektion - P-piller eller anden hormonbehandling - Graviditet - Traumer - Kirurgiske indgreb - Tidligere DVT - Malignitet (leukæmi, lymfom)
39
CVT symptomer?
Symptomer på forhøjet ICP: - Hovedpine - Kvalme - Opkastninger Andre: - Evt bevidsthedssvækkelse - Evt. fokale neurologiske udfald
40
CVT udredning + diagnostik?
Billeddiagnostik: - CT eller MR med venøs angiografi (infarkt med omgivende ødem samt evt. staseblødning og "empty delta sign") Oftalmoskopi - Stasepapil Blodprøver - D-dimer Udredning for koagulopati
41
CVT diff diagnoser?
IIH (hovedpine, dog fulgt af synspåvirkning + audiologiske symptomer) Hjernetumor (ICP symptomer, men udvikles langsommere) Bakteriel meningitis (dog ofte ledsaget af feber) Anden apopleksi (SAH mere akut hovedpine, iskæmisk apopleksi ikke domineret af hovedpine) Epilepsi
42
Behandling CVT?
Antikoagulationsbehandling mhp. at opløse trombe + forebygge nye - Lavmolekylært heparin - Warfain når pt. er stabil - der justeres ift. pt.s INR
43
CVT prognose?
Kompleks helbredelse hos 75% (fordi ødemer er reversible og ptt ofte er yngre)
44
AVM: def. og patogenese?
Misdannelse med abnorm forbindelse mellem hjernens arterier og vener - blodet føres direkte fra arterier over i vener uden at passere kapillærnet => vener udsættes for højt tryk => kar i AVM ofte tynd og skrøbelig væg => stor risiko for ruptur og blødning => SAH og ICH hos børn og yngre
45
AVM symptomer?
Hovedpine Pareser/paralyse Paræstesier Krampeanfald Synstab
46
Udredning og diagnostik AVM?
Opdages ofte efter ruptur eller tilfældigt ved skanning Ellers: - CT eller MR og/eller angiografi
47
AVM behandling?
- Coiling - Mikrokirurgisk fjernelse - Stråbehandling ved mindre AVM - Ofte kombination af alle ovenstående