Gennemgå ikke (Neuro - blandet pensum) Flashcards
(83 cards)
1
Q
Hvad består nervesystemet af?
A
1) Det perifere nervesystem
2) Det centrale nervesystem
2
Q
Hvad består det centrale nervesystem af?
A
Encephalon
Medulla spinalis
3
Q
Hvad består encephalon af?
A
1) Telencephaon
2) Diencephalon
3) Cerebellum
4) Hjernestammen
5) Ventrikelsystemet
4
Q
Hvad består telencephalon (cerebrum, storehjernen) af?
A
1)Grå substans (cortex cerebri + basalganglier)
2) Hvid substans
5
Q
Hvad består diencephalon af (mellemhjernen)?
A
1) Thalamus
2) Hypothalamus
3) Hypofysen
6
Q
Hvad består hjernestammen af?
A
1) Mesencephalon (midbrain)
2) Pons
3) Medulla oblongata
7
Q
Hjernens (2) vigtigste arterier og deres forsyning
A
1) A. carotis interna => forreste, øvre del af hjernen
2) A. vertebralis => a. basilaris => nedre, bagerste del af hjernen
8
Q
Vigtigste vene fra hjernen
A
V. jugularis interna
9
Q
Circle of Willis
- Består af?
- Omgiver?
- Afgreninger?
A
Består af: Anastomose mellem de to aa. carotis internat + a. basilaris
Omgiver: chiasma optimum + hypofysen
Herfra udgår: A. cerebri ant. + a. cerebri media + a. cerebri post.
10
Q
Synsfeltspåvirkninger: Hvor er læsionen?
- Blind på et øje?
- Bitemporalt synstab (tunnelsyn)?
- Hemianopsi?
A
- Efter chiasma optimum (samme side som påvirket øje)
- Chiasma optimum læsion
- Før chiasma opticum (modsatte side)
11
Q
Pupilreaktion - begge pupiller kontraherer sig mindre, ved belysning i det syge øje - hvad er galt?
A
RAPD (relativ afferent pupildefekt), påvirkning af n. opticus. Ved belysning af det syge øje vil signalet som sendes til hjernen være svagt, og begge øjne kontraherer sig mindre.
12
Q
Symptomer som kan adskille supra- og infranukleære læsioner
A
Supranukleær:
- Reflekser (hyperrefleksi, Barbinski positiv)
- Atrofi - ikke så udtalt
- Altid unilateralt påvirkning af ekstremiteter/krop
- Facialis-parese: Involverer ikke panden
Infranukleær:
- Reflekser (hyporefleksi, Barbinski normal)
- Udtalt atrofi
- Føleforstyrrelser følger dermatomer, kan være dobbeltsidig
- Facialis-parese: Ensidig, hele ansigtet inkl. pande
13
Q
Afasi?
A
Manglende evne til at forstå og udtrykke sig
14
Q
Aleksi?
A
Manglende evne til at læse
15
Q
Agnosi?
A
Manglende evne til at genkende og identificere stimuli
16
Q
Agrafi?
A
Manglende evne til at skrive
17
Q
Apraksi?
A
Manglende evne til at udføre viljestyrede målrettede handlinger
18
Q
Dysartri?
A
Motorisk taleforstyrrelse
19
Q
Ataksi?
A
Manglende koordinering
20
Q
Anosognosi?
A
Manglende evne til at erkende egen sygdom/vanskeligheder
21
Q
Arefleksi?
A
Ingen reflekser
22
Q
Påvirkning af basalganglier giver symptomer som? (2)
Ses ved hvilke sygdomme?
A
- Motorisk og emotionel karakter
- Påvirket ved Parkinsons, Huntingtons Chorea og Tourettes
23
Q
Påvirkning af frontallap giver symptomer som? (5)
A
- Frontal release sign: primitive reflekser
- Personligheds- og adfærdsændringer
- Eksekutiv dysfunktion
- Ikke-flydende afasi (nedsat taletempo)
- Kontralateral hemiparese
24
Q
Påvirkning af parietallap giver symptomer som? (6)
A
- Flydende afasi (normal talehastighed, nedsat forståelse)
- Rum-retningsforstyrrelser
- Apraksi og agnosi
- Neglekt
- Synsfeltudfald (nedre homonym kvadrantanopsi)
- Kontralaterale føleforstyrrelser
25
Påvirkning af temporallap giver symptomer som? (4)
- Flydende afasi
- Amnesi
- Synsfeltsudfald (kontralateral øvre kvadrantanopsi)
- Døvhed
26
Påvirkning af occipitallap giver symptomer som? (2)
- Homonym hemianopso
- Blindhed
27
Påvirkning af cerebellum giver symptomer som? (5)
- Koordinationsforstyrrelser
- Gang- og balancebesvær
- Svimmelhed
- Tremor
- Ipsilateral dysdiadokinese, ataksi, finger-næse og knæ-hæl-forsøg
28
Påvirkning af hjernestammen giver symptomer som?(fire)
- Dysartri (nedsat evne til at tale tydeligt, motorisk) og savlen
- Ipsilaterale kranienerveudfald
- Svimmelhed og nystagmus
- Bevidsthedspåvirkning og respirationsstop (formation reticularis)
29
Påvirket blodforsyning af a. cerebri ant. giver symptomer i hvilk(e) hjernelap(per)?
Vigtigste symptom?
- Frontallap
- Pariettallap
- KL hemiparese af ben og fødder
30
Påvirket blodforsyning af a. cerebri media giver symptomer i hvilk(e) hjernelap(per)?
Vigtigste symptom?
- Alle 4 lapper
- KL hemiparese + hemisensoriske udfald i arme, hænder og ansigt
31
Påvirket blodforsyning af a. cerebri post. giver symptomer i hvilk(e) hjernelap(per)?
Vigtigste symptom?
- Occipitallap
- Temporallap
- KL homonym hemianopsi
32
Påvirket blodforsyning af a. basilaris giver symptomer i hvilken del af hjernen?
Vigtigste symptom?
- Posteriore gebet
- Pons
- Cerebellum
- Svimmelhed + kranienerveudfald, herunder syn og hørelse påvirket
33
Læsioner i cerebellum vil give udfald på hvilken side? Og hvorfor?
Hvilken del af kroppen påvirkes?
- Baner er dobbeltkrydsede => Udfald på ipsilaterale side
- Læsion i vermix (midtlinje) giver trunkale symptomer, mens læsioner i hemisfærer giver ekstremitetsproblemer
34
Cauda equina:
- Hyppigste årsag?
- Vigtigste symptomer?
- Diskusprolaps og/eller spinalstenose
- Nedsat eller ophævet sensibilitet i ridebukseområdet bilateralt
- Kraftnedsættelse i UE
- Nedsat sfinkterfunktion og slap anokutan refleks
- Blæreparese og urinretention, obs overløbsinkontinens
- Rygsmerter
35
Komplet medullært tværsnitssyndrom - symptomer?
Fra læsionens niveau samt kaudalt herfor:
- Bilateral slap parese
- Bilateral arefleksi
- Blæreparalyse
36
ABCDE - A?
- Se efter synlige hævelser + evt. fremmedlegemer
- Lyt efter stridor + snorken
- Kip eller kæbeløft
- Fjern fremmedlegemer
- Giv ilt
37
ABCDE - B?
Se om thorax hæver sig egalt
Lyt efter egalt luftskifte
Mål sat
Overvej lejring
Dekomprimær med stort venflon
38
ABCDE - C?
Se efter blødning og vurder hudfarve
Mål kapillærrespons (ikke >2sek)
Mål BT og puls
Anlæg 2 store venflons
39
ABCDE - D?
Vurder bevidsthedsniveau (GCS el. AVPU)
Vurder pupilrespons
Mål blodsukker
40
ABCDE - E?
Mål temperatur
Vurder diurese
Beskyt pt. mod omgivelser
41
GCS - hvad indebærer det og hvor mange point giver de forskellige parametre?
Øjenåbning:
- Spontan (4)
- Ved tiltale (3)
- Ved smertestimulation (2)
- Ingen (1)
Verbal respons:
- Orienteret (5)
- Desorienteret (4)
- Usammenhængende ord (3)
- Uforståelige lyde (2)
- Intet respons (1)
Motorisk:
- Følger opfordringer (6)
- Lokaliserer smertestimulation (5)
- Afværger/normal fleksion (4)
- Abnorm fleksionsbevægelse (3)
- Eksentionsbevægelse (2)
- Ingen reaktion (1)
42
GCS: Hvor mange point og hvor slem hovedskade? Hvad skal du gøre?
3-8 point: Svær hovedskade (indlægges på neurokirurgisk afdeling)
9-13 point: Moderat hovedskade (kone. med neurokirurgisk bagvagt)
14-15 point: Let hovedskade (observeres lokalt)
43
Ved hovedtraume - hvad observeres under indlæggelse?
- Bevidsthedsniveau, GCS
- Pupilforhold
- Ekstremitetsmotorik
- BT, puls, respiration
- Hovedpine, kvalme, opkastninger (forhøjet ICP symp)
44
Ved hovedtraume - observationsfrekvens?
- Første 2 timer: hvert 15. minut
- 2-6 timer: hvert 30. minut
- 6-12 timer: hver time
45
CT - kendetegn og farver?
Blod er hvidt
Væske er sort
Knogler er hvide
46
MR - kendetegn og farver? (T1 + T2)
T1: Vand er sort (ventrikelsystem sort=
T2: Vand er hvidt
47
CT eller MR?
- CT hurtigere
- Forkalkninger vises bedre på CT
- MR viser ikke knogledetaljer
- MR mere følsom ved patienturo
48
Normalt ICP?
5-15 mmHg
49
Hvad er CPP?
Cerebral perfusion pressure, CPP = MAP - ICP
50
MAP - hvad er det, og hvad bør det være?
MAP = mean arterial pressure
Skal være min. 75 mmHg, for at opretholde ordentlig perfusion af hjernen
51
Behandling af forhøjet ICP - uden neurokirurg?
- Intubation og sedation (nedsætter hjernens iltbehov)
- Let hyperventilation (PCO2 4-4,5 => intrakranielle arterier kontraherer sig pga. lav pCO2)
- Hyperton NaCl (trækker osmotisk vand ind i blodkar, væk fra hjernevæv)
- Optimal lejring, neutral hovedstilling, let eleveret hovedgærde
52
Behandling af forhøjet ICP - neurokirurg kan gøre hvad?
- Kraniotomi + udsugning af blod
- Ekstern ventrikeldrænage
- ICP/CPP monitorering
- Hypotermi
- Kraniektomi
53
Hydrocephalus - hvorfor opstår det? Klassiske symptomer? Udredning? Behandling?
Opstår:
- Hos børn: medfødte misdannelser, infektioner
- Hos voksne: Traume, SAH, ICH, tumor, infektion
Symptomer: Klassisk ICP symptomer.
Udredning:
- Børn: UL
- Voksne: CT + MR
Behandling:
- Behandling af udløsende årsag, evt. ventilreguleret drænsystem
- Steroid kan nedsætte tumorødem, virker efter 6 timer
54
NPH, normaltryks hydrocephalus - Hvad er det? Symptomer? Behandling?
- Hydrocephalus med forstørrelse af hjernens ventrikler, ses typisk hos ptt. over 60
- Klassisk triade: Progredierende demens, gangataksi, urininkontinens
- Evt. ventrikulo-peritoneal shunt
55
Idiopatisk intrakranial hypertension (IHH) - hvad er det og hvordan stilles diagnosen? Symptomer? Behandling?
- Tilstand med forhøjet ICP, lumbalpunktur/scanning kan ikke påvise anden årsag
- Diagnose: 1) Stasepapil 2) Påvist forhøjet ICP 3) Udelukkelse af anden årsag til intrakraniel hypertension
- Symptomer: Hovedpine, synspåvirkning, tinnitus
- Behandling: Vægttab, acetazolamid (nedsætter produktion af hjernevæske), evt. VP shunt
56
Nogle orienteringspunkter ift. dermatomer - hvad påvirker flg.:
De cervikale?
Th4?
L1-L5?
Sakrale?
De cervikale: Hals, kraveben, næsten alt på OE
Th4: Papilniveau
L1-L5: Fra lænden og ned, næsten alt på UE
Sakrale: Genitalier, ridebukseområdet på UE
57
Årsager til bevidsthedssvækkelse eller bevidstløshed?
- Påvirkning af formation reticularis i hjernestammen (tryk, apopleksi)
- Påvirkning af begge cortex cerebri
--- Systemisk/medicinske årsager (forgiftning, farmaka, metaboliske tilstande, schocktilstande)
--- Cerebrale årsager (infektion, vaskulære årsager, forhøjet ICP)
- Påvirkning af ledningsbaner mellem formation reticularis og de to hemisfærer (ses ved overrivning af axonerne, accelerations/decelerationstraume)
58
Opdelingen af hovedpine?
Primær hovedpine: Migræne, spændingshovedpine, klyngehovedpine
Sekundær hovedpine: MOH, postlumbalpunkturhovedpine, hovedpine sekundært til anden sygdom (vaskulær sygdom, infektion, traume, tumor=
59
Hvornår skal man tænke primær hovedpine?
- Varighed over 2 år
- Ingen væsentlig ændring i hovedpinen
- Ingen ledsagesymptomer
- Normal klinisk og neurologisk US
60
Hvornår skal man tænke sekundær hovedpine?
- (Hyper)akut opstået og intens hovedpine
- Påvirket bevidsthedsniveau
- Sen debut af hovedpine (>40 år)
- Crescendo (tiltagende) over tid (rumopfyldende proces)
- Ændret hovedpinemønster
- Morgenhovedpine (ICP)
- Neurologiske udfald
- Tidl. hovedtraume
- Feber (Infektion)
- Forværring ved bugpresse (ICP)
61
Spændingshovedpine - Symptomer? Diagnose? Behandling?
Symptomer:
- Anfald med bilateral let til moderat hovedpine af pressende/strammende karakter, sidder som et bånd omkring hovedet
- Udløses ofte af overbelastning, eller opspænding i ansigts- og nakkemuskler
Diagnose: Kriterier
- Anfald af 30 min-7 dages varighed
- Min 2 af flg: Bilateral lok., pressende/strammen/trykkende karakter, let-moderat intensitet, ingen forværring ved fysisk aktivitet
- Begge: 1) Ingen kvalme eller opkast. 2) Højst 1 af flg.: foto- eller fonofobi
- Hovedpine skyldes ikke anden sygdom
- (Ofte palpationsøm i nakke/ansigtsmuskler)
Behandling:
- Fjerne udløsende faktorer (uhensigtsmæssige arbejdspositioner)
- Fysioterapi og hjemmetræning
- Simple analgetika: paracetamol, NSAID, ASA (max 14 dage pr. måned)
62
Migræne - hvem rammes? Symptomer? Behandling?
- Kvinder rammes oftere end mænd (forb.m. mens)
Symptomer:
- Unilateral til mod-svær hoved af 4-72 timers varighed, ofte puls. karakter, forværring ved fysisk aktivitet, kan være ledsaget af aura (syns- føle- eller taleforstyrrelser)
Behandling:
- Anfald: paracetamol, ASA, NSAID, triptaner
- Profylakse: Betablokkere, botox, CPGR-antistoffer
63
Klyngehovedpine (Hortons hovedpine) - Hvem rammes? Symptomer? Behandling?
- Eneste hovedpine som rammer mænd hyppigst
Symptomer:
- Unilateral akut indsættende hovedpine lokaliseret bag det ene øje
- Kommer i klynger af ca. en måned. Anfald varer 15-180 min varighed 1-8 x dag
- Kommer typisk om natten (REM-søvn)
- Autonome symptomer (motorisk urolig, rastløs, øjenpåvirkning)
Behandling:
- Anfald: Ilt på maske, sumatriptan
- Profylakse: Verapamil (ca2+-antagonist)
64
Sekundære årsager til hovedpine - angiv 8 overordnede årsager, evt. underindelt
1) Traumer
2) Vaskulære intrakranielle tilstande
- Iskæmiske: Apopleksi, TCI, kronisk subduralt hæmatomer, intrakraniel hæmoragi (ICH)
- SAH
- Sinustrombe
- Arteritis temporalis
3) Intrakranielle infektioner
- Meningitis, encefalitis, hjerneabsces, borrealia
4) Intrakranielle tumorer
5) CSF trykpåvirkning
- Hydrocephalus, IIH, postlumbalpunkturhovedpine, idiopatisk lavtrykshovedpine
6) Systemisk sygdom eller infektion
- Influenza, højdesyge, Cushings, hypothyroidisme m.m.
7) Lidelser i øjne, tænder, bihuler eller mund
- Mellemørebetændelse, bihulebetændelse, sinuitis, forkølelse, glaukom m.m.
8) MOH
65
MOH - hvorfor opstår det? Diagnose? Behandling?
- Opstår næsten altid sekundært til anden hovedpinetype
- Hovedpinedagbog
- Patientedukation, komplet seponering af al smertestillende medicin i 2 måneder (evt. med tillæggelse af antiemetika eller sløvende medicin de første dage-uger)
66
Trigeminusneuralgi - Primær/sekundær? symptomer? Behandling?
- Primær ofte udvidet blodkar som trykker på nerven, sekundær f.eks. tumor eller skleroseplaque
- Korte jag/stæd af unilateral højintens smerte sv.t. 2. eller 3. gren, trigges af normalt harmløse stimuli
- Farmakologisk: profylaktisk med antiepileptika
- Kirugisk: Mikrovaskulær dekompression (blodkar presser på nerven flyttes) eller læsions/dekonstruktionsbehandling (nogle cellelegemer destrueres, så oversensibilisering mindskes)
67
Hvad dækker ordet "epilepsi" over? Hvordan stilles diagnosen?
- Epilepsi er en samlebetegnelse for forskellige typer anfald, som er betinget af NEURONAL HYPERSYNKRONISERING og NEURONAL HYPEREXCITABILITET
- Diagnose, ét af flg. kriterier:
-- Mindst 2 uprovokerede epileptiske anfald med min. 24 timer imellem hvert anfald
-- Ét epileptisk anfald med en høj sandsynlighed, (>60%) for at få et igen indenfor 10 år (sandsynlighedsvurdering tager udgangspunkt i kliniske og parakliniske data)
68
Udredning af epilepsi?
1) Diagnose:
- Anamnese: Opfylder pt. kriterier for epilepsi?
2) Anfaldstype:
- EEG: Hvilken type anfald har pt?
3) Syndrom og ætiologi:
- Billeddiagnostik + blodprøver: Hvilken type epilepsisyndrom har pt.? Hvad kan være årsag til pt.s epilepsi?
69
Epilepsi - anfaldstyper?
Fokale, herunder:
- Simple
- Komplekse
Generaliserede, herunder:
- Non-motoriske
- Abscencer
- Motoriske
- Myokliniske
- Toniske, kloniske eller GTK-anfald
- Atoniske anfald
70
Epilepsi - fokale anfald kendetegnes ved?
Abnorm hjerneaktivitet involverer kun lille område i hjerne
Simple
- Bevaret bevidsthed
- Ryk i enkelt muskelgruppe/kropsdel
Komplekse
- Bevidsthed påvirket
- Evt. præiktal aura
- Evt. kort reorienteringsfase og amnesi
71
Epilepsi - generaliserede anfald kendetegnes ved?
- Hjerneaktivitet i begge hemisfærer
- Bevidsthedspåvirkning
- Postiktal fase med dyb søvn, koma, konfusion eller amnesi
- Kan starte fokalt, hvorefter det har spredt sig til den anden hemisfære, eller være generaliseret fra start
72
Epilepsi - non-motoriske anfald kendetegnes ved?
Abscencer - pt. sidder nærmest som i en frosset tilstand. Overses og misfortolkes ofte. Pt. vågner brat, og har amnesi for episoden. Ses især hus børn, forsvinder ofte i puberteten
73
Epilepsi - motoriske anfald kendetegnes ved? (6 undertyper)
Myoklonier
- Ultrakorte shock-lign. bevægelser eller spjæt
Generaliserede toniske anfald
- Isoleret tonusøgning, pt. bliver "stiv som et bræt" med ekstenderede ben, bagoverbøjet hoved, opaddrejning af øjnene og hævede arme
- Evt. lille skrig
Generaliserede kloniske anfald
- Rytmiske kontraktioner i kroppen (krametilstand)
GTK (generaliserede tonisk-kloniske anfald)
- hyppigste type
- Først gen. tonisk anfald, herefter gen. klonisk anfald
- Dyb søvn efter anfald
Astatiske aller atomiske anfald
- Akut, forbigående muskeltonustab => pt. falder
- Må evt. gå med hjelm
Epileptiske infantile spasmer
- Tilstand hos børn under 2 år
74
Årsager til epilepsi?
20% arvelige
40% idiopatisk
30% strukturel
- Børn
- Vaskulære malformationer
75
Årsager til epilepsi?
20% arvelige
40% idiopatisk
30% strukturel
- Børn
- Vaskulære malformationer
- Encefalitis/meningitis
- Blødning
- Voksne
- Apopleksi
- Traume
- Hjernetumor
- Cerebral infektion (meningit, encefalit)
76
Behandling epilepsi?
Førstegangsanfald:
- Anfaldsbehandling: Benzodiazepiner
- Forebyggende: Undgå udløsende faktorer + ketogen og lavkulhydratdiæt
Ellers: Formål => hæmme excitatorisk eller øge inhibitorisk aktivitet
- Levetiracem
Evt. kirurgi, men først efter 2-3 præparater er afprøvet
77
Epilepsi - diff. diagnoser?
- PNES
- Hypoglykæmi
- Hyperkalcæmi
- Hjertesygdomme og rytmeforstyrrelser
- Vertigo
- Synkope
- TCI
- Migræne
- Narkolepsi
- Abstinenstilstand
- Psykiske tilstande (panikanfald, psykoser)
78
Status epilepticus - hvad er det? Inddeling? Årsager? Behandling
Hvad er det?
- Epileptisk anfaldsaktivitet af abnorm lang varighed (er pt. bevidstløs mellem anfald, er det ikke st. epilep)
Inddeling:
- KONVULSIV status epilepticus
- Langvarige (>5 min) gentagne tonisk-kloniske anfald
- Akut livstruende
- NON-KONVULSIV status epileptics
- længerevarende epileptisk tilstand (>10min), komplekse fokale anfald
- FOKAL status epilepticus
- Fokale kramper over 30 min, fuld bevidsthed
Årsager:
- Infektion, forgiftning, pludselig medicinsep., CNS-læsion
Behandling:
- Benzodiazepiner (stesolid) => hvis ingen effekt efter 5 min: ABCDE
- fortsat anfald efter 10 min: fosfenytoin
- fortsat anfald efter 30 min: Fuld anæstesi
79
Epilepsi - PNES (psykogene non-epileptiske anfald) - Hvad er det/symptomer? Hvem får det? Behandling?
Symptomer:
- Psykisk eller funktionelt betingede anfald: asynkroniske rytmiske muskelsammentrækninger, men ingen unormal elektrisk aktivitet i hjernen
Hvem får det?
- Ofte ptt. der også har genuine anfald, hyppigst hos kvinder
Behandling:
- Pt. info + psykoterapi
80
Epilepsi - febrile anfald. Hvem får det? Symptomer? Behandling?
Hvem får det?
- Børn op til 5 år pga. feberstigning
Symptomer:
- Krampeanfald, ofte GTK-anfald (ofte 30 sek. varighed)
Behandling:
- Selvlimiterende
- Diazepam ved varighed > 3-5 min
81
Epilepsi - søvnforstyrrelser: Inddeling (4 med underinddeling)?
1) Dyssomnier
- Hypersomnier (Narkolepsi, idiopatisk hypersomni)
- Insomnier (Situationsbetinget insomni, kronisk insomni)
2) Parasomnier
- Mareridt
- Søvngængeri
- Pavor nocturnus
3) Søvnapnø
- Obstruktiv søvnapnø
- Central søvnapnø
4) Andre, f.eks. søvnforstyrrelser i forb. med psykatrisk sygdom
82
Narkolepsi - hvad er det? Symptomer? Udredning? Behandling?
Hvad er det?
- For tidligt indsættende REM-søvn evt. ledsaget af katapleksi (muskellammelse)
- Kan være invaliderende, falder i søvn på alle tidspunkter af døgnet
- Skyldes tab af hypocretinproducerende neuroner i hypothalamus
Symptomer: Den narkoleptiske tetrade
- Pludselige søvnanfald (5-15 min. varighed)
- Katapleksi
- Hallucinationer
- Søvnparalyse
Udredning:
- Polysomnografi
- Multipel søvnlatenstest (hvornår og hvor hurtigt REM indtræder)
- Lumbalpunkter (hypocretin-indhold i CSF)
Behandling:
- Mod søvnanfald: Ritalin
- Mod katapleksi: Antidepressiva (TCA)
83
Insomni - hvad er det? Symptomer? Behandling?
Hvad er det?
- Søvnløshed
- Kan være enten kronisk (>6 uger) eller situationsbetinget
Symptomer:
- Om natten: Indsovningsbesvær, gennemsovningsbesvær, tidlig opvågning, oplevelse af ikke at være udhvilet
- Om dagen: Træthed, uoplagthed, koncentrationsbesvær m.m.
Behandling:
- Søvnhygiejne: Faste sengetider, ingen skærmtid inden sengetid m.m.
- Hypnotika med kort halveringstid
