Neuromuskulære sygdomme og myopatier (17) Flashcards

(45 cards)

1
Q

Hvordan inddeles neuromuskulære transmissiondefekter?

A
  • Immunologisk betingede (myastenia gravid + Labert-Eatons syndrom)
  • Toksisk betingede
  • Arveligt betingede (kongenitte myastene syndromer)
  • Andre (botulisme)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilket andet organ er ofte involveret i myasteni?

A

Hos ca. 80% af ptt. ses ledsagende thymushyperplasi eller thymusadenom/thymom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er ætiologien bag myastenia gravis? Hvornår får man symptomer?

A

IgG autoantistoffer mod kroppen egne acetylkolinreceptorer på motoriske endeplader => impulsoverførsel fra nerve til muskel hæmmes.
Symptomerne opstår når ca. 2/3 af receptorerne er blevet ufunktionelle.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Klassiske symptomer og fund ved MG? (3 + 3 normal fund)

A

1) SVAGHED + MUSKELUDTRÆTNING der tiltager
- over dagen
- når pt. bruger kroppen
- når pt. taler
- når pt. spiser
- generelt ved repetetive bevægelser

2) Dobbeltsyn + ptose

3) Dysartri + synkebesvær

Normale fund:
INGEN atrofi
NORMAL tonus + sensibilitet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er myasten krise? Hvornår sker det typisk?

A

1) I svære tilfælde af MG kan respirationsmuskler udtrættes
2) Kan udløses af infektion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Udredning af MG: specifikke objektive undersøgelser for MG?

A

Jollys prøve
- Pt. kigger opad i 45-60 sek, og man tjekker om pt. udvikler ptose

Kraft og udtrætnings US
- Pt. bedes udføre en repetetiv øvelse, f.eks. skulderabduktioner eller knæbøjninger
- Strakt armkraft ses nedsynkning af arme efter 1-2 minutter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Udredning af MG: specifikke blodprøver for MG?

A

Antistoffer:
- ACh-receptorantistoffer (pos. hos 85-90%)
- MuSK-antistoffer (muscle specific tyrosinkinase)
- Titin-antistoffer

Diff. diagnose:
- Hb
- CK (bruges til at vurdere muskelcelleskade og finde ud af om der er tale om anden muskelsygdom end MG)
- IgM-reumafaktor
- TSH, T3, T4 (mhp. at udelukke hypotyreose)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Udredning af MG: specifikke neurofysiologiske + billeddiagnostiske undersøgelser for MG?

A

EMG: Repetitiv stimulation => der vil ses lavere og lavere amplitude af potentialerne i de afficerede muskler (=decrement) + jitter ved single fiber EMG

CT-thorax: Thymushyperplasi/thymom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Vigtige diff. diagnoser til MG?

A
  • Hypotyreose
  • Myastent syndrom, Eaton-Lambert syndrom (denne forværres ikke ved gentagne bevægelser, men bedres - øjenmuskler ikke involveret - AChE-I ingen eller lille effekt - increment på EMG)
  • Depression
  • Amyotrofisk lateralsklerose, ALS (ALS kendetegnet ved hyperrefleksi, evt. atrofi og fascikulationer)
  • Okular myopati
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Behandling MG?

A

Symptomatisk (reduktion af muskeludtrætning): AChE-I

Immunmodulerende: Glukokortikoid, immunsuppresiva el. immunoglobulin

Evt. kirurgisk (ved gener af thymushyperplasia/thymom)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er Eaton-Lambert syndrom?

A
  • En autoimmun sygdom, der resulterer i svaghed og muskeludtrætning
  • Autoantistoffer rettet mod calciumkanaler i præsynaptiske membran
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad sker der ved myopati/muskeldystrofi/muskelsvind?

A
  • Dystrofe forandringer af muskelvævet i kroppen, som efterfølgende erstattes af fibrøst væv og fedtvæv
  • Evt. nedsat mængde dystrofin

= Tab af motorisk funktion => pt. udvikler svaghed i en eller flere muskler/ekstremiteter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan kan man inddele muskeldystrofier?
(Alle disse skyldes genetiske mutationer, og er derfor arvelige)

A

Dystrophia myotinca (DM)
- Type 1: DM1
- Type 2: DM2

Dystrofinopatier
- Duchennes
-Beckers

Limb girdle-mussel-dystrofi (LGMD)

Facioscapulohumeral muskeldystrofi (FSF)

Mitokondriemyopati

Myosit

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er vigtigt at lægge vægt på ved anamneseoptag ved myopati/muskeldystrofi?

A

BESKRIVELSE AF MUSKELSVAGHEDEN
o Lokalisation
- Proksimal/distal?
- Symmetrisk/asymmetrisk?
- Bulbære symptomer (dysartri, synkebesvær)?
o Varighed og udvikling
- Konstant/periodisk?
- Udvikling over timer-dage (akut), dage-uger (subakut) eller måneder-år (kronisk)?
o Udløsende faktorer, f.eks fysisk aktivitet
o Ledsagesymptomer
- Fatigue, svaghed, atrofi, myalgier, kramper?

FAMILIEANAMNESE

TIDLIGERE/KENDTE SYGDOMME (obs erhvervet myopati)

MEDICIN/ALKOHOL/STOFMISBRUG (obs erhvervet myopati)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Vigtig biokemi ved udredning af myopatier?

A
  • Blodprøve: Kreatinkinase (CK, der er forhøjet med myopati)
  • Gentest
  • Muskelbiopsi
  • EMG
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

DM1 og DM2 - hvad er forskellen?

A

DM1 kan debutere gennem hele livet

DM2 debuterer kun i voksenalderen, og er meget sjælden i DK

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

DM1 - ætiologi?

A

Øget antal CTG-repeats (>50) i DMPK-genet* på kromosom 19 (koder for en proteinkinase)

*DMPK: dystrophia myotonic protein kinase

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

DM1 - arvegang?

A

Dominant, udviser anticipation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

DM1 - symptomer?

A

1) Kraftnedsættelse (pga. muskeldystrofi) - starter i ansigt + distale ekstremiteter (let ptose + let dysartri = facies myotonica)

2) Myotoni* (pga. membranstabilitet)

3) Dropfod

4) Kognitive symptomer

5) Katarakt

6) Endokrine forstyrrelser (hyperkolesteroslæmi, hypertriglyceridæmi, udvikling af diabetes)

7) Arytmier (palpitationer, dyspnø, svimmelhed)

8) Gastrointestinale forstyrrelser

*myotoni: krampe, muskelspænding/stivhed

20
Q

DM1 diagnose?

A

Klinik + gentest med CTG repeats

21
Q

DM1 behandling?

A

Symptomatisk, da tilstanden ikke er kurativ.
- Mexiletin (antiarytmikum) kan gives mod myotoni
- Bør følges af kardiologisk afdeling pga. høj risiko for udvikling af hjertesygdom.

22
Q

Duchenne og Beckers - hvad kalder man disse sygdomme?

A

Dystrofinopati

23
Q

Duchenne og Beckers - ætiologi?

A
  • X-bundne recessive arvelige myopatier, der skyldes en mutation af dystrofingenet på X-kromosomet
  • Medfører defekt dystrofinprotein (findes i muskelceller), som fører til degeneration og apoptose af muskelcellen

Duchenne: Nonsens- eller frameshift-mutation => fuldkommen dysfunktionelt eller svært reduceret dystrofinprotein

Beckers: missense-mutation => proteinet bliver abnormt, men er stadig delvis fungerende => mildere forløb

24
Q

Duchennes sygdom - symptomer og kliniske fund?

A
  • Debuterer i de tidlige barneår (2-4 år) => forsinket motorisk udvikling, lærer ofte aldrig at løbe
  • Proksimal kraftnedsættelse er progredierende => tab af grovmotoriske færdigheder + tab af gangfunktion ved 9-10 år => kørestol
  • Pseudohypertrofi af lægmuskler
  • Øget lumbal lordose
  • Nedsat kraft og gangdunktion
  • Positivt Gowers tegn (pt. må “kravle op ad sig selv” når de rejser sig)
  • Bliver sjældent ældre end 30 pga. respirations- og hjerteinsuff
25
Beckers sygdom - symptomer og kliniske fund?
Samme som Duchenne, men mildere og senere symptomer (gangfunktion som regel bevaret til 25-40 år)
26
Udredning af dystrofinopati?
Følgende kriterier skal alle være opfyldt: 1) Påvist mutation i DMD (dystrofingenet) 2) Muskelbiopsi, der viser nedsat/manglende dystrofin 3) Kraftigt forhøjet kreatininkinase (CK) i blodprøve 4) Klinisk fund af muskelsvaghed i især proksimal muskulatur Når diagnose er bekræftet => vurderes kardiologisk
27
Behandling af dystrofinopati?
Ingen kurativ behandling => forebygge progression + komplikationer: - Fysioterapi + træning - Ventilationsstøtte ved resp. påvirkning
28
Limb girdle-muskeldystrofi (LGMD) - hvad er det? - debut? - ledsagende organpåvirkning?
- Symmetrisk muskeldystrofi, rammer primært proksimale muskulatur i skuldre + bækken - Debuterer i alle aldre - Ptt. har ofte ledsagende hjertefejl
29
LGMD ætiologi?
Genmutationer - Type 1: Autosomal dominant (10%) - Type 2: Autosomal recessiv (90%)
30
LGMD symptomer og kliniske fund?
- Symmetrisk proksimal muskelsvaghed i skulder- og hofteparti - Atrofi af afficerede muskler - Hyperlordoseret vraltende gang - Positivt Gowers tegn
31
LGMD udredning?
- Muskelbiopsi - Genetisk testning - Blodprøver (CK forhøjet ved recessive type)
32
Facioscapulohumeral muskeldystrofi (FSHD) ætiologi?
Arvelig (dominant) - Type 1 (mutation på kromosom 4) - Type 2 ( mutation på kromosom 18)
33
FSHD symptomer og kliniske fund inkl. debut?
- Ofte asymmetriske: Atrofi, kraftnedsættelse, muskelsvaghed - Afficerer muskler i ansigt, skulder og overarm - Debuterer i 10-20 år alder - Evt. hørenedsættelse og hjerteproblemer - Evt. påvirkning af UE
34
FSHD behandling?
Ingen kurativ - Fysioterapi og træning - Opfølgning af speciallæger i kardiologi, øre/næse/hals
35
Mitokondriemyopati - hvad er det for en sygdom og hvad er ætiologien? Hos hvilke ptt. skal man mistænke denne sygdom?
Arvelig betinget mutation i mtDNA (enkelte tilfælde nDNA) => mitokondrie bliver defekt Skal mistænkes hos personer, der ha rmuskelsymptomer og samtidig anden organinvolvering (diabetes, hypothyroidisme, kardiomyopati, epilepsi, øjenmuskelpareser eller perifer neuropati)
36
Mitokondriemyopati - udredning?
Muskelbiopsi (undersøges for mtDNA-mut) Blodprøver - CK normal til let forhøjet - myoglobin - HbA1c - TSH - Laktat (forhøjet hos 50%) Urinprøve (undersøges for respirationskædemetabolitter) Evt. afdækning af anden organinvolvering (MR, EEG, EKG el.lign) afhængig af pt. symptomer Molekylær genetik
37
Mitokondriemyopati behandling?
Fysisk træning Symptomatisk behandling Aflastning
38
Hvad er myosit?
- En gruppe sygdomme forårsaget af autoimmunt betinget inflammatoriske forandringer i skeletmuskulaturen. - Er ofte led i andre reumatologisk sygdomme og/eller sarkoidose
39
Hvilke sygdomme omfatter myosit?
Polymyositis Dermatomyositis Inklusionslegememyositis
40
Myosit - udredning (udover anamnese og objektiv US + neurologisk US)?
Blodprøver (CK meget forhøjet ved poly og dermato, let forhøjet ved inklusion) Muskelbiopsi EMG
41
Ætiologi ved myosit?
Polymyosit: Cytotoksisk CD8+-angreb på muskelcellen Dermatomyosit: Antistoffer rettet mod musklens mikrovaskulatur Inklusionslegememyosit: Ukendt
42
Symptomer ved myosit?
Polymyosit: Proksimal muskelsvaghed + dysfagi Dermatomyosit: Proksimal muskelsvaghed + dysfagi + hududslæt Inklusions: Muskelsvaghed ved fingerfleksorer og knæ-ekstensorer + dysfagi
43
Hvilke andre organpåvirkninger ses ved myosit?
Polymyosit: Arytmi + interstitiel lungeaffektion Dermatomyosit: Arytmi + interstitiel lungeaffektion + cyanose
44
Behandling af myosit?
Poly: Prednisolon Dermato: Prednisolon + azathioprin Inklusion: Ingen, predniszolon kan evt. forsøges i 2-3 måneder
45
Diff. diagnoser til muskeldystrofier:
- Infektion (EBV, influenza, Borrelia, meningitis, HIV, syfilis) - kan give muskelømhed + træthed - ALS - MG - Cervikal spondylose (kan give kraftnedsættelse ved tryk på medulla, dog ofte ledsaget af nakke/ryg smerter) - Diskusprolaps - Guillan-Barré syndrom