Eksamensspørgsmål ekstra chatten Flashcards
(19 cards)
🧠 1. Hvilket videnskabsteoretisk ståsted anvender I, og hvordan har det påvirket jeres design?
Svar:
Vi tager afsæt i kritisk realisme, som kombinerer en realistisk ontologi (verden eksisterer uafhængigt af vores erkendelse) med en fortolkende epistemologi (mennesker forstår og oplever verden forskelligt). Det betyder, at vi både undersøger observerbare fænomener og forsøger at identificere underliggende mekanismer bag fx trivsel og kultur i Coolshop. Det har ført til valg af metodetriangulering (interviews og observationer) og fokus på at koble empiri med dybere strukturelle forklaringer.
🧠 2. Hvorfor valgte I metodetriangulering – og hvordan styrker det validiteten?
Svar:
Ved at kombinere semistrukturerede interviews og videoobservationer kunne vi sammenholde, hvad informanterne siger, med hvad de gør i praksis. Det øger projektets validitet, fordi vi får adgang til både subjektive erfaringer og observeret praksis. Vi kunne fx identificere uoverensstemmelser mellem udsagn og adfærd, og det gav en mere nuanceret analyse.
🧠 3. Hvordan arbejdede I med validitet i jeres kvalitative design?
Svar:
Vi arbejdede ud fra Kvale og Brinkmanns gyldighedsprincipper og forstår validitet som meningsfuld dækning af fænomenet – ikke objektiv sandhed. Vi anvendte:
* Metodetriangulering
* Refleksion over forforståelser og bias
* Etiske hensyn (samtykke, anonymisering)
* Gennemsigtig kodnings- og analyseproces
Alt sammen for at skabe troværdighed og stringens i forskningen
🧠 4. Hvad er meningskondensering, og hvordan brugte I det?
Svar:
Meningskondensering er en teknik, hvor man koger længere udsagn ned til kortfattede, analytiske enheder. Vi brugte det til at strukturere interviewdata og udlede centrale betydninger fra informanternes fortællinger. Det hjalp os med at identificere temaer og bevare deltagerens perspektiv, mens vi gjorde materialet mere håndterbart.
🧠 5. Hvordan arbejdede I med kodning og tematisk analyse?
Svar:
Vi startede med åben kodning af interview og observationsdata, derefter aksial kodning (sammenhænge mellem koder), og til sidst udviklede vi tematiske kategorier. Den tematiske analyse gjorde det muligt at finde mønstre på tværs af datasættet. Vi fokuserede på emerging themes, som dukkede op gennem arbejdet – en tilgang der passer godt til vores eksplorative og induktive design.
🧠 6. Hvordan adskiller jeres tilgang sig fra fx en diskursanalytisk tilgang?
Svar:
Diskursanalyse fokuserer på, hvordan sprog og diskurser skaber virkelighed – typisk ud fra et socialkonstruktivistiskperspektiv. I vores projekt, baseret på kritisk realisme, er vi interesserede i underliggende strukturer og virkelige forhold, der findes uafhængigt af sproget. Vi bruger sprog analytisk, men ikke som det primære objekt for analysen.
🧠 7. Hvordan sikrede I jer mod Hawthorne-effekten i observationerne?
Svar:
Vi informerede informanterne klart om formål og metode og opfordrede dem til at agere som normalt. Observationerne blev udført som ikke-deltagende, og vi adresserede Hawthorne-effekten i introduktionen. I analysen reflekterede vi også over, hvordan kameraet kunne påvirke adfærden – og tog det med i betragtning.
🧠 8. Hvilken rolle spiller jeres forforståelse i analysen?
Svar:
Vi anerkender, at vores forforståelse – altså egne antagelser og erfaringer – kan påvirke, hvordan vi tolker data. Derfor skrev vi vores forforståelser ned før dataindsamlingen, og vi arbejdede med refleksivitet undervejs for at sætte dem i parentes og ikke lade dem styre analysen ukritisk.
🧠 9. Hvilken rolle spiller casestudiet i jeres kvalitative design?
Svar:
Vi anvender et kvalitativt casestudie, fordi vi ønsker at forstå komplekse fænomener i en virkelig kontekst – her Coolshops arbejdskultur og trivsel. Casestudiet gør det muligt at kombinere forskellige metoder, hvilket passer til vores kritisk realistiske tilgang og brug af metodetriangulering.
🧠 10. Hvordan brugte I observationsdata i analysen?
Svar:
Vi brugte videoobservationer af forskellige sociale rum i Coolshop til at analysere ikke-verbal kommunikation, adfærd og rumlige mønstre. Observationerne blev brugt sammen med interviews til at understøtte, uddybe eller nuancere udsagn. Fx kunne vi observere sociale dynamikker, der ikke blev nævnt direkte i interviews.
🧠 11. Hvordan analyserede I interviewdata?
Svar:
Interviewdata blev transskriberet og analyseret gennem tematisk kodning. Vi startede med åben kodning for at identificere centrale udsagn, anvendte meningskondensering for at forkorte og fokusere, og udviklede dernæst overordnede temaer, som vi koblede til teori og vores forskningsspørgsmål.
🧠 12. Hvordan arbejdede I med refleksivitet i jeres projekt?
Svar:
Vi arbejdede aktivt med refleksivitet ved at være bevidste om vores egen rolle og forforståelser. Vi diskuterede fx hvordan vores egne erfaringer med arbejdspladser kunne påvirke, hvad vi lægger mærke til. Vi forsøgte at dokumentere og kritisk forholde os til vores egne positioner i både dataindsamling og analyse.
🧠 13. Hvilke kvalitetskriterier har I anvendt?
Svar:
Vi har lagt vægt på troværdighed, transparens og gyldighed. Blandt andet:
* Metodetriangulering
* Gennemsigtighed i analysemetoden
* Etisk ansvarlighed og samtykke
* Refleksivitet
Vi har ikke brugt kvantitative kriterier som reliabilitet i klassisk forstand, da de ikke passer til kvalitative designs.
🧠 14. Hvad er styrker og begrænsninger ved jeres metodevalg?
Svar:
Styrker:
* Triangulering → nuanceret forståelse
* Kvalitative interviews → dybde og kontekst
* Observationer → adgang til ikke-verbal praksis
Begrænsninger:
* Tidskrævende
* Små sample-størrelser → begrænset generaliserbarhed
* Risiko for “going native” i observation
🧠 15. Hvordan kunne I have brugt NVivo eller andet software i analysen?
Svar:
Vi arbejdede manuelt med kodning, men kunne have anvendt NVivo til systematisk kodning, søgninger og tematiske sammenligninger. Det kunne have styrket gennemsigtighed og overblik, særligt ved større datamængder. NVivo kunne også understøtte memo-skrivning og kobling mellem observation og interviewdata.
💬 1. Ville socialkonstruktivisme have været mere passende som videnskabsteori?
Muligt svar:
Ja, da vores analyse i praksis er meget fokuseret på mening, sprog og oplevelser, kunne socialkonstruktivisme have været et relevant valg. Det ville især have givet mening, hvis vi arbejdede ud fra en egentlig diskursanalyse.
💬 3. Hvordan kunne I have forbedret jeres observationsmetode?
Muligt svar:
Vi kunne have diskuteret effekten af kameraet mere systematisk og overvejet deltagerobservation eller skygning som alternativ – især hvis vi ville mindske risikoen for ændret adfærd.
💬 4. Hvordan kan man udfordre sine egne fortolkninger i kvalitativ analyse?
Muligt svar:
Fx ved at diskutere alternative fortolkninger i gruppen, inddrage deltagerfeedback (member checking), eller lave teoretiske modtjek. Vi kunne godt have gjort mere for at synliggøre denne proces i rapporten
