Ern 3 Flashcards
(21 cards)
Amning
Amning anbefales som eneste ernæring op til 6 måneder og som supplement op til 12 mdr.
Vækstfaktorer, hormoner, enzymer
potentielt skadelige stoffer:
Miljøgifte fx kviksølv fra fisk (kan skade hjernens udvikling hos det ufødte barn)
HIV fra HIV-positive mødre, som derfor ikke må amme
Amning har betydning for mor/barn kontakt
Kostanbefalinger børn
Op til 6 mdr. anbefales udelukkende amning. Der findes ingen næringsstofanbefalinger
6-11 måneder (Overgangskost)
Modermælk eller erstatning – ikke komælk
12-23 måneder (Overgangskost)
Lavere indtag af mikronæringsstoffer end voksne
Indtagelsen af salt (NaCl) < 0,5 g/MJ
Børn < 3 år skal undgå at spise rovfisk, herunder dåsetun
Kost tilskud børn
Præmature børn (født før 37. uge) skal have jerntilskud fra 4 uger til 12 måneder + vitamin ACD (dråber) i 3 måneder
K-vitamin 1 mg gives intramuskulært inden for de første par timer efter fødslen
D-vitamin 400 IE (10 µg) dagligt til alle børn fra 2 uger til 4 år (dog ikke ved >800 ml erstatning/dag). Mørklødede børn fortsætter hele barndommen
Calcium 500 mg fra 1-10 år (750mg > 10 år) ved mælkeproteinallergi (ikke officiel anbefaling)
BMI grænser
Body Mass Index (BMI) = vægt (kg)/højde2 (m2) BMI-grænser for voksne: - Undervægt: BMI: < 18,5 kg/m2 - Normalvægt: BMI: 18,5 - 24,9 kg/m2 - Overvægt: BMI: 25,0 - 30,0 kg/m2 - Fedme: BMI: > 30,0 kg/m2
Taljemål
– ♀ < 80 cm
– ♂ < 94 cm
Overvægt hos børn
BMI-grænser for voksne kan ikke bruges til børn
Overvægt og fedme defineres ud fra de kurver, der svarer til BMI=25 og BMI=30 for en 18-årig.
Børnefedme kan give hypertension, øget kolesterol, tidlig pubertet, diabetes etc. og øger risikoen for voksenfedme
Kostråd gravide
Følg de officielle 10 kostråd – og spis ikke for to!
Folinsyre (400 µg/dag) fra planlægning af graviditet til 12. graviditetsuge
Undgå større mængder A-vitamin (fra lever og levertran)
Jern (40-50 mg/dag) fra 10. graviditetsuge
D-vitamin 10 µg i hele graviditeten
Tilskud af calcium (500 mg/dag), hvis du ikke spiser/drikker mælkeprodukter
Multivitamintablet daglig fra graviditetsplanlægning til 4. graviditetsmåned
Undgå koffein i større mængder (< 3 kopper kaffe, te, cola)
Undgå alkohol
Undgå rovfisk
Vægtøgning for gravide
Undervægtige : 13-18 kg
Normalvægtige: 10-15 kg
Overvægtige: 8-10 kg
Svært overvægtige: 6-9 kg
Ernæringsbehov hos ældre
Ernæringsbehovet (og næringsstof-anbefalingerne) er det samme for ældre og for yngre – med to undtagelser:
Ældre (>70 år) bør indtage mere D-vitamin (20 µg/dag som tilskud) end yngre pga. nedsat omdannelse af D-vitamin i huden + forebyggelse af osteoporose
Ældre (>65 år) bør indtage mere protein (15-20E%) end yngre (10-20E%) for at modvirke tab af muskelmasse (sarkopeni)
Ernærings af syge ifølge H og B
Harris & Benedicts formler (resultat i kcal pr. dag)
Mænd:
BMR = 66,5 + 13,8 x W + 5,0 x H - 6,8 x A
Kvinder:
BMR = 655 + 9,6 x W + 1,8 x H – 4,7 x A
BMR=basalstofskifte, W=vægt (kg), H=højde (cm), A=alder (år)
Korrektionsfaktorer
BMR ved sygdom: 1,2-1,5 x BMR
BMR ved feber: BMR + 10% for hver grads temperaturstigning
BMR ved fedme (>30 kg/m2): BMR minus 10%
Total energibehov: Korrigeret BMR x aktivitetsfaktor (1,1-1,8)
Energi behov hos den syge
Udregning ved sengen
30-70 år: 125 kJ = 30 kcal pr. kg. legemsvægt pr. dag
> 70 år: 100 kJ = 25 kcal pr. kg. legemsvægt pr. dag
Behovet korrigeres: Hvis patienten er undervægtig: + 10% Hvis patienten er fed: - 10% Hvis patienten er 18-30 år: + 10% Hvis patienten er sengebunden: - 10% For hver grads temperaturstigning: + 10%
Protein behov
Proteinbehov pr. kg. legemsvægt pr. dag Raske: 0,8 g (proteinbalance) Akut syge: 1,0 g Kronisk syge: 1,0 g Rekonvalescenter: 1,5 g
Kostundersøgelsesmetoder
Prospektive metoder
Kosten registreres sideløbende med spisning
- Dobbeltportionsmetode
- Kostdagbog / kostregistrering
Retrospektive metoder Der indsamles oplysninger om den tidligere kost - 24-timers kostinterview - Kosthistorisk interview - Fødevarefrekvensskema
Kostdagbog
Fordele
Uafhængig af hukommelsen
Præcise mål
Ulemper Tidskrævende for deltageren Deltageren skal være motiveret Beskriver kun den aktuelle kost Underrapportering/ændring af kost (bevidst/ubevidst) Krævende databearbejdning
24 timers interview
Fordele
Ikke tidskrævende
Ingen påvirkning af kostvaner (retrospektivt)
Høj detaljeringsgrad om kosten – og fordelt på måltider
Kvantitative mål for kosten
Ulemper
Beskriver kun en enkelt dags kost
Afhængig af hukommelse (mangelfuld/selektiv)
Kosthistorisk interview
Hvad plejer du at spise (fx i en måned)?
Og i hvor store mængder (evt. ud fra billeder)?
Fordele
Giver et billede af en persons kost over tid, inkl. tilberedning, måltidsmønstre, portionsstørrelser
Ingen påvirkning af kostvaner (retrospektivt)
Ulemper Ressourcekrævende (Interview 1-2 timer) Baseres på hukommelsen Omfattende databearbejdning Under/overrapportering Kræver ernæringskyndig interviewer
Fødevarefekvendsskema
Hvor hyppigt indtages udvalgte fødevarer?
Fx. frugt, kartofler, fisk (pr. uge, måned, år)
Hvor store portioner (semikvantitativ frekvensskema)?
Antallet af fødevarer kan variere meget
Fordele
Skema kan udfyldes af deltager (ingen diætist)
Mere repræsentativ end 24-timers interview
Afspejler sædvanlig kost over længere periode
Ingen påvirkning af kostvaner (retrospektivt)
Ulemper
Baseres på (langtids-)hukommelsen
Kræver evne til at estimere hyppighed
Biokemiske markører for kostindtagelse
Proteinindtagelse: Kvælstof i urin (8 døgn-urinopsamlinger)
Saltindtagelse: Natrium i døgn-urin
Jodindtagelse: Jod i døgn-urin
Indtagelse af sukker: Sukrose/fruktose i døgn-urin
Energiindtag: Energiforbrug estimeres vha. dobbeltmærket vand
Indtagelse af vit.E: Vit.E i blodet
Indtagelse af selen: Selen i blodet
Fedtsyresammensætning i fedtvæv/blod/urin
Frugt og grønt: Måling af bl.a. vitamin C i blod/urin
Nutrigenetics
Undersøger effekten af genetiske variationer (DNA-polymorfier) på samspillet mellem kost og fænotyper, fx lipidkoncentrationer i blodet, overvægt, sygdomme etc.
Ligger til grund for begreberne ”Spis efter din genotype” eller ”personlig ernæring”
Alkohol og lever
AlkohoI omsættes i leveren og ved store, kroniske indtag induceres leverens P450 system.
Kronisk overforbrug af alkohol
Kronisk overforbrug af alkohol medfører organskader på pankreas, lever og
tarm -> nedsat appetit, malabsorption, nedsat omsætning af næringsstoffer -> påvirket ernæringsstatus, ex. vitaminmangel (fx A-vitamin). Derudover har personer med kronisk overforbrug af alkohol hyppigt en generelt dårlig og
utilstrækkelig kost -> dårlig ernæringsstatus
Fedtlever
Alkoholforbrænding nedsætter leverens fedtforbrænding (såvel som
glukoseforbrænding), leverens afgift af fedt (som lipoproteiner) hæmmes, og
samtidig øges leverens optagelse af fedt -> ophobning af fedt i leveren -> fedtholdig lever ved kronisk overforbrug af alkohol
