Ern 3 Flashcards

1
Q

Amning

A

Amning anbefales som eneste ernæring op til 6 måneder og som supplement op til 12 mdr.

Vækstfaktorer, hormoner, enzymer

potentielt skadelige stoffer:
Miljøgifte fx kviksølv fra fisk (kan skade hjernens udvikling hos det ufødte barn)
HIV fra HIV-positive mødre, som derfor ikke må amme

Amning har betydning for mor/barn kontakt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Kostanbefalinger børn

A

Op til 6 mdr. anbefales udelukkende amning. Der findes ingen næringsstofanbefalinger

6-11 måneder (Overgangskost)
Modermælk eller erstatning – ikke komælk

12-23 måneder (Overgangskost)

Lavere indtag af mikronæringsstoffer end voksne

Indtagelsen af salt (NaCl) < 0,5 g/MJ

Børn < 3 år skal undgå at spise rovfisk, herunder dåsetun

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Kost tilskud børn

A

Præmature børn (født før 37. uge) skal have jerntilskud fra 4 uger til 12 måneder + vitamin ACD (dråber) i 3 måneder

K-vitamin 1 mg gives intramuskulært inden for de første par timer efter fødslen

D-vitamin 400 IE (10 µg) dagligt til alle børn fra 2 uger til 4 år (dog ikke ved >800 ml erstatning/dag). Mørklødede børn fortsætter hele barndommen

Calcium 500 mg fra 1-10 år (750mg > 10 år) ved mælkeproteinallergi (ikke officiel anbefaling)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

BMI grænser

A
Body Mass Index (BMI) = vægt (kg)/højde2 (m2)
BMI-grænser for voksne:
		- Undervægt:	BMI: < 18,5 kg/m2
		- Normalvægt:	BMI: 18,5 - 24,9 kg/m2
		- Overvægt:	BMI: 25,0 - 30,0 kg/m2
		- Fedme:		BMI: > 30,0 kg/m2

Taljemål
– ♀ < 80 cm
– ♂ < 94 cm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Overvægt hos børn

A

BMI-grænser for voksne kan ikke bruges til børn

Overvægt og fedme defineres ud fra de kurver, der svarer til BMI=25 og BMI=30 for en 18-årig.

Børnefedme kan give hypertension, øget kolesterol, tidlig pubertet, diabetes etc. og øger risikoen for voksenfedme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Kostråd gravide

A

Følg de officielle 10 kostråd – og spis ikke for to!

Folinsyre (400 µg/dag) fra planlægning af graviditet til 12. graviditetsuge

Undgå større mængder A-vitamin (fra lever og levertran)

Jern (40-50 mg/dag) fra 10. graviditetsuge

D-vitamin 10 µg i hele graviditeten

Tilskud af calcium (500 mg/dag), hvis du ikke spiser/drikker mælkeprodukter

Multivitamintablet daglig fra graviditetsplanlægning til 4. graviditetsmåned

Undgå koffein i større mængder (< 3 kopper kaffe, te, cola)

Undgå alkohol

Undgå rovfisk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Vægtøgning for gravide

A

Undervægtige : 13-18 kg
Normalvægtige: 10-15 kg
Overvægtige: 8-10 kg
Svært overvægtige: 6-9 kg

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Ernæringsbehov hos ældre

A

Ernæringsbehovet (og næringsstof-anbefalingerne) er det samme for ældre og for yngre – med to undtagelser:

Ældre (>70 år) bør indtage mere D-vitamin (20 µg/dag som tilskud) end yngre pga. nedsat omdannelse af D-vitamin i huden + forebyggelse af osteoporose

Ældre (>65 år) bør indtage mere protein (15-20E%) end yngre (10-20E%) for at modvirke tab af muskelmasse (sarkopeni)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Ernærings af syge ifølge H og B

A

Harris & Benedicts formler (resultat i kcal pr. dag)
Mænd:
BMR = 66,5 + 13,8 x W + 5,0 x H - 6,8 x A

Kvinder:
BMR = 655 + 9,6 x W + 1,8 x H – 4,7 x A
BMR=basalstofskifte, W=vægt (kg), H=højde (cm), A=alder (år)

Korrektionsfaktorer
BMR ved sygdom: 1,2-1,5 x BMR
BMR ved feber: BMR + 10% for hver grads temperaturstigning
BMR ved fedme (>30 kg/m2): BMR minus 10%

Total energibehov: Korrigeret BMR x aktivitetsfaktor (1,1-1,8)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Energi behov hos den syge

A

Udregning ved sengen
30-70 år: 125 kJ = 30 kcal pr. kg. legemsvægt pr. dag
> 70 år: 100 kJ = 25 kcal pr. kg. legemsvægt pr. dag

Behovet korrigeres:
Hvis patienten er undervægtig:		+ 10%
Hvis patienten er fed:			        -  10%
Hvis patienten er 18-30 år:			+ 10%
Hvis patienten er sengebunden:		-  10%
For hver grads temperaturstigning:	+ 10%
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Protein behov

A
Proteinbehov pr. kg. legemsvægt pr. dag
Raske:			0,8 g (proteinbalance)
Akut syge:		1,0 g
Kronisk syge:		1,0 g
Rekonvalescenter:	1,5 g
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Kostundersøgelsesmetoder

A

Prospektive metoder
Kosten registreres sideløbende med spisning
- Dobbeltportionsmetode
- Kostdagbog / kostregistrering

Retrospektive metoder 
Der indsamles oplysninger om den tidligere kost
 - 24-timers kostinterview
 - Kosthistorisk interview
 - Fødevarefrekvensskema
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Kostdagbog

A

Fordele
Uafhængig af hukommelsen
Præcise mål

Ulemper
Tidskrævende for deltageren
Deltageren skal være motiveret
Beskriver kun den aktuelle kost
Underrapportering/ændring af kost (bevidst/ubevidst)
Krævende databearbejdning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

24 timers interview

A

Fordele
Ikke tidskrævende
Ingen påvirkning af kostvaner (retrospektivt)
Høj detaljeringsgrad om kosten – og fordelt på måltider
Kvantitative mål for kosten

Ulemper
Beskriver kun en enkelt dags kost
Afhængig af hukommelse (mangelfuld/selektiv)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Kosthistorisk interview

A

Hvad plejer du at spise (fx i en måned)?
Og i hvor store mængder (evt. ud fra billeder)?

Fordele
Giver et billede af en persons kost over tid, inkl. tilberedning, måltidsmønstre, portionsstørrelser
Ingen påvirkning af kostvaner (retrospektivt)

Ulemper
Ressourcekrævende (Interview 1-2 timer)
Baseres på hukommelsen
Omfattende databearbejdning
Under/overrapportering
Kræver ernæringskyndig interviewer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Fødevarefekvendsskema

A

Hvor hyppigt indtages udvalgte fødevarer?
Fx. frugt, kartofler, fisk (pr. uge, måned, år)
Hvor store portioner (semikvantitativ frekvensskema)?
Antallet af fødevarer kan variere meget

Fordele
Skema kan udfyldes af deltager (ingen diætist)
Mere repræsentativ end 24-timers interview
Afspejler sædvanlig kost over længere periode
Ingen påvirkning af kostvaner (retrospektivt)

Ulemper
Baseres på (langtids-)hukommelsen
Kræver evne til at estimere hyppighed

17
Q

Biokemiske markører for kostindtagelse

A

Proteinindtagelse: Kvælstof i urin (8 døgn-urinopsamlinger)

Saltindtagelse: Natrium i døgn-urin

Jodindtagelse: Jod i døgn-urin

Indtagelse af sukker: Sukrose/fruktose i døgn-urin

Energiindtag: Energiforbrug estimeres vha. dobbeltmærket vand

Indtagelse af vit.E: Vit.E i blodet

Indtagelse af selen: Selen i blodet

Fedtsyresammensætning i fedtvæv/blod/urin

Frugt og grønt: Måling af bl.a. vitamin C i blod/urin

18
Q

Nutrigenetics

A

Undersøger effekten af genetiske variationer (DNA-polymorfier) på samspillet mellem kost og fænotyper, fx lipidkoncentrationer i blodet, overvægt, sygdomme etc.

Ligger til grund for begreberne ”Spis efter din genotype” eller ”personlig ernæring”

19
Q

Alkohol og lever

A

AlkohoI omsættes i leveren og ved store, kroniske indtag induceres leverens P450 system.

20
Q

Kronisk overforbrug af alkohol

A

Kronisk overforbrug af alkohol medfører organskader på pankreas, lever og
tarm -> nedsat appetit, malabsorption, nedsat omsætning af næringsstoffer -> påvirket ernæringsstatus, ex. vitaminmangel (fx A-vitamin). Derudover har personer med kronisk overforbrug af alkohol hyppigt en generelt dårlig og
utilstrækkelig kost -> dårlig ernæringsstatus

21
Q

Fedtlever

A

Alkoholforbrænding nedsætter leverens fedtforbrænding (såvel som
glukoseforbrænding), leverens afgift af fedt (som lipoproteiner) hæmmes, og
samtidig øges leverens optagelse af fedt -> ophobning af fedt i leveren -> fedtholdig lever ved kronisk overforbrug af alkohol