F11: Mokyr: Den Industrielle Revolutions Intellektuelle Oprindelse

Question 1

Overordnet spørgsmål:

Hvilke forandringer i samfundet ledte til accelerationen i den innovative aktivitet (hastigere teknologiske fremskridt)?

Answer 1

Umiddelbar årsag:
Akkumulation af “nyttig” viden

Ultimativ årsag:
Den Industrielle Oplysningstid

Question 2

Overordnet spørgsmål:

Hvorfor blev processen mindre “porøs” og mere bredt funderet?

Answer 2

Lavere adgangsomkostninger til viden

Question 3

Hvilke to slags viden nævner Morkyr

Answer 3

To slags viden ifølge Mokyr:

Kausal viden (Mokyr: “Propositional” knowledge): Viden (eller forestillinger) om naturlige fænomener. Erkendelse om hvordan naturen er indrettet. Vidensakkumulation: Opdagelser.

Praktisk viden (Mokyr: “Prescriptive” knowledge). Viden der har form af “teknikker”. “Det virker”, omend uklart hvorfor. Videnakkumulation: Innovationer.

Question 4

Hvad var Mokyr´s overordnede syn på vækstprocessen, før og efter den Industrielle Revolution (IR)

Answer 4

Acceleration i tempoet for de tekniske fremskridt (Mokyr: Der var vækst forud for den industrielle revolution men langt mindre). Opdeles i før og efter:

Før: Niche præget/ Lokal vækst. Perioder med fremskridt og (relativ) velstand i visse geografiske områder.

Efter: Mere generel udbredelse & mere “robust” vækstprocess ; væksten bliver kumulativ og dermed mindre sårbar (jf diskussion i Clark, kapitel 7; kontrast med Europa i det 20 årh)

Question 5

Hvilken form for videnskabsakkumulation var der i “før” perioden?

Answer 5

Tiden før den industrielle revolution: primært praktisk vidensakkumulation.
- Innovation øger produktiviten. Men kun midlertidigt, da den universelle anvendelse af et bestemt princip er uklart. “Det virker”, men man ved måske ikke hvorfor det virker. Processen kan forfines (Learning-by-doing), men løber ind i aftagende grænseprodukt. Derfor langsommelige fremskridt.

Question 6

Hvad gjorde at det blev muligt at øge det ellers langsommelige fremskridt i “før” perioden?

Answer 6

Det nye: Øget produktion af nyttig viden sfa gensidig interaktion med “lærde” og “praktikere”; mellem “kausal viden” og “praktisk viden”. Vidensformer behøver ikke ligge i forskellige typer “mennesker”. Tilbage i tiden kunne viden gå tabt, hvis et individ gik bort.

• Nye opdagelser blev omsat til innovationer (praksis); og ønsket om nye innovationer stimulerede forskningen i retning af at tilvejebringe nye opdagelser (kausal) med praktisk anvendelse.

Ogs

Question 7

Hvad er konsekvensen ved det nye samarbejde mellem kausal og praktisk anvendelse?

Answer 7

Konsekvens: Innovationstempo går op siden viden om hvorfor en teknik virker tillader anvendelse indenfor mange forskellige områder.

Question 7

Hvad er årsagen til skiftet fra kun praktisk anvendelse til en kombination?

Answer 7

Katalysator ifølge Mokyr: Intellektuelle strømninger - “Den Industrielle Oplysningstid”.

Question 8

Hvad del-elementer ligger Morkyr vægt på med rod i Francis Bacon´s (1526-1621) ideer.

Answer 8

A) Empirisk induktion (videnskabelig strømning). Muligheden for hastigere innovation.

Den empirisk-induktive strømning: via gentagne forsøg (observationer) kan man nå til generaliseringer og indsigt.

eks. Flogistonteorien, der blev forkastet, men gav særdeles nyttig data for oxidationsteorien. Interaktion mellem “praktisk” (måling) og “kausal” viden (erkendelse). Uden sammenspillet ville vi ikke have været klar over, at Flogistonteorien var forkert, men metoden ville have virket.

B) Troen på det mulige og attraktive i “økonomisk” fremskridt via vidensakkumulation som en vej til at frisætte mennesket. Tilskyndelsen til fokus på innovation.

Gradvis forandring af forskningsagendaen hvorved videnskaben skulle tjene det formÂl at frembringelse ìnyttigî (i.e., industriel anvendelig) viden af hensyn til fremskridtet.

Question 9

Forklar den industrielle oplysningstid kort?

Answer 9

Empirisk induktion (måling/forsøg <-> teori) og tro på nytten af økonomisk fremskridt til frigørelse af menneske –> Synergi mellem praktisk og kausal viden

Question 10

Hvad var resultatet af den industrielle oplysningstid?

Answer 10

Resultatet er, ifølge Mokyr, acceleration i opdagelses- og innovationstempo.

Question 11

Hvad var drivkraften bag disse - påståede - lavere adgangs- omkostninger?

Answer 11

Mokyr fremhæver flere årsager:

Teknologiske årsager (Udbud: informations revolution)

Kulturelle årsager (Udbud: ønske om/ villighed til informationsdeling)

Institutionelle årsager (Udbud: lærde selskaber)

Økonomiske årsager (Efterspørgslen efter viden)

Question 12

Uddyb teknologiske årsager, informations revolution?

Answer 12

Kan opdeles i to

“Uformel” viden.
- Lettere at flytte mennesker rundt (skibe, tog).

“Formel viden”
- Trykkekunsten sammen med faldende analfabetisme ledte til stigende oplag. Det offentlige bibliotek fødes. Fagtidsskrifter, encyklopædier og alfabetisk organiseret stikordsregister bliver mere tilgængeligt i det offentlige rum.

Question 12

Uddyb kulturelle årsager, ønske om/ villighed til informationsdeling?

Answer 12

Ny kultur strømning, der gik ind for “open access” at dele resultater tværnational; vidensudvekslende. Det bundede i, at den videnskaben havde udviklet sig og erkendt at resultater skulle kun reproduceres. Denne form for “open access” var ny; hemmeligholdelse var den historiske norm

Åbenhed og insisteren p reproducerbarhed fremmede tillid til det skrevne. Støttede udviklingen i anvendelsen af de nye tidsskrifter og encyklopædier (jf “teknologiske årsager”).

Åbenhed betød også det var vanskeligt at opnå privat gevinst ved opdagelsen (i fravær af veludviklede intellektuelle ejendomsrettigheder som initialt var tingenes tilstand).

Question 13

Uddyb institutionelle årsager, lærde selskaber?

Answer 13

Vigtigste “institutionelle” forandringer vedrørte institutioner der sikrede interaktion mellem folk med kausal og praktisk baggrund
- Kaffesaloner, Royal society, Birmingham Lunar Society.

Institutioner var ansvarlige for prisuddeling.
- I en tid med ufuldstændige intellektuelle ejendomsrettigheder, potentielt betydningsfuld for incitament til innovation: anerkendelse. “Lappede” lidt på problemet om privat aflønning (frembragt af open access kulturen)

Question 14

Uddyb økonomiske årsager, Efterspørgslen efter viden?

Answer 14

Mokyr anerkender at økonomiske faktorer også har stimuleret udviklingen
- Væksten (der gradvist accelerer) driver også efterspørgsel efter viden

Fx befolkningsvækst kan have været en drivkraft.
- Efterspørgsel efter ny viden, særligt indenfor landbrug. L “ –> øget efterspørgsel efter fødevarer (højere landbrugspriser) –> efterspørgsel efter know-how.

Konsulenter. Bygger bro mellem praktisk og kausal viden
- Penge at tjene ved at holde foredrag, udgive bøger såvel som at arbejde på konsulent basis. Stimulerede den allerede eksisterende interesse i “nyttig” (praktisk omsættelig) viden.

Question 15

Hvad var gevinsterne ved faldende adgangskvotienter?

Answer 15

1. Gjorde det lettere at efterligne “best practise”
2. Gjorde det lettere at få overblik over teknikker der kunne kombineres, og viden der måtte mangle
3. Gjorde det muligt at opnå kendskab til den “kausale viden” der måtte være grundlaget for grunden til at teknikker virkede.
4. Bidrager både til udbredelse af viden, og sikkert også til en acceleration i nye opdagelser.

Question 16

Hvad er den ummidelbare og ultimative årsag for Morkyr

Answer 16

Umiddelbar årsag: Clark ser drivkraften i udviklingen som bredt funderet; Mokyr fokus på eliten og essentielt set “trickle down”
○ Clark argumenterer for skift i “det små” (tweaking). Et resultat af selektion mod individer med karakteristika der komplementerer økonomisk aktivitet.
○ Mokyr argumenterer at den industrielle revolution var videnskabelig understøttet og frembragt af en intellektuel revolution: Den Industrielle oplysningstid. Sikrede kausal <-> praktisk viden. Det accelererede innovationstempoet.

Ultimativ årsag: Oplysningstiden specifikt: “Industrielle oplysningstid”. Sammenhængen mellem kausal og praktisk viden samt lavere adgangskvotienter.

Question 17

Hvor kom oplysningstiden fra? Mokyr: Spg. er, “hvorfor Europa?”(Hans teori taler ikke specifik til “hvorfor England”), og ikke hvorfor “kun” i Europa; spg. er hvorfor bevægelsen “lykkes”?

Answer 17

Altså: Samme potentielle tendenser i fx Kina, men i Europa folder bevægelsen sig ud.

Antyder politisk fragmentering af Europa er forklaringen.
- Betød at de nye ideer ikke kunne undertrykkes; hvis man frygtede at blive forfulgt kunne man flytte. Og folk gjorde det.
- Netværk af ligesindede og faldende transportomkostninger gjorde det nemmere.

Kina: Central statsmagt; undertrykkelse af ideer nemmere.

Question 18

Opsummer sammenligningen af Morkyr og Clark samt indrag Allen?

Answer 18

Det er værd at bide mærke i, at Mokyr betoner “viden-eliten” som drivkraften bag innovationerne
- Denne gruppe ændrer fokus: mere anvendelsesorienteret, mere interagerende

Måske ikke enkelt personer. Men en “elite”.

Modsat Clark: Almindelige mennesker der “tweaker” (tekstil produktion). Ser almindelige mennesker (omend måske uddannede) som centrale; ingen store videnskabelige indsigter drev værket (Allen enig, i store træk)

Question 19

Hvordan testede Squicciarini og Voigtländer Mokyr´s ideer. Hvad var resultatet?

Answer 19

Model specifikation og nøglevariable (afhængig og uafhængig variabel):

Squicciarini og Voigtländer (SV) tester Mokyr ved brug af data for franske byer. Videnseliten, S_i, måles ved antallet af er antallet abonnenter (i by i) på Den Store Encyklopædi der udkom i Frankrig i slutningen af det 18 årh.

Den centrale hypotese: β > 0, efter den industrielle revolution har fundet sted (dvs efter ca 1750), mens β ≈ 0 før den industrielle revolution (før 1750), givet gennemsnitlig humankapitalbeholdning, hi. Koefficienten beta angiver hvorvidt der var en positiv eller negativ sammenhæng mellem videneliten og økonomisk aktivitet i by.

Hovedresultater:

Positiv “effekt” af viden-eliten efter 1750, men ikke før 1750, betinget af gns. humankapital.

Interessant korrelation mellem (proxier for) viden-eliten og vækst; skiftende styrke før og efter Industrialiseringen:
- Konsistent med Mokyr´s teori
- Gns. humankapital ikke korreleret med vækst når der er kontrolleret for “viden-eliten”.

Question 20

Udfordringer i Squicciarini og Voigtlände test?

Answer 20

Problem: Det er næppe helt tilfældigt hvor viden-eliten befinder sig:
- Underliggende faktorer der forklarer hvor S_i er “høj” forklarer måske også væksten. Endogenitetsproblem.
- Implikation: Omvendt kausalitet ikke klargjort til trods for behjertet forsøg på at tage så mange af den slags faktorer i betragtning (kontroller i xi). Den økonomiske vækst kunne lige så godt afgøre, at der var en stor videnselite i en bestemt by.

Et konceptuelt problem: hvor er synergien mellem “viden-eliten” og “praktikerne” blevet af?

Teoretiske forlæg fokuserer alene på elitens betydning, og ikke på øvrighedens humankapital
Mokyr siger, at “eliten” ændrer adfærd, men det er i interaktionen mellem “kausal” og “praktisk” viden at vi finder kimen til industrialiseringen. Dette er slet ikke. medtaget i Squicciarini og Voigtlände test.