F16: Opsamling: Teorier for Industrialiseringen og afsættet til vækst:

Question 1

Genopfrisk mekanismen i Malthus modellen?

Answer 1

Mekanismer: Øget indkomst –> øget familiestørrelse; flere mennesker –> lavere gennemsnitsindkomst.

Konsekvens: Episoder med A “ leder på kort sigt til øget indkomst; på langt sigt “blot” til øget befolkningstæthed med den samme gennemsnitsindkomst.

Gennem historien: Signifikante tekniske fremskridt men ved gennemsnitlig lav rate. Befolkningsvæksten kan holde trit –> gennemsnitlig (approx) stagnerende indkomst indtil “for nyligt”

Altså var der ikke noget i Malthus modellen, der kunne ende stagnationen i gennemsnitlig indkomst.

Question 2

Hvorfor accelerede TFP så, nu når Malthus havde argumenteret for det ikke kunne. Indrag kort forklaringer fra alle

Answer 2

Vi har set 4 forklaringer p denne TFP acceleration
- En evolutionær forklaring; menneskets egenskaber forandres sfa Malthusiansk pres. (Greg Clark)

• En intellektuel revolution; den industrielle oplysningstid (Mokyr)
• En forklaring forankret i geografi (kul); Allen
• En institutionel revolution, Altlantisk handel stød; Acemoglu, Johnson og Robinson.

Makroøkonomisk forskning (unfied growth theory): En anden
forudsætning var fertilitetstransitionen. (Galor).
- Bryder den centrale mekanisme i Malthus modellen: øget indkomst –> øget familiestørrelse.
- Forklaringskraft på tværs af lande (Dalgaard-Strulik); relativ timing på fertilitetstransition –> indkomstforskelle

Question 3

Oplys kritikken af FT? Og et modsvar til denne kritik, bundet i ny forskning?

Answer 3

Kritik:

Traditionelt modargument ifht en væsentlig rolle for fertilitetstransitionen: den præcise timing

Konventionelle datering ca 1880 for England; mere end 100 år efter den Industrielle revolution.

Kritik af kritikken:

Dateringen er dog baseret på data for den aggregerede fertilitet. Kan skjule sammensætningseffekter
Fx: måske starter faldet meget tidligere blandt de rigere i samfundet, men slår først gradvist igennem til de fattigere grupper i samfundet?
Nyere forskning antyder, at dette faktisk er tilfældet…

Question 4

Passer forskningen om FT med den generelle makroøkonomisk litteratur?

Answer 4

Ja det gør det. Rammer ca. den samme vækst og de rigtige parametrer. Bedre forklaringsgrad end solow modellen.

Altså er accerelationen i gA i den makroøkonomiske litteratur tilpas stor til at generere fertilitetstransitionen (se Galor).

Question 5

Hvilke konsekvenser har det at acceleration i gA kan generere fertilitetstransitionen?

Answer 5

Konsekvenser:
Væksten i BNP per indbygger kan sætte af grundet aftagende befolkningspres (fertilitetstransitionen). TFP vækst slår nu igennem på væksten i den gennemsnitlige indkomst (som vi kender det i dag)

Øget humankapital akkumulation (sfa aftagende fertilitet) tillader yderligere acceleration i TFP væksten (cf “Kvantitet-Kvalitets trade-offet”; Galor).

Question 6

Først Malthus og derefter Galor? Eks. Afrika?

Answer 6

Knytter dermed forståelsen af tiden forud for den industrielle revolution sammen med vækstprocessen som den udspiller sig idag…i nogle lande, i al fald (en del lande i Afrika mangler stadig at gennemløbe fertilitetstransitionen –> Malthusland, og stagnation).

Question 7

Hvilke 3 klasser opdeler Clark sin teori for den industrielle revolution i?

Answer 7

1 Eksogen vækst forklaringer
2 Multipel ligevægt forklaringer
3 Endogen vækst forklaringer

Question 8

Uddyb Eksogen vækst forklaringer

Answer 8

Eksogen vækst:
Et passende “stød” til systemet, ændrer vækstraten permanent, men grundstrukturen i økonomien er den samme (i.e., underforstået uændrede præferencer og produktionsteknologi).
- Illustration: Tænk på en steady state bane i Solow modellen. Før
g = g1 (evt nær 0); dernæst g = g2 > g1. Parameterændring; men ingen ændring i “modelligningerne”.

Chatten:
Denne klasse af teorier fokuserer på eksterne faktorer uden for økonomien, som kan have drevet den industrielle revolution. Disse faktorer kan omfatte ændringer i de juridiske institutioner i samfundet eller ændringer i relative mangel på forskellige produktionsinput.

Question 9

Uddyb multipel ligevægt forklaringer

Answer 9

Et passende stød til økonomien ændrer det økonomiske systems struktur (teoretisk: underforstået ændringer i præferencer eller teknologi), i al fald lokalt, hvilket ændrer vækstraten permanent.

Chatten:
Denne klasse af teorier fokuserer på pludselige skift eller chok - såsom sygdom, krig eller erobring af nye lande - der førte økonomien fra en dårlig, stagnationstilstand til en god, dynamisk ligevægt i den moderne verden. Et eksempel på en sådan teori er overgangen fra en familieøkonomi, hvor alle har mange børn med lidt investering i hvert barn, til en økonomi, hvor familier har færre børn, men investerer mere i hvert barn​​.

Question 10

Uddyb endogen vækst forklaringer

Answer 10

Endogen vækstteorier skal tolkes som teorier hvor afsættet til økonomisk vækst IKKE kræver udefra kommende stød.
- Initialbetingelser kan dog variere, hvilket giver forskelle i timing af afsæt.
- Clark tænker på sin egen teori som “endogen vækst”. Selektion af individder med kulturelle værdier/gener der tilsiger større tålmodighed m.v. (Malthus) –> accelererende gA.

Chatten:
Denne tilgang argumenterer for, at visse interne faktorer inden for det økonomiske system udviklede sig over tid i den lange periode før den industrielle æra og skabte forudsætningerne for moderne økonomisk vækst. Ifølge denne teori var den industrielle revolution en uundgåelig konsekvens af menneskehedens udvikling.

Question 11

Hvordan skal vi adskille Eksogen vækst og multiple ligevægt?

Answer 11

Sondringen mellem hvad Clark kalder “eksogen vækst” og “multiple ligevægte” er selvsagt teoretisk relevant. For eksogen vækst er præferencer og teknologi uændret, dette er ikke tilfælder for multiple lige vægt. Derfor ændre eksogen vækst kun på vækstraten, hvor multiple ligevægt ændrer på vækstraten og det økonomiske systems struktur.
- Begge kræver et udefra kommende “stød”
- Begge forudsiger en abrupt forandring i økonomiens vækst

Question 12

Hvordan kan man adskille Clarks 3 forklaringer? Hvordan er de knyttet til biologien?

Answer 12

Observationelt kan man dermed principielt adskille “eksogen vækst” og “multipel ligevægt” på den ene side, og “endogen vækst” på den anden: De to første tilsiger abrupte ændringer i væksten; den sidste taler om graduel acceleration.

Pendant indenfor biologien: Evolution (graduel) vs. “punctuated equilibria” (abrupt)

Question 13

Placer eksisterende teorier ind i Clark´s klassifikationssystem med udgangspunkt i hans 3 klasser. Start med Clark Himself?

Answer 13

1. Stød: Nej, da han argumenterer for evolutioner selektion af individer med kulturelle værdier/gener.
   2. Ændring i præferencer eller teknologi: Ja, da de nye individer har ændret præferencer og kan tilpasse sig de nye typer af teknologier, der kræver større tålmodighed.

Kategori: Endogen vækst, graduel acceleration - darwinistisk evolution. Selektion af individer.

Chatten:
Ifølge Clark er årsagerne til den industrielle revolution at finde i interne faktorer, der udviklede sig over tid inden for økonomien. Clark mener ikke, at den industrielle revolution blev udløst af eksterne chok, men at det er påvirket af ændringer i præferencer/teknologi. Hans teori er ikke baseret på eksterne chok, men snarere på en langvarig udvikling af økonomiske forhold, som førte til en selektion af visse individer, som til sidst førte til et gennembrud i økonomisk vækst.

Question 14

Placer eksisterende teorier ind i Clark´s klassifikationssystem med udgangspunkt i hans 3 klasser. Nu Mokyr?

Answer 14

1. Stød: Ja, oplysningstiden, faldende adgangsomkostninger.
   2. Ændring i præferencer eller teknologi: Ja, interaktion mellem kausal og praktisk viden.
2. Kategori: Multipel ligevægt, abrupt vækst, hvor der tilføjes under oplysningstiden en masse viden til samfundet (human kapital).

Chatten:
Mokyr fokuserer på ideen om multipel ligevægt og understreger betydningen af både præferencer og teknologiske ændringer. Han argumenterer for, at visse historiske begivenheder eller innovationer kunne have skubbet økonomien fra en stagnationstilstand til en tilstand af dynamisk vækst. Hans teori indikerer, at ændringer i præferencer og teknologi var nødvendige for at muliggøre den industrielle revolution.

Question 15

Placer eksisterende teorier ind i Clark´s klassifikationssystem med udgangspunkt i hans 3 klasser. Nu AJR?

Answer 15

1. Stød: Ja, Transatlantisk handel
   2. Ændring i præferencer eller teknologi: Nej, da det udelukkende er handlen og institutioner, som ændrer sig. Præferencer ændrede sig ikke, men det var udslagsgivende, hvor du boede henne i verden. Om dine præferencer var underlagt et enevældigt system eller et mere åbent parlementarisk.
2. Kategori: Eksogen vækst, fordi transatlantisk handel er et abrupt stød der påvirker økonomien, men ikke dens præferencer eller teknologi.

Chatten:
Acemoglu, Johnson og Robinson fremhæver betydningen af eksterne chok, såsom politiske eller institutionelle ændringer, der potentielt kunne forårsage en økonomisk omvæltning, der fører til den industrielle revolution. Deres tilgang er karakteriseret ved at fokusere på, hvordan sådanne chok kunne skabe et miljø, der er gunstigt for økonomisk udvikling og innovation, selvom der ikke nødvendigvis er ændringer i præferencer eller teknologi.

Question 16

Placer eksisterende teorier ind i Clark´s klassifikationssystem med udgangspunkt i hans 3 klasser. Nu Allen?

Answer 16

1. Stød: Nej, men kan diskuteres. “Lever af” at “noget er sket” i fortiden der har produceret prisstrukturen (et forudgående handelsboom).
   2. Ændring i præferencer eller teknologi: Nej, i stedet handler det om hvilke lande, der har nem adgang til billig energi.
2. Kategori: Endogen vækst, Karl Johans take: Teoretisk set kan man anse prisstrukturen for at være udtryk for forskelle i initialbetingelser.

Allen’s teori placeres også inden for endogen vækst, men uden at involvere ændringer i præferencer eller teknologi og uden at basere sig på eksterne chok. Allen’s tilgang kan indebære, at den økonomiske vækst er resultatet af en gradvis proces, som kan involvere faktorer som akkumulering af billig energi (kul) anden intern økonomisk dynamik,, der så højner hele samfundet niveau, der leder til den industrielle revolution.

Question 17

Hvilke andre teorier findes der, der hævdes at have betydning for vækstprocessen?

Answer 17

Udvandringen fra Afrika (70-90.000 F.v.t.)

“Forretningsrevolution” (900-1500 E.v.t.)

Protestantiske reformation (1517-)

“Virkelystens revolution” (1600-1800)

Question 18

Kort om Udvandringen fra Afrika (70-90.000 F.v.t.)

Answer 18

Motiverer ca 13% af de globale indkomstforskelle. Har vist sig meget robust. Forklaring?

Taler til forskelle i initialbetingelser –> forskelligt innovationstempo
historien igennem –> forskellig timing for afsæt til vækst.

Klassifikation: “endogen vækst”.

Question 19

Kort om “Forretningsrevolution” (900-1500 E.v.t.)

Answer 19

Efter den mørke middelalder ses en gennemopståen af handlen, og innovationer inden for landbruget, der tillader urbanisering, da der er brug for færre hænder i landbruget.

Følgevirkninger: innovationer (fx retlige) der fasciliterer handel og danner baggrunden for moderne bankvirksomhed (16 Ârh); universiteter (11. Ârh og frem). Formelle test indenfor ìTysklandî: Cantoni & Yuchtman (2014)

Kan ses som forløber til andre institutionelle forandringer.

Klassifikation: “Eksogen vækst” (som AJR)

Question 20

Kort om Protestantiske reformation (1517-) Max Weber

Answer 20

Kulturelle forandringer sfa Protestantiske reformation i forhold til “arbejdsmoral” og villighed til at udskyde forbrug; “Den Protestantiske Etik” (særligt Calvinisterne)

Central forklaring (iflg Weber) på skiftet i “gravitations centeret” for økonomisk aktivitet indenfor Europa (jf ovenfor).

Klassifikation: Multipel LV forklaring; stød til præferencer)

Question 21

Kritik af Max Weber?

Answer 21

Nyere forskning har sået tvivl om Weberís kultur-forklaring, og argumenteret for alternative mekanismer.

Uddannelse (Becker og Woessman, 2009). Dette er kunne læse biblen på eget sprog forøgede betydningen af at kunne læse. Viser sig at være en gevinst senere. Humankapital stiger.

Ressource allokering (Cantoni m.á., 2018)
- Reduktion af kirkens magt (mere personligt forhold til Gud). “Afladsbreve” og (hvis adelig) det at bygge kirker og katedraler var ikke længere en vej til himmeriget.
- Konsekvenser: Ændringer i retningen af fysisk kapitalinvestering og humankapitalinvestering (mindre gejtlig og mere sekulær).

Answer 22

Tvilling til “forbrugsrevolutionen”, som tænkes at falde i samme periode.

Grundargumentet er, at folk gradvist “lærer” at værdsætte “varer”; lærer hvordan x kan kombineres med tid til at opnå behovstilfredsstillelse.
Kan oversættes til, at β går op fra generation til generation –> arbejdtiden stiger, og forbruget af x stiger selvom reallønnen, w/p er konstant

Klassifikation: Multiple ligevægte; skift i præferencer. Ønske om at arbejde mere, for at kunne forbruge mere af x (tidligere luksusgoder)

Question 23

Hvad er fordel og ulemper ved Clarks tre klasser?

Answer 23

Abrupte forandringer (“Eksogen vækst”; “multiple ligevægte”), eller gradvis acceleration (“endogen vækst”)?

Fordel v første gruppe: Hvis stød kan identificeres er de relativt “lette” at teste empirisk (givet data for fx økonomisk aktivitet tilbage i tiden). Sværere i forbindelse med anden gruppe (ændrer fx præferencerne sig gradvist?)
Ulempen ved første kategori er konceptuel: Hvorfor skulle det tage c 200k år før det “gunstige stød” opstod?

Fortsat uafklaret hvilke(n) teori der synes at være vigtigst. Aktivt forskningsfelt.