F9a: Hvorfor Europa og ikke Asien? Flashcards
Hvorfor sker acceleration i TFP vækst hurtigere i Europa end i Asien? Tag udgangspunkt i Clark og hans selektionsteori.
To mulige grunde til hvorfor langsommere selektionstempo i Asien:
- Stejlere indkomstgradient i nettoreproduktionen i Europa (mindre bindede Malthus)
- Gunstige stød til arbejdskraftproduktiviteten i Asien (mere bindende malthus)
Beskriv begrebet selektionstempo i sin essens? Hvem er det inspireret af?
Clarks begreb “selektionstempo” henviser til hastigheden, hvormed evolutionær selektion påvirker egenskaber eller træk i en populations genetiske sammensætning.
Den er inspireret af Darwin.
Clark tager den til sig, og laver den til “survival of the richest”, hvilket betyder, at jo rigere du er, jo større sandsynlighed er der for at du klarer det godt og kan reproducerer dig selv.
Forklar stejlere indkomstgradient i nettoreproduktionen i Europa? Implikation for Clark´s selektionsargument?
Forklaring: Europa har en støre positiv sammenhæng mellem indkomst og repdroduktivitet. Altså får velstående europæiske familier flere børn relativt til Asiatiske velstående familier. Derfor foregår der en hurtigere selektion i Europa end i Asien, hvor velstående familier vidergiver deres inkomstskabende evne videre til deres børn. Clark argumenterer for dette er (til dels) arveligt: Kultur og gener.
Denne argumentation bakker op om Clark´s selektionsargument, selvom kulturelle faktorer utvivlsomt spiller en rolle i overførslen af succesfulde træk (gennem uddannelse, opdragelse, etc.), foreslår Clark, at der også er en genetisk komponent. Dette betyder, at børn af velstående forældre ikke kun nyder godt af deres forældres socioøkonomiske fordele, men også kan arve træk, der gør dem tilbøjelige til økonomisk succes. Dette inkluderer adfærdsmæssige og kognitive egenskaber såsom intelligens, flid, og måske endda visse personlighedstræk.
I et langsigtet perspektiv kan denne proces føre til ændringer i befolkningens genetiske makeup. Hvis velstående og succesrige individer reproducerer sig mere og videregiver deres egenskaber, kan dette over tid skabe en befolkning, hvor disse træk er mere fremherskende.
Forklar gunstige stød til arbejdskraftproduktiviteten i Asien?
Så længe det positive stød varede, vil Asien have en reproduktiv fordel og højere gennemsnitindkomst. Derfefter vil befolkningen stige, hvorved den større befolkningstæthed ville medføre lavere gennemsnitsindkomst og reproduktivitet. Altså vil mange gunstige stød til arbejdsproduktiviteten i Asien fører til lavere gennemsnitsindkomst og lavere reproduktivtet, hvorfor selektionstempoet teoretisk bliver langsommere.
Der er noget med forholdet, hvor meget befolkningen stiger relativ til den økonomiske fremgang, der ikke er helt klart. Men Malthus vil argumenterer for at man vil ryge tilbage til substitutionsminimumsindkomst altid.
Hvad er indkomstgradienten, når vi kigger på forholdet til netto reproduktion? Hvad betyder det, hvis der er en stejlt positiv sammenhæng?
Indkomstgradienten angiver retningen og styrken af sammenhængen mellem indkomst og reproduktionsadfærd. Hvis der er en positiv sammenhæng, betyder det, at højere indkomst er forbundet med et højere antal børn. Omvendt betyder en negativ sammenhæng, at højere indkomst er forbundet med færre børn.
En stejl positiv gradient ville indikere, at mennesker med højere indkomster har betydeligt flere børn end dem med lavere indkomster.
Definer Clarks selektionsargument? Ikke færdig endnu…
Argumentet er ikke, at landbrugssamfundet gjorde mennesker klogere. For den gennemsnitlige person medførte arbejdsdelingen i landbrugssamfundet, at arbejdet blev enklere og mere gentagende. Argumentet er i stedet, at det belønnede med økonomisk og dermed reproduktiv succes et bestemt repertoire af “færdigheder og dispositioner”, som var meget forskellige fra dem i den før-landbrugs verden, såsom evnen til at udføre simple gentagne opgaver time efter time, dag efter dag.
Er der noget empiri på stejlere indkomstgradient i Europa?
Clark bidrager ikke med en teoretisk forklaring på de relative hældninger, som vi så kunne teste.
I stedet
Data på samuarier´s (Japan) net fertility sammenlignet med net fertility i England 1620-1638.
- Data er baseret på adoptionsfrekvenser, hvor tit en samurai måtte adopterer en arving, fordi de ikke selv havde fået en mandlig arving.
I 17 århundrede var fertiliteten ca som i England blandt de mere velstående
I 19 århundrede var nettoreproduktionen skrumpet markant.
Data for Kina (her dog: Samlet fertilitet for - specielle - mænd. Qing, royale kinesere)
Konsistent med lavere reproduktiv fordel i Kina end i samtidens England.
Kritik af Øst-Vest forklaringen: Hvad er svagheden ved forklaring om stejlere indkomstgradienter?
Bidrager ikke med forklaring på hvorfor indkomstgradienterne er forskellige. Evidensen for forskellige indkomstgradienter er beskeden
Alle data (Japan, Kina) handler om adlen. I England havde adlen - som bekendt - problemer med at reproducere sig selv; muligvis p.g.a. voldelig fremfærd. Derfor svært at sammenligne.
Selv hvis vi ignorerer dette: Forskel i reproduktionsniveauer henover blot 2 århundreder (18 og 19. århundrede) motiverer markante forskelle i andelen af befolkningen med “middelklasseværdier”. SelektionsmÊssigt virker det som intet andet end et ìblipî. Dette forklaringsproblem gÊlder bÂde for Kina og Japan. I begge lande haves ganske høj fertilitet tidligt, som dernæst aftager. Men hvad med tiden forud?
Kritik af Øst-Vest forklaringen: Hvorfor var Asien mindre innovativt op til industrialiseringen?
Hvis innovation skyldes selektion, og denne pågår langsommere i Asien…? TilfÊldigheder? Mulig “redning”: Geografi (Europa mere fragmenteret ) mere risiko aversion og dermed innovations aversion tidligt)
Mere generelt:
-Ingen direkte evidens for forskelle (ligesom ingen direkte evidens for Europa - kun indikationer på kulturel/genetisk forandring)
-TFP (selv hvis udtryk for tekniske fremskridt) ikke nok til at sikre vÊkst i BNP per capita.
Var gennemsnitsindkomsten i Asien lavere end i Europa i den Malthusianske periode? Hvordan passer det med forklaringerne på langsom selektionstempo i Asien? Hvad skal teoretisk være opfyldt for at det kan lade sig gøre?
Ja empirien siger, at gennemsnitindkomsten var lavere i Asien end i Europa.
Det passer godt med forklaringen iforhold til gunstige stød og den inkomstgradienten i.f.t. netto reproduktion.
Dog kræver det at b og d kurverne (indkomstgradienten) er stejlere i Europa, og/eller at Asien i længere perioder end Europa ligger over deres steady state indkomst (y*Asien) pga positive stød til arbejdskraftsproduktiviteten.
Er der noget empiri på flere positive shocks? Hastigere befolkningsvækst i Asien?
Clark bidrager ikke med en teoretisk forklaring på shock frekvens, som vi så kunne teste.
I stedet
Data på udvikling i befolkningen fra ca. 1300-1750 for England, Kina og Japan.
Europas samlede areal er ca på 10 mill km2; Kina godt 9 mill. Europas befolkning i 1500 er ca 81 mill; i 1800 ca 180 mill. Tilsvarende for Kina er 110 (1500) hhv 320 (1800). Altså er Kinas befolkning i 1500 godt 30 pct større; i 1800 knap 80 pct større, og på et mindre areal end Europa.
Altså set over historien har Kina modtaget flere positive stød (ekspansion af landbrugsareal; teknologisk fremskridt) end Europa.
Dette følger: Malthus modellen implicerer, at befolkningstætheden skal være større i Kina end i Europa, hvis Kina gennemgående er ramt af flere positive stød (herunder har kunne ekspandere landbrugsjorden mere end Europa)
Hvordan kan man ellers teste forskellen på Europa og Asien, hvis vi ikke kigger et skridt dybere ned i selektions forklaringen? Empirisk?
Vi kan i stedet kigge på de umiddelbare forklaringer, som indebærer “meta-trenderne”.
- Vold
- Fritid (arbejdstid)
- Tålmodighed (realrente)
- Ønske om uddannelse (humankapital)
Her fokusere vi på realrente og humankapital:
Begyndelsen af 1600-tallet ses realrenter på lån, mod sikkerhed i jord, på 12-15% i Japan. Kina (meget senere, 1920erne) haves estimater på afkast på jord omkring 8,5%. Konsistent med højere tidspræference rate i Asien forud for afsættet. Relativt til Europa i perioden er Asiens realrente meget høj.
Begyndelsen af 1600-tallet i Japan: Primært tempelpræster kunne læse. Midten af 19 årh: 40-50% (mænd), 13-17% kvinder. Kina (1920erne): ca 30% blandt mænd (angiveligt beskeden ændring 1882-). Sammelignet med Europa i 1920, hvor næsten 100% af mænd og kvinder kunne læse og skrive.
Man kan være kritisk overfor, hvordan data er indsamlet.
