F32+33+34+35 Gastrointestinal anatomi, fysiologi, sygsomme og farmakologi I+II Flashcards
(45 cards)
Hvad er primær funktion af mave-tarm kanalen?
hvad gør at mave-tarm kanalen har en immun funktion?
Mave-tarmkanalens primære funktion er at flytte næringsstoffer, vand og elektrolytter fra det ydre miljø (external enviroment) ind i kroppens indre miljø (internal inviroment)
Mave-tarmkanalen har en immunfunktion idet den har mange lymfocytter i tyndtarmen.
hvordan er mave-tarm kanalen opbygget kort? nævn de 6 dele
Mundhulen -> spiserøret/esophagus -> mave -> tyndtarm-> tyktarm-> rektum
Hvad har man i mundhulen, og hvor er der spytkirtler?
hvad kommer efter mundhulen og hvilke muskler består det af?
Mundhulen:
Tænder til at tygge
Spytkirtler:
-Sublinguale kirtler (under tungen)
-Submandibulære kirtler (under kæbeben)
-Partoidkirtler (nær kæbehængsel)
-tubarial kirtel (nasopharyngeal, ved næsen)
Spiserøret:
foret med skeletmuskulatur (2/3 ned)
foret med glat muskulatur (abdomen til
mave)
maven:
- hvilke 3 dele er maven inddelt i?
- hvad hedder delen som regulerer mavetømning til tarmen?
- hvad er primær funktion for maven?
Mave:
-Opdelt i fundus, central body/krop & antrum
-Mavetømning til tarmen er under stram regulering af pylorusventilen
- primær funktion: nedbryder maden med syre, så den kan fordøjes
se evt hvordan maven ser ud slide 7 s. 4
Tyndtarm:
- hvad sker der mest her?
- hvilke 3 dele opdeles tyndtarmen i?
- hvilke enzymer er der i tyndtarmen? og hvor kommer de fra?
Tyndtarm
- Stedet for mest fordøjelse og absorption
-Opdelt i duodenum, jejunum og ileum
- indeholder intestinale enzymer
- fordøjelsesenzymer leveret af:
1) pancreas (via Oddis lukkemuskel)
2) Lever via leverkanal/hepatic kanal, sekret fra galdeblære til den indledende del af tolvfingertarmen/ deodenum (via fælles galdegang)
Fordøjelsen er stort set fuldstændig i tyndtarmen
se evt hvordan tyndtarm ser ud slide 8 s. 4
Tyktarm:
hvilke formål har den?
rectum:
endetarm: hvilken funktion?
Tyktarm (110 cm):
-Hentning af vand og elektrolytter
-Endetarm, afføringsrefleks (udspilning af endetarmsvæggen)
- Ekstern anal lukkemuskel (skeletmuskulatur, frivillig kontrol)
hvilke 4 lag er i mave-tarm kanalen?
MAVE:
1) Slimhinde/mucosa
- mucosa væg er foldet for større overflade
- bindevæv er gastrisk kirtler
- Mucosal epithelium: transporterer epithel celler, endocrine og exocrine secretoriske celler samt stam celler.
- Lamina propria
2) Muscularis mucosa (fører til bevægelse af udskilte stoffer og blanding af mavevæsker med mad/vand)
3) Submucosa (blodkar og lymfekar for absorbtion af ioner)
- Submucosal Plexus
- Muscularis externa lag
4) Serosa (bindevæv)
Tarm:
1) Slimhinde/mucosa
- mucosa væg er foldet for større overflade
- har villi: sker fordøjelse, og crypti (bindevæv): sekretion
- I tarmene er der peyers patches og lymfoid væv der er en del af GALT gut-associeret lymphoid væv.
2) Muscularis mucosa (fører til bevægelse af udskilte stoffer og blanding af mavevæsker med mad/vand)
- Muscularis mucosae: glatmuskler, kontraherer så vili bevæger og absorberer.
3) Submucosa (blod og lyfekar for absorption af ioner)
- Submucosal Plexus
- Muscularis externa lag
4) Serosa (bindevæv)
se evt 11-12 side 6
Slimhinde lag/mucosa lag:
- nævn 3 celle typer:
- hvilken form for celle-til-celle-forbindelse (Junctions) er der i mave-tarm kanalen?:
- angiv den paracellulær pathway funktion: og angiv hvilke stoffer kan transportere den vej
Celletyper:
1. Epitelceller - disse varierer mellem sektionerne
- levetid 7 dage
2. Stamceller
- udifferentieret
- levetid 1-3 dage
3. Endokrine og exokrine sekretoriske celler
-Ved slimhinde/mucosal overfladen frigiver de enzymer og slim/mucos til lumen og dem på den serosale side udskiller hormoner til blodet eller til at virke på naboceller. (fx vil mucos secreres af exocrine celler kaldet mucous celler i maven og goblet celler i tarmen)
Celle-til-celle-forbindelse (Junctions):
-mave og tyktarm/colon (tight junctions)
-tyndtarm (fære tight junctions, absorberet vand og opløste stoffer transporterer via den paracellulære vej)
-tæthed og selektivitet er ikke fast
Paracellulær pathway funktion:
Flytter ioner, næringsstoffer og vand til lumen eller den basolaterale side
Hydrofile lægemidler kan transportere på denne måde
MAVE og TARM: hvad indeholder Muscularis mucosa & submucosa lag hos hver af dem?
MAVE:
-Muscularis Mucosa - kontrkation der fører til bevægelse af udskilte stoffer, og blanding af mavevæsker med mad/vand.
-Submucosa: Submucosal plexus, som er en del af nervenetværket for det enteriske nervesystem
(ENS), blodkar, lymfekar & immunceller
(muscularis externa lag: med cirkulære og longitudinale muskler samt myenteric plexus)
TARM:
Submucosa:
- Bindevæv med store blodkar og lymfe
-Submucosal Plexus, nervenetværket for det enteriske nervesystem (ENS)
Funtkioner:
- Næringsstoffer passerer denne vej
- ENS kontrollerer celler i epitellaget (sekretion i mucosa) og glat muskulatur (kontraktion hos Muscularis Mucosa)
(muscularis externa lag: med cirkulære og longitudinale muskler samt myenteric plexus)
se evt 14+15 s. 7-8
Muscularis Externa Lag - Mave og tarm
hvilke 2 slags muskler er der?
hvad hedder plexus som er del af muscularis externa lag og hvilken funktion har det?
1) cirkulær muskler: Muskler for at mindske diameteren af lumen
2) de landsgående muskler: for at forkorte røret og at give maden videre
-Myenteric plexus er et nervebundt, som er en del af ENS og styrer musklerne og sekreter fra ydre organer, såsom galdeblære og pancreas
se slide 16 s 8
Serosa-lag - Mave og tarm
hvad dannes der?
- Bindevæv
-Fortsættelse af bughinden/Peritoneum, som beklæder bughulen/ abdominal cavity - Peritoneum danner også mesenteri, der holder tarmen på plads.
*Mesenterie betyder den fedtholdige hinde, der sidder udenom karrene, som forsyner tyk- og tyndtarmen med blod i bughulen
- hvad går Motilitet i maven og tarm ud på?
- glatmusklerne bruger både toniske og fasiske kontraktioner, beskriv forskellen.
- hvad gør migrating motor complex?
- hvad styrer musklerne i maven og tarmene?
- hvad hedder cellerne?
motilitet: flytter mad og blander mad vha kontraktioner fra glatmuskuler i mave-tarm kanalen (muscularis mucosa)
- toniske kontraktioner: flere timer, forekommer i glatmuskulaturens sphincter og forreste mave
- Fasiske kontraktioner: varer i sek, forekommer i bagerste mave og tyndtarm- ved peristaliske kontrakioner som flytter mad frem samt segmentale kontraktioner der mixer maden. Migrating motor complex starter i mavesækken og ”fejer” føderester og bakterier i retning mod tyktarmen. Forekommer mellem måltiderne, når den øvre del af mave-tarmkanalen er stort set tom.
Spontane depolariseringer forekommer i GI-celler, som styrer muskler.
- Hvis tærskelværdien overskrides, opstår aktionspotentialer og muskler trækker sig sammen.
- cellerne hedder interstital celler af cajal (ICC) via gap junctions i glatmuskler med L-type Ca2+ mekanisme.
Secretion:
- nævn hvad cellerne overordnet hedder der secrer ioner og andre stoffer.
- hvilket lag i maven flytter secanerede stoffer til gastric kirtlen?
- hvordan passerer Na+ og vand mucosa?
- nævn transportere og ionkanaler i mave-tarm kanalen
Secretion; Ioner og andre stoffer udskilles
- Opstår fra sekretærceller i slimhinden/mucosa (Endocrine og exocrine secretory celler)
- Muscularis mucosae flytter secanerede stoffer til gastric kirtlen
-Natrium ioner følger osmotiske gradienter
(ligesom vand) via membrankanaler eller
passerer via den paracellulære vej
Transportører:
Na+-K+ ATPase
H+ - K+ ATPase
Na+ - K+ - 2Cl- symporter (NKCC)
Cl- - HCO3- antiporter
Na+ - H+ antiporter (NHE)
Ionkanaler:
Na+ kanal
K+ kanal
Cl- (udefineret)
Cl- (Cystic Fibrosis Transmembrane Conductance regulator (CFTR) chloridkanal) defekter i denne kanal fører til cystisk fibrose
angiv hvilke substanser cellerne sekrerer:
1) mucous neck cell
2) parietal celler
3) enterochromaffin-like celler
4) chief celler
5) D celler
6) G celler
stimulus for frigivelse af substanserne og funtion af secretion
1) mucous neck cell:
- mucus: stimulus for frigielse: tonic secretion irritation i mucosa. funktion: fysisk barrierer mellem lumen og epithelium
- bicarbonat/ HCO3-: firigves ved secreret mucosa. funktion; buffer for mavesyre til af forhindre skade på epithelium
2) parietal celler:
- HCl: stimulus for frigivelse er acetylcholine, gastrin og histamin. funktion: aktiverer pepsin der dræber bakterier
- intrinsic factor (ca2+ absorption): stimulus for frigivelse er acetylcholine, gastrin og histamin. funktion: danner komplex med vitamin b12 til at tillade absorption
3) enterochromaffin-like celler:
- histamin: frigivelse ved acetylcholin og gastrin til stede. funktion: stimulerer mavesyre secretion
4) chief celler:
- pepsin(ogen): frigivelse ved acetylcholin og syresecretion. funktion: fordøje proteiner
- gastric lipase: frigivelse ved acetylcholin og syresecretion. funktion fordøje fedt
5) D celler:
- somatostatin: frigives ved syre i maven. funktion: hæmmer mavesyre secretion
6) G celler:
- gastrin: frigves ved acetylcholin og peptider. funktion: stimulerer syreseceretion
slide 25+64
Signaleringsvej for syreproduktion:
1) hvordan secreres syre i maven: nævn cellen der udløser hormon og hvilke hvilken receptor og celler det virker på samt cellen der frigiver syren
2) hvordan spiller vagus nerven en rolle og hvilken transmitter/ hormon udskiller den, samt hvilke receptorer virker den transmitterstof/ hormon på.
3) hvilken celle udskiller hormonet der hæmmer syre secretion og hvordan virker det?
1) Sådan udløser du syre:
Hormon som stimulerer:
G-celler secrerer Gastrin: der aktiverer CCK Receptorer. Disse receptorer sidder på:
- ECL-celler (enterochromaffin-like celler) = frigiver histamin der aktiverer H2 Receptor på parietalceller, så øges cAMP og aktiverer protonpumper = syre H+.
- Gastrin har en lille handling direkte på parietalcelle ved CCK Receptorer
slide 26 s. 13
2) Vagus nerve:
exciterer ENS postganglioncelle,
frigiver ACh som aktiverer M3 receptorer på parietal og ECL, M1R på ECL og M3R og M4R på D-celler så de hæmmes.
slide 26 s. 13
3) Sådan hæmmer du syre:
D-celler udskiller somatostatin der hæmmer
ECL-celler, så histamin ikke udskilles
s. 13 slide 26
forklar cellulær mekanismen for parietal cellers udskillelse af HCl og mekansimen for HCO3- i maven:
HCL udskilles af parietal celler der aktiveres af gastrin fra G-celler via indirekte rute:
1) H2O kommer ind i cellen, ioner adskilles til H+ og OH-. H+ pumpes til lumen via H+-K+-ATPase (canaliculus). K+ går ind i celle.
- Cl- som kom ind i cellen, følger H+ ind i lumen gennem en chloridkanal = HCI
- OH- fra H2O reagerer med CO2 via enzymet carbonic anhydrase for at danne kulsyre (H2CO3) som opløses til bikarbonat (HCO3-). HCO3- transporteres ud til interstitiel væske af Cl-/HCO3- antiporter (Cl- går ud til lumen via chlorid kanal).
- HCO3- absorberes af blod der virker som buffer/ alkalisering under fordøjelse
s. 14 slide 27 og 28
1) forklar på cellulært niveau hvordan bicarbonat/ HCO3- secreres i tarmene:
2) hvordan hænger cystic fibrosis og GI sammen?
3) mucous frigiver mucous celler i mave og goblet celler i tarmen, hvad er funktionen med det?
1) HCO3- secretion i tarmene:
Produceret af epitelceller i pancreas og duodenale celler som reaktion på sekretin (hormon fra duodenal ‘S’ celle) - Nu går bikarbonat ind i lumen, ikke blod!
Funktion: Neutralisering af sur chyme fra maven.
Fysiologi: -Bicarbonat produceres af H2O & CO2
-Bicarbonat udskiftes til lumen med Cl-
-Andre Cl- ioner kommer ind via Na+/K+/2Cl- cotransporter
-Cl- ioner (til NaCl) forlader cellen til lumen via CFTR kanal.
-Na+ ioner bevæger sig via paracellulær vej (ikke tight junction)
-Efter dannelse af NaCl følger H2O med
-H+ forlader cellen til intersitial væske via Na+/H+ antiporter, balancerer HCO3- i blod fra maven
SE side 15 slide 29
2) Ved cystic fibrosis er CFTR defekt eller fraværende, så Cl- og væskesekretion ophører, men der bliver fortsat produceret mucous og tilstopper pancreas kanalerne (i tarmen kan fordøjelsesenzymer ikke frigives og i lunger vil dette forårsage luftvejsproblemer)
3) mucos frigiver mucous celler i maven og goblet celler i tarmene, hvor HCO3- bliver fanget i mucous for at få pH 7 ved celleoverfladen og lumen ved pH 2.
forsøjelses enzymer:
-hvilke kirtler/celler secrerer forsøjelses enzymerne?
nævn også for:
- amylase
- lipase
- pepsin(ogen)
hvad secerer leveren til tarmene for fedtfordøjelse?
OPS ikke et hormon!
fordøjelses enzymer produceres af:
- exokrine kirtler (spyt kirtel eller bugspytkirtel - amylase) - hovedceller/ chief celler (pepsin, lipase)
- epitelceller
Kan udskilles som inaktive proenzymer (zymogener, f.eks. Pepsinogen)
leveren secrerer galde til fedtfordøjelse ind i tarmen
- Hvis vi spiser fedt, trækker galdeblæren sig sammen (som reaktion på CCK) og galde bevæger sig ned i den fælles galde kanal ind i tolvfingertarmen/duodenum.
Det autonome system styrer Motiliteten og Sekretionen af GI systemet.
Herunder:
1) lange reflekser i CNS
- hvordan er de parasympatiske og sympatiske neuroner med til at enten stimulere og hæmme fordøjelse? hvilke neurtransmittere stimulerer og hæmmer fordøjelse i tarmene?
2) korte reflekser i ENS
- hvordan virker ENS på fordøjelse? hvilke to plexuser virker her?
Begge reflekser kan virke samtidigt.
Den autonome hjerne styrer tarmen, og tarmen har sin egen hjerne!
1) Lange Reflekser i CNS-Reflekser, der involverer
CNS som integrationscenter kontrolerer fordøjelse via kontraktion på ENS i fordøjelsesvæge.
- Den parasympatiske division stimulerer fordøjelsen, mens den sympatiske division hæmmer den typisk.
- Acetylcholin (ACh) stimulerer kontraktion, sætter gang i fordøjelse
- Dopamin receptorer hæmmer frigivelsen af Ach= bremser fordøjelsen (bivirkning er forstoppelse)
- Serotonin ved 5-HT4-receptoren stimulerer ENS kontraktion (bivirkning er stimulering af GI)
2) Korte reflekser i ENS -Reflekser styret af
det enteriske nervesystem
Neurale reflekser styrer GI-systemet.
- ENS har to nervebundter: submucosal plexus (kontrolerer secertion fra epithelet og stimulerer secretion af væske til lumen) og myenteric plexus (kontrolerer muskelkontraktion, kontrolerer cirkulære og longitudinale muskler og enzym secretion fra fx galdeblære)
- ENS styrer mange fordøjelses funktioner
uafhængig af resten af nervesystemet, såsom nedre esophageal peristalsis/ spiserør, motilitet af tyndtarmen og sekretion
Angiv 6 ligheder mellem CNS og ENS
1) Bruger neuroner: ENS har indre neuroner liggende helt i tarmvæggen; CNS har ydre neuroner af det autonome
nervesystem.
2) Har et integrerende center: ENS har neuron netværk; CNS har hjerne og rygmarv).
Ved neurodegenerative sygdomme, som AD og
PD, påvirkes ENS ligesom CNS, der fører ofte til ekstreme GI-problemer.
3) Inkluderer en diffusionsbarriere: ENS har kapillærer omgivende ganglier; CNS har BBB
4) Inkluderer Glia: ENS har Glia-støtteceller (ENS); CNS har astrocytter samt oligoer og mikroglia
5) Bruger neurotransmittere: I ENS kaldes ofte ikke-adrenerge, ikke-cholinerge mediatorer. ENS indeholder også serotonin, vasoaktivt intestinal peptid (VIP)
6) Bruger Hormoner til at signalere: ofte kan hormonerne være det samme i ENS og CNS!
- nævn 4 mave-tarm hormoner som modulerer fordøjelses aktiviteten
- hvilken slags hormoner de (fx peptider, steroider eller aminer)
- hvad de frigives af?
hormonerne er peptider:
1) gastrin fra G-celler (stimuleres af spisning, opspustet) øger HCL secretion.
2) secretin fra S-celler (stimuleres af syre i tyndtarm). Secretin stimulerer frigivelsen af en alkalisk bugspytkirtelvæske, der neutraliserer mavesyre, når den kommer ind i tarmen.
3) CCK (stimuleres af indtag af fedt). CCK stimulerer galdeblærens kontraktion og øger dermed strømmen af galdesalte ind i tarmen.
4) motilin (stimuleres af sult) og giver mave kontraktioner
frigives af
- Mave antrum er oppustet
- Vagus nervestimulation
- Kemikalier i fødevarer
disse hormoner frigives også til hjernen!
GI hormoner:
i maven:
1: Gastrin; nævn stimulus, target, effekt og Hvilket hormon hæmmer dette?
i tarmene;
2: CCK: nævn stimulus, target, effekt
3: Secretin; nævn stimulus, target, effekt
4: Motilin: nævn stimulus, target, effekt og hvad hæmmes hormonet af?
5: GIP: nævn stimulus, target, effekt
6: GLP-1: nævn stimulus, target, effekt
maven:
1) gastrin: peptid og aminosyrer stimulerer frigivelse af hormonet. primært target er ECL celler og parietal celler. effekt: stimulerer HCL secretion og mucosal vækst. Somatostatin hæmmer frigivelse af Gastrin.
tarm:
2) Cholecytokinin (CCK): stimulus fra fedtsyrer og nogle aminosyrer. target: galdeblære, pancreas og mave - virker også i CNS hvor det regulerer mæthed). effekt: stimulerer galdeblære conktrationer og pancreatic enzym secretion, hæmmer mave tømning/motilitet og syresecretion. Fremmer mæthed.
3) secretin: stimuleres fra syre i tyndtarm. target: pancreas og mave. effekt: stimulerer bicarbonat secretion og hæmmer gastric tømning/motilitet og syre secretion. i CNS regulerer pH.
4) motilin: stimuleres ved faste. target: mave og tarm glat muskler. effekt; stimulerer migrating motor complex. Motilin hæmmes af spisning
5) gastric inhibitory peptid (GIP) : stimuleres ved glucose, fedt og aminosyrer i tyndtarm. target: beta celler i pancreas. effekt; stimulerer insulin frigivelse og hæmmer mavetømning og syre secretion
6) glucagon-like peptide 1 (GLP-1): stimulerers ved mix mad med kulhydrater eller fedt i lumen. target: endokrine pancreas. effekt; stimulerer insulin frigivelse og hæmmer glucagon frigivelse og gastric motilitet og syresecretion. andet: fremmer mæthed
hvor foregår største delen af absorption?
- hvad hedder cellerne?
- hvilke kar absorberes hendholdsvist næringstoffer og fedt?
hvad hedder enzymet der nedbryder lange glukose polymerer?
hvad hedder enzymerne som maltose, sucrose og lactose nedbrydes af som findes i bøstekanten i mucous?
hvilken transporter bruger glukose/galatose til at komme ind i cellen i tarmen og hvilken bruges til at komme ud til kapilær?
- hvordan kan det udnyttes i behandling mod diarré
hvilken transporter bruger fruktose til at komme ind og ud af cellen?
hvor virker SGLT1 og -2 hæmmere og hvordan
Størstedelen af absorptionen foregår i tyndtarmen i celler kaldet enterocytter i villi som har mikrovilli der udgør en “børstekant” i mucous.
-Absorberede næringsstoffer kommer ind i kapillærer, men fedt komme ind i lymfekar kaldet lacteals
se evt slide 48 side 24.
amylase fra spytkirtler.
maltase, sucrase og lactase omdanner disaccariderne til glukose, fruktose og galatose (monosaccarider som er transportable)
Glucose og Galactose bruger en Na+ afhængig transportør (“symporter”), SGLT, for at komme ind og begge kommer ud til cappilær via Glut 2
- En behandling mod diarré er at give Glukose, som udnytter denne transporter for at reducere iontab, og
reducere osmotisk vandstrøm i lumen
ved at reducere NaCl-dannelsen.
Fruktose bruger faciliteret transport ved Glut5 og ud via Glut 2 ned ad dens
koncentrationsgradient.
se slide 50 side 25.
Diabetes:
SGLT1-hæmmere virker i tarmen til forsinke glucose indtrængen i blodet og SGLT2-hæmmere arbejder i NYREN for at reducere reabsorption og derved øge glukose excretion.
hvad bliver proteiner fordøjet til?
enzymer der bruges til fordøjelse af proteiner udskilles fra to forskellige steder i kroppen i den inaktive form:
- chymotrypsinogen, procarboxypeptidase, procolipase og prophospholipase = zymogener
- hvordan bliver enzymerne aktive og hvor udskilles de fra?
Hvilke to klasser opdeles peptid-fordøjelse i? hvor på aminosyrekæden nedbryder de?
hvad hedder enzymerne der fordøjer i maven og pancreas?
hvordan kommer di/tripeptider, aminosyrer og små peptider ind i tarmcellen og ud til blodbanen?
Proteiner fordøjes som små peptider og aminosyrer.
De kommer fra pancreas og maven.
Zymogener aktiveres ved involvering af trypsin.
- pancreas udskiller zymogener:
chymotrypsinogen, procarboxypeptidase, procolipase og prophospholipase - samt udskiller trypsinogen der aktiveres til trypsin af enteropeptidase i tarmvæggen, og aktiverer zymogenerne til chymotrypsin, carboxypeptidase, colipase og phospholipase
s. 26 slide 52
Klasser: endopeptidaser/proteaser og exopeptidaser.
Proteaserne angriber peptidbindinger i midten af en kæde.
Exopeptidaser angriber fra enden og frigiver enkelte aminosyrer fx carboxypeptidase fra pancreas.
Da proteiner kan tage så lang tid at fordøje, starter en vis fordøjelse i maven
Eksempel: Pepsin fra MAVE-hovedceller/chief celler; Trypsin og Chymotrypsin fra pancreas.
Di- og tripetider bruger H+ cotransporter.
Aminosyrer bruger Na+ cotransporter for at komme ind i cellen.
Di/tripeptider nedbrydes i cellens cytoplasma af peptidaser til aminosyrer og ud til blodet via Na+ cotransporter, som også gælder for beta-lactam antistoffer, angiotensin-konverterende enzym (ACE) hæmmere, trombinhæmmere.
- små peptider transporteres via transcytosis
Se slide 55 s. 28
