Fysiologi - ANS Flashcards Preview

Modul 7 - Gamle sæt, fysiologi > Fysiologi - ANS > Flashcards

Flashcards in Fysiologi - ANS Deck (81):
1

Noradrenalin er en klassisk neurotransmitter

B. Angiv to eksempler på mekanismer og typer af lægemidler, som er i stand til at øge koncentrationen af noradrenalin i den perifere postganglionære (adrenerge) neuro- effektorcelle kløft

  1. Hæmning af det neuronale genoptag via hæmning af noradrenalin optags transporteren (NAT). Lægemidler: Tricykliske antidepressiva, kokain, venlafaxin 
  2. Antagonisme af de presynaptiske alfa2-adreno-autoreceptorer. Lægemiddel: yohimbin

  3. ATII (angiotensin II)

2

En patient har en række symptomer, som fører frem til, at der stilles en genetisk diagnose, som går ud på, at patienten er født med en tabsgivende mutation i genet, der koder for enzymet dopamin beta-hydroxylase, der som bekendt er nødvendigt for syntese af noradrenalin og adrenalin.

1. Diskutér typiske fund og symptomer hos patienten.

  • Pt har således funktionel sympatolyse-altså helt fravær af de væsentligste sympatiske transmitterstoffer.
  • Opgaven tester om der kan anføres nogle kendte virkninger af sympatikus, som man uden videre kan sige så må være fraværende:
  • Evt nedsat hjerteaktion (ofte er den dog ikke forskellig pga baroreceptor) men markant nedsat arbejdsevne og hypotension; svimmelhed og besvimelse fra liggende til stående; hængende øjenlåg, miosis, retrograd ejakulation, svulmet næseslimhinde, hypoglykæmi, temperaturfald.
  • Argumenter er vigtigere end man kan skemaerne udenad.

3

Du planlægger et videnskabeligt forsøg, hvor der skal indgives intravenøst acetylkolin.
 

2. Redegør kort for mulige effekter på hjerte-kredsløb ved intravenøs indgift af acetylkolin.

Selvom acetylkolin via endothelet kan frisætte NO og derved virke kar-dilaterende, så er der ikke væsentlig parasympatisk innervering og muskarinerge receptorer på modstandskarrenes glatte muskelceller.

Den væsentligste virkning er direkte på hjertet hvor M2 receptorer virker på sino-atrial knuder og sænker frekens og kontraktilitet → med pulsfald og blodtryksfald til følge.

4

Et barn behandles for hyperaktivitet med lægemidlet ”Attentin”, der påvirker det autonome nervesystem. Fra pro.medicin.dk er der anført en række bivirkninger, der rammer helt op til og flere end 10 % af patienterne: ”Nedsat appetit, Nervøsitet, Søvnløshed. Kvalme, Mundtørhed. Arytmier, Blodtryksændringer, Takykardi, Excitation, Hovedpine, Hyperaktivitet”

3. Diskutér kort, hvilke virkningsmekanismer der kan være for lægemidlet.

  • Attentin er dexamfetamin og det skal de studerende ikke kende.
  • Det forventes at man har kendskab til og kan uddrage effekterne nervøsitet, takykardi, blodtryksændringer, mundtørhed mfl som værende typisk sympatisk udløst (kunne være adrenoceptor agonister eller stoffer der frisætter NA eller forhindrer optag (amfetamin, kokain) og det er også OK at skrive det kunne være anti-muskarinerge receptor stoffer.

5

Diabetisk autonom neuropati (DAN) er en hyppig senkomplikation til at have sukkersyge/diabetes mellitus, der i sig selv kan medføre øget dødelighed.
Nerver i det autonome nervesystem rammes af DAN med nedsat funktion til følge.

1. Beskriv de symptomer og fund man kan forvente hos en mangeårig type-1 diabetes mellitus- patient med DAN i følgende organsystemer:

  • Gastrointestinale system
  • Uro-genitale (urin- og kønsorganer) system
  • Kardiovaskulære system

a.

  • Især ved aktivitet er vagale og S2-4 reflexer involveret i kontrol, dvs man kan forvente forstyrret motorik: synkerefleks forstyrret og mavetømning hæmmet (gastroparese)
  • Obstipation og langsom tarmpassage med forstoppelse er hyppig.
  • Omvendt også inkontinens pga forstyrret sfinkter.

b.

  • Hos mand – erektil dysfunktion m retrograd ejakulation, hos kvinden nedsat væskeproduktion v seksuel stimulering; hos begge køn blæredysfunktion med nedsat tømning og inkontinens pga nedsat sfinkterfunktion

c.

  • Især ortostatisk hypotension med besvimelse er et problem, men også nedsat reaktivitet v fysisk arbejde (pulsstigning og blodtryksstigning afsvækket) (øget hjertekardødelighed og nedsat iskæmi-smerte kan ikke forventes i svar)

6

Diabetisk autonom neuropati (DAN) er en hyppig senkomplikation til at have sukkersyge/diabetes mellitus, der i sig selv kan medføre øget dødelighed.
Nerver i det autonome nervesystem rammes af DAN med nedsat funktion til følge.

 

For at stille diagnosen har man i mange år anvendt at tælle puls ved simpelt lejringsskift fra liggende til stående.

Redegør for, hvordan en DAN- patient vil adskille sig i typisk reaktion i forhold til en rask normal person.

  • Hos den normale ses der en hurtig takykardi/pulsøgning der afløses af en relativ bradykardi.
  • Den dynamiske ændring vil være afsvækket hos en DAN pt: mindre reaktivitet.
  • Responset medieres af de arterielle baroreceptorer med efferent sympartisk virkning på perifer modstand der øges (alpha 1 adrenergt) samt hjertefrekvens(beta1 adrenergt) der øges.
  • Dermed kan blodtrykket holdes.
  • Det der testes for med denne simple tilgang er især sympatisk adrenerg funktion.

7

En patient udredes for symptomer og der findes en sjælden tumor i binyremarven, et såkaldt fæokromocytom. Tumoren producerer og frisætter ureguleret noradrenalin til blodet, nogle gange i ”bursts”.

Beskriv typiske fund hos patienten der relaterer sig til katekolamineffekter.

  • Opgaven tester ikke klinik, men forståelsen af NAs systemiske virkning.
  • Nødvendigt svar er, at blodtrykket er øget det skal med i svaret, og at der er takykardi/hjertebanken (svarer nogen, at der ved ren alpha stimulation KAN ses bradykardi, ja så er det også korrekt, bare der argumenteres) og gerne at plasmaglukose er øget.
  • Hvis nogle derudover svarer mundtørhed, dilateret pupil og andre sympatiske effekter er det OK, selvom det ikke er typisk klinisk fund eller symptom.

8

En patient udredes for symptomer og der findes en sjælden tumor i binyremarven, et såkaldt fæokromocytom. Tumoren producerer og frisætter ureguleret noradrenalin til blodet, nogle gange i ”bursts”.

Ved kirurgisk fjernelse/operation for tumoren, hvor man ”rykker rundt” på vævet kan en meget farlig situation opstå. For at forebygge denne situation og i øvrigt for at behandle tilstandes kan der gives farmakologisk intervention.

Diskuter, hvilke lægemidler man kan anvende.

  • Det er OK at svare alpha og betablokker, men bedre hvis man kan argumentere for at NA fortrinsvist virker på alpha adrenoceptorer perifert i modstandskarrene og bevirker hypertension.
  • Hvis der er adrenalin blandet ind eller NA opnår høje koncentrationer kan der ogsåses takykardi og betablokade er indiceret.
  • Superflot hvis nogen kan argumentere for at det er bedst at være dækket af m alphablok før beta blok.
  • Jo De Mey tilføjer: Students that were at my lectures may specify:
    1. In this case the non-selective irreversible alpha1 and alpha2 antagonist phenoxybenzamine is applied.

    2. When combined alpha- and beta-blockade (phenoxybenzamine plus propranolol) does not lower BP to the desired extent, the synthesis of NA and A can be inhibited. The inhibitor of tyrosine hydroxylase (rate limiting step in the synthesis of catecholamines) alpha-methyl- tyrosine, is the drug of choice in this case.

9

Kim Jong Nam blev fornylig myrdet, sandsynligvis med nervegiften VX (Ethyl ({2- [bis(propan-2-yl)amino]ethyl}sulfanyl)(methyl)phosphinate). VX er en meget potent organofosfat-type acetylcholinesterasehæmmer. Median dødelig dosis ved hudkontakt er ca 10 mg og ved inhalation ca 30 mg/mm3.

Beskriv en række fund og symptomer der relaterer sig til det autonome nervesystem, man vil forvente hos en person med VX forgiftning.

  • Der vil ses systemiske effekter svt ”kolinergt syndrom” (er ikke pensum/forventning at denne tilstanden kan beskrives klinisk) og overlejring af somatiske nervesystem- symptomer (som der ikke spørges til – altså kramper/fascikulationer og lammelser).
  • Så fint hvis der svares vedr. enkelte centrale organsystemer:
    • CV: bradykardi
    • Øje: miosis (pupilkonstriktion)
    • Kirtler: tåre- og spytflåd
    • Sekretion fra luftvejene/lungeødem
    • UG og GI: urin og fæcesafgang

10

Siden 1925 har en konvention forbudt anvendelse af krigsgasser som ovenstående. Dette har imidlertid ikke forhindret, at enkelte nationer har anvendt dem i begrænset omfang under konflikter Soldater i krigsområder kan derfor udrustes med lægemiddel der beskytter mod effekt af denne type angreb med stoffer, som har samme virkningsmekanisme som VX.

Redegør kort for relevant lægemiddel/-target, du ville anbefale myndighederne at udruste soldaterne med til behandling af forgiftning med VX.

Der bør svares atropin og/eller en non-selektiv muskarinerg receptorblokker.

11

Ved manuelt tryk udefra på det sted, hvor a. carotis deler sig på halsen, kan man sænke puls, hjertets overledningshastighed og mindske ekstrasystoler.

 

Diskutér mekanismer for dette respons.

  • På dette sted findes de arterielle baroreceptorer og manipulation (stræk) svarer til det endogene stimulus fra det intravaskulære tryk der proportionalt konverteres til fyringsfrekvens-jo højere tryk, jo større aktivitet.
  • Responset fra kredsløbscenteret i CNS er typisk at sænke efferent sympatisk aktivitet til hjerte og blodkar.
  • Nedsat virkning af NA/A på hjertet vil umiddelbart forklare fald i frekvens, langsommere overledning og måske endda blodtryksfald.

12

Beskriv hjerte-kredsløbsrespons hos en rask person i forhold til en hjertetransplanteret patient, hvor hjertets autonome innervation er afbrudt ved overgang fra liggende til oprejst stilling om morgenen.

  • I hvile vil der være en lidt højere frekvens og ved overgang til stående stilling hvor der umiddelbart pooles venøst blod i nedre del af kroppen og derfor er lavere venøs tilbageløb men nedsat slagvolumen og CO, vil baroreceptorer normalt reagere og udløse øget sympatisk aktivitet til hjertet.
  • Det sker ikke i samme grad og med samme hastighed her.
  • Dog vil binyremarven kunne reagere kompensatorisk.
  • Men der vil være tendens to ortostatisk hypotension.

13

Ved forsøg i laboratoriet med isolerede ringe fra perifere arterier kan man bruge såkaldt feltstimulation til at depolarisere nerveender i karrets adventitia. Dermed stimulerer man svarende til virkningen af aktionspotentialer.

 

Beskriv, hvordan karret typisk reagerer og hvilke mediatorer og receptorer, der er involveret.

Typisk vil der frisættes NA fra fastsiddende sympatiske nervender der via alpha1+2 adrenerge receptorer udløser øget tension/kontraktion.

14

Ved et akut astmaanfald har lungernes bronchioler mindsket diameter.

Beskriv rationelle angrebspunkter for farmakologisk intervention i forhold til det autonome nervesystem.

  • Rationelt valg vil være beta-2 agonister der udløser cAMP-afhængig afslapning.
  • Det er også korrekt at skrive muskarinerge receptorantagonister (M3 receptor blokkere).
  • Der spørges ikke til præparattyper og behandlingsalgoritmer, kun mekanistisk forståelse.
  • Der spørges IKKE til inflammationsdelen og steroid og leukotrienblok osv er IKKE korrekte svar .

15

Ved blodforgiftning (sepsis) eller anafylaksi (overfølsomhedsreaktion) kan der optræde såkaldt ”distributivt kredsløbsshock med udbredt vasodilatation. 

1. Beskriv forandringer i sympatisk nervetransmisison under et sådan t shock og målorganer for ændring i aktiviteten. 

Der vil være sympatisk aktivering, nedsat perfusion i hud (bleg), tidligt i fasen takykardi. 

 

16

Ved blodforgiftning (sepsis) eller anafylaksi (overfølsomhedsreaktion) kan der optræde såkaldt ”distributivt kredsløbsshock med udbredt vasodilatation.

 

2.Redegør for mulig intervention i forhold til kredsløbet og det autonome nervesystem. 

  • Behandling støtte effektivt cirkulerende volumen ved at støtte hjertet (inotropi) og karrene (vasokonstriktorer, venøs compliace).
  • Ved anafylaksi adrenalin, der støtter hjertet (beta1 adrenoceptoragoniste) og i mindre grad modstandskar og vener (alfa1 adrenoceptorer). 

17

Figuren nedenfor viser virkningerne af enkelte doser af adrenalin (30 nmol/kg) på blodtryk (rød) og hjertefrekvens (blå) som en funktion af tiden (vandret akse fra venstre til højre). 

De sorte pile på figuren viser, hvornår injektion af adrenalin fandt sted. 

Adrenalin injiceres første gang svarende til den første sorte pil længst til venstre. Injektion af samme dosis adrenalin gentages efter administration af den selektive β1-adrenoceptor antagonist atenolol (10 μmol / kg, sort pil i midten) og efter administration af både atenolol og den selektive α1-adrenoceptor antagonist prazosin (1 μmol/kg, sort pil til højre).

1. Redegør for resultaterne efter hver af de tre injektioner af adrenalin 

 

  • Før lægemiddeladministration forårsager adrenalin:
    • 1) en stigning i hjertefrekvens 
    • 2) en stigning i blodtrykket efterfulgt af en reduktion af blodtrykket.
  • Efter administration af atenolol (β1-blokering) forårsager adrenalin ikke længere en stigning i hjertefrekvens, men dets virkning på blodtrykket (stigning og fald) ændres ikke.
  • Efter administration af både atenolol og prazosin forårsager adrenalin ikke længere øget hjertefrekvens eller blodtryk, men dets blodtrykssænkende virkning ændres ikke.
  • (Bemærk: atenolol reducerer både hjertefrekvens og blodtryk, prazosin forårsager en yderligere reduktion i blodtrykket ledsaget af en stigning i hjertefrekvens). 

18

Figuren nedenfor viser virkningerne af enkelte doser af adrenalin (30 nmol/kg) på blodtryk (rød) og hjertefrekvens (blå) som en funktion af tiden (vandret akse fra venstre til højre). 

De sorte pile på figuren viser, hvornår injektion af adrenalin fandt sted. 

Adrenalin injiceres første gang svarende til den første sorte pil længst til venstre. Injektion af samme dosis adrenalin gentages efter administration af den selektive β1-adrenoceptor antagonist atenolol (10 μmol / kg, sort pil i midten) og efter administration af både atenolol og den selektive α1-adrenoceptor antagonist prazosin (1 μmol/kg, sort pil til højre).

 

2. Gør på grundlag af observationerne rede for de mekanismer (organer og typer af receptorer), hvorved adrenalin ændrer blodtryk og hjertefrekvens. 

 

  • Adrenalin forårsager en stigning i hjertefrekvensen ved stimulering af β1-adrenerge receptorer i hjertet.
  • Adrenalin forårsager en stigning i blodtrykket ved stimulering af α1-adrenerge receptorer på glatte muskelceller i perifere arterier.
  • Den blodtrykssænkende virkning af adrenalin kan skyldes β2-adrenerg vasodilatation (dette kan testes med en β2-blokker eller ikke-selektiv β-adrenerg receptorantagonist (fx propranolol)).
  • (NB: Evt. ekstra point, hvis de studerende er opmærksomme på de basale virkninger af atenolol og prazosin og deres mekanisme (fx som kompensation for manglende besvarelse af spørgsmål C).
  • Disse virkninger har deres oprindelse i det basale aktivitetsniveau i det sympatiske nervesystem (SNS).
  • Atenolol reducerer virkningen af SNS på hjertefrekvens, hvilket medfører en nedsættelse af blodtrykket.
  • Prazosin (kombineret med atenolol) reducerer virkningen af SNS på perifer vaskulær modstand.
  • Via barorefleksen fører dette til en reduktion af vagus tonus til hjertet, hvilket øger hjertefrekvensen.)

19

Figuren nedenfor viser virkningerne af enkelte doser af adrenalin (30 nmol/kg) på blodtryk (rød) og hjertefrekvens (blå) som en funktion af tiden (vandret akse fra venstre til højre). 

De sorte pile på figuren viser, hvornår injektion af adrenalin fandt sted. 

Adrenalin injiceres første gang svarende til den første sorte pil længst til venstre. Injektion af samme dosis adrenalin gentages efter administration af den selektive β1-adrenoceptor antagonist atenolol (10 μmol / kg, sort pil i midten) og efter administration af både atenolol og den selektive α1-adrenoceptor antagonist prazosin (1 μmol/kg, sort pil til højre).

 

3. Angiv den eller de mekanismer, der er ansvarlig(e) for, at virkningen af adrenalin stopper efter en begrænset periode. 

 

  • Cellers optagelse af adrenalin;
  • Enzymers inaktivering (nedbrydning) af adrenalin (catechol-O-methyltransferase, monoaminoxidase).

20

Odense Universitetshospital har for nylig offentliggjort oversigt over fejl og utilsigtede hændelser. Citat fra www.dr.dk 14. maj 2016: 

”Som et eksempel på en alvorlig fejl kan nævnes, at der på OUH to gange i sensommeren sidste år er indberettet en forbytning af to medikamenter, nemlig adrenalin og atropin.  

1. Redegør for nogle situationer, hvor man kunne ønske (”indikation”), at påvirke patienters kredsløb med henholdsvis adrenalin og atropin. 

Atropin gives typisk ved bradykardi/ledningsblok, altså hjerteindikationer.

 

Adrenalin gives ved hjertestop og ved anafylaktisk shockreaktion med hypotension (ikke hypovolæmisk shock!!) 

 

21

Odense Universitetshospital har for nylig offentliggjort oversigt over fejl og utilsigtede hændelser. Citat fra www.dr.dk 14. maj 2016: 

”Som et eksempel på en alvorlig fejl kan nævnes, at der på OUH to gange i sensommeren sidste år er indberettet en forbytning af to medikamenter, nemlig adrenalin og atropin.  

2. Redegør kort for forskelle i virkningsmekanisme af de 2 stoffer 

 

  • Adrenalin virker på ledningssystemet (øget krono, dromo, ino-tropi), ved virkninger overvejende på hjertet via betaadrenoceptorer mens de perifere alpha receptorer stimuleres i mindre grad (v lave doser) så systolisk tryk stiger mens middeltryk ikke øges; i højere doser stimuleres såvel perifere alpha adrenoceptorer som kardielle beta adrenoceptorer og giver stigning i både systolisk og diastolisk tryk og dermed middeltryk.
  • Adrenalin øger puls, systolisk og middelarterielt blodtryk, dilaterer pupillerne.
  • Atropin er en ikke-selektiv antagonist for muskarinerge receptorer hvor Acetylkolins effekter modvirkes.
  • Der er paramsympatisk tonus på hjertet (og ikke karrene) og dermed afdækkes sympatikus-indflydelse på hjertet: øget puls via de ovenfor nævnte virkninger; men sænket sekretion-giver mundtørhed, dilaterer pupiller, ændrer ikke blodtryk, giver blære- og tarmatoni (dvs opleves som mundtørhed, lyssky, vandladningsbesvær).
  • Der skal ikke redegøres for egentlige forgiftningssymptomer. 
  •  

22

Odense Universitetshospital har for nylig offentliggjort oversigt over fejl og utilsigtede hændelser. Citat fra www.dr.dk 14. maj 2016: 

”Som et eksempel på en alvorlig fejl kan nævnes, at der på OUH to gange i sensommeren sidste år er indberettet en forbytning af to medikamenter, nemlig adrenalin og atropin.  

3. Diskuter hvilke kliniske fund, der hos patienterne vil bidrage til at opklare hvad der er indgivet. 

Selvfølgelig afh af dosis og den primære indikation vil en parameter der kunne være forskellig især være blodtryk samt blære og tarm atoni ved atropin. 

 

23

 

Alpha adrenoceptorblokkere anvendes til at behandle forhøjet blodtryk (arteriel hypertension). Beskriv:

  • a. angrebspunkt og virkningsmåde og 
  • b. effekt på hjertefrekvens og renin-angiotensin systemet 

 

 

  • Tryk sænkes via en virkning på modstandskarrene der afslappes og total perifer modstand falder.
  • Det vil typisk udløse en baroreceptormedieret øget sympatisk efferent aktivitet og dermed beta-1 adrenoceptormedieret pulsssstigning via sinusknude og ledningssystem og RAASaktivering via beta1 adrenoceptorer på juxtaglomerulære reninproducerende celler der vil modvirke blodtryksfaldet. 

24

 

En ældre patient har lidt af behandlingskrævende astma i mange år (sygdom hvor bronchiernes modstand er øget). Patienten har nu udviklet supraventrikulær takykardi (påskyndet hjertefrekvens), som man gerne vil behandle.

Beskriv hvad udfordringen er, når man vil behandle med udgangspunkt i det autonome nervesystem. 

 

  • Takykardien vil man typisk kunne dæmpe enten ved beta1 blokade eller muskarinerg agonist.
  • Begge disse tilgange vil tendere til at øge modstanden i bronchierne ved glatmuskelcelle kontraktion og er mere eller mindre kontraindicerede.
  • Der skal blot argumeneres mekanistisk og ikke kendes til behandlingsalgoritmer. 

25

Beskriv kort for følgende stoffer i hvilken retning (fremme eller hæmme) de sandsynligvis vil påvirke erektil funktion:

  • a. Muskarinerge antagonister 
  • b. NO-syntasehæmmere 
  • c. Guanylat cyclase (sGC) stimulatorer 
  • d. Alpha adrenerge antagonister 
  • e. NO donorer (feks nitroglycerin) 
  • f. Noradrenalin 
  • g. Fosfodiesterase- type V hæmmere 

 

 

  • a. antagonister vil (teoretisk) modvirke den del af signalet til NOdannelse der er båret af acetylkolinfrigivelse. 
  • b. Hæmning af NO dannelse vil modvirke dilatation og erektion 
  • c. stimulering af guanylat cyclase vil øget cGMP og afslappe de glatte muskelceller i corpus cavernoum of fremme erektion. 
  • d. Blok af alphaadrenerge agonister vil have samme effekt som ovenfor i C 
  • e. NO donorer vil have samme effekt som ovenfor altså fremmende, hurtig indsættende og meget transient 
  • f. Noradrenalin er en overvejende alpha agonist der bevirker kontraktion og dermed en hæmmende effekt. 
  • g. cGMP vil ophobes når nedbrydning er hæmmet og bevirker afslapning i glatte muskelceller. 

26

Kokain stimulerer det sympatiske nervesystem ved at hæmme genoptag af katekolaminer ved nerveterminaler. 

1. Beskriv effekten af kokain på pupillen. 

 

Pupillen vil udvide sig (mydriasis). 

 

27

Kokain stimulerer det sympatiske nervesystem ved at hæmme genoptag af katekolaminer ved nerveterminaler. 

2. Diskuter årsagen til, at kronisk indtag via næsen kan medføre nekrose (vævsdød) af næseskillevæggen. 

 

Er svær, men superfint hvis der kan argumenteres med høj lokal koncentration og kontraktion af modstandskar, nedsat vævsperfusion og dermed iskæmisk skade 

 

28

Kokain stimulerer det sympatiske nervesystem ved at hæmme genoptag af katekolaminer ved nerveterminaler. 

3. Beskriv effekten på hjerte og blodkar samt på hjertets iltforbrug. 

 

Hjertet stimuleres-øget frekvens, kontraktilitet og overledningshastighed. Blodtrykket stiger pga øget hjerteaktion og pga modstandskarkontraktion. Hjertets iltforbrug øges. 

 

29

Kokain stimulerer det sympatiske nervesystem ved at hæmme genoptag af katekolaminer ved nerveterminaler. 

4. Diskuter mulig behandling af kredsløbet ved akut kokainforgiftning. 

 

Helt OK hvis der argumenteres med både beta – og alphablokade, som mulige tilgange, selvom betablokade er kontroversiel pga den frie alphareceptorer. Anden medicin skal der ikke kendes til. 

 

30

En generende lidelse for patienter er ”urge” inkontinens med ”overaktiv” urinblære.

1.Beskriv farmakologisk intervention, der kan modvirke overaktiv urinblære og hjælpe patienten 

Generelt: Opgaver tester ikke behandlingsalgoritmer eller præparatnavne, men forståelse af mekanismer og normal autonom regulering 

1. Skyldes hyppige og kraftige kontraktioner via blærens glatte muskulatur og er parasympatisk udløst- t. OK svar er muskarinerge antagonister og (teoretisk) beta-receptor agonister. Fornylig bruges også botoxinjektioner. 

 

31

Supraventrikulær takykardi (påskyndet hjerterytme) kan modvirkes ved at gribe farmakologisk ind i det autonome nervesystem.

2. Beskriv angrebspunkter. 

Generelt: Opgaver tester ikke behandlingsalgoritmer eller præparatnavne, men forståelse af mekanismer og normal autonom regulering

 

2.  Beta1 adrenoceptor stimulering via sympatikus virker krono- og dromotropt-betaadrenoceptorblokkere kan derfor benyttes – eller muskarinerge agonister 

 

32

”Renal denervering”, hvor nyrernes autonome innervation, med et arteriekateter ført via lysken ud i nyrearterierne kan destrueres, er en ny behandling.

3. Diskuter hvilken tilstand man kunne tænke sig at behandle med denne tilgang. 

Generelt: Opgaver tester ikke behandlingsalgoritmer eller præparatnavne, men forståelse af mekanismer og normal autonom regulering

3. Svært, men aktuelt, spørgsmål, arteriel hypertension-særlig svært kontrollerbar – er indikation, og effekten antages at skyldes dels fald i reninsekretion og dels øget Na-udskillelse. 

 

33

4. Øjet.

a. En bekymret mor melder sig i skadestuen med sin 7-årige søn der har leget med øjendråber hos en legekammerat. Han har en stor, dilateret pupil. Ingen kan finde pakken med øjendråber. Diskuter hvad øjendråberne kunne indeholde 

b. En patient er diagnosticeret med lymfom, som er en ondartet cancersygdom. En tumor på halsen har destrueret den sympatiske innervation til øjet. Beskriv pupilstørrelse 

c. En medstuderende til en fest har indtaget amfetamin og taget 2 baner kokain. Beskriv forventet effekt på pupilstørrelse. 

d. En landmand har i selvmordsøjemed indtaget parathion, der hæmmer acetylkolinesterase. Beskriv forventet effekt på pupilstørrelse. 

 

a.

  • De kunne indeholde muskarinreceptorantagonist-feks atropin, eller i teorien en direkte alphareceptoragonist eller indirekte receptorstimulering via , noradrenalin frisætter eller reuptake hæmmer. 

b.

  • sympatisk innervation falder bort – det giver miosis- formindsket pupil 

c.

  • Kombinationen vil øget noradrenalin frisætning fra sympatiske nerveender og give dilateret pulpi. 

d. 

  • Der vil ophobes aceylkolin v kontaktsteder, det giver pupilformindskelse (øget tonus i m sfinkter pupillae) 

 

34

Botulinumtoxin ødelægger funktionen af et fusionsprotein og forhindrer derved frisættelse af vesikler med acetylkolin fra nerveterminaler og i synapser. Stoffet bliver brugt meget i kosmetiske behandlinger under navnet Botox.

a) Beskriv effekt af forgiftning med Botulinum toxin A på

  • I. Nervetransmission mellem 1. og 2. neuron i sympatiske ganglier 
  • II. Transmission i motoriske endeplader og 
  • III. Pupillens størrelse 

 

I.

  • transmission her mellem 1. og 2. neuron er båret af acetylkolin og virker via nikotinerge receptorer.
  • Der vil opstå blok af transmission 

II.

  • Efferente neuroner fra det somatiske nervesystem til skeletmuskler frigiver acetylkolin ved motoriske endeplader.
  • Der vil opstå neuromuskulært blok og lammelser af muskulatur. 

III.

  • Bortfald af parasympatisk medieret acetylkolinfrisætning vil svt til muskarint receptorblok medføre tendens til dilateret pupil-mydriasis pga sympatisk overvægt og aktivitet af m dilator pupillae. 

 

35

Botulinumtoxin ødelægger funktionen af et fusionsprotein og forhindrer derved frisættelse af vesikler med acetylkolin fra nerveterminaler og i synapser. Stoffet bliver brugt meget i kosmetiske behandlinger under navnet Botox.

b) Gør kort rede for at botulinumtoxin anvendes til at hæmme abnorm kraftig armsved. 

 

 

  • Fuld point fordrer kendskab til at det er sympatiske postganglionære tråde der lidt usædvanligt frigiver acetylkolin og stimulerer svedsekretion.
  • Lokal behandling m botox kan ophæve denne virkning ved at forhindre ach frisættelse. 

36

Patienter med akut kredsløbschok behandles ofte med adrenalin.

Figuren herunder er fra ”Basal og klinisk farmakologi” og viser ændringer i hjertefrekvens, blodtryk og perifer modstand efter indgift af noradrenalin (venstre) og adrenalin (højre) i samme dosis.

 

c) Redegør kort for årsager til forskelle i hjerte-kredsløbseffekter af de 2 katekolaminer. 

 

  • NA medfører blodtryksstigning via øget perifer modstand og refleksmæssig, indirekte fald i hjertefrekvens pga lidt større alpha end beta adrenoceptorvirkning og dermed stimulering af modstandskarrenes alpha adrenoceptorer.
  • Omvendt virker adrenalin primært via beta1 receptorer på hjertet og øger frekvens, kontraktilitet og overledning, og den blandede virkning på både beta (2-type) og alpha receptorer i forskellige kargebeter medfører ikke samlet stigning i perifer modstand.
  • Pga det øgede slagvolumen og akutte øgede pulstryk bidrager en baroreceptor-medieret reflekssænkning af den perifere modstand nok også. 

37

 

  • Forhøjet blodtryk – hypertension – er en kronisk livslang lidelse der kan have alvorlige følger, hvis den ikke behandles. Hos nogle patienter virker lægemidler ikke helt som forventet og man opnår ikke behandlingsmålene. 
  • Hos en patient med svært forhøjet blodtryk indopereres der elektroder på halsen, som via feltstimulering kan aktivere de afferente nerver på begge sider i sinus caroticus. Hos patienten er der også indopereret kateter i en arterie, så der kan måles intra-arterielt blodtryk, puls og sympatisk efferent nerveaktivitet. 
  • I forsøget ”tændes” elektroden, der stimuler sinusnerverne og patientens respons registreres. 
  • Figuren viser patientens respons: 
  • Øverst ses middelarterielt blodtryk (ABP-der vises data fra 3 cykler med 9 min kontrol og 9 min med stimulering (gråt område-”on”); i midten ses puls (HR,) og nederst er vist sympatisk efferent aktivitet (MSNA).

 

Redegør for effekten af elektrisk stimulering af sinus caroticus nerverne på kredsløbet.

 

  • Elektroderne øget afferent nervetraffik til den kardiovaskulær center i medulla.
  • Normalt er signalet af ØGET blodtryk (øget træk) og resulterer i hæmning af efferent sympatisk aktivitet og øget vagus aktivitet.
  • Den eksterne stimulering efterligner således en akut stor blodtryksstigning.
  • Reflekssvaret medfører nedsat sympatisk efferent aktivitet som direkte aflæses; nedsat alpha adrenerg stimulering af modstandskarrene og dermed vasodilatation med blodtryksfald;
  • det medfører nedsat sympatisk tonus til hjertet og dermed nedsat betareceptor medieret ino-krono-dromo og batmotrop effekt (her dominerer vagus allerede i hvile) men frekvensen falder målbart. 

38

 

Hos patienter kan der opstå ”overaktiv” urinblære, med hyppige og smertefulde vandladninger. 

Diskuter kort muligheder for farmakologisk at gribe ind i tilstanden.

  • Blærekontraktion udvirkes af parasympatikus fra S234.
  • Muskarin receptor antagonister kan dæmpe kontraktioner. 

 

39

En barn har leget med øjendråber fra en hylde med forskellige præparater og moderen går til egen læge. Pupillerne er abnormt forstørrede.

Angiv sandt/falsk udfor hvert udsagn:

  • a. Det kan være et beta adrenoceptor blokerende stof barnet er udsat for 
  • b. Der kan have været atropin i væsken 
  • c. En muskarin receptor agonist kan fremkalde tilstanden 
  • d. En alpha-adrenerg agonist kan fremkalde tilstanden 
  • e. Amfetamin kan fremkalde tilstanden 

 

  • a-F
  • bS
  • cF
  • dS
  • eS 

40

I 1969 publicerede Beck, Barnard og Schrire i fagtidsskriftet Circulation (1969;40:437-445) resultater fra observationer på de 2 første patienter der overlevede hjertetransplantation. 

De fandt sinusrytme med hvilepuls på 90 og 110 hos patienterne i siddende, afslappet stilling.

Der var ingen effekt af indgift af atropin på hjerterytmen. 

Diskuter observationerne i forhold til værdier hos normale kontrolpersoner. 

  • V transplatation  er hjertet effektivt denerveret og efferent baroreflexkontrol er mistet.
  • Pulsen er øget ift normalt.
  • Da vagus har tonus under normale forhold og denne effekt virker sænkende på frekvens, ja så øges frekvensen når vagusinnervering afbrydes.
  • Atropin blokerer muskarinerge receptorer og bevirker således fald i parasympatisk virkning på hjeretet mens sympatisk resterer – det medfører tachykardi i det normale hjerte – men ikke i det transplanterede, hvor vagustonus er afbrudt. 
  • Smertefølelse fra hjertet er også fraværende (der kan ske reinnervering via sympatiske nerver – er ikke pensum). 

41

En hjertetransplanteret patient indleder et muskelarbejde. Beskriv ændringer i puls og blodtryk.

Ved muskelarbejde tager det længere tid at opnå samme blodtryksstigning og øgning i hjertefrekvens og det sker via adrenalin frigivet til plasma fra binyremarven. 

42

En hjertetransplanteret patient og en normal kontrolperson -begge i hvile - indgives en alpha-1 adrenoceptor antagonist.

Redegør for ændringer i blodtryk og puls.

  • Kontrolpersonen ved få nedsat perifer resistans, akut blodtryksfald og refleksstigning i puls og kontraktilitet-udløst af øget sympatisk aktivitet til hjertet.
  • Den transplantererde vil få samme blodtryksfald da sympatiskusinnervering af resistanskarrene er intakt, men ikke samme akutte refleksstigning i hjertefunktion da sympatikusinnervering er afbrudt.
  • Et respons vil være langsommere og stamme fra adrenalin fra binyremarven

43

I en vagt har du indgivet et stof til en patient. Du ved at det påvirker det autonome nervesystem, men har fået byttet rundt på glassene med medicinen. Patienten får ”hjertebanken” og du noterer dig at pulsen stiger fra 60 til 100.

Diskuter hvilke receptorer og stofgruppe, der kan være involveret. 

  • En aktivering af beta-1 adrenoceptorer eller hæmning af M2 muskarinerge receptorer vil forøge hjertefrekvensen.
  • Dvs beta-1 adrenoceptor agonister eller muskarinerge antagonister. 

44

Efter en operation i abdomen har en patient tarmparese (”lammet” tarmmotorik).

Redegør kort for, hvilken stofgruppe og angrebspunkter, du kunne anvende for at bedre tarmfunktionen.

  • Aktivering af M3 muskarinerge receptorer vil forøge tarmmotorikken.
  • Dette kan gøres direkte med en cholinerg (muskarin M3) receptor agonist eller indirekte via reversibel acetylcholin esterasehæmmere.

45

Hos en gravid kvinde vil man kort før termin (normalt fødselstidspunkt), foretage en manuel ekstern vending af fosteret, som er lejret uhensigtsmæssigt.

Til det formål indgives kvinden et kortvirkende stof med virkning på det autonome nervesystem, der bevirker afslapning af uterus.

Diskuter mulige angrebspunkter og stofgruppe. 

  • Uterus udtrykker beta-2 adrenoceptorer.
  • Aktivering af disse receptorer bevirker en afslapning af uterus.
  • En hurtig virkende beta-2 adrenoceptor agonist kan bruges

46

Metaoxedrin er en a1-adrenoceptor agonist.

Angiv effekten på øjet. 

Metaoxedrin aktiverer a1-adrenoceptorer i m. Dilatator pupillae hvorved pupillen udvides (mydriasis) 

 

47

Angiv hvilken receptor type, som muskarinreceptorerne hører til og angiv bivirkninger til antimuskarinerge stoffer. 

  • Muskarinreceptorerne tilhører den G-proteinkoblede 7-TM receptor type.
  • Antimuskarinerge bivirkninger:
    • pupildilatation
    • nedsat spytsekretion (mundtørhed)
    • nedsat svedsekretion 
    • takykardi 
    • bronkiedilatation
    • nedsat syresekrtion i ventriklen
    • nedsat peristaltik og sekretion i tarmen (obstipation)
    • urinretention 

48

Angiv de 4 overordnede typer lægemiddelbindende receptorer.

  1. Ligandaktiverede ionkanaler 
  2. G-proteinkoblede receptorer (eller 7TM receptorer) 
  3. Enzymkoblede receptorer 
  4. Nukleare receptorer 

49

Angiv og beskriv kort de 3 overordnede typer agonister

Fuld agonist: et lægemiddel, som kan fremkalde en maksimal biologisk effekt, ved at påvirke de receptorer, hvis aktivering er ansvarlige for effekten 8 

Partiel agonist: et lægemiddel, som binder sig til en receptor uden at fremkalde maksimal biologisk effekt, samtidig med, at det forhindrer bindingen (antagonistisk effekt) af en ligand med større maksimal virkeevne (efficacy) 

Invers agonist: et lægemiddel som har større affinitet for receptorens inaktive form end for den aktive form. Ved binding fremkaldes et formindsket respons i forhold til baseline aktiviteten.

50

Tolterodin er en receptor antagonist, der anvendes ved overaktiv blæresyndrom, idet stoffet nedsætter kontraktionen af m. detrusor vesicae og øger kontraktionen af m. Spinchter vesicae.

 

Redegør for den autonome innervation af urinblæren herunder relevante neurotranmittere og angiv den receptor, som tolterodin påvirker

  • Urinblæren forsynes både med sympatiske og parasympatiske nervefibre.
  • De sympatiske nervefibre frisætter noradrenalin, som via aktivering af beta2-adrenoceptorer afslapper m. detrusor vesicae og som via alfa1-adrenoreceptorer kontraherer m. sphinchter vesicae, hvilket tilsammen modvirker vandladningstrang og vandladning.
  • De parsympatiske nervefibre frisætter acetylkolin, som er en antagonist for muskarin receptorer af M3 typen.
  • Det fører til kontraktion af detrusor musklen og afslapning af spinchter musklen, hvilket resulterer i vandladningstrang og fremmer vandladning.
  • Tolterodin er en muskarinreceptor antagonist

51

Tolterodin er en receptor antagonist, der anvendes ved overaktiv blæresyndrom, idet stoffet nedsætter kontraktionen af m. detrusor vesicae og øger kontraktionen af m. Spinchter vesicae.

 

Angiv med udgangspunkt i virkningsmekanismen tolterodins mulige systemiske bivirkninger, og angiv for hver af disse mekanismen hertil

Tolterodins antimuskarinerge virkninger kan give:

  • Mundtørhed på grund af hæmmet spytsekretion
  • Tør hud pga af nedsat svedsekretion
  • Tørhed af øjne pga nedsat tåresekretion og akkommodationsbesvær
  • Takykardi pga ophævet n. Vagusvirkning på hjertet

52

Fra 2010 

A. Redegør kort for den autonome innervation af ventriklen 

 

  • Ventriklen er forsynet med både sympatiske og parasympatiske nervefibre.
  • Den glatte muskulatur i ventriklen er forsynet med både alfa1-, alfa2 og beta2 adrenoreceptorer, og stimulation heraf med enten noradrenalin eller adrenalin medfører nedsat tonus og motilitet.
  • Sphinchterne er forsynet med alfa1 receptorer, og stimulation giver kontraktion.
  • Det er usikkert om kirtlerne i ventriklen har sympatisk innervation.
  • Den glatte muskulatur i ventrikel væggen er forsynet med muskarinreceptorer af M3 typen, og parasympatisk stimulation med frisætning af acetylkolin fører til øget tonus og motilitet.
  • Sfinkterne har også M3 receptorer men afslappes ved frisætning af acetylkolin.
  • Kirtlerne er ligeledes forsynet med M3 receptorer og de stimuleres af acetylkolin til at producere mere syre og mere sekret 

53

Antikolinergika har tidligere været benyttet til behandling af mavesår (ulcus ventriculi), men benyttes ikke længere på grund af bivirkninger.

Angiv de vigtigste bivirkninger ved denne type lægemidler 

 

Antikolinerge lægemidler giver

  • mundtørhed (pga. nedsat spytsekretion)
  • akkommodationsbesvær (problemer med at stille skarpt med øjet - at skifte fokus fra kort til lang afstand)
  • tør hud (pga. nedsat svedsekretion)
  • takykardi 
  • obstipation (nedsat motilitet og tonus i GI-tract)

 

54

a2-adrenoceptorer 

1. Redegør for lokalisation og naturlige ligander 

præsynaptisk og præjunktionelt, glatte muskelceller, lipocytter og blodplader.

 

De naturlige ligander er noradrenalin og adrenalin. 

 

55

 

Angiv hvilken receptortype a2-adrenoceptorer tilhører og ligandeffekt 

 

G-proteinkoblet 7-TM receptor. Agonistvirkningen fører til hæmning af adenylcyklase og nedsat cAMP 

 

56

 

Angiv funktionen af a2-adrenoreceptoren i forskellige væv 

 

  • Agonistvirkning på a2-adrenoceptorer i den glatte muskulatur i karrene er en kontraktion.
  • Effekten af agonistpåvirkning på de præjunktionelle og præsynaptiske a2-adrenoceptorer er en hæmning af yderligere noradrenalin frisætning (autoreceptor)

57

 

Redegør for farmaka, der påvirker a2-adrenoceptor funktionen 

 

  • Klonidin og a-metyldopa er agonister.
  • Klonidin virker på centrale præsynaptiske receptorer og hæmmer dermed den centrale noradrenalin frisætning og dermed reduktion i den perifere modstand og blodtryksfald.
  • a-metyldopa er et prodrug som omdannes til a-methylnoradrenalin ved dekarboxylæering og hydroxylering.
  • Yohimbin er en selektiv antagonist, som tidligere blev benyttet mod impotens. 

58

Metoprolol er en selektiv beta-1-adrenoceptor-antagonist, hvilket indebrerer at stoffet: (vælg én rigtig)

  • a. Er førstevalgspræparat ved vaso-vagal synkope
  • b. Ikke påvirker sympatikus i glomeruli
  • c. Kan anvendes hos patienter med astma bronkiale
  • d. Påvirker beta2-adrenoceptorer i hjertet

c. er det rigtige svar

59

Clonidin er en alfa2-adrenoceptor agonist: (vælg én rigtig)

  • a. Clonidin nedsætter frisætningen af noradrenalin fra præsynaptiske neuroner i CNS ved at stimulere autoreceptorer
  • b. Clonidin hæmmer syntesen af noradrenalin
  • c. Clonidin hæmmer indbygningen af noradrenalin i vesikler
  • d. Clonidin har ikke interaktioner med andre alfa-agonister

a. er det rigtige svar

60

Botulinum type A toxin: (vælg én rigtig)

  • a. Er en effektiv modgift ved forgiftning med kolinesterase hæmmere
  • b. Hæmmer syntesen af acetylkolin
  • c. Hæmmer frisætningen af acetylkolin fra det præsynatiske neuron
  • d. Er en muskarin receptor antagonist

c. er det rigtige svar

61

Den autonome innervation af svedkirtler skyldes: (vælg én rigtig)

  • a. Parasympatiske tråde, der frisætter noradrenalin
  • b. Sympatiske tråde, der frisætter noradrenalin,
  • c. Stimulation ved hjælp af cirkulerende adrenalin
  • d. Sympatiske tråde, der frisætter acetylkolin

d. er det rigtige svar

62

Hjertefrekvensen:

  • a. Stiger ved stimulation af n. Vagus
  • b. Stiger ved atropinindgift
  • c. Falder under behandling med beta2-adrenoceptor agonister
  • d. Falder ved indgift af isoprenalin

b. er det rigtige svar

63

Redegm for auto- og heteroreceptorer.

64

Renin-angiotensin-aldosteron systemet

En 55-årig mand henvender sig til sin læge. Han lider af hypertension og er behandlet med ACE-hæmmer og diuretikum, men klager nu over en meget tør hoste. Dette er en meget hyppig bivirkning ved behandling med ACE-hæmmere. 

A.Angiv andre muligheder for at påvirke renin-angiotensin-aldosteron systemet farmakologisk, og redegør kort for farmakodynamikken af hver af disse.

Der findes yderligere to typer af lægemidler som påvirker renin-angiotensin-aldosteron systemet:

 

-Beta-adrenoceptor antagonister (β-receptor-blokkere) som via antagonistisk effekt på β1-adrenoreceptorerne (på de juxtaglomulære celler) hæmmer nyrernes renin-fritsætning.

 

-Angiotensin-II receptor I antagonister som blokerer for virkningen af receptoren. Disse midler giver ikke tør hoste.

 

En anden måde at påvirke Renin systemet på er ved at hæmme selve renin-enzymet. Patienten kunne også behandles med en aldosteron receptor antagonist (dette er ikke gennemgået til forelæsning).

 

(Et svar som teoretiske redegør for hvordan man kan påvirke de enkelte processer i renin-angiotensin-aldosteron og som viser farmakologisk tankegang, bør også give point).

65

A. Redegør for klassifikation, naturlige ligander og anatomisk lokalisation af β-adrenoreceptorer.

  • β-adrenoreceptorer inddeles i β1, β2 og β3-adrenoreceptorer.
  • De naturlige ligander er adrenalin og noradrenalin.
  • Β1-adrenoreceptorerne er lokaliseret på hjerteceller og de juxtaglomerulære celler
  • β2-adrenoreceptorer sidder på glatte muskelceller i bronkier, kar, mavetarm-kanal og i urogenitlsystemet.
  • β3-adrenoreceptorerne er lokaliseret på fedtcellemembraner.

66

Nævn for to af receptortyperne en lægemiddelgruppe, som medierer sin effekt via β-adrenoreceptorer, og nævn for hver type af lægemiddel en sygdom, som behandles med lægemidlet.

  • Der findes β-adrenoreceptor-antagonister (beta-blokkere), som er non-selektive for β1- og β-adrenoreceptorer og antagonister, der er selektive for β1-adrenoreceptorer.
  • Der findes også lægemidler, som er selektive agonister for β2-adrenoreceptorer.
  • Betablokkere benyttes til en lang række sygdomme:
    • hypertension
    • angina pektoris
    • hjerteinsufficines
    • migræne
    • essentiel tremor
    • tyreotoksikose.
  • Β2-adrenoreceptor agonister benyttes ved astma bronkiale.

67

Redegør for angrebspunkter og klinisk anvendelse for farmaka, som påvirker den kolinerge transmission.

Farmaka kan påvirker den kolinerge transmission 4 forskellige steder:

 

1) Hæmmet frisætning af acetylkolin fra vesikler ved hjælp af Botulinum toxin A. Anvendes ved torticollis, blefarospamer og andre tilstande med spasmer i tvæstribet muskulatur. Anvendes også ved ekssessiv sved.

 

2) Direkte påvirkning af postsynaptiske og postjunktionelle kolinerge receptorer. Anvendes ved blæreatoni og glaukom

 

3) Indirekte forstærkning af den kolinerge transmission ved hjælp af kolinesterase hæmmere. Anvendes ved myastenia gravis, Alzheimers sygdom og glaukom.

 

4) Muskarin receptor antagonister, fx atropin. Anvendes med overdosering med kolinesterase

hæmmere, vasovagalt tilfælde, før og under generel anæstesi, Parkinsons Sygdom

68

Fra prøveeksamenssæt 2008

Gør rede for kolinerg nervetransmission inklusive den anatomiske lokalisation.

  • Kolinerg nervetransmissions medieres af neurotransmittoren acetylkolin som produceres af kolinerge neuroner i hjernen, i alle præsynaptiske neuroner i det autonome nervesystem, alle postsynaptiske neuroner i det parasympatiske nervesystem samt i de sympatiske nervefibre, som forsyner sved og spytkirtler.
  • Acetylkolin er desuden neurotransmittor i de motoriske neuroner.
  • Kolin optages i neuronerne fra blodet og kobles til en acetylgruppe.
  • Acetylkolin indbygges i vesikler, som tømmes i synapse-/junktionsspalten ved aktivering af neuronet.
  • Acetylkolin er en agonist for muskarinerge og nikotinerge receptorer.
  • Acetylkolin inaktiveres ved nedbrydning ved hjælp af en enzymet acetylkolinesterase.

69

Fra prøveeksamenssæt 2008

Redegør for typer af lægemidler, der kan påvirke den kolinerge nervetransmission samt den kliniske anvendelse af de enkelte farmakatyper.

  • Acetylkolinfrisætningen fra vesiklerne kan hæmmes af botulinum toksin A.
  • Dette er indiceret ved muskelspasmer (spastisk parese, torticollis, blefarospasmer) og eksessiv svedtendens.
  • Acetylkolins effekt på muskarinreceptorer kan blokeres med atropin.
  • Atropin er indiceret ved vasovagalt tilfælde, overdosering med acetylkolinesterasehæmmere (se nedenfor) og Parkinsons sygdom.
  • Virkningen af acetylkolin på tværstribede muskelceller kan blokeres med kurare, som anvendes ved muskelrelaksation under generel anæstesi.
  • Nedbrydningen af acetylkolin kan blokeres med acetylkolinesterasehæmmere, som er indicerede ved atropinforgiftning,
  • Alzheimers sygdom og myastenia gravis samt ved revertering af neuromuskulær blokade under generel anæstesi.

70

Lægemidlet Bupropion (Zyban) er egentligt et antidepressivt lægemiddel, men bruges mest som lægemiddel ved ønske om rygeophør. Bupropion hæmmer dopamintransporteren (DAT) og noradrenalin transporteren (NAT). Bupropion er endvidere en nicotin receptor antagonist:

 

a) Angiv DAT og NAT's cellulære lokalisation og redegør kort for de to transporteres rolle ved dopaminerg og noradrenerg neurotransmission

b) Angiv for hver af de to transportere efter eget valg mindst et andet lægemiddel eller misbrugsstof, som enten hæmmer transporteren eller transporteres af denne

a)

  • DAT og NAT er lokaliseret præsynaptisk i dopaminerge og noradrenerege neuroner, henholdsvis.
  • Deres opgave er at standse henholdsvis dopaminerg og noradrenerg neurotransmission ved at transportere den relevante neurotransmittor tilbage i neuronet

 

b)

  • NAT hæmmes blandt andet af tricykliske antidepressiva og DAT transporterer kokain ind i neuronet

71

c) Redegør for den anatomiske lokalisation og klassifikation af nikotinreceptorer 

d) Angiv hvilken af de 4 hovedtyper af proteinreceptorer, som nikotinreceptoren tilhører, og angiv den naturlige ligand

c)

  • Nikotin receptorer inddeles i muskeltype (Nm) og neurontype (Nn).
  • Nm er identisk med den motoriske endeplade på tværstribede muskelceller.
  • Nn findes i alle autonome ganglier, ved sensoriske nerveterminaler samt i CNS

d)

  • Nikotin receptorerne tilhører gruppe af ion-kanal koblede proteinreceptorer, og den naturlige ligand er acetylkolin

72

Følgende uddrag af beskrivelser af lægemidler/virkningsstoffer, der vedrører det autonome nervesystem er fra pro.medicin.dk. I den kliniske hverdag er det ofte nødvendigt at tage stilling til fund/symptomer/bivirkninger, der relaterer sig til det autonome nervesystem.

Redegør kort for det stof/lægemiddel, der udøver de beskrevne virkninger/bivirkninger (der spørges ikke til præparatnavne).

  • Bruges, hvor man ønsker at fremme tarmens motorik. Bivirkninger kan være kvalme, øget spytsekretion, bradykardi, bronkospasme. Muskelkramper, øget svedtendes.

Der bør argumenteres for kolinesterase-hæmmere eller muskarinerge agonister

73

Følgende uddrag af beskrivelser af lægemidler/virkningsstoffer, der vedrører det autonome nervesystem er fra pro.medicin.dk. I den kliniske hverdag er det ofte nødvendigt at tage stilling til fund/symptomer/bivirkninger, der relaterer sig til det autonome nervesystem.

Redegør kort for det stof/lægemiddel, der udøver de beskrevne virkninger/bivirkninger (der spørges ikke til præparatnavne).

 

  • Afslapper den glatte muskulatur i urethra og prostata, kan kombineres med 5-α- reduktasehæmmere for at opnå behandlingsmål. Kan medføre retrograd ejakulation.

Alpha-adrenoceptorblokkere

74

Følgende uddrag af beskrivelser af lægemidler/virkningsstoffer, der vedrører det autonome nervesystem er fra pro.medicin.dk. I den kliniske hverdag er det ofte nødvendigt at tage stilling til fund/symptomer/bivirkninger, der relaterer sig til det autonome nervesystem.

Redegør kort for det stof/lægemiddel, der udøver de beskrevne virkninger/bivirkninger (der spørges ikke til præparatnavne).

  • Kontraindiceret ved Glaukom med snæver kammervinkel eller blot mistanke om glaukom. Almindelige bivirkninger er mundtørhed, obstipation, synkebesvær. Gives forud for generel anæstesi.

Muskarin-receptorantagonister eller atropin, går ikke at skrive noget m adrenerge agonister ift præbehandling

75

Følgende uddrag af beskrivelser af lægemidler/virkningsstoffer, der vedrører det autonome nervesystem er fra pro.medicin.dk. I den kliniske hverdag er det ofte nødvendigt at tage stilling til fund/symptomer/bivirkninger, der relaterer sig til det autonome nervesystem.

Redegør kort for det stof/lægemiddel, der udøver de beskrevne virkninger/bivirkninger (der spørges ikke til præparatnavne).

  • Lægemidlet medfører i løbet af timer til dage en reduktion af pulsfrekvens og hjerteminutvolumen på op til 25 %. Anvendes til behandling af hypertension og samtidig atrieflimren, hjerteinsufficiens, iskæmisk hjertesygdom samt ekstrasystoli.

Beta-adrenoceptorblokkere

76

Følgende uddrag af beskrivelser af lægemidler/virkningsstoffer, der vedrører det autonome nervesystem er fra pro.medicin.dk. I den kliniske hverdag er det ofte nødvendigt at tage stilling til fund/symptomer/bivirkninger, der relaterer sig til det autonome nervesystem.

Redegør kort for det stof/lægemiddel, der udøver de beskrevne virkninger/bivirkninger (der spørges ikke til præparatnavne).

  • Stimulerer hjertet direkte. Hjerterytmen øges, hvilket resulterer i et øget minut-volumen og øget iltforbrug. Plasmahalveringstid 2-3 min.

Adrenalin, kan ikke være atropin ud fra beskrivelse af lokal vasokonstrikion.

77

Supraventrikulær takykardi (påskyndet hjerterytme) kan modvirkes ved at gribe farmakologisk ind i det autonome nervesystem.

Beskriv angrebspunkter.

  • Beta1 adrenoceptor stimulering via sympatikus virker krono- og dromotropt- betaadrenoceptorblokkere kan derfor benyttes – eller muskarinerge agonister
  • begge svar er OK

78

En medstuderende har til en fest indtaget amfetamin og taget 2 baner kokain. Beskriv forventet effekt på

  • a) pupilstørrelse
  • b) puls 
  • c) blodtryk

  • a) pupilstørrelse vil være øget – mydriasis, skyldes sympatisk nerveender der virker på m dilator pupillae;
  • b) pulsen vil være øget 
  • c) blodtrykket vil være øget.

79

Botulinumtoxin ødelægger funktionen af et fusionsprotein og forhindrer derved frisættelse af vesikler med acetylkolin fra nerveterminaler og i synapser. Stoffet bliver brugt meget i kosmetiske behandlinger under navnet Botox.

Redegør for effekten af behandlingen med Botulinum toxin A på

  • a. ”Overaktiv” urinblære
  • b. Pupillens størrelse
  • c. Achalasi som er en tilstand ved nedre esofagussfinkter, hvor der mangler NO og VIP-frisættende neuroner.

a)

  • lokal administration af BT vil modvirke frisætning af acetylkolin der normalt via M3 udløser miktionsrefleks;

 

b)

  • Bortfald af parasympatisk medieret acetylkolinfrisætning vil svt til muskarint receptorblok medføre tendens til dilateret pupil-mydriasis pga sympatisk overvægt og aktivitet af m dilator pupillae,

 

c)

  • achalasi forudsættes IKKE kendt, men fra B6 er det kendt at LES åbner kortvarigt medieret via NO/VIP mens høj tonus vedligeholdes af ach-på muskarine receptorer. Denne interaktion modvirkes ved lokal indgift af BT i sfinkteren.

80

 

Redegør for virkningsmekanisme, virkninger og klinisk anvendelse (indikation) af acetylkolinesterase inhibitorer 

  • Virkningsmekanismen er binding til enzymet acetylkolinesterase hvorved nedbrydningen af acetylkolin reduceres og virkningen af acetylkolin følgelig forstærkes ved nikotine og muskarine receptorer i det perifere nervesystem og ved muskarine receptorer i det centrale nervesystem.
  • Virkningerne omfatter sekretoriske muskarin virkninger med øget sved, spytsekretion og bronkialsekretion.
  • Der ses pupilkonstriktion, let bradykardi og øget kontraktionskraft i tværstribede muskler ved terapeutiske doser.
  • Indikationerne omfatter:
    • Blære- og tarmatoni,
    • ophævelse af neuromuskulær blokade,
    • Myastenia Gravis, glaukom (grøn stær),
    • forgiftning med antimuskarinerge stoffer (physostigmin),
    • Alzheimer’s sygdom.

81

Angiv symptomerne ved overdosering med acetylkolinesteraseinhibitorer og angiv det logiske valg af modgift (”antidot”) 

  • Ved overdosering (kolinergt syndrom) kan følgende bivirkninger/forgiftningssymptomer ses: bronkospasmer, tarmspasmer, fæces- og urinafgang.
  • Nikotinvirkninger: muskelparese.
  • CNS: angst, mareridt, konfusion, respirationsstop.
  • Atropin kan benyttes som antidot