Fysiologi - Kvindelig reproduktion Flashcards Preview

Modul 7 - Gamle sæt, fysiologi > Fysiologi - Kvindelig reproduktion > Flashcards

Flashcards in Fysiologi - Kvindelig reproduktion Deck (28):
1

Mutationer i genet, som koder for dannelsen af enzymet aromatase, der omdanner androgener til østrogener, er årsag til en sjælden genetisk lidelse. Kvinder, der mangler aromatase, fødes med kvindelige indre kønsorganer og ikke klart definerede ydre kønsorganer. Kvinder med denne enzymdefekt har primær amenoré, dvs. manglende menstruation og manglende udvikling af sekundære kønskarakterer ved 14 års alderen. Dog udvikler de ofte hirsutisme (øget hårvækst med maskulint præg og maskulin fordeling hos kvinder) i denne periode. Samtidig ses meget høje niveauer af hypofysehormonerne, follikel stimulerende hormon (FSH) og luteiniserende hormon (LH). 

1. Angiv kort, hvorfor disse kvinder ikke udvikler sekundære kønskarakterer. 

 

Østrogen giver anledning til sekundære kønskarakteristika, såsom brystudvikling mm., via binding til østrogenreceptoren i målceller 

 

2

Mutationer i genet, som koder for dannelsen af enzymet aromatase, der omdanner androgener til østrogener, er årsag til en sjælden genetisk lidelse. Kvinder, der mangler aromatase, fødes med kvindelige indre kønsorganer og ikke klart definerede ydre kønsorganer. Kvinder med denne enzymdefekt har primær amenoré, dvs. manglende menstruation og manglende udvikling af sekundære kønskarakterer ved 14 års alderen. Dog udvikler de ofte hirsutisme (øget hårvækst med maskulint præg og maskulin fordeling hos kvinder) i denne periode. Samtidig ses meget høje niveauer af hypofysehormonerne, follikel stimulerende hormon (FSH) og luteiniserende hormon (LH). 

2.Redegør kort for de høje niveauer af hypofysehormonerne LH og FSH. 

 

  • Den manglende østrogenproduktion medfører manglende negativ feedback på hypothalamus og hypofysen.
  • Dette fører til en øgning i LH og FSH.
  • Den samme respons ses under/efter overgangsalderen. 

3

Mutationer i genet, som koder for dannelsen af enzymet aromatase, der omdanner androgener til østrogener, er årsag til en sjælden genetisk lidelse. Kvinder, der mangler aromatase, fødes med kvindelige indre kønsorganer og ikke klart definerede ydre kønsorganer. Kvinder med denne enzymdefekt har primær amenoré, dvs. manglende menstruation og manglende udvikling af sekundære kønskarakterer ved 14 års alderen. Dog udvikler de ofte hirsutisme (øget hårvækst med maskulint præg og maskulin fordeling hos kvinder) i denne periode. Samtidig ses meget høje niveauer af hypofysehormonerne, follikel stimulerende hormon (FSH) og luteiniserende hormon (LH). 

 

3. Med udgangspunkt i 2-celle modellen, redegør kort for, hvordan denne enzymdefekt kan give anledning til hirsutisme i disse kvinder. 

 

  • LH receptorer i theca cellerne understøtter produktionen af androgener.

  • De androgene derivater transporteres normalt videre til granulosa cellerne hvor de omdannes til østrogener.

  • Produktionen af østrogen i granulosa cellerne er afhængig af aromatase enzymet.

  • Mangel på aromatase enzymet vil derfor føre til et øget testosteron mængde da denne ikke kan omdannes til østrogen.

  • Samtidig vil det høje LH niveau yderligere øge produktionen af testosteron i theca cellerne.

  • En øget androgen produktion giver anledning til hirsutisme. 

     

4

Opgave 3 - Kvindelig reproduktion

Ovariets syntese af androgener, østrogener og progesteron foregår som et samspil mellem folliklens theca- og granulosaceller.

  • Redegør kort for væsentligste forskelle mellem disse 2 celletyper både i relation til de enzymer, der er involveret i steroidsyntesen og mht. deres LH/FSH-receptorer.

Theca- og (theca lutein) celler

  • har 17α-hydroxylase (CYP17, P-450C17 /17,20-desmolase) aktivitet, men mangler aromatase (CYP19) og kan danne androgener og progesteron, men ikke østrogener.
  • Thecacellerne har kun LH-receptorer.

Granulosa- (og granulosa lutein) celler

  • mangler 17α-hydroxylase-aktivitet og kan kun lave progesteron.
  • Granulosacellerne har dog aromatase-aktivitet og kan danne østrogener fra androgener.
  • Granulosaceller har både FSH- og LH-receptorer.

5

Kvindelig reproduktion 

I tabellen nedenfor ses de forskellige komponenter af kvindens reproduktions og livmoderslimhindes cyklus, samt under diegivning. 

Udfyld de manglende felter ved at angive for hypothalamus/hypofyse hormonerne, samt ovariehormonerne om deres produktion ”stimuleres”, forbliver ”uændret” eller ”hæmmes”, og om livmoderslimhinden væv “prolifererer” eller “differentieres”.

6

1. Angiv kort grunden til patientens hormonelle ændringer.

  • Årsagen til patientens symptomer skyldes sandsynligvis, at en granulosacelle-tumor, der producerer forhøjede mængder af østrogen.
  • Nogle vil måske angive at den øgede inhibin produktionen ville være årsagsgivende, men så ville østrogen ikke stige grundet hæmning af FSH (omvendt stimuleres inhibin af øget østrogen produktionen).
  • Den øgede østrogenproduktion sandsynligvis en øget negativ feedback på GnRH i hypothalamus og på LH og FSH i hypofysen.
  • Derudover inhiberer inhibin FSH sekretionen.

7

2. Den ovenfor beskrevne granulosacelle-tumor kan give anledning til ændringer i endometriet, herunder menoragi.

Beskriv den mulige årsag til dette.

  • Endometriet undergår strukturelle modifikationer grundet ændringer i østrogen og progesteron mængden i løbet af menstruationscyklus.
  • Når østrogen øges under den follikulære fase sker der en øgning af celleantallet (hyperplasi) og af cellestørrelsen (hypertrofi) i endometriets funktionelle og basale lag, hvilket bevirker at slimhinden vokser i tykkelse.
  • Denne fase kaldes Proliferationsfasen.

8

 

1. Angiv 2 vigtige effekter af FSH på folliklen. 

FSH stimulerer:

  1. Selektion af den dominante follikel
  2. Produktionen af østrogen i granulosa celler via aromatase 
  3. LH receptorer på granulosa celler 
  4. Produktionen af inhibin i granulosa celler

9

 

2. Redegør kort for hvor FSH produceres, hvilke faktorer der regulerer dens frigivelse og årsagen til patientens amenorré. 

 

  • De gonadotrofe celler secernerer follikel stimulerende hormon (FSH) i hypofysen.
  • Hypothalamushormonet gonadotropin releasing hormone (GnRH) regulerer frigivelsen af FSH
  • (Ikke pensum: GnRH receptor binding medfører PKC aktivering som øger syntesen af FSH og intracellulær calcium frigivelse der medierer sekretionen af FSH).
  • Inhibin, østrogen og progesterone inhiberer FSH sekretionen.
  • Aktivin stimulerer FSH sekretionen. Østrogen kan stimulere FSH frigivelsen midt-cyklus.
  • Årsagen til patientens amenorré skyldes en granulosacelle tumor der producerer forhøjede mængder af inhibin.
  • Da inhibinerne hæmmer sekretionen af FSH, kan de i svar 2 beskrevne effekter af FSH ikke forekomme.
  • Dette medfører sekundær amenorré hos kvinden. 

10

Angiv hvor oocytten typisk bliver befrugtet og redegør kort for hvorledes oocytten forhindre befrugtning fra flere spermatozoer (sædceller).

  • Befrugtningen finder sted i ampulla tubae uterine (fallopian tube).
  • Her trænger spermatozoen gennem de follikulæreceller og binder til specifikke glykoproteiner (ZP3) på zona pellucida.
  • Denne binding starter den akrosomalereaktion, hvor spermatozoen secernere proteolytiske enzymer som danner porer i zona pellucida og tillader spermatozoen at trænge igennem zona pellucida og fusionere med oocytten.
  • Herefter frigives de kortikale vesikler som inducerer forandring af zona pellucida (den kortikale reaktion eller zona reaktion).
  • Ved den kortikale reaktion hærdes zona pellucida og der forekommer en inaktivering af de glykoproteiner (ZP3) som spermatozoen binder til.
  • Dette er grunden til, at typisk kun en spermatozo gennemtrænger zona pellucida.(fig 56-1 B&B;fig 43-31 B&L; fig 38.1 R&B).

11

Endometriet (livmoderslimhinden) udgør det inderste lag af uterus. Dette væv indeholder et funktionelt og basalt lag med uterine kirtler og spiral arterier. Det er her implantation af det befrugtede æg sker. Endometriet undergår en række forandringer under reproduktionscyklus. Dette skyldes blandt andet påvirkning fra de kvindelige kønshormoner, østrogen og progesteron. 

Beskriv effekterne af henholdsvis østrogen og progesteron på endometriet.

Østrogen:

  • Når østrogen øges under den follikulære fase, sker der en øgning af celleantallet (hyperplasi) og af cellestørelsen (hypertrofi) i de funktionelle og basale lag, hvilket bevirker, at slimhinden vokser i tykkelse.
  • Denne fase kaldes Proliferationsfasen.
  • De uterine kirtler bliver også længere. (ikke pensum: østrogen stimulerer også udtrykkelsen af progesteron receptorer i slimhindens celler). 

Progesteron:

  • Når progesteron øges i den luteale fase, påvirker det endometriet ved at øge differentieringen af cellerne.
  • De uterine kirtler bliver snoede og danner næringsrigt sekret, spiralarterierne bliver større, således at vævet er bedst muligt forberedt til implantation af det befrugtede æg.
  • Dette kaldes den sekretoriske fase. I denne fase er der også stadig østrogen tilstede.

12

 

Redegør kort for en mulig forklaring på kvindens amenoré (manglende menstruation) 

 

  • Kvinden lider højest sandsynligt af aneorexia nervosa der udløser hypothalamisk amenoré associeret med hendes lave kropsvægt (sekundær amenoré).
  • Pga. den lave kropsvægt opstår der forstyrrelser i den pulsative sekretionen af gonadotropin releasing hormon (GnRH) fra hypothalamus som nedsættes, dermed secerneres hverken FSH og LH som er vigtig for ægmodning og ægløsning, samt østrogen og progesteron produktionen derved ophører menstruationen 

13

 

2.Hos en sund og rask ung kvinde starter menstruationen på grund af faldende produktion af et bestemt steroidhormon. Angiv hvilket steroidhormon, der er tale om, og hvor dette hormon primært produceres 

3. Redegør kort for, at lægen udspørger patienten om galaktoré er til stede 

2.

Ved manglende graviditet falder corpus luteums produktion af progesteron og endometriet afstødes under menstruationen 

3.

Ved hyperprolaktinæmi som kan være forårsaget af en tumor i hypofysen, hæmmes GnRH sekretionen hvilket medforer nedsatte værdier af FSH og LH. Ovarierne bliver ikke stimuleret, østrogenproduktionen falder, og der optræder anovulation og amenoré. 

 

14

Redegør for dannelse, funktion, og livslængde af et corpus luteum hos en fertil men ikke gravid kvinde.

Dannelse

Dannelse af et funktionelt corpus luteum kræver en kortvarig, kraftig LH (og FSH) udskillelse. Toppen ses midt i cyklus. Hormon-udskillelsen stimulerer til slutvækst og bristning af en stor follikel. 

  • Laurits holdnoter om selve ægløsning:
  • LH øger syntese/aktivitet af proteolytiske enzymer ⇒ Nedbryder bindevæv i follikelvæggen og i del af ovariet.
  • Prostaglandiner (PGF2a) laver kontraktion af ovariets glatte muskelceller  ⇒ Øget intrafollikulært tryk  ⇒ Tømning heraf = ægløsning

Funktion

Efter ægløsningen deler og omdanner theca og granulosaceller sig til luteinceller. Corpus luteum secernerer progesteron (og østrogen) stimuleret af specielt LH. Produktionen øges kraftigt de første dage, den topper efter ca. 6 dage. 

Livslængden

Den afhænger af, om kvinden er blevet gravid eller ej. Uden graviditet: Efter 10-12 dage aftager progesteron- og østrogenproduktionen hurtigt, hormonbortfaldet fremkalder degenerative forandringer i endometriet og kontraktioner i spiralarterierne der inducerer en menstruation

15

Menustrationscyklus 

a) Skitser ændring i plasmakoncentrationen af luteiniserende hormon (LH), follikelstimulerende hormon (FSH), estradiol og progesteron under en menstruationscyklus.

I samme figur angives ovariets faser inklusive tidspunktet for ægløsning. 

Figur 55-9 (B&B) figur 37.6 (R&B).

  • Corpus luteum dør i slutningen af forrige cyklus.
  • Dette medfører et fald i østradiol og progersteron produktion.
  • De gonadotrofeceller i adenohypofysen frisætter mere FSH.
  • Rekruttering af ny cohorte af follikler som stimuleres til vækst og initierer den foliklulære fase (Dag0-14).
  • Disse folliker frigiver lave mængder af østradiol, som feedback hæmmer FSH secerneringen.
  • Fald i FSH medfører at folliklerne undtagen den dominerende follikel undergår atresia.
  • Den dominerende follikel producerer meget østradiol som nu har positiv feedforward på de gonadotrofe celler fra omtrendt midten af den follikulære fase og fremkalder LH bølgen (og FSH).
  • Denne bølge stimulerer til ægløsning (dag 14) og luteinisering(dag 14- 28).
    • Laurits holdnoter om selve ægløsning:

      LH øger syntese/aktivitet af proteolytiske enzymer ⇒ Nedbryder bindevæv i follikelvæggen og i del af ovariet.

    • Prostaglandiner (PGF2a) laver kontraktion af ovariets glatte muskelceller  ⇒ Øget intrafollikulært tryk  ⇒ Tømning heraf = ægløsning

  • Corpus luteum producerer store mængder af progesteron og østradiol som topper ca midt i den luteale fase og negativt feedback hæmmer LH og FSH secereringen.
  • Hen mod slutningen af cyklus bliver corpus luteum mindre følsom for LH og går til grunde med mindre succesfuld graviditet

16

Menustrationscyklus

Definer begrebet menarche. 

Tidspunktet for den første menstruation

17

Ovariets syntese af androgener, østrogener og progesteron foregår som et samspil mellem folliklens theca- og granulosaceller. 

A. Beskriv kort de væsentligste forskelle mellem disse 2 celletyper både i relation til de enzymer, der er involveret i steroidsyntesen og mht. deres LH/FSH-receptorer. 

Theca- og (theca lutein) celler

  • Har P-450C17 (CYP17, 17α-hydroxylase/17,20-desmolase) aktivitet, men mangler aromatase (CYP19) og kan danne androgener og progesteron, men ikke østrogener.
  • Thecacellerne har kun LH-receptorer.

 

Granulosa- (og granulosa lutein) celler

  • Mangler P-450C17-aktivitet og kan kun lave progesteron.
  • Granulosacellerne har dog aromatase-aktivitet og kan danne østrogener fra androgener.
  • Granulosaceller har både FSH- og LH-receptorer. 

 

18

Ovariets syntese af androgener, østrogener og progesteron foregår som et samspil mellem folliklens theca- og granulosaceller. 

 

B. Beskriv cellernes samspil og LH/FSH´s indvirkning herpå (two-cell, two-gonadotropin hypothesen). 

 

Den follikulære fase:

  • LH binder til en receptor på thecacellen, aktiverer adenylatcyklase og giver øget syntese af LDL-receptorer – det vil sige øget optagelse af kolesterol fra blodet – samt øget syntese af sidespaltningsenzymet, som – ved sidekædeafspaltning – omdanner kolesterol til pregnenolon.
  • Der bliver dannet androstenedione, som diffunderer fra thecacellerne til granulosacellerne.
  • FSH binder til en receptor på granulosacellen, aktiverer adenylatcyklase og fremmer dannelsen af aromatase.
  • Aromatasen omdanner androstenedione til østron, derefter vil 17β-HSD kunne lave østradiol.
  • Alternativt kan 17β-HSD omdanner androstenedione til testosteron, som så bliver til østradiol.
  • Endelig diffunderer østradiol ud til blodkarrene.
  • I den follikulære fase er granulosacellen underordnet thecacellen. Den er omgivet af follikelvæske og har ikke adgang til LDL-kolesterol.
  • Østradiol dannes derfor i langt højere grad end progesteron.

 

Luteale fase

  • Forholdene er anderledes i den luteale fase: Blodkar vokser ind blandt granulosacellerne, som dermed får adgang til LDL-kolesterol og begynder at lave store mængder af progesteron, som frigives til kredsløbet.
  • En del progesteron bliver i thecacellen omdannet til 17α-hydroxyprogesteron som enten frigives til blodet eller omdannes til androstenedione og således til østradiol (af granulosaceller). 

19

Gør kort rede for den endokrine styring af kvindens reproduktion fra hypothalamus og hypofyse herunder eventuelle feedback mekanismer.

En detaljeret redegørelse for samspillet mellem ovariets granulosa og theca celler er ikkenødvendig.

Rhoades & Bell figur 37-1 eller Boron & Boulpaep figur 55-4 vil være dækkende.

20

Blastocystimplantation 

Implantation af en blastocyst i livmoderslimhinden kan deles ind i tre trin: apposition, adhæsion og invasion.

Gør rede for hvert at disse trin.

Apposition

  • Er den første kontakt mellem blastocystens trophoblast og endometriets epitelceller.

Adhæsion

  • Inddrager integriner, molekyler der eksprimeres på trophoblastens overflade og binder til matrixproteiner på endometriets overflade, fx fibronectin og laminin.
  • Integriner eksprimeres også af endometriet og binder så til receptorer på blastocysten.

Invasion

  • Forudsætter differentiering af trophoblasten og dannelse af et flerkernet lag af syncytiotrophoblast, som adskiller sig fra den cellulære cytotrophoblast.
  • Syncytiotrophoblasten trænger mellem epitelcellerne og gennem deres basalmembran og invaderer endometriets stroma eller decidua.
  • Ved et tidspunkt trækkes hele blastocysten ind under overfladen, som så lukker igen.

 

21

Menstruationscyklus 

Tegn variationen i koncentrationen af følgende hormoner under en menstruationscyklus: (a) østradiol, (b) progesteron, (c) follikel stimulerende hormon (FSH), (d) luteiniserings hormon (LH). Angiv de to faser i ovariets cyklus og tidspunktet hvor menstruation og ægløsning finder sted.

Sammenlign BB figur 54-3 (neden for) samt RB figur 37-6.

22

Redegør for dannelse, funktion, og livslængde af et corpus luteum hos en fertil kvinde.

Dannelse:

  • Dannelse af et funktionelt corpus luteum kræver en kortvarig, kraftig LH (og FSH) udskillelse.
  • Toppen ses midt i cyklus. Hormon-udskillelsen stimulerer til slutvækst og bristning af en stor follikel. 
  • Laurits holdnoter om selve ægløsning:

    • LH øger syntese/aktivitet af proteolytiske enzymer ⇒ Nedbryder bindevæv i follikelvæggen og i del af ovariet.

    • Prostaglandiner (PGF2a) laver kontraktion af ovariets glatte muskelceller  ⇒ Øget intrafollikulært tryk  ⇒ Tømning heraf = ægløsning

Funktion:

  • Efter ægløsningen deler og omdanner theca og granulosaceller sig til luteinceller.
  • Corpus luteum secernerer progesteron (og østrogen) stimuleret af specielt LH.
  • Produktionen øges kraftigt de første dage, den topper efter ca. 6 dage. 

 

Livslængden:

  • Den afhænger af, om kvinden er blevet gravid eller ej.
  • Uden graviditet: Efter 10-12 dage aftager progesteron- og østrogenproduktionen hurtigt, hormonbortfaldet fremkalder degenerative forandringer i endometriet og kontraktioner i spiralarterierne der inducerer en menstruation.

 

Med graviditet:

  • På tidspunktet, hvor progesteron udskillelsen falder hos den ikke gravide kvinde, begynder fosteranlægget at udskille human chorion gonadotropin (hCG).
  • hCG har en LH-lignende effekt og stimulerer corpus luteum til fortsat progesteron og østrogen produktion.
  • [1-2 måneder senere producerer fosterhinderne tilsvarende hormoner, så corpus luteum produktionen ikke er nødvendig for den fortsatte graviditet selvom produktionen delvis fortsætter. På dette sidste punkt er bøgerne generelt svage og denne viden kan næppe kræves.]

23

Beskriv cellernes samspil og LH/FSH´s indvirkning herpå (two-cell, two-gonadotropin hypothesen) og opdel i,

  • b. den follikulære fase, hvor blodforsyningen til de dybtliggende granulosaceller er begrænset og
  • c. den luteale fase, hvor corpus luteum er rigt vaskulariseret. 

 

b. Thecacellerne:

  • LH binder til Thecacellernes LH-receptorer og aktiverer derved adenylatcyklase, hvorved syntesen af LDL-receptor og P-450SCC(sidekædespaltningsenzym, CYP11A1) øges.  
  • LH stimuleringen medfører således en øget optagelse af cholesterol fra blodet og øget dannelse af androstendion. 
  • Androstendion (den del der ikke omdannes videre til testosteron i Thecacellen) diffunderer fra Thecacellerne til Granulosacellerne.

 

Granulosacellerne:

  • Granulosacellerne har i starten af den follikulære fase kun FSH-receptorer og dårlig adgang til cholesterol-optag fra blodet.
  • Steroidsyntesen er derfor afhængig af de novo syntese af cholestrol, hvilket betyder at progesteron syntesen i denne fase er uvæsentlig.
  1. FSH binder til Granulosacellernes FSH-receptorer og aktiverer adenylatcyklase, hvilket medfører øget syntese af aromatase. 
  2. Aromatase og 17b-HSD omdanner androstendion fra Thecacellerne til østradiol, via østron- og testosteron-intermediater.
  3. Østradiol diffunderer ud i blodet. 

 

c. Theca (lutein) cellerne:

  • Danner stadig androgener som under den follikulære fase, men omdanner også progesteron fra Granulosa lutein cellerne til 17a-OH progesteron.

 

Granolosa (lutein) cellerne:

  • Danner også stadig østradiol, men har nu LH-receptorer og øget adgang til cholesterol optag via blodet.
  • LH stimulering medfører øget syntese af LDL-receptorer og derved slutteligt, øget syntese af progesteron.
  • Progesteron diffunderer ud i blodbanen og også ind i Thecacellerne.   

24

Fra 2009

25

Definér begreberne adrenarche og menarche.

Adrenarche: En øgning af binyrebarkens androgenproduktion i pubertetens første fase.

Menarche: Indtræden af den første menstruation.

26

Ovariets cyklus

Skitser koncentrationen i plasma af følgende tre hormoner under et menstruationscyklus: estradiol, follikelstimulerende hormon, luteiniserende hormon. Angiv ovariets faser og endometriets faser og marker tidspunktet hvor ægløsningen finder sted.

27

Fra prøvesæt 2008

Gør rede for samspillet mellem to af folliklens celletyper ved syntese af androgener, østrogener og progesteron. Den overordnende styring af ovariets funktion bør kort inddrages i besvarelsen.

En to celle – to gonadotropin model. Ovariets granulosaceller har aromatase, som kan omdanne androstenedione til østron og testosteron til østradiol. Aromatase mangler i thecacellerne. Til gengæld mangler granulosaceller enzymet 17α-hydroxylase. De kan lave progesteron men så ikke andet. Det er kun granulosaceller der besidder receptorer for FSH. 

 

1. LH binder til en receptor på thecacellen, aktiverer adenylatcyklase og giver øget syntese af LDL-receptorer – det vil sige øget optagelse af kolesterol fra blodet – samt øget syntese af sidespaltningsenzymet, som omdanner kolesterol til pregnenolon.

 

2. Der bliver dannet androstenedione.

 

3. Androstenedione diffunderer fra thecacellerne til granulosacellerne.

 

4. FSH binder til en receptor på granulosacellen, aktiverer adenylatcyklase og fremmer dannelsen af aromatase.

 

5. Aromatasen omdanner androstenedione til østron, derefter vil 17β-HSD kunne lave østradiol. Alternativt kan 17β-HSD omdanner androstenedione til testosteron, som så bliver til østradiol. 

 

6. Endelig diffunderer østradiol ud til blodkarrene.

28

Fra prøvesæt 2008

Gør kort rede for hvorfor der dannes større mængder progesteron i corpus luteum end i folliklen.

  • I den follikulære fase er granulosacellen underordnet thecacellen.
  • Den er omgivet af follikelvæske og har ikke adgang til LDL-kolesterol.
  • Østradiol dannes derfor i langt højere grad end progesteron.
  • Forholdene er anderledes efter dannelsen af et corpus luteum.
  • Små blodkar vokser ind blandt granulosacellerne, som dermed får adgang til LDL-kolesterol og begynder at lave store mængder af progesteron.