Grib journalistikken! Flashcards
(43 cards)
De fem klassiske nyhedskriterie (avis-k)
Jo flere kriterie historien opfylder, jo flere forsider vil den fylde. Men avis-k ligger op til fokus på konflikt og sensation. derfo tilføjer mange medie deres egne kriterier.
- Aktualitet: Det er nyt og lægger sig op af noget aktuelt
- Væsentlighed: Begivenheder med samfundsmæssig betydning.
- Identifikation: Historier om mennesker, som seerne kan spejle sig i (ofte cases).
- Sensation: Opsigtsvækkende, overraskende eller voldsomt.
-Konflikt: mellem mennesker og interesser
Jacob Kwons relevanskriterie
At sætte fokus på det relevante for seerne.
Supplerende nyhedskriterie fra TV2
- Relevans: det skal være relevant for seerne.
- Inspiration: mindst en daglig positiv historie, hvor noget lykkes.
- Perspektiv: historier med en nuanceret fremstilling, der præsenterer flere holdninger.
Zetlands nyhedskriterier
• Information skal sættes ind i en sammenhæng : Mængden af information er enorm og uoverskuelig . Opgaven er at skabe sammenhæng og fortælle på en måde , så det ikke kræver forhåndskendskab at følge med.
• Myter skal punkteres: Myter og halve sandheder florerer , og det er journalistikkens opgave at finde de data, der kan tage livet af dem.
- Oversete nyheder skal frem : Substantielle nyheder skal frem.
- Gamle sager må ikke blive glemt : Nyheder kigger sjældent tilbage. Zetland bruger tidligere erfaringer aktivt .
- Problemer skal beskrives i de rette proportioner: De klassiske nyhedskriteri ers fokus på konflikt og kritik har en tendens til at pumpe problememe kun stigt op.
• Løsninger skal findes: Konflikt er et af de klassiske nyhedskriterier, løsning er ikke . Jo , hos Zetland.
• De almenmenneskelige historier er vigtige: Historier om, hvordan det er at være menneske, rydder sjældent forsider, fordi de næppe kan kaldes nyheder.
Vinkling
Journalistiske historier har altid en vinkling. Husk fortællesætningen: “Jeg vil fortælle at…” + “Det er interessant fordi…”
Interessant og journalistiske vinkler har brug for at blive verificeret - det er ikke nok med blot en konstatering af noget åbenlyst. Jo flere informationer, jo flere mulige vinkler.
Hvornår har jeg nok stof til en nyhedshistorie?
Når man kan svare på:
1. Hvad er der sket?
2. Hvad betyder det?
3. Hvad sker der så?
Hvid (2008) for vinkling af komplekse historier
- Hovedbudskab: hele artiklen kogt ned til én sætning.
- mellem tre og syv underbudskaber, der udfolder forskellige aspekter af hovedbudskabet.
Vigtig viden: indiskutabel information, tal, mm.
Herfra kan man lave et vinkel ark ved at identificere de forskellige enheder.
Regle for budskabene
- De skal være fomuleret som fremsættende sætinnger.
- De skal væe konkrete og tydelige (efter retningelinjerne for journalistisk sprog).
- De skal indeholde noget, der er minimum en smule overraskende og kontroversielt. Ellers er der ingenting at argumentere for.
- Underbudskaberne skal underbygge hovedbudskabet.
- Hovedbudskabet er vinklens påstand.
One-word-modellen
Brug et enkelt ord til at holde sammen på artiklen.
6-3-1’eren
Skriv først din historie i seks sammenhængende ord, derefter tre og til sidst et enkelt. Med denne tenkik bevæger vi os langsomt op ad abstraktionsstigen - fa noget specifikt til noget, der er fællesnævner for os mennesker.
Toulmins argumentationsmodel
https://external-content.duckduckgo.com/iu/?u=http%3A%2F%2Fskriftlighed.fr-gym.dk%2Fstruktur%2FStruktureret_skrivning%2
FArgumentation_Toulmin_files%2Fargumentation_
02.gif&f=1&nofb=1
Kildetyper
Erfaringskilde - udtaler sig på egne vegne ud fra oplevelse/erfaring (f.eks. som case) eller holdning (f.eks. i voxpop). Bidrager til en aktuel sag med egne oplevelser. Bliver ofte brugt som en case. Bliver spurgt til deres oplevelser.
Partskilde - udtaler sig på andres vegne, har indflydelse eller ansvar, er lønnet af? Har tit egne holdninger, og behøver nødvendigvis ikke at have reel kompetence. De er aldrig objektive, og har interesser (egne eller for en organisation). (e.g.: politiker, formand for fagforening). Bliver spurgt til deres holdninger.
Ekspertkilde - udtaler sig primært på basis af viden (f.eks. forskning) eller til nød årelang erfaring/indflydelse (som kommentator inden for politik, sport m.v.). Deres holdninger er ikke centrale, og man skal sikre, at de ikke har en anden dagsorden end at dele viden. (e.g.: astrofysiker, forsker, uniprofessor) Bliver spurgt til deres viden.
Brug uni/forskningsinstitutioner til eksperter, politiske partier og organisationer til part og forening eller SoMe-grupper/platforme til erfaringskilder.
Kildetypen afhænger af historien/vinklen, man bruger kilden til, og alle kan kildetyper kan spørges til alle tre ting (oplevelser, holdning, viden).
Find kilder, der
-kender deres stof godt og kan formidle det enkelt (gerne ved hjælp af sammenligninger, alle kan relatere til).
-har oplevet noget - folk kan kun fuldt forstå og danne meninger fra en kilde med kød på.
Husk:
- journalister taler gennem kilder - de peger på verden, ikke dem selv.
- erfarings- og ekspertkilder skal være uafhængige og kunne udtale sig frit.
Husk
- udgiv aldrig holdninger for at være fakta (misinformation)
- varedeklarer dine kilder - hvor kommer de fra?
- vær opmærksom om kilderne er tendentiøst - males deres viden af deres holdninger?
- journalister gør sig selv, kilderne og mediet sårbare for kritik.
- undersøg, om der er andre (ekspert-)kilder, der mener noget andet.
- det er vigtigt, at de kilder, der bliver kritiseret, får mulighed for at komme til orde.
- find de kilder, der ved mest, og samtidigt er nemmest at komme i kontakt med.
- pas på, at eksperter ikke udtaler sig om emner, de ikke er eksperter i.
- uden kilder kan journalisten ikke underbygge sin vinkel og give troværdighed til historien.
- mangfoldighed i det kilder, du vælger (køn, etnicitet, osv.)
- side 43: kildevurderingsskema.
Er der en historie?
-start med f.eks. partskilder - ser de et problem? Hvis ikke, så prøv en anden, der måske mener, at der er et problem.
- undersøge det skriftlige materiale og få sat fakta på plads.
Reel og formel kompetence
Reel: Kilden kender substansen i emnet.
Formel: kilden har en position, der giver kopetence til at udtale sig (især gældende for partskilder)
Førstehånds- og andenhåndskilder
Første: De har selv holdninger, oplevelser eller lign. om et emne. Ideelt skal journalister altid have fat i den type kilde.
Anden: videregiver, hvad førstehåndskilder tænker. Dog kan de være gode til at komme i kontakt med en førstehåndskilde - nogen kender nogen.
Primær- og sekundærkilder
Primær: de kilder, der er tættest på emnet, nu hvor førstehåndskilden ikke er tilgængelig (f.eks. forskere, der har arbejdet sammen med førstehåndskilden).
Sekundær: genfortæller primærkildens viden, meninger eller erfaringer.
Interviewteknik: bliv som børn igen
- Spørg fordi du er nysgerrig og vil have noget at vide.
- Bevar en enkel spørgeteknik: Først “Hvad er det?” dernæst “Hvorfor det?” (husk dog, at mange “hvad”-spørgsmål kan finde via research).
Husk:
- stil åbne, neutrale og korte spørgsmål, der ikke trigger kilden.
- hv-spørgsmål er gode
- jo enklere og kortere et spørgsmål er, jo bedre.
- hold fokus - selvom åbne spørgsmål er bedst, kan man hurtigt tabe fokus (hav en klar arbejdsvinkel)
- vær åben over for kilden om, hvad målet med interviewet er.
- overraskelsesangreb kan virke, dog kan kilden reagere negativt på et spørgsmål, de ikke forventede. Hvis kilden kender målet, er de typisk mere tryg med journalisten.
- Jo mere ømtåleligt emnet er, jo vigtigere er det, at kilden har tillid til journalisten. Stil spørgsmålene i en ordentlig rækkefølge (start med præmisskabende spørgsmål).
- Hvis en politiker bruger meningsløse ord, kan det hjælpe at spørge f.eks.: “Hvad mener du med ‘refærdigt’?”
- Konkrete spørgsmål giver konkrete svar: hvad er det, hvor foregår det, hvornår er det, hvorfor det, hvordan kunne du se det, hvordan forklarer du din handling, hvad kan vi lære af det?
- glem aldrig, at journalisten også er et menneske - lyt til din kilde.
De syv interview-dødssynder
1: Du stiller ikke onget spørgsmål - diskuter ikke med kilden.
2: Du stiller to spørgsmål på en gang. keep it simpel, stupid.
3: Du tilføjer et udsagn efter dit spørgsmål - det kan trigge kilden og pege interviewet i en forkert retning (måske svarer de slet ikke).
4: Du overdriver (kan også trigge kilden)
5: Du bruger triggerord e.g. “fejlinvesteringer”
6: Du stiller ledende spørgsmål (ikke åbne nok til at kilden kan uddybe - så har man intet at citere)
7: Du stiller lukkede spørgsmål (“Ja” eller “Nej”- svar). Dog kan lukkede spørgsmål bruges til f.eks. en politiker, for at belyse, at de ikke vil svare på et givent spørgsmål.
Mål-spørgeplan-metode (MSM)
Målet: du skal afgrænse, hvad du vil med interviewet, før du går i gang - og dermed også vinkler artiklen bagefter. Der kan godt være flere mål med et interview.
Spørgeplan: nøglespørgsmål, som skal lede en til målet.
Metoden: hvordan journalisten skal gennemfører interviewet e.g.: rækkefølgen af spørgsmål (f.eks. start ikke med de mest følsomme spørgsmål).
Tips til aktiv lytning
Lyt til hvad kilden siger (duh), men hør også efter, hvad kilden ikke siger, hvad kilden egentlig siger, og om det passer med, hvad kilden tidligere har sagt.
Kritisk lytning:
- Lyt til tonen.
- Opsummer: du viser kilden, at du lytter, og du får tjekket, at du forstår.
- Frygt ikke pausen: tænkepauser er gode - afbryd ikke kilden!
- Brug papegøjeteknik: gentag og spørg.
- Opklar uklarheder: “Vil det sige, at…”
- Sagde kilden det, du regnede med? Hvis ikke (og hvis de har sagt noget andet tidligere), så spørg ind til det.
Gode tips
- Undgå mailsvar
- Få lov til at ringe igen
- Lav en aftale med kilden: hvad er emnet for interviewet? hvad skal det handle om? hvor og hvornår bliver det bragt? hvem medvirker? Evt. om de skal kunne godkende deres citater/hele historien (lav en deadline for tilbagemelding.
- Brug stedet: find et relevant sted til kilden eller kom hjem til dem. F.eks. en arkitet skal da ud i byen og pege og vise;)
- Brug abstraktionsstigen: “Kan du give et eksempel?” er et konkret spørgsmål. “Hvorfor det?” eller “Hvad betyder det?” er abstrakte.
- Kilden må gerne sige nej til interview. Men du kan stadig lave et portræt alligevel - byg det på andre kilder. Fordelen med at inkludere andre kilder er, at det kan nuancere portrættet.
Erfaringsinterview: tæt på et menneske
- Erfaringskilden er sjældent i medierne: forklar derfor, hvad der skal foregå, og hvad formålet er. Husk at skabe tillid (ofte har man ikke mere end en samtale).
Tryghed skabes ved at lave aftaler - må kilden godkende citater, f.eks.? Det kan man godt lave aftaler om, når det er så personlige historier. - Du skal også overbise dem om, at deres historie er vigtig for andre (skal kunne se sig selv i det større sammenhæng).
- Start med at spørge om noget ufarligt (behøver ikke at være præmisskabende spørgsmål med personlige interview). Spørg til de ting, der er.
- Notér alt - hvordan ved du, hvad du får brug for?
- Detaljerne skal have en funktion og understøtte historien.
- Den tredje dims: noget der har betydning for kilden. Det kan være et billede eller lign. Det kan fremkalde minder og give dig vigtige elementer. Spørg om du må se det!
- Spørg til mindre detaljer når kilden tænker tilbage - det kan fortærke erindringen.
- Ikke nødvendigt med en spørgeplan - men hav et mål. Lav evt. en plan over emnerne, du vil tale om. Og tag tal, fakta, rapporter og lign. med.
- Husk at du er professionel interviewer (find balancen mellem det og medmenneske)
- Husk de tre p’er: professionel, personlig, privat. Og skeln mellem dem. (del ikke detaljer fra dit eget liv. Du er der for at dele kildens historie)
- Hav et mål med interviewet, vær intuitiv, lyt aktivt og spørg ind. (find balancen mellem at have en for firkantet arbejdsvinkel og et lidt for åbent sind).
- Prøv at kondensere alt dit interviewmateriale til ét ord: så er det nemmere at sortere skidt fra snot og holde fokus.
Få kilden til at vende historien med familien - ellers kan man møde modstand.
Send evt. et brev til kilden, hvis emnet er meget følsomt. Mere anstændig henvendelse.
Vælg også nogen, der ikke er så medievante!
