Reportagen Flashcards
(34 cards)
Kendetegn for den gode reportage
- I øjenhøjde med kilderne (Erfaringskilder
- Inde i det – ikke udefra
- Sat scene
- Mave fremfor hoved-fornemmelse.
- Show don’t tell – reportagen viser følelser. Man husker bedre med maven, man husker følelserne, hvad man har set. Virker bedre end den almene nyhedshistorie.
- Vær fluen på væggen
- Kilder ”styrer” historien
- Start-midte-slutning (dramaturgisk afslutning…)
- Fortæller i detaljer hvad der sker.
Speak=fakta (fortælleren)
Sync=følelse (den, man interviewer)
Reportagen…
- Formidler en sanset og selvoplevet begivenhed
- Reporter som ”flue på væggen” eller aktør
- Beskrivende journalistik/oplevelsesjournalistik
- Fra latin reportare – ”bære tilbage”
- ”virkeligheden set gennem et temperament” – selvom det skal være så objektivt som muligt, kan man ikke være uafhængig af ens temperament
- Fortæller den store historie igennem den lille
- Flytter troværdigheden fra mediet til reporteren.
- Læseren skal have det, som om de selv har oplevet det.
- “Don’t tell it, show it”.
Vinkel (vinkelsætningerne)
En vinkel begyndes altid med en påstand/hypotese – derefter skal den bevises. Den kan aldrig være et spørgsmål.
”Jeg vil gerne fortælle at…” + ”Det er interessant fordi…”
Erfarings-, part- og ekspertkilder
- Erfaringskilden er direkte involveret (det lille billede). Udtaler sig på egne vegne ud fra oplevelse/erfaring (f.eks. som case) eller holdning (f.eks. i voxpop)
- Ekspertkilden har overblikket udefra (det store billede). Udtaler sig på primært på basis af viden (f.eks. forskning) eller til nød årelang erfaring/indflydelse (som kommentator inden for politik, sport, m.v.)
- Partkilden er delvist involveret (selvom de kan se det store billede, vil en fagforening f.eks. have som mål at ændre på problemet bag, at der er for få pædagogmedhjælpere i danske børnehaver – og dermed have bias i en hvis grad). Udtaler sig på andres vegne, har indlydelse eller ansvar, er lønnet af?
Kameravinkler (bruges også i det skriftlige)
ultranær, nær, total, heltotal (husk detaljeret beskrivelser om sanser og dialog)
Kamerastart
Sæt scenen – ikke fra langt ude (i heltotal) med mindre, at det er interessant. Tit godt at starte in medias res og med en specifik mindre detalje.
Opbygning af en artikel
- Rubrik (æggende, dækkende og vækkende)(aldrig punktum)
1. Trompet, forrider eller overligger (fanger læseren. Efter et kolon)
2. Underrubrik/manchet (manchetten kan være på mere end en enkelt sætning)(punktum til sidst)
3. Billedtekst (billede og tekst hænger sammen, beskriv dog ikke kun, hvad er på billedet) + Kildehenvisning. - Byline (hvem har skrevet artiklen - Af xxx xxx)
- Brødtekst (anslaget på historien og selve artikelteksten)(den skal kunne læses uafhængigt af under- og rubrik.
1. Mellemrubrikker - del brødteksten op. - BBI (Boring But Important - basisinformation, det faktuelle, nutgraph, den store historie, vi skal have med for at kunne forstå historien)
- Fremhævet citat med kildeangivelse
- Artiklen fortsætter
- Udtoning/perspektiv på BBI
- Udtoning/perspektiv på “den lille historie”
- Note/regibemærkning
Rubrikker skal være…
- Dækkende - retsvisende for artiklens inhold
- Vækkende - rammer ind i målgruppens interesser/forventninger
- Æggende - stimulerer og skaber nysgerrighed
- Rubrikker er forskellige - bestemmes af genre
1. Nyheddsrubrikker… (check PP)
Mødet
- Præsenter dig hurtigt og ordentligt - personen skal vide hvem du er.
- Vær godt forberedt - vid, hvad du vil
- Lav klare aftaler - og hold dem
- Opfør dig ordentligt
- Klæd dig til lejligheden - pas ind.
- Man er ikke hovedpersonen i sin egen historie
Det personlige, som går tæt på (Forskellige møder)
- Kræver tryghed og tillid
- Tag din tid
- Vær ærlig om dine hensigter
- Lav klare aftaler - og hold dem
- Opsamling inden afsked
Det anmasende (Forskellige møder)
- På gaden, stem dørklokker, i telefonen
- Præsenter dig hurtigt og ordentligt
- Fortæl, hvad du vil - klart og præcist
- … lyt og vær klar til at skifte vinkel
Det konfliktfyldet (Forskellige møder)
- Hold fokus på opgaven
- Bevar roen
- Lyt
- Vær villig til at ødelægge den gode stemning
- Husk dine læsere/lyttere/seere
Det ulige (Forskellige møder)
- F.eks. den kendte, den kloge, den magtfulde
- Vær din faglighed
- Drop ideen om at betage dem
- Bliv ikke betaget
- Vid, hvad du vil
Grundighed
- gør dig en forestilling om, hvad du skal se – inden du er der…
- research og tal med vigtige kilder på forhånd – lav klare aftaler
- skriv alt ned på stedet - sortér når du er hjemme igen.
- tag evt. billeder, optag lyd, tegn for at huske
- husk nødvendige fakta - navne, stedbetegnelser m.m.
- notér stikord til alle relevante sanser (se, høre, lugte, føle, smage)
- det, du ikke får med nu, er måske væk for evigt!- konstruer ikke! Du er er journalist –ikke digter….
- vær klar til at skifte vinkel, hvis virkeligheden er anderledes
Interview huskeregler
- Spørg til holdninger og følelser, ikke kun fakta
- Åbne hv-spørgsmål giver de bedste svar
- Fokusér dit interview - hvad er væsentligt for din vinkel?
- Få navne og fakta noteret korrekt
- Få kontaktoplysninger, så du kan vende tilbage
“zoom ind, zoom ud”-teknikken
Tænk i andre perspektiver - fokuser på de mindre detaljer af en større enhed (et øre, der har hørt en invasion). Brug også andres perspektiver, e.g. børns.
Tænk parallelt
Brug det kendte - og overfør det - til at lave noget nyt.
Reportagen…
rubrikken - må gerne være kreativ og lege med sproget, fremfor en nyhedsrubrik, der helst skal være fangende og konkret.
Prøv først kun at skrive beskrivelser - dereftor indsæt replikker osv. Dermed for man reportageelementerne fremhævet.
Fire fase fra undren til vinkel
- Indskydelse - er en undren, en løs tanke, et lille vink
- e.g., kæresten har hørt…i klubben siger de…bageren påstår…avisen skriver - Idé - er en indskyldelse med “tøj på”, som er vendt og drejet med andre
- min kollega sunes det er interessant…jeg har måske lige talt med en ekspert - Hypotese - er et konkret spørgsmål, som formentlig kan danne en vinkel
- jeg tager den med på redaktionsmødet…og har måske lavet en foreløbig aftale - Vinkel - er det svar, der kan bære historien hele vejen i mål
- den påstand, som vi præsenterer og dokumenterer for modtagerne
Få skarpere historier: Spørg dig selv “Og hvad så? Hvorfor er det vigtigt?”
Hvornår er det en god historie? Brug de fem nyhedskriterier - AVIS-K
- Aktualitet: lige sket eller ny viden nu - eller sæsonbetonet
- Væsentlighed: for de mange, for samfundet og/eller målgruppen
- Identifikation: se sig selv som, kendte rammer og udfordringer
- Sensation: det overraskende, uventede, pudsige
- Konflikt: uenighed, dilemma, kontrast, udfordring
Den klassiske interviewskala
- fortælle-beskrive-reflektere (erfaringsinterview)
*samarbejde - forklare-argumentere-dokumentere (ekspertinterview)
- forsvare-erkende-indrømme (partinterview)
*magtkamp
Afhængigt af, hvad man vil med kilden, kan man presse dem hen mod samarbejde/magtkamp-siden.
Erfaringskilden
- er den “lille” historie, der formidler den “store”
- kombinerer information (BBI) og identifikation (den konkrete version)
- formidles helt naturligt i en fortællende form
- har stor gennemslagskraft (relevans og konsekvens)
- har længere læse/lytte/se-tid
- planter sig solidt i hukommelsen - og ligger der længe (man tænker med maven)
- taler ind i en tendens med fokus på fortælleren som “hovedkarakter”
- husk: Hvis mange siger det, må der være noget bag det (ikke nok hvis kun én siger noget)
Reportager og cases er – som genrer – stærke til at illustrere en større historie. Ved at bruge erfaringskilder skaber man identifikation og fascination, der kan
supplere og tydeliggøre basisinformationen.
Vær varsom med at lade erfaringskilder være dokumentation for din historie – det er
ofte kun illustration, fordi du skal skaffe belæg/dokumentation på anden vis.
Partskilder
Kan bruges til at:
- belyse en sag fra to eller flere sider (nuancere)
- udfolde en vision/påvirke en udvikling
- drive en historie frem (konflikthistorier)
- tydeliggøre konsekvensen i nyhedhistorier (på linje med erfaringskilder)
- tage tydelig stilling
Er:
- har en egeninteresse eller større formål, en holdning og/eller repræsenterer andre
- kan ikke altid udtale sig frit
- vil ofte fremhæve nogle forhold og fortie andre
- har oftest en modpart, som bør høres
Ekspertkilder
- er oftest forskere, specialister, fagjournalister
- udlægger årsagerne, sammenhængen, perspektiverne
- er som udgangspunkt neutrale
- kan være vanskelige at interviewe, især hvis de ikke køber præmissen
(emnet, vinklingen, forenklingen) - kan være for nuancerede, uvillige og taler måske mere til fagfællen
- er også mennesker, så pas på med at gøre dem til stereotyper
- kan være uenige med andre eksperter
NB: 43 ud af 50 eksperter i DK er mænd, der oftest bruges af journalister til spekulation (forudsige og lave vurderinger i stedet for at tale om nu og her).
Vurdér eksperten:
- er vedkommendes viden relevant?
- er den videnskabelige baggrund anerkendt?
motivation for at medvirke?
- har vedkommendes firma, institut, arbejdsgiver andre relationer en interesse? Husk at deklarere, hvor man får informationen fra.
- kan vekommende stå alene - eller skal du have fat i flere eksperter?
- er dit ekspertnetværk varieret onk - på køn, etnicitet, alder, geografi, synsvinkel?
