Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Hestediffen > Hjertemislyde og hjertearytmier + blodprøver > Flashcards

Hjertemislyde og hjertearytmier + blodprøver Flashcards

1
Q

Respons på dehydrering:

A
  • Relativt øget HT og PP + øget calcium (er proteinbundet) - Metabolisk acidose => øget niveau af calcium og kalium - Nedsat cirkulationsvolumen –> nedsat renal perfusion –> prærenal azotæmi –> forhøjet BUN og creatinin - Hvis diarre der er skyld i dehydrering, så ses der fald i protein, men ikke i hæmatokritten!
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad sker der med en serumprøve, hvis vi lader den ligge for længe?

A
  • Falsk for lav glukose (RBC bruger af glukosen) - Falsk forhøjet kalium (frigivelse fra erythrocytterne) - Falsk stigning af ASAT og LDH
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvor lavt må vi gå ned i kalium før vi begynder at supplere?

A

3,5mmol/L –> må dog ikke overstige 5!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Årsager til LAV Ca+ (hypocalcæmi)

A
  • Sepsis - Hyperalbuminæmi (binding til albumin) - Alkalose grunder proteinbinding - Akut nyreskade - Anoreksi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Årsager til HØJ Ca+ (hypercalcæmi)

A
  • Tumorer - Akut acidose - Kronisk nyresvigt - Hypoalbuminæmi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Årsager til hypomagnesæmi

A
  • Kraftig svedning - Hypoalbuminæmi - Anoreksi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Årsager til hypermagnesæmi

A
  • For meget epsomsalt (meget stort indhold af magnesium!) - Kraftig træning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilke to elektrolytter ændrer sig ved blæreruptur?

A
  • Lav Na - Høj K
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Årsager til hyponatræmi

A
  • Diarré - Sved - Blodtab - Blæreruptur - Ileus
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Årsager til hypernatræmi

A
  • Saltforgiftning (ses sjældent)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Årsager til hypochloræmi

A
  • Ileus - Hyppige ventrikelskyldninger
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Årsager til hyperchloræmi

A
  • Renal tubulær acidose
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Årsager til hypokalæmi

A
  • Anoreksi
  • Ileus
  • Diarré
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Årsager til hyperkalæmi

A
  • Kraftig træning før udtagelse af blodprøve
  • For lang opbevaring af prøven efter udtagelse –> frigivelse fra erythrocytter
  • HYPP
  • Blæreruptur
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Enzymer der stiger ved muskelskade:

A
  • CK - ASAT (også ved lever) - LDH (også ved lever)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Enzymer der stiger ved leverskader

A
  • ASAT (også muskel) - GGT (galdegangsenzym) - SDH => LEVERSPECIFIK - BASP (også osteoblaster) - LDH (også muskler og nyrer)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Extertional rhabdomyolyse giver følgende stigninger

A
  • CK (hurtig stigning) stiger >1000 fold (T1/2 på 2H => normal efter 12-24 timer - ASAT (langsom stigning) > 100 fold (T1/2 på op til 7 dage => normal efter 10+ dage)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

PSSM (polysaccharide storage myopathy) giver følgende stigninger:

A
  • >3 fold stigning af CK 4 timer efter longering i 15 min Kræver udtagelse af biosi for at undersøge muskelcellerne
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Høj jern skyldes:

A
  • Hæmolyse i prøven - Intravaskulær hæmolyse
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Lav jern skyldes:

A
  • Infektion/inflammation i kroppen, da kroppen “gemmer” jernet for bakterierne, som skal bruge dem til at øge inkubationen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

To typiske leverlidelser i hest:

A
  • Toxicose af engrandbæger og mykotoxiner i foder/wrap med svampe - Fedtlever i højdrægtige/lakterende ponyhopper eller overvægte heste med anoreksi => hyperlipædemi => aflejres i leveren, da den ikke kan følge med omdannelsen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Halveringstid af GGT

A

3 dage

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hest i shock; glukose eller ej?

A

Nope, det er en fejlbehandling at gå hen og give dem sukker, da den som regel allerede er meget høj Hvis man virkelig gerne vil give dem noget, så vil hyperton saltvand være godt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvornår ses der hyperglykæmi?

A
  • Akut svær kolik (dårligt prognostisk tegn, hvis over 14mmol/L i blodet) - Stress, transport, - Medicinsk: alfa2 agonister - Glukocorticosteroid behandlign - Cushing syndrome
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Betegnelser for triglyceridmængder i blodet:

A
  • Hypertriglyceridæmi: > 1mmol/L - Hyperlipædemi: 1-5mmol/L - Svær hypertriglyceridæmi: > 5 mmol/L - Hyperlipæmi: > 5mmol/L + synligt fedt i serum + fedtinfiltration i leveren og andre organer + kliniske symptomer; depression, anoreksi, kolik, diarré, kakeksi, ødemer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Creatinin som markør

A

Påvirkes af den samlede muskelmasses størrelse og aktivitet og giver et groft estimat af glomerulofiltrationsraten, men er IKKE en sensitiv markør, da det kræver at 2/3 af nyrenes funktion frafalder før vi ser en stigning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

BUN/carbamid som markør

A

Urea dannes ud af aminosyrekatabolisme og inestinal mikroflora i leveren og udskilles i nyrerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Lav BUN og høj ammonia=

A

Leverskade

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Høj BUN men lav ammonia=

A

Nyresvigt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Tre typer anæmi:

A

Hæmorrhagisk anæmi (blodtab) Hæmolytisk anæmi (øget RBC-destruktion) Non-regenerativ anæmi (utilstrækkelig produktion)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvornår giver vi blodtransfusioner?

A

Akut: når Htc er

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvad er relevant at vide omkring fibrinogen når den måles?

A

At den er målt i g/L, så er allerede kraftigt forhøjet når den er 4,6 (normalt ligger den mellem 1-4)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Normal Htc?

A

24/35-45 (nogle siger 32-50 eller 24-45)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Normal PP?

A

52-74

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvad er ødemgrænsen?

A

40g/L protein

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Albumin som akutfaseprotein?

A

Det er et negativt akutfaseprotein, der falder ved inflammation + er en god indikator for kronisk inflammation da den stiger langsomt og falder langsomt

37
Q

SBE værdier

A

+/- 3 –> indikerende for om der er acidose eller alkalose

38
Q

Hvis heste har følgende to typer hjertefejl er det ikke anbefalelsesværdig at ride på dem!

A

Congestive heart failure (CHF) Pulmonary hypertension (PHT)

39
Q

Ostier på venstre side:

A

Mitral: 1. og 2. hjertetone lige høje Aorta: 2. hjertetone højere end første Pulmonal

40
Q

Ostier på højre side:

A

Tricuspidal - svær at høre

41
Q

Klassifikation af mislyde:

A

Diastolisk mislyd: ALTID patologisk Pansystolisk: man kan ikke høre hjertetoner mens mislyden er der Holosystolik: man kan godt høre hjertetonerne

42
Q

Graduering af mislyde

A
43
Q

Noninvasive muligheder for at teste hjertet:

A
  • Effekt af motion på hjertet (HR, rytme, mislyd)
  • Max HR
  • HR respons på opvarming til max
  • HR respons efter arbejde
  • Hjerterytme før, under og efter arbejde
44
Q

Hvornår skal der IKKE laves arbejdstest?

A
  • CHF
  • PHT
  • svær regurgitation med sekundær AF
  • Myocardiesygdom med ventrikulær flimmer
45
Q

hvilken grad af mislyd skal opnås for at det ALTID er patologisk?

A

Grad III

46
Q

Ekkorcardiografi (ECHO)

Indikationer og huskeregler for brug

A

Indikationer:

  • Hjertemislyde
  • Evaluering af hjertets størrelse og funktion
  • Endocardiel masse eller pericardiel effusion/akkumulation

Huskeregler:

  • Siger noget om hjertets STØRRELSE og FUNKTION
  • Siger IKKE noget om HJERTEARRYTMIER
47
Q

Elektrokardiografi: (EKG)

  • Indikationer og Huskeregler for brug
A

Indikationer:

  • Arytmier i hvile eller under/efter motion

Huskeregler for brug

  • Siger noget om RYTME og RYTMEFORSTYRRELSER

Siger IKKE noget om hjertets STØRRELSE, MASSE eller FUNKTION

48
Q

Arbejdsprøve (i felten)

  • Fordele og ulemper
A

Fordele:

  • Bliver foretaget under normale forhold for hesten
  • Rytter-interaktion (hvis der er rytterproblem)
  • Man kan måle EKG samtidig

Ulempe:

  • Svær at standardisere
  • Man kan ikke udtage blodprøver samtidig
49
Q

Grupperinger af mislyde og deres betydning for hesten:

A

Funktionelle:

  • Turbulent flow i aorta eller den pulmonale rod
  • INGEN betydning for hesten

Fysiologiske:

  • Ændret viskositet eller øget cardiac output der medfører turbulent flow. Kan høres på heste der har kolik, er dehydreret, feber, hæmoragi, sepsis, anæmi, elektrolytforstyrrelser
  • Behandel primære årsag og lyt igen
  • IGEN betydning for hesten

Patologisk mislyd:

  • Erhvervet eller medfødt hjertemisdannelse der kan resultere i turbulent blodflow
  • Klap/valvulære insufficienser eller dilatation af hjertet, hypertrofi af myocardiet, pericarditis, endocarditis eller misdannelser
  • HAR betydning for hesten
50
Q

De 4 hjertetoner på hest

A
51
Q

Hvad ser vi sjældendt og ofte hos hesten?

A

Valvulære stenoser ses sjældent

Vi ser til gengæld OFTE valvulære/klapinsufficienser

52
Q

Systoliske mislyde venstre side

A

Funktionel mislyd

  • Oftest KUN væddeløbsheste

Fysiologisk mislyd

  • Heste med en anden systemisk sygdom!! => kolik, dehydrering, høj feber, anæmi

Patologisk mislyd

  • Mitralklapinsufficiens (bør være lukket under systolen)

–> Den man skal tænke på, hvis der er en systolisk mislyd på venstre side

53
Q

Mitralklapinsufficiens/regurgitation (MR)

Anamnese:

Kliniske symptomer:

A

Vigtigste vavlulære tilstand hos hest

Anamnese: Oftest et tilfældigt fund eller grundet reduceret motionsintolerance

KS: (meget varierende)

  • Hvile tachycardi/pnø
  • Udspilning eller pulsation i v. jugularis
  • Ødem
  • Hjertearytmi
  • Nasal skum (pulmonal ophobning af væske)
  • Motionsintolerance
  • holosystolisk mislyd
54
Q

Forklar patofysiologiske forandringer ud fra næste billede

A
55
Q

Hvornår skal MR udredes yderligere?

A

Hvis HR er > 45 slag/min

Arytmi er > III/IV

Lav da parakliniske tests => Ekkokardiografi eller Hvilke og motions EKG

56
Q

Systoliske mislyde venstre side

A

Funktionel mislyd

  • Oftest KUN væddeløbsheste

Fysiologisk mislyd

  • Heste med en anden systemisk sygdom!! => kolik, dehydrering, høj feber, anæmi

Patologisk mislyd

  • Trikuspidalklapinsufficiens (bør være lukket under systolen, men har nok ikke den store betydning)
  • Ventrikulær septumdefekt (stor betyding for hesten)

–> Dem man skal tænke på, hvis der er en systolisk mislyd på venstre side

57
Q

Tricuspidalklap insufficiens /regurgitation (TR)

A

Op til 40% af galop og væddeløbsheste har denne mislyd

58
Q

Ventrikelseptumdefekt (VSD)

Fund ved auskultation:

A

Mest almindelig medfødte hjertemisdannelse, der påvirker den membranøse del af septumet

Fund ved auskultation HØJRE SIDE:

  • Systolisk mislyd beliggende cranioventralt
  • Mislyden kan adskillesfra TR, da VSD strækker sig længere ind i midtplanet

Fund ved auskultation VENSTRE SIDE:

  • “Relativ pulmonal stenose” –> blod fra VV til HV (grundet mmHg-gradient) –> for meget blod i HV til at det kan pumpes gennem truncus pulmonale –> “stenose” der giver mislyd
59
Q

Forklar patofysiologiske forandringer for VSD ud fra følgende billede

A
60
Q

God prognose for VSD hvis følgende paramtre “overholdes” ved ekkocardiografi

A
  • Shunt < 2,5cm
  • Shunthastighed > 4m/s
  • Ingen ventrikelforstørrelse
61
Q

Diastolisk mislyde venstre side

A

Kun én mulighed: aortainsufficiens /aortic regurgitation = AR

62
Q

AR + patofysiologi

A

Typisk lejligehdsfund i ældre heste

Hesten skal tjekkes to gange årligt med henblik på om sygdommen udvilker sig

Patofysiologi:

Aortainsufficiens medfører tilbagløs fra aorta til VV –> øget volumen i VV –> exentrisk hypertrofi –> øget slagvolumen og kraft –> udvidet mitralannulus og senere mitralklapinsufficiens –> udvidelse af VF –> udvikling af supraventrikulære arrytmier

VIGTIGT: grundet “nedsat tryk” lige uden for aortaklappen, så nedsættes perfusionen af coronar-arterierne => iskæmi af myocardiet => risiko for ventrikulær arytmi

63
Q

Opsummering af hjertemislyde

A
64
Q

Tommefingerregler for arytmier hos hest

A
  • Bør forsvinde når hesten motioneres
  • Man kan IKKE stille diagnosen med stetoskop! Kræver EKG
  • Udfør exercise-EKG to be cool
65
Q

Normal hjerterytme for hest og føl

A

Hest: 28-40

Føl: 60-80

66
Q

Opdeling af mislyde?

A

Funktionel:

  • Andengrads AV-blok
  • Sinus arytmi –> sinusknudeproblem
  • Sinus bradykardi –> sinusknudeproblem
  • Sinoartrial blok –> Sinusknudeproblem

Patologisk:

  • Atrieflimmer
  • Atrie- og ventrikulære præmatur depolarisering
  • Supraventrikulære eller ventrikulær arytmi
  • Avanceret andengrads AV blok eller tredjegrads AV blok
67
Q

3 hyppigste patologiske arytmier, der påvirker hestens præstation:

A

Atrieflimmer

Supraventrikulære præmature komplekser/kontraktioner

Ventrikulære præmature komplekser/kontraktioner

68
Q

AF

A

Mest normale arytmi hos hest og ses ofte i forbindelse med nedsat præstation

Primær eller sekundær forstørring af forkamre => funktion af ion-kanaler i atriale myocytter ændrer deres funktion

Auskultation:

Uregelmæssigt uregelmæssig rytme = kaotisk rytme

69
Q

Behandling af AF

A
  • Hvis der IKKE er nogen underliggende hjertesygdom
  • Behandling med quinidin (klasse 1a antiarytmetika) => blokerer Na+-kanalerne => øger refraktærperioden => håb om at sinusknude selv tager over

CAVE: risiko for at hæmme Na i ventriklerne –> refraktærperiode så hesten får hjertestop

Behandles med 22mg/kg q2h PO indtil bivirkninger + Natriumbikarbonat mod syreproduktion

70
Q

Præmature kontraktioner/komplekser (supraventrikulært og ventrikulært)

Hvornår ses det?

A

Sættes ofte i forbindelse med hypoxi, toxæmi, elektroly- eller metaboliske forstyrrelser, andre hjertesygdomme

Deles op

Supreventrikulære: gør egentlig ikke så meget –> forkamret virker som relæ-system

Ventrikulære: Man kan ikke høre forskellen med stetoskop, men det er de ventrikulære vi er bange for

71
Q

Hvad er det, og forklar

Behandling

A

Supraventrikulær præmatur kontraktion

Sker før sinusknuden “fyrer” aktionspotentiale af

Behandling: underliggende årsag fjernes eller prøves med Prednisolon 1mg/kg

72
Q

Hvad er det, og forklar

A

Ventrikulær præmatur kontraktion (forekommer mindre hyppigt end supraventrikulære)

Resultatet af en abnorm QRS-T-bølge – muligvis grundet ventrikulær sygdom eller dilatation (hvis det bare er et enkelt, så er det ikke noget problem, men hvis der er flere af dem kan det godt blive et problem)

Henvendelse grundet motionsintolerance eller kollaps

73
Q

Normal størrelse på venstre ventrikel og atrium

A

Venstre: < 14 cm, så forstørret hvis over (fx ved AR)

Højre: < 12 cm, så forstørret ved over (fx ved AR)

74
Q

Hvordan ser parakliniske billede ud for lymfocytter ved akut viral infektion

A

Først ses der er lymfopeni efterfulgt af en lymfocytose i rekonvalensperioden

75
Q

Hvordan ser parakliniske billede ud for neutrofile ved akut bakteriel infektion

A

Først vil der ses en neutropeni efterfulgt af en neutrofili hvis infektionen bliver kronisk –> mange unge (usegmenterede) neutrofile

76
Q

Hvad bruges glutaraldehydtesten til?

A

Ses hurtig koagulation af blodet indikere det et høj immunoglubolin indhold i blodet(kronisk, >2-3 uger, pyogen infektion).

77
Q

Kendetegnende for et stress-leukogram

A
  • Total WBC øget leukocytose

Neutrofili (øget udskillese af modne SEGMENTEREDE neutrofile til blodet og nedsat optagelse til vævet) => ikke øget antal usegmenterede unge neutrofile

Lymfopeni (bliver tilbagehold i lymfoidt væv) hallmark for stressleukogram, da lymfopenien vil fortsætte i længere tid end neutrofilien vil (samme med eosinofile)!

Eosinopeni (nedsat udskillese fra knoglemarven og øget nedbrydning)

Monocytose (+/-)

78
Q

Kendetegnende for et AKUT inflammationsleukogram

A
  • Total WBC øget - leukocytose

Neutrofili (både segmenteret og usegmenteret neutrofile er øget)

Lymfopeni (+/-)

Eosinopeni/cytose

Monocytose/peni

79
Q

Kendetegnende for at kronisk leukogram

A
  • Total WBC øget (+/-)

Neutrofili (+/-)

Lymfocytose (+/-)

Eosinopeni/cytose

Monocytose

80
Q
A
81
Q

Akut rehydrering:

A

50-80ml/kg

500kg hest = 40 L

25% gives i bolus = 10 L

Revurderes og gives 10L igen hvis ikke korrigeret

82
Q

Normal hydreing

A

500 kg hest 6% dehydreret:

Akut: 0,06*500 = 30L

+ Vedligehold: 50ml/kg/døgn: 0,05*500 = 25L

Forventet fortsat tab: 25L

= 80L over 24 timer

83
Q
A
84
Q

SAA

A

Stiger inden for første 24 timer og falder igen hurtige (24 timer)

85
Q

Fibrinogen

A

1-4 normalt, men g/L –> lille stigning er faktsik meget

86
Q

WBC

A

faler først og stiger igen efterfølgende

87
Q

Albumin

A

negativ akutrespons

88
Q
A

Hestediffen (18 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions