L1: Intro Flashcards
Den medierede virkelighed
Handler om det billede, der er fremtrædende i mediet - sådan som vores journalistiske produkt vises.
Der er en forskel mellem at være f.eks. til en demonstration, og sådan som den vises. Journalister nedlægger et snit over virkeligheden, som er mediernes gengivelse med begivenheder, og den stemmer ikke altid nødvendigvis overens med virkeligheden.
Det kan skabe bias hos medierne, når deres skildring ikke er akkurat. Eksempelvis kan et medie vælge at fokusere på uro til en demonstration fremfor alle de gode ting der skete, med demonstrationen som helhed - altså, at fokusere på blot en del af helheden (et lille udsnit af virkeligheden).
Eller hvis vi skulle vise SDU, så vil vi vælge et udsnit som repræsentation - vi bliver nødt til at skære til virkeligheden og historien (alt kan ikke komme med), så et slags filter, og resultatet påvirker seernes holdninger. Der vil være en masse der udelades fra filteret, og det er ikke alle begivenheder, der kan komme med ind i medierne og blive en del af den medierede virkelighed.
Man kan metaforisk kendetegne det som medierne værende et spotlys, der sætte nogle billeder og opfattelser af virkeligheden i lys, i fokus, og gør det til en del af den virkelighed, seerne møder, med den konsekvens, at mange historier ikke bliver sat i spotlyset.
Borgenes opfattelse af virkeligheden er afhængige af mediernes fremstilling, og er sammensat af personlige oplevelser og medierne - men uden medierne vil vi ikke have et indtryk af mange ting, eksempelvis Ukraine-krigen eller klimakrisen.
Derfor er det vigtigt at tænke: hvad er i spotlyset, hvorfor og hvilken effekt har det.
Rejser en række spørgsmål:
- Hvilke værdier lægger til grund for journalistikken?
- Hvilke faktorer betinger journalistikken (nyhedskriteriene f.eks., eller hvilke kilder man har)
- Hvilke effekter har journalistikken? (når en stor del af vores virkelighed skabes gennem information fra medierne, bliver det relevant at tænker på, hvordan spotlyset påvirker folks synspunkter og holdninger, engagement i samfundet, osv.)
- Hvad er journalistikkens fremtid? Hvor skal journalistikkens spotlys peges hen fremover, hvor er det mest ideele sted at pege hen, og hvem styrer, hvor det skal lyse hen?
Vi skal beskæftige os med det ovenstående, fordi journalisterne har et kæmpe ansvar i fremstillingen af virkeligheden for folk, og hvordan det påvirker samfundet. Samt overvejelser om, hvorfor historierne ser ud, som de gør - der vil altid være til- og fravalg, der er med til at skabe den medierede virkelighed og folks opfattelser af verden omkring dem.
Hvad er journalistik?
Vi må sortére og videreformidle udvalgte dele af virkeligheden - information.
Borgernes talerør og samfundets vagthund - at det skal være relevant for nogen og sætte et billede på noget samfundsaktuelt.
Deuze (2005):
- Journalistik kan man forstå som en professionsideologi, en ideologi der er forankret i en bestemt profession (alt. kunne man kalde det en industri eller en bestemt genre (fortællende, nyhedsgenren).
Deuze mener, det er en professionsideologi - en profession af samfundet, der indeholder nogle bestemte værdier, der adskiller journalister fra resten. Værdierne definerer jounralisternes arbejde og giver det mening, hvilket bruges til at legitimere journalistikken.
Deuze’s fem grundværdier:
- Public service - at skulle være til gavn for borgerne og udvikle deres rolle i samfundet.
- Objektivitetsnormen - at der er en konsensusforståelse for, at informationen skal bearbejdes så objektivt og kritisk som muligt (er det muligt)
- Autonomoi - at være fri for interesser (f.eks. fra en bestemt virksomhed med bestemte synspunkter)
- Sans for det aktuelle - en forståelse for, hvad der er vigtigt at lyse spotlyset på (hvad er så aktuelt?)
- Etik - journalister har en bestemt grundlæggende etisk forståelse for deres forståelse og formidling af verden.
Deuze argumenterer, at disse værdier mere eller mindre er universelle over tid og sted, men udfordres og udvikles af bl.a. teknologiske og kulturelle forandringer.
Teknologiske udvikling: vi har fået en eksplosion af information, hvilket kan gøre det svært at opretholde objektivitetsnormen, når der er så mange forskellige holdninger, fordi journalistikken også skal vinkle for at nå ud til folk med bestemte værdier.
Værdierne spiller ind med hinanden:
f.eks. vil det være etisk forkert at promovere bestemte holdninger (ingen autonomi) samt med autonomi opretholdes objektivitetsnormen i højere grad.
Kan man være subjektiv og eve op til journalistikkens grundværdier? Hvornår er man i underholdnings/influencer-kategorien - kan underholdning og journalistik sepereres?
Journalist er ikke en beskyttet titel - så hvordan kategoriserer vi dem?
Journalistikken bliver måske nærmest en kappe, som man kan tage af og på - man er ikke nødvendigvis journalist hele livet. Dog kan det medfølge konsekvenser at være journalist og derefter spindoktor.
Måske er Deuze’s værdier mere af en guideline - og grunden til, at mange bonger ud på bestemte værdier, kan måske skyldes tek og kulturelle udviklinger - værdierne er ikke skrevet i sten, de kan ændres over tid og er under konstant diskussion.
