L18: Nyhedsundgåelse Flashcards
Reuters undersøgelser
Reuters: Undgår du aktivt nyheder?
- Store komparative forskelle mellem lande.
- Relativt lavt i DK
- Men generelt stigende
- Et demokratisk problem (demokratimodeller; de modeller, der lægger i journalistikken - at vi skal give borgerne information. Med nyhedsundgåelse vil vi fattiggøre vores demokrati).
- Country average i 2022: 38%.
- Lande som Brazil og USA har høj nyhedsundgåelse - politisk polariseret miljø.
Nyhedsundgåelse (Skovsgaard & Andersen, 2020)
- Sjældent defineret
- Operationaliseret på mange måder
- Undersøgelserne mangler fælles ramme for at forstå begrebet, dets årsager samt mulige løsninger.
Typer
Bevidst nyhedsundgåelse:
Årsager:
- Lav tillid til nyheder (“propaganda machine” - se slides)
Tilliden varierer på tværs af partipræference. Generelt har højreorienterede stemmer lavere tillid til nyhedsmedierne. Folk med anti-elitære holdninger, eller folk der stemmer blankt har lavest (Andersen et al. 2021). Ellers ligger de andre tæt op ad gennemsnittet. Journalister er ræverøde!
Radius kommunikation (Andersen: Mediatrusttrends): journalister ligger under real estate agents og højere end politikere, men stadig lavt. Hvorfor: Tabloide medier trækker ned (måske?) og vores fejl er til offentlig, ergo lavere tillid. Måske en god ting, at folk er kritiske til journalister - det er ikke naturvidenskabelige faktaer, vi har at gøre med, ergo man skal være kritisk over for arbejdet. Men flad tendens. Hvis man spørger om “presse”, så er tilliden voksende (dog hvem har vi spurgt? Nok dem, der stoler mere på systemet, da kilden er European Commision’s Eurobarometer).
- Nyhederne er for negativ - dækker kun negative ting, og når det er på sociale medier, fylder det for meget.
- Overbelastet af nyheder:
For mange valg, så folk bliver paralyseret og ikke kan tage en beslutning, hvilket skaber nyhedstræthed. Folk bliver helt drænet af alle valg, hvor de så vælger at slukke.
- Publishers are deeply worried about selective news avoidance.
Løsninger:
- Sortere ud i nyheder - mere god, dybdegående journalistik og færre ligegyldige historier (men jobs…)
- Færre breaking nyheder (færre tabloide) - burglar alarm standard, men bliver immun overfor breaking news og tager ikke stilling til det.
- Konstruktiv journalistik
- Udfordre objektivitetsnormen? Mere farverig.
- Underholdning x nyheder (Go’ morgen) eller lav noget kort, konkret (e.g. Zetlands Helikopter) - du behøver ikke læse alt, her er de 5 vigtigste ting fra i dag.
- Algoritmer til at tilpasse folks nyhedsfeed? Tager højde for folks præference (uden at lave ekkokamre).
- Ændre udvælgelsen og præsentationen af nyheder: Konstruktive nyheder, fakta-baseret nyheder (folk stoler ikke på dem, fordi journalisterne har holdninger. Eller: måske det kunne være mere spændende, at nyhedsmedierne kan være mere holdningspræget, menneskelige (Den Journalistiske Forbindelse), transparens, slow news (tage tempoet ud, så folk ikke føler sig overvældet - Zetlands helikopter. Kan skabe problemer, såsom nye borgerlige og dem, der stemme blankt - hvordan får vi dem med? E.g. klimaforandringer, der er der en konsensus i forskningsområdet, men virkeligheden har flere nuancer (indeksseringsteorien)).
Ubevidst ageren (mere passiv, releterer til OMA-modellen - underholdning kan trække folk væk fra nyheder).
Årsager:
- Relativt højere præference for andet indhold (husk OMA og udviklingen i mediemiljøet - high choice media environment, hvor andet underholdning er mere appelerende, hvor nyhederne ikke længere er en del af folks mediediæt).
- Færre og færre bliver tilfældigvis eksponeret for nyheder som et biprodukt af at opsøge underholdning. (husk grafen over newsseekers og newsavoiders - begge stiger).
- Politisk interesse er blevet en vigtigere forklaringsfaktor for nyhedsforbrug gennem tiden.
Løsninger:
- Ændre mulighedsstrukturerne for nyhedsforbrug
- Mulighedsstruktur (OMA)
- Tilgængeligheden af nyheder
- Blanding med andet indhold (soft news, satire, sammenblanding af nyheder og underholdning)
- Andersen, Skovsgaard & Pedersen, 2019 - alle fredage fra en periode i 2009 til 2018, sendte DR X-Factor - analyse af, hvor mange så nyheder. De fredage hvor der ikke var X-factor, var der 10% der så nyheder, de fredage hvor der var X-Factor før, var den lidt under 20%, og ved de fredage, hvor X-Factor er både før og efter nyhederne, steg tallet til 25% (Hvis man ligger nyheder i forbindelse med underholdning, kan man givet nyheder til folk, der har højere præference for noget andet underholdning - nyheder bliver til biprodukt. Får særligt unge og folk med lav uddannelse til at se nyheder. Dog udfordres dette af teknologiske udviklinger - ingen unge ser flow længere (hvordan kombinere vi så nyhederne? Vi kunne udvikle nogle public-service algoritmer - altså at man får en blanding af nyheder og underholdning, så man kan fastholde folk.)
- Naja NIelsen (BBC) - public service skal være mere personlig - den skal passe til individet; dine interesser, hvor du bor etc.
Nyhedsundgåelse definition
Nyhedsundgåelse er “low news consumption over a continuous period of time caused either by a dislike for news (intentional) or by a preference for other content (unintentional).
Er nyhedsundgåelse=ingen nyheder? Palmer et al. (2023) har undersøgt i flere gripper (som næsten alle undersøgelser gør): “often”, “sometimes”, “occasionally”, “never”. Så nyhedsundgåelse behøver ikke at være “ingen nyheder”. Husk: det er kun et demokratisk problem, når folk totalt undgår nyheder, men ikke at man undgår dem et par gange om dagen. Måske er det en god ting, at undgå dem engang imellem - så kan vi også deltage aktivt i samfundet, så vi ikke bare sidder derhjemme. Nyhedsundgåelse som strategi for at give sig selv pauser, har studier vist, kan forbedre ens humør - måske det er meget sundt i virkeligheden.
Hvis vi har nyhedsundgåelse som lavt forbrug af nyheder, så folk ikke kan følge med, så er det et problem for alle demokratimodeller bortset fra det procedurelle.
