L8: Medieøkonomi Flashcards
Kommercialisering
- At gøre noget til en forretning på markedsvilkår. Efterspørgslen styrer udbuddet
- Produkter har kun den værdi, som man kan tjene på dem.
Kommercialisering af nyheder = profitmarksimerende handlinger, der griber ind i journalisternes bestræbelse på at maksimere offentlighedens oplysning. - Både bevarer og begrænser journalistikken (hvis mediet har en super historie, der vil gavne befolkningen, men der ingen efterspørgsel er og derfor ingen penge at tjene, kan det være, at den ikke bliver bragt i mediet - journalister skal jo også få penge i kassen (hvilket selvfølgelig også bevarer det journalistiske arbejde)…).
For at forstå kommercialisering skal vi forstå:
Nyheder er et produkt:
- Efterspørgslen vil påvirke indholdet. Fordi efterspørgslen ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med de journalistiske idealer, er der risiko for konflikt. Idealistisk versus økonomisk.
Fire karakteristika der kendetegner nyheder som et produkt:
1. Multidimensionelt (varierer i længe, stil, fokus osv. (tabloid etc.)
2. Høje faste udgifter og lave variable udgifter
- Dyrt at producere, men billigt at reproducere. (og dyrt at holde mediets kontor igang etc.)
- Dyrt at sende den første avis ud, men billigt at sende den næste ud.
- Derfor er der skaleringsfordele der favorisere store spillere. De store mediehuse kan samle administrationen under en enhed og have sit eget trykkeri - og spare en masse penge - giver det fordele for dem, der kan lave disse skaleringer. E.g. kan trykke 100-vis af aviser selv.
3. “Public goods” eller “club goods” (club: når man er abonent og betaler for
- At én forbruger det, betyder ikke, at andre ikke kan
- At én forbruger det, betyder ikke, at det mister sin værdi.
4. “Experience goods”
- værdien og kvaliteten vuderes ved at bruge åroduktet.
- Omdømme og brand er vigtigt.
Forbrugerne er:
- rationelle individer, der vil forbruge nyheder ud fra omkostninger (costs) og fordele (benefits)
- Omkostninger:
- betaling gennem abonnement eller enkelte køb.
- Tid og opmærksomhed (anden betalingsform eks. b.t. eller eb)
Fordele:
- Afhænger af om ny viden vil have nogen betydning
- “The logic of free riding” - de positive eksternaliteter. “Selvom jeg ikke betaler til JP, har de stadig afsløret x…”: man får gavn af de journalistiske eksternaliteter uanset, om man betaler eller ej.
Hvorfor så opsøge nyheder alligevel?
- Borgerpligt
- Interesse i substansen.
- Interesse i dramaet.
Markedet fungerer: SOS og nash-equilibrium
Konsekvenser:
- Høje omkostninger er en fordel for store virksomheder - skaber høje ejerskabskoncentration.
- Er også mere attraktive for annoncørerne.
Markedsfejl
- “Race to the bottom” for at nå så mange som muligt - så bliver der kun produceret hvad, der når ud til de fleste (for at tjene penge)
- Indhold, der kun appellere til mindre grupper eller er dyrt at producere, nedprioriteres
- Positive eksternaliteter risikerer at forsvinde
- Kan man gøre noget for at undgå markedsfejlene - støt medierne, politikere kan diskutere hvordan vi undgår markedsfejl og funde public service for at minimere markdsmaksimering.
Nyhedsforbrug har eksternaliteter
Eksternalitet = en omkostning eller gevinst som personer uden for en økonomisk transaktion på markedet påføres - hvis en køber en avis (abonnent) så kan det have nogle gevinster for nogle, der ikke abbonnerer.
- Eksempel: de journalistiske vagthunde holder magthaverne i ørene, hvilket er til glæde for alle - også dem der ikke betaler.
- Men folk tager ikke højde for disse eksternaliteter og vil derfor ikke træffe optimale beslutninger omkring deres nyhedsforbrug set ud fra et demokratisk synspunkt. Så de får ikke kastet de penge ud efter journalister, som de måske burde, når man ser på den glæde, de får ud af det (eks. danske bank hvidvaskesag)
Digitaliserings konsekvenser (Nielsen 2016)
- Stadig høje (men lavere) faste udgifter og lave variable udgifter. Fortsat mange faste udgifter ved at starte en medievirksomhed.
- Stadig “public service” og “experience goods”
Men der er langt højere konkurrence - Lettere at komme ind på markedet -> mange nye aktører
- Lettere at komme ind på nye markeder -> store aktører udvider (fordi man ikke skal have tryk etc… - selv vi danskere kan læse New York Times osv. fordi vi kan have digital abonnement og finde dem online.)
- Mange nye aktører der ikke prioriterer nyheder (Google, Facebook osv.)
- Lavere priser for forbrugerne og annoncørerne betyder, at nyhedsmedierne mister den privilegerede position online, som de havde offline
- Gør det svært at overleve på annoncekroner alene -> paywalls
- Gælder både de store aktører og nye start-ups.
Hvem kan overleve?
1. Nyhedsmedier der differentierer sig - at være noget værd for en mindre gruppe (Zetland eksempelvis)
2. Nyhedsmedier der når et meget stort publikum (public service såsom EB)
Mødet med de journalistiske idealer (cornia et al., 2018)
- Hvordan ser forholdet mellem journalister og forretning ud i det digitaliserede mediemiljø?
Mødet med de journalistiske idealer (cornia et al., 2018)
- Hvordan ser forholdet mellem journalister og forretning ud i det digitaliserede mediemiljø?
- Kvalitative interviews med 41 redaktører og ledere ved private aviser og tv-stationer i Italien, Frankrig, Finland, Tyskland, England og Polen, der arbejder med digitale projekter.
-Sikre variation i mediesystemer - Den gamle norm om skarp opdeling mellem journalistik og forretning dekonstrueres.
- Forsøger at legitimere en ny norm: integration
Journalister skal nu kunne: - samarbejde med marketing (arbejdspraksis)
- Være forandringsparate ny rolle som sælgere)
- Tænke forretning (evner)
