L13: Dagsordenfastsættelse Flashcards
Dagsordensfastsættelse
Dagsordensfastsættelse: medierne kan ikke dække alle sager hele tiden (spotlys). Begrænset i medarbejdere, tid (deadlines), osv. De bliver nødt til at fokusere på de vigtigste og fravælge nogle historier.
Dagsordensfastsættelse: hvilke emner bliver belyst.
Framing: hvilke aspekter bliver belyst.
Framing og priming relaterer også til spotlyset.
- Udgangspunkt: massemedierne som den vigtigste kilde til information.
- Medierne giver mere opmærksomhed til nogle emner end andre. Det påvirker borgerne såvel som politikerne, ift. hvilke emner, de synes er de vigtigste (dagsordensfastsættelsens tese)
- Bestemmer dermed, hvilke emner befolkningen ser som de vigtigste og tænker.
- Både overordnede emner og enkeltsager.
McCombs & Shaw (1972)
- Undersøger, hvad 100 amerikanske vælgere siger, de synes er de vigtigste emner, og hvilke emne medierne giver mest opmærksomhed.
- “What are you most concerned about these days” (Se slides…)
- Stor sammenhæng mellem hvad medierne dækker og hvad, borgerne synes er vigtigst. Men hvilken vej går kausaliteten? Påvirker medierne borgerne, eller ser medierne målinger af borgernes holdninger og dermed er borgerne med til at sætte dagsordenen. Påvirker medierne politikerne eller omvendt? Eller borgerne der henvender sig til politikerne og lave indsamling af underskrifter. eller omvendt? (trekant)
Dagsordenfastsættelsen fokuserer dog på, hvorvidt det er muligt for medierne at påvirke politikerne og borgerne.
Priming
- Hvordan politikerne vurderes, afgøres af hvilke emner, medierne giver opmærksomhed.
- Nogle emner er mere fordelagtige for de forskellige partier/politikere end andre emner. Hvis en politiker klare sig godt ved et emne (den grønne dagsorden eksempelvis), der er på dagsordenen, vil de få bedre omtalt og vice versa. Priming: hvordan påvirker det borgenes syn af politikerne, hvilket sker i lyset af mediernes dagsorden.
- Kan ses som forlængelse af dagsordenfastsættelse.
Framing
- Mens dagsordenfastsættelse og priming handler om, hvilke emner der dækkes, så handler framing om, hvordan emnerne dækkes af medierne.
- “A central organizing idea, or frame, for making sense of relevant events, suggesting what is at issue”
- “a frame is an emphasis in salience of different aspects of a topic”
- Forskellige perspektiver i præsentationen of definitionen af et emne.
Kan dækningen påvirke den politiske dagsorden?
Intermedie dagsorden - mediernes dækning/framing påvirker den politiske dagsorden/handling. Et kompliceret forhold (se slides - contingency model of political agenda setting by the media).
Faktorer hos medierne: mediernes betydning kan forventes at være størst, når…
- emnet
- emnet er nyt og ikke umiddelbart kendes før dæning.
- Der er en klar ansvarlig aktør - Medierne
- Medierne er pålidelige og respekterede medier
- Alle medier fokusere på det samme, med det samme framing og er vedholdne. - Dækningen
- Utvetydig og negativ
- Peger på bestemte løsninger
Den politiske kontekst:
- Tid (valgkamp eller rutineperiode)
- Medierne har mindre betydning under valgkampe, da politikerne er mere opmærksomme på selv at styre dagsordenen og lettere får adgang til medierne, samtidig med at journalisterne er mere opmærksomme på at skabe balance. - Institutionelle regler
- Fx faste spørgetimer eller forhandlingscyklus (finanslov)
- Kan mindske mediernes betydning, da det er svært for politikerne at lave en hurtig respons. - Politiske aktørers interne dynamikker
- Fx beslutningsprocesser i partier eller koalitionsregeringer
- Kan mindske mediernes betydning (vs. mere frie politikere). er man mere begrænset af nogle strukture internt i partiet, kan det mindske mediernes betydning. - Den politiske konfiguration
- Oppositionen har større incitament for at følge mediernes (negative) dagsorden, da de gerne vil destabilisere regeringen - Personlighedstræk
- Nogle politikere forstår og spiller efter medielogikken i højere grad end andre.
Så ja, medierne kan påvirke den politiske dagsorden, givet at de rette betingelser overnfor er tilstede.
Green-Pedersen & Stubager (2010)
- Mediernes dagsorden = emner i Radioavisen
- Politikerns dagsorden = emner i paragraf 20-spørgsmål (når man som oppositionspolitiker går i folketingssalen og rejser et spørgsmål til ministrene og regeringen
- Emner tildelt regering og opposition efter ejerskab
- To perioder: 1984-1993: blå regering og 1993-2001: rød regering
- Simulering baseret på tidsserieanalyse
emneejerskab: hvilke partier/blokke “ejer” emnerne/står bedst på emnerne? Eksempelvis økonomi, sundhed, miljø og klima, rets- og udlændingeområdet.
- Tog udgangspunkt i rets- og udlændingeområdet. Blå opposition står konsekvent stærkest på området - de har nemlig emneejerskab. Efter mediets dækning står den røde opposition ikke lige så stærke 5 uger efter (at der ikke er så stor sandsynlighed for, at oppositionen vil gå ned og stille regeringen spørgsmål).
- Konklusion: medierne kan påvirke politikerne og få dem til at stille sig ned i folketinget og rejse spørgsmål, men at hvis det ikke er partiets emneejerskab, falder chancen for, at den komer på den politiske dagsorden.
- Oppositionen stiller helst paragraf 20-spørgsåml om emner, som de har ejerskab over
- medierne kan altså påvirke den politiske dagsorden, men kun når det passer ine i partiernes strategiske interesser
- Mediernes påvirkning er altså politisk betinget.
- bliver man for aktivistisk i sin journalistik, nrå medierne skal dække problematikker og sætte dagsordenen? hvilke type mediehund er man?
