L16: Medialisering Flashcards
Medialisering def og forklaring
Det, at medierne har magt, og at andre instanser og aktører i højere eller mindre grad bliver nødt til at købe ind på mediernes præmisser for at have succes.
Politik foregår ikke længere i forsamlingshusene eller på mælkekasserne men nu i medierne.
Politik foregår ikke bare i medierne eller igennem medierne men også på mediernes præmisser.
Første skridt: Mediering (politik foregår i medierne og politikerne brugermedierne til at komme ud med deres budskab)
Medierne som vigtigste bindeled mellem borgerne og politikerne
Befolkningen oplever ikke selv politik, men må stole på anden- eller tredjehåndsberetninger
Den medierede virkelighed
Medialisering af politik
En proces, der har ført til en situation, hvor politik:
“Has lost it autonomy, has beocme dependant in its centreal functions on mass media, and is continously shaped by interaction with mass media” (Mazzoleni & Schulz)
Procesorienteret -> variationer over tid og sted
Udvikling på linje med individualisering og globalisering
Man ser det også i andre dele af samfundet. I sundhedssektoren ser man nu i højere grad sin læge og whatever gennem telefon og video
Interaktion med skolelærere på aula.
Mere om medialisering
Ikke fokus på mediernes effekt på individers holdninger og adfærd (mikro) men på de rammer, som medierne sætter for andre institutioners ageren (makro)
Strukturelle forandringsprocesser (ændringer i betingelserne for kommunikation og interaktion
Centrale idé: MEDIERNES LOGIK (hvordan medierne vurderer indhold og synes er en god måde at agere på) er blevet integreret i andre institutioners virke - de er blevet afhængig af medierne og må tage hensyn til deres virkemåde.
Medielogikken vs. den politiske logik
Medielogikken:
- Interaktionen ml. politikere og medie styres af: Mediernes krav.
- Medieindholdet bestemmes af: Journalistiske principper, normer og rutiner.
- Dagsordenen sættes af: Medierne
Den politiske logik:
- Interaktionen ml. politikere og medie styres af: De politiske institutionernes behov.
- Medieindholdet bestemmes af: Hvad politikerne synes, borgerne skal vide.
- Dagsordenen sættes af: Politikerne
Medielogikken
Nyhedsværdierne (avisk)
Kan politikerne vinkle deres politik ligesom journalistik (Arnepension frem for andet tørt) har de mere succes i et medialiseret samfund
Fokus på processen (fx meningsmålinger og strategi) frem for substansen
Politik simplificeres og dramatiseres (skurk vs offer, negativitet og skandaler)
Fokus på politikeren osm person
Mere
Medierne er altså blevet en nødvendighed i politik
Politikerne må forhandle med medielogikken, hvis de gerne vil have opmærksomhed
Man kan derfor diskutere, om politik har mistet sin autonomi til medierne.
Medialiseringens fire principper (Strömbäck, 2008)
1: Fra erfaringer og virkelighed til virkelighed oplevet gennem medier (borgerne)
2: Fra partipressen til omnibuspressen. Medierne er uafhængige af politikerne og deres institutioner (partier)
3: Medieindholdet bliver styret af medielogik frem for politisk logik
4: Politikere går fra politisk logik til medielogik
Fase 1 politik mediering
Medierne bliver vigtigste kilde til viden om politiske forhold = mediering
Forudsætning for den videre medialiseringsproces
I øvrigt også forudsætning for medieeffekter på individniveau
Fase 2 Journalistikken professionaliseres
Medierne bliver uafhængige fra apolitiske insitutioner
Medierne får egne stnadarder fo, hvad der er nyhedsværdigt
Øget professionalisering og kommercialisering
Politikerne må øge ressourcerne til kommunikation men har stadig “upper hand” - de kan dog ikke kontrollere medierne længere
Fase 3 indholdet styres af medielogik
Nyhedsmediernes indhold guide af medielogik frem for politisk logik
Andre aktører må tilpasse sig medierne - medierne har “upper hand”
Politiske aktører må begynde at doptere medielogikken
Politikerne konstuerer begivenheder, der passer til medielogikken
Men holder stadig fast i den politiske logik - der er spændinger!!!!!!!
Fase 4: politikere styres af medielogik
Politikerne anerkender nødvendigheden af medielogikken og internaliserer den
Accepterer at den medierede virkelighed er vigtigere end den objektive virkelighed
Medielogikken koloniserer politikken
Medielogikken bliver det primære kriterium til at evaluere politik
Det vigtigste spørgsmål er ikke længere, om medierne er frie fra politisk styring, men om politik er fri for mediernes styring
For de fire dimensioner visualiseret tjek slides
For indikatorer for de fire forskellige faser tjek slides (Elmelund-Præstekær & Hopmann, 2013)
Har medierne virkelig så meget magt?
Medialiseringsteorien tilskriver medier og journalister stor magt.
INDEKSERINGSTEORI: Læs op til L9
Dagsordensfastsættelse: det med, at medierne kun kan sætte dagsordenen, hvis emnet er i politikernes interesse
Medieøkonomi: Det er ikke reelt medierne og journalisterne, der har magt. Det, der i virkeligheden er sket, er, at samfundet er blevet mere kommercialiseret, og vi ligger alle under for de kapitalistiske overherrer.
HOI: Rutiner og organisation påvirker også
For real:
I nogen grad, men…
Medierne og politikerne bliver begge afhængige af “publikumslogik”
Præferencer (efterspørgslen OMA) betyder mere og mere.
Tilpasning til medierne er ofte symbolsk og drejer sig mest om kommunikationen
Politikerne bruger medier strategisk til at opnå deres mål
<i nogle tilfælde er det måske ligefrem politikerne, der styrer medierne
Kritik af medialiseringenstesen
Medielogikken og den politiske logik er ikke nødvendigvis gensidigt udelukkende - også i nogen grad identiske logikker (fx optimere den offentlige opmærksomhed)
Sociale medier
Måske klarer de samme ting sig godt på sociale medier som traditionelle medier
Konfliktfyldt, menneskelige historier, sensation
Ændrer det, at der ikke er en journalist som mellemled, det, at politiske aktører tilpasser sine budskaber og sårn. Er det bare publikumslogik?
