L10: Mediesystemer Flashcards
Mediesystemer i et komparativt perspektiv (Hallin & Mancini, 2004)
Kritik: begrænset til den vestlige verden, data fra over 20 år siden, mest fokus på den trykte presse, forholder sig ikke til nyere digitale forandringer i mediemiljøet.
Inddeler den vestlige verdens lande i tre forskellige mediesystemer baseret på (selvfølgelig TV, radio, da ingen SOME etc.):
1. Mediemarkedet (udbud og efterspørgsel - hvor høj nyhedsforbrug er der i samfundet og hvordan ser udbudet ud?)
2. Politisk parallelisme (Graden af sammenhæng mellem politiske aktører og medierne - er medierne meget frigjorte, autonome, fra den politiske elite, eller er de tæt forbundet? E.g. Fox News, hvor medierne i høj grad repræsenterer politiske agendaer. Hvis man er autonom, er der en lav grad af parallelisme. Forskelligt fra land til land)
3. Professionalisering af journalistikken (normer og organiseringsgrad - uddannelse, organisering, stærke normer om sit arbejde (objektivivitet), fagforening, har man en stærk professionsideologi (Deuze))
4. Statens rolle ifht. medierne (kommercielt vs. public service - hvor meget mediestøtte gives, hvor meget public service spiller en rolle i samfundet. er det staten eller kommercialisering og efterspørgsel, der bestemmer hvilke medier hænger ved?)
De tre mediesystemer (tjek slides for skema over de fire kriterier for hvert mediesystem):
1. Den politisk-pluralistiske model (Spanien, Grækenland, Portugal): høj grad af politisk parrallelisme, ikke fri for interesser, objektivitetsnorm ikke sat så høj, staten har meget indflydelse på medierne.
2. Den liberale model (USA, Canada, Irland): kommercieltbaseret - markedet styrer, så hvad folk kaster penge efter får de. Lavere grad fælles professionsideologi - men USA udvikler sig p.t. Neutral objektiv presse - adskillelse fra staten, og hvis avisen kan ramme så mange som muligt, kan der indtjenes flere pegne og nåes bredest ud. Seneste årtier: segmentjournalistik, der rammer bestemte målgrupper.
3. Den korporative-demokratiske model (Danmark, Finland, Holland): stærkere professionalisme, autonomisk, men stadig statsstøtte.
Amaerikaniseringstesen:
- Som en del af moderniseringen bevæger de øvrige mediesystemer sig mod den liberale model
- Særlig pga. kommercialisering og professionalisering
- homogenisering: mediesystemerne ensartes over tid og kommer til at ligne den amerikanske, liberale mediemodel (fordi der skal tjenes penge og der kan nås bredt ud med objektive nyheder med den liberale model, ergo mo money).
Det amerikanske ideal:
- Klar adskillelse fra staten
- privatejede medier der agere på markedsvilkår – dem der kan tjene flest penge kan nå bredest ud.
- Masseproducerede nyheder der inforerer neutralt og objektivt, så man kan sikre sig en bred læserskare og dermed sikre øget indtjening.
- Husk: Schudsons (2001): “The objectivity norm in american journalism.”
Begrænset amerikanisering?
- Bevægelsen mod den liberale model har ikke været fuldstændig - hvilket Hallin og Manicini i øvrigt heller ikke forventede…
- “Hybridization” (shopping model vs. “homogenization (adoption model) - mere en hybrid.
- Mediestøtte og selvregulering i det danske system trække ri den anden retning
- Kommercialisering og professionalisering (forstået som neutral og faktaorienteret journalistik) går ikke nødvendigvis hånd i hånd.
- Partisan news sælger også – og måske i stigende grad?
- USA har også fået inspiration fra Europa…
Mediesystemer i den digitale tidsalder (Humprecht et al., 2022)
- 30 lande
- 19 indikatorer (tjek slides)
- Bruger “cluster analysis” (hvilke klynger landene ligger sammen) til at identificere, hvilke lande der ligner hinanden, og hvordan de scorer på de fire dimensioner.
- De finder tre modeller, men ikke den liberale. De finder den demokratisk-korporative, den politisk-pluralistiske og en hybrid af de to.
Det danske mediesystem på de fire dimensioner
Mediemarkedet:
- Fra firebladssystemet til omnibuspresse (pressen der gerne vil nå bredt ud) og public service-medier (væk fra partimedier til objektive medier, der vil lave objektive nyheder der gavner befolkningen)
- Danskerne er storforbrugere af nyheder, men har begrænset betalingsvillighed.
- Faldende læsertal og seertal - særligt blandt unge
- Digitalisering har skabt langt større konkurrence, hvor især de gamle medier presses af internationale aktører (GAFAM: Google, Amazon, facebook, Apple, Microsoft)
Politisk parallelisme:
- Fra partipresse til politisk uafhængighed
- Men på trods af politisk uafhængighed har (private) medier stadig politiske ståsteder, der afspejles i indhold og brugerne (segmentpresse)
- Kommercialisering leder ikke nødvendigvis til neutral og faktaorienteret nyhedsformidling (men hjælpes godt på vej af stærk professionalisering)
Schultz (2007) - målrette sin journalistik til bestemte segmenter. Netavisen Pio, 24nyt etc., eksempler på nyhedsmedier, der i højere grad er knyttet til politiske interesser. Vi bevæger os mod objektiviteten, men visse nichemedier bevæger sig tilbage.
Journalistisk professionalisering
- Danmarks Journalisthøjskole oprettes i 1970, og SDU + RUC følger efter i 1998
- Stærk organisering i Journalistforbundet
- høj selvregulering gennem medieansvarsloven og Pressenævnet
- Men faggrænser er også under pres (fotografer, kommunikationsmedarbejdere, vloggere etc.)
Statens rolle:
- Direkte og indirekte mediestøtte samt public service-medier
- Tradition for at det er “statens ansvar” at sikre produktion og distributioin af publicistisk indhold for at fremme den demokratiske samfundsdebat.
- Men kan også udfordre autonomien (frie medier og armslængdeprincippet)
- Mediestøtten er lige nu under forandring og der er tegn på mere detailstyring.
Medieaftalen 2019-2023 + 2022-2025
2019-2023: skære DR (se slides) af VLAK-regeringen og DF. Blev ændret på med den nye regering i 2020. Tegn på et stigende grad af amerikanisering - liberale model. Skæres på public-service medier - et eksempel på at give markedet mere spillerum. Samtidigt er der dog en masse mediestøtte alligevel (selvom skåret med 20%)
Også en række krav til indholder - armlægningsprincippet? Kan de det?
2022-2025: indgået af S-regeringen og SF, Radikale venstre, Ø, Frie Grønne, Å og kristendemokraterne.
Flere penge til DR, DR skal målrettet skabe større mangfoldighed og diversitet, mere støtte til lokale og regionale medier og mindre til nationale etc. Sikrede også krav: sikre ordentlige arbejdsvilkår gennem krav til støttemodtagere. DR skulle også lave kvalitetsindhold til unge og børn. Armlængdesprincip igen?
Dansk public service og mediestøtte anno 2023
- DR: Statsejet og finansieret gennem licensen nu over skat
- TV 2: statsejet og finansieret gennem avonnementer og reklamer. Ingen licens siden 2004. Skal drive public service-programvirksomhed på hovedkanalen.
- TV 2-regionerne: selvejende og delvist finansieret af licensen
- 24syv (tidligere LOUD): eget af Berlingkse Media og finansieret gennem offentlige midler + reklameindtægter
- Radio4: selvejet samarbejde mellem regionale mediehuse og finansieret gennem offentlige midler
- Momsfritagelse og mediestøtte til private medier
- Public service-puljen: medie og produktionsselskaber kan søge om penge, hvis de falder ind under, hvad man kan kalde public service-indhold.
Tilskud til redaktionel produktion 2023: mediestøtte gennemsyer den danske medieverden, selv for ikke public service-medier. Mange penge at bruge dog??
