Medier (6) // samf 1g Flashcards
(33 cards)
Globalisering
Overordnet betyder globalisering, at landene de seneste 35-45 år er blevet mere afhængige af hinanden på mange flere områder end tidligere. Hvor det enkelte land førhen i højere grad kunne ‘passe sig selv’, så påvirkes det enkelte land nu i stor stil af den udvikling, der sker i de andre lande.
(Globalisering betyder, at verden bliver mere forbundet – økonomisk, politisk, kulturelt og teknologisk. Det handler om, at lande, virksomheder og mennesker i stigende grad påvirker hinanden på tværs af grænser.)
Polarisering
Polarisering betyder, at forskellene mellem grupper i samfundet bliver større – både økonomisk, socialt og kulturelt. Det kan føre til, at mennesker lever mere adskilt og har sværere ved at forstå hinanden.
Ekkokamre
beskriver en situation, hvor mennesker kun bliver udsat for information og holdninger, der bekræfter deres egne synspunkter – og hvor modstridende perspektiver bliver filtreret fra eller ignoreret.
Mis- og desinformation
Misinformation er forkerte oplysninger delt i god tro, mens desinformation er falsk information spredt med vilje for at vildlede.
Hvad/hvordan bruger politikerne medier
Politikkerne bruger massermedier (aviser, tv, osv.) til at nå ud til en bred målgruppe, hvor de selv bestemmer, hvad de vil snakke om, i forhold til dagligdagen, hvor journalisterne spørger og de bliver “put on the spot”. Derudover kan politikkerne også bruge sociale medier til at vise dem selv fra en mere personlig side, hvilket kan få vælgere til at se, at de er altså også bare helt almindelige mennesker (vi har set jule eksempel af mette frederiksen og alex vanopslagh som bruger tiktok til at tiltrække mange unge drenge/mænd). Derudover er der også folk som alex vanopslagh, der har været med i et program, som vi så på klassen, hvor politikkerne skulle forklare politik til børn.
Bemærk at aviserne også har politiske holdninger, der kan f.eks. tales dårligt om mette frederiksens udtalelse i en avis og godt om udtalen i en anden - vælgere vælger ofte også avis ud fra deres politiske holdning.
Kigger politikkerne også sociale medier
Ja, de kan bruge sociale medier til at finde ud af, hvad vælgerne snakker om. Hvis der f.eks. er meget snak om vold, så vil det være noget så politikkere hurtigt med udtalelser og forslag til handling.
eksempel: mette med corona/mink
DE FIRE DYDER
For en politiker er det vigtigt at fremstå som ærlig, idealistisk, troværdig og kompetent. Det betyder, at vælgerne skal opleve politikeren som en person, der taler sandt, arbejder for fællesskabets bedste og ikke kun for egne interesser. Politikeren bør heller ikke skifte holdning for ofte eller være for uenig med sit parti, da det kan skade troværdigheden.
Journalister og politikkere
Politikere bruger medierne til at fremme deres sager, fx ved at kontakte journalister, som skriver artikler om deres idéer. Politikere og journalister er ofte afhængige af hinanden– politikere kan lække informationer, og journalister kan til gengæld give dem mere taletid.
Derfor har mange partier og regeringen ansat medierådgivere, som hjælper politikerne med at håndtere medierne. Medierådgiveren planlægger, hvordan politikeren bedst præsenterer sine budskaber og får mest mulig opmærksomhed. Antallet af medierådgivere er steget markant de seneste 15 år.
medialisering
**Medialisering betyder at medierne i høj grad er blevet styrende for det politiske liv.
**
Medialisering betyder, at medierne får en stadig større indflydelse på, hvordan vi forstår verden, og hvordan samfundet fungerer. Det handler ikke kun om nyheder, men også om sociale medier, reklamer, underholdning og den måde, vi kommunikerer på.
Her handler det selvfølgelig omkring politik
Hvad kaldes medierne også
Den fjerde statsmagt/vagthund
Hvordan har mediernes magt indflydelse på politikkerne
Mediernes magt kan både være positiv og negativ. I lande med censur, som Nordkorea og Iran, bruges medierne til at kontrollere befolkningen. I demokratier er en fri presse derimod vigtig, fordi den afslører magtmisbrug og informerer borgerne – som en vagthund for demokratiet.
Medierne og normale mennesker
almindelige mennesker let kan komme til orde. På forskellige digitale platforme og i stort set alle dagblade og lokalaviser udveksler almindelige borgere synspunkter, kritiserer politikerne osv. En vigtig funktion for medierne er således at være debatskabende.
deltagelsesdemokratiet
I er idealet en så høj inddragelse af borgerne som muligt. Bl.a. ved folkeafstemninger, en kritisk og selvstændig presse, og udenomsparlamentarisk arbejde såsom læserbreve, boykot af varer, demonstrationer osv. Man siger, at medierne kan være med til at mobilisere befolkningen, altså at informere om politiske emner og skabe debat..
Hvad betyder at mobilisere (sociale medier)
En organisation mobiliserer vælgere = får folk til at engagere sig og stemme eller de kan bruges til at samle og engagere mange mennesker omkring en sag eller handling.
Et eksempel er Black Lives Matter-bevægelsen i USA og andre lande, hvor især sorte borgere protesterede mod diskrimination og politivold. Her spillede sociale medier en central rolle – både i at indkalde til demonstrationer og i at dokumentere overgreb. På den måde gjorde de sociale medier det lettere for folk at deltage i politiske aktiviteter og sætte fokus på samfundsproblemer.
PUBLIC SERVICE-KRAV
I Danmark er store medier som DR og TV2 underlagt et public service-krav fra staten. De modtager støtte fra Kulturministeriet og har ifølge loven pligt til at sende en alsidig programflade. Det betyder, at der både skal være nyheder om politik og økonomi, udsendelser om kunst, underholdning og meget mere.Formålet er at fastholde sammenhængskraften i Danmark og give borgerne mulighed for at blive oplyst om grundlæggende samfundsforhold.
hvad er ULEMPER VED MEDIALISERING
I nyhedsudsendelser er der sjældent tid til, at politikere kan uddybe deres synspunkter. Det tvinger dem til at udtrykke sig i korte, slagkraftige sætninger – såkaldte ‘soundbites’. Det er altså vigtigt at kunne medietække (fomulere sig godt hurtigt)
Medierne elsker konflikter og situationer, hvor spændingen er intensiveret.
For at gøre nyheder mere dramatiske vælger journalister ofte en bestemt vinkel – fx at fokusere på offeret eller udpege en skurk - offer/skurk-fortælling. Medierne kan altså påvirke læsernes opfattelse af virkeligheden.
Hvad betyder gatekeepers
Personer eller institutioner, der har magt til at bestemme, hvilken information der bliver delt med offentligheden – og hvilken information der bliver sorteret fra.
hvad er mediernes nyhedskriterier
Generelt taler man om, at journalister bruger de fem nyhedskriterier, når de skal vælge historier. Det drejer sig om:
Aktualitet
Væsentlighed
Konflikt
Identifikation
Sensation (Overraskende og uforudsigelige)
Ikke alle nyheder opfylder alle fem kriterier
TEORIER OM MEDIERS PÅVIRKNING
hvordan man reagerer på de historier og holdninger, man præsenteres for?
En af de tidligste er kanyleteorien, hvor man forestiller sig, at medierne sprøjter deres budskaber direkte ind i modtageren, som ukritisk overtager dem – nærmest som en form for hjernevask.
to-trins hypotesen, hvor medierne stadig påvirker individet, men gennem opinionsledere
referencemodellen, hvor man mener, at mennesker indgår i netværk, hvor man sammen diskuterer og vurderer mediernes budskaber.
hvad er DET POSTFAKTUELLE SAMFUND?
Det beskriver en virkelighed, hvor det er svært at skelne mellem fakta og løgn. Det er gift for demokratiet, hvis man grundlæggende tvivler på, om man kan stole på mediernes information. (mis- og desinformation altså fake news)
Eksempler kan være corona
Hvad er medieansvarsloven
kan også kaldes presseloven
Medieansvarsloven er den danske lov, der fastsætter regler for, hvordan medier som aviser, tv, radio og visse digitale platforme skal opføre sig ansvarligt og etisk. Loven kræver, at hvert medie har en ansvarshavende redaktør, som har det juridiske ansvar for alt indhold.
Formålet med loven er at beskytte borgerne mod urimelig behandling i medierne. Derfor har man ret til at få bragt et genmæle, hvis man fx er blevet fejlciteret. Klager behandles af Pressenævnet, som kan udtale kritik og kræve rettelser.
Et eksempel er en sag, hvor en borger blev nævnt negativt i en artikel uden at få mulighed for at kommentere. Pressenævnet vurderede, at det var i strid med god presseskik, og pålagde avisen at bringe et genmæle. Loven kaldes også nogle gange uformelt for presseloven.
Big-tech
cookies og algorimter
På globalt plan dominerer fem store tech-virksomheder (big-tech) – Google, Microsoft, Apple, Amazon og META (Instagram og Facebook) – det digitale medielandskab. Disse firmaer har været drivkræfter i en udvikling, hvor forholdet mellem brugere og platforme er blevet dataficeret. Det betyder, at brugerne konstant afgiver data, som firmaerne bruger til at overvåge adfærd og præferencer – ofte uden at brugerne læser eller forstår de betingelser, de accepterer.
Filterboble
En filterboble (også kaldet filter bubble) er et begreb, der beskriver, hvordan algoritmer på internettet – især på sociale medier og søgemaskiner – viser os indhold, der bekræfter vores egne holdninger og interesser, mens andet indhold bliver sorteret fra.
Confirmation bias
(på dansk: bekræftelsesbias) er en psykologisk tendens, hvor vi lægger mest mærke til information, der bekræfter det, vi allerede tror på, og overser eller afviser information, der modsiger vores holdninger.
