Velfærdsmodeller (16) // samf Flashcards
(12 cards)
Hvad er et sikkerhedsnet
Et sikkerhedsnet er velfærdsstatens måde at sikre, at alle borgere har adgang til basale goder som uddannelse, sundhed og økonomisk støtte (fx folkepension og kontanthjælp). Det beskytter dem, der ikke kan klare sig selv, og forhindrer, at nogen falder helt igennem, hvis markedet ikke kan hjælpe dem.
Hvem varetager velfærdsstaten
staten, regionerne, kommunerne.
Staten står bl.a. for gymnasier og universiteter, regionerne for hospitaler, og kommunerne for skoler, ældrepleje og børnepasning.
Hvilke velfærdsmodeller er mest omfordelende med penge
- Den danske
- Den DEN CENTRALEUROPÆISKE VELFÆRDSMODEL
- DEN LIBERALE VELFÆRDSMODEL
Hvad betyder det at det danske skattesystem er progressivt
Det danske skattesystem er progressivt, hvilket betyder, at jo mere man tjener, desto højere procent betaler man i skat.
Redegør for den danske velfærdsstat (som minder om resten af skandinaviens)
✅ Gratis ydelser
Gratis læge, undervisning m.m.
Delvis brugerbetaling på fx børnehaver og tandlæge
✅ Universelle ydelser
Ydelser gives til alle – uanset indkomst
Eksempler: (børnepenge), folkepension
Kaldes derfor den universelle model
✅ Højt skattetryk
Skatter finansierer velfærden
Ikke baseret på forsikringer som i mange andre lande
Alle bidrager – alle har ret til ydelser
✅ Omfordeling fra rige til fattige
Progressivt skattesystem: højere indkomst = højere skat
Moms og afgifter rammer lavindkomstgrupper relativt hårdt
Danmark har stor økonomisk omfordeling og lav fattigdom
Høj social mobilitet → lettere at blive mønsterbryder
Redegør for DEN CENTRALEUROPÆISKE VELFÆRDSMODEL
📍 Typiske lande
Tyskland, Frankrig, Belgien, Holland
Kaldes også forsikringsmodellen
💼 Finansiering via forsikringer
Arbejdsgiver og arbejdstager indbetaler til forsikringer som dækker sygdom, arbejdsløshed og alderdom
Ikke skattefinansieret → lavere skat, men højere forsikringsbidrag
📊 Ydelser afhænger af bidrag
Højtlønnede får højere pension og dagpenge
Lavtlønnede og ikke-arbejdende får mindre
👨👩👧👦 Familien som sikkerhedsnet
Hvis man ikke har arbejdet → mindre hjælp fra staten
Familien forventes at hjælpe økonomisk
I nogle lande: livslang forsørgerpligt mellem forældre og børn
🛡️ Sikkerhedsnet
Findes, men giver kun lave ydelser til dem udenfor systemet
Arbejdsmarkedstilknytning er afgørende for støtte
Redegør for DEN LIBERALE VELFÆRDSMODEL (USA)
🏥 Begrænset offentlig hjælp
Offentlig sektor hjælper kun de allersvageste
Resten skal selv købe forsikringer (sygdom, arbejdsløshed)
💸 Eget ansvar
Man skal selv betale for sundhed og uddannelse
Stor risiko ved sygdom uden forsikring
Uddannelse kan koste 50.000–100.000 kr. årligt
📉 Lav skat – lav omfordeling
Skattetryk: ca. 26–27 %
Topskat: ca. 37 %
Lille omfordeling → højere fattigdom
🧾 Fattigdom i USA
Fattigdomsgrænse (familie på 4): 29.700 $ / ca. 210.000 kr.
11 % af befolkningen = 38 mio. personer under grænsen
Ulighed mellem grupper:
17 % af sorte amerikanere er fattige
8 % af hvide amerikanere er fattige
📊 Sociale forskelle og ulighed
Store sociale forskelle historisk
Uligheden er steget de seneste årtier
Klar gini-koefficient
Ulighed kan måles ved at se på, hvor stor en del af indkomsterne de rigeste 10 % får. I USA tjener de rigeste 10 % ca. 48 % af indkomsterne, mens det i Danmark er ca. 34 %, hvilket viser mindre ulighed – blandt andet pga. velfærdsstaten og det progressive skattesystem.
Gini-koefficienten, som går fra 0 (fuld lighed) til 1 (fuld ulighed). Jo højere tallet er, desto større er uligheden. Jo højere gini-koefficienten er, desto større er uligheden i indkomstfordelingen.
Danmark har en lav gini-koefficient, hvilket viser, at indkomstfordelingen er relativt lige –> Lande med en liberal velfærdsmodel har typisk en høj gini-koefficient
ER STOR ULIGHED ET SAMFUNDSPROBLEM?
Lidt ulighed kan motivere: Øger indsats og initiativ (f.eks. iværksætteri)
For stor ulighed er skadelig:
Børn fra fattige familier får sværere ved uddannelse
Svært at bryde social arv → tab af talenter
Danmark har bedre muligheder:
Gratis uddannelse
SU og økonomisk støtte
Konsekvenser af stor ulighed:
Social uro og politisk utilfredshed (eks. Trump 2016)
Trussel mod demokratiet (riges politiske indflydelse via donationer og medier)
Hvorfor er det et problem at der kommer flere ældre end unge
Demografisk udvikling
Faldende fødselstal: 2 børn pr. kvinde (1970) → ca. 1,7 i dag
Stigende levealder:
Kvinder: 76 år (1970) → 84 år
Mænd: 71 år → 80 år
Færre erhvervsaktive skal forsørge flere ældre
Ældreandel og arbejdsstyrke
Over 66 år: 19 % i dag → 24 % i 2060
Andel erhvervsaktive (16–66 år) falder
Pres på velfærdsstaten: flere udgifter, færre skatteindtægter
Risiko for statsunderskud
Økonomiske løsninger
Øge arbejdsudbuddet
Højere pensionsalder
Længere arbejdstid
Bedre integration af indvandrere
Offentlige besparelser / brugerbetaling
Mindre offentlig service
Mere privat forsikring
Risiko for større ulighed
Højere skatter
Mere muligt i fremtiden pga. vækst i BNP
Indkomst fordobles på 40–50 år (ved 1,5 % vækst)
Politiske tiltag
Pensionsalder hævet:
65 → 67 år (2019–2022)
Justeres fremover efter levealder
Stabiliserer statsfinanser – med forbehold for hurtig stigning i levealder
Sociale hensyn
Pensionsalder kan nå 74 år i 2070
Udfordringer for fysisk krævende job og lavere levealder
Arne-pension (2021): Tidligere tilbagetrækning for nedslidte
Hvad er problemet med GLOBALISERING OG EU
Globaliseringens udfordringer for velfærdsmodellen
Øget bevægelighed af arbejdskraft, varer og kapital
Høje danske skatter → risiko for udvandring af borgere og virksomheder
Høj selskabsskat → virksomheder kan flytte til lavskattelande
Høje velfærdsydelser → kan tiltrække borgere fra andre EU-lande
Pres på offentlige finanser → behov for tilpasning af velfærdssystemet
EU’s rolle og indflydelse
Eurokrisen (2010–2016) → øget EU-kontrol med medlemslandenes finanslove
Eksempler:
Krav om højere pensionsalder i Italien og Grækenland
Sixpack-aftalen (2011) → styrket budgetdisciplin
Finanspagten (2013) → stramme budgetregler, også for ikke-eurolande som Danmark
Nogle økonomer: Euroens overlevelse kræver fælles velfærdsmodel → udfordrer dansk model
Globaliseringens dobbelte effekt
Udfordring: Høje skatter kan afskrække højtuddannede og virksomheder
Styrke: Gratis uddannelse og sundhed → øger konkurrenceevne
Indre udfordringer i velfærdsmodellen
Flere vælger privatskoler og private forsikringer
Risiko: Svækket fællesskab og solidaritet
Tendens mod individuel velfærdsmodel (som i Centraleuropa)
Vurderes forskelligt afhængigt af politisk holdning
Hvad mener de forskellige partier omkring den danske velfærdsstat
Kritik fra de blå partier:
For mange på overførselsindkomst
De høje dagpengesatser mindsker incitamentet til at tage et arbejde
De høje skatter resulterer i mere sort arbejde, en mindre lyst til at yde en ekstra indsats og, at nogle folk/virksomheder søger væk fra Danmark
Fordele – fokuspunkter fra de røde partier:
Et rigt land har råd til den slags omfordeling
Trygt samfund og lav grad kriminalitet
Høj hjælpse på gaden
Fordele – fokuspunkter fra økonomer:
Tillid og lav korruption største den samfundsøkonomiske udvikling
De skandinaviske lande er blandt verdens mest konkurrencedygtige lande, trods et højt skattetryg!
